Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling"

Transkript

1 Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Arbejdspapir nr. 6 Working Paper no. 6 January / Januar 1999 Lars Fuglsang og Reza Tadayoni Specialisering inden for udveksling og handel med internationale billeder til TV-nyheder Resultat af et case-studie hos DRs TVA Service development, Internationalisation and Competences

2 SPECIALISERING INDEN FOR UDVEKSLING OG HANDEL MED INTERNATIONALE BILLEDER TIL TV-NYHEDER Lars Fuglsang Roskilde Universitetscenter Reza Tadayoni Danmarks Tekniske Universitet Følgende papir er resultatet af et case-studie hos DRs TVA under SIC-projectet (Serviceudvikling, internationalisering og kompetencer). Abstrakt Papiret belyser nogle ændringer i udveksling og handel med internationale billeder i Eurovisionens nyhedsudveksling (EVN). Den teknologiske udvikling skaber her nogle muligheder for, at tv-billeder kan produceres og distribueres på en ny måde. Kommercielle bureauer kan lettere specialisere sig inden for geografiske områder, hvor den teknologiske udvikling ikke er fremskreden nok, og nye aktører kan i et vist omfang indtræde på udbudssiden. På baggrund af forskellige teoretiske perspektiver søger artiklen at vurdere, hvordan EVN vil udvikle sig fremover. Vil der foregå en øget disintegration mellem public service broadcastere indbyrdes og mellem dem og de kommercielle bureauer? Eller findes der særlige kulturpolitiske forhold, der taler for et forstærket samarbejde mellem dem? Vil EVN i den forbindelse bevare sin nuværende organisationsform? 1

3 Forkortelser AP CBS CLA EBU EVC EVN IKT NCC PNN OECD SIC WTN Associated Press CBS Current Life Actuality European Broadcasting Union Eurovision Control Centre European Telecommunications Standards Institute Information og Kommunikation Teknologier News Conference Circuit Permanent News Network Organization for Economic Cooperation and Development Service, Internationalization and Competences WTN 2

4 Introduktion De seneste års udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har stor betydning for udviklingen af broadcasting services, fordi broadcasting generelt er meget følsom over for teknologiske ændringer. Digitaliseringen af produktion, editering, kontribution og distribution skaber således muligheder for markante forskydninger i arbejdsdelingen mellem public service broadcastere og kommercielle selskaber og dermed ændrede konkurrencebetingelserne. Teknologiudviklingen fører først og fremmest til en reduktion af kapitalomkostninger og til udvikling af mere brugervenlig teknologi. Det betyder, at nye selskaber kan etablere sig som udbydere af broadcasting services uden de helt store omkostninger eller det store tekniske besvær. Samtidig kan de nationale broadcastere opgradere deres teknologi og hæve kvaliteten og dermed når det drejer sig om billedudbud dække deres eget område bedre. Billiggørelsen af teknologien omfatter hele produktionsprocessen fra kamera til redigeringsudstyr og netværksforbindelser. Dertil kommer konvergensen mellem broadcasting, telekommunikation og IT, som åbner nye muligheder for redigering af billedmateriale. Nævnes skal bl.a. brugen af Internet og den forøgede brug af computere i redigeringsprocessen. I dette papir afgrænser vi os til at undersøge forholdene for handel med billeder til tv-nyheder, samt nogle fordele og ulemper ved øget specialisering mellem public service broadcastere og kommercielle bureauer. Udveksling af internationale tv-nyheder er hidtil blevet styret af nogle få udbydere. Eurovisionen har gennem sin nyhedsudveksling, EVN, sikret, at public service broadcasterne indbyrdes kan udveksle internationale nyheder. Gennem de senere år har de kommercielle billedbureauer, AP, WTN, Reuter m.m. imidlertid for alvor fået en fod inden for i udbud af tv-billeder. Nyhedsbureauerne har primært levet af at formidle billeder fra de områder EVN ikke dækker, herunder områder, hvor nationale public service broadcastere ikke lever op til deres forpligtigelse eller deres billedmateriale er af dårlig kvalitet. Formålet med denne artikel er således at diskutere hvordan specialiseringen inden for EVN vil udvikle sig. Indledningsvis diskuteres nogle teoretiske præmisser for denne analyse. Derefter bliver EVN nærmere beskrevet samt nogle indtryk vi har gjort os i forbindelse med et observationsstudium og interview på tv-avisen ved Danmarks Radio. Endelig bliver nogle særlige kulturpolitiske aspekter diskuteret. Artiklen afsluttes med en konklusion. 3

5 Specialisering i teoretisk belysning Der er gennem de sidste 20 år blevet produceret en ganske omfattende litteratur om samspillet mellem IKT og serviceudvikling. Eftersom nærværende artikel overvejende har et empirisk sigte, ønsker vi ikke at gennemgå og vurdere denne litteratur grundigt. Vi vil blot kortfattet redegøre for nogle teoretiske præmisser og tre teoretiske perspektiver, der tilsammen kan bidrage til at belyse, hvordan Eurovisionens nyhedsudveksling (EVN) vil udvikle sig fremover. Generelt forstår vi anvendelsen af IKT i service som led i en innovationsproces. Vi henviser i den forbindelse til Eurostats definition af serviceinnovation fra 1995 (Eurostat 1995, jf. også Evangelista og Sirilli 1995). Definitionen neden for er i øvrigt en omskrivning af den såkaldte Oslo Manuals definition af teknologisk innovation (jf. OECD 1992 og 1997) til brug for statistiske analyser: Innovations in the service sectors comprise new services and new ways of producing or delivering services as well as significant changes in services of their production or delivering. An innovation has been implemented if it has been introduced to the market (product innovation) or used in producing services (process innovation). Product innovations are services whose intended use or performance characteristics differ significantly from those already produced. Innovations should be the result of the use of new or new combinations of technologies or other substantive investments in new knowledge. Process innovations are new or significantly improved ways of producing or delivering services. Som konsekvens af denne definition tildeles teknologi en central rolle for serviceudvikling. Dette kan naturligvis diskuteres, men er i overensstemmelse med store dele af litteraturen, jf. bl.a. Guile and Quinn (1988), Evangelista and Sirilli (1998) og Fuglsang & Fussing-Jensen (1998). Det er, som anført, også et relevant afsæt for beskrivelsen af udviklingen inden for EVN. Generelt tilslutter vi os desuden det synspunkt, at teknologisk udvikling kan forstås i lyset af lange bølger i økonomien på ca år, som beskrevet af bl.a. Kondratiev (1935) og Schumpeter (1939). Ifølge Perez og Freeman (1988) er disse bølger hver karakteriseret ved, at der findes en nøgleteknologi af stor betydning for økonomien, f.eks. dampmaskinen i slutningen af 4

6 1700-tallet, jernbanen fra 1830erne, elektriciteten fra 1890erne, de petrokemiske industrier i 1920erne og IT efter anden verdenskrig. Barras (1986) beskæftiger sig med de særlige forhold for serviceinnovation, der gør sig gældende i den 5. Kondratiev-bølge, baseret på IT. Ifølge Barras er service-innovation karakteriseret ved en omvendt produktlivscyklus. Inden for service fører anvendelse af ny teknologi således først til en rationalisering af produktionen. Dernæst opstår efterhånden kvalitative ændringer i produktionssystemet som følge af nye innovative anvendelser af IT. Det muliggør i sidste ende innovation af nye serviceydelser (produkt-innovationer). Barras bygger på studier af den finansielle sektor og erhvervsservice (jf. Barras 1990). Teoriens gyldighed er derfor muligvis begrænset. Koblingen mellem den omvendte produktlivscyklus og teorien om de lange bølger betyder imidlertid, at teorien bør kunne ses i et makroperspektiv. ITs rolle kan derved forstås bredere, ikke som et specifikt produkt, der udvikler sig gennem de tre faser, men som en generel forudsætning for produktion af service. Generelt kan det således hævdes at anvendelse af IT efterhånden muliggør fleksible produktionsmetoder (cf. Piore & Sabel 1983 & Bowen & Youngdahl 1998). Fleksibiliteten kan på det generelle plan beskrives ved, at nogle bindinger på serviceleverendøren og brugernes delvis forsvinder, herunder følgende: a) Sted. Aktørerne er ikke så meget bundet af stedet som tidligere. De bliver mere mobile. b) Hierarki. Aktørerne er ikke så meget bundet til en bestemt organisation for service. Funktionerne kan udføres i alternative sammenhænge. De tekniske funktioner er blevet mere alment tilgængelige og bøjelige. c) Behov. Aktørerne er ikke så meget bundet til at opfylde basale behov. Drejer det sig om produktion og distribution af TV-billeder kan man f.eks. sige (jf. også senere), a) at leverandører og brugerne ikke længere er bundet af nationalstaten, b) at tilhørselsforholdet til public service broadcasterne ikke længere er afgørende og c) at de basale behov for almen information ikke er den centrale konkurrenceparameter. Mulighederne er vide for, hvordan dette kan udmøntes i praksis og føres videre i nye produkter (den tredje fase i produktlivscyklussen). En oplagt mulighed er, at der sker en specialisering mellem broadcastere og kommercielle bureauer. Denne mulighed kan iagttages i forbindelse med udviklingen inden for EVN, hvor en række opgaver som nævnt efterhånden bliver varetaget af specialiserede billed-bureauer. Der er også tegn på øget arbejdsdeling internt i EVN, dvs. en vis disin- 5

7 tegration i samarbejdet mellem radiofonierne indbyrdes, som mere får præg af forretningsmæssige forbindelser mellem selvstændige aktører end en kollektivt proces. Vi kan kort nærme os spørgsmålet, om der vil ske en øget specialisering inden for EVN, ud fra tre teoretiske perspektiver: 1) Teorier om arbejdsdeling, 2) teorier om transaktionsomkostninger og 3) teorier om erfaringsudveksling og læreprocesser. IKT Fleksibilitet Specialisering? Arbejdsdelingsteori Transaktionsomkostningsteori Teori om viden og læreprocesser Figur 1 Indførelse af informationsteknologi i service fører til større fleksibilitet. Spørgsmålet om dette medfører specialisering kan belyses ud fra tre perspektiver. 1) Teorier om arbejdsdeling. Dette perspektiv går tilbage til den moderne økonomis fader, Adam Smith. Idéen er, at effektiviteten i produktionen kan øges, hvis medarbejderne udfører specialiserede opgaver. Argumentet kan ifølge nyere teorier udstrækkes til også at gælde forholdet mellem virksomheder. Intuitivt er det rigtigt, at specialiserede virksomheder vil give stordriftsfordele og bedre kvalitet. Det vil i nogle tilfælde bedre kunne betale sig for virksomhederne at eksternalisere en specialiseret ydelse frem for at udføre den selv. Dog kan det selvfølgelig ikke betale sig at eksternalisere virksomhedens kerneydelse. Inden for nyhedsformidling vil en kerneydelse hos broadcasterne typisk være dækningen af det lokale eller nationale område. Arbejdsdelingen mellem public service broadcasterne inden for EVN består således i, at hver 6

8 broadcaster dækker sit nationale område. Eksternalisering opstår specielt i forbindelse med ekspanderende markeder, hvor der vil være vis tendens til disintegration mellem virksomheder hhv. broadcastere, hvorimod stagnerende markeder skulle give re-integration. Teorierne giver dog ikke noget bud på, hvorfor dominerende virksomheder ikke skulle forsøge at sætte sig på alle aktiviteter. 2) Teorien om transaktionsomkostninger. Teorien om transaktionsomkostninger siger imidlertid, at disintegration mellem virksomheder kan medføre transaktionsomkostninger, bl.a. fordi der vil opstå informationsproblemer og andre styringsproblemer mellem virksomhederne indbyrdes. Det bliver derved bl.a. sværere at kvalitetsvurdere en ydelse. Hvis for eksempel tv-nyheder skal sammensættes af billeder, produceret af mange specialiserede selskaber, kan det i hvert enkelt tilfælde være vanskeligt for journalisten at vurdere kvaliteten og troværdigheden af en ydelse. Transaktionsomkostningerne er altså en barriere for specialisering. Problemerne kan f.eks. afhjælpes ved hjælp af kontrakter, men kontraktovervågning kan være forbundet med store omkostninger og skabe stive rammer. Transaktionsomkostningsteorien siger generelt, at kun ved lav frekvens i behovet for en ydelse og i forbindelse med perifere ydelser kan det betale sig at eksternalisere fremfor at internalisere ydelsen. Transaktionsomkostningsteorien står altså i en vis forstand i modsætning til teorien om arbejdsdeling. 3) Teorierne om erfaringsudveksling og læring. Specialisering støder mod flere barrierer, fordi der kan opstå kognitive problemer, også i tilfælde med lav frekvens og perifere ydelser. Der kan ved eksternalisering eller specialisering således opstå problemer med at udveksle erfaringer og etablere en effektiv læreproces. Mange ydelser og forretningsrelationer hviler på en tavs viden, der skal kommunikeres i en social sammenhæng. Nyhedsformidling er en speciel case. Nyheder skabes i et kompliceret samspil mellem bl.a. beslutningstagere, journalister og begivenheder, og journalistens næse for nyheder og evne til at bearbejde dem i relation til en organisatons formål spiller en vigtig rolle. Derfor kan det være svært at lave en meget specifik arbejdsdeling for produktion af nyheder. På den anden side viser nogle teorier, at der kan være nogle synergi-effeker ved samarbejde fremfor internalisering. Inden for nyhedsformidling kan IT være med til at gøre et sådant journalistisk samarbejde lettere, som man også ser det i Eurovisionens nyhedsudveksling. Men problemerne kan også forstærkes ved IT-baseret samarbejde. Der kan være problemer med bearbejdning af sekundære betydninger pga. den geografiske (evt. kultu- 7

9 relle) afstand mellem aktørerne. Der kan i forlængelse heraf opstå problemer med at nå frem til beslutninger. Aktørerne skal kunne anvende skriftsprog og interaktiv kommunikation via Internettet m.v., hvilket ikke altid er tilfældet. De skal være i besiddelse af en virtuel kompetence, dvs. kunne fungere arbejdsmæssigt uden at være i direkte kontakt face-to-face. De skal have en god finmotorik og et godt syn til betjening af elektroniske apparater. For at modvirke nogle af disse problemer kan man forsøge at lave flere møder face-to-face. Set i det perspektiv er de historiske forløb for public service radiofonierne måske en vigtig kulturel og organisatorisk referenceramme for erfaringsudveksling og læring. I forbindelse med vores observationer på TV-avisen fik vi dog et tydeligt indtryk af, at den daglige kommunikation inden for EVN ikke er særlig tæt. Snarere er der tale, om at den daglige nyhedsredaktør tager de nødvendige beslutninger. Hvad er EVN? EVN er et samarbejde mellem europæiske public service stationer inden for European Broadcasting Union (EBU) om udveksling af lyd- og billedmateriale til nyhedsudsendelser. EBU blev grundlagt i 1950 med hovedsæde i Bruxelles. EVN blev etableret i slutningen af 1950erne. EBUs primære formål var at løse tekniske og juridiske problemer og udvikle nyheds- og programudveksling. Medlemmer af EBU er de gamle vesteuropæiske public service stationer samt nye stationer fra det tidligere Jugoslavien, Central- og Østeuropa samt et antal konsortier dannet af de aktive medlemmer (f.eks. TV 5 eller Eurosport). EBU financies af deltagergebyr. Deltagergebyr beregnes ud fra antallet af seere på det nationale område og antallet af ydelser, der er tilgængelige for stationen. Der er i øjeblikket 66 aktive medlemmer i 49 europæiske middelhavslande og 51 associerede medlemmer i 30 lande i Afrika, Amerika og Asien. Medlemmer er forpligtet til at dække nyheder på deres nationale område og tilbyde indslag af nogle minutters varighed gratis til de daglige EVN sendinger over det fælles net. Desuden tilbyder en række kommercielle billedbureauer materiale til EVN (AP-TV, CBS, Reuter og WTN disse har også deres egne selvstændige daglige sendinger). Baggrundsinformation om nyhederne sendes elektronisk gennem Eurovision newswire. Oprindelig sendte stationerne til hinanden gennem et stående net af relæstationer. I dag sendes digitalt gennem et satellit netværk der benytter Eurosat II. Eurovision Control Centre (EVC) i Geneve er operatør og kanalen Alfa bruges til EVN inden for det permanente netværk, European Per- 8

10 manent News Network (PNN). Der findes et radiobaseret News conference circuit (NCC) som danner basis for daglige redaktionskonferencer mellem de deltagene stationer. Den europæiske news editor er ansvarlig for indholdet af sendingerne. Beslutninger baseres på medlemmernes ønsker. Hvis fem medlemmer ønsker et bestemt indslag skal det bringes i en sending. News editor er mødeleder for de daglige konferencer via NCC. Der findes i øjeblikket fire nyhedseditorer, som arbejder på skift to dage ad gangen. En vagt kan være på ca. 18 timer. Nyhedseditoren opererer fra sin hjemmebase. I Geneve findes en koordinator som er ansvarlig for administrative opgaver i forbindelse med sendinger, herunder udsendelse af information om sendefladen. Der kan skelnes mellem fire typer sendinger: 1) En fast nyhedsudveksling, dvs. sendinger af ca. en halv times varighed, som sendes på faste tidspunkter hver dag med 3-minutters indslag. 2) Ad hoc udvekslinger som skal opfylde særlige ønsker fra medlemmerne. 3) En flash, som er en særlig vigtig historie på dagen. 4) Current Life Actuality (CLA), dvs. en life begivenhed, som dog ikke er på PNN. Følgende tabel viser faste EVN og AP sendinger på en dag: Udenlandske billeder (EVN+AP) 10:30 ASIA VISION Teko? (ugebånd) 10:30 EVN-Y 11:30 EVN-S Sport 12:00 EVN-O 12:30 AP Euorpe update 1 14:00 YNE EV linien 14:50 ERN-E Østeuropa 15:15 EVN-W 15:30 AP Euorpe update 2 16:00 ENN-N Nordisk, Lø/Sø 16:40 AP APTV Eurovision 17:00 EVN-1 18:30 EVN-2 19:00 EVN-natbånd Automatisk, bruge 90 min. Bånd 19:30 AP Euorpe update 3 Medlemmernes indslag kan frit benyttes af alle de deltagene stationer (dog ikke af konkurrerende stationer på det nationale område), mens indslag fra de private bureauer kun kan benyttes af dem, der abonnerer på det pågældende bureau. Hvis et indslag produceres i forskellige næsten ens former 9

11 fra bureauerne kan det dog besluttes, at indslaget gøres til en common, som alle kan benytte, uanset hvilket bureauer, der abonneres på. Når der er tale om vigtige historier er nyhedseditoren forpligtet på at udvælge mere end et bureau til at dække begivenheden Hvad er hovedproblemerne for EVN Hovedproblemerne for EVN er at sikre sig et bredt billedmateriale fra hele verden. Det opfattes som uheldigt, hvis man bliver gjort afhængig af de kommercielle videobureauer. I øjeblikket har man dog betydelige problemer med at skaffe tilstrækkelig dækning af Øst-, Central- og Sydeuropa samt Asien og Afrika (USA??). Her har de kommercielle bureauer opnået en stærk position. Den interne dækning har dog generelt været stigende gennem de sidste 8 år som følge af en aktiv politik blandt medlemmerne. Problemerne med den interne dækning skyldes en blanding af tekniske problemer, manglende incitament og forskellige prioriteringer: 1) Det kan være vanskeligt at få medlemmerne i Øst- og Centraleuropa til at yde fremfor kun at nyde. Der er også problemer med den tekniske og redaktionelle kvalitet i disse lande. 2) Medlemmerne fra Sydeuropa er ikke særligt interesserede i EVN eller prioriterer deres nyhedsstof på en anden måde end i Nordvest Europa. 3) Dækningen af Asien og Afrika er generelt dårlig og varetages lettere af de kommercielle bureauer, eftersom disse er mere specialiserede i at hente materiale uden for et nationalt område. Dertil kommer 4) at public service stationer som følge af udviklingen bliver mere at betegne som virksomheder end som offentlige institutioner. I visse tilfælde kan de desuden være i en marginal indbyrdes konkurrence over landegrænser (f.eks. BBC versus DR). Firmatiseringen betyder i første omgang at bilateral udveksling af billedmateriale mellem to stationer bliver mere vanskelig pga. bureaukratiske og økonomiske barrierer. 10

12 Nogle af problemerne kan forsøges løst gennem forskellige strategiske tiltag inden for public service blokken, f.eks. teknisk opgradering og uddannelse af Østeuropæerne og internt pres på sydeuropæerne. Generelt bliver det afgørende for public service stationerne at sikre sig en nøgleposition i udviklingen af den tekniske infrastruktur og indbyrdes forme stærke udviklingsblokke. Men vanskelighederne er meget store, fordi den tekniske udvikling skaber mulighed for en meget mere differentieret produktion og distribution af billeder. De faktorer, der har betydning for dannelse af udviklingsblokke knytter sig ikke længere til nationalstaten, offentligt ejerskab og fundamentale nyhedsbehov i befolkningen, sådan som det var tilfældet i public service stationernes guldalder. Dannelse af udviklingsblokke på nyhedsområdet vil formentlig følge helt nye spilleregler med en uddybning af arbejdsdelingen til følge. EVN og nye tekniske funktioner De væsentligste tekniske funktioner med betydning for arbejdsdelingen mellem aktørerne er følgende: 1) Satellit kontribution. EVN nettet er som sagt satellit baseret. Men ikke kun public service stationerne gør brug af satellitter. Satellit teknologien er blevet billigere, mere pålidelig og satellitterne indeholder langt flere transpondere end for få år siden. Komprimeringsteknologien er også blevet forbedret. Der kræves mindre satellit kapacitet pr. Tv-servive end tidligere. De kommercielle videobureauer udnytter dette ved at muliggøre særskilt hjemtagning af signaler direkte fra bureauerne. Det betyder altså, at Eurovisionen i dette tilfælde ikke er vehikel for billedbureauerne og dermed heller ikke kan lægge pres på dem gennem redaktionelle dispositioner. 2) Newsstar. Dette er et computerprogram som bl.a. anvendes til at søge efter baggrundsinformation fra European newswire samt tekstmateriale fra nyheds- og billedbureauerne (Reuter, AP osv). Newsstar erstatter den tikkende telefax. Der kan søges tilbage (30 dage tilbage). Programmet skaber stor fleksibilitet i anvendelse af forskellig baggrundsinformation. Det er en ustruktureret form for søgning. Journalisten kan typisk søge på ord i et antal databaser, som han eller hun selv vælger fra menuen. Dette betyder formentlig, at de private bureauer opnår større synlighed, fremfor de mere generiske informationskilder. 11

13 3) Nye digitale kameraer og komprimeringsteknologier. Denne teknologi indebærer, at det bliver teknisk langt lettere at sende reportere ud i marken og hjemtage reportager vhja. satellit-telefoner. Metoden kan anvendes af alle aktørerne, herunder også potentielle piratfotografer eller freelance journalister. Alt andet lige betyder denne teknologi dog, at de forskellige alternative aktører får lettere spil. Det kræver ikke så meget forberedelse og organisation som tidligere at sende fra et givet sted i verden. Specielt aktører der satser på udelukkende på udenlandske begivenheder opstår der nye muligheder. WTN AP teknisk afdeling EVN Open Radio News Star Baggrunds info. tv-nyhedsredaktion Den redigerede version af videobåndet sendes til endelig distribution. tv-nyheds distribution Nyheder fra forskellige nyhedsbureauer og EVN bliver optaget på videobånd og lageret for videre redigering og bearbejdning Lager (video bånd) ARKIV De rå videobånd bliver transporteret fra teknisk afdeling til redaktionsafdeling De rå og redigerede videobånd sendes til arkiv lager. Figur 2 Proces fra billede til nyhed hos TVA Figur 2 viser simplificeret arbejdsgangen når det drejer sig om modtagelse af nyheder fra nyhedsbureauer. Arbejdsgangen er således 1 : EVN, AP, WTN mm. sender nyhedspakker periodisk på faste tidspunkter i døgnet. I teknisk afdeling har man flere båndmaskiner kørende, som optager disse nyhedspakker på video bånd. Disse bliver manuelt dateret og tidsstemplet og lagt på hylder (lager). Disse video bånd bliver manuelt flyttet til nyhedsredaktionen for at blive redigeret. Det færdig redigerede bånd bliver sendt til udsendelse og samtidig bliver dette og rå båndet arkiveret. 1 Dette beskriver processen i store træk. Der kan være nogle detaljer, som ikke helt passer. 12

14 Som det ses af figuren har nyhedsredaktionen samtidigt med denne proces mulighed for (gennem newsstar) at holde sig orienteret om emnerne og noget baggrundsinformation om de billeder som modtages. Indtryk fra observationsstudiet i DR I forbindelse med tilrettelæggelsen af denne artikel gennemførte vi et observationsstudium ved Tv-avisen på Danmarks Radio, hvor vi forsøgte at observere journalisternes arbejde med EVN. Der var tale om deltagende observation, hvor vi kunne deltage en smule i produktionen og samtidig diskutere arbejdet med journalister og teknikere. Observationsstudiet havde til formål at illustrere og bekræfte nogle af de førnævnte teoretiske diskussioner om specialisering. Generelt fik vi bekræftet antagelsen om, at man bør nærme sig spørgsmålet om specialisering ud fra forskellige synsvinkler. Fra vores samtaler og interview med journalisterne og udenrigsredaktøren på Tv-avisen fremgik det for det første, at der i dag stilles store journalistiske krav til vurdering af kvaliteten og karakteren af de enkelte indslag. Man kan næppe tale om, at indslagene reelt er bestilt og udviklet i en kollektiv proces gennem nyhedskonferencer i løbet af dagen. Langt snarere er det nyhedsredaktøren, der foretager en række hurtige beslutninger om, hvad der lægges ud på nettet. Dernæst bearbejder de vagthavende journalister materialet En stor del af journalistens arbejde med EVN består således i at overvåge og kvalitetsvurdere billedstrømmen. Den ansvarlige journalist har en vagt på 13 timer og nyhedsredaktøren i Oslo en vagt på 18 timer bl.a for at sikre kontinuitet, beslutsomhed og troværdighed. Journalistens kendskab til nyhedsstrømmen generelt og kendskabet til de enkelte bureauers stil og lødighed mere specifikt forekommer helt afgørende som redskab til at sikre nyhedernes kvalitet. Anvendelsen af journalistens viden og erfaring er på den ene side et forhold, der muliggør større specialisering i nyhedsbilledet, men er klart også en barriere for yderligere disintegration. Forretningsmæssige relationer til perifere bureauer vil have vanskeligt ved at udvikle sig, fordi journalisten formentlig vil koncentrere sin indsats om de kendte stationer og bureauer, som nyder anseelse. Det skal også nævnes, at DR har opsagt sin kontrakt med Reuter, fordi kvaliteten ikke var passende. Desuden anvendes kun meget sjældent indslag fra freelancefotografer. Således kan vi konkludere, at der er væsentlige journalistiske barrierer for yderligere disintegration på grund af informations- og troværdighedsproblemet. Det vil være forbundet med 13

15 betydelige omkostninger for perifere aktører at løse disse problemer vis-a-vis DR. Men omvendt fik vi et klart indtryk af, at der er grænser for Eurovisionens kapacitet. Eurovisionen magter ikke at dække hverken hele verden eller hele Europa, og de mere specialiserede kommercielle bureauer har nogle indlysende stordrifts- og kvalitetsfordele på visse markeder, f.eks. Rusland. Ligeledes fungerer samarbejdet ikke lige godt med alle radiofonier. Der er som sagt også en udvikling i gang bilateralt, hvor man handler billedmateriale med hinanden gennem kommercielle selskaber. For eksempel har ZDF i Tyskland oprettet et sådant kommercielt selskab. Derfor udvikler der sig uundgåeligt en vis disintegration. Der er altså kræfter, som virker mod hinanden, disintegration og re-integration. Det synes i voksende grad at være afgørende for Eurovisionen, at kunne systematisere de forskellige aktiviteter for undgå de negative sider ved specialisering, dvs. opnå og sikre den ønskede kvalitet inden for medielovens rammer, uden at forfalde til kontraktovervågning. Kulturpolitiske betragtninger Der knytter sig tydeligvis en række kulturpolitiske problemer til den anførte udvikling med voksende specialisering mellem service udbydere. Det væsentligste er vel, at public service stationerne i mindre grad får kontrol med billedmaterialet end hidtil. Derved bliver den nationale referenceramme for udveksling af internationale nyheder mindre klar, både for medarbejderne og brugerne af mediet. Udvekslingen af billedmaterialet vil være mindre præget af de daglige nyhedskonferencer, newseditor vil få en stærkere position og de kommercielle bureauer vil blive mere anvendt. På grund af afstanden mellem aktørerne kan det blive sværere for journalisterne at vurdere kvaliteten af et indslag. Derved bliver det sværere for public servicestationerne at sikre den redaktionelle profil, som jo er snævert knyttet til medielovens krav om alsidighed og upartiskhed. Vores tolkning er, at dette generelt vil føre til, at public service stationerne i langt højere grad end tidligere må tænke og handle systemisk og interaktivt, dvs. på tværs af forskellige medieudbydere, for at sikre kvaliteten og referencerammen. Der vil blive mere brug for at tilrettelægge tværgående strategier og formulere en fælles ramme på tværs af organisationer og bureauer end hidtil for at gøre opmærksom på mulige kvalitets- og informationsproblemer. Systemisk og interaktiv policy kan muligvis føre til en vis re-integration, fordi det vil øger omkostningerne ved specialisering dvs. øge informations- og troværdighedsproblemet for perifere aktører. Ligeledes bliver der problemer med 14

16 erfaringsdannelse for aktører, der står uden for fællskabet. Generelt vil man formentlig skulle operere på fronter: a) Inddrage nogle af de bedste kommercielle bureauer i udviklingskontrakter og udvikle den interne infrastruktur i EVN, således at denne bliver dagsordensættende. Samtidig må hver enkelt radiofoni gøre noget på den journalistiske side for at sikre den redaktionelle bearbejdning. b) Målrette støtten til Østeuropæiske public service stationer og udvikle bedre mekanismer til udveksling af billeder i Asien og Afrika, herunder udsendelse af reportere, brug af miniudstyr, satellittelefon osv. samt redaktionelt samarbejde herom mellem public service kanalerne. Konklusion I denne artikel har vi drøftet, om den teknologiske udvikling vil føre til yderligere specialisering inden for udveksling og handel med billeder til tv-nyheder. På den ene side er der klare tendenser i retning af en uddybet arbejdsdeling mellem public service broadcastere og kommercielle bureauer. Men samtidig er der klare barrierer for øge specialisering. Specialisering kan medføre øgede omkostninger til løsning af informations- og troværdighedsproblemer for de deltagende aktører. Referencerammen for nyhedsstrømmen kan blive mindre tydelig. Dette kan skabe meget påtrængende problemer for public service broadcastere i Danmark, der skal overholde lovens rammer om upartisked og alsidighed. Kontrakter og kontraktovervågning kan være en måde at løse problemerne på, men er ligeledes forbundet med store omkostninger. Mere sandsynligt er det, at public service broadcasterne vil udvikle systemisk og interaktiv policy for at sikre kvalitet og troværdighed og at denne policy vil medføre en vis re-integration og et tættere samarbejde mellem public service broadcastere og de store kommercielle bureauer. Referencer Barras, R. (1986). Towards a theory of innovation in services. In Research Policy 15 (1986) pp Barras, R. (1990). Interactive innovation in financial and business services: The vanguard of the service revolution. In Research Policy 19 (1990) pp Bowen, D. & Youngdahl, W. (1998). Lean Service: In Defence of a Production-Line Approach. In Proceedings from the 5th International research seminar in service management: Marketing, Strategy, Economics, Operations and Human Resources: Insights on Service Activities. pp

17 Dosi, G. et al. (eds.) (1988). Technical Change and Economic Theory. London: Pinter Publishers. Eurostat (1995). Report of the Eurostat Pilot Project to Investigate the Possibilities to Measure Innovation in the Service Sectors. Luxembourg: Eurostat. Evangelista, R. & Sirilli, G. (1995). Measuring innovation in services. In Research Evaluation, vol 5, no. 3, December 1995, pp Evangelista, R. & Sirilli, G. (1998). Technological Innovation in Services and Manufacturing: Results from Italian surveys. Paper presented at the Conceptualising and Measuring Services Innovation Workshop, CRIC, University of Manchester, May Freeman, Chr. and Perez, C. (1988). Structural crises of adjustment, in Dosi et al. (1988). Fuglsang, L. & Fussing-Jensen, Chr. Representation problems in service innovation Comments based on a survey. Paper presented at the 5th International Research Seminar in Service Management, La Londe les Maures, France, May 26th to 29th, Guile, B. R. & Quinn, J. B. (eds) (1988). Technology in Services. Policies for growth, Trade, and Employment. Washington, D. C.: National Academy Press. Kondratiev, N. D. (1935). The Long Waves in Economic Life. Review of Economic Statistics 17 (1935): OECD (1992 og 1997): OECD Proposed Guidelines for Collecting and Interpreting Technological Innovation Data Olso Manual. Paris: OECD. Piore, M. J. & Sabel, C. F. (1984). The second industrial divide: possibilities for prosperity. New York: Basic Books. Schumpeter, J. (1939).Business Cycles. New York: Mcgraw-Hill Starkey, K. & Barnatt, Chr. (1997). Flexible Specialization and the Reconfiguratioin of Television Production in the UK. Technology Analysis & Startegic Management, Vol. 9, No. 3, 1997, pp

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Rapport nr. 5 Report no. 5 Maj/May 2000 Lars Fuglsang & Reza Tadayoni Udveksling og handel med TV-billeder Et case-studie af TVAs udenrigsredaktion

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline Standarder H2 2009 Hvorfor standarder? En rekommandation? Er en retningsline En standard Er en rekommandation som flere tallet er enig om! En rekommandation er svagere end en standard! Mercantec Lkaa 2009

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi 2010 14 Kalaallit Nunaata Radioa

Strategi 2010 14 Kalaallit Nunaata Radioa Strategi 2010 14 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Forord KNR har i en årrække forsøgt at tilpasse sin organisation til de nye udfordringer, som vi står overfor. Borgerne ønsker flere programmer, der er producerede

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker

Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker På baggrund af repræsentantskabets beslutning i 2009 har tv-udvalget og bestyrelsen undersøgt de tekniske muligheder for omlægning af vores tv-tilbud. Et forhold

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Annonceringsbekendtgørelse. Beskrivelse af de enkelte positioner. Princip beskrivelse

Annonceringsbekendtgørelse. Beskrivelse af de enkelte positioner. Princip beskrivelse Annonceringsbekendtgørelse I. Ordregivende myndighed: Navn, adresse og kontaktperson(er) DR-Byen Emil Holms Kanal 20 DK - 0999 København C Kontaktperson(er): Telefon: Att.: Indkøbskonsulent Malene Hansen

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Network Code Development

Network Code Development Network Code Development Møde hos Energinet.dk 7. februar 2012 ENTSO-E Network Code - høringsmøde Tidsplan 10.00 10:20 Velkomst og introduktion v/peter Jørgensen 10:20 10.40 Baggrund, proces og jura v/johannes

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i virksomheder I det følgende værditestes tjenesten Skærme i virksomheder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen Privatiseringer under VK- og SR-regeringen I OECD-landene er der siden 1980 blevet gennemført privatiseringer af en lang række statslige virksomheder. Erfaringsmæssigt medfører privatiseringer større effektivitet

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Waoo! frekvenslister til radio og TV

Waoo! frekvenslister til radio og TV Waoo! frekvenslister til radio og TV Analog og digital (DVB-T), version 1.00 Gældende pr. 11/1-2012 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse: Guide til kanalsøgning... 2 Analoge TV kanaler... 3 Lille TV pakke...

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere