Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling"

Transkript

1 Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Arbejdspapir nr. 6 Working Paper no. 6 January / Januar 1999 Lars Fuglsang og Reza Tadayoni Specialisering inden for udveksling og handel med internationale billeder til TV-nyheder Resultat af et case-studie hos DRs TVA Service development, Internationalisation and Competences

2 SPECIALISERING INDEN FOR UDVEKSLING OG HANDEL MED INTERNATIONALE BILLEDER TIL TV-NYHEDER Lars Fuglsang Roskilde Universitetscenter Reza Tadayoni Danmarks Tekniske Universitet Følgende papir er resultatet af et case-studie hos DRs TVA under SIC-projectet (Serviceudvikling, internationalisering og kompetencer). Abstrakt Papiret belyser nogle ændringer i udveksling og handel med internationale billeder i Eurovisionens nyhedsudveksling (EVN). Den teknologiske udvikling skaber her nogle muligheder for, at tv-billeder kan produceres og distribueres på en ny måde. Kommercielle bureauer kan lettere specialisere sig inden for geografiske områder, hvor den teknologiske udvikling ikke er fremskreden nok, og nye aktører kan i et vist omfang indtræde på udbudssiden. På baggrund af forskellige teoretiske perspektiver søger artiklen at vurdere, hvordan EVN vil udvikle sig fremover. Vil der foregå en øget disintegration mellem public service broadcastere indbyrdes og mellem dem og de kommercielle bureauer? Eller findes der særlige kulturpolitiske forhold, der taler for et forstærket samarbejde mellem dem? Vil EVN i den forbindelse bevare sin nuværende organisationsform? 1

3 Forkortelser AP CBS CLA EBU EVC EVN IKT NCC PNN OECD SIC WTN Associated Press CBS Current Life Actuality European Broadcasting Union Eurovision Control Centre European Telecommunications Standards Institute Information og Kommunikation Teknologier News Conference Circuit Permanent News Network Organization for Economic Cooperation and Development Service, Internationalization and Competences WTN 2

4 Introduktion De seneste års udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har stor betydning for udviklingen af broadcasting services, fordi broadcasting generelt er meget følsom over for teknologiske ændringer. Digitaliseringen af produktion, editering, kontribution og distribution skaber således muligheder for markante forskydninger i arbejdsdelingen mellem public service broadcastere og kommercielle selskaber og dermed ændrede konkurrencebetingelserne. Teknologiudviklingen fører først og fremmest til en reduktion af kapitalomkostninger og til udvikling af mere brugervenlig teknologi. Det betyder, at nye selskaber kan etablere sig som udbydere af broadcasting services uden de helt store omkostninger eller det store tekniske besvær. Samtidig kan de nationale broadcastere opgradere deres teknologi og hæve kvaliteten og dermed når det drejer sig om billedudbud dække deres eget område bedre. Billiggørelsen af teknologien omfatter hele produktionsprocessen fra kamera til redigeringsudstyr og netværksforbindelser. Dertil kommer konvergensen mellem broadcasting, telekommunikation og IT, som åbner nye muligheder for redigering af billedmateriale. Nævnes skal bl.a. brugen af Internet og den forøgede brug af computere i redigeringsprocessen. I dette papir afgrænser vi os til at undersøge forholdene for handel med billeder til tv-nyheder, samt nogle fordele og ulemper ved øget specialisering mellem public service broadcastere og kommercielle bureauer. Udveksling af internationale tv-nyheder er hidtil blevet styret af nogle få udbydere. Eurovisionen har gennem sin nyhedsudveksling, EVN, sikret, at public service broadcasterne indbyrdes kan udveksle internationale nyheder. Gennem de senere år har de kommercielle billedbureauer, AP, WTN, Reuter m.m. imidlertid for alvor fået en fod inden for i udbud af tv-billeder. Nyhedsbureauerne har primært levet af at formidle billeder fra de områder EVN ikke dækker, herunder områder, hvor nationale public service broadcastere ikke lever op til deres forpligtigelse eller deres billedmateriale er af dårlig kvalitet. Formålet med denne artikel er således at diskutere hvordan specialiseringen inden for EVN vil udvikle sig. Indledningsvis diskuteres nogle teoretiske præmisser for denne analyse. Derefter bliver EVN nærmere beskrevet samt nogle indtryk vi har gjort os i forbindelse med et observationsstudium og interview på tv-avisen ved Danmarks Radio. Endelig bliver nogle særlige kulturpolitiske aspekter diskuteret. Artiklen afsluttes med en konklusion. 3

5 Specialisering i teoretisk belysning Der er gennem de sidste 20 år blevet produceret en ganske omfattende litteratur om samspillet mellem IKT og serviceudvikling. Eftersom nærværende artikel overvejende har et empirisk sigte, ønsker vi ikke at gennemgå og vurdere denne litteratur grundigt. Vi vil blot kortfattet redegøre for nogle teoretiske præmisser og tre teoretiske perspektiver, der tilsammen kan bidrage til at belyse, hvordan Eurovisionens nyhedsudveksling (EVN) vil udvikle sig fremover. Generelt forstår vi anvendelsen af IKT i service som led i en innovationsproces. Vi henviser i den forbindelse til Eurostats definition af serviceinnovation fra 1995 (Eurostat 1995, jf. også Evangelista og Sirilli 1995). Definitionen neden for er i øvrigt en omskrivning af den såkaldte Oslo Manuals definition af teknologisk innovation (jf. OECD 1992 og 1997) til brug for statistiske analyser: Innovations in the service sectors comprise new services and new ways of producing or delivering services as well as significant changes in services of their production or delivering. An innovation has been implemented if it has been introduced to the market (product innovation) or used in producing services (process innovation). Product innovations are services whose intended use or performance characteristics differ significantly from those already produced. Innovations should be the result of the use of new or new combinations of technologies or other substantive investments in new knowledge. Process innovations are new or significantly improved ways of producing or delivering services. Som konsekvens af denne definition tildeles teknologi en central rolle for serviceudvikling. Dette kan naturligvis diskuteres, men er i overensstemmelse med store dele af litteraturen, jf. bl.a. Guile and Quinn (1988), Evangelista and Sirilli (1998) og Fuglsang & Fussing-Jensen (1998). Det er, som anført, også et relevant afsæt for beskrivelsen af udviklingen inden for EVN. Generelt tilslutter vi os desuden det synspunkt, at teknologisk udvikling kan forstås i lyset af lange bølger i økonomien på ca år, som beskrevet af bl.a. Kondratiev (1935) og Schumpeter (1939). Ifølge Perez og Freeman (1988) er disse bølger hver karakteriseret ved, at der findes en nøgleteknologi af stor betydning for økonomien, f.eks. dampmaskinen i slutningen af 4

6 1700-tallet, jernbanen fra 1830erne, elektriciteten fra 1890erne, de petrokemiske industrier i 1920erne og IT efter anden verdenskrig. Barras (1986) beskæftiger sig med de særlige forhold for serviceinnovation, der gør sig gældende i den 5. Kondratiev-bølge, baseret på IT. Ifølge Barras er service-innovation karakteriseret ved en omvendt produktlivscyklus. Inden for service fører anvendelse af ny teknologi således først til en rationalisering af produktionen. Dernæst opstår efterhånden kvalitative ændringer i produktionssystemet som følge af nye innovative anvendelser af IT. Det muliggør i sidste ende innovation af nye serviceydelser (produkt-innovationer). Barras bygger på studier af den finansielle sektor og erhvervsservice (jf. Barras 1990). Teoriens gyldighed er derfor muligvis begrænset. Koblingen mellem den omvendte produktlivscyklus og teorien om de lange bølger betyder imidlertid, at teorien bør kunne ses i et makroperspektiv. ITs rolle kan derved forstås bredere, ikke som et specifikt produkt, der udvikler sig gennem de tre faser, men som en generel forudsætning for produktion af service. Generelt kan det således hævdes at anvendelse af IT efterhånden muliggør fleksible produktionsmetoder (cf. Piore & Sabel 1983 & Bowen & Youngdahl 1998). Fleksibiliteten kan på det generelle plan beskrives ved, at nogle bindinger på serviceleverendøren og brugernes delvis forsvinder, herunder følgende: a) Sted. Aktørerne er ikke så meget bundet af stedet som tidligere. De bliver mere mobile. b) Hierarki. Aktørerne er ikke så meget bundet til en bestemt organisation for service. Funktionerne kan udføres i alternative sammenhænge. De tekniske funktioner er blevet mere alment tilgængelige og bøjelige. c) Behov. Aktørerne er ikke så meget bundet til at opfylde basale behov. Drejer det sig om produktion og distribution af TV-billeder kan man f.eks. sige (jf. også senere), a) at leverandører og brugerne ikke længere er bundet af nationalstaten, b) at tilhørselsforholdet til public service broadcasterne ikke længere er afgørende og c) at de basale behov for almen information ikke er den centrale konkurrenceparameter. Mulighederne er vide for, hvordan dette kan udmøntes i praksis og føres videre i nye produkter (den tredje fase i produktlivscyklussen). En oplagt mulighed er, at der sker en specialisering mellem broadcastere og kommercielle bureauer. Denne mulighed kan iagttages i forbindelse med udviklingen inden for EVN, hvor en række opgaver som nævnt efterhånden bliver varetaget af specialiserede billed-bureauer. Der er også tegn på øget arbejdsdeling internt i EVN, dvs. en vis disin- 5

7 tegration i samarbejdet mellem radiofonierne indbyrdes, som mere får præg af forretningsmæssige forbindelser mellem selvstændige aktører end en kollektivt proces. Vi kan kort nærme os spørgsmålet, om der vil ske en øget specialisering inden for EVN, ud fra tre teoretiske perspektiver: 1) Teorier om arbejdsdeling, 2) teorier om transaktionsomkostninger og 3) teorier om erfaringsudveksling og læreprocesser. IKT Fleksibilitet Specialisering? Arbejdsdelingsteori Transaktionsomkostningsteori Teori om viden og læreprocesser Figur 1 Indførelse af informationsteknologi i service fører til større fleksibilitet. Spørgsmålet om dette medfører specialisering kan belyses ud fra tre perspektiver. 1) Teorier om arbejdsdeling. Dette perspektiv går tilbage til den moderne økonomis fader, Adam Smith. Idéen er, at effektiviteten i produktionen kan øges, hvis medarbejderne udfører specialiserede opgaver. Argumentet kan ifølge nyere teorier udstrækkes til også at gælde forholdet mellem virksomheder. Intuitivt er det rigtigt, at specialiserede virksomheder vil give stordriftsfordele og bedre kvalitet. Det vil i nogle tilfælde bedre kunne betale sig for virksomhederne at eksternalisere en specialiseret ydelse frem for at udføre den selv. Dog kan det selvfølgelig ikke betale sig at eksternalisere virksomhedens kerneydelse. Inden for nyhedsformidling vil en kerneydelse hos broadcasterne typisk være dækningen af det lokale eller nationale område. Arbejdsdelingen mellem public service broadcasterne inden for EVN består således i, at hver 6

8 broadcaster dækker sit nationale område. Eksternalisering opstår specielt i forbindelse med ekspanderende markeder, hvor der vil være vis tendens til disintegration mellem virksomheder hhv. broadcastere, hvorimod stagnerende markeder skulle give re-integration. Teorierne giver dog ikke noget bud på, hvorfor dominerende virksomheder ikke skulle forsøge at sætte sig på alle aktiviteter. 2) Teorien om transaktionsomkostninger. Teorien om transaktionsomkostninger siger imidlertid, at disintegration mellem virksomheder kan medføre transaktionsomkostninger, bl.a. fordi der vil opstå informationsproblemer og andre styringsproblemer mellem virksomhederne indbyrdes. Det bliver derved bl.a. sværere at kvalitetsvurdere en ydelse. Hvis for eksempel tv-nyheder skal sammensættes af billeder, produceret af mange specialiserede selskaber, kan det i hvert enkelt tilfælde være vanskeligt for journalisten at vurdere kvaliteten og troværdigheden af en ydelse. Transaktionsomkostningerne er altså en barriere for specialisering. Problemerne kan f.eks. afhjælpes ved hjælp af kontrakter, men kontraktovervågning kan være forbundet med store omkostninger og skabe stive rammer. Transaktionsomkostningsteorien siger generelt, at kun ved lav frekvens i behovet for en ydelse og i forbindelse med perifere ydelser kan det betale sig at eksternalisere fremfor at internalisere ydelsen. Transaktionsomkostningsteorien står altså i en vis forstand i modsætning til teorien om arbejdsdeling. 3) Teorierne om erfaringsudveksling og læring. Specialisering støder mod flere barrierer, fordi der kan opstå kognitive problemer, også i tilfælde med lav frekvens og perifere ydelser. Der kan ved eksternalisering eller specialisering således opstå problemer med at udveksle erfaringer og etablere en effektiv læreproces. Mange ydelser og forretningsrelationer hviler på en tavs viden, der skal kommunikeres i en social sammenhæng. Nyhedsformidling er en speciel case. Nyheder skabes i et kompliceret samspil mellem bl.a. beslutningstagere, journalister og begivenheder, og journalistens næse for nyheder og evne til at bearbejde dem i relation til en organisatons formål spiller en vigtig rolle. Derfor kan det være svært at lave en meget specifik arbejdsdeling for produktion af nyheder. På den anden side viser nogle teorier, at der kan være nogle synergi-effeker ved samarbejde fremfor internalisering. Inden for nyhedsformidling kan IT være med til at gøre et sådant journalistisk samarbejde lettere, som man også ser det i Eurovisionens nyhedsudveksling. Men problemerne kan også forstærkes ved IT-baseret samarbejde. Der kan være problemer med bearbejdning af sekundære betydninger pga. den geografiske (evt. kultu- 7

9 relle) afstand mellem aktørerne. Der kan i forlængelse heraf opstå problemer med at nå frem til beslutninger. Aktørerne skal kunne anvende skriftsprog og interaktiv kommunikation via Internettet m.v., hvilket ikke altid er tilfældet. De skal være i besiddelse af en virtuel kompetence, dvs. kunne fungere arbejdsmæssigt uden at være i direkte kontakt face-to-face. De skal have en god finmotorik og et godt syn til betjening af elektroniske apparater. For at modvirke nogle af disse problemer kan man forsøge at lave flere møder face-to-face. Set i det perspektiv er de historiske forløb for public service radiofonierne måske en vigtig kulturel og organisatorisk referenceramme for erfaringsudveksling og læring. I forbindelse med vores observationer på TV-avisen fik vi dog et tydeligt indtryk af, at den daglige kommunikation inden for EVN ikke er særlig tæt. Snarere er der tale, om at den daglige nyhedsredaktør tager de nødvendige beslutninger. Hvad er EVN? EVN er et samarbejde mellem europæiske public service stationer inden for European Broadcasting Union (EBU) om udveksling af lyd- og billedmateriale til nyhedsudsendelser. EBU blev grundlagt i 1950 med hovedsæde i Bruxelles. EVN blev etableret i slutningen af 1950erne. EBUs primære formål var at løse tekniske og juridiske problemer og udvikle nyheds- og programudveksling. Medlemmer af EBU er de gamle vesteuropæiske public service stationer samt nye stationer fra det tidligere Jugoslavien, Central- og Østeuropa samt et antal konsortier dannet af de aktive medlemmer (f.eks. TV 5 eller Eurosport). EBU financies af deltagergebyr. Deltagergebyr beregnes ud fra antallet af seere på det nationale område og antallet af ydelser, der er tilgængelige for stationen. Der er i øjeblikket 66 aktive medlemmer i 49 europæiske middelhavslande og 51 associerede medlemmer i 30 lande i Afrika, Amerika og Asien. Medlemmer er forpligtet til at dække nyheder på deres nationale område og tilbyde indslag af nogle minutters varighed gratis til de daglige EVN sendinger over det fælles net. Desuden tilbyder en række kommercielle billedbureauer materiale til EVN (AP-TV, CBS, Reuter og WTN disse har også deres egne selvstændige daglige sendinger). Baggrundsinformation om nyhederne sendes elektronisk gennem Eurovision newswire. Oprindelig sendte stationerne til hinanden gennem et stående net af relæstationer. I dag sendes digitalt gennem et satellit netværk der benytter Eurosat II. Eurovision Control Centre (EVC) i Geneve er operatør og kanalen Alfa bruges til EVN inden for det permanente netværk, European Per- 8

10 manent News Network (PNN). Der findes et radiobaseret News conference circuit (NCC) som danner basis for daglige redaktionskonferencer mellem de deltagene stationer. Den europæiske news editor er ansvarlig for indholdet af sendingerne. Beslutninger baseres på medlemmernes ønsker. Hvis fem medlemmer ønsker et bestemt indslag skal det bringes i en sending. News editor er mødeleder for de daglige konferencer via NCC. Der findes i øjeblikket fire nyhedseditorer, som arbejder på skift to dage ad gangen. En vagt kan være på ca. 18 timer. Nyhedseditoren opererer fra sin hjemmebase. I Geneve findes en koordinator som er ansvarlig for administrative opgaver i forbindelse med sendinger, herunder udsendelse af information om sendefladen. Der kan skelnes mellem fire typer sendinger: 1) En fast nyhedsudveksling, dvs. sendinger af ca. en halv times varighed, som sendes på faste tidspunkter hver dag med 3-minutters indslag. 2) Ad hoc udvekslinger som skal opfylde særlige ønsker fra medlemmerne. 3) En flash, som er en særlig vigtig historie på dagen. 4) Current Life Actuality (CLA), dvs. en life begivenhed, som dog ikke er på PNN. Følgende tabel viser faste EVN og AP sendinger på en dag: Udenlandske billeder (EVN+AP) 10:30 ASIA VISION Teko? (ugebånd) 10:30 EVN-Y 11:30 EVN-S Sport 12:00 EVN-O 12:30 AP Euorpe update 1 14:00 YNE EV linien 14:50 ERN-E Østeuropa 15:15 EVN-W 15:30 AP Euorpe update 2 16:00 ENN-N Nordisk, Lø/Sø 16:40 AP APTV Eurovision 17:00 EVN-1 18:30 EVN-2 19:00 EVN-natbånd Automatisk, bruge 90 min. Bånd 19:30 AP Euorpe update 3 Medlemmernes indslag kan frit benyttes af alle de deltagene stationer (dog ikke af konkurrerende stationer på det nationale område), mens indslag fra de private bureauer kun kan benyttes af dem, der abonnerer på det pågældende bureau. Hvis et indslag produceres i forskellige næsten ens former 9

11 fra bureauerne kan det dog besluttes, at indslaget gøres til en common, som alle kan benytte, uanset hvilket bureauer, der abonneres på. Når der er tale om vigtige historier er nyhedseditoren forpligtet på at udvælge mere end et bureau til at dække begivenheden Hvad er hovedproblemerne for EVN Hovedproblemerne for EVN er at sikre sig et bredt billedmateriale fra hele verden. Det opfattes som uheldigt, hvis man bliver gjort afhængig af de kommercielle videobureauer. I øjeblikket har man dog betydelige problemer med at skaffe tilstrækkelig dækning af Øst-, Central- og Sydeuropa samt Asien og Afrika (USA??). Her har de kommercielle bureauer opnået en stærk position. Den interne dækning har dog generelt været stigende gennem de sidste 8 år som følge af en aktiv politik blandt medlemmerne. Problemerne med den interne dækning skyldes en blanding af tekniske problemer, manglende incitament og forskellige prioriteringer: 1) Det kan være vanskeligt at få medlemmerne i Øst- og Centraleuropa til at yde fremfor kun at nyde. Der er også problemer med den tekniske og redaktionelle kvalitet i disse lande. 2) Medlemmerne fra Sydeuropa er ikke særligt interesserede i EVN eller prioriterer deres nyhedsstof på en anden måde end i Nordvest Europa. 3) Dækningen af Asien og Afrika er generelt dårlig og varetages lettere af de kommercielle bureauer, eftersom disse er mere specialiserede i at hente materiale uden for et nationalt område. Dertil kommer 4) at public service stationer som følge af udviklingen bliver mere at betegne som virksomheder end som offentlige institutioner. I visse tilfælde kan de desuden være i en marginal indbyrdes konkurrence over landegrænser (f.eks. BBC versus DR). Firmatiseringen betyder i første omgang at bilateral udveksling af billedmateriale mellem to stationer bliver mere vanskelig pga. bureaukratiske og økonomiske barrierer. 10

12 Nogle af problemerne kan forsøges løst gennem forskellige strategiske tiltag inden for public service blokken, f.eks. teknisk opgradering og uddannelse af Østeuropæerne og internt pres på sydeuropæerne. Generelt bliver det afgørende for public service stationerne at sikre sig en nøgleposition i udviklingen af den tekniske infrastruktur og indbyrdes forme stærke udviklingsblokke. Men vanskelighederne er meget store, fordi den tekniske udvikling skaber mulighed for en meget mere differentieret produktion og distribution af billeder. De faktorer, der har betydning for dannelse af udviklingsblokke knytter sig ikke længere til nationalstaten, offentligt ejerskab og fundamentale nyhedsbehov i befolkningen, sådan som det var tilfældet i public service stationernes guldalder. Dannelse af udviklingsblokke på nyhedsområdet vil formentlig følge helt nye spilleregler med en uddybning af arbejdsdelingen til følge. EVN og nye tekniske funktioner De væsentligste tekniske funktioner med betydning for arbejdsdelingen mellem aktørerne er følgende: 1) Satellit kontribution. EVN nettet er som sagt satellit baseret. Men ikke kun public service stationerne gør brug af satellitter. Satellit teknologien er blevet billigere, mere pålidelig og satellitterne indeholder langt flere transpondere end for få år siden. Komprimeringsteknologien er også blevet forbedret. Der kræves mindre satellit kapacitet pr. Tv-servive end tidligere. De kommercielle videobureauer udnytter dette ved at muliggøre særskilt hjemtagning af signaler direkte fra bureauerne. Det betyder altså, at Eurovisionen i dette tilfælde ikke er vehikel for billedbureauerne og dermed heller ikke kan lægge pres på dem gennem redaktionelle dispositioner. 2) Newsstar. Dette er et computerprogram som bl.a. anvendes til at søge efter baggrundsinformation fra European newswire samt tekstmateriale fra nyheds- og billedbureauerne (Reuter, AP osv). Newsstar erstatter den tikkende telefax. Der kan søges tilbage (30 dage tilbage). Programmet skaber stor fleksibilitet i anvendelse af forskellig baggrundsinformation. Det er en ustruktureret form for søgning. Journalisten kan typisk søge på ord i et antal databaser, som han eller hun selv vælger fra menuen. Dette betyder formentlig, at de private bureauer opnår større synlighed, fremfor de mere generiske informationskilder. 11

13 3) Nye digitale kameraer og komprimeringsteknologier. Denne teknologi indebærer, at det bliver teknisk langt lettere at sende reportere ud i marken og hjemtage reportager vhja. satellit-telefoner. Metoden kan anvendes af alle aktørerne, herunder også potentielle piratfotografer eller freelance journalister. Alt andet lige betyder denne teknologi dog, at de forskellige alternative aktører får lettere spil. Det kræver ikke så meget forberedelse og organisation som tidligere at sende fra et givet sted i verden. Specielt aktører der satser på udelukkende på udenlandske begivenheder opstår der nye muligheder. WTN AP teknisk afdeling EVN Open Radio News Star Baggrunds info. tv-nyhedsredaktion Den redigerede version af videobåndet sendes til endelig distribution. tv-nyheds distribution Nyheder fra forskellige nyhedsbureauer og EVN bliver optaget på videobånd og lageret for videre redigering og bearbejdning Lager (video bånd) ARKIV De rå videobånd bliver transporteret fra teknisk afdeling til redaktionsafdeling De rå og redigerede videobånd sendes til arkiv lager. Figur 2 Proces fra billede til nyhed hos TVA Figur 2 viser simplificeret arbejdsgangen når det drejer sig om modtagelse af nyheder fra nyhedsbureauer. Arbejdsgangen er således 1 : EVN, AP, WTN mm. sender nyhedspakker periodisk på faste tidspunkter i døgnet. I teknisk afdeling har man flere båndmaskiner kørende, som optager disse nyhedspakker på video bånd. Disse bliver manuelt dateret og tidsstemplet og lagt på hylder (lager). Disse video bånd bliver manuelt flyttet til nyhedsredaktionen for at blive redigeret. Det færdig redigerede bånd bliver sendt til udsendelse og samtidig bliver dette og rå båndet arkiveret. 1 Dette beskriver processen i store træk. Der kan være nogle detaljer, som ikke helt passer. 12

14 Som det ses af figuren har nyhedsredaktionen samtidigt med denne proces mulighed for (gennem newsstar) at holde sig orienteret om emnerne og noget baggrundsinformation om de billeder som modtages. Indtryk fra observationsstudiet i DR I forbindelse med tilrettelæggelsen af denne artikel gennemførte vi et observationsstudium ved Tv-avisen på Danmarks Radio, hvor vi forsøgte at observere journalisternes arbejde med EVN. Der var tale om deltagende observation, hvor vi kunne deltage en smule i produktionen og samtidig diskutere arbejdet med journalister og teknikere. Observationsstudiet havde til formål at illustrere og bekræfte nogle af de førnævnte teoretiske diskussioner om specialisering. Generelt fik vi bekræftet antagelsen om, at man bør nærme sig spørgsmålet om specialisering ud fra forskellige synsvinkler. Fra vores samtaler og interview med journalisterne og udenrigsredaktøren på Tv-avisen fremgik det for det første, at der i dag stilles store journalistiske krav til vurdering af kvaliteten og karakteren af de enkelte indslag. Man kan næppe tale om, at indslagene reelt er bestilt og udviklet i en kollektiv proces gennem nyhedskonferencer i løbet af dagen. Langt snarere er det nyhedsredaktøren, der foretager en række hurtige beslutninger om, hvad der lægges ud på nettet. Dernæst bearbejder de vagthavende journalister materialet En stor del af journalistens arbejde med EVN består således i at overvåge og kvalitetsvurdere billedstrømmen. Den ansvarlige journalist har en vagt på 13 timer og nyhedsredaktøren i Oslo en vagt på 18 timer bl.a for at sikre kontinuitet, beslutsomhed og troværdighed. Journalistens kendskab til nyhedsstrømmen generelt og kendskabet til de enkelte bureauers stil og lødighed mere specifikt forekommer helt afgørende som redskab til at sikre nyhedernes kvalitet. Anvendelsen af journalistens viden og erfaring er på den ene side et forhold, der muliggør større specialisering i nyhedsbilledet, men er klart også en barriere for yderligere disintegration. Forretningsmæssige relationer til perifere bureauer vil have vanskeligt ved at udvikle sig, fordi journalisten formentlig vil koncentrere sin indsats om de kendte stationer og bureauer, som nyder anseelse. Det skal også nævnes, at DR har opsagt sin kontrakt med Reuter, fordi kvaliteten ikke var passende. Desuden anvendes kun meget sjældent indslag fra freelancefotografer. Således kan vi konkludere, at der er væsentlige journalistiske barrierer for yderligere disintegration på grund af informations- og troværdighedsproblemet. Det vil være forbundet med 13

15 betydelige omkostninger for perifere aktører at løse disse problemer vis-a-vis DR. Men omvendt fik vi et klart indtryk af, at der er grænser for Eurovisionens kapacitet. Eurovisionen magter ikke at dække hverken hele verden eller hele Europa, og de mere specialiserede kommercielle bureauer har nogle indlysende stordrifts- og kvalitetsfordele på visse markeder, f.eks. Rusland. Ligeledes fungerer samarbejdet ikke lige godt med alle radiofonier. Der er som sagt også en udvikling i gang bilateralt, hvor man handler billedmateriale med hinanden gennem kommercielle selskaber. For eksempel har ZDF i Tyskland oprettet et sådant kommercielt selskab. Derfor udvikler der sig uundgåeligt en vis disintegration. Der er altså kræfter, som virker mod hinanden, disintegration og re-integration. Det synes i voksende grad at være afgørende for Eurovisionen, at kunne systematisere de forskellige aktiviteter for undgå de negative sider ved specialisering, dvs. opnå og sikre den ønskede kvalitet inden for medielovens rammer, uden at forfalde til kontraktovervågning. Kulturpolitiske betragtninger Der knytter sig tydeligvis en række kulturpolitiske problemer til den anførte udvikling med voksende specialisering mellem service udbydere. Det væsentligste er vel, at public service stationerne i mindre grad får kontrol med billedmaterialet end hidtil. Derved bliver den nationale referenceramme for udveksling af internationale nyheder mindre klar, både for medarbejderne og brugerne af mediet. Udvekslingen af billedmaterialet vil være mindre præget af de daglige nyhedskonferencer, newseditor vil få en stærkere position og de kommercielle bureauer vil blive mere anvendt. På grund af afstanden mellem aktørerne kan det blive sværere for journalisterne at vurdere kvaliteten af et indslag. Derved bliver det sværere for public servicestationerne at sikre den redaktionelle profil, som jo er snævert knyttet til medielovens krav om alsidighed og upartiskhed. Vores tolkning er, at dette generelt vil føre til, at public service stationerne i langt højere grad end tidligere må tænke og handle systemisk og interaktivt, dvs. på tværs af forskellige medieudbydere, for at sikre kvaliteten og referencerammen. Der vil blive mere brug for at tilrettelægge tværgående strategier og formulere en fælles ramme på tværs af organisationer og bureauer end hidtil for at gøre opmærksom på mulige kvalitets- og informationsproblemer. Systemisk og interaktiv policy kan muligvis føre til en vis re-integration, fordi det vil øger omkostningerne ved specialisering dvs. øge informations- og troværdighedsproblemet for perifere aktører. Ligeledes bliver der problemer med 14

16 erfaringsdannelse for aktører, der står uden for fællskabet. Generelt vil man formentlig skulle operere på fronter: a) Inddrage nogle af de bedste kommercielle bureauer i udviklingskontrakter og udvikle den interne infrastruktur i EVN, således at denne bliver dagsordensættende. Samtidig må hver enkelt radiofoni gøre noget på den journalistiske side for at sikre den redaktionelle bearbejdning. b) Målrette støtten til Østeuropæiske public service stationer og udvikle bedre mekanismer til udveksling af billeder i Asien og Afrika, herunder udsendelse af reportere, brug af miniudstyr, satellittelefon osv. samt redaktionelt samarbejde herom mellem public service kanalerne. Konklusion I denne artikel har vi drøftet, om den teknologiske udvikling vil føre til yderligere specialisering inden for udveksling og handel med billeder til tv-nyheder. På den ene side er der klare tendenser i retning af en uddybet arbejdsdeling mellem public service broadcastere og kommercielle bureauer. Men samtidig er der klare barrierer for øge specialisering. Specialisering kan medføre øgede omkostninger til løsning af informations- og troværdighedsproblemer for de deltagende aktører. Referencerammen for nyhedsstrømmen kan blive mindre tydelig. Dette kan skabe meget påtrængende problemer for public service broadcastere i Danmark, der skal overholde lovens rammer om upartisked og alsidighed. Kontrakter og kontraktovervågning kan være en måde at løse problemerne på, men er ligeledes forbundet med store omkostninger. Mere sandsynligt er det, at public service broadcasterne vil udvikle systemisk og interaktiv policy for at sikre kvalitet og troværdighed og at denne policy vil medføre en vis re-integration og et tættere samarbejde mellem public service broadcastere og de store kommercielle bureauer. Referencer Barras, R. (1986). Towards a theory of innovation in services. In Research Policy 15 (1986) pp Barras, R. (1990). Interactive innovation in financial and business services: The vanguard of the service revolution. In Research Policy 19 (1990) pp Bowen, D. & Youngdahl, W. (1998). Lean Service: In Defence of a Production-Line Approach. In Proceedings from the 5th International research seminar in service management: Marketing, Strategy, Economics, Operations and Human Resources: Insights on Service Activities. pp

17 Dosi, G. et al. (eds.) (1988). Technical Change and Economic Theory. London: Pinter Publishers. Eurostat (1995). Report of the Eurostat Pilot Project to Investigate the Possibilities to Measure Innovation in the Service Sectors. Luxembourg: Eurostat. Evangelista, R. & Sirilli, G. (1995). Measuring innovation in services. In Research Evaluation, vol 5, no. 3, December 1995, pp Evangelista, R. & Sirilli, G. (1998). Technological Innovation in Services and Manufacturing: Results from Italian surveys. Paper presented at the Conceptualising and Measuring Services Innovation Workshop, CRIC, University of Manchester, May Freeman, Chr. and Perez, C. (1988). Structural crises of adjustment, in Dosi et al. (1988). Fuglsang, L. & Fussing-Jensen, Chr. Representation problems in service innovation Comments based on a survey. Paper presented at the 5th International Research Seminar in Service Management, La Londe les Maures, France, May 26th to 29th, Guile, B. R. & Quinn, J. B. (eds) (1988). Technology in Services. Policies for growth, Trade, and Employment. Washington, D. C.: National Academy Press. Kondratiev, N. D. (1935). The Long Waves in Economic Life. Review of Economic Statistics 17 (1935): OECD (1992 og 1997): OECD Proposed Guidelines for Collecting and Interpreting Technological Innovation Data Olso Manual. Paris: OECD. Piore, M. J. & Sabel, C. F. (1984). The second industrial divide: possibilities for prosperity. New York: Basic Books. Schumpeter, J. (1939).Business Cycles. New York: Mcgraw-Hill Starkey, K. & Barnatt, Chr. (1997). Flexible Specialization and the Reconfiguratioin of Television Production in the UK. Technology Analysis & Startegic Management, Vol. 9, No. 3, 1997, pp

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Rapport nr. 5 Report no. 5 Maj/May 2000 Lars Fuglsang & Reza Tadayoni Udveksling og handel med TV-billeder Et case-studie af TVAs udenrigsredaktion

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs

Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs - v/ cand.cur. og ph.d. Trine Ungermann Fredskild 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 1 Agenda Lidt tal og den historiske

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Folkelige medier i en ufolkelig tid

Folkelige medier i en ufolkelig tid Grundtvigs højskole 11. august 2017 Folkelige medier i en ufolkelig tid udfordringer og behov 1 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier Overgangen fra kanaler til on demand 2)

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline Standarder H2 2009 Hvorfor standarder? En rekommandation? Er en retningsline En standard Er en rekommandation som flere tallet er enig om! En rekommandation er svagere end en standard! Mercantec Lkaa 2009

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Video Action Learning levende billeder og lyd

Video Action Learning levende billeder og lyd www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport

Læs mere

Tidsskrifter og årbøger fra Kommissionens tjenestegrene

Tidsskrifter og årbøger fra Kommissionens tjenestegrene Af Bodil Stubbe Bemærkninger: Nedenstående skema er ikke udtømmende, men skal ses som et repræsentativt udpluk af de vigtigste periodiske publikationer, som Europa-Kommissionens generaldirektorater udgiver.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016:

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016: Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse Optag 201: Management Research Method (+ SOL + IB) FAG 2013 Entrepreneurship: Shaping

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for Industri 4.0

Drivkræfter og barrierer for Industri 4.0 Drivkræfter og barrierer for Industri 4.0 Indsigt fra en større dansk undersøgelse Erik Skov Madsen Lektor, ph.d. Center for Engineering Operations Management Institut for Teknologi og Innovation Syddansk

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER

SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER PRÆKVALIFIKATIONSFASE EU-UDBUD NR. 2016/S 243-443517

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2/ DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2/ DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed BEK nr 1055 af 01/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-003180 Senere ændringer til forskriften BEK nr 62 af 11/01/2016 Bekendtgørelse

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Effektivisering af ejendomsdrift

Effektivisering af ejendomsdrift Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet 1

Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet

Læs mere

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere