PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN Vuggestuen Vandpytten Klynge BH2 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

2 Overordnede pædagogiske principper I Klynge BH2 arbejder personale og ledelse ud fra følgende overordnede pædagogiske principper: Fokus på barnets udvikling igennem krop, leg og bevægelse Vi skaber varierende fysiske rammer både inde og ude, der stimulerer og udfordrer barnets leg og læring. Anerkendende og inkluderende børnemiljø Begreber som rummelighed, fællesskab og nærvær er centrale i den daglige pædagogiske praksis. Alle børn i klyngen skal føle sig set, hørt og forstået samt opleve sig selv som en del af et fællesskab. Faglighed og videndeling Vi prioriterer den faglige udvikling. Dette gør vi blandt andet ved at videndele, afholde fælles personalemøder og kurser på tværs af enhederne. Ligeledes anerkender vi metodefrihed i de enkelte enheder. Værdigrundlag At barnet føler sig set og anerkendt Vi viser anerkendelse ved at give muligheder frem for begrænsninger. Det er vigtigt, at de voksne er nærværende og udviser respekt for børnenes forskellige behov. Eks: Give barnet tid til at gøre tingene i deres eget tempo, f.eks. ved madsituationer. Hvis barnet ikke er klar til at sætte sig til bords, får barnet ekstra tid og tilbud om at komme, når han/hun er klar til det. At barnet tages alvorligt Vi bestræber os på at give barnet medbestemmelse. Når det er muligt, giver vi barnet et reelt valg, og er det ikke muligt, tager den voksne ansvar og bestemmer. At blive taget alvorligt indebærer også, at barnet føler sig tryg nok til at vise sine følelser og sige fra og til. Eks: Man er med til at bestemme, om man vil lege ude eller inde, og hvilke lege der skal leges. Fx. ved formiddagssamlingen er det okay at vælge fra, fortryde og/eller komme ind senere. At give barnet følelsen af og glæden ved at være en del af et fællesskab Dette gøres bl.a. ved aktiviteter som sanglege, måltider, bevægelseslege/rytmik samt fællesaktiviteter i større og mindre grupper, evt. på tværs af stuerne. Eks: Børnene samles om hoppebøffen i alrummet, en voksen sætter sig og er med i legen. Børnene skiftes til at være den, der hopper, og de andre klapper og synger. (Vi har, efter vi introducerede legen for børnene, oplevet, at børnene selv starter og styrer legen uden en voksen). 1

3 Pædagogiske læreplaner Der blev i efteråret 2004 indført læreplaner i daginstitutioner. Loven skal sikre, at alle børn i dagtilbud får bedst mulige betingelser for at tilegne sig erfaring og viden i rammer, der stimulerer nysgerrigheden og udvikler færdigheder og kompetencer. Der er 6 temaer i planen, som vi skal arbejde målrettet med. Hvert af temaerne skal beskrives, målsættes, dokumenteres og evalueres. Temaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling Social udvikling og kompetencer Krop og bevægelse motorisk udvikling Sproglig udvikling Kultur og kulturelle udtryksformer Natur og naturfænomener Børn lærer gennem handling og erfaring, og det er vores opgave at skabe de bedst mulige rammer herfor. De voksne er rollemodeller, og det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vi signalerer til børnene. Læreplanerne udmøntes såvel i det daglige, som når vi hvert år har særlig fokus på et af temaerne. Når vi tager udgangspunkt i børnenes ideer og interesser er motivationen størst. Barnets alsidige personlige udvikling Vi arbejder hen imod, at barnet skal føle sig værdsat og anerkendt, turde udfolde sig samt have lyst til at lære. Barnet skal kunne give udtryk for egne behov og kunne sige til og fra, og skal i nogen grad være selvhjulpent. Vi tager udgangspunkt i barnets trivsel og fysiske og psykiske udvikling: er barnet oftest glad, nysgerrigt og aktivt, virker det sundt, har det appetit og er velpasset? Vi støtter barnet ved at se, hvornår det har brug for opmuntring, hjælp, trøst, lidt mere tid eller et ekstra knus. Voksennærvær er vigtigt, og barnet skal føle sig værdsat og accepteret, som det er. Barnet skal høres, være med til at bestemme og have indflydelse; derfor får det så vidt muligt altid et ja til den leg eller aktivitet, det selv foreslår (f.eks. om det vil lege ude eller inde). I lege bearbejder barnet de daglige oplevelser, f.eks. i rollelege med dukker og køkkenting, hvor barnet efterligner de voksne. Vi hjælper barnet til at blive selvhjulpent ved f.eks. at opfordre til og vise, hvordan det selv kan tage tøj af og på, kravle op på puslebordet ved hjælp af trappestigen, tage bleen af og finde en ny. Barnet kan hjælpe med at dække bord, øse maden op og være med at til vaske bordet og feje. 2

4 Sociale kompetencer Vores mål er, at barnet skal lære at indgå i et socialt fællesskab og føle glæden ved at være sammen med andre børn og voksne. Ved at udvikle barnets sociale kompetencer kan barnet lære at aflæse andre børn og voksnes kropssprog og signaler. Dette kan være med til at styrke glæden ved at hjælpe andre og danne venskaber. Det er i fællesskabet med andre, at barnets sociale kompetencer udvikles. Barnet vil lære sig selv og egne følelser at kende, erfare og udvikle sig ud fra de reaktioner, barnet får fra andre børn som voksne. Det sociale samvær styrkes f.eks. ved måltider, samling og når børnene sidder sammen og hører historie. Her lærer de at tage hensyn hvis du sætter dig herhen, er der også plads til Jens og vænner sig til at vente og lytte til hinanden. Ved samling snakkes der om, hvem der er kommet, og hvorfor der er nogle, der mangler. Det øger børnenes interesse for hinanden. Vi opfordrer børnene til at hjælpe, hvis nogen falder og slår sig hjælpe barnet op, give et kram. Også gennem leg og konflikter udvikles barnet socialt. Vi undgår at løse konflikter med skældud ved at vise børnene, hvordan de selv kan løse konflikter, så vidt det er muligt. Kan barnet ikke, får det hjælp af den voksne. Eks: Jens tager et stykke legetøj fra Louise. Vi lærer Louise at sige det er mit, jeg bruger det, nej eller stop. Hjælper dette ikke, opfordrer vi hende til at tage legetøjet tilbage, og at det er okay, at Jens bliver vred. Vi hjælper så Jens med at finde noget andet legetøj. 3

5 Krop og bevægelse Gennem bevægelse styrker barnet sin krop og får en større bevidsthed og selvsikkerhed om egen formåen. Barnet udvikler tro på sig selv og bliver nysgerrig efter at prøve nye udfordringer. Vi støtter barnet i denne udvikling ved at anerkende det, barnet kan, og opmuntre til at prøve nye ting. Vi skal støtte barnet i at lære at rulle, kravle, gå, løbe og hoppe. Barnet skal ligeledes støttes i at lære at drikke af kop, spise med ske/ gaffel, smøre brød, skære mad ud, øse mad og hælde vand op. Eks: Det er frokosttid. Jens sidder på gulvet og vil gerne op at sidde med de andre. Han rækker armene op og ser forventningsfuldt på de voksne. I stedet for at løfte ham op, opmuntrer de voksne ham til selv at kravle op. Med lidt hjælp lykkes det, og han får ros, smiler og sidder glad og spiser. Vi giver børnene muligheder for at rulle, løbe, hoppe, danse, balancere, kravle op og ned, cykle og meget mere. Nogle af mulighederne ligger lige for. De kan kravle op og ned af borde, stole, vindueskarme og ribber. De kan bruge den lange gang og alrummet til at løbe og kravle stærkt. Vi har skum- og balancemoduler, gynger, hængekøjer mm., der er med til at udfordre og give barnet lyst til at bruge sin krop og styrke sine motoriske færdigheder. I dagligdagen lægger vi stor vægt på bevægelse. Der bygges forhindringsbaner, bliver hoppet på bøffen, gynget, rullet og danset. Derudover samles alle stuer en gang om ugen, hvor vi synger og leger sanglege. Derefter bruges hele huset til forskellige former for bevægelse og motion. Børnene bestemmer selv, hvor de vil være, og kan frit bevæge sig mellem aktiviteterne. Personalet støtter børnene i de aktiviteter, de er i gang med, og er opmærksomme på, hvad barnet evt. har svært ved. Udenfor er der gode muligheder for fysisk udfoldelse. Her er der en græsplæne med to bakker, en asfaltvej med god mulighed for at køre stærkt på cykel op og ned ad bakke. Vi har en stor sandkasse, gynger og rutsjebane. Om vinteren hæmmes børnene i deres bevægelse på grund af vintertøjet, og vi har derfor øget fokus på indendørs aktiviteter. 4

6 Sproglig udvikling Gennem sproget skal barnet lære at vise og forstå egne og andres følelser, ønsker og behov. Samt at kunne læse og forstå andres kropssprog. Barnet skal have kendskab til sange og sanglege og have glæden ved højtlæsning. Når et barn starter i vuggestuen, pludrer barnet. Derfor er det vigtigt, at vi giver det optimale muligheder for at udvikle sproget i både tale og forståelse. Det sker gennem den måde, vi taler med barnet på. Det er vigtigt at sætte ord på det, barnet og vi gør. Eks. Du tager dine blå strømper på. Når vi spiser eller har samling, taler vi om mange forskellige ting: blandt andet om, hvad vi skal lave i dag, vi synger sange, rim og remser og læser historie. Børnene får hver dag læst historier, og bøgerne bruges til at tale sammen om, hvad vi ser. Børnene får på den måde kendskab til nye ord og begreber. Vi lærer dem rim og remser, hører musik og dramatiserer også de ældre historier, f.eks. Bukke bruse og Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved. Vi bruger billeder af børnenes hverdag i vuggestuen i form af plancher og små bøger til at sætte ord på vores hverdag og oplevelser. Ligeledes bruger vi lydbånd med f.eks. dyrelyde, trafiklyde mm. med tilsvarende billedkort, hvor børnene skal finde kortet, som passer til lyden. Vi stimulerer også sproget ved at puste sæbebobler, bruge sugerør, både puste og suge mm. 5

7 Kultur og kulturelle udtryksformer Barnet skal inspireres til at undersøge og eksperimentere med forskellige materialer. Det skal have oplevelsen af at skabe noget selv samt turde tage imod nye udfordringer. Barnet skal have været i kontakt med forskellige kunstudtryk, f.eks. teater og udstillinger. Barnet skal have opnået fortrolighed med husets kultur og traditioner. Vuggestuens kultur er bl.a. den måde, vi er sammen på, indretter os på, de aktiviteter vi laver med børnene, og de sociale spilleregler, vi har og ikke mindst de traditioner vi holder i hævd. Her i vuggestuen gør vi meget ud af at skabe plads til fysisk udfoldelse med meget gulvplads og få møbler, og fokuserer på bevægelse og motion, sang og dans. Dette håber vi på, at børnene tager med sig i rygsækken. Børn skal have kulturelle oplevelser, og det får de bl.a. ved de ture, vi tager på. Det kan være gåture i nærområdet, en tur med bus eller tog, teatertur, biblioteksbesøg, besøge andre institutioner i klyngen, skovtur osv. Herved lærer børnene om omverdenen. Børnene får gennem leg og kreative aktiviteter kendskab til diverse materialer såsom vand, sand, jord, ler, træ, maling, papir og pap. Derigennem bliver de fortrolige med disse, så de får lyst og inspiration til at undersøge og bruge dem. Vores traditioner Fastelavn I februar fejrer vi fastelavn. Vi slår katten af tønden og har fællesspisning i alrummet. Børnene kan være udklædte, hvis de har lyst. Teater I februar eller marts har vi besøg af et teater, som spiller for os i alrummet. Her kan alle børnene være med. Kunstudstilling Om foråret har vi et kunstprojekt, hvor især de største børn udfolder deres kunstneriske evner med forskellige materialer. Dette afsluttes med en kunstudstilling. Blomsterdag Inden sommerfesten tager børnene hver især en blomst eller plante med, som bliver plantet på legepladsen, vi snakker om planterne osv. Sommerfest En fredag i maj/juni arrangerer forældrebestyrelsen sommerfest for børn, forældre og det pædagogiske personale. Dagen går med leg, snak, kaffe, boder, kage og medbragt fællesmad. Derudover bestræber forældrebestyrelsen sig på at afholde to kaffe-/hygge-/kagedage om året. Bondegård I maj/juni, hvor vi kører i bus til dyregården i Albertslund. Vi ser på dyr, får en ridetur på en pony, kører i hestevogn og spiser medbragte madpakker (de børn der ikke kan gå, bliver hjemme i vuggestuen). I forbindelse med turen laver vi et bondegårdsprojekt. Skovtur I oktober er vi en tur i skoven. Vi kører med bus til Hareskoven, hvor vi går tur og spiser medbragte madpakker (de børn der ikke kan gå, bliver hjemme i vuggestuen). I forbindelse med turen laver vi et projekt om skoven. Jul I december juler vi med lys og julesange, laver pynt og åbner kalendergaver. Lucia Den 13. december afholdes lucia med luciaoptog og luciasang. Julemanden Lige før jul kommer julemanden på besøg. Julefest En eftermiddag indbyder vi til gløgg og æbleskiver. 6

8 Natur og naturfænomener Barnet skal have fået begyndende begreb om årstider og f.eks. have oplevet en skov og en bondegård. Det skal have fået lyst til at undersøge udeomgivelserne, herunder f.eks. planter og smådyr. Barnet skal opnå forståelse og respekt for naturen. Vores legeplads bruger vi meget og går også ture på villavejene omkring vuggestuen. Børnene oplever både solskin, regnvejr, snevejr og blæst. Vi snakker om, at man bliver våd, når det regner, at det er koldt, når det sner, og om bladene på træerne, der bliver grønne og senere visner og falder af. På legepladsen finder vi smådyr som myrer, biller og edderkopper, som vi kan snakke om og kigge på. Børnene får lov til at hoppe i vandpytter, lege med sneen og kaste med bladene. Vi viser, at man skal behandle dyrene ordentligt ved f.eks. at sige når vi har kigget på regnormen, lægger vi den tilbage og lader den være. På gåturene kigger vi efter katte, hilser måske på en hund og ser på blomster og træer. På den årlige bondegårdstur kommer børnene tæt på dyrene. De kan røre både køer, heste, kaniner osv. Skovturen giver nye oplevelser med de mange store træer, træstammer og bakker. Vi samler gerne blade og grene og tager det med hjem. 7

9 Sprogarbejde i Vandpytten I Vandpytten arbejder vi med sprog. Vi har en sprogansvarlig og en hjælper til denne. Vi arbejder med de store børn, som vi vurderer vil profitere af en ekstensiv sprogstimulering. Gruppen består af børn fra alle tre grupper, som er i huset. Vores program starter med, at vi synger Kan du gætte, hvem det er. Et barn ad gangen sætter sig i midten af rundkredsen og får et tæppe over sig, som vi hiver væk til sidst. Vi andre sidder og klapper i takt til sangen. Vi synger en navnesang. Vi hører lydbånd og snakker om dyrene/ maskinerne, læser en bog eller andet, som skaber interesse og snak. Synger med rasleæg, så vi lærer begreber som ovenpå, indeni, bagved osv. Og samtidig lærer vi også kroppen og tøjet at kende. F.eks. nede i min strømpe, bagved min ryg osv. Vi fortæller vores kolleger, hvad vi har lavet, så der er mulighed for, at børnene kan fortælle om det. Andre gange har vi gået en tur i området, hvor vi ofte stopper op og snakker om de omkringliggende ting: Busser, fortov/vej/cykelsti, trapper, buske, blomster, hundelorte mm. Hvad børnene finder spændende. Vi gentager ordene. Vi har valgt at have en sproggruppe, da dette er med til at give børnene en lettere start i børnehave og en øget selvtillid og selvværd. De bliver også mindre frustreret over deres manglende evne til andres forståelse af, hvad de siger, og bliver mindre korporlige. Og de børn, der er usynlige, bliver gladere og mere udadvendte. I dagligdagen styrker vi også børnenes tilegnelse af sprog ved at synge de samme sange, læse de samme bøger, snakke sammen og være deltagende i børnenes lege og aktiviteter. Vi synger Der sad 2 katte på et bord, hvor to børn på skift er kattene, og vi andre synger og klapper i takt. Vi øver her begreber som oppe på og nedenunder. Vi lærer også børnene at være i fokus, mens de andre lærer at vente på tur. Til sidst synger vi en farvelsang og snakker om, hvad vi har lavet. Børn med særlige behov/ udsatte børn Med vores anerkendende pædagogiske tilgang arbejder vi ud fra, at alle børn skal være inkluderet i børnegruppen. Når et barn har brug for særlig opmærksomhed og støtte, det være sig sprogligt, motorisk, socialt eller andet, iagttager og observerer vi barnet, før vi i samarbejde med forældrene laver en plan for, hvordan vi bedst muligt støtter dets udvikling. 8 I huset har vi en sproggruppe, hvor vi i særlig grad arbejder med sprogstimulering. Ved rytmik og bevægelse har vi øget fokus på barnet. Vi har i institutionen mulighed for at få rådgivning af PPR, som består af sundhedsplejerske, psykologer og pædagoger.

10 Børnemiljøvurdering Det psykiske børnemiljø Vi har valgt at arbejde med det psykiske børnemiljø ved hjælp af relationsskemaer. Alle personaler udfylder et relationsskema, som giver et indblik i relationerne mellem hver enkel voksen og barnet. Derefter sammenholdes skemaerne på et stuemøde. Ud fra skemaerne bliver der lavet en handleplan, som skal føre til, at alle børn har en tæt relation til mindst én voksen. Det fysiske børnemiljø For at vurdere det fysiske børnemiljø har vi valgt at arbejde med rundgangsskemaer. Personalet har i grupper set på alle rummene i huset og set på uderummet. Vi har, så vidt det er muligt, forsøgt at se det i børneperspektivet. På et efterfølgende personalemøde gennemgås skemaerne, og der bliver lavet en handleplan. Dette gøres en gang årligt. Dette gøres en gang årligt. Vuggestuen Vandpytten Slotsherrensvej Vanløse Telefon Mail 37214@buf.kk.dk 9