Beregning af bruttoenergi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af bruttoenergi"

Transkript

1 BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV INDLEDNING BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB OG VENTILATIONSTAB Q T OG Q V BEREGNING AF NYTTIGGJORT VARMETILSKUD Q I BEREGNING AF IKKE-UDNYTTET VARMETAB Q TAB BEREGNING AF ENERGIFORBRUG TIL VARMT BRUGSVAND Q VARMT VAND VIRKNINGSGRADEN ÅRSVIRKNINGSGRADEN Η ÅR ANGIVER HVOR STOR EN DEL AF DEN TILFØRTE ENERGI VARMEANLÆGGET LEVERER TIL HUSETS OPVARMNING. RESTEN ER GÅR TABT, MEN DET HELE SKAL TILFØRES HUSET OG SKAL NATURLIGVIS MEDTAGES I BRUTTOENERGIBEREGNINGEN BEREGNING AF ELENERGIFORBRUGET ELFORBRUG TIL CIRKULATIONSPUMPER DANMARKS 3.2 ELFORBRUG TIL VENTILATORER TEKNISKE 3.3 ELFORBRUG I FYR UNIVERSITET 3.4 ELFORBRUG TIL KØLING ELFORBRUG TIL BELYSNING Undervisningsnotat BYG DTU U BRUTTOENERGIRAMMEN... ISSN OPGAVE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL

2 BEREGNING AF BYGNINGERS BRUTTOENERGIBEHOV INDLEDNING BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB OG VENTILATIONSTAB Q T OG Q V BEREGNING AF NYTTIGGJORT VARMETILSKUD Q I BEREGNING AF IKKE-UDNYTTET VARMETAB Q TAB BEREGNING AF ENERGIFORBRUG TIL VARMT BRUGSVAND Q VARMT VAND VIRKNINGSGRADEN BEREGNING AF ELENERGIFORBRUGET ELFORBRUG TIL CIRKULATIONSPUMPER ELFORBRUG TIL VENTILATORER ELFORBRUG I FYR ELFORBRUG TIL KØLING ELFORBRUG TIL BELYSNING DET SAMLEDE ELFORBRUG Q EL BRUTTOENERGIFORBRUGET BRUTTOENERGIRAMMEN DIMENSIONERENDE TRANSMISSIONSTAB OPGAVE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL

3 Beregning af bygningers bruttoenergibehov 1. Indledning EU har i et direktiv den 16. dec besluttet, at alle EU-lande senest den 1. januar 2006 skal udforme regler, som skal forbedre alle nye bygningers energieffektivitet. Der skal foretages en beregning af alle nye bygningers energimæssige ydeevne og det skal eftervises, at bygningen ikke bruger mere energi end Bygningsreglementet tillader. De nye regler er udformet af Erhvervs- og Boligstyrelsen i samarbejde med SBi. Dette har resulteret i følgende nye bestemmelser gældende for Danmark: 1. Der er en øvre grænse for det årlige energiforbrug for en bygning, kaldet bruttoenergirammen 2. Der er en grænse for det dimensionerende transmissionstab (effektforbruget), som er husets øjeblikkelige varmetab gennem bygningens klimaskærm, når udetemperaturen er 12 0 C. 3. Der er en øvre grænse for.transmissionskoefficienterne (U-værdierne) for hver bygningsdel For bygninger med specielle energimæssige forhold, fx sportshaller, kirker mm. og for større renoveringer af eksisterende bygninger gælder der særlige regler. Nedenfor gennemgås to metoder til beregning af en bygnings bruttoenergiforbrug. Metode 1, som er den nøjagtigste og den som Bygningsreglementet anviser, går ud på at bestemme det samlede energiforbrug måned for måned under hensyntagen til bl.a. varmetilskud fra sol, personer, maskiner mm. Det årlige energiforbrug kan herefter bestemmes ved addition af de månedlige energiforbrug. I omtalen af metode 1 udelades dog nogle specielle beregninger, som fx beregning af kølebehov, dagslysberegninger o. lign. Metode 2 er en hurtig, men også mere unøjagtig, metode til en hurtig bestemmelse af størstedelen af bruttoenergiforbruget. Metoden baserer sig på begrebet graddage. Bruttoenergiforbruget er som nævnt den samlede årlige energimængde, som skal tilføres bygningen. Denne energi kan være naturgas, olie, fjernvarme, solvarme, elektricitet mv, men den tilførte energi omsættes inde i huset til 2 energiformer, nemlig til varme og elektricitet. I det følgende ses der på disse to energiformer hver for sig, således at der foretages en beregning af varmeenergiforbruget og elenergiforbruget hver for sig. Summen af disse to størrelser vil udgøre bruttoenergiforbruget. Opdelingen i varme og el gøres, fordi alt elforbrug skal multipliceres med 2,5 for at tage hensyn til den større udledning af kuldioxid, der kommer i forbindelse med el-produktion i forhold til varmeproduktion. Det vil derfor i fremtiden være væsentligt for en bygnings bruttoenergiforbrug at reducere især el-forbruget, hvilket kan gøres ved fx. at anvende energirigtige pumper og ventilatorer 3

4 Fig 1. Varmeenergiudvekslinger i en bygning 2. Beregning af varmeenergiforbruget. På fig. 1 ses en bygning og de varmeenergiudvekslinger som sker mellem bygning og omgivelser. Som det ses er der en række energitab (som hovedsagelig er transmissionstab og ventilationstab) og en række energitilskud ( som hovedsagelig kommer fra radiatorer, personer, maskiner, belysning og solindfald). Bygningens behov for energi i form af varme kan bestemmes ved at opstille en varmebalance for bygningen: tilført varmeenergi = tabt varmeenergi + akkumuleret varmeenergi Den akkumulerede varmeenergi er er den energimængde, som om dagen opsamles i bygningens konstruktioner og som om natten afgives igen. Over et helt år vil den akkumulerede varmeenergi være nul, for varmebalancen for et helt år bliver: tilført varmeenergi = tabt varmeenergi ( regnet for et helt år) Den tilførte varmeenergi består af a) den energi som tilføres bygningen til dækning af opvarmningsbehovet (= varme, udnyttet varmetab i varmerør og varmvandsbeholder, varmt brugsvand og opvarmning af ventilationsluften), b) nyttiggjort varmeenergi fra personer og maskiner og c) nyttiggjort varmeenergi fra solen. 4

5 Den tabte varmeenergi består af a) varmetab (også kaldet transmissionstab), som sker gennem bygningens overflader, b) ikke-udnytteligt varmetab fra varmerør og varmvandsbeholder uden for den opvarmede del af bygningen og c) den energi, som skal bruges til at opvarme den luft, som tilføres bygningen og fjernes igen ved ventilation samt d) energi til det forbrugte varme brugsvand. Dvs at ligningen kan skrives: Q varme + Q i = Q t + Q v + Q tab + Q varmt vand eller Q varme = Q t + Q v + Q tab + Q varmt vand - Q i [1] Q varme Q t Q v Q tab Q varmt vand Q i = opvarmningsvarmebehovet = det årlige energiforbrug til opvarmning, udnyttet varmetab, varmt brugsvand samt ventilation. = det årlige energiforbrug til transmissionstab = det årlige energiforbrug til ventilation = Det årlige ikke-udnyttelige energitab fra varmerør og varmvandsbeholder = energiforbruget til varmt brugsvand = den nyttiggjorte energi fra maskiner, belysning, personer samt nyttiggjort solenergi Q varme er således den del af bruttoenergien, som vedrører varme. Dertil skal så lægges elforbruget, som omtales senere. Nedenfor gennemgås beregningerne af de enkelte led i højresiden af lign. [1] Varmeenergiforbruget beregnes i to faser: 1. Beregn Q varme af formel [1] 2. Beregn bruttovarmeenergien ved at indregne årsvirkningsgraden for varmeanlægget 2.1. Beregning af transmissionstab og ventilationstab Q t og Q v Beregningen af det øjeblikkelige transmissions- og ventilationtab sker ved formel [2] og [3]: Transmissionstab Φ t = U A (t i t e ) = H t (t i t e ) [W] [2] H t = U A kaldes det specifikke varmetab H t er et udtryk for, godt huset er isoleret Ventilationstab Φ v = (1-η) ρ c q ( t i t e ) =(1-η) 0,34 n V ( t i t e ) = H v ( t i t e ) [W] [3] t e og t i er ude- og indetemperaturen, q er volumenstrømmen i m 3 /s, V er husets volumen i m 3, n er luftskiftet i h -1, H v kaldes det specifikke ventilationstab 5

6 og η er en såkaldt temperaturvirkningsgrad for varmeveksleren, hvis en sådan er monteret. Uden varmeveksler er η = 0 Luftskiftet i boliger skal ifølge Bygningsreglementet være mindst 0,5 gang i timen, svarende til en volumenstrøm på 0,35 l/s pr. m 2 gulvareal ved en rumhøjde på 2,5 m. Ventilationsanlæg med såvel indblæsning som udsugning skal ifølge Bygningsreglementet forsynes med varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %. Det samlede varmetab til varmetransmission og ventilation kan derfor skrives: Φ = ( H t + H v ) ( t i t e ) = H ( t i t e ) [W] [4] Det årlige transmissionstab og ventilationstab kan herefter beregnes efter to forskellige metoder. Metode 1. Det årlige tab kan beregnes ved at man måned for måned beregner transmissionstab og ventilationstab vha de enkelte måneders gennemsnitlige udetemperatur. Herefter summeres de månedlige tab over et år. På fig 2 er angivet de forskellige gennemsnitlige månedsudetemperaturer for hele året. Der regnes normalt ikke med varmetab og ventilationtab i sommerperioden (juni, juli og august) Udetemperatur, θ u i C jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec -0,5-1,0 1,7 5,6 11,3 15,0 16,4 16,2 12,5 9,1 4,8 1,5 Fig 2. Månedsmiddeltemperaturer ( her kaldet θ u ) for er normalår i Danmark. En måneds energitab vil herefter kunne beregnes således: Q = Q t + Q v = 0,024 H (t i t e ) m [kwh] [5] Q = det månedlige transmissions- og ventilationstab i kwh 0,024 = antal timer pr døgn divideret med 1000 for at omsætte fra W til kw H = H t + H v, se lign [4] t i = indetemperaturen, normalt 20 0 C t e = den månedlige middel-udetemperatur m = antallet af dage i den betragtede måned Q beregnes måned for måned og summeres over varmesæsonen. Bygningsreglementet foreskriver denne metode. Metode 2. En anden beregningsmetode, som er nemmere, men knap så nøjagtig, er at indføre begrebet graddage, som er et gammelt udtryk af dansk oprindelse. Graddagetallet GD er et udtryk for stort behovet for rumopvarmning er i en bestemt periode, fx en dag, en uge, en måned eller et helt år. Graddagetallet for et givet døgn bestemmes normalt som differensen mellem en basistemperatur på 17 0 C og udetemperaturen i middel over døgnet. Basistemperaturen på 17 0 C indikerer at man er i stand til at holde en indetemperatur på 20 0 C, fordi tilskudsvarme supplerer op fra 17 0 C til 20 0 C. Et døgn med en udemiddeltemperatur på 10 0 C har derfor = 7 graddage. Graddagetallet er altså et udtryk for døgnets middeltemperaturdifferens mellem ude og inde. 6

7 Ved at summere en hel varmesæsons graddage haves et mål for kold den pågældende varmesæson har været. Et normalår har ca graddage lidt afhængig af lokalitet og opgørelsesmetode, fx om der medtages solstråling og vind. De 2800 graddage er som nævnt baseret på basistemperaturen 17 0 C. Hvis tilskudsvarmen fra personer, sol, belysning og apparater er stort, skal varmeanlægget måske kun klare opvarmning til 15 0 C, efter tilskudvarmen klarer resten. Dvs, at jo større internt varmetilskud Φ i der er i bygningen, jo lavere basistemperatur skal der regnes med, og dermed bliver graddagetallet lavere. Beregningen at basistemperaturen t b sker således: t b Φ i = ti [6] H t b = t i = Φ i = H = basistemperaturen til beregning af graddagetallet den ønskede indetemperatur det interne udnyttelige varmetilskud (W), beregnet som et gennemsnit for varmesæsonen det specifikke varmetab for transmission og ventilation Den faktor k, som det normale graddagetal GD skal ganges med for at tage hensyn til den lavere basistemperatur t b beregnes således: GD = (17 a n= 1 a t e ) k GD = ( t b t e ) = (17 t ) + ( t 17) = GD + a(tb 17) n= 1 a n= 1 e a n= 1 a er antallet af dage i opvarmningsperioden. Ligningen løses mht k og GD sættes til 2800: b a( t 17) k = 1 + b 2800 [7] Er basistemperaturen fx 15 0 C og a = 273 får k af ovennævnte formel værdien 0,81. Derfor skal der regnes med et korrigeret graddagetal GD korr på GD korr = 0, = 2268 graddage Det årlige energitab til varmetransmission og ventilation bliver derfor: Φ t + Φ v Q = Q t + Q v = GD korr 24 = (H t + H v ) 24 GD korr [8] 32 Φ måles normalt i W, hvilket er det samme som Wh/h, som multipliceret med 24 h/døgn giver energiforbruget pr. døgn. Ved at multiplicere med GD og dividere med 32 (som er temperaturforskellen mellem inde og ude i det dimensionerende døgn), fås derfor årets energiforbrug. 7

8 2.2. Beregning af nyttiggjort varmetilskud Q i I formel [1] indgår det interne nyttiggjorte varmetilskud Q i, som stammer fra personer, apparatur, belysning og solindfald. For boliger og andre bygninger med overnatning fx kollegier, hoteller mv. kan det gennemsnitlige nyttiggjorte varmetilskud fra personer som en god tilnærmelse sættes til 1,5 W pr. m 2 opvarmet etageareal i middel for hele den opvarmede del af boligen og hele døgnet i varmesæsonen. Varmetilskuddet fra apparatur og belysning kan tilsvarende sættes til 3,5 W pr m 2 opvarmet etageareal. I et kontor på ca. 10 m 2 og én person kan der typisk regnes med 20 W pr. m 2 i brugstiden af de ca. 6 W pr. m 2 kommer fra personer. De 20 W pr m 2 er 4 gange så stort som for boliger, men gælder til gengæld kun i arbejdstiden. Det større tal skyldes især varmeafgivelsen fra kortormaskiner som PC, opladere, printere mv. Det er klart, at såfremt man kender det konkrete personantal, den aktuelle belysning og detaljer om det øvrige elektriske udstyr, bruger man selvfølgelig de faktiske tal for energi og ikke disse tilnærmede erfaringstal. Til Q i i formel [1] skal der derudover adderes bidrag fra solindfald gennem vinduer og døre med glaspartier. Solindfaldet afhænger af vinduesglassets areal og dets solvarmetransmittans (g-værdi) samt solindfaldsvinklen. Der tages endvidere hensyn til skygger på vinduet både fra lige omkring vinduet og fra omgivelserne. I figur 2 ses de gennemsnitlige solindfald i MJ/m 2 pr. måned på ydersiden af en vinduesrude for de forskellige måneder og forskellig hældning og orientering af vinduerne Solindfald i MJ/m² for årets måneder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 90n nø/nv ø/v sø/sv s n nø/nv ø/v sø/sv s Fig 3. Solindfald I s på ydersiden af en vinduesrude i MJ/m 2 pr måned For at beregne solindfaldet ind til rummet skal der beregnes en reduktionsfaktor som tager hensyn til virkningen af skygger, rudens andel af vinduesarealet (der skelnes mellem vindue og rude!) og glastypen. Reduktionsfaktoren beregnes som: F = F s F a g F = F s = F a = g = den resulterende reduktionsfaktor skyggefaktoren arealfaktoren glassets solvarmetransmittans 8

9 Skyggefaktoren F s ligger typisk på værdier mellem 0,5 og 0,9 afhængig af det ydre terræn og vinduets udhæng. Arealfaktoren F a, som tager hensyn til stor en andel ruden udgør af det samlede vinduesareal ligger typisk på 0,6 til 0,8. g-værdien tager hensyn til solvarmetransmissionen gennem den aktuelle rude. Faktoren ligger normalt i intervallet 0,1 0,85, idet den laveste værdi er for solafskærmende glas og den højeste værdi er for en 1 lags rude. For en to-lags energirude er værdien g- værdien som regel i intervallet 0,6 0,7. Det beregnede solindfald er en maksimumsværdi, som ikke altid vil kunne udnyttes helt som varmetilskud. Hvis huset er velisoleret er transmissionstabet lille og kun en lille del af solenergien vil derfor kunne udnyttes. Endvidere kan et tungt hus udnytte mere af solenergien end et let hus. Udnyttelsesfaktoren afhænger også af årstiden, idet soltilskuddet bedre kan udnyttes om vinteren end i de sene forårsmåneder og tidlige efterårsmåneder. Udnyttelsesfaktoren η i vil typisk ligge på 0,7 1,0, størst om vinteren og størst for tunge huse. En måneds samlede udnyttelige solindfald kan derfor beregnes således: Q s = A v F I s η i 0,278 [kwh] [9] Q s = en måneds samlede solindfald i kwh ( 1 MJ = 0,278 kwh) A v = arealet af vinduet i m 2 F = reduktionsfaktoren I s = solindfaldet aflæst af fig. 3 i MJ/m 2 pr. måned η i = udnyttelsesfaktoren for solindfaldet 0,278 omsætter MJ til kwh En måneds varmetilskud Q i fra personer, belysning, el-udstyr og solindfald beregnes herefter således: Q i = η i Φ i A 0,024 m + A v F Is η i 0,278 [kwh] [10] Q i = det månedlige energitilskud fra personer, belysning og el-udstyr i kwh η i = udnyttelsesfaktoren for det interne varmetilskud Φ i = internt varmetilskud i W/m 2 A = det opvarmede areal m = antal dage i måneden A v = vinduesarealet F = reduktionsfator I s = solindfald i MJ/m 2 pr måned 0,024 = antal timer pr. døgn divideret med 1000 for at omsætte fra W til kw. Q i beregnes måned for måned og summeres over varmesæsonen. Hvis bygningen har installeret et solvarmeanlæg til varmt brugsvand og evt. også varme bestemmes bidraget måned for måned og adderes til Q i Beregningen afhænger af den aktuelle udformning af anlægget herunder størrelse, orientering og hældning af solpaneleren. 9

10 2.3 Beregning af ikke-udnyttet varmetab Q tab I opgørelsen af Q tab indgår varmetab Q rør fra varmerør uden for bygningens isolering og ikke-udnyttet varmetab Q vv fra varmtvandsbeholder. Varmetabet fra varmerør Q rør afhænger af flere faktorer: ledningslængder, isoleringstykkelse og omgivelsernes temperatur. De typiske varmetab pr. m rør pr.k, Φ rør, ligger på 0,20 W/m/K for små rør til omkring 0,8 W/m/K for større rør med normal isoleringstykkelse. Fx ligger et 3/4 rør (også kaldet et 20 mm rør) med isoleringstykkelsen 30 mm på 0,2 W/m/K. Ved at opmåle rørlængderne l rør uden for isoleringen og skønne den gennemsnitlige omgivelsestemperatur fås Q rør for en måned således: Q rør = l rør Φ rør Δt m 0,024 [kwh] [11] Q rør = Varmetabet fra rør uden for husets isolering i kwh for en måned l rør = længden af rør uden for isoleringen Φ rør = effekttabet fra rør i W/m/K Δt = temperaturforskellem mellem rørets indre og omgivelserne m = antallet af dage i måneden 0,024 = antal timer pr. døgn divideret med 1000 for at omsætte fra W til kw Varmetabet fra en varmvandsbeholder Q vv afhænger af beholdertypen, størrelsen, isoleringsgraden og omgivelsernes temperatur. Typiske effekttab Φ vv ligger fra 1 W/K for beholder med mm isolering til 7 W/K for en 500 l beholder med 20 mm isolering. En måneds tab Q vv fra en varmtvandsbeholder kan beregnes således: Q vv = Φ vv Δt m 0,024 [kwh] [12] Q vv = det årlige varmetab fra varmtvandsbeholder i kwh Φ vv = effekttabet fra varmtvandsbeholderen Δt = temperaturforskellen mellem beholderens indre og omgivelserne m = antallet af dage i måneden 0,024 = h/døgn divideret med 1000 for at omsætte fra W til kw Formel [12] angiver varmetabet fra en varmtvandbeholder, men det er ikke nødvendigvis hele dette tab, som går tabt. Ligger varmtvandsbeholderen inde i bygningen på den varme side af husets isolering, bidrager dette varmetab til opvarmningen og skal derfor ikke medregnes i Q tab. Ligger varmtvandsbeholderen derimod i et separat rum på den kolde side af isoleringen vil al energitabet gå tabt og skal derfor medregnes helt i Q tab. Dette tab vil normalt være hele året, dvs i 12 måneder. Q rør og Q vv beregnes måned for måned og summeres over året. 10

11 2.4 Beregning af energiforbrug til varmt brugsvand Q varmt vand Energiforbruget til det varme brugsvand er meget individuelt og afhænger desuden af hvilken bygningstype det drejer sig om. For boliger, herunder kollegier, plejehjem mv., regnes der normalt med, at det årlige forbrug af varmt vand mindst ligger på 0,25 m 3 pr. m 2 opvarmet etageareal. Dette forbrug antages normalt jævnt fordelt over året For andre bygninger er der store variationer, men for et kontor vil der typisk kunne regnes med et årligt forbrug på gennemsnitligt 0,10 m 3 pr m 2 opvarmt etageareal. Q varmt vand for et helt år kan herefter beregnes som: Q varmt vand = ρ c Δt V 0,278/10 6 [kwh] [13] Q varmt vand = energiforbruget til varmt vand i kwh for et helt år ρ = vandets densitet = 1000 kg/m 3 c = vandets varmefylde = 4190 J/kg/ 0 C Δt = opvarmningen af vandet fra fx C til 55 0 C V = det vandvolumen, som skal opvarmes i m 3 0,278/10 6 = omsætningsfaktor fra Joule til kwh 2.5 Virkningsgraden Størrelsen Q varme består af energi fremstillet i et varmeanlæg, fx gasfyr. Der vil normalt i et varmeanlæg være et vist tab, for et gasfyr eller oliefyr kaldes det skorstenstab, for der skal tilføres huset mere energi end tallet Q varme angiver. Årsvirkningsgraden η år angiver stor en del af den tilførte energi varmeanlægget leverer til husets opvarmning. Resten går tabt, men det hele skal tilføres huset og skal naturligvis medtages i bruttoenergiberegningen. For et naturgasfyret varmeanlæg kan der normalt regnes med en årsvirkningsgrad η år på min. 0,87. Dette betyder at der skal leveres 1/0,87 = 1,15 x Q varme for at der er energi nok til Q varme. For et fjernvarmeanlæg regnes der normalt med en årsvirkningsgrad på 1,0, dvs at der ikke regnes med tab. 11

12 3. Beregning af elenergiforbruget De væsentligste elforbrug som skal medtages i bruttoenergiberegningen er el til cirkulationspumper el til ventilatorer elforbrug i fyr el til køling el til belysning Med hensyn til det sidste punkt, el til belysning, skal dette ikke medtages i boliger og andre bygninger til overnatning fx hoteller, kollegier mv. I andre tilfælde bestemmes elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i de enkelte rum. Elforbruget bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyntagen til styringen af belysningen. 3.1 Elforbrug til cirkulationspumper Typiske elforbrug til pumper er meget forskellig alt efter hvilke størrelser og typer der er installeret. Hvis de eksakte tal ikke kendes for de aktuelle pumper, kan følgende data bruges som retningsgivende for varmeanlægget: Effekt (W) Typisk årsforbrug (kwh/år) Enfamiliehus Enfamiliehus Ældre cirkulationspumpe uden styring Ny cirkulationspumpe med proportionalstyring Etageejendom med 10 lejligheder Ny cirkulationpumpe uden styring Etageejendom med 10 lejligheder Ny cirkulationspumpe med proportionalstyring Etageejendom med 100 lejligheder Ny cirkulationpumpe uden styring Etageejendom med 100 lejligheder Ny cirkulationspumpe med proportionalstyring Fig. 4 Typiske effekter og årsforbrug for forskellige pumper til varmeanlæg (NESA) Elforbruget til cirkulation af det varme brugsvand kan som en tilnærmelse regnes som det halve af elforbruget til pumperne til varmeanlægget. 12

13 3.2 Elforbrug til ventilatorer I enfamiliehuse er ventilationen normalt i form af naturlig ventilation, varmeenergibehovet er beregnet under Q v, se ligning (1). Der er dog krav om en emhætte i køkkenet, som kan yde en konstant luftmængde på 20 l/s. Ventilationsanlæg med et årligt elforbrug på mindre end 420 kwh er dog undtaget. Dermed regnes emhætter og andre simple udsugningsanlæg undtaget. For etageboliger er der krav om konstant mekanisk udsugning på min. 20 l/s fra køkkener og 15 l/s fra bade- og WC-rum. For rene udsugningsanlæg må må elforbruget til lufttransport ikke overstige J/m 3 luft. Denne værdi kaldes SEL-værdien eller det specifikke elforbrug, som er et udtryk for forholdet mellem ventilatormotorens forbrug af elektrisk energi inden for et bestemt tidsrum og den luftmængde som ventilatoren transporterer inden for samme tidsrum.enheden J/m 3 er identisk med W/(m 3 /s). Ventilationsanlæg med mekanisk udelufttilførsel kan arbejde med konstant eller variabel ydelse. I et ventilationsanlæg med konstant luftydelse, må elforbruget til lufttransport ikke overstige J/m 3 udeluft. Der er skærpede krav til ventilationsanlæg, der kun betjener én bolig, elforbruget til lufttransport ikke må overstige 1200 J/m³. Elforbruget for en måned vil kunne beregnes således: Q v = A (T d / 168) q SEL m [kwh] [14] Q v = elforbruget ved ventilation i kwh/måned A = arealet i m 2 T d = driftstiden i timer pr. uge 168 = antal timer pr. uge q = den beregningsmæssige ventilation i (l/s)/m 2 SEL = det specifikke elforbrug i W/(m 3 /s) m = antal dage i måneden 24 = er antal timer pr. døgn 10-6 = omsætningsfaktor for at omsætte W til kw og liter til m 3 For ventilationsanlæg med variabel luftydelse er den maksimalt tilladelige SEL-værdi J/m 3 udeluft ved maksimal ydelse. Elforbruget udregnes her som for anlæg med konstant ydelse, idet der deles op i tidsperioder og luftmængder. 3.3 Elforbrug i fyr Elforbrug i kedler er meget forskellig alt efter hvilken type brænder, pumpe, ventilator og styring, der er i kedlerne. Ifølge Dansk Gasteknisk Center ligger forbruget i små gaskedler mellem 100 og 1000 kwh/år. 3.4 Elforbrug til køling Kølebehovet for et rum bygning beregnes direkte ud fra varmeoverskuddet i bygningen. Beregningen ligner i store træk den der anvendes til bestemmelse af varmebehovet, blot med modsat fortegn. Det skal herefter overvejes, om varmeoverskuddet kan fjernes med forceret ventilation eller mekanisk køling eller en kombination. I alle tilfælde skal elforbruget bestemmes måned for måned. 13

14 I begge formler betyder A det opvarmede areal i m Elforbrug til belysning Elforbruget til boliger og andre bygninger med overnatning skal som tidligere nævnt ikke medregnes. I andre tilfælde bestemmes elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i de enkelte rum. Elforbruget bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyntagen til styringen af belysningen. 3.6 Det samlede elforbrug Q el Det samlede årlige elforbrug opgøres som summen af de månedlige elforbrug til cirkulationspumper, ventilatorer, fyr, køling og evt belysning summeret over et helt år. 4. Bruttoenergiforbruget Når den årlige værdi af Q varme og E el er bestemt ved summation af de enkelte måneders værdier, fås det detårlige bruttoenergiforbrug Q brutto som: Q brutto = Q var me η år + Q η el el [15] Q brutto = bygningens årlige samlede bruttoenergiforbrug η år = årsvirkningsgraden for fyret Q el = det årlige elforbrug η el = elvirkningsgraden, som skal sættes til 0,4 ( som svarer til at gange elforbruget med 2,5) 5. Bruttoenergirammen I det nye tillæg til Bygningsreglement 95 er der angivet nogle grænser for bruttoenergiforbruget, som skal overholdes. Uden at gå ned i alle detaljer er grænserne angivet nedenfor.: Enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. : Q brutto = A kwh/m 2 pr. år Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger: Q brutto = A kwh/m 2 pr. år

15 6. Dimensionerende transmissionstab Det er ikke nok for en bygning at overholde bruttoenergirammen. For at sikre opførelsen af en klimaskærm af rimelig energimæssig standard er der også et krav til det øjeblikkelige energitab gennem klimaskærmen, kaldet det dimensionerende transmissionstab. Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusiv vinduer og døre må ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm for bygninger under 3 etager eller 8 W pr. m² klimaskærm for bygninger på 3 etager eller derover. Desuden er der specielle krav til vinduers isoleringsevne som fremgår af Bygningsreglementet. 15

16 7. Opgave Fig.4 Fotografi og plantegning af Bülow & Nielsen hus 16

17 På ovenstående figur ses et Bülow & Nielsen hus opført i Det ønskes undersøgt, om huset opfylder de nye energibestemmelser om bruttoenergi og dimensionerende transmissionstab. Følgende kan oplyses om huset: Opvarmet areal 133 m 2 H t, gulv 18,0 W/K gulvtemperatur 30 0 C i opvarmningssæsonen pga. gulvvarme, jordtemperatur 10 0 C hele året H t, ydervæg og tag 43,2 W/K indetemperatur 20 0 C Vinduesareal nord 2,2 m 2 F s = 0,7 F a = 0,68 g = 0,59 U = 1,5 W/m²K Vinduesareal øst 9,1 m 2 F s = 0,75 F a = 0,68 g = 0,59 U = 1,5 W/m²K Vinduesareal syd 8,8 m 2 F s = 0,8 F a = 0,68 g = 0,59 U = 1,5 W/m²K Vinduesareal vest 12,6 m 2 F s = 0,7 F a = 0,68 g = 0,59 U = 1,5 W/m²K Udnyttelsesfaktor for 0,85 Gælder for september og maj solindfald η s Udnyttelsesfaktor for solindfald η s 0,98 gælder oktober, november, december, januar, februar, marts og april Varmerør Ligger inden for isoleringen Varmtvandsbeholder Ligger inden for isoleringen Gasfyr, årsvirk- 0,95 ningsgrad Ventilationsanlæg konstant udsugning og indblæsning 0,4 l/s/m 2 ; varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad på 65 % Elforbrug i gasfyr 200 kwh El-forbruget pr. år Evt. manglende oplysninger skønnes bedst muligt. Spørgsmål 1 Bestem det dimensionerende transmissionstab og afgør, om det opfylder de nye energibestemmelser i Bygningsreglementet. Spørgsmål 2 Bestem bruttoenergiforbruget og undersøg, om det holder sig inden for bruttoenergirammen. 17

18 18

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Hovedskema. Bygningers varmebehov Hovedskema. Bygningers varmebehov Firma: Bygningsdata Opvarmet Opvarmet Antal etageareal bebygget areal etager Bolig A Anden bygning e A byg e =A e / A byg Rumtemperatur θ i = o C Ventilation For bygninger

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359

R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359 Page 1 of 1 From: Karen Lykkegaard Sent: 27-08-2014 12:31:33 To: Lisbeth Stadel Linnet Subject: VS: Byggeansøgning for ny bolig Attachments: 1315 Byggeansøgning dateret d. 19.08.2014.pdf; 1351 Tegningsmappe

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Primulavej 9 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2016 Til den 11. marts 2026. Energimærkningsnummer 311164053

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser 1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Gåskærgade 26 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005148-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bredebrovej 3 6240 Løgumkloster Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2014 Til den 24. september 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Syrenvej 17 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gåsebanken 17 4681 Herfølge Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2013 Til den 5. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langerødvej 6, 2650 Hvidovre Langerødvej 6 2650 Hvidovre Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. november 2012 Til den 1. november

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Møllehøjvej 5 3400 Hillerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. august 2014 Til den 8. august 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Engvej 17B 8370 Hadsten Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. juli 2015 Til den 28. juli 2025. Energimærkningsnummer 311126637

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Teglbakken 20 5690 Tommerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. september 2014 Til den 7. september 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solvej 21 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. januar 2014 Til den 28. januar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strandhøj 8 6000 Kolding Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. oktober 2015 Til den 9. oktober 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skærgårdsparken 35, 37, 39 & 41 Skærgårdsparken 10 8250 Egå Bygningernes energimærke: Gyldig fra 7. december 2015 Til den

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bakkedraget 59B 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. januar 2016 Til den 21. januar 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 10 Adresse: Vinkelvej 99 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-117283-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Karetmagervej 13 8920 Randers NV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. juni 2015 Til den 16. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solsortevej 2 4652 Hårlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. juni 2016 Til den 1. juni 2026. Energimærkningsnummer 311180384

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Beatesmindevej 6 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-033602 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Stadionalle 31 4970 Rødby Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. juli 2013 Til den 9. juli 2023. Energimærkningsnummer 311008006

Læs mere

BBR-nr.: 461-629040 Energimærkning nr.: 200010668 Gyldigt 5 år fra: 16-02-2009 Energikonsulent: Anders Bo Andersen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-629040 Energimærkning nr.: 200010668 Gyldigt 5 år fra: 16-02-2009 Energikonsulent: Anders Bo Andersen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blommegrenen 101 Postnr./by: 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-629040 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Etageboliger Sonjavej 4 9000 Aalborg Bygningernes energimærke: Gyldig fra 15. januar 2015 Til den 15. januar 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere