Rubrik Verdana Bold 18 punkt Underrubrik Verdana 18 punkt. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 253 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rubrik Verdana Bold 18 punkt Underrubrik Verdana 18 punkt. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 253 Offentligt"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 253 Offentligt Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax CVR-nr: Rubrik Verdana Bold 18 punkt Underrubrik Verdana 18 punkt Brødtekst Verdana 11 punkt + 14 punkt linjeafstand

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Introduktion til fjernkøling Anvendelse af fjernkøling i udlandet Energiforbrug til fjernkøling Miljøfordele ved fjernkøling Potentialet i Danmark Kølebehov Fjernvarmeselskabernes syn på fjernkøling Økonomi Eksportmuligheder Samlet potentialevurdering Regulering af fjernkøling Varmeforsyningslovens anvendelsesområde De kommunalretlige regler Konsekvensen af at fjernkøling hverken er omfattet af varmeforsyningslovens regler eller reglerne i kommunalfuldmagten Hvad gør de i udlandet? Adgang til at opføre demonstrationsanlæg Sammenfattende vedrørende regulering af fjernkøling Skatte- og afgiftsmæssige forhold Skattemæssige konsekvenser Afgiftsmæssige konsekvenser Sammenfatning Konklusioner Bilag: Udsendt spørgeskema vedr. afdækning af potentiale for fjernvarmebaseret køling i Danmark wwwisbn: Ref. mis/jli Side 2/28

3 1. Baggrund I forbindelse med en ændring af varmeforsyningsloven i starten af 2006 udtrykte Dansk Fjernvarme, at der var behov for, at myndighederne tog stilling til, om et fjernvarmeværks produktion af koldt vand, som distribueres rundt i et ledningsnet til forbrugere, der har et kølebehov, er omfattet af den gældende lovgivning, herunder helt generelt en udmelding om, hvordan myndighederne stiller sig hertil. I samme forbindelse blev det fra kommunal side foreslået, at fjernkøling skulle tilføjes som en aktivitet, der tillige kan igangsættes af en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed efter varmeforsyningslovens 23 m, stk. 2, med den virkning, at igangsætningen kan ske uden tilladelse fra Transport- og energiministeren. Der henvistes til, at området for fjernkøling endnu ikke er lovmæssigt reguleret, men at dette kunne ske ved en tilføjelse til varmeforsyningsloven, da betingelserne for, og kontrol med, forsyning med fjernkøling i stort omfang kunne være som for fjernvarmeforsyning. På baggrund af dette fandtes det hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen undersøgte potentialet for og klarlagde reguleringen af fjernkøling i Danmark. Til dette formål blev der nedsat en arbejdsgruppe i Energistyrelsen. Det er valgt at offentliggøre arbejdet i nærværende rapport. Rapporten giver en kort introduktion til fjernkøling, herunder en beskrivelse af energiforbruget til fjernkøling relativ til konventionel køling. Herefter følger en beskrivelse af forhold med betydning for den potentielle udbredelse af fjernkøling i Danmark. I afsnittet om den lovmæssige regulering af fjernkøling er omdrejningspunktet den gældende regulering af fjernkøling, herunder forskellen mellem private aktørers og de kommunale fjernvarmeselskabers begrænsninger i at påbegynde fjernkølingsaktiviteter. Endelig giver rapporten en kort beskrivelse af visse skatte- og afgiftsmæssige forhold omkring fjernkøling. Side 3/28

4 2. Introduktion til fjernkøling I dag klares kølebehovet i bygninger med klimaanlæg/airconditionanlæg (såkaldte kompressionskøleanlæg) som er placeret i de enkelte bygninger. Disse klimaanlæg drives af elektricitet. Ved fjernkøling anvendes der i stedet såkaldte absorptionskølemaskiner. I en absorptionskølemaskine udnyttes energien i varmt vand til køling. Fjernkøling er således ligesom fjernvarme, et vandbårent system, hvilket muliggør integration med fjernvarmesystemet. Begrebet fjernkøling dækker i populær anvendelse over to koncepter: Fjernvarme distribueres til slutbrugeren, der har et anlæg, som kan udnytte energien til køling (decentral køling) Der produceres koldt vand, typisk på 4-7 grader C, som distribueres i et ledningsnet til forbrugere, der har et kølebehov (central køling) Absorptionskøling er mindre energieffektiv end almindelige klimaanlæg baseret på kompressionskøling, hvis varmen, der anvendes, produceres på en kedel. Hvis der er spildvarme eller overskudsvarme til rådighed, kan absorptionskøling være mere energieffektiv. Fjernkøling kan i perioder baseres på lokale ressourcer eks. i form af havet, havne m.m., når temperaturen i vandet er tilpas lav (dvs. i vinterperioden) Anvendelse af fjernkøling i udlandet Bortset fra et par mindre absorptionskøleanlæg med en samlet effekt på 3-4 MW er fjernkøling i dag ikke udbredt i Danmark. Derimod er der i flere europæiske lande, eksempelvis Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige, Finland, Holland og Spanien, etableret fjernkølingsprojekter. Fælles for disse projekter er, at der enten er tale om fjernkølingssystemer, der er etableret i større byer, hvor der er mange større erhvervsbygninger inden for en begrænset radius, og hvor der er let adgang til frikøling (fx hvor der er mulighed for at anvende havvand), eller også er der tale om små lokale projekter, hvor en særlig geografisk placering af et antal bygninger, gør det rentabelt at etablere et fjernkølingsnet. Målt i installeret effekt og afsat køling er Frankrig og Sverige klart de europæiske lande, hvor fjernkøling har størst udbredelse med en installeret effekt på mere end 500 MW hver og et årligt salg af køling på over 1000 GWh i Frankrig og 600 GWh i Sverige. I Tyskland afsættes der ca. 300 GWh/år. 1 1 Jf. Euroheat and Power i bl.a. Ecoheatcool work package 5 Baseret på statistik for Euroheat and Power er en international sammenslutning af interessenter inden for fjernvarme, fjernkøling og kraft-varme, typisk nationale brancheorganisationer. Side 4/28

5 2.2. Energiforbrug til fjernkøling Energibesparelsen ved fjernkøling/absorptionskøling sammenlignet med kompressionskøling afhænger i høj grad af de specifikke forhold. I et typisk absorptionskøleanlæg skal der bruges 1,5 enheder varme til produktion af 1 enhed køling. For eksisterende kompressorkøleanlæg anvendes i størrelsesordenen 0,2-0,5 enheder elektricitet til produktion af 1 enhed køling afhængig af alder og størrelse. Fremstilles elektriciteten ved kondensdrift på et kraftværk går der rundt regnet 2,5 enheder brændsel til en enhed leveret el. Dermed svarer kompressoranlæggets elforbrug til, at der bruges 0,5-1,3 enheder brændsel til produktion af 1 enhed køling. Det brændselsforbrug der kan henføres til produktion af varme til absorptionskøleanlægget afhænger af referencesituationen. Hvis varmen produceres på en kedel med 90 procent virkningsgrad og der er 5 procent tab ved distribution til køleanlægget anvendes der ca. 1,8 enheder brændsel til produktion af en enhed køling. Der er dog ofte mulighed for at producere varmen ved kraft-varme-produktion. Hvor meget brændsel der i så fald skal henføres til varmeproduktionen kan opgøres på en række forskellige måder og afhænger i høj grad af, hvordan elektriciteten ellers ville være blive produceret. Såfremt der henføres ½ enhed brændsel til 1 enhed varme vil der gå ca. 0,8 enheder brændsel til 1 enhed køling Som hovedregel gælder således at: Absorptionskøling er mindre energieffektiv end kompressionskøling, hvis varmen, der anvendes, produceres på en kedel. Hvis varmen kommer fra kraft-varme-produktion afhænger forholdet af de specifikke anlæg. I det omfang hvor fjernkøling giver mulighed for at nyttiggøre energi, som ellers ville gå tabt, kan brændselsbesparelserne være mere markante. Fjernkøling giver således ikke anledning til et brændselsforbrug, når der er spildvarme eller overskudsvarme til rådighed, som ikke ville blive nyttiggjort uden absorptionskøleanlægget. fjernkølingen (i perioder) baseres på lokale ressourcer eks. i form af havet, havne m.m., når temperaturen i vandet er tilpas lav (dvs. i vinterperioden). Dette betegnes ofte som frikøling og forbedrer energiregnskabet. 2 2 Solvarme kan principielt også anvendes til køling, men det vanskeliggøres af det nødvendige temperaturniveau i eksisterende absorptionskølemaskiner. Side 5/28

6 Udover absorptionskøling og udnyttelse af frikøling, fra eksempelvis havvand, kan en del af kølebehovet i et fjernkølingssystem i praksis blive produceret af en stor kompressorenhed, der potentielt kan have højere virkningsgrad end mindre enheder hos de enkelte kunder. Den højere virkningsgrad giver da anledning til en elbesparelse. I tillæg til den mulige ressourcebesparelse ved fjernkøling, som er beskrevet ovenfor, kan der være god fornuft i at øge udnyttelsen af eksisterende kapacitet i energisystemet. Dette gælder både for kapaciteten til distribution såvel som produktion af fjernvarme. Eksempelvis kan et kraft-varme-anlæg i dag typisk ikke udnyttes fuldt ud i sommermånederne, hvor varmebehovet er lavt. Da det omvendt er i sommermånederne, at kølebehovet er størst, kan den ledige kapacitet potentielt udnyttes til køling. Desuden kan der være forhold vedrørende elproduktionskapacitet, som har betydning for at give et fuldstændigt billede, men dette vil primært være tilfældet, hvis fjernkøling erstatter et kølebehov, som har givet anledning til en spids i efterspørgslen på el, hvilket ikke almindeligvis vil være tilfældet i Danmark Miljøfordele ved fjernkøling I det omfang der opnås en brændselsbesparelse ved fjernkøling vil CO 2 -udslippet ligeledes reduceres (forholdet kan ændres som følge af skift mellem brændsler med forskellig CO 2 -indhold). CO 2 -besparelsen vil altovervejende ligge indenfor kvoteordningen, da det er elektricitet, der fortrænges med fjernvarme. Der kan være yderligere miljøfordele jf. de kølemidler der anvendes i traditionelle køleanlæg. Lokalt hos fjernkølingskunder kan der spares plads til kompressoranlæg m.v., hvorved der kan opnås en forbedring af nærmiljøet, både visuelt og med hensyn til støj. Side 6/28

7 3. Potentialet i Danmark For at kunne vurdere de mulige perspektiver i fjernkøling i Danmark, er behovet for køling naturligvis af afgørende betydning. Derudover er det i denne redegørelse fundet relevant at undersøge, hvilket syn fjernvarmeselskaberne har på fjernkøling. Desuden er det gjort overvejelser omkring økonomi og den mulige effekt i forhold til det samlede energiforbrug i Danmark Kølebehov På grund af klimatiske forhold, anvendes køling i bygninger kun i begrænset omfang i Danmark, primært i kontorbygninger, butikker og indkøbscentre mv., hvor der er mange mennesker og maskiner med varmeafgivelse samlet samme sted. Fjernkøling vil næppe være et realistisk alternativ til individuelle airconditionanlæg. Dertil er investeringerne for store, ligesom behovet for køling i private husstande er begrænset til enkelte varme sommerdage. Fjernkøling er, jf. den almindelige danske forståelse af fjernvarme, i virkeligheden en lidt misvisende oversættelse af district cooling, da fjernkølingssystemer typisk kun vil forsyne større kunder, ligesom der i praksis sjældent er tale om systemer med så lange transportafstande som fjernvarme (district heating). For så vidt angår det fremtidige byggeri, indeholder bygningsreglementet krav til bygningens samlede energiforbrug (energirammer). Det betyder, at bygherre tilskyndes til at vælge alternative løsninger, der reducerer behovet for køling. Disse krav skal i henhold til regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra september 2005 skærpes i 2010, hvilket yderligere vil reducere kølebehovet. Bygningsreglementet skulle hermed begrænse tendensen til at opføre bygninger, som ikke er tilpasset det lokale klima. En ting er dog det teoretiske kølebehov, mens den faktiske efterspørgsel efter køling kan vokse som følge af en række forhold, herunder: økonomisk vækst som giver større råderum til at bruge penge på komfort i form af forbedret indeklima deraf afledte adfærdsændringer ( når naboen har klimaanlæg vil vi også have det ) øget intern varmeafgivelse fra computere m.v. (dette modvirkes delvist ved energibesparelser) Side 7/28

8 Euroheat and Power 3 har opgjort det teoretiske kølebehov i Danmark til 12 TWh/år. Jf. at der næppe vil være økonomi i fjernkøling til private husstande i Danmark, reduceres det teoretiske kølebehov, som kunne være relevant for fjernkøling til ca. 6 TWh. I dag anslår Euroheat and Power, at 27 procent af servicearealet i EU-15 4 har installeret køling. Overført til Danmark betyder det en installeret køleeffekt, svarende til et årligt forbrug på 1,5 TWh. I USA var der køling på 73 procent af servicearealet i 1999, men Euroheat and Power anslår, at det som følge af klimatiske forskelle m.m. ikke vil kunne forventes, at der installeres køling til mere end 60 procent af servicearealet i Europa. Med denne argumentation anslår Euroheat and Power, at der potentielt vil blive installeret køleanlæg med en årlig produktion på 3,3 TWh i den danske servicesektor. Der skelnes i opgørelsen ikke mellem konventionel køling og fjernkøling. 5 Som et regneeksempel antages 50 procent af kølebehovet i praksis at kunne dækkes med fjernkøling. De kompressionskøleanlæg der i dag er installeret opgives nogen steder til at have en gennemsnitlig COP 6 på 2,5. Nye anlæg har dog væsentlig højere COP, og for den langsigtede potentialevurdering antages det således, at alternativet til fjernkøling er kompressionskøling med en gennemsnitlig COP på 4. Det årlige elforbrug til produktion af 1,65 TWh køling kan da beregnes til 0,41 TWh. Såfremt dette elforbrug produceres ved kondensdrift på et kraftværk, svarer dette til ca. 3,7 PJ brændsel. Fjernkølingen antages at blive produceret ligeligt med 1/3 absorptionskøling, 1/3 på store kompressoranlæg og 1/3 på frikøling. Hvis der for absorptionsanlæg antages en virkningsgrad på 0,65, varmen antages produceret som kraft-varme med en varmevirkningsgrad på 200 procent, og der tabes 5 procent ved distribution, går der til denne 1/3 af fjernkølingen 1,6 PJ brændsel.. For kompressoranlæg til fjernkøling antages en gennemsnitlig COP på 5 og denne 1/3 af fjernkølingen giver da anledning til et elforbrug på 0,11 TWh eller ca. 1,0 PJ brændsel. Frikølingen er gratis i energiregnskabet. 3 Jf. note 1. 4 De 15 lande der var medlemmer af EU indtil udvidelsen 1. maj Potentialevurderingen er bl.a. gengivet i: Euroheat and Power - Ecoheatcool work package 5 6 COP er en forkortelse for det engelske Coefficient Of Performance. COP kaldes også effektfaktoren. COP er forholdet mellem tilført effekt og afgivet effekt. Side 8/28

9 Ved eksemplet giver en fuld udnyttelse af fjernkølingspotentialet en elbesparelse på 0,3 TWh/år og en brændselsbesparelse på ca. 1,1 PJ. Til illustration er det samlede årlige elforbrug i Danmark små 35 TWh, mens det samlede energiforbrug er omkring 840 PJ. Den væsentligste del af besparelsen hentes som følge af bidraget fra frikøling Fjernvarmeselskabernes syn på fjernkøling Energistyrelsen udsendte, i samarbejde med Dansk Fjernvarme, i efteråret 2006 et spørgeskema til alle medlemmer af Dansk Fjernvarme med mere end forbrugere. Hensigten med dette var at finde ud af, hvorledes fjernvarmeværkerne forholder sig til fjernkøling, dvs. om fjernvarmebranchen betragter fjernkøling som interessant at iværksætte, eller om fjernvarmebranchen finder, at fjernkølingsaktiviteter ikke er relevante i Danmark, og hvorvidt fjernvarmebranchen mener, at aktørerne inden for fjernkøling skal findes i fjernvarmesektoren eller andetsteds Undersøgelsesskemaet blev således udsendt til 60 fjernvarmeselskaber 7. Spørgeskemaet blev tillige lagt på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, således at medlemmer med en mindre tilslutning end de ovennævnte forbrugere, kunne se skemaet og udfylde det, såfremt medlemmet ville bidrage til undersøgelsen. Energistyrelsen modtog hen over efteråret svar fra 51 fjernvarmeværker. Ved gennemgangen af svarene på spørgeskemaerne viste det sig, at over halvdelen (33) af de adspurgte var positivt indstillede i forhold til at se sig selv som aktør inden for fjernkøling, men at alene fem af fjernvarmeværkerne reelt havde foretaget detaljerede forundersøgelser af det lokale potentiale. For så vidt angår resten af de positivt indstillede selskaber, så mente syv af selskaberne, at fjernkøling ikke ville være rentabel. Af grunde til dette angav de: ugunstige lokale/geografiske forhold, den manglende regulering, herunder afgiftssituationen og den manglende regulering i varmeforsyningsloven, og at de fandt det mere oplagt, at kølingen sker lokalt hos kunden baseret på fjernvarme. 17 svarede, at de hypotetisk set var interesserede i fjernkøling, men havde ikke selv iværksat nogen undersøgelse af, hvorvidt projektet kunne være rentabelt eller fysisk muligt. 7 Herunder et par transmissionsselskaber. Side 9/28

10 Tre svarede, at de er ved at afdække potentialet for fjernkøling i lokalområdet og iværksætter aktiviteten, såfremt det viser sig at være rentabelt. To svarede, at de har undersøgt potentialet og er klar til at iværksætte aktiviteten. Fire gav ikke nogen begrundelse for interessen for fjernkøling. Herudover angav et par fjernvarmeselskaber 8, at de nok var interesserede i fjernkøling, men at detaljerede forundersøgelser havde vist, at potentialet ikke var til stede i de pågældende forsyningsområder. På denne baggrund besluttede Energistyrelsen at tage direkte kontakt til fem fjernvarmeværker, to private og tre kommunale, nemlig dem der havde angivet i deres bevarelse af spørgeskemaet, at værket havde iværksat detaljerede forundersøgelser. At resultaterne af deres undersøgelser var faldet forskelligt ud, forekom mindre relevant, idet arbejdsgruppens primære formål var at undersøge potentialet for fjernkøling i Danmark. Energistyrelsen har derfor som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen i vinteren 2006 og foråret 2007 afholdt nærmere drøftelser med disse fem selskaber, og disse har således bidraget til belysningen af potentialet, som det afspejles i nærværende rapport Økonomi Som beskrevet ovenfor dækker fjernkøling både over en decentral produktion af køling på basis af fjernvarme og en central produktion af køling og efterfølgende distribution af koldt vand til et antal forbrugere. I praksis kan der være tale om en kombination af disse, idet fjernvarme distribueres til et køleanlæg, hvorfra koldt vand distribueres fra køleanlægget til forbrugerne. Begge koncepter er forbundet med høje anlægsomkostninger i forhold til kompressionskøling, og de må vurderes kun at være relevante på steder med stort kølebehov, eksempelvis kontorbygninger og stormagasiner. For sidstnævnte koncept - ledningsbåret distribution af koldt vand - skal der gerne være flere storforbrugere i et begrænset område. Mens investeringerne til etablering af fjernkøling må forventes at være større end for kompressoranlæg, kan der være en besparelse på de årlige energiudgifter. Dertil kommer driftsmæssige fordele for aftageren som også kan have en økonomisk værdi i form af frigivet plads og sparede udgifter til drift og vedligehold af eget anlæg. Det økonomiske regnestykke vil dog ikke være altafgørende. Ofte udgør udgiften til køling en lille del af en virksomheds samlede budget og optræder i mange tilfælde ikke som en selvstændig post. Så længe prisen er sammenlignelig, er det, ifølge de 8 To kommunale selskaber i større danske byer. Side 10/28

11 fjernvarmeselskaber, der har undersøgt markedet, af afgørende betydning for den potentielle fjernkølingskunde, at kunden kan slippe for besværet med et individuelt køleanlæg. Der vurderes ikke p.t. at være grundlag for en kvalificeret vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af en evt. udbredelse af fjernkøling Eksportmuligheder Fjernkøling drejer sig i vid udstrækning om anvendelse af kendt teknologi, hvorfor der ikke er behov for en væsentlig indsats mht. forskning og udvikling. I andre lande med et varmere klima vil kølebehovet alt andet lige være større end i Danmark. Dette taler for, at der kan være et eksportpotentiale. Danske virksomheder er relativt langt fremme i skoene, når det gælder fjernvarmeteknologi, og teknologielementerne til fjernkøling er identiske eller nært beslægtede Samlet potentialevurdering Behovet for køling i Danmark er i sagens natur mindre end i lande under varmere himmelstrøg. For nye bygninger udgør bestemmelserne i bygningsreglementet en begrænsning for væksten i kølebehovet. Allerede i dag anvendes der dog en del elektricitet til køling, og efterspørgslen på køling kan stige i fremtiden, bl.a. som følge af en voksende maskinpark i kontorbygninger, samt øgede krav til indeklimakomfort. Fjernkøling synes kun at være relevant for bygninger med et stort kølebehov, dvs. kontorbygninger, stormagasiner o. lign. Yderligere er en koncentration af flere store bygninger hensigtsmæssigt og dermed vil potentialet hovedsageligt kunne findes i de større danske byer og erhvervsparker el.lign. Set i forhold til det samlede energiforbrug i Danmark vurderes de potentielle energibesparelser ved fjernkøling at være forholdsvis begrænsede. Selv i de større byer vil energi- og miljøfordele ved etablering af fjernkøling være afhængig af lokale forhold, herunder muligheder for integration med det eksisterende fjernvarmesystem samt adgang til frikøling. Fjernvarmeværkerne er generelt positivt indstillede i forhold til fjernkøling og til deres egen potentielle rolle som leverandør af fjernkøling. Dog har alene fem fjernvarmeværker i Danmark lavet detaljerede forundersøgelser af det lokale potentiale for fjernkøling. På baggrund af forundersøgelserne har to af disse værker efterfølgende indstillet deres projekter. Fjernkøling er forbundet med store investeringer. Investeringerne til etablering af fjernkøling må forventes at være større end for kompressoranlæg, mens der kan være en besparelse på de årlige energiudgifter. Side 11/28

12 Selvom fjernkøling måske ikke giver en potentiel kunde den store økonomiske gevinst, kan der være andre forhold som gør at kunden finder det attraktivt, herunder selv at slippe for besværet med drift af køleanlæg. Side 12/28

13 4. Regulering af fjernkøling En evt. fremtidig udbygning med fjernkøling i Danmark er ikke nødvendigvis betinget af en given type aktører. Idet den teknologi der anvendes ved fjernkøling i stort omfang er parallel med den der anvendes ved fjernvarme, og infrastrukturen i et vist omfang kan være sammenfaldende, er det i Danmark visse aktører inden for fjernvarmebranchen, der har ytret ønske om, at iværksætte fjernkølingsaktiviteter. Rapportens gennemgang af reguleringen af fjernkølingen tager på denne baggrund udgangspunkt i en forventning om, at aktører inden for fjernvarmebranchen er den mest sandsynlige aktør indenfor fjernkøling i Danmark. Fjernkøling kan som ovenfor nævnt groft sagt ske på to forskellige måder: 1) Ved central produktion af koldt vand og distribution af dette gennem et net som særligt er lagt ned til formålet. 2) Ved decentral produktion af det kolde vand, ved hjælp af fjernvarmen, hos en enkelte aftager. Såfremt den enkelte aftager i situation 2) selv står for driften og vedligeholdet af anlægget, der producerer det kolde vand, betragtes dette alene som et mersalg af varme fra fjernvarmeværket, og altså ikke som fjernkøling. Det betyder, at denne situation som udgangspunkt ikke er omfattet af det nedenstående om regulering af fjernkøling. Såfremt det i situation 2) er fjernvarmeværket, der står for drift og vedligehold af anlægget, der producerer det kolde vand, betragtes dette reguleringsmæssigt som fjernkøling på samme måde, som hvis der sker en central produktion og derpå følgende distribution af det kolde vand. I det følgende beskrives først varmeforsyningslovens anvendelsesområde, og dernæst rækkevidden af kommunalfuldmagten. Til sidst beskrives konsekvenserne af den gældende regulering for henholdsvis private og kommunale fjernvarmeværker Varmeforsyningslovens anvendelsesområde Varmeforsyningsloven indeholder ikke nogen selvstændig bestemmelse, der fastlægger lovens anvendelsesområde. Lovens anvendelsesområde må derfor fastlægges ud fra en fortolkning af formålsparagraffen og de enkelte bestemmelser i loven Lovens formål: Ifølge 1 i varmeforsyningsloven er lovens formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Formålsparagraffen omfatter således ikke alle former for anvendelse af energi, men alene energi, der anvendes til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Side 13/28

14 Fjernkøling kan altså ikke anses som omfattet af varmeforsyningslovens formålsparagraf De regulerede anlæg: Varmeforsyningslovens 2 definerer, hvornår der er tale om kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektive varmeforsyningsanlæg er virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand: 1) Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas. 2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. 3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25 MW. 4) Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt op til 25 MW. Det afgørende jf. formålsparagraffen og definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg er altså, at anlægget drives med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Er et anlæg ikke omfattet af definitionen på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, vil anlægget heller ikke være omfattet af hovedparten af lovgivningen vedrørende varmeforsyning. Det gælder dog, at visse andre anlæg, som ikke er kollektive varmforsyningsanlæg, alligevel reguleres af varmeforsyningsloven. Disse anlæg opremses bl.a. i varmeforsyningslovens 20, stk.1, vedrørende fastsættelse af priser for fjernvarmen. Det drejer sig om industrivirksomheder, kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked Indregning af omkostninger i varmeprisen: Udover angivelsen af lovens formål og opregningen af hvilke anlæg, der reguleres, afgrænses varmeforsyningslovens anvendelsesområde yderligere bl.a. af bestemmelsen i 20, stk. 1. Her angives, hvilke omkostninger der kan dækkes gennem varmeprisen, dvs. hvilke omkostninger et fjernvarmeselskab kan indregne i prisen for varme. Det fremgår af bestemmelsen, at kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og under- Side 14/28

15 skud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne... Det fremgår altså, at prisfastsætningen på fjernvarme er underlagt et hvile i sig selvprincip. Det betyder bl.a., at der i varmeprisen alene må indregnes omkostninger, som er nødvendige for varmeproduktionen/-distributionen/-transmissionen, og dermed at varmepriserne ikke må belastes af omkostninger, der er varmesiden uvedkommende Fjernkøling vurderet i forhold til varmeforsyningslovens bestemmelser: Fjernkøling er et produkt, der kan fremstilles på basis af fjernvarme, men er ikke nødvendig for driften af fjernvarmeanlægget eller fjernvarmedistributionsanlægget. Fjernkøling anvendes desuden til nedkøling, og ikke opvarmning, af bygninger. Uanset at teknikken til produktion og distribution af fjernvarme og fjernkøling baseres på samme principper, og uanset at fjernkøling og fjernvarme ligner hinanden, er fjernkøling hverken omfattet af varmeforsyningslovens formålsparagraf eller andre bestemmelser i loven Om sideordnede aktiviteter: I et notat af 26. april 2006 udarbejdet af advokatfirmaet Bech-Bruun anføres det, at det ikke er afklaret, hvorvidt og hvorledes varmeforsyningsvirksomheder har adgang til at varetage sideordnet virksomhed. Dette udspringer af, at det tidligere Gas- og varmeprisudvalg (nu Energitilsynet) i en afgørelse fra 1998 har udtalt, at det ikke er i strid med varmeforsyningsloven, at varmeværket driver sideordnet virksomhed, der har naturlig tilknytning til hovedvirksomheden, [ ] men således, at den sideordnede aktivitet ikke økonomisk belaster hovedaktiviteten. I modsætning til elforsyningsloven nævner varmeforsyningsloven dog ikke direkte muligheden for at iværksætte sideordnede aktiviteter. Dette synes umiddelbart at lede til det resultat, at der ikke i varmeforsyningsloven gives adgang til at udøve sideordnet virksomhed. Afgørelsen fra Gas- og varmeprisudvalget er da også den eneste, hvori sideordnede aktiviteter efter varmeforsyningsloven nævnes, og den omhandler en aktivitet, der er direkte knyttet til en bygnings forsyning med varmt vand, nemlig installering af varmtvandsbeholdere i private hjem i forbindelse med tilslutning til et fjernvarmeværk. Idet fjernkøling langt fra er så tæt og naturligt forbundet med formålet med fjernvarme som installering af en varmtvandsbeholder, synes Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse ikke at kunne tages til indtægt for, at fjernkølingsaktiviteter, som sideordnede aktiviteter, skulle være omfattet af varmeforsyningsloven. Side 15/28

16 Sammenfattende om varmeforsyningsloven: Det fremgår altså af det ovenstående, at: fjernkøling opfylder ikke varmeforsyningslovens formål anlæg, der producerer eller distribuerer fjernkøling, kan ikke betragtes som kollektive varmeforsyningsanlæg omkostninger til fjernkølingsaktiviteter kan ikke indregnes i priserne for fjernvarmen fjernkøling kan ikke betragtes som en sideordnet aktivitet til varmeforsyning i medfør af varmeforsyningsloven Der findes altså ikke i varmeforsyningslovens regler nogen bestemmelser, der tager stilling til, hvorvidt en kommune eller private kan varetage fjernkølingsaktiviteter. Det gælder som udgangspunkt, at såfremt en kommuner ønsker at iværksætte en bestemt opgave kræves det, at kommunen har hjemmel til, enten ved lovregler eller på andet grundlag, at iværksætte den pågældende aktivitet. Det er ovenfor vist, at fjernkøling ikke er omfattet af sektorlovgivningen. Tilbage står spørgsmålet om, det er muligt at finde støtte for iværksættelse af de pågældende aktiviteter i de kommunalretlige regler De kommunalretlige regler Såfremt en given aktivitet ikke er reguleret i sektorlovgivning eller andetsteds, gælder det, at kommunerne, under visse betingelser, på ulovbestemt grundlag kan iværksætte bestemte aktiviteter. Dette betegnes nærmere som kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagten giver kommunerne adgang til, uden en egentlig lovhjemmel, at foretage visse dispositioner af økonomisk karakter. Disse dispositioner går typisk ud på at stille visse former for ydelser til rådighed for borgerne. Udgangspunkt for vurderingen af, hvorvidt en kommune kan påtage sig en bestemt opgave er, hvorvidt den pågældende opgave er af almennyttig karakter. Aktiviteten skal således have et generelt sigte og være rettet mod kommunens borgere i almindelighed. I nær tilknytning hertil findes der i kommunalfuldmagten et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner. Nordjyllands Statsamt udtalte i en afgørelse af 30. november 2005 vedr. projekt District Cooling i Viborg, at det er Statsamtets opfattelse, at Viborg Kommune ikke lovligt kan eje et selskab, der udfører aktiviteter med levering af fjernkøling. Side 16/28

17 Af udtalelsen fremgår det, at Nordjyllands Statsamt lægger til grund, at fjernkøling ikke er omfattet af varmeforsyningslovens regler, og at heller ikke reglerne i kommunalfuldmagten giver en kommune adgang til at varetage fjernkølingsaktiviteter. Energistyrelsen har anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tage stilling til Statsamtets udtalelse om Viborg Kraftvarme A/S eventuelle påbegyndelse af levering af fjernkøling. Det skal bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i almindelighed er klageinstans overfor statsforvaltningerne, men kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som statsforvaltningen har udtalt sig om, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt Energistyrelsen, at ministeriet, efter gennemgang af ovennævnte udtalelse, ikke finder grundlag for at tage spørgsmålet om lovligheden af den kommunale disposition, som statsamtsmandens udtalelse vedrører, op til behandling. På denne baggrund kan der ikke findes grundlag i kommunalfuldmagten for kommunerne til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter Konsekvensen af at fjernkøling hverken er omfattet af varmeforsyningslovens regler eller reglerne i kommunalfuldmagten Fraværet af regulering i varmeforsyningsloven og reglerne i kommunalfuldmagten betyder, at der gælder forskellige betingelser for private aktører og kommunale aktører for at gå ind i fjernkølingsaktiviteter Hvad gælder for private? Som udgangspunkt gælder det for private, at såfremt disse ikke forhindres i at udføre bestemte handlinger gennem lovgivningen, kan de lovligt iværksætte de pågældende aktiviteter. Da der ikke i varmeforsyningsloven eller andetsteds forbydes private at iværksætte fjernkølingsaktiviteter, kan private aktører iværksætte fjernkølingsaktiviteter, såfremt de måtte have interesse heri. Der gælder dog visse begrænsninger for et privat fjernvarmeselskabs involvering i fjernkølingsaktiviteter, nemlig varmeforsyningslovens prisbestemmelser, som betyder, at der ikke må anvendes penge fra varmeforsyning til fjernkølingen. I det omfang fjernvarmeselskabet er i stand til at sikre, at der ikke er nogen risiko for, at fjernvarmeforbrugerne kommer til at betale for fjernkølingsaktiviteterne, er der dog ikke noget til hinder for, at ejerne af fjernvarmeselskabet som en samlet gruppe opretter et selvstændigt selskab, som driver fjernkøling. Finansieringen af aktiviteterne kan dog ikke komme fra fjernvarmeselskabets bundne kapital, og der må ikke foreligge nogen risiko for at finansieringen af fjernkølingsaktiviteten sker på varmeforbrugernes bekostning. Side 17/28

18 Det gælder desuden, at den betingede skattefritagelse som fjernvarmeværkerne nyder i medfør af selskabsskattereguleringen, vil bortfalde, såfremt fjernvarmeselskabet varetager andre formål end fjernvarmeforsyning, jf. nedenfor om skattemæssige forhold. Dette vil kunne udløse ekstraomkostninger for varmeforbrugerne, som er varmeforbrugerne uvedkommende, hvilket vil være i strid med varmeforsyningsloven. Det er Energistyrelsens opfattelse, at de to ovenstående problemer i praksis i dag formentlig alene kan løses ved, at der oprettes et selvstændigt selskab, som er adskilt fra fjernvarmeselskabet og som ikke er et datterselskab til det selskab, hvori fjernkølingsaktiviteten udøves. Herudover vil anden regulering, såsom miljøregulering, lokalplaner etc. som reguleres af anden lovgivning end energiforsyningsreguleringen, kunne medføre visse begrænsninger i adgangen til at etablere anlæg og nedlægge net til distribution af fjernkøling. Der er dog her ikke tale om en regulering af adgangen til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter, men alene begrænsninger i udøvelsen af aktiviteten Hvad gælder for kommunerne? Modsat private aktører gælder det for kommunerne, at de ikke kan varetage en aktivitet, hvis aktiviteten ikke: er udtrykkelig hjemlet for kommunerne i særlovgivningen, eller er omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne. Der findes som beskrevet ikke pt. en bestemmelse i særlovgivningen, der giver kommunerne adgang til at varetage fjernkølingsaktiviteter, og drift af et anlæg der leverer og/eller producerer fjernkøling anses, på baggrund af ovennævnte udtalelse fra Statsamtet i Nordjylland samt udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ikke for omfattet af reglerne i kommunalfuldmagten. Dette betyder, at kommunerne ikke har en lovlig adgang til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter og ikke (helt eller delvist) kan eje et selskab, der varetager opgaven. Konsekvensen af dette er, at såfremt en kommune iværksætter fjernkølingsaktiviteter, vil kommunen kunne mødes med sanktioner inden for det kommunalretlige system. Dette er ikke forhold, der reguleres af varmeforsyningslovens regler, men af kommunalfuldmagtsreglerne. Det er statsforvaltningerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der forestår tilsynet med kommunernes overholdelse af disse. Side 18/28

19 Yderligere konsekvenser, såfremt en kommune iværksætter fjernkølingsaktiviteter: Såfremt et kommunalt varmeforsyningsselskab, der ejer fremføringsanlæg, alligevel iværksætter fjernkølingsaktiviteter, vil dette, udover konsekvenser i medfør af de kommunalretlige regler, kunne medføre en række konsekvenser i medfør af varmeforsyningsloven, jf. dennes 23 l og m. Varmeforsyningsloven indeholder i 23 l, en regel om modregning i kommunens bloktilskud, såfremt en kommune, ved afståelse af ejerandele i visse virksomheder 9 trækker penge genereret i varmeforsyningsvirksomheden ind i kommunekassen for at anvende dem til et andet formål end kollektiv varmeforsyning. Herudover gælder det, efter varmeforsyningslovens 23 m, stk. 1, at kommuner ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren må bevare ejerandele i de ovennævnte virksomheder, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Som eksempel på nye aktiviteter som vil være omfattet af væsentlighedskravet, nævner lovbemærkningerne som eksempler aktiviteter, som forudsætter ændringer af virksomhedens vedtægtsmæssige formål og aktivitetsudvidelser uden for el- og varmeforsyningslovens område, der indebærer større investeringer finansieret af kapital fra virksomheder omfattet af de nævnte love. Påbegyndelse af fjernkølingsaktiviteter, som jo ikke er hjemlet i varmeforsyningsloven eller andre af de i 23 m, stk. 2, nævnte love, må på dette grundlag betragtes som væsentlig nye aktiviteter i 23 m, stk. 1 s forstand. Hvis disse væsentlig nye aktiviteter skal iværksættes, kræves som nævnt tilladelse hertil fra ministeren. Det er et krav, at der er tale om lovlige aktiviteter, dvs. der skal findes en hjemmel til iværksættelse af aktiviteten i anden lovgivning. 10 Varmeforsyningslovens 23 l og m, giver altså ikke kommunen adgang til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter, men opregner alene konsekvenser for kommunen, såfremt kommunen alligevel gør det. Ministerens tilladelse kan gives på vilkår om afståelse af fjernkølingsaktiviteten til et selskab, som kommunen ikke, hverken direkte eller indirekte, ejer nogen andele i, samt et krav om modregning af de anvendte midler i kommunens bloktilskud. Herudover kan ministeren stille krav om afståelse af hele koncernen, hvilket dog alene påtænkes anvendt ved gentagne eller særlig grov tilsidesættelse af bestemmelsen, eller hvor der er anvendt væsentlige midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, elforsyningsloven eller naturgasforsyningsloven, som det ikke er muligt at opgøre og henføre til de respektive virksomheder. 9 Virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder. 10 Dvs. der skal findes en hjemmel i enten de kommunalretlige regler eller i anden særlovgivning. Side 19/28

20 4.4. Hvad gør de i udlandet? Der er etableret fjernkølingsprojekter i flere europæiske lande, eksempelvis Norge, Sverige, Finland, Holland og Spanien. Disse aktiviteter udøves i det væsentlige af offentlige/kommunale selskaber. Der er ikke nogen af disse lande, der har fjernvarmesektor, der er så udbredt, som fjernvarmesektoren er i Danmark, ligesom fjernvarmesektorerne i disse lande typisk ikke er så regulerede som i Danmark. Flere af de nævnte lande har valgt ikke at regulere deres fjernvarmesektor. Ligeledes gælder det, at ingen af de pågældende lande har reguleret fjernkøling. Fjernkøling udøves således i udlandet af offentlige selskaber på kommerciel basis, i modsætning til traditionel dansk offentlig forsyningsvirksomhed, der typisk har ladet kommunale selskaber være begrænset af hvile i sig selv-princippet. 11 Herudover er der store forskelle på, hvorledes man i Danmark regulerer den offentlige sektor og har fastlagt kommunernes rolle, og hvorledes dette sker i de ovennævnte lande. Ofte er der i de nævnte lande ingen begrænsninger i, hvilke opgaver en kommune må involvere sig i. I modsætning hertil gælder der i Danmark et udgangspunkt om, at kommuner skal varetage opgaver som kommer kommunens borgerne i almindelighed til gavn, mens det overlades til private parter at drive handel og erhverv. Der er således fundamentale forskelle i reguleringen af fjernvarme, og dermed også i et vist omfang grundlaget for reguleringen af fjernkøling, mellem Danmark og de nævnte lande. Herudover er der forskelle i holdningen til, hvad der kan betragtes som kommunale opgaver mellem Danmark og nævnte lande, og dermed også i hvilket omfang det accepteres, at kommuner anvender offentlige midler til at operere på et marked, som tillige betjenes af private aktører. Dette medfører, at uanset det synes nærliggende, er det ikke umiddelbart muligt uden videre at sammenligne den reguleringsmæssige situation i Danmark med situationen i vores nabolande Adgang til at opføre demonstrationsanlæg Der har været gjort overvejelser om, hvorvidt det er muligt efter gældende lovgivning at give adgang for kommunale anlæg til at iværksætte projekter, således at visse anlæg kunne få en form for dispensation fra forbuddet for kommunerne til at iværksætte aktiviteterne. Disse anlæg kunne da virke som demonstrationsprojekter, og resultaterne fra disse projekter kunne anvendes som baggrund for at vurdere, hvor- 11 I dag er både el- og gasmarkedet liberaliseret på EU-niveau, hvilket har været muligt, fordi der på disse to områder findes et sammenhængende (og i EU-sammenhæng: grænseoverskridende) net. Dette er ikke tilfældet med fjernvarmen, hvorfor man i Danmark har valgt at fastholde, at prisfastsættelsen i fjernvarmesektoren er begrænset af hvile i sig selv-princippet, mens man samtidig på EU-niveau har valgt ikke at liberalisere, eller i det hele taget regulere, fjernvarmesektoren. Der er således ikke en fælleseuropæisk regulering af fjernvarmeområdet. Side 20/28

21 vidt der skulle gives en generel adgang for kommunerne til at varetage fjernkølingsaktiviteter. Det foreliggende lovmæssige grundlag giver dog ikke mulighed for at lave en sådan dispensation Sammenfattende vedrørende regulering af fjernkøling Den manglende regulering af adgangen til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter (produktion og distribution af koldt vand til køling af bygninger) medfører at der er adgang for private til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter, dog med det forbehold at der ikke kan anvendes bunden kapital fra varmeforsyningsvirksomhed til fjernkølingsaktiviteten. Formentlig kan dette i dag alene ske ved varetagelse af fjernkølingsaktiviteten i et selvstændigt selskab. at der ikke er adgang for kommunerne til at iværksætte fjernkølingsaktiviteter at kommuners iværksættelse af fjernkølingsaktiviteter er i strid med de kommunalretlige regler og kan medføre sanktioner i medfør af disse at kommuners iværksættelse af fjernkølingsaktiviteter kan medføre konsekvenser i medfør af varmeforsyningslovens 23 l og m, herunder bl.a. modregning i kommunens bloktilskud og afståelse af visse kommunale selskaber, evt. hele koncernen Det fremgår således, at såfremt, der er et ønske om at udvide kredsen af aktører på fjernkølingsområdet, til eksempelvis tillige at omfatte kommunerne, kræves en ændring af det foreliggende lovgrundlag, evt. en udarbejdelse af ny sektorlovgivning. Side 21/28

22 5. Skatte- og afgiftsmæssige forhold Skattemæssige konsekvenser Kommunale fjernvarmeværker, der alene producerer varme: Idet kommunale virksomheder som udgangspunkt er fritaget for beskatning, vil etablering af fjernkølingsaktiviteter på et kommunalt fjernvarmeværk (der alene producerer varme) ikke få nogen skattemæssige konsekvenser for det kommunale selskab Kommunale fjernvarmeværker, der også producerer elektricitet: Disse selskaber er som udgangspunkt skattepligtige, og det må antages, at såfremt et sådant selskab etablerer fjernkøling, vil indtjeningen herved udløse skattepligt Private fjernvarmeværker, der alene producerer varme: Hovedreglen er, at private fjernvarmeværker er fuldt betinget skattefritaget. Dette betyder, at i det omfang et varmeforsyningsselskab alene driver virksomhed, der relaterer sig til fjernvarmeforsyning, er selskabet fritaget fra at betale skat. Dette kræver dog, at adgangen til leverance fra værket står til rådighed for alle inden for det område, hvor værket opererer. Endvidere kræves det at værkets indtægter bortset fra en normal forrentning af en eventuel indskudskapital anvendes til værkets formål. Det betyder på den anden side, at i det omfang et selskab har andre formål end at forsyne et område med fjernvarme, bortfalder den betingede skattefritagelse. Skattecenter Svendborg har i et såkaldt bindende svar fra 16. oktober givet udtryk for, at et privat fjernvarmeselskab vil overgå til at blive almindeligt skattepligtigt, hvis det etablerer fjernkølingsaktiviteter, og at dette også vil være tilfældet, hvis aktiviteten blev etableret i et selvstændigt (skattepligtigt) datterselskab. Svaret fra Skattecenter Svendborg blev begrundet med, at aktiviteten efter Skattecenterets opfattelse - ligger uden for de aktiviteter, der naturligt hører under fjernvarmeværker. Det må i forlængelse heraf antages, at såfremt en skattepligt udløses af fjernkølingsaktiviteter, vil Energitilsynet, ved sin vurdering af varmeprisen efter varmeforsyningslovens 20 og 21, betragte en sådan omkostning, som varmesiden uvedkommende, og dermed forhindre fjernvarmeselskabet i at indregne skatten i varmeprisen. 12 Det nedenstående er i det væsentlige baseret på et notat udarbejdet til Energistyrelsen fra revisionsfirmaet BDO af 14. maj Der tages i denne forbindelse ikke stilling til, hvorvidt kommunale selskaber har adgang til at varetage fjernkølingsaktiviteter, men beskriver alene de skattemæssige konsekvenser for selskabet, såfremt selskabet gør det. Som beskrevet ovenfor vil iværksættelse af fjernkølingsaktiviteter i et kommunalt selskab tillige have en række andre konsekvenser i medfør af de kommunalretlige regler og varmeforsyningslovens regler. 14 Afgørelsen er ikke offentliggjort. Side 22/28

23 På denne baggrund bør varmeforsyningsselskaberne, for at undgå at udløse en unødvendig skattepligt, placere eventuelle fjernkølingsaktiviteter uden for fjernvarmeselskabet, evt. som et søsterselskab til fjernvarmen. Dette kunne i tilgift sikre mod, at varmeforbrugerne udsættes for den økonomiske risiko, som fjernkølingsaktiviteten repræsenterer. Det skal i den forbindelse understreges, at fjernvarmeselskabet ikke kan bruge af den bundne kapital i fjernvarmeselskabet til at etablere fjernkølingsaktiviteter. Det skal understreges, at det er Energitilsynet, der påser om varmeforsyningsselskaberne priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for varmeprisen, dvs. varmeselskabernes regnskaber, er i overensstemmelse med 20 i varmeforsyningsloven, jf. varmeforsyningsloven 21, herunder også om fjernvarmeselskabets fri kapital er korrekt opgjort. Der foregår pt. et arbejde under ledelse af Energitilsynet, hvor der udarbejdes standarder for opgørelse af fjernvarmeselskabernes fri kapital. Herudover er Energitilsynet også i gang med en grundig undersøgelse af fjernvarmeværkernes økonomi, herunder særligt værkernes afskrivninger og henlæggelser Private fjernvarmeværker, der også producerer elektricitet: Disse kraft-varme-værker er almindeligt skattepligtige og vil derfor også være skattepligtige af indtjeningen af fjernkølingsaktiviteter. Herudover gælder tillige, som ovenfor nævnt, at fjernkølingsaktiviteten ikke må udgøre en økonomisk risiko for fjernvarmeforbrugerne Afgiftsmæssige konsekvenser Såvel fjernvarmeværker som kraft-varme-værker betaler energiafgifter af det brændsel, som de bruger til at producere varme med. Under visse omstændigheder kan virksomhederne dog få tilbagebetalt disse afgifter. 15 Udgangspunktet er, at brændsel anvendt til fremstilling af varme ikke giver ret til afgiftsgodtgørelse. Producenter af varme har således som udgangspunkt ingen eller begrænset fradrag for energiafgifter, som er pålagt det brændsel, som bruges til at producere varme med. Dette gælder for såvel private som kommunale varmeproducenter. For varmeproducenter der samtidig producerer el, gælder der særlige regler for fordelingen af brændslet til henholdsvis varme og el. Dette har som udgangspunkt ingen indflydelse på fjernkølingsproblemstillingen for varmeproducenten, idet der tages udgangspunkt i den del af brændslet, der er anset for anvendt til fremstillingen af varme. 15 Reglerne omkring afgiftspligt og mulighed for tilbagebetaling af afgifter fremgår af henholdsvis mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven, naturgasafgiftsloven affaldsafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven. Side 23/28

24 Med hensyn til de afgiftsmæssige konsekvenser ved etablering af fjernkøling bemærkes, at det af reglerne fremgår, at energi der anvendes til nedkøling anses for at være omfattet af energi anvendt til procesformål. Det betyder, at der vil være mulighed for refusion af den del af energiafgifterne, der kan henføres til denne produktion. Afgiftsmæssigt behandles private og kommunale fjernvarmeværker ens, og der vil derfor ikke i det følgende blive skelnet mellem disse. SKAT har i en vejledende udtalelse tidligere taget stilling i en konkret sag til spørgsmålet omkring afgiftsgodtgørelse. I svaret var der skelnet mellem, om køleanlægget var ejet af varmeproducenten eller forbrugeren. Ejes anlægget af fjernvarmeselskabet, vil dette være berettiget til at få godtgjort den del af sine energiafgifter, som kan henføres til produktionen. Kølingen faktureres i så fald til forbrugerne uden afgift. Hvis vandet til fjernkølingen tilføres ekstra varme, kan dette betyde, at der kun opnås delvis refusion. Ejes køleanlægget af forbrugeren er fjernvarmeværket ikke berettiget til nogen form for refusion af energiafgifter. Kølingen skal derfor faktureres inklusive afgift. Til gengæld vil forbrugeren være berettiget til refusion af energiafgiften, hvilket alt andet lige gør det ligeså interessant for forbrugeren sammenlignet med de tilfælde, hvor køleanlægget ejes af producenten. El anvendt til køling anses, på samme måde som den vandbaserede køling, som energi anvendt til procesformål. Det betyder, at forbrugerne også har adgang til at få refusion for energiafgifterne på den el, der anvendes til kompressionskølingen. Denne ligestilling letter den vurdering forbrugerne skal foretage, når disse skal vælge mellem de to køleløsninger Sammenfatning Etablering af fjernkøling vil formentlig medføre, at ellers skattefrie private fjernvarmeværker pludselig bliver skattepligtige af hele deres virksomhed. De vil hermed angiveligt blive stillet ringere end kommunale fjernvarmeværker, som vil bevare deres skattefrihed, selvom de etablerer fjernkøling. Private såvel som kommunale kraft-varme-værker vil derimod være stillet ens, idet de som udgangspunkt begge vil være skattepligtige af indtjeningen ved fjernkøling. Afgiftsmæssigt vil fjernkøling give alle værker fjernvarmeværker og kraft-varmeværker, både kommunale og private mulighed for godtgørelse af deres energiafgifter. Både den elbaserede køling og fjernkølingen giver adgang til afgiftsrefusion. Denne ligestilling medfører, at brugerøkonomien i de to former for køling er sammenlignelig. Side 24/28

Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen

Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen ENERGITILSYNET 31-10-2006 ENR 4/0904-0300-0004 /Ca Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen Nedenfor findes en gennemgang af hovedreglerne i forbindelse med brug af reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2015 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2015 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2009091243A

Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2009091243A Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing 24-02- 2011 TILSYNET Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2009091243A Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 15. juli 2015 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Energitilsynets afgørelse af 15. juli 2015 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Københavns Energi Ørestads Boulevard 35 2300 København S

Københavns Energi Ørestads Boulevard 35 2300 København S Københavns Energi Ørestads Boulevard 35 2300 København S Resumé: Statsforvaltningen udtalt, at vi ikke finder, at Københavns Kommune kan eje et aktieselskab, som driver fjernkølingsaktiviteter. 11-02-

Læs mere

Odsherred Kommunes mulighed for at nedskrive gæld i forbindelse med salg af et kraftvarmeværk til forbrugerne

Odsherred Kommunes mulighed for at nedskrive gæld i forbindelse med salg af et kraftvarmeværk til forbrugerne Foreningen af Fjernvarmeforbrugere Sneglerupvej 2 4571 Grevinge Sagsnr. 2014-2745 Doknr. 92379 Dato 02-04-2014 Odsherred Kommunes mulighed for at nedskrive gæld i forbindelse med salg af et kraftvarmeværk

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Kommunen har anmodet Selskabet om at præcisere, hvilke udgifter der relaterer sig til markedsføring/fremstød for fjernvarmeforsyning.

Kommunen har anmodet Selskabet om at præcisere, hvilke udgifter der relaterer sig til markedsføring/fremstød for fjernvarmeforsyning. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 158988 NOTAT 1. INDLEDNING Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.A. ("Selskabet") har anmodet Hvidovre Kommune ("Kommunen")

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016

Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016 Deltagelse i biogasprojekter Landbrugsseminar 16. marts 2016 Hvad er biogas? Biogas opstår under forskellige biomassers nedbrydelse og består af metan og kuldioxid Ifølge Energistyrelsen er der: - 23 fællesanlæg

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 16. april 2014 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 16. april 2014 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark

Læs mere

Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2006 undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. budgetter og regnskaber

Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2006 undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. budgetter og regnskaber (Varmeforsyning) Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2006 undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. budgetter og regnskaber Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv.

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

Holst, Energi & forsyning

Holst, Energi & forsyning Advokater Holst, Energi & forsyning Temahæfte - BIOGAS FORSIKRING & ERSTATNING OKTOBER 2012 INDHOLD SIDE 3 Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status SIDE 6 Prisen for biogas når den leveres

Læs mere

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg (Varmeforsyning) Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur. Jens Fejø Direktør,

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmeforsyningsloven og område 4

Varmeforsyningsloven og område 4 Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 11. marts 2013 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 11. marts 2013 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA E.ON Produktion Danmark A/S OVER

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v.

Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v. Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v. 1 Det vil jeg tale om Prissætning Prisdifferentiering Tariffer 2 1 Prissætning Varmeforsyningslovens kapitel 4 Varmeforsyningslovens kapitel

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Grundejerforeningen Vejlesøparken

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634

NOTAT. Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Til: Regler for garantiprovision for kommunale garantistillelser Økonomiudvalget/Byrådet Dato: 28. november 2012 Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634 Økonomiafdelingen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr 772 af 24/07/2000 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel 1 - Formål og definition Kapitel 2 - Varmeforsyningsplanlægning Kapitel 3 -

Læs mere

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme Ny i bestyrelsen 1 TILLYKKE MED VALGET! Velkommen i bestyrelsen, og velkommen i en branche, der står midt i store forandringer. Her kan du virkelig gøre en forskel med dit engagement og din viden. Direktør

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

Læs mere

[...] af 11. august 2004 over Nyborg Kommune af 5. august 2004 Sikring af direkte kundeforhold efter varmeforsyningslovens

[...] af 11. august 2004 over Nyborg Kommune af 5. august 2004 Sikring af direkte kundeforhold efter varmeforsyningslovens (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] af 11. august 2004 over Nyborg Kommune af 5. august 2004 Sikring af direkte kundeforhold efter varmeforsyningslovens 20, stk. 6 Nævnsformand,

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a.

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a. (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Jura, udbud og forsikring Grundsætningerne for kommunalt grundsalg Når en kommune skal afhænde jord, fast ejendom eller grundarealer, så skal det gøres med øje

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme Anmeldelsespligt for fjernvarmepriser Alle kollektive varmeforsyninger skal til Energitilsynet anmelde fjernvarmepriser og grundlaget for

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar 2016. www.energiogmiljo.dk

Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar 2016. www.energiogmiljo.dk Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar 2016 1 Det vil jeg tale om Seneste praksis vedrørende projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyningsanlæg Hvad skal projektgodkendes? Hvad er

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Notat. Tolkning af nye regler for solcelleanlæg. Indledning

Notat. Tolkning af nye regler for solcelleanlæg. Indledning Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: ILA Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-8340-18.0 06-11-2013 Tolkning af nye regler for solcelleanlæg Indledning Folketinget har den 28.6.2013 vedtaget to lovforslag omhandlende

Læs mere

Vedrørende muligheden for at overdrage ejerskabet af kommunale forsyningsselskaber til en fond.

Vedrørende muligheden for at overdrage ejerskabet af kommunale forsyningsselskaber til en fond. 13. juni 2005 J.nr.: 020101/20001-0143 Ref.: BLU/TBB/KP Vedrørende muligheden for at overdrage ejerskabet af kommunale forsyningsselskaber til en fond. Dette notat belyser mulighederne for at overdrage

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Varmegenvinding på Dalum Kraftvarme 3/7 2014 1/25 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens forhold til anden lovgivning...

Læs mere

KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 afslag på undtagelse af kraftvarmeanlæg fra varmeforsyningslovens

KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 afslag på undtagelse af kraftvarmeanlæg fra varmeforsyningslovens (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

På grund af tidspunktet vil der blive serveret sandwichs, øl og sodavand kan købes.

På grund af tidspunktet vil der blive serveret sandwichs, øl og sodavand kan købes. Til andelshaverne i Grevinge/Herrestrup Energiforsyning Amba. (GHE) Så er det igen tid til, at der skal afholdes generalforsamling og bestyrelsen ser gerne at alle andelshavere møder op, da der på generalforsamling

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering af fjernvarmenettet år 2015 9. marts 2015 1/11 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS

PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS PUNKT 4 TILSYNSMØDE DEN 27. SEPTEMBER 2016 PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS 29. september 2016 Varme 13/03846 bgor/rvn 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sagsnr. 2013-07779 Doknr. 105424 Dato 04-06-2013 Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme 1. Indledning Energistyrelsen har

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Virtuel nettoafregning

Virtuel nettoafregning Notat om virtuel nettoafregning Kontor/afdeling xxx Dato 7. december 2015 J nr. xxx Virtuel nettoafregning / Dette notat indeholder Energistyrelsens fortolkning af muligheden for virtuel nettoafregning.

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, har modtaget Kolding Kommunes anmodning om at forhåndsgodkende en påtænkt

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Haderslev Kraftvarmeværk A/S over Haderslev Kommune af 25. oktober 2007 godkendelse af projektforslag for Haderslev Fjernvarme a.m.b.a.

Haderslev Kraftvarmeværk A/S over Haderslev Kommune af 25. oktober 2007 godkendelse af projektforslag for Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Haderslev Kraftvarmeværk A/S over Haderslev Kommune af 25. oktober 2007 godkendelse af projektforslag for Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør,

Læs mere

Energitilsynets rolle

Energitilsynets rolle Energitilsynet Energicenter Varme Energitilsynets rolle v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Disposition Rollefordeling mellem Energistyrelsen og Energitilsynet Tilkendegivelse eller afgørelse Prisdifferentiering

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

I/S Reno-Nord Markedsprismodellen

I/S Reno-Nord Markedsprismodellen Aarhus 2. februar 2015 Per Hemmer Partner T +45 72 27 35 50 phe@bechbruun.com Sagsnr. 036007-0007 phe/jhp I/S Reno-Nord Markedsprismodellen 1. Indledning Rebild Kommune består efter strukturreformen af

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter 1 Redegørelsens indhold Lidt om juraen på området Hjemmelsgrundlaget Låneoptagelse og garantistillelse Modregningsreglerne Risikoafdækning

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN

ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN BREAKING NEWS Afgiftsanalysen fremlægges i dag 10-05-2016 Skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren vil tirsdag fremlægge den længe ventede tilskuds-

Læs mere

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt.

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. 11-04- 2006 TILSYNET Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, har ved brev af 22. marts 2006 anmodet

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere