Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Transkript

1 Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : Udarbejdet : Gitte Reng Andreassen Kontrolleret : Sune Nygaard R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 GENERELT Kort om bygningsafsnittet Grundlag for den brandtekniske dokumentation Brandtekniske dokumenter og tegninger 5 2 STRATEGI FOR BRANDSIKRINGEN 5 3 BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Afvigelser fra Eksempelsamlingen 6 4 BYGNINGENS ANVENDELSE OG PERSONBELASTNING Bygningens anvendelse og personbelastning Personbelastning og anvendelseskategorier 11 5 FLUGTVEJSFORHOLD Flugtvejenes indretning Personfordeling Varslingszoner 13 6 PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG Indvendige overflader på væg, loft og gulv Inddeling i brandmæssige enheder Brandsektioner Brandceller Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele 15 7 KONSTRUKTIVE FORHOLD 16 8 AKTIVE BRANDSIKRINGSTILTAG ABA-anlæg Varslingsanlæg ABDL anlæg 17 R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

3 Side Flugtvejs- og panikbelysning Automatisk brandventilation Slangevinder og andet håndslukningsmateriel 18 9 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHEDER Tilkørselsforhold Indtrængningsveje Stigrør Røgudluftning DRIFT KONTROL OG VEDLIGEHOLD Overnatning LITTERATURHENVISNING 21 Bilag A Personfordeling på flugtveje Bilag B Personforbelastning fordelt på bygningsafsnit Ændringslog Rev 1. ændringer anført med blåskrift. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

4 Side 4 1 GENERELT 1.1 Kort om bygningsafsnittet En del af Frederiksborgcentret ombygges i 2014 og herefter udgør det centrets træningsafsnit. Nærværende brandtekniske redegørelse beskriver brandsikring af træningsafsnittet, som den etableres ved afslutningen af ombygningen i Træningsafsnittet indeholder fitness/træningslokaler for Hillerød Fysioterapi og Træningscenter, center for kampsport, bordtennis, Levuk (center for handicap idræt), et større disponibelt område indrettet til forsamlingslokale samt administrationslokaler. Foyeren er i åben forbindelse over to plan. Administrations og foyerbygningen er sammenbygget med hal-afsnit, der er dog etableret brandsektionsadskillelse, og åben forbindelse mellem de to bygningsafsnit er forsynet med brandskydeport. Det samlede etageareal udgør ca m 2 fordelt på 3 etager plus kælder. Billede 1 viser luftfoto af Frederiksborgcentret. Rødt rektangel viser træningsafsnit inklusive foyer. Adresse: Milnersvej Hillerød Bygherre Bruger Brandrådgiver FrederiksborgCentret A/S Hillerød Fitness og Træning samt Bygherre Grontmij A/S R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

5 Side Grundlag for den brandtekniske dokumentation Ombygningen i 2014 udføres iht. BR10, /1/. Den samlede brandsikkerhed vurderes på grundlag nugældende anvisningerne, herunder anvisningerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012 (EBB2012), /2/. I tilknytning til Haludvidelse i 2006, blev der udarbejdet brandteknisk dokumentation for brandventilation, brandmæssigt ubeskyttet stålkonstruktion og evakuering, denne er fortsat gældende. 1.3 Brandtekniske dokumenter og tegninger Denne brandtekniske redegørelse skal ses i sammenhæng med arkitektens planer; tegning nr , brandplan stuen tegning nr , brandplan 1.sal tegning nr , brandplan kælder tegning nr , brandplan indskudt etage alle dateret september Rev. 1 omhandler indretning af klasselokaler til Levuk på 1.sal, opdateret brandplan for 1.sal vedlagt. 2 STRATEGI FOR BRANDSIKRINGEN Brandstrategien for træningsafsnittet baseres på anvisningerne i EBB, /2/. Med udgangspunkt i denne fås et passende sikkerhedsniveau for personsikkerhed (personer med ophold i bygningen og redningsberedskabet) samt værdisikring. Denne brandtekniske redegørelse er gældende i bygningens levetid. Ændrer bygningen anvendelse/karakter skal brandstrategien ændres tilsvarende. Bygherre er ansvarlig for, at aktive og passive brandtekniske tiltag vedligeholdes, samt at brandstrategien opdateres i forbindelse med ændringer på bygningen. 3 BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Brandsikringen i bygningen er i 2006 dokumenteret ved brandteknisk dimensionering for områderne Foyer, Bordtennis, Udstillingshal og Kampsport. Følgende er eftervist: Evakueringsforhold for 190 personer på 1.sal i foyer Brandventilationen er dimensioneret således at evakuering kan forløbe før der opstår kritiske forhold som følge af røglagshøjden Varmestrålingen fra røggaslaget er vurderet i forhold til personsikkerhed Røggastemperaturen er fastlagt og godtgør at man kunne anvende ubeskyttede stålkonstruktioner Ved ombygning af Udstillingshallen i 2014, blev hallen del i to plan og opdelt i mindre lokaler. Personbelastningen for området blev reduceret, brandventilation fjernet og bærende stålkonstruktion forsynet med brandbeskyttelse. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

6 Side 6 Ombygningen i denne brandsektion vurderes dermed ikke at påvirke øvrige dele af centret i negativ retning, og den brandtekniske dokumentation herfor er fortsat gældende. 3.1 Afvigelser fra Eksempelsamlingen Nr. Emne Afvigelse Kompensation/bemærkning/præcisering 1 Brandsektionsstørrelse Brandsektionsareal Forsamling på første sal ca m 2 På første sal overskrides brandsektionsstørrelsen(etagearealet) marginalt (ca. 87 m 2 ) da gangbroen på niveau 1½ medregnes til det samlede etageareal. I det gangbroen ikke rummer brandbelastning og ligger i sin egen brandcelle vurderes det, at brandsektionens størrelse fortsat kan håndteres af redningsberedskabet. 2 Brandsektionsstørrelse 3 Brandmæssig adskillelse i adm. 4 Brandmæssig adskillelse mod behandlerrum 5 Brandmæssig adskillelse mod holdtræningsrum 6 Redningsåbninger 7 Flugtvejstrapper Brandsektionsareal Fysioterapi ca m 2 Glaspartier i adskillelse mellem opholdsrum og gang i administration 1.sal udføres brandmæssigt uklassificerede Glaspartier i adskillelse mellem gangområde og behandlerrum udføres brandmæssigt uklassificeret. Glaspartier i adskillelse mellem gangområde og hold-træningslokaler udføres brandmæssigt uklassificeret i stueetagen. Enkelte rum beregnet for personophold indrettes uden redningsåbning Spindeltrapper Brandsektionens størrelse vurderes forsvarlig, da området er dækket af ABA og varslingsanlæg. Ved brand i området vurderes at denne detekteres i initialfasen og beredskabet alarmeres således at en indsats kan iværksættes mens branden er af en størrelse så den stadig kan håndteres. Området er forsynet med ABA og varsling, hvorfor en tidlig opdagelse af en begyndelse brand sikres, og hurtig varsling sikrer, at personer kan bringe sig i sikkerhed. Samtidig er glasparti med til at sikre visuel kontakt til omgivelserne. Området er forsynet med ABA og varsling, hvorfor en tidlig opdagelse af en begyndelse brand sikres, og hurtig varsling sikrer at personer kan bringe sig i sikkerhed. Samtidig er glasparti med til at sikre visuel kontakt til omgivelserne. Hold-træningsrum indrettes som brandceller, udsyn til gangområde sikrer, at man kan orientere sig. Hold-træningsrum indrettet for op til 40 personer forsynes tillige med en sekundær flugtvejsmulighed, således man ikke kan fanges i en brandcelle. Risiko for brandsmitte til gangområde via uklassificeret glasparti vurderes minimal inden for evakueringstiden, idet ABA og varsling vil sikre en tidlig varsling. Beredskabet vil hurtigt komme til stedet og en brands udvikling vil dermed kun få begrænset udvikling, som kan håndteres af redningsberedskabet. Mindre rum med udsyn og udgang til flugtvej kan indrettes uden redningsåbning. Omklædningsrum indrettes uden redningsåbninger. Rum til højst 50 personer sikres med to flugtvejsudgange i stedet for redningsåbninger. Nævnte situationer vurderes forsvarlige, idet område er dækket af ABA-anlæg og varsling. Spindeltrapper er ikke egnede i flugtveje beregnet for mange personer, men de indgår i den oprindelige bygnings indretning og godkendelse. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

7 Side 7 8 Flugtveje Flugtveje i åben forbindelse i 2 plan ved gangbro langs kampsport Gangbroen indrettes i sin egen brandcelle, som er i to etager. Området er dækket af ABA-anlæg og varsling og alle områder som gangbroen betjener har adgang til andre flugtveje end gangbroen. 9 Flugtvej til sikkert sted 10 Personbelastning 11 Døre i flugtveje 12 Bredde af flugtvejsdøre fra D ABA-anlæg 14 ABA-anlæg 15 Varslingsanlæg Flugtvej via nabobrandcelle indgår Ved max personbelastning i kampsport og bordtennis, kan der ikke sikres 10 mm fri flugtvejsbredde pr. person. Flugtvejsdøre til mere end 150 personer mindre end 1,20 m i fri bredde 2 mindre døre installeres i stedet for en bred. ABA-anlæg afbryder musikanlæg. Sammenkobling af brandsikringsanlæg Varslingsanlæg med både talevarsling og optisk alarmgiver. Pga. bygningens dybde og opdeling i mindre enheder, vurderes det forsvarligt at basere flugtvejssikkerheden på sekundær flugtvej til anden brandmæssig enhed, som er nabobrandcelle, hvorfra der er direkte adgang direkte til det fri. Dermed sikres flugtvej i modstående retninger og man kan sikre, at man ikke fanges i en brandcelle. Vurdering af scenarier med max personbelastning er udført se bilag. På dette grundlag vurderes det forsvarligt at afholde arrangement i enten bordtennis eller i kampsport, men ikke med max belastning samtidigt, og ej heller samtidigt med max belastning i foyer. Almindelige døre med en fri bredde på 0,8-1,0 m er ikke egnede i flugtveje beregnet for mange personer jf. EBB2012, men de indgår i den oprindelige bygnings indretning og godkendelse. Disse døre benyttes fortsat og der foretages en overordnet vurdering af personbelastning og forsvarlig indretning. I forsamlingsområde på 1. sal installeres 2 døre med frit åbningsmål på 0,9 m hver i stedet for en dør med frit åbningsmål på 1,8 m. EBBs funktionskrav vurderes opfyldt. ABA-anlægget indrettes således at dette ved detektering af brandkendetegn standser musikanlæg. Indtil videre er dette kun udført i det område, der tidligere rummede Hal 3, dvs. holdtræningsrum i stueplan. Pga. ombygning og tilbygning opfylder ABA-anlægget ikke DBI retningslinie 006 om sammenbyggede brandsikringsanlæg. Hillerød Kommune stiller derfor krav om at der udføres en fuld funktionstest (udvidet inspektion) af anlægget og de komponenter dette styrer. Testen skal udføres af et akkrediteret firma som DBI eller RMG inspektion og skal dokumenteres ved deres inspektionsrapport. Den udvidede inspektion skal foretages årligt. Varslingsanlæg indrettes med akustisk signal og i områder med musik eller støj installeres også optisk alarmgiver som skal være synlige fra alle steder i rummet. Dette efter DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg. Tabel 1: Oversigt over afvigelser fra Eksempelsamlingen 4 BYGNINGENS ANVENDELSE OG PERSONBELASTNING 4.1 Bygningens anvendelse og personbelastning Der er følgende funktioner på etagerne: R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

8 Side 8 Kælderplan: Publikumstoiletter Personaleomklædning Depot/teknikrum Gangområde og trappe til stueplan Stue: Foyer inkl. café Mindre forsamlingslokale (max 175 personer) Hillerød Fysioterapi, behandlingsrum og holdtræningsrum Stort træningslokale Omklædningsrum Levuk, handicapidræt 1. sal: Administration Bordtennis inkl. mindre opholdsrum Omklædning og tidligere Fitness, ny anvendelse afventes Kampsport inkl. omklædning Boksning Forsamlingslokale Levuk undervisningslokaler Indskudt etage/ plan 1 ½: Møde/tilhørerrum for kampsport Fordelingsgang i åben forbindelse med tilsvarende gang på 1.sal. Figur 0 kælderplan Farverne angiver forskellige brandsektioner. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

9 Side 9 Figur 1 Stueplan Farverne angiver forskellige brandsektioner. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

10 Side 10 Figur 2 viser 1. sal foyer. Farverne angiver forskellige brandsektioner. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

11 Side 11 Figur 3 viser plan 1½ 4.2 Personbelastning og anvendelseskategorier Af skemaet herunder fremgår personbelastningen i de forskellige områder. Størstedelen af bygningen benyttes til dagophold for mange personer, som ikke nødvendigvis har kendskab til flugtvejene men er i stand ved egen hjælp at sig i sikkerhed og henføres til anvendelseskategori 3. Levuk er er selvstændigt afsnit som indrettes til dagophold for handikappede, og dette afsnit henføres til anvendelseskategori 6. Gangarealer og omklædningsrum bidrager ikke til øget personbelastning. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

12 Side 12 Område Anvendelseskategori Personbelastning (normalt) Personbelastning (maksimalt) Areal i m 2 Kælder - toilet og omklædning Kælder depot/teknik Stueplan foyer + balkon på 1.sal Stueplan forsamlingslokale i tilknytning til foyer Stueplan fysioterapi og træning Stueplan holdtræningsafsnit inkl. omklædning Levuk sal administration 3 (1) sal bordtennis sal forsamlingslokale sal Levuk undervisning sal tidl. fitness/hold sal kampsport 1 x x 20 3 x 50 = sal boksning ½.sal møde/tilhørerrum til kampsportsrum 3 20 pr. rum Tabel 2: Personbelastning og anvendelseskategorier 5 FLUGTVEJSFORHOLD 5.1 Flugtvejenes indretning 20 pr. rum, og ikke samtidig med max. i kampsport Areal medregnet i brandsektionen på 1.sal Flugtvejene skal jf. EBB2012 indrettes til det antal personer, som skal anvende disse og der påregnes min. 10 mm fri flugtvejsbredde pr. person. Gangbredder udføres med fri bredde på mindst 1,30 m. Døre i flugtveje beregnet for mere end 150 personer skal have en fri bredde på min. 1,2 m. Det punkt opfyldes ikke for Frederiksborgcentrets oprindelige planløsning, og der rettes kun op på dette punkt i forbindelse med ombygning. Se også afvigelse pkt. 7 og 11. På første sal i forsamlingsområde D2.03 er 2 døre placeret tæt ved siden af hinanden med et frit åbningsmål på ca. 900 mm hver og funktionskravet anses som opfyldt. Spindeltrapper er ikke egnede i flugtveje beregnet for mange personer, men de indgår i den oprindelige bygnings indretning og godkendelse. Ny trappeløsning skal vurderes nærmere, når et område ombygges. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

13 Side 13 Udvendig trappe på vestgavl fra gang på 1.sal ændres til ligeløbstrappe, og døren ud øges til fri bredde 1,2 m. Langs Levuks nye klasselokaler på 1.sal etableres udvendig gangbro, som sikrer flugtvej via spindeltrappe til terræn. Døre placeret i flugtvej beregnet for mere end 50 personer bør åbne i flugtretningen. Dette er ikke opfyldt i områder, hvor rum er gensidige flugtvej for hinanden. Specielt gælder det for døre mod gang langs bordtennis på 1.sal, at disse i enkelte situationer har modgående åbningsretning. Hvor der anvendes to-fløjede døre skal disse være indrettet med selvlukkende paskvilbeslag jf. EBB 2.4/2/ I flugtveje er der ikke mere end 25 m til udgang (udgang kan være til nabobrandsektion, som anses som sikkert sted i forhold til brandramt område) og i brandceller er der intet sted, hvor afstanden til udgang eller udgang til flugtvej er mere end 25 m. Levuk stueplan og 1.sal henføres til anv. kat. 6, og flugtveje herfra sikres i facader direkte til det fri eller via udvendig trappe og denne enhed er uden sammenhæng med resten af bygningen. 5.2 Personfordeling Personfordeling til flugtveje er belyst ved håndberegning, se bilag A. Overordnet vurderes personbelastningerne forsvarlige med de nuværende flugtveje. På grund af lidt snævre flugtveje, er der dog begrænsning på samtidighed i max personbelastning: Max. i foyer må kun ske samtidig med normal belastning i alle øvrige lokaler. Max. i bordtennis må kun ske samtidig med normal belastning i kampsport og foyer. Max. i kampsport må kun ske samtidig med normal belastning i bordtennis og foyer. Max. i forsamlingslokale på 1.sal må kun ske samtidigt med normal belastning i kampsport og foyer. Illustration af makismal og normal personfordeling på bygningsafsnit og rum i stueplan, 1. sal og indskudt etage er vedlagt i bilag B. 5.3 Varslingszoner Evakueringsstrategien bygger på zonevis varsling. En evakueringszone består af en eller flere brandsektioner og angivet i nedenstående tabel. Zone Område 1 Kælder, toilet og omklædning Stue: foyer + forsamlingslokale 1.sal: balkon, administration og bordtennis 2 Stue: Fysioterapi, træning samt holdtræningsafsnit inkl. omklædning 1. sal: Tidl. Fitness/hold 3 1. sal: Forsamlingsområde (tidl. Udstilling) + Levuk undervisning 4 Stue: Levuk 5 1. sal: Kampsport + 1½ sal: møde/tilhørerrum til kampsportsrum Tabel 3 angiver varslingszoner. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

14 Side 14 Da der benyttes evakuering til sikkert sted, som i nogen situationer er nabobrandsektion, som er et andet varslingsafsnit, er ABA-anlæg og varsling opbygget således: Ved aktivering af 1. ABA-detektor i en varslingszone varsling i pågældende varslingszone. Uanset om der aktiveres flere ABA-detektorer indenfor samme zone, udvides varslingsområde ikke. Såfremt 2. ABA-detektor er placeret i en anden varslingszone varsling i pågældende varslingszone også. 6 PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG 6.1 Indvendige overflader på væg, loft og gulv Krav til indvendige overflader er angivet i skemaet herunder: Område Krav Vægoverflader Alle K1 10 B-s1,d0 (klasse 1) Loftoverflader Alle K1 10 B-s1,d0 (klasse 1) Gulvoverflader Alle DFl-s1(klasse G) Tabel 4: Indvendige overflader 6.2 Inddeling i brandmæssige enheder Brandsektioner Bygningsafsnittet opdeles i brandsektion, se brandplaner. Generelt respekteres en maksimal brandsektionsstørrelse på 1000 m 2. Dog er Fysioterapi-sektionen i stueetagen ca m 2, hvilket vurderes forsvarligt idet området er inddelt i en del brandceller, og de store træningsrum har lav brandbelastning. Brandsektionen med forsamlingslokale på 1. sal har et etageareal på ca m 2 hvoraf ca. 220 m 2 udgøres af flugtvejsgang, som er uden brandbelastning og afgrænset i egen brandcelle, og hermed vurderes et forsvarligt sikkerhedsniveau opretholdt. Til belysning af brandmæssig opdeling er medtaget et snit ca. ved modullinje 25: Figur 4 viser snit i bygningen med brandmæssige opdeling. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

15 Side 15 Brandsektionsadskillelser udføres som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0. Brandsektionsvægge afsluttes med brandkamserstatning mod tag. Enten som båret ensidig brandkamserstatning i en udstrækning på 1 m langs brandsektionsvæggen bygningsdel klasse REI 60, eller 1 m på begge sider med bygningsdel klasse EI 60. Omkring trapperum afsluttes brandsektionsvægge i tæt forbindelse med yderste tagdækning Brandceller Brandceller udføres som bygningsdel klasse EI 60. Flugtvejsgange langs kampsport på 1. etage og etage 1½ indrettes i en brandcelle i 2 etager, som er større end 150 m 2. Dæk mellem etage 1 og etage 1½ har ikke adskillende funktion, men er alene klassificeret som R 60. Gangen er uden brandbelastende indretning og tillige forsynet med ABA-anlæg og varsling, dermed vurderes dette forsvarligt. I fysioterapi udføres behandlerrum med brandmæssigt uklassificeret adskillelse delvist i glas. Der er udsyn fra rummene, de er indrettet til få personer og flugtvejsforholdene understøttes af ABA og varsling, hvorfor brandcelleadskillelsen ikke vurderes nødvendig for at opretholde sikkerhedsniveauet. I stueetage udføres hold-rum med brandmæssigt uklassificeret adskillelse delvist i glas. Rummene har adgang til andre flugtveje og understøttes af ABA og varsling, hvorfor brandcelleadskillelsen ikke vurderes nødvendig for at opretholde sikkerhedsniveauet Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Brandtætning af gennembrydninger for installationer Gennembrydninger for installationer i brandadskillende bygningsdele skal udføres iht. Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætninger, /16/. Døre, lemme og porte i brandadskillende bygningsdele Se brandplaner for brandmæssige klassificeringer. Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal fremad brandsikres iht. gældende udgave af DS 428, 4. udgave, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg /18/. Hvor der benyttes brand- og røgspjæld skal disse være prøvet iht. DS/EN og klassificeret iht. DS/EN /19/, kap R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

16 Side 16 7 KONSTRUKTIVE FORHOLD Højde fra terræn til dæk i øverste etage er ca. 6 m. Krav til bærende konstruktioner: Konstruktionselement Krav Bemærkninger Bærende og stabiliserede konstruktioner R 60 A2-s1,d0 generelt Adskillende dæk REI 60 A2-s1,d0 Bærende konstruktioner i bygningens øverste etage R 30 I områder med brandventilation, er bærende stålkonstruktionen dokumenteret tilstrækkelig uden brandbeskyttende beklædning Gangbroer R(EI) 60 A2-s1,d0 Flugtvejstrapper R 30 A2-s1,d0 Interne trapper D-s2,d0 Trapper i det fri D-s2,d0 Udføres uden vejrligsinddækning. Tabel 5 angiver bæreevnekrav til konstruktioner 8 AKTIVE BRANDSIKRINGSTILTAG Bygningen sikres via en kombination af passiv og aktive sikringstiltag. 8.1 ABA-anlæg Bygningsafsnittet forsynes med fuldt dækkende automatisk brandalarmanlæg (ABAanlæg). Det samlede ABA overvågede område er ca m 2. Jf. DBI retningslinje 232 pkt må samme transmissionsudstyr kun overvåge et område på højst m 2. Da det overvågede område i vid udstrækning består af store og overskuelige rum, vurderes det forsvarligt med denne mindre overskridelse. ABA-anlægget benyttes til at aktivere videre aktive tiltag: - Alarmoverførelse til redningsberedskab - Varsling i brandramt varslingszone - Automatisk brandventilation i brandramt brandsektion (foyer/balkon, bordtennis og kampsport) - Lydanlæg i brandramt rum afbrydes - Åbne ledhejseporte i sluse - Døre i brandramt lokal område på ABDL-anlæg lukkes ABA-anlægget er udført iht. tidligere versioner af DBI Forskrift/retningslinie 232 Automatiske brandalarmeringsanlæg, fremover skal gældende version heraf samt DBI retningslinie følges. Ombygning af den gamle Hal 3, udført i 2014 følger DBI retningslinie 232, 2009/11/. Øvrige områder en ikke ændret og kravet om brandbestandige kabler efter IEC /22/ fraviges i disse områder, herunder føringer fra tidligere udstillingshal, idet der ikke er ændret på installationen, som er udført efter Forskrift 232 samt forskrift R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

17 Side 17 DBI retningslinie 006, Sammenkoblede brandsikringsanlæg /9/ efterkommes ikke, da dette ikke var et krav ved anlæggets installation. For at sikre forsvarligt sikkerhedsniveau kræves, at der årligt udføres en udvidet inspektion af ABA-anlægget med funktionstest af de komponenter anlægget styrer. Den udvidede inspektion skal udføres af et akkrediteret firma som DBI eller RMG inspektion. Inspektionen skal dække hele bygningsafsnittet. 8.2 Varslingsanlæg Bygningsafsnittet er forsynet med tale-varslingsanlæg, som aktiveres automatisk via ABA-anlæg. Varslingen zone opdeles, se tabel i afsnit 5.3. I rum hvor der er høj musik eller larm installeres yderligere en optisk alarmgiver som supplement til det akustiske signal. Den optiske signalgiver skal være tydeligt skiltet Brandalarm. Varslingsanlægget udføres fremadrettet efter DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg /12/. 8.3 ABDL anlæg På branddøre som i det daglige ønskes fastholdt i åbenstående stilling monteres automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). Omfang fremgår af brandplaner. ABDL anlæggene aktiveres på signal fra ABA-anlægget, men kun lokalt. ABDL anlæggene udføres efter DBI retningslinie 231, Automatiske branddørlukningsanlæg /10/. 8.4 Flugtvejs- og panikbelysning Flugtvejs- og panikbelysning udføres i fælles flugtveje og forsamlingslokaler efter DBI vejleding 34, Sikkerhedsbelysning /17/. 8.5 Automatisk brandventilation I dokumentation for bygningens brandsikkerhed indgår automatisk brandventilation (ABV-anlæg) i følgende områder: Rum/område Naturlig ventilation i tag (geometrisk åbningsareal) Erstatningsluft (geometrisk åbningsareal) Foyer 4 m 2 4 m 2 Administration 2 m 2 Mekanisk indblæs m 3 /h Bordtennis 9 m 2 9 m 2 Kampsport 4 m 2 4 m 2 Tabel 6 angiver krav til ABV ABV aktiveres automatisk på signal fra ABA-anlæg ved brand i området. Endvidere er der mulighed for manuel aktivering ved tryk placeret ved indgang til område. ABV-anlæg er udført iht. DBI Vejledning 27, Brandventilation, udgivet i R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

18 Side 18 Opdatering og ændringer på anlæg skal ske iht. gældende DBI retningslinje 27 for Brandventilation. 8.6 Slangevinder og andet håndslukningsmateriel Placeringen af slangevinder skal ske under hensyntagen til inventar, maskiner mv. Der installeres slangevinde i alle områder, således der i et vilkårligt punkt maksimalt er 25 m til en slangevinde. Placeres fortrinsvis ved udgange. Slangevinderne udføres iht. Brandteknisk vejledning nr. 15, Vandfyldte slangevinder /13/. Supplerende håndslukningsudstyr er placeret i køkken, teknikrum og større el tavlerum - i øvrigt iht. aftale med redningsberedskabet. 9 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHEDER 9.1 Tilkørselsforhold Der er kørevej/brandvej langs foyer og administrationsbygning, og langs modstående gavl af bygningen. 9.2 Indtrængningsveje 9.3 Stigrør Generelt kan alle flugtvejsdøre anvendes som redningsberedskabets indtrængningsveje. Der er max. 40 m fra kørevej til enhver adgangsdør. Trapper forsynes med durchsicht med en fri bredde på min. 200 mm og der installeres ikke stigrør. 9.4 Røgudluftning Generelt røgudluftes lokalerne via vinduer og døre til det fri. I rum med brandventilation, kan dette tillige benyttes til røgudluftning. De indeliggende holdrum i stueplan F1.35 og F1.36 er forsynet med røgudsugningsanlæg, kapacitet til luftskifte på ca. 6 gange/time. Det skal sikres at anlægget er funktionsdygtigt efter en brand jf. Eksempelsamlingens anvisninger afsnit Ved at placere anlægget i teknikrum på tag, altså udenfor den brandsektion, som det skal betjene, vurderes det forsvarligt at udføre anlæg uden særlige brandkrav til ventilator. Strømforsyning hertil skal ligeledes sikres ført udenom den brandsektion det skal betjene, eller med brandsikret kabling. Samme princip for signalkabler. Betjening af røgudluftningsanlægget placeres ved ABA central, mærkes tydeligt. Trapperum røgudluftes via røglem i tagfladen med et geometrisk åbningsareal på 1 m 2. Oplukket aktiveres ved tryk placeret på indgangsetagen. Oplukket skal vær funktionsdueligt efter en brand. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

19 Side DRIFT KONTROL OG VEDLIGEHOLD Der foreligger DKV-plan som skal følges. Der udføres fyraftensgennemgang, hvor vagten går igennem bygningen og sikrer at der er lukket og aflåst. I samme forbindelse lukkes alle døre og porte som er parkeret på ABDL. Dermed sikres daglig kontrol af ABDL funktion. Endvidere skal foreligge godkendte pladsfordelingsplaner for anvendelse til konkrete arrangementer. Driftsjournal føres forud for hver af disse særlige arrangementer Overnatning Der kan indrettes midlertidig overnatning i nogle af lokalerne efter forud godkendt belægningsplan. De generelle regler for anmeldelse findes på Beredskabets hjemmeside: Blanket for anmeldelse findes i DKV plan. Gode flugtvejsforhold er afgørende og det er konkret vurderet forsvarligt i denne bygning, at benytte lokaler på 1.sal, forudsat at de har flugtvej direkte til udvendig trappe. Dvs. kampsportslokaler og boksning kan benyttes til overnatning til højst 20 personer pr. rum. Der anvendes alene lokaler med flugtvejsmulighed direkte til det fri, og personbelastningen vurderes alene på omfang af flugtveje direkte til det fri, men selvfølgelig skal alle øvrige indre flugtvej tillige være tilgængelige. Sovepladser skal placeres således der er frie gangarealer til flugtveje. Når der arrangeres til mere end 150 overnattende i bygningen, skal der etableres vågen runderende vagt. Den maksimale personbelastning på 1.sal vurderes til max. 300 fordelt på de små lokaler. Max. 150 personer i bordtennislokalet og max. 250 personer i forsamlingslokalet, som er sikret 3 uafhængige udgange til udvendige trapper. Se fordeling på nedenstående figur. R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

20 Side 20 Figur 6 angiver fordeling og max personbelastning ved midlertidig overnatning på 1. sal R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

21 Side LITTERATURHENVISNING /1/ Bygningsreglementet 2010, Erhvervs- og Byggestyrelsen /2/ Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Energistyrelsen 2012 /3/ Driftsmæssige forskrifter for m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, Beredskabsstyrelsen, 2008 /4/ Retningslinie 001, Automatiske brandsikringsanlæg, DBI, 2013 /5/ Retningslinie 002, Automatiske brandsikringsanlæg, DBI, 2013 /6/ Retningslinie 003, Automatiske brandsikringsanlæg, DBI, 2013 /7/ Retningslinie 004, Automatiske brandsikringsanlæg, DBI, 2009 /8/ DBI retningslinie 005, Automatiske brandsikringsanlæg, DBI, 2008 /9/ DBI retningslinie 006, Sammenkoblede brandsikringsanlæg, DBI, 2010 /10/ Retningslinie 231, Automatiske branddørlukningsanlæg, DBI, 2010 /11/ Retningslinie 232, Automatiske brandalarmanlæg, DBI, 2009 /12/ DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, DBI, 2011 /13/ Brandteknisk vejledning 15, Vandfyldte slangevinder, DBI, 2002 /14/ Brandteknisk vejledning 26, Branddøre og brandporte, DBI, 1990 /15/ DBI retningslinie 27, Brandventilationsanlæg, DBI, 2012 /16/ Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger, DBI 2005 /17/ DBI vejledning 34, Sikkerhedsbelysning, DBI, 2013 /18/ DS 428 DS 428, 4. udgave september 2012, "Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg" /19/ DS/EN Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele - Del 3: Klassifikation ud fra resultater opnået ved brandmodstandsprøvning af produkter og elementer anvendt i installationer: brandmodstandsdygtige kanaler og brandspjæld /20/ DS/EN Lydudstyr til nødsituationsformål /21/ IEC Test for electric cables under fire conditions R:\Projects\GLO\16\ \06_Output\Rev1.docx

22 Bilag A 1 PERSONFORDELING PÅ FLUGTVEJE Der er defineret 4 forskellige scenarier for fordelingen af personer i bygningen. Disse 4 scenarier er beskrevet i det følgende. Fordelingen af personer på de forskellige flugtveje i de forskellige scenarier er vist på de efterfølgende tegninger. Derudover er personfordelinger i kælder og på den indskudte etage vist disse antages mere eller mindre uafhængige af scenarierne. 1.1 Fuld belastning i foyeren Dette scenarie viser situationen med fuld belastning i foyeren. Dermed er der tilsammen 1500 personer i foyer og på balkon, mens der også er fyldt i administrationen på 1. sal. De øvrige lokaler er belastet som i normaltilstanden, jf. beskrivelsen af personbelastningen. 1.2 Fuld belastning i bordtennishal Her er der fuld belastning i bordtennishallen og i administrationen. De øvrige lokaler er belastet som i normaltilstanden. I dette scenarie ses det, at trappen fra foyeren til balkonen er hårdt belastet. Det vurderes dog, at det ikke vil være et problem, da personerne vil ankomme til trappen på forskellige tidspunkter. En eventuel kø vil ikke være et problem, da der fra balkonen er let adgang til andre brandsektioner, hvor der vil være sikkert i tilfælde af brand i foyeren. I tilfælde af brand i en anden brandsektion, vil foyeren være sikker, og dermed vil en eventuel kø heller ikke her være et problem. 1.3 Fuld belastning i kampsportslokaler Her er der arrangement i kampsportslokalerne, hvorfor der i tre af disse lokaler er 50 personer, mens det sidste er fyldt med 150 personer. Administrationen på 1. sal er belastet med 50 personer. De øvrige lokaler er belastet som i normaltilstanden. 1.4 Fuldbelastning i fitnessrum og forsamlingslokale på 1. sal Her er der fuld belastning i alle fitness rum på stueetagen og 1. sal, mens der ligeledes er fuldt i forsamlingslokalet på 1. sal med 430 personer samt max belastning i Levuk undervisning med 50 personer. De øvrige lokaler er belastet som i normaltilstanden. Grontmij A/S

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32 Bilag 1.4 Fitness, stue ### Personinput fra anden etage ### ### Antal personer i rum/område Juli 2015 Antal personer i flugtvej

33 Bilag B

34 SIGNATUR XX Max personbelastning i afsnit YY Max personbelastning pr. rum NN Normal personbelastning Frederiksborgcentret, træningsafsnit Personbelastning Stueplan juli 2015

35 (heraf 50 i Levuk) (50) 25 SIGNATUR XX Max personbelastning i afsnit YY Max personbelastning pr. rum NN Normal personbelastning Frederiksborgcentret, træningsafsnit Personbelastning 1. sal juli 2015

36 SIGNATUR XX Max personbelastning i afsnit YY Max personbelastning pr. rum NN Normal personbelastning Frederiksborgcentret, træningsafsnit Personbelastning Indskudt etage juli 2015