NR. 2 JUNI 2010 TEMA: LEGEPARKER FREMTIDENS UDERUM ÆGYPTISK STANGTENNIS

Transkript

1 NR. 2 JUNI 2010 TEMA: LEGEPARKER FREMTIDENS UDERUM ÆGYPTISK STANGTENNIS

2 LEGEPLADSEN ISSN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 2 juni 2010 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 500 REDAKTION Benny Schytte (ansvh.), Helle Nebelong, Dina Ingerslev Heldt REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf legepladsen@mail.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 220 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redak tionen i hænde senest 27. august FORSIDEFOTO Rasmus Klumps Verden i Tivoli. Foto: Helle Nebelong WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, ANNONCE EKSPEDITION Benny Schytte Tlf benny.schytte@mail.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skriben - ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik - lerne, er skribentens og deles ikke nød - vendigvis af redak tionen eller DLS. Leder Det man ikke ved, man gerne vil opleve Det er sommer og tid til at trække stikket ud. Sluk skærmen og lad iphonen din online, lommeformat-forbindelse til hele verden blive hjemme eller i det mindste stå på lydløs ind imellem. Tag ud i det danske sommerland og oplev det autentiske liv. Med til virkeligheden hører vejret, så husk den ekstra trøje og en pa - raply. Så er du rustet! Ferien er en god anledning til at være offline sammen med børnene og tage på stranden eller besøge nogle af de mange tema-, forlystelses- og legeparker, vi har i Danmark. Der findes et hav af dem. Tivoli i København, som vel nærmest må betegnes som en del af vores fælles forlystelses-kulturarv, har som alle moderne organisationer formuleret værdier her i uddrag: At komme ind i Tivoli er at træde ud af det almindelige, det daglige, det gængse og det konforme... I Tivoli oplever man ikke blot det man gerne vil, men også det man ikke vidste, man gerne ville. Tradition og fornyelse på én gang. 1 Kan du huske Baljerne, Kålormen og De blå vogne i Tivoli? De findes nu kun i folks erindringer og måske på gamle fotos, smalfilm og enkelte videoer. I modsætning til de nyeste, toptunede Tivoliforlystelser som f.eks. Himmelskibet, som jeg prøvede for et par år siden, uden at jeg vidste, at jeg gerne ville opleve det, og Vertigo, som jeg bestemt ved, at jeg ikke vil opleve. Disse to forlystelser ligger allerede veldokumenteret i myriader af videoklip på YouTube. Iflg. Christian Have, som netop har holdt sin tiltrædelsesforelæsning Cultural Governance i celebrity-kulturen 2 som nyudnævnt adjungeret professor på CBS, bliver der på verdensplan i løbet af 10 sekunder set videoer på YouTube. YouTube og Facebook Foto: Amalie Nebelong er de to mest udbredte digitale sociale medieplatforme og 2,2 mio. danskere er på Facebook, hvilket er den højeste brugerfrekvens i verden. 38% af brugerne er over 34 år, og denne brugergruppe vokser. Desuden bruger vi danskere 27% af den tid, vi er på internettet, på sociale platforme. Der er derfor god grund til som dansker at gå off line og tage ud og blive set af og opleve andre mennesker i virkeligheden. I flg. Richard Louv forfatter til Last Child in the Woods: Saving Our Children From Nature-Deficit Disorder, er antallet af timer amerikanske børn er plugged in ugentligt steget fra 44 til 53 timer. Jo mere hightech vores børn og vi selv bliver udsat for, siger Louv, jo større behov har vi for at opleve natur. Naturkontakt er vigtig for at udvikle og vedligeholde vores (med)menneskelighed, og i fremtiden vil det dreje sig om at producere menneskelighed, siger Louv. Han pointerer, at han ikke dæmoniserer computerspil. For er der noget forældre dæmoniserer, så vil børn beskæftige sig med det. 3 I dette nummer af Legepladsen har vi besøgt Tivolis nye Rasmus Klump legeplads i København og Danfoss Universe i Nordborg på Als. Og så præsenterer vi to af Danmarks få, så - kaldte legeparker Gerlev ved Slagelse og Madsby i Fredericia. Alle steder vil der være mulighed for at opleve lidt af det, du ikke ved, du gerne vil opleve! Men husk lige at slukke skærmen og trække stikket helt ud! Helle Nebelong, Formand for Dansk Legeplads Selskab 1 Tivoli-værdier kan læses i sin fulde udstrækning på 2 Forelæsningen kan ses på 3 An Evening with Richard Louv. Perth Concert Hall 21. april Legepladsen 2/2010

3 Modelprogrammer Fremtidens uderum på daginstitutioner og skoler Af Benny Schytte Regeringen har med sin kvalitetsfond afsat 22 mia. kr., der skal bruges til at løfte kommunernes investeringer i fx daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger til ældre. For at understøtte og inspirere kommunernes fremtidige lokale investeringer har Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania og KL udarbejdet et materiale med modelprogrammer for fremtidens institutioner. Pædagogiske målsætninger og viden om trivsel og arbejdsvilkår forandrer sig hurtigt. Derfor skal de bygninger, der skal rumme de borgernære serviceydelser matche udviklingen, udtaler Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. Modelprogrammer Modelprogrammerne indeholder den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer, viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi. Endvidere kommer de med konkrete bud på, hvordan udfordringerne for fremtidens byggerier bedst imødekommes. Modelprogrammerne er udviklet gennem en omfattende vidensopsamling herunder casestudier og referencegruppeinterviews for at sikre, at synspunkterne er blevet bredt belyst. Modelprogrammerne er inspirationskataloger, der kan fungere som opslagsbog, tjekliste og videnbase, når bygherrer skal planlægge og byggeprogrammere nye daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger, eller ved ombygning af allerede eksisterende bygninger. Ni kommuner skal gennemføre arkitektkonkurrencer med udgangspunkt i modelprogrammerne. Projekterne får en samlet bevilling på 8,5 mio. kr. over to år. Forankring Resultaterne af projekterne forankres efterfølgende, så modelprogrammer og viden fra arkitektkonkurrencerne frem over stilles til rådighed for kommuner og andre interesserede. Forankringen skal bl.a. ske ved, at modelprogrammerne løbende videreudvikles og opdateres på baggrund af erfaringer med anvendelse til nyt byggeri og renovering. Derud - over vil erfaringer fra udviklingsprojektet og efterfølgende byggeri blandt andet blive anvendt fremadrettet i forhold til videreudvikling af byggepolitikken. FAKTABOKS De tre modelprogrammer kan downloades eller bestilles på og Institutionerfremtid aspx Der er udarbejdet modelprogrammer for henholdsvis daginstitutions-, folkeskoleog plejeboligområdet. Et vigtigt mål med modelprogrammerne er at forlade vanetænkningen og afdække nye metoder til problem løs - ning og planlægning, hvor brugerinddragelsen er et vigtigt redskab. Et par kommentarer til materialet Det er et meget omfangsrigt og grundigt materiale og man hæfter sig ved, hvor stor betydning uderummene bliver vægtet og beskrevet. Så vidt så godt. Men om vægtningen af uderummene også vil blive omsat i praksis for fremtidens daginstitutioner og skoler, kan man godt være bekymret for. Der har næsten være en tradition for, at når der tidligere skulle bygges nye daginstitutioner og skoler, så var det arkitektfirmaer uden landskabsfaglig ekspertise som stod for totalentreprisen. Med den konsekvens, at uderummene ikke får den kreative opmærksomhed de fortjener, og at økonomien til de udendørs arealer på grund af budgetoverskrivelser for selve bygningskroppen, bliver skåret kraftigt ned. Denne problematik er overhovedet ikke nævnt i materialet selvom om alle ved, at det er sådan, det er foregået i årevis. En anden kommentar til materialet er, at der lægges meget vægt på dialog med kunderne dvs. de pædagoger og lærere, som skal fungere i de nye bygninger. Men mig bekendt er det ofte kun den leder evt. souschef som skal ansættes på den nye institution eller skole, som får mulighed for at deltage i byggemøder mv. Derimod vil dialogen i højere grad være mulig i forbindelse med renoveringer af daginstitutioner og skoler. Legepladsen 2/2010 3

4 Legeparker Tivolis nye guldklump Af Helle Nebelong Se! Det er Rasmus Klumps skib! En lille dreng jubler af genkendelsesglæde og styrer forbi ålegræsset over mod skibet Mary, der ligger næ sten underdrejet som i stormstyrke. Man må forcere en stejl, sort gummibølge, som viser sig at være hvalen Valdes ryg, for at komme ombord. Et andet sted er børn i færd med at udforske fyrtårnet, ubåden og tømmer flåden. Vi befinder os i Rasmus Klumps Verden, Tivolis nye 1300 m 2 store legeplads, som netop er åbnet. Legeelementerne og indretningen er hentet fra det velkendte tegneserieunivers, som børn verden over har hygget sig med siden 1952, da danske Carla Hansen fødte den lille guldklump ud af sin fantasi. Historierne om den energiske og smilende bamsebjørn blev visualiseret af Carlas mand Vilhelm, som lagde streg til. Ham ka vi li Det første album havde titlen: Rasmus Klump bygger skib. Siden er der udgivet mere end 80 forskellige bøger om Rasmus og hans venner: pingvinen Pingo, pelikanen Pelle, sælen og søulken Skæg og Gavstrikkerne, som består af Gøjen og Pilskadden. Tivolis Design- og Udviklingschef Mikkel Sonne går ofte tur i haven og snakker med gæsterne. Han har forud for den nye legeplads også spurgt havens yngste gæster, om de kendte Rasmus Klump. Det gjorde alle de dan ske børn. De udenlandske børn, han spurgte, kendte ikke den danske bjørn, men kunne umiddelbart godt lide ham, når de hørte om ham. Rasmus Klump har et hjerte af guld og har ube grænset tillid til, at alle vil ham og hinanden det godt. Og så er han en lækkermund, der elsker pandekager, som hans mor, Fru Klump bager. Det nye legeområde har skam også et pandekagehus, hvor man kan få styret sin lækkersult og desuden et puslehus, der har røde vægge og loft med spejl-prikker. Samme mønster, som på Rasmus Klumps selebukser, hvor prikkerne blot er hvide. Kan det være mere dansk? Tendenser i tiden Ifølge Mikkel Sonne, som viser mig rundt på den nyåbnede legeplads, er der særligt tre ting i forlystelsesbranchen, som man går efter: For det første skal det være autentisk, dvs. føles naturligt. Rasmus Klump passer godt ind i Tivoli, og der er en historisk grund til, at han kan være her. For det andet skal det være interaktivt, så man selv kan påvirke sine oplevelser ved at interagere fysisk med dem. Endelig handler det om, at oplevelser forbedres og bliver stærkere, når de opleves sammen med andre. Mange af legeredskaberne lægger op til, at man kommer i kontakt med andre børn, fortæller designchefen: En karakteristisk ting fra Rasmus Klumps verden er, at de laver alting i fællesskab. Alle opgaver bliver løst, fordi man er mange om det. Fravalgt teknologi Den nye legeplads er ikke spækket med det nyeste indenfor hightech. Det er et helt bevidst valg. Det er ikke det, Tivoli skal konkurrere og kendes på: Teknologi i sig selv er kedeligt! siger Mikkel Sonne og fortsætter: Teknologi for teknologiens skyld fanger ingen, det er uinteressant. Det er, hvad teknologi kan få dig til at føle eller opleve, som er interessant. Det er ikke teknologien i sig selv. Og teknologien ændrer sig hele tiden. I det øjeblik du investerer i noget højteknologisk, så er du umoderne. Folk har jo adgang til det derhjemme med Wii og spil og med Internet og surround sound og ting og sager De har jo topentertainmentcentre derhjemme i deres stuer. 4 Legepladsen 2/2010

5 Fotos: Helle Nebelong Det kan og vil vi ikke konkurrere med. Der er mange forlystelsesparker, som har investeret rigtig meget i hightech løsninger og har brændt fingrene og tabt mange penge på det, fordi to år efter har folk det selv i lommen! Ikke engang i deres hjem, men i lommen! Men der er også det ved det, at vi ønsker at tilbyde folk noget, som de ikke normalt kan opleve. Tivoli er den fine, historiske, gamle have, som bl.a. er kendt for sine overdådige, smukke blomsterplantninger. Her er det ikke meningen, at man skal sidde klistret til en computerskærm: Alle steder sidder du og kigger ind i den skærm, nu skal du lukke den, og så skal du dufte til blomsterne i stedet for, slår Mikkel Sonne fast. På den nye legeplads er det mest farver og former på legeredskaber, terræn og gummibelægninger, der fanger ens opmærksomhed. Det er lykkedes ganske godt at skabe et område, der har sin helt egen karakter. Legepladsen ligger lidt for sig selv i det hjørne af haven, som vender ud mod H.C. Andersens trafikerede Boulevard, hvor også Tivolis tidligere legepladser har ligget bl.a. kunstlegepladsen fra min barndom med den store røde gyngefisk og rutsjebanen, som var elendig at rutsje på, men Tivolis Design- og Udviklingschef Mikkel Sonne sammen med hovedpersonen. spæn dende, fordi den førte én væk fra legepladsen. Tilbage stod de måbende forældre og måtte vente, indtil ungerne selv fandt trappen og vejen tilbage til legepladsen. Balance mellem fornyelse og tradition På spørgsmålet om, hvor lang levetid legepladsen Rasmus Klumps Verden har, svarer designchefen: I hvert fald ti år. Legepladser bliver jo slidt, men vi har faktisk ikke diskuteret det. Vores ting har jo den kvalitet, at folk kan huske dem fra år til år og oplever genkendelsens glæde ved at se de samme ting. Der skal være balance mellem fornyelse og tradition, og det smukke ved Tivoli er jo, at vi har så mange facetter: høj og lav, fadøl og opera, Pantomime og søen og blomsterne og smørebrød og snaps og candyfloss det er junkfood og gourmet, det er så altfavnende. Noget af det, der interesserer mig ved Tivoli, og som jeg synes er vores styrke, det er vores historie. Vi har faktisk en begrundelse for at være her, vi er fast forankret i København, og vi kunne aldrig ligge andre steder. En drømmeopgave I flg. Egmont koncernen, som i dag ejer rettighederne til figuren Rasmus Klump, er legepladsen i Tivoli en tocifret millioninvestering. Legepladsen er blevet til i et tæt samarbejde med den amerikanske arkitekt Jumana Brodersen, som tidligere har været chefdesigner for Busch Gardens forlystelsesparker i USA. Hun er bl.a. blevet tildelt prisen Thea Award, der er forlystelsesindustriens svar på en Oscar: Jumana kendte ikke Rasmus Klump på forhånd, men hun var meget dygtig til lynhurtigt at forstå hans univers. Samarbejdet blev rigtig vellykket. Det har været en drømmeopgave, slutter Mikkel Sonne. Det danske designfirma Monstrum har været leverandør til mange af de karakteristiske elementer, og man genkender deres stil fra andre af deres fantasifulde og farvestrålende legepladser. Firmaet Legepladstilsynet har sikkerhedsgodkendt den nye legeplads. Der er fri adgang til Rasmus Klumps Verden (med undtagelse af den kørende forlystelse Fyrtårnet), når den almindelige entré til Tivoli er betalt. Læs mere om Rasmus Klumps verden på Legepladsen 2/2010 5

6 Legeparker Madsby Legepark En af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark Af Kim Ekstrøm Det handler om Madsby Legepark i Fredericia. Som navnet antyder, så er det en legepark, og ikke en forlystelsespark, blomsterhave eller et sommerland. En legepark betyder, at der her er plads til leg i sikre og trygge rammer. Og det er netop, hvad der tilbydes i Madsby Legepark. Madsby Legepark er en del af Fredericia Kommunes Kultur & Fritidsforvaltning og er ubetinget den største turistattraktion for børnefamilier i hele Syd- og Sønderjylland, når vi ser bort fra Legoland og Givskud Zoo. Med FAKTABOKS Madsby Legepark ejes af Frede - ricia Kommune og forvaltes af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Den er etableret 1983 og fungerede frem til december 2008 som et beskæftigelsesprojekt. Budget og ledelse omfatter også Den Historiske Miniby i Fredericia. Madsby Legepark og Den Historiske Miniby er siden en kultur- og turistattrak - tion i Fredericia Kommune under Kulturforvaltningen. Madsby Legepark er medlem af Danske Turistattraktioner og er tildelt 3 stjerner ud af 5 mulige. Der beskæftiges op til 27 faste medarbejder, heraf er de 18 medarbejdere tilknyttet legeparken i helårs eller 7 mdrs. stillinger og derudover et mindre antal medarbejdere i forskellige former for jobtræning. Daglig Leder er Poul Bang Nielsen. Legeparken besøgtes sidste år af gæster og er dermed blandt de 20 mest besøgte turistattraktioner i Danmark. Budgettet er på knap 10 mio. kr. om året. næsten gæster om året er der siden opstarten i 1983 skabt en grøn oase med mange legemuligheder. Der er gratis adgang, og du kan stort set benytte dig af legeparkens område hele året, hver dag og i alle døgnets 24 timer. Der er naturligvis også en sæson, og for legeparken begynder den altid 1. april og slutter i uge 43, men alt det kan du læse mere om på legeparkens hjemmeside, hvor du også kan se hvilke aktivitetstilbud, du trods alt skal betale for. Med gratis adgang følger også den besked til alle besøgende, at færdsel i området og brug af faciliteterne sker på eget ansvar, men at vi selvfølgelig har et ansvar for, at faciliteterne og området vedligeholdes og kan bruges til formålet. Men for at vende tilbage til det centrale i legeparkens mantra, nemlig adgang til den frie leg i trygge rammer, så er der helt centralt etableret en kæmpe sandlegeplads. Det specielle ved konstruktionen er, at det hele er bygget i træ, designet og bygget af legeparkens eget personale. Eget savværk Da man stod foran en gennemgribende renovering af den gamle legeplads, som var bygget op af gamle telefon - stolper og jernbanesveller som så mange andre datidige udgaver, investerede legeparken i sit eget mobile savværk. Derved kunne der hentes hele stammer ved Søndersø, og personalet kunne så selv opskære til alle mål. Derved blev der sparet en del på økonomien, og ydermere var det en arbejdsproces, der gav mange medarbejdere et helt specielt forhold til den legeplads, de faktisk havde været med til at bygge op helt fra bunden. I forhold til en færdigkøbt løsning, med al respekt for de fantastiske løsninger man kan købe, var der her tale om, at hvert enkelt element i legepladsen blev designet ud fra stedets topografi, og ikke omvendt. Den ansvarlige for området i legeparken, projektleder Jens Jensen, designede legepladsen og har alle kurser inden for legepladsinspektionsområdet og Dansk Standard, således så elementerne opfylder alle krav til sikkerhed og tilgængelighed. Det eneste genbrugsmateriale fra den gamle sandlegeplads var de store varmerør, som i sin tid blev købt hos en af de lokale varmerørsfabrikanter. Et hjørne af sandlegepladsen er beregnet for de små børn fra 0 3 år. Her er der to sikre babygynger sammen med en lille platform med en lille rutsjebane. Ud over rutsjerørene og de smås hjørne er der også sat store stammer op med tov imellem, så man har balanceelementet med ind i legen. Der er selvfølgelig altid børn i alle aldre, der prøver ting, som de enten er for gamle til, eller ikke gamle nok, til at prøve. Dette gælder naturligvis også vores sandlegeplads. Hærværk og graffiti En del gæster og borgere udtrykker bekymring over, om vi ikke har meget hærværk og graffiti, når nu der er fri og uhindret adgang. Men det er nu meget minimalt, og vi skifter måske en gynge eller to ud i løbet af året. Resten er solidt bygget, og graffiti på træværket her er også meget minimalt. De fleste unge mennesker i byen er jo vokset op med legeparken og har garanteret tilbragt mange timer med børnehaven, skolen eller forældre og har på den måde fået et ejerforhold. Dette gør, at man gerne vil passe på tingene, og da vi samtidigt altid sørger for at holde området pænt og rent og konstant vedligeholder, hvad der skal vedligeholdes, er det vores indtryk, at vi kan holde hærværk nede på et absolut minimum. Tarzanbanen Vi lytter altid til vores gæsters ønsker for hele tiden at følge med i, hvad vi kunne tilbyde af aktiviteter, som vi ikke selv lige havde tænkt over. Dette 6 Legepladsen 2/2010

7 førte til, at vi sidst i 90 erne, da besøgstallet steg kraftigt, gerne ville kunne tilbyde de større børn (+10 år) noget mere udfordrende end sandlegepladsen. Og der var også fra vores be sø - gende familier og skoleklasser et så - dant ønske. Således inspireret blev vores Tar zanbane designet og bygget hen over et par sæsoner. Igen var vi så heldige, så vores eget personale med Jens i spidsen selv kunne lave langt det meste af arbejdet, igen ud fra træet og vores eget savværk. Resultatet blev vores populære Tar - zanbane, der er designet til brug for børn fra 10 år og op og selvfølgelig voksne og bliver hele tiden vedligeholdt og renoveret. Så sent som 2008/2009 var den igennem en større renovering og udvidelse, så den nu er blevet endnu mere udfordrende. Vi er hele tiden opmærksomme på, at udviklingen og brugen af Tarzanbanen er, som vi forventer. Inspektion og idéudvikling Der foretages daglige og ugentlige inspektioner af alle legeredskaber, og alle fejl rettes så hurtigt som muligt. Før sæsonstart 1. april er der naturligvis en grundig gennemgang af alle aktivitetstilbud i hele legeparken. Succesen med legeparken giver også udfordringer til medarbejdere og ledelse. Vi kan ikke bare lade stå til, men vi er i en proces, hvor vi hele tiden evaluerer på, hvad der kunne laves anderledes, eller hvilke aktiviteter der måske kunne udvides. Eller hvilke der måske skulle afvikles og erstattes af andet. Vi har jo ikke mere plads at gøre godt med, så der sættes den naturlige be græns ning. Gratis adgang Fredericia Byråd, som har det politiske ansvar for at fastsætte rammerne for driften af legeparken, har i flere omgange fastholdt princippet med den gratis adgang til legeparken. Ledelsen og medarbejderne i legeparken støtter op omkring dette princip, og et hovedpunkt i vores værdigrundlag er, at vi giver borgerne og gæsterne i Madsby Legepark den bedste oplevelse. Alt sammen ud fra princippet om at bibeholde den gratis adgang, betal kun for få aktiviteter og tilbyd grønne områder med trygge og frie rammer til den frie leg. Madsby Legepark fordi de bedste oplevelser er gratis. Kim Ekstrøm, souschef. Ansat siden november 1995 som projektleder i Madsby Legepark med ansvar for service, underholdning og arrangementer. Souschef siden 1/1 2008, merkonom, autodidakt dukkemager, grunduddannelse i kommunal ledelse, diverse kurser inden for kreative fag og dukketeater. Legepladsen 2/2010 7

8 Legeparker Naturvidenskabelig oplevelsespark Af Benny Schytte Folk rystede opgivende på hovedet, da Jørgen Mads Clausen begyndte at tale om at bygge en oplevelsespark for naturvidenskab og teknologi. Faktum er dog, at Danfoss Universe er blevet en succes, og siden åb - nin gen 5. maj 2005 har flere end gæster besøgt parken på det nordlige Als ved siden af Danfoss hovedkarter. En gammel drøm Det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da Jørgen Mads Clausen i FAKTABOKS Danfoss Universe ligger på Nordals nær Fynshav. Åben fra den 27. marts 24. november Åbningstider, priser mv., se hjemmesiden: kunne indvie oplevelsesparken Danfoss Universe. Allerede midt i 90 erne fik Danfoss-diretøren ideen til at skabe en park med fokus på naturvidenskab og teknologi. Når Jørgen Mads Clausen tænker tilbage på sin egen barndom, kan han sagtens huske, hvornår aha-oplevelsen i forhold til teknik og naturvidenskab opstod og det er den samme fornemmelse, han gerne vil give parkens besøgende. Naturvidenskabelige aktiviteter Da Legepladsens udsendte ankom til oplevelsesparken var det første han mødte, nogle mennesker som uden for indgangen var i gang med at løfte en bil ved blot at trække i nogle tykke reb. Hvordan kan det nu lade sig gøre, var den første tanke? Men som presseansvarlig Mette Sørensen for Danfoss Universe siger: Parken er etableret for at skabe begejstring for naturvidenskab, og det gør vi ved at aktivere vores gæster i en masse forskellige, udfordrende og sjove attraktioner, der al- 8 Legepladsen 2/2010

9 Fotos: Benny Schytte le handler om naturvidenskab på en eller anden måde. Inde i parken er der mere end 200 legende, lærerige og unikke aktiviteter, nogle indendørs, andre under halvtag og mange udendørs på det 9 ha store areal så stor som 10 fodboldbaner. Mere end 90 procent af attraktionerne i parken er specielt fremstillet til Danfoss Universe. Udover de mange attraktioner og aktivitetsmuligheder, er det en dejlig park med mange interessante landskabelige og kunstneriske elementer, der skaber en god ramme om de enkelte aktivitetsmuligheder og samtidig giver lidt luft og mulighed for eftertanke inden man skal i gang med den næste leg, udfordring eller forundring. Leg og læring Parken er opbygget ud fra princippet om, at leg og læring skal gå hånd i hånd. De sjoveste lege er dem, hvor man udfordres sådan, at det ikke bliver for nemt eller kedeligt og ikke så svært, at det ikke længere er en fornøjelse. Så både krop og intelligens sættes i spil, når parkens attraktioner udfordres. Udover den daglige åbningstid med almindelige gæster har Danfoss Universe en skoletjeneste, hvor skoler kan modtage målrettede undervisningsforløb. Ifølge Danfoss-direktøren bliver der gjort en systematisk indsats for at få skoleklasser til at komme. Der er et skoleprogram, hvor klasserne kan løse bestemte opgaver i den tid de er i parken, og der vil være ting de kan forberede inden de kommer her, og projekter de kan lave bagefter. Danfoss Universe læringsfilosofi tager blandt andet udgangspunkt i Ho ward Gardners teori om Multiple Intelligenser, som handler om, at vi som mennesker er forskellige, og derfor også tænker og lærer på forskellige måder. Appetitvækker Danfoss Universe er bevidste om, at et ophold i parken ikke er en systematisk uddannelse. Som Danfoss-direktøren siger Vi har lagt vægt på, at det er hands-on, og at det ikke kræver, at man læser et skilt med forklaringer. Fx ved vi, at de unge ikke vil stå og læse en tekst. De vil fare rundt og prøve først det ene og så det andet. Det er meningen, at de skal have en appetitvækker, som forhåbentlig giver dem lyst til at udforske videre derhjemme eller i skolen. For større børn og unge Danfoss Universe anbefaler, at man som voksen besøger oplevelsesparken med børn og unge. Det gjorde Deres udsendte nu ikke, men det var tydeligt at se, at de fleste attraktioner også tiltrak de voksne og som oftest i et nysgerrigt og legende samspil med deres børn. Og når der skrives børn, må man nok sige, at parken mest henvender sig til større børn og unge og deres forældre. Og det gør den også rigtig godt. Et godt alternativ At skabe en oplevelsespark med en naturvidenskabelig tilgang som modstykke og alternativ til de mange sommerlande og tivolier rundt i landet er meget prisværdigt og godt tænkt. Om det overordnede formål med at skabe en forøget naturvidenskabelig interesse bliver opfyldt med et enkelt eller to besøg i parken med far og mor er måske tvivlsomt. Her tror Deres udsendte, at det nok så meget vil være skoletjenesten på Danfoss Universe, som kan få en afgørende rolle. Benny Schytte, kultursociolog med egen rådgivningsvirksomhed inden for uden - dørs legemiljøer, ansvarshavende redaktør for Legepladsen. Legepladsen 2/2010 9

10 Legeparker Gerlev Legepark Hvor er alle de sjove lege som vi mindes fra vores barndom? Og hvad blev der af de lege og spil generationen før os kendte? Af Dina Ingerslev Heldt Dåseskjul Bjørnen sover et spil kegler? Mange gamle lege er forsvundet. De lege, jeg selv mindes, blev leget af større og mindre børn i fællesskab, f.eks. på gaden, vejen eller i gården. En forklaring på deres forsvinden kan være, at de er vanskelige at organisere for de yngre børn og, at nutidens større børn har andre interesser. For år tilbage deltog jeg i et fælles legearrangement, der blev igangsat af instruktører fra Gerlev Legepark. Sammen med folk, jeg endnu ikke havde hilst på, fik jeg løbet, hoppet, puffet og råbt. I løbet af meget kort tid blev græn ser imellem os brudt. Denne oplevelse gav mig en forståelse for fælles - legens muligheder. FAKTABOKS Gerlev Center for Leg og Be væ - gelse, er en almennyttig forening, hvis formål er at forske i og formidle viden om fortidens idrætter, lege og spil samt at stimulere debatten om nutidens og fremtidens idrætter. Gerlev Legepark, der ligger nær Slagelse, har åbent forår, sommer og efterår. Hver sæson har parken besøg af skoleklasser, seminarier, idrætsforeninger, ungdomsklubber m.fl. Gerlev Legepark har indimellem besøg af grupper med særlige behov: ældre, flygtninge, indvandrere og handicappede. Publikum ud over de nævnte er danske og udenlandske turister, familier samt grupper af medarbejdere fra større og mindre firmaer. Store børn og gamle lege Hvordan reagerer halvstore børn med udtalt interesse for computerspil på et tilbud som Gerlev Legepark? Det blev prøvet af en søndag i april. I mit stille sind vidste jeg godt, at det kunne blive en svær prøve både for Gerlev Legepark og for mine drenge på 11 og 13 år! Næppe er entreen betalt, før begge drenge trodser min skepsis. De er i gang med at spille kegler. Keglebanen viser sig at være en lang glat bane, der fører til en opstilling af 10 kegler. Mens den ene dreng sender kugler af sted mod de opstillede kegler, har den anden travlt med både at genopstille kegler og med at returnere kugler via en sliske. Der er ingen tvivl om, at dette må være forgængeren til det i dag så populære bowlingspil. I denne variant finder vi det ligeså sjovt at rejse kegler og sende kugler retur, som det er at spille. Få og enkle rekvisitter På en stor grusplads midt i Legeparken er der markeret spillefelter og opstillet rekvisitter til leg: kugler, kegler, kævler og hestesko. Regler og historisk baggrund for de mange spil er kort fortalt på standere, der står ved hvert spillested. Indimellem læser vi instruktionerne. Indimellem prøver vi os frem og indimellem kender drengene spillene fra skolen! Vi får spillet et parti Kupp og et parti Kroket, og vi får prø vet adskillige varianter af keglespil. For de fleste spil gælder, at rekvisitterne er få og enkle, og at spillet let lader sig flytte til det sted, man vælger at lege. Keglespil To typer af keglespil, der var os fuld - stændig ukendte, skabte jubel. Hængekegler: Et spil, der i det forrige århundrede fandtes ved mange skov - pavilloner og traktørsteder. En stor tovknude er ophængt i snor. Under knudens ophæng er opstillet 9 kegler. Knuden svinges rundt om keglerne, for at ramme den bageste kegle først. Lykkes det ikke er svinget ugyldigt. Vi fandt på vores egne regler, før vi læste instruktionen. Nem- 10 Legepladsen 2/2010

11 Fotos: Dina Ingerslev Heldt lig at se hvor mange kegler vi kunne vælte, ved at lade tovknuden fort - sætte sin bevægelse. Spiralkegler: Et spil der stammer fra Holland og Frankrig og, som er spillet helt tilbage i 1600-tallet. En halv trækugle på størrelse med en fodbold skal med en skruende bevægelse sendes i en bue (spiralbevægelse?) rundt om en samling kegler, for at ende med at vælte keglerne. Den skruende bevægelse er svær at mestre og stor er benovelsen, da det endelig lykkes for en enkelt af os. Mange andre spil Stribevis af gamle brætspil, bordspil og mindre kastespil er opstillet under et halvtag. Med et smil får vi øje på en velkendt spilleramme. Spillet kaldes Wallonske bordkegler og er uden elektricitet og fjedre. Dog, det må være forgængeren for pinballmaskinen. Især vores yngste dreng kaster sig over de mange spil. Broderen er sværere at begejstre. Han bliver hurtigt træt af de mange gentagelser og forklaringer og kommenterer tørt, at det her er som at være i skole. Vi springer de spil over, der kræver lang introduktion Sæsonens første weekend Resten af legeparken ser vi alt for hurtigt, idet vi som parkens eneste gæster føler os lidt forladt. Konklusionen kunne derfor være, at vi ikke anbefaler Gerlev Legepark til andre... Det er nu ikke tilfældet. Vi kom på sæsonens første weekend, og trods mangel på legekammerater havde vi en god oplevelse. Vi vil gerne vende tilbage og afprøve de lege, som ikke lod sig lege af så få. Vi vil nok gardere os og tage le - gekammerater med hjemmefra. Enten venner med børn eller børnenes bed - steforældre. Instruktører Normalt, på annoncerede tidspunkter, vil der være instruktører, der samler børn og voksne og sætter plads kræ - vende kredslege og tagfatlege i gang. Jeg har hørt fra flere, at det især er disse lege, de husker fra deres besøg i Gerlev Legepark! Og det er disse lege som de med stor gavn har hjembragt til deres hverdag på skoler, i fritidsklubber og i børnehaver. På en græseng mellem høje græsklædte volde er der skabt et ideelt sted til disse og andre lege. En vigtig mission Gerlev Legepark er en park med en vigtig mission: at få os til at genopdage fælleslegen og spillene og til at trække legene ind i vores og vores børns hverdag. Set med mine øjne, henvender parken sig primært til større grupper og til et voksent publikum! Dina Ingerslev Heldt er landskabsarkitet, ansat i Gladsaxe Kommune Legepladsen 2/

12 IPA Lekplatsens skönhet och själ Betydelsen av vuxnas närvaro i barns lek på parklekar, bygglekplatser och i fritidsverksamhet Om lek och lekplatser i ett globalt perspektiv Om hur leken stärker relationer mellan barn och skolan Om lek som resurs för barn och vuxna Internationell konferens i Karlstad september 1 oktober 2010 Tegning: Gunna Grähs Hur är det att driva bygglekplats i Karlstad och Tokyo? Hur arbetar man på en äventyrslekplats i Berlin? Hur är läget för bemannade lekplatser i Skandinavien? Leken förändrar både människor och omgivning. Leken är besjälad, spontan och föder möjligheter. Samtidigt är lek något man lär sig. Lekens regler och traditioner förs över från vuxen till barn, från barn till barn och från barn till vuxen. Barn och ungdomar vill påverka omgivningen i samklang med leken. För att detta ska kunna ske på en lekplats i en modern stad, behövs vuxna som skapar förutsättningar och som står för trygghet och kontinuitet. Lekledare stärker lekens roll i en omvärld som inte alltid förstår att upp - skatta lekens uttryck. Det behövs vuxna som lyfter fram skönheten i den kreativa leken i all dess odesignade stökighet. Konferens uppmärksammar parker eller lekplatser med anställda fritids - ledare eller andra vuxna, och där lekplatsen även vänder sig till de äldre barnen och de yngre tonåringarna. I Sverige använder vi begreppen parklek eller bygglekplats, i andra länder kallas de för ungdoms- eller äventyrslekplatser eller rätt och slätt skräplekplatser som i Danmark. Välkommen till tre dagar med praktiska exempel, föreläsningar, verkstäder och samkväm som vänder sig till dig som arbetar med barn, planerar för barns utemiljöer eller på annat vis tycker att leken är viktig. Programmet hålls på engelska. Konferensen arrangeras av IPA, barns rätt till lek i samarbete med Karlstad kommun och IPA World. IPA är en världsomspännande ideell förening som arbetar för att främja barns rätt till lek. Håll utkik på: Anmälan: från mars 2010, se konferens - sida Pris: IPA medlem SEK, icke medlem SEK (IPA är som ideell förening icke momspliktig.) I priset ingår konferensdeltagande, två lunch er, fyra förmiddags/eftermiddagskaffe, två kvällsmåltider, samt en kvällsunderhållning. Information om programmet: Anna Lenninger: anna.lenninger@bredband.net Frågor om bokningsförfarande och vistelse i Karlstad: Maria Larsson: maria.larsson@visitkarlstad.se Hjälp med reseplanering erbjuds via hem - sidan.

13 Den gode idé Fotos: Palle Krabbe Ægyptisk stang - tennis Af Palle Krabbe Jeg har seks børn adskillige sviger - søn ner, børnebørn og naboer.og hver sommer plejer vi at smadre tre fire plastic stangtennisopstillinger og banke tennisbolde af snoren. Derfor var mine forventninger ikke overvældende, da jeg sidste sommer ved en international idrætslærerkonference i Norditalien iagttog min ægyptiske kollega introducere et spil med en bold i en snor på en stang. Speedball Ægyptisk Tennis fantastico, sagde han og vi tænkte: Gab stangtennis det smadrer vi! Men så gik det i gang, og da jeg tre dage senere skulle vende næsen hjem - ad var der 54 ekstra kilo med i bagagen: Mit nyerhvervede speedtennis anlæg, som i Ægypten hedder speedball. Lang tidsholdbart og meget robust i jern, smukt pulverlakeret, ubrydelig wire med lille silikonebold, som ikke kan slås i stykker, banetæppe til af - grænsning af to banehalvdele, to super franske speedtennis ketsjere og et sæt af de enkle og overskuelige regler. Ideen bag spillet Den afgørende kvalitet i spillet bygger på, at toppen i spillet ikke roterer på en spiral, men på en særlig skrue og således bliver speedtennis et spil, som grundlæggende bygger på at få bolden til at passere modstanderen, eller med andre ord: man forsøger at foretage slag som modstanderen ikke formår at returnere: præcis som i bordtennis, tennis og badminton. Solo spil Øje-hånd koordinationen kan praktiseres alene og så bliver udfordringen/ kappestriden f.eks: Hvor mange slag på 30 sekunder? Skiftevis forhånd baghånd. Eller med en ketsjer i hver hånd. To spillere Her har man hver sin banehalvdel, og man skiftes til at give bolden op i cirka vandret bane. Serveren bestemmer selv, om man server forhånd eller baghånd. Bolden skal passere modstanderen én gang før den returneres, og herefter skal man slå til bolden enten første eller anden gang, den kommer til dig. Spiller A får points, hvis spiller B ikke formår at returnere bolden. Man får også points hvis modstanderens slag betyder, at snor eller bold berører stangen, eller hvis modstanderen berører snoren, taber ketsjeren. Og så ellers af sted: Sæt til ti points! Bedst af tre sæt!! Fire spillere Man kan spille double, to personer på hver banehalvdel, man skiftes til slag ligesom i bordtennis, ellers samme regler. Tanker om spillet På vej hjem fra Italien tænkte jeg: Gad vide hvor mange spil-ideer man kan udvikle? Det ved jeg nu. Mange!! Og det er som altid ungerne, som hitter på. Rundt om banen, Under snoren, Speedstafet osv. osv. Så værsgo, her er det så: til skolegård street strand!! Og selv de lidt større børn hænger ud med speedtennis. Adskillige skolegårde har fået et helt forvandlet miljø med seks otte speedtennis anlæg med god action i frikvarter, i SFO en og i Klubben. Man kan danne sig indtryk af spillets muligheder og action på You Tubeoptagelser om fx Le Speed Ball, og finde mere information om spillet på og Palle Krabbe, legepilot og underviser på UCL Lillebælt, Odense, forfatter til bøgerne Hopla Akrobat og Hopla Gøgler, foredragsholder og musiker etc. Se mere på hjemmesiden: Legepladsen 2/

14 Generalforsamling i DLS General - forsamling i Dansk Legeplads Selskab 2010 Dansk Legeplads Selskabs holdt sin årlige generalforsamling onsdag den 19/ i Gladsaxe Natur- og Sejlklub. Foreningens formand Helle Nebelong aflagde beretning for året 2009: Generalforsamling 2010 blev holdt på Radiomarken ved Bagsværd Sø. Dansk Legeplads Selskab, DLS, fyldte 50 år i 2009 og af særlige begivenheder i jubilæumsåret skal følgende nævnes: Sammen med International Play Association Denmark arrangerede DLS den 11. maj 2009 sin 50 års jubilæumskonference Hvor skal vi lege? Konferencen blev holdt på DPU i Emdrup. Godt 150 personer deltog i konferencen og repræsenterede tilsammen en meget bred faglighed. Konferencen var en stor succes. Bestyrelsesmedlemmer deltog i Kø - benhavns Kommunes arrangement Mosetræf i Utterslev Mose den 14. juni, hvor børn og voksne fra lokalområdet under overskriften Væk din indre hulebygger blev inviteret til at være med til at bygge huler af naturmaterialer. Det var 3. år i træk, at DLS var med til dette arrangement. For fjerde år i træk arrangeredes Legens Dag. Vi var tilbage på Nytorv igen og havde et fabelagtigt samarbejde med lærere og studerende fra Pæ - da goguddannelserne i Sydhavnen og på Frøbel/Hovedstaden. Københavns Kommunes naturvejledere deltog også med nogle aktiviteter om dagen. Arrangementet indgik som arrangement i Kulturnatten. Takket være mange menneskers frivillige indsats og hjælp fra RGS90, som leverede sand til sandkassen og afhentede det igen sent om aftenen, blev arrangementet meget vellykket. Vi har nu fået så megen rutine med at arrangere Legens Dag, så også udgifterne kan holdes nede på et beskedent niveau. I november udkom Legepladsen som et udvidet jubilæumsnummer med artikler fra mange engagerede skribenter. Ved en koncentreret og vedholdende indsats lykkedes det i forbindelse med jublilæmsnummeret at få solgt lyk - ønsk ningslogoer til 34 forskellige firmaer og organisationer, som tilsammen fyldte bagsiden af bladet med en farvestrålende samling af logoer. Tak til alle bestyrelsesmedlemmer og andre, som i 2009 har bakket op omkring legepladssagen med støtte i form af gode idéer, målrettet arbejdskraft og økonomi. Helle Nebelong Formand for Dansk Legeplads Selskab Navne på bestyrelsesmedlemmerne kan ses i kolofonen på side 15. Medlemmer af Dansk Legeplads Selskab kan få det fulde referat tilsendt ved at skrive en til legepladsen@mail.dk Referent: Klaus Nedergaard

15 Foto: Tim E. Henningsen SET&SKET Da skolen blev en hoppeborg Fredag d. 7. maj holdt bestyrelsesmedlem i Dansk Legeplads Selskab Ning de Conninck-Smith sin tiltrædelses - forelæsning som professor i uddannelseshistorie på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. I Weekendavisen samme dag skriver Ning i en artikel: Individualisering og isolationen bag computeren og i skolens nicher, kroge og huleagtige møbler skal modvirkes af en arkitektur, der prioriterer torve, mødepladser, miljøer, studiecentre, gangbroer, trapper, hvor eleverne og lærerne kan finde sammen... Materialer, former og værdier hentes i bykulturens oplevelsesprægede og mediebårne landskab. Derfor må der leges på taget eller kravles rundt på biblioteket, og det skal være en æstetisk oplevelse af gå på toilettet. Ni kommuner skal bygge fremtidens institutioner Med Regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til medfinansiering af bl.a. daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Og nu har 9 kommuner fået tilskud til arkitektkonkurrencer, der skal inspi- af Benny Schytte rere til Fremtidens institutioner. På daginstitutionsområdet igangsættes projekter i Århus, Frederiksberg, Halsnæs, Varde og Helsingør. På skoleområdet igangsættes projekter i Fakse og Århus og på plejeområdet sker det i Aabenraa, Frederiksberg. Ikast-Brande, Vordingborg og Varde. For at under - støtte og inspirere det nye byggeri har Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med Realdania og Kommunernes Landsforening udarbejdet nogle modelprogrammer. Se mere om dette i artiklen inde i bladet s. 3. Gode råd om havetrampolinen Gymnastikforeningen Køge Bugt har de sidste par år inviteret børn og for - ældre til lørdage om havetrampolinen. Her fortæller de børnene, at de skal lukke sammen som en kugle, når de er ved at miste balancen frem for at tage fra med hænderne, for så er det, at de knækker håndled og albuer. Det handler om at skabe tryghed, når havetrampolinen trækker kvarterets børn til. Det er ifølge Niels Juul- Olsen en uskik at bruge sikkerhedsnet, for så fylder børnene havetrampolinen med bolde, sjippetove og tøndebånd. De to sidste ting kan børnene brug med omtanke, men bolde fører til forstuvede fødder. Udspil nr Foto: Benny Schytte DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr legepladsen@mail.dk TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefon svareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Kasserer: Henny Green Bestyrelsesmedlemmer: Frank Simonsen Annette Westermann Dina Ingerslev Heldt Ning De Coninck-Smith Bestyrelsessuppleanter: Lise Lamprecht Susse Mohr Markmann SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 200 kr. årligt Institutioner o.lign.: 470 kr. årligt Studerende: 100 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 220 kr. for fire numre Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Legepladsen 2/

16 DANSK LEGEPLADS SELSKAB og LEGEPLADSEN ønsker medlemmer, abonnenter, annoncører og samarbejdspartnere EN GOD SOMMER!