Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse"

Transkript

1 Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse Udearealer er vigtige miljøer i børn, unge og voksnes hverdag. Deres udformning og aktivitetsmuligheder har betydning for den sociale, fysiske og mentale sundhed og udvikling. Gennem forskellige oplæg stilles skarpt på, hvordan vi gennem den rette indretning bedst muligt kan understøtte leg, læring og bevægelse. Især de langtidsholdbare oplevelsesmæssige aspekter er i fokus. Dagen afsluttes med mulighed for at se og diskutere 1-2 konkrete legepladser. Arrangementet henvender sig særligt til landskabsarkitekter og andre med en pædagogisk og læringsmæssig interesse i hvordan vi skaber de bedste fysiske udemiljøer til udvikling og trivsel. Barndommens Land. Ragnhildgade Kbh. 1 Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 Fitnesscirkel og træningsskrænt v. Lysenghallen, Århus

2 PROGRAM Program i København d. 8.marts 2012 Sted: Arkitektforeningen Strandgade 27 A, Kbh. K (Det store mødelokale) Program i Århus d. 14.marts 2012 Sted: Arkitektskolen, Nørreport 20, Århus C (Laden Nord) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Tjek ind og morgenkaffe :) Intro til dagen v. Winie Ricken, Learningspaces Oplæg v. Lene Nielsen, BUF Københavns Kommune Oplæg v. Copla Legepladser Spørgsmål og fælles diskussion Oplæg v. Anne Dahl Refshauge, Leg og Landskab Let frokost Oplæg v. Mikkel Rugaard, Street Movement Spørgsmål og fælles afsluttende diskussion Besøg på 1-2 nye legepladser i nærheden efter interesse (arrangementet slutter v. 15-tiden) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Tjek ind og morgenkaffe :) Intro til dagen v. Winie Ricken, Learningspaces Oplæg v. Lene Nielsen, BUF Københavns Kommune Oplæg v. Copla Legepladser Spørgsmål og fælles diskussion Oplæg v. Grethe Sandholm, VIA Univercity College Let frokost Oplæg v. Mikkel Rugaard, Street Movement Spørgsmål og fælles afsluttende diskussion Besøg på 1-2 nye legepladser i nærheden efter interesse (arrangementet slutter v. 15-tiden) Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts

3 OPLÆGSHOLDERE Lene Nielsen arkitekt Børne og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune Anne Dahl Refshauge landskabsarkitekt Ph.d., Leg & Landskab Lene Nielsen er arkitekt og ansat i Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune hvor hun er med til at stå for renovering og nyetablering, samt rådgivning om legepladser i daginstitutioner og skoler. Lenes oplæg vil tage afsæt i Københavns Kommunes udformede retningslinier for indretning af legearealer. De handler overordnet om 1) Organisering af legeområdet, 2) Legemuligheder og 3) Sanselighed og naturoplevelser. De indbefatter overvejelser om udearealet som et vigtigt pædagogisk rum, legeområdets rumligheder og forskellige funktionaliteter. Om drift, vedligehold og sikkerhed. Om legens rolle, forskellige legemiljøer og kropslig udfoldelse. Om børns vigtige erfaringer med naturens elementer og oplevelse af årstidernes skiften i uderummet. (læs mere i Retningslinier for indretning af legearealer på side 10-17) Anne Dahl Refshauge er landskabsarkitekt og Ph.d. i legepladser og landskabsarkitektur. Hun har udarbejdet sit forskningsprojekt på Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Copla Legepladser og Københavns Kommune. Anne arbejder aktuelt som konsulent i sit firma Leg og Landskab, og som underviser på Københavns Universitet. Annes oplæg vil med afsæt i hendes forskningsprojekt handle om design og brug af offentlige legepladser i urbane grønne områder. Ifølge Annes forskning er attraktive legeområder for børn designet med en sammenhæng mellem de enkelte redskaber og mellem redskaber og landskab. Hun peger endvidere på en ny tilgang til at skabe legepladser: Evidens-Baseret Design (EBD) samt hvordan voksne bruger legepladser. (læs mere i et sammendrag af Annes forskning på side 6-9) Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts

4 OPLÆGSHOLDERE Grethe Sandholm underviser, Lektor, Master i læreprocesser VIA Univercity College Street Movement arkitekt og designer Mikkel Rugaard Grethe Sandholm er pædagog, lektor i idræt, og Master i læreprocesser og underviser på VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Århus. Hun har været med til at oprette idrætsbørnehaver og uddanne personalet i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund (DIF) med fokus på at skabe gode rammer for idræt, leg og bevægelse som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde med børn. Grethes oplæg vil tage afsæt i den kropslige oplevelsesmæssige og bevægelsesmæssige dimension i forhold til at skabe gode udemiljøer. Hun vil fortælle om hvorfor en god motorik og et velstimuleret sanseapperat er vigtigt. Om kroppen som grundlag for det at lære. Om det vigtige samspil mellem sanserne, udvikling af motorikken og uderum som et vigtigt erfaringsrum. Street Movements arbejde udspringer i sin essens af en bevægelseskunstart - en livsstil som fremelsker glæden ved bevægelse. Træningen og vores måde at fortolke rummelige og kulturelle sammenhænge på er resultat af vores lange erfaring med parkour og filosofien Methode Naturelle. Vi er en del af en bevægelsesrevolution - et alternativ til vor tids populære kropskultur, der i meget høj grad fokuserer på målbare og visuelle resultater. Mikkel s oplæg vil fokusere på de erfaringer bevægelsesformen parkour har givet ham, som noget der oprindeligt er opstået ud af manglen på faciliteter. Mere præcist det paradoks der ligger i fysisk, med vores kroppe, at adaptere til vores omgivelser, som egentlig er konstrueret til et andet formål, overfor at adaptere omgivelserne funktionsspecifikt til vores kroppe. Hvor går grænsen mellem at formidle, fortolke og diktere? Og hvordan får vi mest ud af mindst. Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Fitnesscirkel og træningsskrænt v. Lysenghallen, Århus Hvor skal vi lege? / seminar marts

5 OPLÆGSHOLDERE Copla Legepladser arkitekt John Hansen, arkitekt Kristine Møller Herluf og legepladsrådgiver Palle Wøllekær Copla Legepladser rådgiver om indretning af gode udemiljøer til leg, læring og bevægelse. Derudover designer og producerer Copla en serie af legeredskaber. Coplas oplæg vil handle om hver dag-mange timer-året rundt-legepladsen. Hvilken adfærd lægger forskellige uderum op til (for henholdsvis børn og voksne) og hvordan kan indretningen være med til at styrke udvikling og trivsel for brugerne? Hvordan organiserer vi legearealer med forskellige rumligheder til mange (og samtidige) brugere og forskellige udviklingstrin? Hvordan skaber vi inspirerende legemiljøer med en høj legeværdi i et godt samspil mellem landskab og redskaber? Hvordan skaber vi sanselige uderum med mulighed for mangfoldige (natur-) oplevelser? Learningspaces v. Winie Ricken arkitekt PhD Winie Ricken er arkitekt og Ph.d. i læringsmiljøer i et godt samspil mellem arkitektur, pædagogik og sundhed. Hun har udarbejdet sit forskningsprojekt på Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. I Learningspaces rådgiver hun om indretning af lege- og læringsrum, der kan forbedre trivsel og miljø i skoler og institutioner. Winies er tovholder for seminariet og vil derudover bidrage med viden om at skabe gode uderum til leg og læring. Herunder gennem en række konkrete eksempler hvordan indretning kan understøtte kropslig udfoldelse, læring og sociale fællesskaber. Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts

6 BILAG vedr. offentlige legepladser Sammendrag af Anne Dahl Refhauges ph.d. afhandling 2012 PlayLab Cph: Design and use of public playgrounds in urban green spaces 6 Hvor skal Legeplads vi lege? / seminar i Østre marts anlæg, 2013Kbh.

7 Anne Dahl Refshauges Ph.d. afhandling 2012: PlayLab Cph: Design and use of public playgrounds in urban green spaces Diagram der viser de tre aspekter, der skal inddrages i Evidens Baseret Design af legepladser Landskabsarkitektens/ legepladsdesignerens erfaringer og bedste praksis EED Forskningsbaseret viden om f.eks. børns leg og udvikling samt legepladsdesign Anne Dahl Refshauge afsluttede i 2012 Ph.d. projekt om legepladser og landskabsarkitektur på Skov & Landskab, Københavns Universitet, hvor hun samarbejdede med Copla Legepladser og Københavns Kommune. I projektet indgik der bl.a. en design- og evalueringsproces omkring etableringen af en konkret legeplads i Vigerslevparken i København. Denne proces gav mulighed for at udvikle en model for Evidensbaseret legepladsdesign. I projektet indgik også en undersøgelse af andre legepladser i offentlige grønne områder med fokus på de medfølgende voksne, på børns leg og adfærd på disse legepladser, samt på betydningen af integrationen mellem legeredskaber og landskab. Evidens-Baseret Design Evidens-Baseret Design (EBD) vinder mere og mere indpas i planlægningsverdenen. Det er en tilgang til planlægning og design, hvor man kobler brugernes og bygherrernes ønsker og krav med tilgængeligt, relevant og validt forskningsbaseret viden uden at give køb på egen bedste design praksis. Som landskabsarkitekt eller legepladsfirma har man naturligvis en hel del erfaring med materialer, projektering, sikkerhed, æstetik, evt. børns leg m.v. Bygherrer og brugere har til gengæld ofte en masse vigtig viden om det aktuelle sted. Det gælder dog om at holde sin viden ajour. Er det de bedste materialer, der bruges? Hvad vil børn i forskellige aldersgrupper helst lege med, og hvad med piger og drenge? Hvad skal institutionslegepladser kunne i forhold til offentlige legepladser? Hvis man som designer formår at koble disse tre aspekter ved legepladsdesign, vil man stå med et stærkt og velargumenteret design, som ikke kun er baseret på fornemmelser eller formodninger. Bygherrerens og brugernes ønsker og krav til, samt viden om det specifikke sted I forbindelse med ph.d.-projektet PlayLab Cph design og brug af offentlige legepladser i urbane grønne områder, blev der udviklet en fremgangsmåde til hvordan man som legepladsdesigner konkret kan bruge EBD: a) Først identificeres de potentielle brugeres udviklingsmæssige karakteristikker i forhold til alder og køn. Disse karakteristikker oversættes til funktionelle egenskaber, som legemiljøet skal tilbyde, så det tilfredsstiller børnenes udvikling og behov. b) Baseret på erfaring og legepladsforskning designes legepladsen så den tilbyder disse funktioner. Her skal man have fokus på funktionerne, f.eks. at noget skal være gyng-bart eller klatre-bart, fremfor straks at tænke i gynger og klatrestativ. Jo mere viden man har om forskellige fysiske elementers egenskaber i forbindelse med leg jo bedre. c) Hvert forslag analyseres og evalueres med spørgsmål, såsom om det lever op til bygherrens ønsker/krav, om hvilke sanser, der bliver stimuleret, om det er realistisk, og hvilke andre mulige funktioner der opstår, hvis vi kombinerer dette element med et andet? d) Hvis løsningen ikke er tilfredsstillende justeres og forbedres forslaget indtil den bedst mulige designløsning viser sig. Overvejelser om konteksten og det omgivende landskab skal naturligvis indgå under hele designprocessen. Hvor skal vi lege? / seminar marts

8 Copla Legeplads i Vigerslevparken, Kbh. Sammenhæng og attraktivitet Disse to aspekter ser ud til at have indflydelse på, om børnene gider lege med redskaberne eller ej. Der skal være en sammenhæng mellem de enkelte redskaber og mellem redskaber og landskab. Jo flere lag man formår at koble sammen, desto flere funktioner og sansestimuleringer kan barnet aktualisere og desto længere tid kan barnet holde legen i gang. Ligeledes er attraktionen vigtig, dvs. redskaber som er unikke, store eller særlige på en eller anden måde. Og hvis et af de store redskaber tilmed kan kobles til det omgivende landskab, så har man igen givet barnet flere muligheder for at udforske og lege, og for at danne en historie i legen, der kobler sig til helheden og ikke kun fragmenter. Eksempelvis ser enkle sandlegeområder ikke ud til at blive brugt i særligt stort omfang. Hvis man derimod kobler sandleg med andre elementer som f.eks. vand og forskellige konstruktioner, bliver legen mere alsidig og området bliver mere brugt. Vand kombineret med sand virker især tiltrækkende på drenge og fremmer derudover børnenes samarbejdsevne og interaktionen mellem børn uanset om de kender hinanden eller ej. Desuden giver det børnene lyst til at udforske, konstruere og lege rolleleg. Ved at tilføje fysiske konstruktioner til sandlegeområdet opstår der mindre rum i rummet, hvilket muliggør stilleleg, individuel leg, og leg i mindre grupper. Som designer skal man sørge for at placere elementerne således at både den vilde og stille leg kan foregå side om side. Sammen med eksempelvis platforme, som er placeret i sandet vil disse mindre rum give gode muligheder for både rolleleg og konstruktionsleg. Placerer man de fysiske elementer i et forløb, gerne koblet på de tilstødende legeområder omkring sandet, er der yderligere muligheder for at lege fangelege og jorden-er-giftig. Det vil også være med til at øge det fysiske aktivitetsniveau. Hvis elementerne samtidig udfordrer balancen, kan det være med til at tiltrække piger til legepladsen, hvilket gælder balanceleg i det hele taget. Der er også gode muligheder for et højere niveau for fysisk aktivitet på store legeredskaber, særligt hvis disse er koblet til det omgivende landskab, især bakket terræn. Bakker er i sig selv også en katalysator for fysisk aktivitet, men de bliver mere brugt, hvis de er koblet sammen med redskaberne. Børn i grupper enten venner, der kommer i fritiden eller børn i institutionsgrupper, bruger legepladsen anderledes end børn der kommer alene. Børn i grupper er langt mere mobile og inddrager omgivelserne i deres leg end de individuelle børn. Der sker en vekselvirkning mellem legeredskaber og omgivelser, eksempelvis i rolle- og regellege. Legeredskaberne kommer til at fungere som et velkendt helle, mens omgivelserne er mere farlige, der hvor man ikke rigtig ved hvad der sker. Derfor er omgivelserne vigtige at tænke med ind i designet af den offentlige legeplads i form af beplantning og terræn. Men eftersom de individuelle børn ikke kommer derud skal beplantnings- og terræn elementet også integreres i selve legepladsdesignet, så også de kan få glæde og gavn af dem. De landskabelige elementer ser også ud til at være vigtige for kønsfordelingen. Naturen er ikke kønskodet på samme måde, som visse redskaber kan have Hvor skal vi lege? / seminar marts

9 Copla Legeplads i Vigerslevparken, Kbh. tendens til at være det. Den kan fortolkes og afkodes på mange forskellige måder, ligesom selvfølgelig visse typer af redskaber kan det. Derfor er der flere piger, der opsøger legepladser, hvor der er en god integration mellem natur og redskaber frem for de legepladser, hvor legeredskaberne tager for meget fokus. Derudover er der hele aspektet med naturens positive indflydelse bl.a. på børns motoriske udvikling, fysiske aktivitetsniveau, og stressniveau. Men hvorfor skal der overhovedet være legeredskaber på den offentlige legeplads? Det skal der, fordi det er vigtigt, at der er en blanding af noget, der er velkendt og familiært og som oftest også virker tiltrækkende på børnene, og noget der er mere åbent for fortolkning og som kan inddrages på forskellig vis. Voksne brugere For mange børn er offentlige legepladser ikke tilgængelige uden følgeskab af en voksen. Man har også sædvanligvis set legepladser som udelukkende noget for børn. Men eftersom langt de fleste børn i dag kun ser deres forældre, når institutionen er lukket, så er der brug for noget kvalitetstid børn og forældre imellem i fritiden. PlayLab projektet viste, at forældre også kan komme til at kede sig på legepladsen og at det kan have indflydelse på hvor længe de gider være der med børnene. Især mødrene vil gerne socialisere mens de er på legepladsen. De er selvfølgelig til stede for børnene og hjælper, hvis der er behov, men samtidig er det fint, hvis de kan snakke med andre voksne, hvad enten de kender hinanden i forvejen eller ej. For at de to ting kan forenes, er det vigtigt at integrere opholdsmuligheder med legeområdet. En række bænke i kanten af legepladsen, hvor de voksne kan sidde og observere er ikke længere den optimale løsning. Fædre er ikke nær så socialiserende som mødre. De vil hellere være aktivt involveret i legen. Men hvis der ikke er noget, der appellerer til deres fantasi eller legelyst, så kan det have den negative effekt, at de går tidligere hjem. Og det går i sidste ende ud over børnene. Det der appellerer til fædrene ser ud til at være noget der understøtter muligheden for fangelege og rollelege. Da den offentlige legeplads på den måde er blevet byrum på linje med torvet og pladsen, er det vigtigt at skelne med daginstitutionslegepladsen og den offentlige legeplads. De skal ikke nødvendigvis kunne det samme. På den offentlige legeplads er det okay at voksne kan være mere med, så alle får en god oplevelse, kan være aktive, og have det sjovt sammen. Det er naturligvis en udfordring at skabe et sted, der appellerer til så bred en brugergruppe. Hvor skal vi lege? / seminar marts

10 BILAG vedr. legepladser i institutioner og skoler Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune: Retningslinier for indretning af legearealer 10 Barndommens Hvor skal vi lege? Land. / seminar Ragnhildgade marts 2013Kbh.

11 RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation

12 RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER I BØRNE OG UNGDOMSFORVALTNINGEN INTRODUKTION Skolernes og institutionernes udearealer er vigtige miljøer i børn og unges dagligdag. Udearealernes udformning og aktivitetsmuligheder har betydning for børnenes sociale, fysiske og mentale- sundhed og udvikling og præger deres trivsel og selvværd. For at skabe de bedst mulige legeområder inden for de rammer der bliver stillet til rådighed, har BUF udarbejdet et arbejdsredskab rettet mod projektledere, rådgivere, institutionledere og andre som involveres i renovering eller nyindretning af legeområder. Dette består af et sæt retningslinier, samt et vurderingsskema som skal være retningsgivende for indretning af lege- og opholdsarealer i Børne og Ungdomsforvaltningens daginstitutioner og skoler. MÅLSÆTNING Målsætningen for etablering og indretning af lege-og opholdsarealer, som udføres eller bestilles af Børne- og ungdomsforvaltningen er, at udformningen skal leve op til følgende udsagn: Legeområdet er børnenes frirum. Legeområdet skal give børnene andre muligheder for udfoldelse end de har inden døre. At lege udenfor skal være oplevelsesrigt og udfordrende, indbyde til eventyr, give plads til fantasien og opfi ndsomheden og give børn og voksne mulighed for at eksperimentere, skabe sine egne omgivelser sit eget sted. Legeområdet skal indrettes med rumlig variation så der skabes de bedst mulige rammer for børns leg og udvikling, her skal gives mulighed for mange forskellige aktiviteter. Både stille aktiviteter og den mere vilde leg. Legeområdet skal invitere til bevægelse og skal give børnene mange forskellige fysiske udfordringer. Indretningen skal udformes, så den udfordrer både grov- og fi nmotorikken. Legeområdet skal give børnene mulighed for møde acceptable risici som en del af et stimulerende, udfordrende og kontrolleret læringsmiljø. Legeområdet skal byde på naturoplevelser ved hjælp af beplantning, grønne legeområder (f. eks legekrat). Mulighed for oplevelse af årstidernes skiften. Mulighed for udforskning: Grave, fi nde dyr, dyrke have. Samt kontakt med elementerne (vand, ild, vind, jord). Børn erfarer med hele kroppen. Derfor skal legeområdet udformes så det taler til alle sanser. RETNINGSLINIER For bedst muligt at at sikre, at etableringen og renoveringen af udearealer tager højde for ovenstående målsætninger, er der udarbejdet nedenstående retningslinier med tilhørende vurderingsskema til legeområder som skal anvendes af projektleder mv. på de enkelte sager til vurdering af et eksisterende legeområde og ved planlægning af nyt. (Se bilag 1) Retningslinier og skema er opdelt i følgende hovedpunkter: 1. Organisering af legeområdet 2. Legemuligheder 3. Sanselighed og naturoplevelser Herunder følger en gennemgang af punkterne. 2

13 ORGANISERING AF LEGEOMRÅDET Legeområdets rumligheder Udearealet er et vigtigt pædagogisk rum, som skal skabe ramme for børns frie leg, for undersøgelser og erfaringer med naturen, såvel som mere regelbundne lege, samt voksenstyrede aktiviteter. Børnehavebørn leger typisk i mindre grupper på 2-4 børn Med alderen følger evnen til at overskue større grupper og lege mere organiserede lege, og grupperingerne vil da veksle mere i størrelse. Børnene vil ofte have brug for at defi nere deres legeområde og afgrænse sig i forhold til andre børn: Her leger vi. Derfor skal legearealet indrettes med mange rum i forskellige størrelser, så der er plads til både den frie leg i mindre grupper og fælles aktiviteter i større grupper. Legeområdet skal indrettes så det er inspirerende med variation i rumstørrelse og gode rumlige oplevelser. Gennem den gode planløsning sikres en optimal udnyttelse af pladsen med små og store klart defi nerede rum til både fællesaktiviteter og aktiviteter i mindre grupper. Det er endvidere vigtigt at der i legeområdets indretning gives mulighed for at være ude uanset vejret. Planløsningen skal tage højde for at der er behov for både stille områder, hvor der er mulighed for fordybelse og plads til de mere forsigtige børn. Samt områder hvor det er iorden at lege vilde lege. I planløsningen skal det sikres at disse ikke konfl ikter med hinanden. Den overordnede planløsning for legepladsområdet skal være langtidsholdbar. Der skal skabes gode rammer ved hjælp af beplantning og rumopdeling som tager højde for at der hen over tid skal være mulighed for at forandre aktiviteter samtidig med at organiseringen af udearealet stadig fungerer. Der skal i planlægningen tage udgangspunkt i stedets og kvaliteter: Hvad er vigtigt at bevare? Hvad kan vi tage udgangspunkt i? Er der i lokalområdet f. eks gode muligheder for f. eks boldspil, kan det være at det er noget andet der skal lægges vægt på i den nye legeplads. Drift og vedligehold Legeområdet skal indrettes under hensyntagen til driften. Der skal i valg af materialer tages højde for bæredygtighed i forhold til slid og holdbarhed, og i forhold til genanvendelighed. Den beplantning som anvendes skal være robust og egnet til børns leg. Beplantningen må ikke være for vedligeholdelseskrævende da driftsbudgetterne ofte er stramme. Der skal være tilstrækkeligt drænet så arealet ikke oversvømmes under regnskyl, der bør hvor det er muligt satses på permeable overfl ader således at der kan ske naturlig nedsivning. Ved at vælge bæredygtige og miljøvenlige materialer og beplantning, sikrer man at legepladsen får et mindre miljøbelastende fodaftryk. Børnene der leger på pladsen får ikke nødvendigvis direkte information om de enkelte tekniske løsninger, men oplever dem som en naturlig del af hverdagen. Sikkerhed Ved nyetablering af redskaber skal retningslinjerne i Legepladsstandarden DS/EN 1176, og DS/EN 1177 (nyeste revidering) overholdes. Standarderne beskriver de sikkerhedsregler som bør overholdes for nye legeredskaber og konstruktioner, herunder komponenter og byggeelementer, som børn kan lege med. Det at tage en risiko er et væsentligt element i legetilbud og i alle de miljøer hvor børn berettiget bruger tid på leg. Legetilbud skal give børn muligheden af for at møde acceptable risici som en del af et stimulerende, udfordrende og kontrolleret læringsmiljø. Man bør sigte mod at opretholde balancen mellem nødvendigheden af at frembyde risici og nødvendigheden af at beskytte børn mod at komme alvorligt til skade. Kommunens legepladsinspektører udarbejder legepladsrapporter for institutioner og skoler. Rapporterne kan give et vurderingsgrundlag for den nuværende sikkerhedstilstand og kan anvendes til at prioritere fremtidige tiltag på legearealet. 3

14 LEGEMULIGHEDER Legens rolle Legen er det centrale omdrejningspunkt, når udearealet skal indrettes og udformes. Børnenes legeverden har stor betydning for, om børnene befi nder sig godt. Kvaliteten af samvær og leg afhænger af om omgivelserne støtter eller forhindrer en leg i at udfolde sig. Børns adfærd og identitet præges og formes blandt andet af institutionens og skolens miljø. Legeområdet har en væsentlig funktion som et af de få steder, hvor børn kan mødes uden skemalagte aktiviteter og lege frit sammen. Gennem leg udvikles børns sociale, kognitive, følelsesmæssige og kreative evner. Forskellige legemiljøer En spændende legeplads har forskellige legemiljøer og legerum, som inspirerer til forskellige former for leg. Legeområdet skal give gode muligheder for at både store og små kan lege samtidig. Nogle legemiljøer er formet til bestemte formål, mens andre legemiljøer skaber rammer for at børnene kan udfolde egne ideer og fantasi. Det er vigtigt at skabe muligheder for at legepladsen kan forandre sig. At man kan bygge ting, eller indrette sig forskelligt fra dag til dag. Kropslig udfoldelse Legeområdet er en central ramme for børns mulighed for at udfolde sig kropsligt.. Børn har en naturlig glæde ved at bevæge sig, så længe det er sjovt og udfordrende. Legepladsen skal derfor være et kreativt, oplevelsesrigt og udfordrende miljø som motiverer til leg og bevægelse. F. eks kan den eneste adgangsvej til en platform være klatreknopper eller et klatretov. Der kan arbejdes med terrænet så der er gode bakker at løbe og og ned ad. De fysiske aktiviteter kan bygges ind i et legemiljø hvor det falder naturligt at være fysisk aktiv. SANSELIGHED OG NATUROPLEVELSER Til forskel fra inderummene er uderummet det sted hvor børnene har mulighed for daglig kontakt med natur og med årstidernes forandring. Naturoplevelser er vigtige i børnenes udvikling. Natur er levende og i forandring. Træerne vokser, smider bladene og får nye igen. Blomster og andre planter skifter størrelse, farve og duft. Græsunderlag, jord og grus absorberer regnvandet og skifter karakter fra hårdt til blødt. Sten bliver kolde og varme, tørre og våde i takt med vejrets skiften. Legearealet skal indrettes med gode materialer som stimulerer sanserne. Erfaringer med naturens elementer er en vigtig del af børns læring. Ved at grave i jorden, lege med vand, fi nde biller under en sten og have bål, tilegner børn sig vigtige erfaringer. BRUGERINDDRAGELSE I det omfang det er muligt bør børn pædagogisk personale og forældre inddrages i planlægning af legeområdet. Det er vigtigt at bringe den viden i spil, der allerede er omkring anvendelsen af et område, samt de ønsker der måtte være til områdets funktioner. På denne måde sikres at brugerne tager ejerskab til legeområdet og er med til at udvikle det og passe på det. BRUG AF LEGEPLADSVURDERINGSSKEMAET: Med udgangspunkt i ovenstående retningslinier gennemgår projektleder legepladsen punkt for punkt som beskrevet i legeplads skemaet. (se bilag 1) Der gives point fra 1-10 ud for hvert pkt under værdi herefter udregnes gennemsnittet i hver kategori og noteres i feltet total. hvor 1-3 er et udtryk for den dårligste værdi på skalaen med vurderinger som nedslidt, kedelig, trist, usammenhængende, uinspirerende, mangel på udfordringer. Derimod er vurderinger som gode udfordringer, frodig, harmonisk, sammenhængende, sanselig variation i den øvre del af skalaen på Målsætningen for etablering og indretning af lege-og opholdsarealer, som udføres eller bestilles af Børne- og Ungdomsforvaltningen er at der l i legepladsvurderingsskemaet opnås et minimum på 6 point. 4

15 Vurderingsskema for legeområder Der gives point fra 1-10 ud for hvert pkt under værdi herefter udregnes gennemsnittet i hver kategori og noteres i feltet total. 1-3 point: Lever ikke op til retningslinier, er ikke opfyldt eller i meget ringe grad opfyldt 3-5 point: Lever i ringe grad op til retningslinier 5-7 point: Lever i nogen grad op til retningslinier 7-10 point: Opfyldes i høj grad 1 Organisering af legeområdet Rum Sted Værdi Total Skala Rum i ere skala - store og små, tætte og åbne Muligheden for at opleve rum af skiftende størrelse, højde og format - rum med og uden loft - lukkede/afgrænsede rum - åbne rum Forløb Sammenhænge Variation Oplevelse Fortælling Hvad oplever man, når man bevæger sig gennem legepladsen? Retningsskift? Forskellige kig? Bevæger man sig igennem legeområder eller forbi dem? Funktionalitet Samlingssted - åbent og overskueligt - stort Delvist afgrænset rum - mellemskala Helt afgrænset rum - lille Steder til ophold Forløb, hvori man bevæger sig Andet : Terræn - bakker og lunker - oppe og nede Stier og køreveje - hurtig bevægelse - langsom bevægelse Visuel forbindelse - xpunkter - vertikal afgrænsning - horisontal afgrænsning Overgange (rum og funktioner imellem) - markeringer Andet : Bemærkning : Er der uheldige møder/overlap funktionerne imellem? Kan lege nde sted uden forstyrrelser, og uden at kon ikte med hinanden? Er legeområdet hensigtsmæssigt indrettet? F.eks: er cykelskuret tæt cykelområdet? Drift Vedligehold Udskiftning Beskæring Behandling mm. Andet : Flader Underlag Beplantning Terræninventar Andet:

16 Vurderingsskema for legeområder Legemuligheder 2 Funktioner Redskab Værdi Total Motorik og bruge kræfter Løbe, terrænvurdere, hoppe : bakke, sti, ade, niveauforskelle - kropssprog - kropsbevidsthed - øje / hånd koordination Ballancesans - kropssprog - kropsbevidsthed Boldspil : bane, ade Cykle : stier og baner Gynge Vippe Snurre Rutsje Rulle og trille Koordinere bevægelser og klatre op - lære sit mod at kende - højde - krydskoordinering Sociale fællesskaber og regler Rollelege - familielege - rim- og remselege - regellege mm. Skabelses og forandringslege - forme og forandre sine omgivelser. - udvikle noget sammen eller hver for sig - bygge, grave, lave, ændre, stable mm. Gå på line Klatre, kravle, krydsbevæg-else : tårn, net mm. Hænge, svinge : armgang, tov mm. Fælleslege : plads, ade, sti, forløb legehuse, hytter, halvtage, huler større legerekvisitter - skibe, borge og lign. ytbare/løse ting - bygge baner - bygge reder og huler - til rollelege Bygge, grave : sandområde Hælde, ytte, blande, lede, ændre : vand, dagligt eller lejlighedsvis Grave, røre, blande : graveområde Stable og bygge: brædder, bildæk, mælkekasser Foranderlige materialer : blade, halmballer, bær, nødder, grene Grillplads / bålsted Fred / alene steder - skjul - hule - gemmested - være i fred - være privat - alene eller sammen Spise og hvile - til både børn og voksne Skjul i bevoksningen Gemmesteder bagved skure, bygninger mm. Sidde : borde- og bænkeareal Drikke, afkøle, skylle : vandpost Læ og ly : for sol, regn og vind

17 Vurderingsskema for legeområder Sanselighed og naturoplevelser 3 Sans Mulighed Værdi Total Følesans - materialer Stimuleres med forskellige taktile oplevelser - med hånden - med fødderne - med kroppen Løse materialer : sten, grus, sand, is, jord, vand, frugter, bær, grene, blade mm. Faste materialer : sten, træ, metal, gummi Over ade og bearbejdning - strukturer Andet : Følesans - klima Vind Sol Nedbør Årstid Læ Ly Sol og varme Skygge og afkøling Foranderlighed - mulighed for skiftende brug henover året Andet: Høresans Toner og klange Naturlyde Materialitet / Tra kstøj Råben og skrigen Naturlyde : fuglekvidder, susen i beplantning, insekter mm. Underlag - som giver lyd, når man træder - rumlesten på kørestien Instrumenter Støj - tra k mm. - råben Andet : Synssans Stimuleres når vi ser på noget, der tiltaler os, vækker nysgerrighed, er nyt, spændende eller overraskende. Skønhed Belysning Detalje Farver Overraskelser Farver Kunsthåndværk - menneskeskabte ting Detaljerigdom Dyre- og insektliv Er stedet velholdt? Andet: Lugte- og smagssans Frugt Bær Blomster Urter Beplantning Spiselige frugter ell. bær Duftende beplantning Steder med dufte ell. lugte Andet :

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune SKEMA Stedets navn: Antal børn: Alderstrin: Uderummets størrelse (kvm): Samlet legeværdi Sanser/Æstetiske oplevelser. Følesans,

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Louisegårdens bevægelsespolitik

Louisegårdens bevægelsespolitik Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Fra Solbjergs legeplads

Fra Solbjergs legeplads Den gode legepladspraksis,, inspirationsmateriale for 0-6 års området i Furesø Kommune IInsspiirraattiionssmaatteerriiaallee ttiill beesskrriiveellssee aaff omrråådeettss lleegeepllaadssprraakssiiss Noveembeerr

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige Indberetning > Observationsgruppe 2-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 2- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden.  se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Naturpatruljen en afdeling i Børnehuset Rytterkilden http://horsens.inst.dk se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Velkommen til Naturpatruljen Naturpatruljen er Børnehuset Rytterkildens

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

VIKINGLEG LEGEPLADSER FRA NÆRHEDSFILOSOFI OG KOMPETENT RÅDGIVNING

VIKINGLEG LEGEPLADSER FRA NÆRHEDSFILOSOFI OG KOMPETENT RÅDGIVNING LEGEPLADSER FRA VIKINGLEG Vikingleg leverer gode legepladser, der lægger op til sjov og fysisk aktivitet og lader børn bevæge sig og engagere sig i legen med et sundt aktivitetsniveau. Vi har alle godt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Bilag til renovering af legepladser på daginstitutioner og skoler/årligt behov.

Bilag til renovering af legepladser på daginstitutioner og skoler/årligt behov. Bilag til renovering af legepladser på daginstitutioner og skoler/årligt behov. Budget: Budgettet til det enkelte projekt er skønnet i forbindelse med sikkerhedsinspektionerne på legepladsen foretaget

Læs mere

KOMPAN -Erglade for at præsentereen legeplads speciel designet til:

KOMPAN -Erglade for at præsentereen legeplads speciel designet til: KOMPAN -Erglade for at præsentereen legeplads speciel designet til: GRF. HYRDEHØJ 3 legepladsområder OPSUMMERING OG JERES FORVENTNINGER Vi har hermed fornøjelsen at præsentere forslag til en løsning på

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger. Sprog Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lærer at udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget (babytegn), kropssproget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Vi arbejder efter dagtilbudsloven, hvor der i Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart, Kapitel 2, 7, bl.a. står følgende: børn i dagtilbud skal have

Læs mere

Skolen på La Cours Vej. Legeredskaber til skolegården Januar 2013

Skolen på La Cours Vej. Legeredskaber til skolegården Januar 2013 Skolen på La Cours Vej Legeredskaber til skolegården Januar 2013 1 Værd at vide UNIQA: Unikke løsninger til unikke børn! Alle legeredskaber fra UNIQA lever op til de strengeste regler inden for legepladssikkerhed

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Visioner for daginstitutioners legepladser

Visioner for daginstitutioners legepladser Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn.

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn. RØDE SOL MAJ 2011 Børnemiljøvurdering af uderum / legepladsen. Røde sols uderum legepladsmiljø er skueplads for læring og træning af sociale færdigheder. Af denne grund er det også tit de ting/aktiviteter

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG INKLUSIONSSTRATEGI FOR SUNDBRINKENS BØRNEHUS

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG INKLUSIONSSTRATEGI FOR SUNDBRINKENS BØRNEHUS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG INKLUSIONSSTRATEGI FOR SUNDBRINKENS BØRNEHUS 2013-2014 Dagtilbudsloven Ifølge Dagtilbudsloven skal Sundbrinkens Børnehus udarbejde pædagogiske læreplaner, der giver retning for

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere