Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse"

Transkript

1 Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse Udearealer er vigtige miljøer i børn, unge og voksnes hverdag. Deres udformning og aktivitetsmuligheder har betydning for den sociale, fysiske og mentale sundhed og udvikling. Gennem forskellige oplæg stilles skarpt på, hvordan vi gennem den rette indretning bedst muligt kan understøtte leg, læring og bevægelse. Især de langtidsholdbare oplevelsesmæssige aspekter er i fokus. Dagen afsluttes med mulighed for at se og diskutere 1-2 konkrete legepladser. Arrangementet henvender sig særligt til landskabsarkitekter og andre med en pædagogisk og læringsmæssig interesse i hvordan vi skaber de bedste fysiske udemiljøer til udvikling og trivsel. Barndommens Land. Ragnhildgade Kbh. 1 Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 Fitnesscirkel og træningsskrænt v. Lysenghallen, Århus

2 PROGRAM Program i København d. 8.marts 2012 Sted: Arkitektforeningen Strandgade 27 A, Kbh. K (Det store mødelokale) Program i Århus d. 14.marts 2012 Sted: Arkitektskolen, Nørreport 20, Århus C (Laden Nord) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Tjek ind og morgenkaffe :) Intro til dagen v. Winie Ricken, Learningspaces Oplæg v. Lene Nielsen, BUF Københavns Kommune Oplæg v. Copla Legepladser Spørgsmål og fælles diskussion Oplæg v. Anne Dahl Refshauge, Leg og Landskab Let frokost Oplæg v. Mikkel Rugaard, Street Movement Spørgsmål og fælles afsluttende diskussion Besøg på 1-2 nye legepladser i nærheden efter interesse (arrangementet slutter v. 15-tiden) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Tjek ind og morgenkaffe :) Intro til dagen v. Winie Ricken, Learningspaces Oplæg v. Lene Nielsen, BUF Københavns Kommune Oplæg v. Copla Legepladser Spørgsmål og fælles diskussion Oplæg v. Grethe Sandholm, VIA Univercity College Let frokost Oplæg v. Mikkel Rugaard, Street Movement Spørgsmål og fælles afsluttende diskussion Besøg på 1-2 nye legepladser i nærheden efter interesse (arrangementet slutter v. 15-tiden) Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts

3 OPLÆGSHOLDERE Lene Nielsen arkitekt Børne og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune Anne Dahl Refshauge landskabsarkitekt Ph.d., Leg & Landskab Lene Nielsen er arkitekt og ansat i Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune hvor hun er med til at stå for renovering og nyetablering, samt rådgivning om legepladser i daginstitutioner og skoler. Lenes oplæg vil tage afsæt i Københavns Kommunes udformede retningslinier for indretning af legearealer. De handler overordnet om 1) Organisering af legeområdet, 2) Legemuligheder og 3) Sanselighed og naturoplevelser. De indbefatter overvejelser om udearealet som et vigtigt pædagogisk rum, legeområdets rumligheder og forskellige funktionaliteter. Om drift, vedligehold og sikkerhed. Om legens rolle, forskellige legemiljøer og kropslig udfoldelse. Om børns vigtige erfaringer med naturens elementer og oplevelse af årstidernes skiften i uderummet. (læs mere i Retningslinier for indretning af legearealer på side 10-17) Anne Dahl Refshauge er landskabsarkitekt og Ph.d. i legepladser og landskabsarkitektur. Hun har udarbejdet sit forskningsprojekt på Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Copla Legepladser og Københavns Kommune. Anne arbejder aktuelt som konsulent i sit firma Leg og Landskab, og som underviser på Københavns Universitet. Annes oplæg vil med afsæt i hendes forskningsprojekt handle om design og brug af offentlige legepladser i urbane grønne områder. Ifølge Annes forskning er attraktive legeområder for børn designet med en sammenhæng mellem de enkelte redskaber og mellem redskaber og landskab. Hun peger endvidere på en ny tilgang til at skabe legepladser: Evidens-Baseret Design (EBD) samt hvordan voksne bruger legepladser. (læs mere i et sammendrag af Annes forskning på side 6-9) Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts

4 OPLÆGSHOLDERE Grethe Sandholm underviser, Lektor, Master i læreprocesser VIA Univercity College Street Movement arkitekt og designer Mikkel Rugaard Grethe Sandholm er pædagog, lektor i idræt, og Master i læreprocesser og underviser på VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Århus. Hun har været med til at oprette idrætsbørnehaver og uddanne personalet i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund (DIF) med fokus på at skabe gode rammer for idræt, leg og bevægelse som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde med børn. Grethes oplæg vil tage afsæt i den kropslige oplevelsesmæssige og bevægelsesmæssige dimension i forhold til at skabe gode udemiljøer. Hun vil fortælle om hvorfor en god motorik og et velstimuleret sanseapperat er vigtigt. Om kroppen som grundlag for det at lære. Om det vigtige samspil mellem sanserne, udvikling af motorikken og uderum som et vigtigt erfaringsrum. Street Movements arbejde udspringer i sin essens af en bevægelseskunstart - en livsstil som fremelsker glæden ved bevægelse. Træningen og vores måde at fortolke rummelige og kulturelle sammenhænge på er resultat af vores lange erfaring med parkour og filosofien Methode Naturelle. Vi er en del af en bevægelsesrevolution - et alternativ til vor tids populære kropskultur, der i meget høj grad fokuserer på målbare og visuelle resultater. Mikkel s oplæg vil fokusere på de erfaringer bevægelsesformen parkour har givet ham, som noget der oprindeligt er opstået ud af manglen på faciliteter. Mere præcist det paradoks der ligger i fysisk, med vores kroppe, at adaptere til vores omgivelser, som egentlig er konstrueret til et andet formål, overfor at adaptere omgivelserne funktionsspecifikt til vores kroppe. Hvor går grænsen mellem at formidle, fortolke og diktere? Og hvordan får vi mest ud af mindst. Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Fitnesscirkel og træningsskrænt v. Lysenghallen, Århus Hvor skal vi lege? / seminar marts

5 OPLÆGSHOLDERE Copla Legepladser arkitekt John Hansen, arkitekt Kristine Møller Herluf og legepladsrådgiver Palle Wøllekær Copla Legepladser rådgiver om indretning af gode udemiljøer til leg, læring og bevægelse. Derudover designer og producerer Copla en serie af legeredskaber. Coplas oplæg vil handle om hver dag-mange timer-året rundt-legepladsen. Hvilken adfærd lægger forskellige uderum op til (for henholdsvis børn og voksne) og hvordan kan indretningen være med til at styrke udvikling og trivsel for brugerne? Hvordan organiserer vi legearealer med forskellige rumligheder til mange (og samtidige) brugere og forskellige udviklingstrin? Hvordan skaber vi inspirerende legemiljøer med en høj legeværdi i et godt samspil mellem landskab og redskaber? Hvordan skaber vi sanselige uderum med mulighed for mangfoldige (natur-) oplevelser? Learningspaces v. Winie Ricken arkitekt PhD Winie Ricken er arkitekt og Ph.d. i læringsmiljøer i et godt samspil mellem arkitektur, pædagogik og sundhed. Hun har udarbejdet sit forskningsprojekt på Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. I Learningspaces rådgiver hun om indretning af lege- og læringsrum, der kan forbedre trivsel og miljø i skoler og institutioner. Winies er tovholder for seminariet og vil derudover bidrage med viden om at skabe gode uderum til leg og læring. Herunder gennem en række konkrete eksempler hvordan indretning kan understøtte kropslig udfoldelse, læring og sociale fællesskaber. Tilmelding Send en mail til: med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts

6 BILAG vedr. offentlige legepladser Sammendrag af Anne Dahl Refhauges ph.d. afhandling 2012 PlayLab Cph: Design and use of public playgrounds in urban green spaces 6 Hvor skal Legeplads vi lege? / seminar i Østre marts anlæg, 2013Kbh.

7 Anne Dahl Refshauges Ph.d. afhandling 2012: PlayLab Cph: Design and use of public playgrounds in urban green spaces Diagram der viser de tre aspekter, der skal inddrages i Evidens Baseret Design af legepladser Landskabsarkitektens/ legepladsdesignerens erfaringer og bedste praksis EED Forskningsbaseret viden om f.eks. børns leg og udvikling samt legepladsdesign Anne Dahl Refshauge afsluttede i 2012 Ph.d. projekt om legepladser og landskabsarkitektur på Skov & Landskab, Københavns Universitet, hvor hun samarbejdede med Copla Legepladser og Københavns Kommune. I projektet indgik der bl.a. en design- og evalueringsproces omkring etableringen af en konkret legeplads i Vigerslevparken i København. Denne proces gav mulighed for at udvikle en model for Evidensbaseret legepladsdesign. I projektet indgik også en undersøgelse af andre legepladser i offentlige grønne områder med fokus på de medfølgende voksne, på børns leg og adfærd på disse legepladser, samt på betydningen af integrationen mellem legeredskaber og landskab. Evidens-Baseret Design Evidens-Baseret Design (EBD) vinder mere og mere indpas i planlægningsverdenen. Det er en tilgang til planlægning og design, hvor man kobler brugernes og bygherrernes ønsker og krav med tilgængeligt, relevant og validt forskningsbaseret viden uden at give køb på egen bedste design praksis. Som landskabsarkitekt eller legepladsfirma har man naturligvis en hel del erfaring med materialer, projektering, sikkerhed, æstetik, evt. børns leg m.v. Bygherrer og brugere har til gengæld ofte en masse vigtig viden om det aktuelle sted. Det gælder dog om at holde sin viden ajour. Er det de bedste materialer, der bruges? Hvad vil børn i forskellige aldersgrupper helst lege med, og hvad med piger og drenge? Hvad skal institutionslegepladser kunne i forhold til offentlige legepladser? Hvis man som designer formår at koble disse tre aspekter ved legepladsdesign, vil man stå med et stærkt og velargumenteret design, som ikke kun er baseret på fornemmelser eller formodninger. Bygherrerens og brugernes ønsker og krav til, samt viden om det specifikke sted I forbindelse med ph.d.-projektet PlayLab Cph design og brug af offentlige legepladser i urbane grønne områder, blev der udviklet en fremgangsmåde til hvordan man som legepladsdesigner konkret kan bruge EBD: a) Først identificeres de potentielle brugeres udviklingsmæssige karakteristikker i forhold til alder og køn. Disse karakteristikker oversættes til funktionelle egenskaber, som legemiljøet skal tilbyde, så det tilfredsstiller børnenes udvikling og behov. b) Baseret på erfaring og legepladsforskning designes legepladsen så den tilbyder disse funktioner. Her skal man have fokus på funktionerne, f.eks. at noget skal være gyng-bart eller klatre-bart, fremfor straks at tænke i gynger og klatrestativ. Jo mere viden man har om forskellige fysiske elementers egenskaber i forbindelse med leg jo bedre. c) Hvert forslag analyseres og evalueres med spørgsmål, såsom om det lever op til bygherrens ønsker/krav, om hvilke sanser, der bliver stimuleret, om det er realistisk, og hvilke andre mulige funktioner der opstår, hvis vi kombinerer dette element med et andet? d) Hvis løsningen ikke er tilfredsstillende justeres og forbedres forslaget indtil den bedst mulige designløsning viser sig. Overvejelser om konteksten og det omgivende landskab skal naturligvis indgå under hele designprocessen. Hvor skal vi lege? / seminar marts

8 Copla Legeplads i Vigerslevparken, Kbh. Sammenhæng og attraktivitet Disse to aspekter ser ud til at have indflydelse på, om børnene gider lege med redskaberne eller ej. Der skal være en sammenhæng mellem de enkelte redskaber og mellem redskaber og landskab. Jo flere lag man formår at koble sammen, desto flere funktioner og sansestimuleringer kan barnet aktualisere og desto længere tid kan barnet holde legen i gang. Ligeledes er attraktionen vigtig, dvs. redskaber som er unikke, store eller særlige på en eller anden måde. Og hvis et af de store redskaber tilmed kan kobles til det omgivende landskab, så har man igen givet barnet flere muligheder for at udforske og lege, og for at danne en historie i legen, der kobler sig til helheden og ikke kun fragmenter. Eksempelvis ser enkle sandlegeområder ikke ud til at blive brugt i særligt stort omfang. Hvis man derimod kobler sandleg med andre elementer som f.eks. vand og forskellige konstruktioner, bliver legen mere alsidig og området bliver mere brugt. Vand kombineret med sand virker især tiltrækkende på drenge og fremmer derudover børnenes samarbejdsevne og interaktionen mellem børn uanset om de kender hinanden eller ej. Desuden giver det børnene lyst til at udforske, konstruere og lege rolleleg. Ved at tilføje fysiske konstruktioner til sandlegeområdet opstår der mindre rum i rummet, hvilket muliggør stilleleg, individuel leg, og leg i mindre grupper. Som designer skal man sørge for at placere elementerne således at både den vilde og stille leg kan foregå side om side. Sammen med eksempelvis platforme, som er placeret i sandet vil disse mindre rum give gode muligheder for både rolleleg og konstruktionsleg. Placerer man de fysiske elementer i et forløb, gerne koblet på de tilstødende legeområder omkring sandet, er der yderligere muligheder for at lege fangelege og jorden-er-giftig. Det vil også være med til at øge det fysiske aktivitetsniveau. Hvis elementerne samtidig udfordrer balancen, kan det være med til at tiltrække piger til legepladsen, hvilket gælder balanceleg i det hele taget. Der er også gode muligheder for et højere niveau for fysisk aktivitet på store legeredskaber, særligt hvis disse er koblet til det omgivende landskab, især bakket terræn. Bakker er i sig selv også en katalysator for fysisk aktivitet, men de bliver mere brugt, hvis de er koblet sammen med redskaberne. Børn i grupper enten venner, der kommer i fritiden eller børn i institutionsgrupper, bruger legepladsen anderledes end børn der kommer alene. Børn i grupper er langt mere mobile og inddrager omgivelserne i deres leg end de individuelle børn. Der sker en vekselvirkning mellem legeredskaber og omgivelser, eksempelvis i rolle- og regellege. Legeredskaberne kommer til at fungere som et velkendt helle, mens omgivelserne er mere farlige, der hvor man ikke rigtig ved hvad der sker. Derfor er omgivelserne vigtige at tænke med ind i designet af den offentlige legeplads i form af beplantning og terræn. Men eftersom de individuelle børn ikke kommer derud skal beplantnings- og terræn elementet også integreres i selve legepladsdesignet, så også de kan få glæde og gavn af dem. De landskabelige elementer ser også ud til at være vigtige for kønsfordelingen. Naturen er ikke kønskodet på samme måde, som visse redskaber kan have Hvor skal vi lege? / seminar marts

9 Copla Legeplads i Vigerslevparken, Kbh. tendens til at være det. Den kan fortolkes og afkodes på mange forskellige måder, ligesom selvfølgelig visse typer af redskaber kan det. Derfor er der flere piger, der opsøger legepladser, hvor der er en god integration mellem natur og redskaber frem for de legepladser, hvor legeredskaberne tager for meget fokus. Derudover er der hele aspektet med naturens positive indflydelse bl.a. på børns motoriske udvikling, fysiske aktivitetsniveau, og stressniveau. Men hvorfor skal der overhovedet være legeredskaber på den offentlige legeplads? Det skal der, fordi det er vigtigt, at der er en blanding af noget, der er velkendt og familiært og som oftest også virker tiltrækkende på børnene, og noget der er mere åbent for fortolkning og som kan inddrages på forskellig vis. Voksne brugere For mange børn er offentlige legepladser ikke tilgængelige uden følgeskab af en voksen. Man har også sædvanligvis set legepladser som udelukkende noget for børn. Men eftersom langt de fleste børn i dag kun ser deres forældre, når institutionen er lukket, så er der brug for noget kvalitetstid børn og forældre imellem i fritiden. PlayLab projektet viste, at forældre også kan komme til at kede sig på legepladsen og at det kan have indflydelse på hvor længe de gider være der med børnene. Især mødrene vil gerne socialisere mens de er på legepladsen. De er selvfølgelig til stede for børnene og hjælper, hvis der er behov, men samtidig er det fint, hvis de kan snakke med andre voksne, hvad enten de kender hinanden i forvejen eller ej. For at de to ting kan forenes, er det vigtigt at integrere opholdsmuligheder med legeområdet. En række bænke i kanten af legepladsen, hvor de voksne kan sidde og observere er ikke længere den optimale løsning. Fædre er ikke nær så socialiserende som mødre. De vil hellere være aktivt involveret i legen. Men hvis der ikke er noget, der appellerer til deres fantasi eller legelyst, så kan det have den negative effekt, at de går tidligere hjem. Og det går i sidste ende ud over børnene. Det der appellerer til fædrene ser ud til at være noget der understøtter muligheden for fangelege og rollelege. Da den offentlige legeplads på den måde er blevet byrum på linje med torvet og pladsen, er det vigtigt at skelne med daginstitutionslegepladsen og den offentlige legeplads. De skal ikke nødvendigvis kunne det samme. På den offentlige legeplads er det okay at voksne kan være mere med, så alle får en god oplevelse, kan være aktive, og have det sjovt sammen. Det er naturligvis en udfordring at skabe et sted, der appellerer til så bred en brugergruppe. Hvor skal vi lege? / seminar marts

10 BILAG vedr. legepladser i institutioner og skoler Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune: Retningslinier for indretning af legearealer 10 Barndommens Hvor skal vi lege? Land. / seminar Ragnhildgade marts 2013Kbh.

11 RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation

12 RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER I BØRNE OG UNGDOMSFORVALTNINGEN INTRODUKTION Skolernes og institutionernes udearealer er vigtige miljøer i børn og unges dagligdag. Udearealernes udformning og aktivitetsmuligheder har betydning for børnenes sociale, fysiske og mentale- sundhed og udvikling og præger deres trivsel og selvværd. For at skabe de bedst mulige legeområder inden for de rammer der bliver stillet til rådighed, har BUF udarbejdet et arbejdsredskab rettet mod projektledere, rådgivere, institutionledere og andre som involveres i renovering eller nyindretning af legeområder. Dette består af et sæt retningslinier, samt et vurderingsskema som skal være retningsgivende for indretning af lege- og opholdsarealer i Børne og Ungdomsforvaltningens daginstitutioner og skoler. MÅLSÆTNING Målsætningen for etablering og indretning af lege-og opholdsarealer, som udføres eller bestilles af Børne- og ungdomsforvaltningen er, at udformningen skal leve op til følgende udsagn: Legeområdet er børnenes frirum. Legeområdet skal give børnene andre muligheder for udfoldelse end de har inden døre. At lege udenfor skal være oplevelsesrigt og udfordrende, indbyde til eventyr, give plads til fantasien og opfi ndsomheden og give børn og voksne mulighed for at eksperimentere, skabe sine egne omgivelser sit eget sted. Legeområdet skal indrettes med rumlig variation så der skabes de bedst mulige rammer for børns leg og udvikling, her skal gives mulighed for mange forskellige aktiviteter. Både stille aktiviteter og den mere vilde leg. Legeområdet skal invitere til bevægelse og skal give børnene mange forskellige fysiske udfordringer. Indretningen skal udformes, så den udfordrer både grov- og fi nmotorikken. Legeområdet skal give børnene mulighed for møde acceptable risici som en del af et stimulerende, udfordrende og kontrolleret læringsmiljø. Legeområdet skal byde på naturoplevelser ved hjælp af beplantning, grønne legeområder (f. eks legekrat). Mulighed for oplevelse af årstidernes skiften. Mulighed for udforskning: Grave, fi nde dyr, dyrke have. Samt kontakt med elementerne (vand, ild, vind, jord). Børn erfarer med hele kroppen. Derfor skal legeområdet udformes så det taler til alle sanser. RETNINGSLINIER For bedst muligt at at sikre, at etableringen og renoveringen af udearealer tager højde for ovenstående målsætninger, er der udarbejdet nedenstående retningslinier med tilhørende vurderingsskema til legeområder som skal anvendes af projektleder mv. på de enkelte sager til vurdering af et eksisterende legeområde og ved planlægning af nyt. (Se bilag 1) Retningslinier og skema er opdelt i følgende hovedpunkter: 1. Organisering af legeområdet 2. Legemuligheder 3. Sanselighed og naturoplevelser Herunder følger en gennemgang af punkterne. 2

13 ORGANISERING AF LEGEOMRÅDET Legeområdets rumligheder Udearealet er et vigtigt pædagogisk rum, som skal skabe ramme for børns frie leg, for undersøgelser og erfaringer med naturen, såvel som mere regelbundne lege, samt voksenstyrede aktiviteter. Børnehavebørn leger typisk i mindre grupper på 2-4 børn Med alderen følger evnen til at overskue større grupper og lege mere organiserede lege, og grupperingerne vil da veksle mere i størrelse. Børnene vil ofte have brug for at defi nere deres legeområde og afgrænse sig i forhold til andre børn: Her leger vi. Derfor skal legearealet indrettes med mange rum i forskellige størrelser, så der er plads til både den frie leg i mindre grupper og fælles aktiviteter i større grupper. Legeområdet skal indrettes så det er inspirerende med variation i rumstørrelse og gode rumlige oplevelser. Gennem den gode planløsning sikres en optimal udnyttelse af pladsen med små og store klart defi nerede rum til både fællesaktiviteter og aktiviteter i mindre grupper. Det er endvidere vigtigt at der i legeområdets indretning gives mulighed for at være ude uanset vejret. Planløsningen skal tage højde for at der er behov for både stille områder, hvor der er mulighed for fordybelse og plads til de mere forsigtige børn. Samt områder hvor det er iorden at lege vilde lege. I planløsningen skal det sikres at disse ikke konfl ikter med hinanden. Den overordnede planløsning for legepladsområdet skal være langtidsholdbar. Der skal skabes gode rammer ved hjælp af beplantning og rumopdeling som tager højde for at der hen over tid skal være mulighed for at forandre aktiviteter samtidig med at organiseringen af udearealet stadig fungerer. Der skal i planlægningen tage udgangspunkt i stedets og kvaliteter: Hvad er vigtigt at bevare? Hvad kan vi tage udgangspunkt i? Er der i lokalområdet f. eks gode muligheder for f. eks boldspil, kan det være at det er noget andet der skal lægges vægt på i den nye legeplads. Drift og vedligehold Legeområdet skal indrettes under hensyntagen til driften. Der skal i valg af materialer tages højde for bæredygtighed i forhold til slid og holdbarhed, og i forhold til genanvendelighed. Den beplantning som anvendes skal være robust og egnet til børns leg. Beplantningen må ikke være for vedligeholdelseskrævende da driftsbudgetterne ofte er stramme. Der skal være tilstrækkeligt drænet så arealet ikke oversvømmes under regnskyl, der bør hvor det er muligt satses på permeable overfl ader således at der kan ske naturlig nedsivning. Ved at vælge bæredygtige og miljøvenlige materialer og beplantning, sikrer man at legepladsen får et mindre miljøbelastende fodaftryk. Børnene der leger på pladsen får ikke nødvendigvis direkte information om de enkelte tekniske løsninger, men oplever dem som en naturlig del af hverdagen. Sikkerhed Ved nyetablering af redskaber skal retningslinjerne i Legepladsstandarden DS/EN 1176, og DS/EN 1177 (nyeste revidering) overholdes. Standarderne beskriver de sikkerhedsregler som bør overholdes for nye legeredskaber og konstruktioner, herunder komponenter og byggeelementer, som børn kan lege med. Det at tage en risiko er et væsentligt element i legetilbud og i alle de miljøer hvor børn berettiget bruger tid på leg. Legetilbud skal give børn muligheden af for at møde acceptable risici som en del af et stimulerende, udfordrende og kontrolleret læringsmiljø. Man bør sigte mod at opretholde balancen mellem nødvendigheden af at frembyde risici og nødvendigheden af at beskytte børn mod at komme alvorligt til skade. Kommunens legepladsinspektører udarbejder legepladsrapporter for institutioner og skoler. Rapporterne kan give et vurderingsgrundlag for den nuværende sikkerhedstilstand og kan anvendes til at prioritere fremtidige tiltag på legearealet. 3

14 LEGEMULIGHEDER Legens rolle Legen er det centrale omdrejningspunkt, når udearealet skal indrettes og udformes. Børnenes legeverden har stor betydning for, om børnene befi nder sig godt. Kvaliteten af samvær og leg afhænger af om omgivelserne støtter eller forhindrer en leg i at udfolde sig. Børns adfærd og identitet præges og formes blandt andet af institutionens og skolens miljø. Legeområdet har en væsentlig funktion som et af de få steder, hvor børn kan mødes uden skemalagte aktiviteter og lege frit sammen. Gennem leg udvikles børns sociale, kognitive, følelsesmæssige og kreative evner. Forskellige legemiljøer En spændende legeplads har forskellige legemiljøer og legerum, som inspirerer til forskellige former for leg. Legeområdet skal give gode muligheder for at både store og små kan lege samtidig. Nogle legemiljøer er formet til bestemte formål, mens andre legemiljøer skaber rammer for at børnene kan udfolde egne ideer og fantasi. Det er vigtigt at skabe muligheder for at legepladsen kan forandre sig. At man kan bygge ting, eller indrette sig forskelligt fra dag til dag. Kropslig udfoldelse Legeområdet er en central ramme for børns mulighed for at udfolde sig kropsligt.. Børn har en naturlig glæde ved at bevæge sig, så længe det er sjovt og udfordrende. Legepladsen skal derfor være et kreativt, oplevelsesrigt og udfordrende miljø som motiverer til leg og bevægelse. F. eks kan den eneste adgangsvej til en platform være klatreknopper eller et klatretov. Der kan arbejdes med terrænet så der er gode bakker at løbe og og ned ad. De fysiske aktiviteter kan bygges ind i et legemiljø hvor det falder naturligt at være fysisk aktiv. SANSELIGHED OG NATUROPLEVELSER Til forskel fra inderummene er uderummet det sted hvor børnene har mulighed for daglig kontakt med natur og med årstidernes forandring. Naturoplevelser er vigtige i børnenes udvikling. Natur er levende og i forandring. Træerne vokser, smider bladene og får nye igen. Blomster og andre planter skifter størrelse, farve og duft. Græsunderlag, jord og grus absorberer regnvandet og skifter karakter fra hårdt til blødt. Sten bliver kolde og varme, tørre og våde i takt med vejrets skiften. Legearealet skal indrettes med gode materialer som stimulerer sanserne. Erfaringer med naturens elementer er en vigtig del af børns læring. Ved at grave i jorden, lege med vand, fi nde biller under en sten og have bål, tilegner børn sig vigtige erfaringer. BRUGERINDDRAGELSE I det omfang det er muligt bør børn pædagogisk personale og forældre inddrages i planlægning af legeområdet. Det er vigtigt at bringe den viden i spil, der allerede er omkring anvendelsen af et område, samt de ønsker der måtte være til områdets funktioner. På denne måde sikres at brugerne tager ejerskab til legeområdet og er med til at udvikle det og passe på det. BRUG AF LEGEPLADSVURDERINGSSKEMAET: Med udgangspunkt i ovenstående retningslinier gennemgår projektleder legepladsen punkt for punkt som beskrevet i legeplads skemaet. (se bilag 1) Der gives point fra 1-10 ud for hvert pkt under værdi herefter udregnes gennemsnittet i hver kategori og noteres i feltet total. hvor 1-3 er et udtryk for den dårligste værdi på skalaen med vurderinger som nedslidt, kedelig, trist, usammenhængende, uinspirerende, mangel på udfordringer. Derimod er vurderinger som gode udfordringer, frodig, harmonisk, sammenhængende, sanselig variation i den øvre del af skalaen på Målsætningen for etablering og indretning af lege-og opholdsarealer, som udføres eller bestilles af Børne- og Ungdomsforvaltningen er at der l i legepladsvurderingsskemaet opnås et minimum på 6 point. 4

15 Vurderingsskema for legeområder Der gives point fra 1-10 ud for hvert pkt under værdi herefter udregnes gennemsnittet i hver kategori og noteres i feltet total. 1-3 point: Lever ikke op til retningslinier, er ikke opfyldt eller i meget ringe grad opfyldt 3-5 point: Lever i ringe grad op til retningslinier 5-7 point: Lever i nogen grad op til retningslinier 7-10 point: Opfyldes i høj grad 1 Organisering af legeområdet Rum Sted Værdi Total Skala Rum i ere skala - store og små, tætte og åbne Muligheden for at opleve rum af skiftende størrelse, højde og format - rum med og uden loft - lukkede/afgrænsede rum - åbne rum Forløb Sammenhænge Variation Oplevelse Fortælling Hvad oplever man, når man bevæger sig gennem legepladsen? Retningsskift? Forskellige kig? Bevæger man sig igennem legeområder eller forbi dem? Funktionalitet Samlingssted - åbent og overskueligt - stort Delvist afgrænset rum - mellemskala Helt afgrænset rum - lille Steder til ophold Forløb, hvori man bevæger sig Andet : Terræn - bakker og lunker - oppe og nede Stier og køreveje - hurtig bevægelse - langsom bevægelse Visuel forbindelse - xpunkter - vertikal afgrænsning - horisontal afgrænsning Overgange (rum og funktioner imellem) - markeringer Andet : Bemærkning : Er der uheldige møder/overlap funktionerne imellem? Kan lege nde sted uden forstyrrelser, og uden at kon ikte med hinanden? Er legeområdet hensigtsmæssigt indrettet? F.eks: er cykelskuret tæt cykelområdet? Drift Vedligehold Udskiftning Beskæring Behandling mm. Andet : Flader Underlag Beplantning Terræninventar Andet:

16 Vurderingsskema for legeområder Legemuligheder 2 Funktioner Redskab Værdi Total Motorik og bruge kræfter Løbe, terrænvurdere, hoppe : bakke, sti, ade, niveauforskelle - kropssprog - kropsbevidsthed - øje / hånd koordination Ballancesans - kropssprog - kropsbevidsthed Boldspil : bane, ade Cykle : stier og baner Gynge Vippe Snurre Rutsje Rulle og trille Koordinere bevægelser og klatre op - lære sit mod at kende - højde - krydskoordinering Sociale fællesskaber og regler Rollelege - familielege - rim- og remselege - regellege mm. Skabelses og forandringslege - forme og forandre sine omgivelser. - udvikle noget sammen eller hver for sig - bygge, grave, lave, ændre, stable mm. Gå på line Klatre, kravle, krydsbevæg-else : tårn, net mm. Hænge, svinge : armgang, tov mm. Fælleslege : plads, ade, sti, forløb legehuse, hytter, halvtage, huler større legerekvisitter - skibe, borge og lign. ytbare/løse ting - bygge baner - bygge reder og huler - til rollelege Bygge, grave : sandområde Hælde, ytte, blande, lede, ændre : vand, dagligt eller lejlighedsvis Grave, røre, blande : graveområde Stable og bygge: brædder, bildæk, mælkekasser Foranderlige materialer : blade, halmballer, bær, nødder, grene Grillplads / bålsted Fred / alene steder - skjul - hule - gemmested - være i fred - være privat - alene eller sammen Spise og hvile - til både børn og voksne Skjul i bevoksningen Gemmesteder bagved skure, bygninger mm. Sidde : borde- og bænkeareal Drikke, afkøle, skylle : vandpost Læ og ly : for sol, regn og vind

17 Vurderingsskema for legeområder Sanselighed og naturoplevelser 3 Sans Mulighed Værdi Total Følesans - materialer Stimuleres med forskellige taktile oplevelser - med hånden - med fødderne - med kroppen Løse materialer : sten, grus, sand, is, jord, vand, frugter, bær, grene, blade mm. Faste materialer : sten, træ, metal, gummi Over ade og bearbejdning - strukturer Andet : Følesans - klima Vind Sol Nedbør Årstid Læ Ly Sol og varme Skygge og afkøling Foranderlighed - mulighed for skiftende brug henover året Andet: Høresans Toner og klange Naturlyde Materialitet / Tra kstøj Råben og skrigen Naturlyde : fuglekvidder, susen i beplantning, insekter mm. Underlag - som giver lyd, når man træder - rumlesten på kørestien Instrumenter Støj - tra k mm. - råben Andet : Synssans Stimuleres når vi ser på noget, der tiltaler os, vækker nysgerrighed, er nyt, spændende eller overraskende. Skønhed Belysning Detalje Farver Overraskelser Farver Kunsthåndværk - menneskeskabte ting Detaljerigdom Dyre- og insektliv Er stedet velholdt? Andet: Lugte- og smagssans Frugt Bær Blomster Urter Beplantning Spiselige frugter ell. bær Duftende beplantning Steder med dufte ell. lugte Andet :

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

www.cado.dk Telefon 70 22 26 28 E-mail mail@cado.dk

www.cado.dk Telefon 70 22 26 28 E-mail mail@cado.dk Tilbud til Rødvig Havn på maritim legeplads CADO Ideologi og mål: CADO arbejder for løsninger, der stimulerer børn og unges udvikling. CADO har et klart mål vi vil gennem unikke produkter og uderumsdesign

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO Ansøgning til Legepladspuljen for Åby Skole og SFO Begrundelse for ansøgningen Åby Skole er en skole i tre spor med 700 elever. Børnene kommer primært fra den del af Åbyhøj, der ligger syd for Silkeborg

Læs mere

LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM

LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM Artikel Schytte, Benny (2004). Legepladsen som pædagogisk rum. I publikationen Niels Bang Hansen m.fl., Udeområder. (Børneinstitutioner - Byggeri og indretning. Hæfte 5. Kroghs Forlag. LEGEPLADSEN SOM

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Grankoglen, Rødding Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Indhold Løsningen Om UNIQA s. 3 Grankoglen i dag s. 4-5 Skitse område s. 6 Projekt forslag s. 7-21 Økonomisk overblik s. 22 Værd

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Copla. Kompetencer & referencer

Copla. Kompetencer & referencer Kompetencer & referencer Kløverskolen - Sønderborg Indretning af gårdrum til udeundervisning. Med afsæt i et eksisterende lukket gårdrum har vi indrettet et udeundervisnings- rum som i princippet kan bruges

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Hvem er Uno Koncept A/S? Enestående sortiment Enestående rådgivning Enestående kvalitet Enestående service Uno håndplukker det bedste inden for gade-

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Legepladsen i Solbyen

Legepladsen i Solbyen Legepladsen i Solbyen opstod i sin tid på de sidste ubebyggede grunde. Legepladsen har været truet flere gange af byggeplaner men er ved fælles indsats fra beboerne i Solbyen blevet reddet. Legepladsen

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hvorfor ser legepladser ud som de gør?

Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Leg under nye former Konference om ny forskning i leg Gerlev Idrætshøjskole 8. november 2012, PhD-studerende Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen. Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen

Skole- og dagtilbudsafdelingen. Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen 1 Tilsyn med legepladser i dagplejehjem 2 Forord Alle børn skal kunne lege trygt på legepladserne i s dagpleje. Legepladserne skal derfor indrettes således, at der er mindst mulig risiko for, at børnene

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Fra børnehave... til idrætsbørnehave

Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave til idrætsbørnehave 3 Hvorfor etablere en idrætsbørnehave? 4 Den idrætspædagogiske metode 6 Aktiviteterne 8 De fysiske

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Videnskatalog : Børns inde- og udeleg. af Lars Kjær Larsen

Videnskatalog : Børns inde- og udeleg. af Lars Kjær Larsen Videnskatalog : Børns inde- og udeleg. af Lars Kjær Larsen Baggrund: I dokumentet University College Lillebælt i projekt Legende Innovation 1 hedder det bl.a. : Børn skal have gode rammer for at lege både

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

KOMMUNALE LEGEPLADSER PÅ OFFENTLIGE AREALER

KOMMUNALE LEGEPLADSER PÅ OFFENTLIGE AREALER FORSLAG TIL UDVIKLINGSPLAN FOR KOMMUNALE LEGEPLADSER PÅ OFFENTLIGE AREALER RISIKO FYSISK UDFOLDELSE RUM FANTASI FORDYBELSE SOCIALT SAMVÆR NATUROPLEVELSER Teknik & Miljø Højmarksvej 20 DK 6670 Holsted Telefon:

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

EGEN PRODUKTION I DANMARK

EGEN PRODUKTION I DANMARK LEGEPLADS Indhold Legeværdi, sikkerhed, fleksibilitet, udfordring, livsglæde og fantasi - Nøgleord i fokus hos Indu. Grønne områder og legepladser er vores hjemmebane med børn i centrum for optimale løsninger.

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Profil for Gandrup Idrætsdus

Profil for Gandrup Idrætsdus Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Konference for Idrætsdaginstitutioner for 0-6-årige. Lørdag den 17. marts 2012 kl. 09.30-16.30 Idrættens Hus i Brøndby

Konference for Idrætsdaginstitutioner for 0-6-årige. Lørdag den 17. marts 2012 kl. 09.30-16.30 Idrættens Hus i Brøndby Konference for Idrætsdaginstitutioner for 0-6-årige Lørdag den 17. marts 2012 kl. 09.30-16.30 Idrættens Hus i Brøndby PRAKTISKE OPLYSNINGER Igen i år har Danmarks Idræts-Forbund og VIA UC, Pædagoguddannelsen

Læs mere