GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL"

Transkript

1 GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

2 Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2 Energi 32 Energibehov 34 Energiformer 40 Energiforsyning 46 Energi og miljø 51 Cafe Geos: De tre slugters dæmning 56 KAPITEL 3 Fødevareproduktion og bæredygtihed 60 Naturgrundlaget 62 Landbrug og fiskeri 70 Bæredygtig udvikling 74 Mad i fremtiden 78 Cafe Geos: Kaffe 82

3 KAPITEL 4 Industri, handel og transport 86 Kina industrilandet i øst 88 Arbejdspladser og lokalisering 92 Transport og globalisering 97 Danmarks største erhvervsgruppe 106 Cafe Geos: Pirateri 108 KAPITEL 5 Rig og fattig 112 Ghana et fattigt land i Afrika 114 Hvornår er man fattig? 118 Udviklingsstrategier 124 Geografi og fattigdom 131 Cafe Geos: School for Life 134 KAPITEL 6 Internationale konflikter 138 Krig i Korea 140 Årsager til konflikter 143 Konfliktløsning 150 Fremtidens konflikter 154 Cafe Geos: Konflikter i Mellemøsten 158 Nyttige oplysninger 162 Stikord 169 Litteratur 172 Fotoliste 173

4 Sådan bruger du bogen Bogen har seks kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx råstoffer, energi eller konflikter. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er et billede og en kort indledende tekst, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige oplysninger Apartheidpolitik: Politisk system, hvor grupper af forskellige racer holdes adskilt. Mineralske råstoffer: Bjergarter, der indeholder et eller flere mineraler i så høje koncentrationer, at det kan betale sig at udnytte dem. Nyttige oplysninger Her får du forklaret de svære ord. De nyttige oplysninger er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige oplysninger. Pipelines Det er ofte nødvendigt at transportere olie og naturgas over lange afstande. På havet sker det med tankskibe. På landjorden sker det ofte gennem de meget effektive pipelines. Dvs. lange rør, som fx olien kan løbe i. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting eller får fortalt en god histoire. 4

5 Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler eller ændrer sig. Det kan fx vise, hvordan erhversfordelingen kan udvikle sig. Fotos og illustrationer De mange fotos og illustrationer viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort forklarende tekst fortæller om det enkelte foto. Aktiviteter Hvert kapitel har tilknyttet et antal aktiviteter, som oftest kan udføres i fællesskab. Cafe Geos Alle kapitler afsluttes med en lidt anderledes og selvstændig artikel om et spændende emne, der knytter sig til kapitlet. Det ved du nu om Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, hvad I nu ved efter at have læst kapitlet Prøv dig selv Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan I bruge siden Prøv dig selv. 5

6 KAPITEL 1

7 Råstoffer GULD I SYDAFRIKA RÅSTOFDANNELSE VAND SOM RÅSTOF RÅSTOFFER I FREMTIDEN CAFE GEOS: MINEULYKKER Råstoffer er naturligt forekommende materialer, der kan udnyttes med økonomisk fordel. Råstoffer kan være mange forskellige ting, fx vand, grus, ler, olie, kul, jern og guld. Råstofferne deles op i to hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer. Vand er Jordens vigtigste råstof. Hvis ikke der er adgang til vand, er der ikke mulighed for liv. Vandresurserne er meget ujævnt fordelt på Jorden. I nogle lande, som fx Danmark, har vi grundvand af fin kvalitet. I andre lande er vand en direkte mangelvare, og det forventes, at flere lande løber tør for drikkevand inden for en overskuelig fremtid. Jordens råstoffer forbruges. Der søges hele tiden efter nye tilgængelige, men på et tidspunkt vil nogle råstoffer slippe op. Hvad er et råstof? Hvorfra og hvordan henter vi råstoffer? Hvilke problemer giver det at udnytte og forbruge råstoffer? Hvilke råstoffer kan blive værdifulde i fremtiden? Hvilken betydning har vand som råstof? 7

8 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Verdens dybeste guldmine Guldminearbejderne arbejder i 50 graders varme næsten 3 km under jordoverfladen i verdens dybeste guldmine i Sydafrika. Guld i Sydafrika Længst mod syd i Afrika ligger Sydafrika. Sydafrika er næsten 30 gange så stort som Danmark, men der bor kun ca. syv gange så mange mennesker. Landet kan geografisk inddeles i tre forskellige regioner. Der er et fugtigt og varmt område langs med kysten, hvor der bl.a. dyr kes forskellige landbrugsprodukter med hovedvægten på sukkerrør og vin. Et område i den indre del af landet ligger højt, hvor der bl.a. dyr - kes korn og majs. Desuden er der store farme med kvæg og får. Endelig er der et stort område omkring hovedstaden Pretoria, som er centrum for landets industrier og her specielt mineindustrien. Apartheid Sydafrikas historie er præget af mange krige og uroligheder. Landet er samtidig kendt eller berygtet for dets apartheidpolitik, hvor man holdt sorte og hvide adskilt. De sorte havde 8

9 KAPITEL 1 RÅSTOFFER meget få rettigheder. Formelt er apartheidpolitikken væk, men sporene af den findes stadig. I dag er det som udgangspunkt stadig de få hvide, der er de rige, mens de fattige skal findes blandt de sorte. Mineralske råstoffer Sydafrika er rig på mange forskellige råstoffer. Landet har både energiråstoffer, som fx kul, og mange mineralske råstoffer som guld, krom og jern. Overalt i landet findes der miner, og som det kan ses på kortet, findes de fleste miner mod nordøst omkring Pretoria. Sydafrika har altid været førende i verden i forhold til produktion af guld og diamanter, men i landet findes også store mængder af metallerne mangan, jern og kobber. Guld Sydafrika er kendt for landets produktion af guld. For 50 år siden var Sydafrika verdens største producent af guld. I dag er der kommet mange flere lande til, og Sydafrika indtager i dag 4. pladsen efter Kina, Australien og USA. Omkring halvdelen af det guld, der fremstilles, bliver brugt til smykker, men guld anvendes også forskellige steder i industrien. Guld er en bedre elektrisk leder end kobber og benyttes derfor ofte i fx elektronikindustrien. Kopiark 1.1 og 1.2 Sydafrika 2012 Hovedstad: Pretoria Indbyggertal: 48,8 mio. Areal: km 2 Nyttige oplysninger Apartheidpolitik: Politisk system, hvor grupper af forskellige racer holdes adskilt. Mineralske råstoffer: Bjergarter, der indeholder et eller flere mineraler i så høje koncentrationer, at det kan betale sig at udnytte dem. Mangan: Metal, som blandet med jern giver rustfrit stål. Mineområderne i Sydafrika De vigtigste mineområder findes i landets nordøstlige del. Kilde: Department of Environmental Affairs and Tourisme. 9

10 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Guld - hvad er det? Hvis man googler guld på internettet, får man mere end 32 millioner henvisninger. Gå på jagt efter oplysninger om guld. Du skal finde svar på: Hvad er den kemiske betegnelse for guld? Hvad er gulds densitet? Hvad betyder karat? Hvad anvendes guld til? Hvad koster guld? Hvad bestemmer prisen på guld? Hvilke ti lande i verden producerer mest guld? AKTIVITET Hvilke overraskende informationer fandt du, da du søgte informationer om guld? Præsenter disse for de andre i klassen. Udvinding af guld Guld findes i mindre mængder i forskellige typer af bjergarter. En bjergart, som indeholder et metal, kaldes for en malm. Guld malm består hovedsagelig af mineralet kvarts. Guld er et dyrt metal, og derfor skal der ikke være ret meget guld i malm, før det kan betale sig at udnytte det. Guldmalm Guldet ses tydeligt i malmen, der hovedsageligt består af det lyse mineral kvarts. Når malmen er gravet frem, knuses den. For at frigøre guldet tilsættes giftige kemikalier, bl.a. kviksølv og cyanid. Man søger derfor efter alternative metoder til at frigøre guldet, for at undgå de giftige kemikalier. Åbne miner Når råstoffer skal hentes frem fra jorden, kan det ske på to forskellige måder. Enten graves åbne miner, hvor råstoffet hentes direkte, eller også laver man minegange under jordoverfladen, for på den måde at bryde råstoffet. Som billedet i starten af kapitlet viser, laver de åbne miner store sår i landskabet, og meget natur bliver ødelagt. Typisk ligger råstoffer under et tykt dæklag, som først skal graves væk, inden man kommer til de lag, hvor råstofferne findes. 10

11 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Faxe kalkbrud på Sjælland Kalken blev dannet på bunden af et hav for 63 millioner år siden. Det bruges til mange forskellige formål som fx jordbrugskalk. Nyttige oplysninger Malm: Et mineralsk råstof, som det kan betale sig at udnytte, fx jernmalm. Kvarts: Hårdt mineral med formlen SiO 2, som findes i mange forskellige bjergarter. Strandsand er næsten ren kvarts. Mineraler: Kemiske forbindelser af et eller flere grundstoffer. Alle bjergarters byggesten. Det samme kan ses i Danmark. Ved Faxe på Sjælland findes der fx store åbne miner, hvor der er gravet kalk. På øen Fur i Lim - fjorden har man, i bogstavelig forstand, været ved at grave hele den nordlige del af øen væk i jagten på molér. I Danmark er man opmærksom på disse problemer, og fx på Fur har man sat grænser for, hvor meget der må graves væk. Åbne miner: Åbne huller i landskabet, hvor der brydes mineralske råstoffer. Molér: En blanding af ler og kalkskaller, aflejret på havbunden. Molér anvendes bl.a. til kattegrus. I Danmark findes molér kun på Fur og naboøen Mors. Lukkede miner: Miner med gange under jorden, hvor der brydes mineralske råstoffer. Sådan er det ikke i alle lande. Specielt i ulande sættes udvindin - gen af råstoffer i første række, foran naturinteresser. Det handler om at få udvundet og solgt så meget som muligt, så der kan blive penge til at udvikle landet. Det er dog ikke altid landet selv, der tjener de fleste penge på minedriften, men derimod store udenlandske firmaer, som ofte driver minerne. Arbejdsmiljø Ved at anvende lukkede miner skabes der ikke så store sår i landskabet, men det opgravede materiale skal bearbejdes på jordoverfladen, og derfor ligger der typisk store bjerge af opgravet materialer i mineområderne. Råstofudvinding har konsekvenser for naturen, og både brydningen og forarbejdningen kan have store omkostninger for de personer, der arbejder i minerne. Arbejdet i minegangene er farligt, og hvert år sker der mange sammenstyrtningsulykker, hvor minearbejdere mister livet. I forarbejdningsprocesserne anvendes tit produkter, som er farlige både for mennesker og natur. Minearbejdere i Sydafrika En mine er en farlig arbejdsplads. Minearbejderne er udsat for varme, støv, giftige luftarter og ikke mindst faren for sammenstyrtninger. 11

12 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Bauxitmine i Venezuela Bauxit anvendes til fremstilling af aluminium. Det brydes ofte i store åbne miner. The Gold Rush Mange steder i verden har fundet af guld skabt store omvæltninger på kort tid. Mest berømt er den amerikanske Guldfeber eller Gold Rush, som den også kaldes. I staten Californien, på den amerikanske vestkyst, fandt James W. Marshall i 1848 små guldklumper direkte på jorden. Lynhurtigt blev denne nyhed spredt, og folk fra alle dele af Amerika, og for den sags skyld resten af verden, hastede mod Californien. Guldfeberen var startet. Efterhånden udviklede man bedre teknikker til at finde de små guldklumper, samtidig med at der blev bygget simple miner. Guldfeberen fik stor betydning for området. I 1846 boede der kun 200 indbyggere i San Francisco, men byen voksede eksplosivt, således at den i 1852 havde indbyggere. Guldfeberen havde også en bagside. Cali fornien var oprindelig befolket af indianere, og man mener, at over blev fordrevet eller dræbt under guldfeberen. Råstofdannelse De mineralske råstoffer er dannet ved geologiske og kemiske pro cesser, som har fundet sted gennem hele Jordens historie. Der er forskel på, om råstofferne er dannet ved høj eller ved lav temperatur. Råstoffer, der er dannet ved høj temperatur, stammer fra tid li - gere tiders vulkanske aktivitet. Råstoffer, der er dannet ved lav temperatur, stammer fra forvitring eller aflejring. Når en magma størkner, vil der kun ne koncentreres metaller i den størknede magma. Disse me taller kan så senere udvindes. Nogle metaller kan, i forbindelse med vulkanudbrud, blandes op med varmt vand og på denne måde trænge ind i revner og sprækker. Det er fx sådan, de sydafrikanske guldårer er dannet. Guldgravere Mange millioner år efter, at en vulkan er dannet, kan den nedbrydes gennem erosion af vind og vejr. Således kan metallerne måske blive synlige og ses med det blotte øje. Det var denne form for guld, de gamle guldgravere fandt ved at vaske guld ved flodbredden. Når man vasker guld, udnytter man, at guld er tungere end sand og derfor vil falde til bunds. I dag vaskes der stadig guld enkelte steder på store anlæg i bl.a. Alaska. 12

13 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Mineralske råstoffer i verden Kortet viser de vigtigste malmforekomster i verden. Af de man - ge malme fremstilles der forskellige metaller. De vigtigste metaller i verden er guld, jern, nikkel, kobber, zink og aluminium. Aluminium findes dog ikke direkte som malm, men udvindes af bauxit. Bauxit er meget almindeligt i jorden i tropiske områder. Priser på malm Verdens råstoffer ligger spredt over hele Jorden, og der ledes hele tiden efter nye forekomster. I jagten på råstoffer er der flere ting, der skal tages hensyn til. Malmen skal indeholde så meget metal, at det kan betale sig at udvinde det. Der skal være transportmuligheder, således at malmen kan fragtes til forarbejdning. Verdenskort over råstoffer Kortet viser, at der, foruden guld, også findes diamanter i Sydafrika. Nyttige oplysninger Magma: Smeltet stenmasse under jordens overflade. Guldåre: Område i en bjergart, hvor der findes guld. Bauxit: Tropisk jordart (bjergart), som indeholder aluminium. Der er stor forskel på metalpriserne, og det må således godt koste mere at bryde guldmalm end det koster at bryde jernmalm. Kopiark 1.3 og

14 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Toyota Prius En af de første hybridbiler der er blevet udbredt over hele verden. Bilen har både en benzin- og en el-motor. Isal Aluminium Hvis man kommer med fly til Island og kører ind til hovedstaden Reykjavik, kører man tæt forbi en af Islands største virksomheder, Isal Aluminium. På virksomheden fremstilles aluminium ud fra mineralet bauxit. Bauxit indeholder aluminium og findes i jorden i de tropiske områder, og det findes derfor ikke i Island. Al bauxit sejles til Island, hvor produktionen af aluminium foregår. Fremstilling af aluminium sker ved elektrolyse. Elektrolyseprocessen kræver meget strøm, og det har man i Island. Strømmen fremstilles i Island i høj grad ved hjælp af geotermisk energi fra undergrunden, og derfor er den islandske strøm meget billig og ikke forurenende. Isal Aluminium er et eksempel på, at fx billig energi kan være bestemmende for, hvor en virksomhed placeres. Andre metaller Mens jern, kobber og aluminium er kendte metaller, findes der mange andre mindre kendte metaller, som er nødvendige i den moderne industri. Specielt i fremstillingen af vindmøller og moderne elektroniske produkter som fx mobiltelefoner og fladskærme. Det gælder fx metallerne lanthan og neodym. Lanthan bruges til fremstilling af batterier, mens neodym anvendes til magneter. I en miljøvenlig hybridbil, som fx en Toyota Prius, findes der således 1 kg neodym og 10 kg lanthan. Sjældne jordarter Lanthan og neodym tilhører den gruppe af mineraler, som findes i forbindelse med sjældne jordarter. I virkeligheden er jordarterne, der indeholder disse mineraler, ikke særligt sjældne, men mineralerne er svære at udvinde. Mange af mineralerne kommer i dag fra Kina, da den billige arbejdskraft her betyder, at det kan betale sig at udvinde mineralerne. Den moderne industri er afhængig af de sjældne mineraler, og der efterforskes massivt i at finde flere af disse forekomster. 14

15 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Råstofjagt på havbunden På et eller andet tidspunkt vil de forskellige råstoffer på Jorden være opbrugt. Derfor foregår jagten på resurser ikke bare på land, men også på havbunden. Det har været kendt i over hundrede år, at der på havbunden findes knolde, der indeholder metaller, som kan udnyttes. Knol - dene findes især på store dybder, hvorfor det endnu ikke har været en økonomisk fordel at udnytte dem. Da et af metallerne i disse knolde er mangan, har man kaldt disse klumper for manganknolde eller mangannoduler. I virkeligheden indeholder knoldene mange andre metaller som fx kobber og nikkel. I nogle områder er kobberkoncentrationen i manganknoldene dobbelt så stor som i kobbermalm på landjorden. Manganknoldene ligger halvt nedgravet i havbunden og vokser ganske langsomt, da de mineraler, der er opløst i havvandet, samler sig på knoldene. Man regner med, at de kan vokse med en centimeter på en million år, og at der findes 500 milliarder tons manganknolde fordelt på havbunden. Black smokers Havvandet får tilført mineralerne fra floder, der løber ud i havet, eller fra undersøiske kilder, de såkaldte black smokers, sorte skorstene. Manganknolde Manganknolde fotograferet i en dybde på godt fem kilometer på bunden af Nordatlanten. Nyttige oplysninger Hybridbil: En bil, som kører på flere forskellige slags brændstof, fx benzin og strøm. Elektrolyse: Kemisk proces, hvor man ved hjælp af elektricitet kan adskille stoffer. Sjældne jordarter: En fælles betegnelse for en række jordarter (bjergarter), som indeholder forskellige mindre kendte metaller, fx neodym og lanthan. Manganknolde: Knolde på havbunden, som indeholder forskellige mineralske råstoffer bl.a mangan og kobber. Kaldes også mangannoduler. Black smokers: Varm kilde på havbunden, hvor der udstrømmer mineraler opløst i varmt vand. Black smokers Dybt nede på bunden af Stillehavet står de såkaldte black smokers. Magma fra Jordens indre varmer vandet op til over 100 grader. Derved opløses forskellige mineraler. På grund af det store tryk koger vandet ikke. Når det varme vand strømmer ud, opstår de karakteristiske skorstene. Vandet afkøles, og mineralerne bundfældes. 15

16 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Nyttige oplysninger Konstruktive pladegrænser: De steder på Jorden, hvor de tektoniske plader bevæger sig fra hinanden. Myremalm: Rustrød jordart i Vestjylland, som indeholder meget jern. Black smokers findes i områder langs med de konstruktive pladegrænser, som fx omkring Den Midtatlantiske Ryg midt i Atlanterhavet. Varmen fra undergrunden opvarmer vandet, som igen opløser de forskellige mineraler. Når vandet afkøles, afsættes mineralerne på fx manganknoldene. Råstoffer i Danmark Mange tænker ikke på Danmark som et land, hvor der findes rå stoffer. Ikke desto mindre findes der flere forskellige råstoffer i Danmark, fx kalk, salt og molér. Danmark har altid udnyttet de mineralske råstoffer. Tilbage i stenalderen benyttede man flint, da den var særdeles velegnet til fremstilling af redskaber. I det nordlige Jylland havde man regulære flintminer, og flinten fra Jylland var noget af det første, Danmark solgte til udlandet. I jernalderen udvandt man jern af myremalm, som er en jordart, der kan findes mange steder i Vestjylland. Senere blev der gra vet kalk i lukkede miner ved Mønsted og Daubjerg i Jylland. Moseløkke stenbrud på Bornholm Stenbruddet er åbent for publikum, og der er indrettet et lille museum, hvor man bl.a. kan prøve at hugge i granit. Der brydes stadig granit til specielle formål. Granitblokken midt i billedet blev sprængt af i foråret Imidlertid har ekstreme regnmængder fyldt stenbruddet med vand, så den videre forarbejdning må vente. I klipperne på Bornholm blev der brudt forskellige typer af granit, som blev anvendt til mange forskellige for mål, fx brosten og kantsten. Der findes stadig meget granit på Born holm, men bryd ningen er næsten stoppet, da det er billigere at købe granitten i udlandet. I Danmark findes der ikke længere lukkede miner. De mineralske råstoffer, man bryder i dag, hentes udelukkende i åbne brud. Ved Ålborg brydes kalk, som anvendes til cementproduktion, ved Mariager og på Læsø udvindes salt, på Fur graver man molér, ved Fakse udvindes kalk, og mange steder i Danmark graves der sand og grus. Kopiark 1.5 Råstoffer i Grønland I Grønland har det længe været kendt, at der findes mange forskellige mineralske råstoffer. Igennem mere end 100 år er der fx blevet brudt kryolit, som engang blev brugt i aluminiumsproduktionen. Bl.a. blev der leveret meget kryolit til Isal Aluminium i Island. Kryolitminen er ikke længere i drift, da efterspørgslen på 16

17 KAPITEL 1 RÅSTOFFER AKTIVITET Råstoffer omkring dig Undersøg, om der er råstoffer i din kommune. Du skal bruge et kort over din kommune i målestoksforholdet 1: Se på kortet og led efter ler-, sand-, grus- eller kalkgrave. Udvindes der råstoffer i din kommune? og hvis der gør hvilke? Forklar, hvordan råstofferne i din kommune er dannet. Er der problemer med at udnytte disse råstoffer? Aktiviteten kan også laves på computeren, hvis det på din kommunes hjemmeside er muligt at finde et GIS-kort over råstofferne. kryolit er faldet meget. I aluminiumsproduktionen anvendes nu kunstigt fremstillet kryolit. I Grønland arbejdes der hele tiden på at finde nye råstoffer. Man ved med sikkerhed, at der i Grønland findes bly, diamanter, guld, jern, kobber, neodym, olie, platin og sølv. Imidlertid er der store problemer med at udnytte resurserne i Grønland. For det første ligger mange af forekomsterne i utilgængelige områder uden veje, havne osv. For det andet har Grønland et meget barskt klima, hvilket gør arbejdsforholdene svære. For det tredje har man i Grønland en meget sårbar natur, som der skal tages hensyn til. Selv om problemerne kan være store, er brydning dog mulig, hvis man vil. Dette kræver imidlertid mange penge. Så for at få udgifterne dækket, kræver det, at råstofferne har en høj værdi. Måske netop derfor er det i øjeblikket brydningen af guldmalm, der har den største interesse. Der er fundet mange guldforekomster i Grønland, og i 2004 åbnede man i Nalunaq i Sydgrønland en guldmine. Guld i Grønland I Nalunaq minen ved Nanortalik gøres der klar til sprængning. Netop brydningen af guld ved Nalunaq blev kendt af de fleste danskere, da det blev offenliggjort, at Kronprins Frederik og Kron prinsesse Marys vielsesringe netop er lavet af guld fra Nalunaq. 17

18 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Vand som råstof Nyttige oplysninger Grundvand: Vand, der ligger under jordoverfladen og fylder alle hulrum ud. Vand er livsvigtigt for både planter, dyr og mennesker. Kort sagt: Uden vand intet liv. Vandet er Jordens vigtigste resurse. Jordens godt syv milliarder mennesker forbruger meget vand, og med den stadig voksende befolkning vil der blive brug for endnu mere vand. I Danmark har vi vand nok. Her falder der rigeligt med nedbør, og vandet opmagasineres i vores grundvand. Vandmangel Helt anderledes er situationen i andre lande. Man regner med, at ørkenstaten Yemen vil være det første land i verden, der løber tør for drikkevand. FN forudsiger, at det allerede sker i Efter Yemen forventer man, at det er Cypern, og her efter vil det være store lande som Kina og Indien, der løber tør for vand. I fremtiden må man forvente, at der blive kamp om denne livsvigtige resurse. Vand på Jorden Vand anvendes på mange forskellige måder. I husholdningerne bruges der vand, men også i landbruget og industrien anvendes meget vand. Selv om Jorden kaldes den Blå Planet, er det kun en begrænset del af vandet på Jorden, der direkte kan anvendes. Kamp om vand I et fattigt boligområde i Dhaka i Bangladesh er der kamp for at få fat i den smule vand, der er tilgængeligt. 18

19 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Det meste af vandet på Jorden er saltvand, mens kun ca. 3 % er ferskvand. Dertil kommer, at 75 % ferskvand er bundet i is rundt omkring på Jorden, specielt i de polare områder. Vand findes over hele Jorden. Men mængden af vand er meget ulige fordelt. I Danmark er det meget let at få rent vand, da man jo bare skal åbne for vandhanen. I vandfattige lande skal man ofte gå flere kilometer for at få vand. Etiopisk pige henter vand På grund af tørke er mange kilder i Etiopien udtørret, og befolkningen må gå flere kilometer for at hente drikkevand. Hvor meget vand, der er tilgængeligt i et land, er bestemt af flere ting. Først og fremmest har nedbøren betydning. Nedbør kan enten strømme væk eller trænge ned i jorden. I byerne strømmer vandet væk gennem kloakkerne. På et eller andet tidspunkt løber kloakvandet ud i en å eller flod, for til sidst at ende i havet. Noget af det vand, der trænger ned igen nem jorden, danner grundvandet. I områder, hvor der bruges mere vand, end der tilføres, vil vandet på et tidspunkt slippe op. 19

20 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Hvor meget vand bruger I derhjemme? I alle huse er der en vandmåler. Prøv igennem en eller to måneder at aflæse måleren hver uge. Hvor meget vand bruger jeres familie hver uge? Hvem bruger mest i klassen? Hvorfor? AKTIVITET Hvad bruges vandet til? Diskutér hvad I bruger vandet til. Hvad kan du gøre for at spare på vandet? Hvad koster det vand, I bruger i familien på et år? en måned? en uge? en dag? Vandforurening Et andet meget væsentligt problem er forurening. Selv om vand er tilgængeligt, skal vandet også have en vis kvalitet, for at det kan bruges som drikkevand. Forurenet vand er skyld i mange sundhedsmæssige problemer i ulande. Dette problem har et tid - ligere dansk firma fundet en løsning på. Firmaet har opfundet et sugerør, som renser vandet gennem nogle filtre. Ved at suge vandet gennem røret bliver vandet renset og kan drikkes. Lifestraw Afrikansk dreng drikker vand gennem Lifestraw og undgår derved at drikke forurenet vand. I Danmark skal vi også tænke på forureningen. Det danske grundvand er mange steder forurenet, hvilket kan få stor betydning for kommende generationer. I det danske landbrug anvendes store mængder kunstgødning og sprøjtemidler, og de stoffer, der ikke bliver optaget af planterne, siver ned i grundvandet. Grundvand Når det regner, løber meget vand ud i søer og åer, men langt det meste siver ned i jorden og danner grundvand. Selv om det ikke umiddelbart er til at se, er jorden opbygget af jordpartikler med luft imellem. Når alle disse hulrum er fyldt op med vand, taler man om grundvand. 20

21 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Vand omkring Kilimanjaro Kilimanjaro ligger i Afrika på grænsen mellem Kenya og Tanzania. Kilimanjaro er en vulkan og Afrikas højeste bjerg. Bjerget har stor betydning for de folk, der bor i området. På toppen af det 5895 m høje bjerg ligger der sne og is. Da klimaet bliver varmere overalt på Jorden, og dermed også på Kilimanjaro, er denne sne efterhånden ved at forsvinde. En stor del af sneen er meget gammel og har gennem flere tusinde år forsynet området ved foden af bjerget med vand. Smeltevandet har dannet kilder, men disse kilder er ved at udtørre. Vandet fra bjerget bruges af bønderne til vanding af kaffeplantager og ikke mindst til drikkevand. Det område, eller den linje, hvor hulrummene blive fyldt med vand, kaldes grundvandsspejlet. Grundvandsspejlet ligger ikke lige højt over alt. I Danmark er der påvist grundvand ned til 10 km s dybde, men så snart man når ca. 700 m ned, aftager mængden af vand betydeligt. Det vand, vi bruger i Danmark, hentes fra grundvandet. Man borer kort og godt et hul ned til grundvandet, hvorefter man kan hente vandet op. Nogle steder, som fx ved Brande i Jylland, er vandet af særlig god kvalitet, og her henter man vandet op for at sælge det på flaske. Det er påvist, at både plante- og dyrelivet omkring bjerget har ændret sig, da vandforsyningen ikke er så god som tidligere. Ingen ved, hvad der vil ske i fremtiden. Nyttige oplysninger Kunstgødning: Kunstigt fremstillet plantenæringsstoffer. Sprøjtemidler: Giftmidler, som anvendes mod skadedyr på markerne. Grundvandsspejl: Den højde, grundvandet står i. Er meget forskellig fra område til område. Vandets kredsløb Vandets kredsløb er et af de store stofkredsløb på Jorden. Vand findes på Jorden i alle tre tilstandsformer som damp, flydende vand og is. Ved hjælp af energitilstrømningen fra Solen veksles der hele tiden mellem de tre tilstandsformer. Fra havet sker der en fordampning. Der dannes skyer, og disse skyer kan give nedbør. Nedbøren kan falde som regn eller sne, helt afhængig af temperaturen. På Jorden vil vandet blive optaget af planterne, danne grundvand eller strømme tilbage til havet. Kredsløbet er sluttet. 21

22 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Fordampning Vandets kredsløb Solens energi er drivkraften i vandets kredsløb. Nedbør Fordampning Løber bort fra jordoverfladen Grundvandsspejlet Nedsivning Grundvand Brønd Nyttige oplysninger Isens hovedopholdslinje: En linje ned igennem Jylland, som viser isens største udbredelse under sidste istid. Der dannes hele tiden nyt grundvand. Grundvandsdannelsen er afhængig af to ting: 1) Hvor meget det regner og 2) Hvor let vandet siver ned i jorden. I Danmark regner det ikke lige meget overalt. Specielt i Jylland regner det mere, end det gør på Fyn og Sjælland. Der tilføres derfor mere vand i Jylland. Årstiderne har også en betydning. Om vinteren dannes der mere grundvand end om sommeren. Det skyldes delvist mængden af nedbør, men også temperaturen, da fordampningen er størst om sommeren. Hvor let vandet kan sive ned afhænger helt af, hvordan jorden er opbygget. I områderne i Jylland vest for isens hovedopholdslinje er jorden meget sandet, og derfor siver vandet let igennem. Øst for hovedopholdslinjen er jorden mere leret (morænejord), så en stor del af vandet strømmer af, inden resten siver ned. Sam tidig hænger vandpartiklerne bedre fast i morænejorden, hvorfor det ikke siver så hurtigt ned. Man regner med, at der i Jylland dannes mm grundvand hvert år, mens der på Sjælland kun dannes ca. 100 mm. Da der samtidig bor flere mennesker på Sjælland, betyder det, at der nogle steder er underskud af vand. Specielt i Københavnsområdet er man nødt til at hente grundvand langt fra byen, og i varme sommerperioder kan det være nødvendigt at supplere med renset søvand. Kopiark 1.6 og

23 KAPITEL 1 RÅSTOFFER Råstoffer i fremtiden Befolkningstallet på Jorden stiger støt, hvilket øger forbruget af mineralske råstoffer. I mange tidligere ulande er der fart på udviklingen, og i folkerige stater som Kina og Indien er der en voksende middelklasse, der kræver flere og flere goder som fx biler. På et tidspunkt vil der ikke være råstoffer nok til at producere dis se biler, og vi kan være nødt til at tænke meget mere bæredygtigt og udnytte råstofferne bedre for at kunne fortsætte produktionen. Genbrug af råstoffer Der er enighed om, at genbrug er en af de bedste måder til at nedsætte forbruget af råstoffer på. I et veludviklet land som Danmark er vi langt fremme med at genbruge forskellige råstoffer. Ting smides væk, men en meget stor del genbruges. Tidligere besøgte man lossepladsen når noget skulle smides væk. I dag tager man turen til genbrugspladsen. På genbrugspladsen deles affaldet i tre grupper: Affald der kan genbruges. Affald der kan brændes. Affald der skal deponeres. At affald skal deponeres, betyder, at affaldet placeres på beskyttede lossepladser. Så lossepladser findes altså endnu. Genbrugspladsen På genbrugspladsen sorteres affaldet, så det er muligt at genbruge det. Jern kommer i én container og bliver smeltet om til nyt jern. Papir kommer i en anden container og bruges til fremstilling af nyt papir. Sodavands- og øldåser, som er lavet af aluminium, kommer i en tredje container og bliver blandet med nyt aluminium til fremstillingen af nye dåser. Endelig kom - mer træ og andet brændbart i containere, som bliver kørt til for brændingsanlæg, hvor det bliver anvendt til produktion af varme og strøm. Losseplads ved Faxe Selv om vi i Danmark er gode til at genbruge affald, er der stadig en del, der ender på lossepladsen. Der er streng kontrol med lossepladserne, så der ikke kommer giftige stoffer ud i naturen. I Danmark produceres der over 15 millioner tons affald hvert år, men ved at sortere grundigt kan affald blive værdifuldt. Det betyder, at affald kan sælges. I dag eksporterer vi faktisk træaffald til Tyskland, hvor det anvendes i kraftværker. 23

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5 August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Det her arbejde er ikke godt, men mine forældre er døde, og jeg går ikke i skole. Jeg bliver nødt til at tjene penge.

Det her arbejde er ikke godt, men mine forældre er døde, og jeg går ikke i skole. Jeg bliver nødt til at tjene penge. «Det her arbejde er ikke godt, men mine forældre er døde, og jeg går ikke i skole. Jeg bliver nødt til at tjene penge. We Care Vi er en hjælpeorganisation, som hjælper de fattige og udsatte børn og unge,

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Turen går til Myanmar

Turen går til Myanmar Turen går til Myanmar kap 1 Sophie og Mads sidder i skolen, de er bedste venner. Sophie er 13 år gammel, har mørkebrunt hår og har blå brune øjne. Mads er 13 år gammel, har lyst hår og grønne øjne. De

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere