. J ~Ol ~ ~? 6, $16 Kornknrve,

Transkript

1

2 H. CivilingeniftJ:'

3 er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse med det ea. 300 årige købmandshus i Scl. Jørgensgade i Odense, som et af de bedst kendte. den nyere tid har navnlig arkitekt Svend Risom interesseret sig for stampernetoden og står hag opførelsen af en snes gode og solide huse, som ved sammenligning med almindelige murstenshuse hævder sig ved at være meget tørre og lune. Da amerikanerne for en snes år si den tog metoden op, forbedrede de den stærkt ved at sætte cement til jorden, hvorved sårbarheden overfor vand blev overvundet. De indførte mekanisl{ stampning, og gav sig til at analysere jorden, ligesom de også bebegyn~ 1947 at stampeblev taget op herhjemme i arkitekt Hiher, Skovlunde, blev de nødvendige forarbejder gjort, hvilke først og fremmest bestod at opnå myndighedernes approbation. Både stadshygmester Svend Møller og direk- Larsen fra boligministeriet viste sagen interesse, og det lykkedes at få alle formaliteter i orden, således at både byggetilladelse og statslån kunne opnås for disse huse, som fik navnet geotekhuse. Ved professor E. Suensons imødekommenhed kunne forsøgsrække gennemføres på laboratoriet for byggeteknik, således at man fik nogle erfaringer med materialet, og i løbet af efteråret Hl47 blev så det første geotekhus stampet på Enighedsvej i Lyngby. Dette vakte så megen inter- GruS Sand Me!sond{Mo) MjtJ/(; midde! fini rofl midde! fint orof! fint ",, lin! ";'1' 1m i i K,.!rS/,fbs1'un:s., ' '< "- " '" 'jo. " '"...' i, j (0987 li,.j, wge 7 6,,, ~ Vægtfyl4e af Tørstof s -.$S{f/cm' MkUteldtanwter dflr O,1? mm g g 7 ~, i,. J ~Ol ~ ~? 6, $16 Kornknrve, ""'% M "'

4 teglværksler, Forsøgene udførtes den måde, der laboratoriet opførtes stampede prøvemure i fuld tykkelse (50 cm), og disse udtoges med et specielt appa- Jordfræseren Fig, 3, Stampning af kældergulv, kom Der belyse ning og trykluftstampning, den ved massiv stampning giver noget man også 28-døgns man opnå for jord uden tilsætning af ment, ligger den massive stampning imellem 10 og 30 og uafhængig af stamperetningen, hvilket fremgik man pm vecylindrene horisontalt og vertikalt, uden at forskel i styrke, løvrigt samlede sig naturligvis om trykforsøgene med den mentforstærkede jord, og der gennemførtes her et ikke ringe antal forsøg, delt op i rækker, nemlig een cementindhold på vægt man stadig efter de traditionelle metoder, med håndkraft og med benyttelse af simple stampeforme, Den cementforstærkede jord vinder dog mere og mere terræn, men man har indtryk af, den næsten altid blandes håndkraft, og tanken om at lave vand-uigennemtrængelige kældermure cementforstærket jord findes ikke omtalt i litteraturen, Kældermul'e af geobetou. Den største hindring, at stampede hus skal almindelig udbredelse i et samfund som ligger i folks konservatisme: Tiltrods for husenes fordele foretrækker man det murede hus, thi det kender man, og det kan man lide. Det ligger derfor nær at anvende geobeton til kældermure for almindelige, murede huse,

5 som Dansk Almennyttigt Boligselskab Paints and plasters for rammed eart!l idet man derved kan drage fordelen disse mures hillighed og alligevel kan få det murede hus. På grundlag af de foretagne undersøgelser var det derfor rimeligt at ansøge om ministeriets tilladelse til at henytte geobetonen til kældermure stedet for grovbeton. Ved skrivelse af 19. maj 1949 har ministeriet forsøgsvis givet denne tilladelse. skrivelsen opstilles en række krav, hvoraf de vigtigste er, at tykkelsen ikke må være under 35 cm, og at styrken ikke må være mindre end 35 at. Der vil kunne ydes statslån til huse med kældervægge af geobeton, og ministeriet bemyndiger de lokale bygningskommissioner til i de enkelte tilfælde at give deres tilladelse til geobetonens anvendelse. Et vigtigt spørgsmål ved alle kældermure er tætheden. De første geotekkældermure blev berappede mod jordsiden og strøget med kold asfalt. Senere har man forbedret mnrens tæthed meget væsentligt ved i den mod ville til stampningen af kældermure og gulvet, bvorefter den overskydende jordmængde udgravedes og bortkørtes..jorden var en ret typisk moræne, kornkurve på dens indhold af egentligt lerstof kun var ca. 7 %, hvoraf man kan slutte, at den var vel egnet til at stampe. Vægforskallingen udførtes, geoheton ligger Ul. de tilsvarende af bejdslønnen men man sparer sand grus, samt bortkørsel den anvendte jord. Forslmllingsarbejdet omtrent det samme, hvad enten muren eller geobeton, men anvendelsen af den vandtættende membran, chancen for at undvære den dobbelte forskalling ved geobetonmurene. Litteratur. Der offentliggjort arulder om geotekhusene Beton-Teknik 1948), Bygmesteren (April La Technique des (September -Oktober 1949). ovenfor gennemgåede forsøg, udført Danmarks tekniske Højskole, af»arki[tejden«, tilslutning en littel:aturfol te;gn'2se pede hnse. stedet for denne liste der ganske kort omtales indholdet af enkelte af de vigtigste af skrifterne. Ralph L. Patty: Rammed earth walls for farm 6:{ Herbert L. \Vhittemore m. fl. Bnildiug materials structnres. Report BMS 1941 ~- sider. videnskabelig beretning jordstampede mure, National Bureau mure bestod af Stampede jordhlokke. 2. Stampede jordblokke tilsat hituil. Monolitisk stampet eementforstærket jord (geobeton). 4. Cementforstærkede jordblokke. &. J\onolitisk stampet jord. Murene undersøgtes meget nøje styrkemæssig henseende, og et særligt kapitel drejer sig om at bestemme murenes varmeledningsevne, som findes at være den samme som for al mindeligt murværk. Dette overraskende resultat har sandsynligvis sin forklaring i, at murene har haft et ret stort fugtighedsindhold, da K-værdien blev bestemt. Desværre meddeles intet om dette interessante punkt. Francis Macdonald. Terracrete.- 46 sider. Forfatteren, som er ingeniør, går stærkt ind for brugen af cementfor stærket jord i stampede huse og viser, hvorledes man kan lægge en skal af cementforstærket jord yderst al-

6