MARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 20, 8. august Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen

Transkript

1 TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 20, 8. august 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Fordele og ulemper ved tidlig såning Sortudbytter i Vinterbyg 2019 Nedvisning af hestebønner MARK Aktuelt i marken Høsten er i gang i vinterraps, rug, vinterhvede og vårbyg. Der er dog stadig mange steder hvor stænglerne stadig er grønlige og kornet ikke er helt tørt. Vær opmærksom på eventuelle urenheder i marken, og overvej, om der er arealer, der skal klippes fra for at forbedre kvaliteten af høsten. Som eksempel kan et problemhjørne med meldrøjer klippes fra, hvorved der undgås at få fradrag i hele udbyttet. Såningen af vinterraps er ved at begynde. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at bejdse effektivt mod rapsjordlopper. Derfor bør man ofte (gerne 2-3 gange ugentligt) tjekke for gnav af rapsjordlopper. For at opnå god effekt af sprøjtning og undgå resistensudvikling hos rapsjordlopperne er det vigtigt med jævnlige tjek i marken. Det er ofte en travl tid nu, hvor rapsen er sået. Kontakt gerne din planterådgiver i tide, hvis du har brug for hjælp til at holde øje - nogle korte besøg kan være givet godt ud, så et potentielt problem opdages i tide. Manglende fremspiring i vinterrapsen kan også skyldes snegle, som trives i det fugtige vejr. Det kan derfor være aktuelt med en randbehandling med et egnet sneglemiddel. I forhold til etablering, samt bekæmpelse af svampe og skadedyr se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 19.

2 Billede 1 Rapsplanter med gnav af rapsjordlopper (Foto: Marie Uth, SAGRO). Etablering af efterafgrøder Etableringen af efterafgrøder skal som udgangspunkt foretages senest 20. august, men kan det ikke nås inden da, kan såning helt frem til 7. september nås mod træk i gødningskvoten og/eller udskudt destruktionsfrist. Kontakt din planterådgiver, hvis dette bliver aktuelt, det skal indberettes senest d. 10. september. Se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 19 for detaljeret beskrivelse af de nye efterafgrøderegler. Det er afgørende, at efterafgrøderne lever op til kontrolkravene, for at undgå reduktion i den grønne støtte. Erfaringerne er, at etablering før høst er usikker, mens etablering efter høst giver det bedste sikreste resultat. Såning af efterafgrøden kan ske direkte i stubben med en skiveskærssåmaskine, med kombisåmaskine direkte i stubben eller radsåmaskine efter en foregående harvning, eller med elspreder påmonteret fx traktor eller stubharve. Det er et krav, at MFO-efterafgrøder består at mindst to arter, i tabel 1 herunder ses vejledende udsædsmængder. Disse blandinger må også gerne benyttes til husdyr-, målrettede- og pligtige efterafgrøder. Hvis der kun sås en art ud (dvs. IKKE til MFO-efterafgrøde) kan de samme arter bruges, der udsås knapt det dobbelt af de angivne mængder i tabel 1. Tabel 1 Vejledende udsædsmængder i efterafgrøder

3 Fordele og ulemper ved tidlig såning Kilde: SEGES Tidlig såning af vintersæd kan benyttes som et alternativ til kravet om pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder. Der er taget stilling til at opfylde kravet om efterafgrøder, da du og din planterådgiver lavede markplanen, men tidlig såning af vintersæd kan udnyttes som alternativ til opfyldelse af forpligtelsen. 4 ha vintersæd sået senest d. 7. september kan erstatte 1 ha efterafgrøder såfremt det indberettes senest d. 10. september. Tidlig såning vil øge risikoen for lejesæd, svampesygdomme, ukrudt og bladlusangreb. Risikoen for problemer afhænger af valget af hhv. vinterhvede, vinterbyg eller vinterrug. Det er vigtigt at vælge en sort, som egner sig til tidlig såning og at tilpasse udsædsmængden, se mere om dette senere i afsnittet her. Overvejelser i forbindelse med tidlig såning af vintersædtidlig såning frarådes generelt, hvor der er meget græsukrudt. Tidlig såning frarådes generelt, hvor der er meget græsukrudt. Jo længere tid græsset har til at etablere sig i afgrøden, jo større problem kan det blive. Tommelfingerregel siger at 2 ugers tidligere såning fordobler ukrudtsbestanden. Opfyld kravene ved at så efterafgrøder i marker, hvor du skal have vårsæd næste år, så dernæst vinterhvede og vinterrug før 7. september, hvis du har marker, der er egnede til det, og du er opmærksom på behovet for bekæmpelse af bladlus. Såning af vinterbyg før d. 7. september kan generelt ikke anbefales. Tidlig såning af vinterrug anbefales på marker uden græsukrudt og giver normalt mindst samme udbytte som senere såning. Sørg for at så de hvedemarker først, der har de bedste forfrugter f.eks. vinterraps og havre. Så ikke hvede med forfrugt hvede (eller forfrugt 2-3 år med andet korn ekskl. havre) tidligt på let jord, da det øger risikoen for sædskifte sygdomme som f.eks. goldfodsyge. For de fleste landmænd vil de økonomiske konsekvenser i valget af tidligt sået vinterrug i stedet for etablering af efterafgrøde og efterfølgende vårbyg være neutrale eller positive. Vær opmærksom på kravet om minimum 2 eller 3 afgrøder for at få fuld arealstøtte. Hvis der er ligeså god økonomi i vårsæd som vinterafgrøder på arealet så vælg en vis andel vårsæd. Tilpas planteværnsstrategi, udsædsmængde og sort til tidlig såning. Udsædsmængde og sort

4 Jo tidligere der såes, jo mindre udsædsmængde skal der bruges. Figur 1 viser anbefalet udsædsmængde i forhold til såtidspunktet i vinterhvede, på kolde lokaliteter kan det hæves og nedsættes i det sydlige med varmere lokaliteter. Der bør vælges en sort der er egnet til tidlig såning Velegnede til tidlig såning: Creator, Graham. Egnede til tidlig såning: Benchmark, Elixer, Informer, Kalmar, Kvium, KWS Scimitar, Ohio, Sheriff og Torp. Mindre egnet til tidlig såning: KWS Zyatt, Drachmann, Ikke egnede til tidlig såning: KWS Lili, KWS Extase. Ved tidlig såning kan lejesæd blive et større problem i alle sorterne, vær særlig opmærksom ved tidlig såning af Elixer og Kvium, der er blandt de mindst stråstive sorter. Rug er bedre til at buske sig end vinterhveden, og derfor er udsædsmængderne i figur 2 også lavere end vinterhvedens. Bruges en populations- eller syntetisk sort øges udsædsmængden med planter pr. m 2. Figur 1 Vinterhvede (Kilde: SEGES). Figur 2 Vinterrug (Kilde: SEGES). Ukrudtsbekæmpelse Tidlig såning frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. På sådanne arealer bør der foreligge en strategi for at nedbringe problemerne, hvilket bl.a. bør omfatte øget dyrkning af vårsæd og senere såning af vintersæd. En strategi er ikke mindst vigtig ved pløjefri dyrkning, hvor græsukrudtsfrøene får spiremulighed samme år, som de bliver kastet.

5 Ved tidlig såning sker der en større og hurtigere fremspiring af både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Som tommelfingerregel fordobles fremspiringen ved at fremrykke såtidspunktet med to uger. Med de midler der er til rådighed mod tokimbladet ukrudt, vil der normalt ikke være problemer med at bekæmpe dette. Der er også effektive midler til rådighed mod græsukrudt, når der ses bort fra væselhale. Men hvor bestanden af græsukrudt er for stor, vil selv en høj effekt være utilstrækkelig til at give et tilfredsstillende resultat. Eksempelvis kan der være 1000 agerrævehale planter pr. m2, og selv om der kan opnås en meget høj effekt på 98 procent, vil der altså stadig være 20 planter tilbage pr. m2, hvilket er mere end rigeligt til at holde bestanden ved lige og koste udbytte. Sygdomme og skadedyr Flere skadegørere fremmes af tidlig såning. De vigtigste er goldfodsyge og havrerødsot, som kan være meget tabsvoldende. Goldfodsyge Tidlig såning og et mildt efterår og forår fremmer goldfodsyge, da svampen vokser hurtigere ved højere temperaturer. Mest goldfodsyge ses i 2. og 3. års hvede, som derfor bør sås til sidst. På sandjord skal de senere års udbytteniveau på ejendommen afgøre, om der overhovedet skal dyrkes 2. og 3. års hvede. De største udbyttetab ved angreb af goldfodsyge ses på sandjord. Havrerødsot Tidlig såning fremmer angreb af havrerødsot. For hver uges udsættelse af såtiden ses op til en halvering af angrebene. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre viruset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Sortudbytter i Vinterbyg 2019 Kilde: Sortinfo Vinterbyggen er i høstet og resultaterne fra landsforsøgene er kommet. I tabellen herunder ses resultaterne af de sorter vi havde med i vores anbefaling i TILVÆKST Salgsafgrøder nr Hybriderne ligger i toppen udbyttemæssigt, mens både hybrider og ikke hybrider (Indiana, Toreroo og KWS Meridian) lå i toppen i forhold til proteinindholdet. I disse udbytter er ikke medregnet den øgede pris på hybridudsæd, som ikke er betalt af de høstede udbytter.

6 Nedvisning af hestebønner Kilde: SEGES Nedvisning af hestebønner til foder er kun aktuel ved uensartet modning eller meget grønt ukrudt i afgrøden. 7 forsøg i viser, at nedvisning af hestebønner kun marginalt påvirker vandindhold i frøene ved høst og derfor sjældent vil bringe vandprocenten i frøene så langt ned, at tørring kan undgås. Behovet for nedvisning kan være til stede i marker med meget uens modning, eller hvor ukrudtsbekæmpelsen har svigtet, så ukrudtet har en betydelig grønmasse. Endvidere kan nedvisning være en sidegevinst ved behov for at bekæmpe kvik eller andet rodukrudt. Til nedvisning bruger du 1440 g glyphosat pr. ha. Tilsæt ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel, som uanset produkt vil sikre større optagelse under forhold med lav luftfugtighed. Nedvisning af en stor grønmasse tager normalt omkring 3 uger, men vil afhænge af vejrforholdene. Vejledende skal der sprøjtes når ¾ af bælgene er sorte i størstedelen af marken, dvs. at vandindholdet i frøene er ca. 30 %. Anvend afdriftsreducerende dyser med l vand pr. ha. Det giver store dråber, som trænger ned i afgrøden. Spildfrø Ved såning af vintersæd efter hestebønner uden pløjning vil der ofte spire hestebønner frem efter såning, de vil dog udvintre i en normal vinter. Hvis der inden etablering af vintersæden er mulighed for en periode, hvor marken kan ligge urørt hen, giver det mulighed for at insekter, fugle og mus kan spise frøene, ligesom nogle frø vil spire og efterfølgende gå til i løbet af vinteren.