Udkast til. Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til. Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2015"

Transkript

1 Udkast til Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2015

2 Indhold Indledning...4 Ældrepolitiske pejlemærker...4 Kvalitetsstandarder...5 Sundhed og forebyggelse...7 Demensvejledning...7 Forebyggende hjemmebesøg (fra 75 år)...7 Faldforebyggelse...7 Inkontinensbehandling...7 Motion...7 Individuel kostvejledning...8 Familiekostvejledning...8 Rygestopkurser...8 Samtale om alkohol...8 Kronisk sygdom...8 Type 2 diabetes...8 KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)...9 Kræft...9 Hjertesygdom...9 Lænderygsmerter...9 Sundhed på dit sprog...9 Aktiviteter...11 Aktivitetstilbud...11 Frivillige foreninger og seniorklubber...13 Individuel handicapkørsel...15 Genoptræning, vedligeholdende træning og døgnrehabilitering...17 Genoptræning...17 Vedligeholdende træning...20 Døgnrehabilitering...22 Hjælpemidler og boligændringer...24 Praktisk hjælp og støtte - Hjemmepleje som hverdagsrehabilitering...27 Praktisk hjælp

3 Rengøring...29 Tøjvask...30 Indkøb...31 Indkøbskørselsordningen...32 Mad og madservice...35 Spisetilbud...37 Personlig pleje...39 Bytteydelser...41 Støtte og hjælp i hverdagen...42 Sygepleje, medicinhåndtering og tandpleje...43 Sygepleje...43 Medicinhåndtering...45 Omsorgstandpleje...45 Ældrebolig...46 Plejebolig...48 Praktiske oplysninger...53 Sådan søger du...53 Hvornår får du svar?...54 Hvis du vil klage...54 Rapporter utilsigtede hændelser...57 Plejetestamenter...58 Lovgrundlag...58 Adresser og Kort...67 Plejeboliger...67 Ældreboliger

4 Indledning Frederiksberg Kommune har den grundlæggende holdning, at det giver den største frihed og livskvalitet for den enkelte, hvis man kan klare sig selv. Alle kan komme ud for at have brug for hjælp i en periode, for eksempel på grund af sygdom. Når det sker, er det vigtigt igen at komme til kræfter, så man bliver i stand til så vidt muligt at klare sig uden at være afhængig af andres hjælp. Det er ikke altid muligt helt at genvinde de kræfter, man tidligere havde, men ofte vil træning og støtte kunne hjælpe et stykke på vej. Frederiksberg Kommune tilbyder personlig hjælp og pleje, hvis du ikke kan klare dig selv. Kommunen tilbyder også hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet. Kommunens forskellige tilbud beskrives nærmere i form af kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne giver dig mulighed for at se, hvilken slags hjælp og støtte du kan få, hvis behovet opstår. Kvalitetsstandarderne for kommunens forskellige tilbud er samlet i dette hæfte, hvor du også kan finde nyttige adresser og praktiske oplysninger om, hvor og hvordan du kan få hjælp. Når du får brug for hjælp, får du i første omgang et tilbud om træning og støtte. Gennem træning vil mange kunne forbedre deres muligheder for at klare sig selv. Nogle vil måske helt kunne undvære hjælp og andre vil have brug for mindre hjælp, end det så ud til i første omgang. Tilbuddet om træning og støtte tager udgangspunkt i din konkrete situation og de ressourcer og behov du har. Når træningsforløbet er gennemført vil du få tilbudt hjælp og pleje, hvis du har behov for det. Ældrepolitiske pejlemærker Sundheds- og Omsorgsudvalget har vedtaget syv ældrepolitiske pejlemærker, der sætter retning for hvordan temaer og visioner i Ældrepolitikken mere konkret udmøntes i kommunens tilbud og aktiviteter til ældre. Pejlemærkerne skal medvirke til, at den rehabliterende og individuelle tilgang, som Ældrepolitikken bygger på, afspejler sig i kvalitetsstandarderne. Herunde kan du læse om pejlemærkerne. 1. Det rehabiliterende perspektiv Størst mulig selvhjulpenhed Rehabilitering har potentialet til at give den enkelte flere ressourcer og magt over eget liv, men også at frigive kommunale ressourcer. Frederiksberg Kommune er på forkant med denne udvikling, hvilket blandt andet afspejels i Ældrepolitikken fra 2013, og den vellykkede hverdagsrehabilitering, som i flere år erforegået i kommunen. 2. Træning først al udvikling starter med motivation og træning Det er et kernepunkt i ældrepolitikken, at det at være aktiv og selvhjulpen længst muligt forudsætter, at træning indgår i de forløb, hvor det er muligt. Motivation til træning bliver dermed helt central og et kernepunkt i mødet mellem borgeren og den kommunale medarbejder. 3. Aktiv deltagelse og dialog Mulighed for at deltage i beslutninger, indsatser og fællesskaber ikke mindst til gavn for egen udvikling Både visitationen og hverdagen skal tage udgangspunkt i borgerens aktive deltagelse og i dialog om potentialer og muligheder. Kommunens rolle vil primært være at facilitere borgerens selvhjulpenhed og tilpasse træning og ydelser fleksibelt og i dialog til dét perspektiv 4

5 4. Inddragelse af netværk og frivillige når familie, venner og andre borgere er en del af løsningen Frederiksberg Kommune kan hjælpe et godt stykke hen ad vejen, men jo mere de mennesker, der kender borgeren allerbedst, bliver involveret, jo bedre kan man sikre en hverdag med udvikling, mening og tryghed. 5. Teknologi der giver tryghed i hverdagen Velfærdsteknologi er et område, der er i hastig udvikling. Velfærdsteknologi rummer ligeledes et stort potentiale for borgerens tryghed i bred forstand i form af træning, kontakt, interaktivitet osv. 6. Opfølgning på effekt for borgeren Effekten på arbejdet måles primært på borgerens funktionsevne. Det skal afspejles i den konkrete dokumentation af ydelserne, men også i reviderede tilsynskoncepter. 7. Koordination med borgeren i centrum Der skal være sammenhæng i indsatsen, og borgeren skal så vidt muligt møde det samme personale fra gang til gang Kontunuitet skaber tilld. Kontinuitet bliver også sikret ved at visitationen tænker tilbudene sammen i pakkerlignende forløb, hvor der er sammenhæng i indsatsen, og støtten kan tilrettelægges i dialog mellem dig og personalet. Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne er skabt med udgangspunkt i pejlemærkerne og er tilpasset de forskellige målgrupper, hjælpen og støtten målrettes mod. Frederiksbergs ældre er en mangfoldig gruppe. Dette afspejles af Frederiksbergs tilbud til ældre. Der er både tilbud til dig, der har behov en samtale om din sundhed, til dig, der ønsker at bringe dig selv i spil som frivillig, til dig der har behov for let støtte til at klare hverdagen og til dig, der har behov for en plejebolig. I alle tilbud er målet, at dine ressourcer bringes i spil, så du kan bevare en hverdag, hvor du er en aktiv medspiller i dit eget liv. I skemaet nedenfor, har vi grupperet tilbuddene under fire hovedgrupper. Dette kan hjælpe dig til at finde de muligheder, der passer til dig. 5

6 Sundhed og forebyggelse Støtte og træning Hjælp og aflastning Pleje og tryghed Tilbud til dig, der ønsker at holde sig i gang, komme af med en dårlig vane, eller tage skavanker Tilbud til dig, der klarer dig selv, men måske er begyndt at finde visse opgaver vanskelige. Her er Tilbuddene henvender sig til dig, der har behov for støtte til hverdagsopgaver, og måske til Disse tilbud henvender sig til dig, der har behov for fast hjælp og pleje i hverdagen. Herunder finder du også plejeboliger. i opløbet. også tilbud til dig, der har behov for genoptræning. tider har behov for aflastning. Side 7 Aktiviteter Side 11 Demensvejledning Aktivitetstilbud Aktivitetstilbud Aktivitetstilbud Forebyggende hjemmebesøg Frivillige foreninger Frivillige foreninger Frivillige foreninger (fra 75 år) Individuel handicapkørsel Individuel handicapkørsel Faldforebyggelse Genoptræning, vedligeholdende træning og døgnrehabilitering Side 17 Inkontinensbehandling Genoptræning Genoptræning Genoptræning Motion Vedligeholdende træning Vedligeholdende træning Individuel kostvejledning Døgnrehabilitering Døgnrehabilitering Familiekostvejledning Hjælpemidler og boligændringer Side 24 Rygestopkurser Hjælpemidler og boligændringer Hjælpemidler og boligændringer Hjælpemidler og boligændringer Samtale om alkohol Praktisk hjælp og støtte - Hjemmepleje som hverdagsrehabilitering Side 27 Kronisk sygdom Vejledning i praktiske opgaver Støtte til rengøring Hjælp til rengøring Støtte til tøjvask Tøjvask Type 2 diabetes Indkøbskørselsordning Indkøbsordning KOL Madservice Madservice Kræft Spisetilbud Spisetilbud Hjælp omkring måltiderne Hjertesygdom Personlig pleje Side 39 Lænderygsmerter Vejledning i personlige opgaver Støtte til personlig pleje Hjælp til personlig pleje Sundhed på dit sprog Støtte og hjælp i hverdagen Sygepleje, medicinhåndtering og tandpleje Side 43 Sygepleje på klinik Sygepleje i hjemmet/egen bolig Medicinhåndtering Medicinhåndtering Omsorgstandpleje Omsorgstandpleje Ældrebolig Side 46 Ældrebolig Ældrebolig Plejebolig Side 48 Plejebolig 6

7 7

8 Sundhed og forebyggelse Frederiksberg Sundhedscenter har en række tilbud om støtte, vejledning og træning, så du kan bevare din sundhed og funktionsevne eller lære at leve med en kronisk sygdom. Alle tilbud er gratis for borgere i Frederiksberg Kommune. Nogle tilbud kræver henvisning fra din praktiserende læge. Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de forskellige tilbud. Læs mere på disse hjemmesider: Demensvejledning Frederiksberg Kommune tilbyder dig og dine pårørende hjælp til at håndtere hverdagen, når du har fået stillet en demensdiagnose. Hjælpen kan være i form af besøg i hjemmet, individuelle samtaler og pårørendegrupper. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte demenskonsulenterne i Sundhedscenteret på telefon eller Forebyggende hjemmebesøg (fra 75 år) Når du er fyldt 75 år tilbyder kommunen dig hvert år at få besøg af en sundhedsrådgiver. Ved besøget taler I om din generelle situation, hvordan din hverdag fungerer, og om du eventuelt har brug for hjælp. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte sundhedsrådgiverne i Sundhedscenteret på telefon mellem kl eller Faldforebyggelse Mange ældre er bange for at falde. Faldkonsulenten giver dig råd og vejledning om, hvad du kan gøre for at undgå at falde. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte faldkonsulenten i Sundhedscenteret på telefon Inkontinensbehandling Hvis du er kvinde og har problemer med at holde på vandet kan du deltage i bækkenbundstræning på Sundhedscenteret. Træningen foregår i mindre hold og forløbet strækker sig op til 8 uger. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte Sundhedscenteret på telefon og få en samtale om dit behov. Motion Motionsvejledning giver inspiration og gode råd til hvordan du kan bevæge dig mere i hverdagen. Du kan få hjælp til at finde et godt motionstilbud og støtte til at fastholde et aktivt liv. Du kan også få introduktion til forskellige træningsmuligheder, både indendørs og i byens parker. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte motionsvejlederen i Sundhedscenteret på telefon eller 8

9 Individuel kostvejledning Den rigtige kost har stor betydning for dit helbred, men det kan være svært at ændre madvaner. Hvis du har type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, svær overvægt eller har kræft eller uplanlagt vægttab kan du få hjælp og vejledning hos diætisterne i Sundhedscenteret. Det samme gælder hvis du har børn med svær overvægt. Du skal have en henvisning fra din praktiserende læge. Når du har fået en henvisning kan du kontakte Sundhedscenteret på telefon mellem kl eller Familiekostvejledning Familier med børn under 16 år der er overvægtige eller i risiko for at blive det kan få hjælp af familiekostvejlederen. Hele familien får inspiration til gode madvaner og en sund hverdag og støtte til at gennemføre og fastholde en sund livsstil. Der kræves kun henvisning fra din praktiserende læge, hvis dit barn har svær overvægt. Du kan kontakte Sundhedscenteret på telefon mellem kl eller Rygestopkurser Et rygestopkursus sammen med andre er en god måde at blive røgfri på. Frederiksberg Kommune tilbyder flere forskellige rygestopkurser. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte Sundhedscenteret på telefon mellem kl og 15 eller Samtale om alkohol Hvis du gerne vil have hjælp til at ændre dine drikkevaner kan du få en fortrolig samtale om alkohol. Sundhedscenterets alkoholkonsulenter kan give dig inspiration og motivation til at få sunde drikkevaner. Der kræves ikke lægehenvisning. Du kan kontakte alkoholkonsulenterne på telefon eller eller på Kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom er et kursustilbud til dig, der gerne vil lære at håndtere en hverdag med kronisk sygdom. Kurset strækker sig over 6 uger, og der kræves ikke lægehenvisning. Kontakt koordinatoren for kronisk sygdom i Sundhedscenteret på telefon eller Lær at tackle kroniske smerter er et kursustilbud til dig, der gerne vil lære at tackle smerter i hverdagen. Kurset strækker sig over 6 uger, og der kræves ikke lægehenvisning. Kontakt koordinatoren for kronisk sygdom i Sundhedscenteret på telefon eller Type 2 diabetes Frederiksberg Kommune har flere tilbud til dig, hvis du lider af type 2 diabetes. 9

10 Individuel vejledning ved diabetessygeplejersken. Hertil kræves ikke lægehenvisning. Diabetesskole er et kursusforløb sammen med andre med type 2 diabetes. Der kræves henvisning fra din praktiserende læge til dette tilbud I Diabetesforeningens motivationsgrupper kan du møde andre med type 2 diabetes. Gruppen ledes af en frivillig instruktør, som selv har diabetes. Hertil kræves ikke lægehenvisning. Hvis du er interesseret i et af disse tilbud kan du kontakte diabetessygeplejersken i Sundhedscenteret på telefon eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) KOL Kursus og Træning er et kursusforløb over 9 uger, hvor du, sammen med andre der lider af KOL, får information og vejledning om alle aspekter af livet med KOL. Der kræves henvisning fra din praktiserende læge til dette tilbud. Kontakt KOL-koordinatoren i Sundhedscenteret på telefon Kræft Hvis du har en kræftdiagnose kan du få hjælp til at håndtere hverdagen under og efter din sygdom. Det kan enten foregå som et individuelt forløb eller på et hold sammen med andre med kræftsygdom. Der kræves henvisning fra din praktiserende læge til dette tilbud. Kontakt Kræftkoordinatoren i Sundhedscenteret på telefon Hjertesygdom Hvis du har en hjertesygdom kan du deltage i Sundhedscenterets hjertekursus. Her kan du få vejledning og information om alle aspekter af livet med hjertesygdom og møde andre med samme sygdom som dig. Der kræves henvisning fra din praktiserende læge til dette tilbud. Kontakt hjertesygeplejersken i Sundhedscenteret på telefon eller Lænderygsmerter Hvis du har nyopståede smerter i lænden kan du deltage i kursus og træning i Sundhedscentret. Her vil et tværfagligt team hjælpe dig til at håndtere smerterne og forebygge udviklingen af varige rygproblemer. Der kræves henvisning fra din praktiserende læge til dette tilbud. Kontakt lænderygkoordinatoren i Sundhedscenteret på telefon og få en samtale om tilbuddet passer til dig. Sundhed på dit sprog Frederiksberg Kommunes sundhedsformidlere tilbyder gratis oplæg og dialogmøder om sundhed for etniske minoriteter, hvis du ønsker at få viden og gode råd til, hvordan du kan passe godt på dig selv og din familie. Sundhedsformidlerne kan holde oplæg på dansk, arabisk, kurdisk, somali, tyrkisk, punjabi og urdu. Du kan gratis bestille en sundhedsformidler til at komme og holde et dialogmøde - det eneste krav er, at du 10

11 kan samle minimum otte deltagere til arrangementet. Arrangementet kan foregå hos dig, i boligområdernes lokaler eller i Frederiksberg Sundhedscenter. Kontakt Sundhedskonsulenten på tlf

12 Aktiviteter Aktivitetstilbud En god hverdag indeholder for de fleste socialt samvær og meningsfyldte og udviklende aktiviteter. Frederiksberg Kommune tilbyder en række aktiviteter, som du kan blive visiteret til, hvis du på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer har vanskeligt ved at dække dit behov for aktivitet eller socialt samvær. Når du søger om hjælp til aktiviteter, vil visitator i dialog med dig finde den rette løsning, der er med til at give dig en god og tryg hverdag med meningsfulde aktiviteter og socialt samvær, hvor dine ressourcer bringes i spil. Du har mulighed for hjælp til aktiviteter gennem et af kommunens fire dagtilbud, fra hjemmeplejen eller i forbindelse med indflytning i plejebolig. I afsnittet om sundhed og forebyggelse kan du desuden læse mere om aktiviteter arrangeret af frivillige foreninger og muligheder for selv at deltage som frivillig. Hvem hjælper dig med aktiviteter? På plejecentre og dagtilbud er det det ansatte personale, der hjælper med aktiviteter. Dagtilbud Dagtilbud er for dig, der bor i egen bolig og har brug for støtte til at deltage i og gennemføre aktiviteter eller som har brug for personlig pleje eller støtte til måltiderne på dagtilbuddet. Målet med at komme i dagtilbud er, at du bliver bedre rustet til at klare hverdagen i din egen bolig. Dagtilbud er et socialt tilbud, der forudsætter, at du har lyst til at være med sammen med andre og kan deltage i fælles aktiviteter med støtte fra personalet. På et dagtilbud har du mulighed for at komme på hverdage i dagtimerne. Hvor mange dage om ugen du kan komme, aftaler du med personalet. Når du starter i et dagtilbud vil personalet sammen med dig og eventuelt dine pårørende aftale, hvad du skal have ud af aktiviteterne. Der vil være en løbende opfølgning og tilpasning af den hjælp og støtte du modtager. De fire dagtilbud har hver deres særlige profil og alt efter dine behov og ønsker, finder visitationen det rette sted til dig. Et måltid mad i godt selskab med andre er en fast del af at komme i et dagtilbud. Kombinationen af god mad og godt selskab under måltidet er vigtig for humøret, livsglæden og dit velbefindende. Dagtilbud kan også fungere som en aflastningsmulighed i dagtimerne til raske ægtefæller til en dement ægtefælle. 12

13 Hvis du ikke selv kan transportere dig selv, kan dagcentrets personale tilbyde dig en vurdering af, hvorvidt du kan tilbydes kørsel til og fra dagtilbuddet. Plejecenter På plejecentrene på Frederiksberg er der løbende aktiviteter i løbet af ugen. Aktiviteterne arrangeres af centrenes personale. Praktiske oplysninger Egenbetaling Deltagelse i aktiviteter i hjemmeplejen eller i plejebolig er som udgangspunkt gratis. Hvis du benytter et dagtilbud, skal du betale 95 kr. per fremmødedag. Beløbet dækker forplejning samt afhentning ved bopæl om morgenen og hjemkørsel om eftermiddagen. Hvis du benytter et dagcenter, skal du betale 29 kr. per fremmødedag. Der betales desuden særskilt for forplejning, aktiviteter og materialer. Der er mulighed for at du kan få kørsel til og fra dagcenter. Egenbetalingen for daghjem og dagcentre reguleres årligt af kommunalbestyrelsen. Du skal selv betale eventuelle udgifter til eksempelvis transport og entré i forbindelse med udflugter eller aktiviteter. Kontakt Hvis du er interesseret i at deltage i aktiviteter, kan du kontakte Frederiksberg Kommunes Visitationsenhed, du finder kontaktoplysninger på side XX, eller kontakte et af Frederiksberg Kommunes dagtilbud. Dagtilbuddet ved Kong Frederik den IX s Hjem Kirstinedalsvej 11 Telefon Dagtilbuddet ved Dronning Anne Marie Centret Solbjerg Have 7 Telefon Dagtilbuddet ved Ingeborggården Troels-Lundsvej Telefon Dagtilbuddet ved Østervang Godthåbsvej 83 Telefon

14 Frivillige foreninger og seniorklubber Ved siden af kommunens tilbud til ældre findes en lang række frivillige foreninger og klubber, som tilbyder aktiviteter i form af for eksempel motion og socialt samvær. C-Holdets Oprør Frederiksberg C-Holdets Oprør er en tværpolitisk forening, der beskæftiger sig med rådgivning og evt. det enkelte medlem, der ikke kan klare tingene selv. Foreningen hjælper bl.a. alle de svage, ældre og andre grupper, der er afhængig af andres hjælp og arbejder for bedre forhold for disse grupper. Danske Seniorer Landsorganisationen Danske Seniorer er en organisation, som forfølger og blander sig i ældrepolitiske emner. Foreningen arbejder for at alle ældres forhold forbedres. De tilbyder ældre mennesker lokale fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter også på Frederiksberg. Frederiksbergs Aktive Seniorer Foreningens formål er at give ældre borgere mulighed for motion med henblik på at modvirke et fald i aktivitetsniveau og deraf følgende behov for offentlig hjælp og medvirke til, at deltagerne indgår i et kulturelt socialt fællesskab. Frederiksberg Seniorklub og Værested af 1972 Klubbens formål er at opfylde et klart aktiveringsbehov for seniorer. Nogle kommer for at blive ensomheden kvit andre for at træffe nye venner. Klubben lægger stor vægt på den sociale del samt at fastholde og udvikle den fysiske funktionsevne, som er medvirkende til at øge medlemmernes livskvalitet og livslængde. Endvidere arrangeres udflugtsture med mere kulturelt islæt. Klubbens medlemmer er både damer og herrer og alle er velkomne. Indvandrernes Seniorklub Klubbens formål er af fremme ældre borgere med pakistansk og anden etnisk oprindelses fysiske og sociale aktivitetsniveau samt engagement i almennyttigt arbejde. Målet er at forbedre medlemmernes livskvalitet og sundhed. Kontaktperson: Mohammad Ashfaq Sheikh, Telefon: , OK-klubben København/Frederiksberg Klubben har til formål, på upolitisk grundlag, at arbejde for at tilvejebringe så gode forhold som muligt for ældre og handicappede medborgere, ved et arbejde, der falder indenfor de sociale loves rammer. 14

15 Pensionistklubben Stormly Pensionistklubben Stormly, der er neutral i politisk og religiøs henseende, udøver sit formål som et led i samfundets bestræbelser på at hjælpe mennesker til at klare sig bedst og længst muligt som livsglade og aktive medlemmer af samfundet. Ældre Sagen Ældre Sagen er en almennyttig forening, hvis formål bl.a. er: at virke for ældres sag at virke for den ældre generations medindflydelse i samfundet og medbestemmelse over egne vilkår at opnå størst mulig tilslutning hertil i befolkningen at tale de ældres sag over for regeringen, folketinget, regioner, kommuner og andre, der træffer beslutninger med indvirkning på ældrebefolkningens forhold at bidrage til at opfylde de ældres ønsker og forventninger til tilværelsen, såsom ved samvær indbyrdes og med de yngre generationer, for herved og på andre måder at medvirke til at sikre ældre friheden til og forudsætningerne for at klare sig selv bedst og længst muligt på deres egne betingelser som livsglade, aktive og ligeværdige medlemmer af samfundet. IDRÆT I DAGTIMERNE på Frederiksberg Foreningen er en selvejende forening, hvis formål er, at samle medlemmer om sportsaktiviteter og sociale aktiviteter og skabe et kontakt- og værested for borgere, der ønsker at dyrke idræt i dagtimerne. Enhver, der tilslutter sig foreningens formål, kan optages som medlem, eksempelvis deltidsarbejdende, arbejdssøgende, efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister. Ud over de nævnte tilbud til ældre har en række frivillige foreninger aktiviteter på Frederiksberg. Det kan være patientforeninger, kirkelige foreninger eller andre. Du kan finde en samlet oversigt over alle de frivillige foreninger på Frederiksberg på kommunens hjemmeside: 15

16 Individuel handicapkørsel Individuel handicapkørsel omfatter kørsel til fritidsformål som for eksempel besøg hos familie og venner, indkøb eller kulturelle aktiviteter. Hvem tilbydes individuel handicapkørsel Hvis du varigt eller i længere tid er ude af stand til at benytte den almindelige kollektive trafik, fordi du er bevægelseshæmmet, kan du få tilbud om handicapkørsel. Du skal være kørestolsbruger eller være afhængig af hjælpemidler som rollator, gangbuk eller albuestokke for at benytte tilbuddet. Du kan også benytte tilbuddet, hvis du er blind eller for svagtseende til at anvende den almindelige kollektive trafik. Hvad kan jeg få kørsel til? Du kan få kørsel til private fritidsformål som familiebesøg, teater- og biografture mv. Kørsel til læge, hospital, træning eller behandling er ikke omfattet af tilbuddet. Det skyldes, at kørsel til den slags i forvejen betales af det offentlige. Du kan få op til 104 ture årligt. Kørslen kan foregå hele døgnet, og du kan blive fulgt fra dør til dør. Du kan benytte en trappemaskine, hvis du har behov for det. Du kan medbringe to hjælpemidler og en eller to ledsagere på turen. Du kan medbringe to børn under 12 år samt evt. klapvogn/barnevogn. Du og dine ledsagere kan medbringe en kuffert og en håndtaske hver. Du skal selv holde styr på, hvornår du bruger de 104 årlige ture, så de kan dække dit behov. Praktiske oplysninger Hvad koster det? Du skal have et medlemsabonnement hos Movia Flextrafik for at benytte tilbuddet. Det koster 300 kr. årligt. Prisen for de enkelte ture afhænger af hvor lang turen er og beregnes ud fra den kortest mulige rute. Kørslen betales månedsvis bagud og du modtager en opgørelse over dit forbrug hver måned. Taksterne kan ses på eller du kan kontakte Movia på telefon Gratis kørsel med Frederiksberg Busserne Når du er visiteret til handicapkørsel, får du samtidig tilbud om gratis kørsel med Frederiksberg Busserne (linje 71, 72, 73 og 74). Busserne er handicapvenligt indrettet og chaufføren hjælper dig gerne med at komme af og på. For at benytte det gratis tilbud skal du have et buskort hos Movia. Visitationsenheden kan hjælpe dig med at rekvirere et buskort. Det er gratis. Praktiske forhold Det er Trafikselskabet Movia, der udfører kørselsordningen. Individuel handicapkørsel hører ind under Movias trafikområde Flextrafik. Du kan bestille din ønskede kørsel hos Movia Flextrafik med to timers frist på alle dage i tidsrummet 08:00-16:00. Særlige regler gælder dog den 24. og 31. december. 16

17 Det er muligt at bestille kørsel op til 14 dage i forvejen. Ved udenlandsrejser kan der dog bestilles returkørsel op til 90 dage frem. Når du bestiller en kørsel hos Movia Flextrafik, vil du samtidig blive oplyst om ankomsttidspunkt og pris for turen. Vognen må tidligst komme 5 minutter før og senest 15 minutter efter det meldte ankomsttidspunkt. Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere, eller søge om individuel handicapkørsel, skal du kontakte Visitationsenheden. Du finder kontaktoplysninger på side

18 Genoptræning, vedligeholdende træning og døgnrehabilitering Genoptræning Genoptræning er en målrettet og tidsbegrænset indsats for at genvinde din fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Målet med genoptræningen er, at du: Så vidt muligt genvinder din funktionsevne og dit aktivitetsniveau, som det var før dit aktuelle sygdomsforløb. Bliver bevidst om dine ressourcer, og hvordan du bedst udnytter dem. Får hjælp til selvhjælp. Bliver mindre afhængig af andres hjælp. Du kan blive visiteret til genoptræning, hvis du har behov for det efter sygdom. Du har også mulighed for at få genoptræning, hvis du har været indlagt på hospitalet, og har en genoptræningsplan i forbindelse med din udskrivning. Du kan læse mere om dine muligheder nedenfor. Genoptræning efter hospitalsindlæggelse Hvis du i forbindelse med en hospitalsudskrivelse har fået en genoptræningsplan, har du mulighed for at søge om genoptræning efter sundhedsloven. Genoptræningen ydes med udgangspunkt i din individuelle genoptræningsplan, udarbejdet af hospitalet. Genoptræningen og omfanget heraf aftales med dig efter en individuel vurdering, foretaget af en fysioog/eller ergoterapeut. Genoptræningsområdet er omfattet af frit valg, og du har ret til at søge et kommunalt genoptræningstilbud i en anden kommune i stedet for Frederiksberg Kommunes tilbud. Du skal være opmærksom på, at den kommune, du søger, vurderer din ansøgning om genoptræning efter sundhedsloven efter kommunens egne visitationskriterier, og genoptræningen vil være omfattet af de kvalitetsstandarder, der gælder i den pågældende kommune. Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, skal du kontakte Kommunens Sundhedscenter, Styringsenheden på telefon Hvornår kan du påpegynde genoptræning efter hospitalsindlæggelse? Du kan påbegynde dit genoptræningsforløb senest 14 dage efter, at kommunen har modtaget din genoptræningsplan. Hvis der er tale om et delt genoptræningsforløb mellem hospitalet og kommunen, er målsætningen, at du kan påbegynde dit genoptræningsforløb i kommunen senest syv dage efter, at kommunen har modtaget din genoptræningsplan. Genoptræning efter Serviceloven Hvis du har en funktionsnedsættelse som følge af sygdom, og som ikke er behandlet ved hospitalsindlæggelse, kan du søge om genoptræning efter Serviceloven. 18

19 Hvis du får bevilget genoptræning, tilbydes du en individuel vurdering og en plan for dit forløb af en fysioog/eller ergoterapeut. Hvis du er i et genoptræningsforløb med en genoptræningsplan fra hospitalet eller for nyligt har afsluttet et genoptræningsforløb vedrørende samme funktionsnedsættelse, kan du ikke få bevilget genoptræning efter Serviceloven. Hvad indgår i din genoptræning? Følgende kan indgå i din træning: Konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk og motorisk træning. Funktionstræning, for eksempel forflytninger, gangtræning, trappetræning og udendørs færden. Træning af hverdagsaktiviteter, for eksempel personlig hygiejne og måltider. Kognitiv træning, for eksempel af hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne samt sociale relationer. Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner. Udarbejdelse af selvtræningsprogram. Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes til daglige funktioner. Når dit genoptræningsforløb afsluttes, vil terapeuterne foretage en afsluttende vurdering og rådgive dig om, hvordan du kan vedligeholde det funktionsniveau, du har opnået. Hvem udfører træningen? Det er primært fysio- eller ergoterapeuter, som udfører træningen. Hvor kan du få genoptræning? Genoptræningen foregår individuelt eller på hold. Træningen kan foregå i eget hjem, i en plejebolig, på et dagtilbud, i Sundhedscentret eller i forbindelse med døgnophold på Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Valby/Lioba. Hvis du modtager træning efter serviceloven, udføres træningen kun i Frederiksberg Kommunes regi. Praktiske oplysninger Hvad skal du betale? Selve genoptræningen er gratis, men hvis træningen sker i tilknytning til et dagtilbud eller et døgnophold, opkræves en betaling for opholdet, uafhængigt af dit behov for genoptræning. Du kan få tildelt gratis transport til og fra træning alt efter dit behov. Hvis du har en genoptræningsplan fra hospitalet, er det hospitalet, som sammen med dig vurderer, om du har behov for transport ved genoptræningen. Det er dog Frederiksberg Kommune, der endeligt vurderer, om du kan blive visiteret til transport. 19

20 Som et led i din træning kan kommunens terapeuter i samarbejde med dig vurdere, om du selv skal gå eller tage bussen til træning. Hvis du vil vide mere om genoptræning Kontakt Frederiksberg Kommunes visitationsenhed, hvis du vil vide mere om genoptræning. Du kan finde kontaktoplysninger på side 53 20

21 Vedligeholdende træning Udover den træning, der er indeholdt i hjemmehjælp som rehabilitering, kan du have brug for supplerende træning, eller måske har du brug for træning for at fastholde dit funktionsniveau, men ikke brug for hjemmehjælp. Du kan søge om vedligeholdende træning, hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, som kan afhjælpes ved træning. Vedligeholdende træning og omfanget heraf tilbydes efter en individuel faglig vurdering foretaget af en fysio- og/eller ergoterapeut. Hvad indgår i din træning? Vedligeholdende træning kan tilbydes som individuel træning eller holdtræning. Ved opstart af træningsforløbet udarbejdes en træningsplan med realistiske mål og delmål sammen med dig. Følgende aktiviteter kan indgå i din træning: Konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, for eksempel forflytninger, gangtræning og trappetræning. Træning af hverdagsaktiviteter, for eksempel personlig hygiejne og måltider. Kognitiv træning, for eksempel af hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne samt sociale relationer. Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner. Udarbejdelse af selvtræningsprogram. Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes til daglige funktioner. Når dit træningsforløb afsluttes, vil terapeuterne foretage en afsluttende vurdering og rådgive dig om, hvordan du kan vedligeholde det funktionsniveau, du har opnået. Praktiske oplysninger Hvad skal du betale? Selve træningen er gratis, men hvis du er tilknyttet et dagtilbud eller et døgnophold, opkræves en betaling for opholdet, uafhængigt af dit behov for træning. Du kan få tildelt gratis transport til og fra træning alt efter dit behov. Det er den enkelte terapeut, som sammen med dig vurderer, om du har behov for transport, eller om du, som et led i din træning, selv skal gå eller tage bussen. Hvornår kan du påbegynde din træning? Du modtager en afgørelse senest 14 dage efter, at din ansøgning er modtaget i Visitationsenheden. Hvis du bevilges et træningsforløb, går der højst tre uger, fra du har modtaget afgørelsen, til du kan begynde dit træningsforløb. Målsætningen for ventetid i Frederiksberg Kommune er dog, at du kan påbegynde dit træningsforløb senest to uger efter, at kommunen har truffet en afgørelse om din ansøgning. 21

22 Hvor kan du få vedligeholdende træning? Vedligeholdende træning kan foregå individuelt eller på hold i dagtilbud, i en plejebolig, i eget hjem, i Sundhedscentret eller i forbindelse med et døgnophold på Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Valby/Lioba. Træningen udføres kun i Frederiksberg Kommunes regi. Hvis du vil vide mere om vedligeholdende træning Kontakt Frederiksberg Kommunes Visitationsenhed, hvis du vil vide mere om vedligeholdende træning. 22

23 Døgnrehabilitering Hvis du har behov for intensiv genoptræning, og i den forbindelse ikke har mulighed for at opholde dig i dit hjem, har du mulighed for et døgnophold på Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsenhed Valby/Lioba. I Rehabiliteringsenheden vil du sammen med personalet fastlægge mål og indhold i din træning. Der vil altid blive taget hensyn til dine behov og ønsker. Sigtet med træningen er at du bliver i stand til at klare din hverdag, og kan leve livet på dine præmisser. Hvem kan få et ophold i Valby/Lioba Hvis du efter en hospitalsindlæggelse ikke har mulighed for at opholde dig i dit eget hjem på grund af fx plejebehov eller bestemte hjælpemidler, kan du eller hospitalet søge om et ophold på Valby/Lioba. Visitationsenheden vurderer, om du kan visiteres til et døgnophold, samt længden af opholdet. Hvis du bor i egen bolig, kan du henvende dig til Visitationsenheden angående ophold. Dine pårørende, sundhedspersonale, som kommer i dit hjem, eller din praktiserende læge kan også henvende sig til Visitationsenheden for dig. Visitationsenheden vurderer om du kan tildeles en plads. Vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende punkter: Du har behov for træning, men er ikke i stand til at bo hjemme og træne ambulant. Formålet med din træning er enten at du opnår samme funktionsniveau, som du plejer at have, at du opnår det bedst mulige funktionsniveau eller at vedligeholde dine fysiske og/eller psykiske færdigheder. Du har behov for at få vurderet dine muligheder for at blive boende i din nuværende bolig. Du har fået et akut opstået, midlertidigt plejebehov, som ikke kan tilgodeses i dit eget hjem. Du afventer plejebolig, men ikke kan tilbringe ventetiden i dit eget hjem. Du har behov for døgnpleje i en nærmere aftalt periode, hvor dine nærmeste pårørende har brug for aflastning. Hvad indgår i træningen? Alle dagens gøremål er led i genoptræning og rehabilitering. Det kan fx være: Personlig hygiejne og påklædning. Praktiske færdigheder i forbindelse med måltiderne, f.eks. borddækning. Genoptræning Gang eller kørsel til og fra træningsaktiviteter og måltider. Deltagelse i fællesaktiviteter. Hvis du har fået tildelt et genoptræningsophold tilrettelægges træningen i samarbejde mellem dig og Rehabiliteringsenhedens fysio- og/eller ergoterapeuter. Genoptræningen kan bestå i træning af fx styrke, og balance og fysiske færdigheder såsom gang, trappegang, påklædning mv. Herudover kan genoptræning også indeholde køkkentræning, færdsel med offentlig transport og indkøb. 23

24 Vedligeholdende træning Formålet med vedligeholdende træning er, at du får mulighed for at vedligeholde dine fysiske og psykiske færdigheder og evnen til at udføre daglige gøremål. Vedligeholdende træning og omfanget heraf tilbydes efter en individuel faglig vurdering foretaget af en fysio- og/eller ergoterapeut. Holdtræning Du kan deltage i holdtræning 2 gange om ugen, hvis terapeuterne i dialog med dig vurderer, at det vil være til gavn for dig. Opfølgning på opholdet Når opholdet nærmer sin afslutning, vil din kontaktperson i dialog med dig og i samarbejde med det tværfaglige personale på Rehabiliteringsenheden og Frederiksberg Kommunes Visitationsenhed sikre, at du får den nødvendige hjælp og støtte efter opholdet. Hvor længe varer et ophold? I udgangspunktet varer et døgnophold på Valby/Lioba 2, 4 eller 8 uger. Når du udskrives til eget hjem eller plejebolig, kan du ikke længere opholde dig på en døgnplads. Praktiske oplysninger Hvad skal du betale? Et ophold på Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsenhed koster 122 kr. pr. døgn. Betalingen dækker forplejning samt leje og vask af linned. Hvor ligger Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsenhed? Rehabiliteringsenheden ligger på følgende adresser: Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Lioba O.V. Kjettinges Allé 7, Og Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Valby Centerparken 2-4, 2500 Valby Hvis du vil vide mere Du kan kontakte Visitationsenheden, hvis du vil vide mere om Rehabiliteringsenheden. Du finder kontaktoplysningerne på side

25 Hjælpemidler og boligændringer Hjælpemidler og boligændringer skal sammen med rehabilitering bidrage til, at du kan bevare dit funktionsniveau, hvis du har en nedsat funktionsevne. Brug af et hjælpemiddel, eller en ændring af din bolig er nogle gange det, der skal til for at du som borger kan få et funktionsniveau, der betyder, at du kan leve et selvstændigt liv med en indholdsrig hverdag. Hvem kan få hjælpemidler og boligændringer? For at få bevilget hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligændringer, skal din funktionsevne være varigt nedsat. Derudover skal følgende forudsætninger være opfyldt: At hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper følgerne af din nedsatte funktionsevne, letter din dagligdag eller er nødvendig for, at du kan passe dit arbejde. At boligændringen er nødvendig for, at boligen bliver bedre egnet som opholdssted for dig, i forhold til din funktionsevne. Om du kan få hjælpemidler eller boligændringer afgøres på baggrund af en individuel vurdering, som tager udgangspunkt i din funktionsevne, din livssituation og dine ønsker om eksempelvis at kunne varetage daglige gøremål selvstændigt og deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. Eksempler på hjælpemidler og boligændringer I det følgende kan du læse om, hvad hjælpemidler og boligændringer er. Visse hjælpemidler bliver betragtet som forbrugsgoder, dette har betydning for bevillingen af dem, dette kan du også læse om nedenfor Eksempler på hjælpemidler kan være: Stokke Rollatorer Kørestole Proteser og parykker Mindre hjælpemidler til køkken og bad Mange af de hjælpemidler, der bevilges, har været udlånt før. Hjælpemidlerne renoveres og istandsættes, inden de udlånes igen. Boligændringer er typisk mindre ændringer som: Opsætning af håndgreb. Fjernelse af dørtrin. Montering af ramper og lignende. 25

26 I sjældnere tilfælde er boligændringerne mere omfattende, som for eksempel ombygning af badeværelse eller køkken. Forbrugsgoder Forbrugsgoder er produkter, som kan købes i almindelig handel, eksempelvis el-scootere. I særlige tilfælde kan forbrugsgodet bevilges som et udlån. Produkter, der anses for almindeligt indbo, kan der ikke bevilges støtte til. Støtte til køb af bil Støtte til bil kan gives, hvis du har en væsentlig og varig nedsættelse af funktionsevnen og kun med stor vanskelighed kan færdes i det daglige uden brug af din egen bil. For at vurdere dit behov for støtte til bil, vil det bl.a. indgå i vurderingen, om du har behov for at køre til og fra din arbejdsplads, dit uddannelsessted eller har et betydeligt behov for kørsel til aktiviteter. Det indgår i vurderingen, om dit kørselsbehov kan dækkes på anden måde end med egen bil. Støtte til bil kan gives i form af: Et rentefrit lån, hvor afdrag på lånet bl.a. afhænger af din indkomst. Afgiftsfritagelse. Særlig indretning i bil. Tilskud til kørekort. Du vil blive kontaktet indenfor 2 uger efter modtagelse af ansøgningen. Sagsbehandlingstiden er meget varierende, da der ofte skal indhentes oplysninger fra andre instanser, hvor der kan være ventetid, f.eks. speciallæge eller politiet. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om lovgrundlag, regler og forventet sagsbehandlingstid, kan du henvende dig til Visitationsenheden og tale med en bilsagsbehandler. Nødkald Hvis du har behov for nødkald for at sikre din tryghed i hverdagen, fx hvis du har forhøjet risiko for at falde, kan du blive visiteret til dette. Nødkaldet bliver installeret af Frederiksberg brandvæsen og sikrer, at du altid kan komme i kontakt med hjemmesygeplejen. Ud over selve nødkaldet, vil der blive installeret en elektronisk lås på din hoveddør og evt. i din opgang, så personalet altid kan komme ind, hvis du ikke kan åbne. Nødkaldet installeres så snart din ansøgning er færdigbehandlet. 26

27 Hvad kan du ikke få hjælp til? Visitationsenheden bevilger eller udlåner ikke hjælpemidler til midlertidigt brug eller behandlingsredskaber som eksempelvis iltapparater. Ved midlertidigt behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber skal du kontakte det hospital, som har ordineret behandlingen. Hvad skal du betale for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer? Hjælpemidler udlånes gratis, så længe du har behov for dem. Ved bevilling af forbrugsgoder kræves en egenbetaling på 50 %, og der kan ikke bevilges forbrugsgoder, der koster under 500 kr. Boligændringer er gratis. Hvis du bor i en lejebolig, er kommunen forpligtet til at reetablere boligændringen, når du flytter. Hvis du bor i en ejerbolig, reetableres boligændringen ikke. Frit valg af hjælpemidler og boligændringer Hvis du bevilges et hjælpemiddel eller en boligændring, har du mulighed for selv at købe hjælpemidlet eller vælge håndværker/materialer til boligændringen selv. Hvis du benytter dig af denne mulighed, får du et tilskud svarende til den pris, som kommunen kan købe det bevilgede for. Hvis du ønsker, at købe et dyrere hjælpemiddel eller få udført en dyrere boligændring, skal du selv betale merprisen. Hvornår bliver min sag behandlet De fleste ansøgninger afgøres inden for fire uger efter modtagelsen. Ved akut behov for hjælpemidler samt ved udskrivning fra hospital, bevilges og leveres hjælpemidlerne typisk indenfor 1 2 dage. Hvis du vil vide mere om hjælpemidler og boligændringer Kontakt Visitationsenheden, hvis du vil vide mere om hjælpemidler og boligændringer. Du finder kontaktoplysninger på side

28 Praktisk hjælp og støtte - Hjemmepleje som hverdagsrehabilitering Rehabilitering er tænkt direkte ind i den hjælp du får, hvis du visiteres til hjemmehjælp. Det vil sige, at når du søger om hjemmehjælp, vil uddannet personale sammen med dig tilrettelægge et forløb, hvor du så vidt muligt deltager i de opgaver der skal løses. Den rehabiliterende tilgang skal hjælpe dig til at udføre opgaver i hverdagen selvstændigt, så du kan blive ved med at være aktiv og selvhjulpen længst muligt. Øvelserne tager udgangspunkt i daglige opgaver og binder hjemmepleje og rehabilitering sammen. Målet med den rehabiliterende tilgang er, at hjælpen i udgangspunktet gives midlertidigt og ændrer sig i takt med at din funktionsevne forbedres. Målene for hverdagsrehabilitering er: At understøtte, at du genvinder evnen til at klare dagligdagsopgaver. At gøre dig bevidst om dine ressourcer og sætte dig i stand til at udnytte dem. At højne dit funktionsniveau og give dig troen på din egen formåen tilbage. At du bliver helt eller delvist uafhængig af andres hjælp. Indsatsen tilrettelægges individuelt og tager altid hensyn til din formåen, eventuel sygdom eller skader og ikke mindst din motivation. Du vil blive inddraget mest muligt i tilrettelæggelsen af indsatsen, så den giver mening i din hverdag. Rehabiliteringen vil ofte betyde, at du ikke bare forbedrer din funktionsevne i forhold til den konkrete opgave, men også dit generelle funktionsniveau. Udgangspunkt i dine behov og ressourcer Der bliver altid taget hensyn til dine ressourcer, når rehabilitering tænkes ind i den hjælp og støtte, du modtager. Det vil blive vurderet, om du har mulighed for på sigt at blive helt eller delvis selvhjulpen. Det er vigtigt at slå fast, at du godt kan modtage rehabiliterende hjemmepleje, selvom det kun er visse opgaver, du forventes at blive selvhjulpen i. Rehabilitering er altid udgangspunktet for den hjælp, du modtager. Eksempler på ressourcer: Du er eller har været fysisk aktiv og dyrket sport og idræt. Du gør så meget selv, som du magter i hverdagen. Du kender din krop og ved, hvornår du træner bedst. Du er motiveret for at kunne udføre dagligdagens opgaver selvstændigt. Det kan fx være at gå i købemanden, lave mad, gøre rent, når det passer dig, eller andre opgaver. Du kan se rengøring som motion og vedligeholdelse af kroppen. Dit netværk er også en ressource Hvis det kan lade sig gøre at inddrage dine pårørende, det kan både være familie eller nære venner i hverdagsrehabiliteringen, er det en uvurderlig ressource. Familie og venner er tit dem, der kender én 28

29 allerbedst, og derfor kan hjælpe mest. Derfor er det vigtigt at venner og familie bliver en del af løsningen, hvis du ønsker det. Hvad indgår i hjemmepleje som hverdagsrehabilitering? Hvis du vil have gavn af rehabilitering, vil visitator eller en terapeut tilrettelægge et forløb i dialog med dig. Tilrettelæggelsen af forløbet munder ud i en træningsplan, som en hjemmetræner eller en terapeut kan bruge som udgangspunkt for rehabiliteringsforløbet. Efter noget tid, vil dit rehabiliteringsforløb blive evalueret. Du vil kunne se i din handleplan, hvornår rehabiliteringsforløbet skal evalueres. I den forbindelse bliver det vurderet, om du er blevet selvhjulpen i forhold til de mål, der er sat for forløbet, eller om du har behov for yderligere træning eller hjemmehjælp. Hvis det er tilfældet, vil du blive visiteret hertil. Følgende aktiviteter kan indgå i dit forløb: Træning og støtte i at klare opgaver som rengøring, bad, daglig personlig pleje, påklædning og påog aftagning af støttestrømper. Terapeuten vil desuden vurdere, om du har behov for hjælpemidler, der kan støtte dig i at klare de daglige opgaver. Hjælpemidler kan fx være en badebænk eller greb, der giver dig den tryghed, der er nødvendig for, at du kan klare den personlige pleje. Endelig kan hjælpen bestå i at hjælpe dig med at indrette din bolig på en måde, der gør det overkommeligt for dig at klare de daglige opgaver. Besøgspakker Hjemmehjælp, både praktisk hjælp og personlig støtte, gives som udgangspunkt i form af besøgspakker. Formålet med besøgspakker er, at det i høj grad kan tilgodese dit behov for hjælp, da du og hjemmehjælperen under hvert besøg aftaler, hvad den visiterede tid til praktisk støtte eller personlig støtte skal anvendes til. Besøgspakker vil give en øget fleksibilitet til udførelse af hjælpen, da hjemmehjælperne ikke skal holde sig stramt til en tidsplan for de ydelser, som skal udføres hos dig. Fleksibiliteten kan anvendes til hurtigere og bedre at levere hjemmehjælp med et rehabiliterende sigte, tilpasset dine ønsker og behov på dagen. En besøgspakke rummer de opgaver som en borger med en given plejetyngde almindeligvis får hjælp til i forbindelse med et hjemmeplejebesøg. Der findes besøgspakker inden for praktisk støtte og personlig støtte, afhængig af om borgeren har behov for let-, moderat- eller omfattende støtte. Hver besøgspakke består af flere besøgsblokke, hvor man samler ydelserne for både praktisk og personlig støtte relateret til den enkelte situation, f.eks.rengøring og/eller let personlig støtte om morgenen, om middagen eller om aftenen. Hvis du vil vide mere Du kan kontakte visitationsenheden, hvis du vil vide mere om den rehabiliterende tilgang, og hvilken betydning, den kan have for dig. Du finder kontaktinformationer på side 53 29

30 Praktisk hjælp Hvis du har behov for hjælp til praktiske gøremål i hjemmet har du mulighed for at få det. Du kan få hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb. Hjælpen gives hvis du ikke selv kan klare opgaverne, og der ikke er andre i din husstand, der har mulighed for at løse dem. Hjælpen vil så vidt muligt blive tilrettelagt som vejledning eller hverdagsrehabilitering, så du på sigt får mulighed for at klare hele eller dele af opgaverne selv. Du vil desuden blive vejledt i hvilke redskaber, der kan lette opgaverne. Hverdagsrehabilitering i praktiske opgaver vil ofte have den positive sidegevinst, at andre gøremål bliver lettere, så du i højere grad bliver i stand til at gennemføre forskellige aktiviteter i din hverdag. Når du modtager praktisk hjælp, vil Frederiksberg Kommune i dialog med dig løbende vurdere dit behov for hjælp. Velfærdsteknologi Hvis du er interesseret den frihed, der ligger i at få gjort rent, når det passer ind i din hverdag, har du mulighed for at låne en selvkørende støvsuger i tre måneder og se, om det er noget for dig. Du kan desuden få undervisning i at bruge den og hjælp til vedligehold og til at skifte poser, hvis det er nødvendigt. Rengøring I udgangspunktet kan du få hjælp til at gøre rent hver 14. dag. Hjælpen gives til, hvad der svarer til en almindelig 65 m 2 toværelses bolig. Rengøringen omfatter bl.a.: Stue Soveværelse Køkken Badeværelse Skift af sengetøj Selvom hjælpen som udgangspunkt gives hver 14. dag, vil der altid blive foretaget en individuel vurdering i forhold til om der eventuelt skal bevilges hjælp hver uge, hvis særlige forhold gør det nødvendigt. Hovedrengøring Hvis du har brug for det, har du ret til at få hjælp til en årlig hovedrengøring, her kan du få gjort rent i 2 timer og 40 minutter efter dit ønske. Særlig for plejeboliger Hvis du bor i plejebolig, er rengøring en del af den samlede servicepakke. Rengøringen udføres så vidt muligt stadig som hverdagsrehabilitering. Beboere i plejebolig har ikke ret til årlig hovedrengøring. Der er ikke frit valg af leverandør af praktisk hjælp i plejebolig. 30

Udkast til. Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2015

Udkast til. Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2015 Udkast til Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2015 Indhold Indledning...4 Ældrepolitiske pejlemærker...4 Kvalitetsstandarder...5 Sundhed og forebyggelse...7 Demensvejledning...7 Forebyggende hjemmebesøg

Læs mere

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2016

Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2016 Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2016 Indhold Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2016...1 Indhold... 2 Indledning...4 Ældrepolitiske pejlemærker...4 Kvalitetsstandarder...6 Sundhed og forebyggelse...8

Læs mere

Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138

Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138 Kvalitetsstandard Nødkald Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138 Lovgrundlag SEL 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt af Socialudvalget den 7. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG... 1

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og

Læs mere

TILBUD TIL ÆLDRE UDKAST Kvalitetsstandarder for hjemmeboende ældre 2008

TILBUD TIL ÆLDRE UDKAST Kvalitetsstandarder for hjemmeboende ældre 2008 TILBUD TIL ÆLDRE UDKAST Kvalitetsstandarder for hjemmeboende ældre 2008 Indhold Indhold Forord...3 Mål og værdier Mål for ældreområdet...4 Principper for indsatsen...4 Formål med tilbuddene...4 Generel

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2013 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Henvendelse om daghjem sker til visitationsenheden.

Henvendelse om daghjem sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15.december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.5.1 DAGHJEM Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering, der har

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Kvalitetsstandard for

Kvalitetsstandard for 2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Nyttig viden om ældreområdet

Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om Ældreområdet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Byrådets visioner for ældreområdet... 3 Overordnet målsætning... 4 Hvem kan få hjælp?... 4 Formål... 4 Hvad kan

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Mål for ældreområdet

Læs mere

Hjælp til personlig pleje udføres ud fra de gældende hygiejniske principper. Der kan kun visiteres én type centerpakke pr. bruger.

Hjælp til personlig pleje udføres ud fra de gældende hygiejniske principper. Der kan kun visiteres én type centerpakke pr. bruger. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.2.3 CENTERPAKKER, C-pakker Hvem kan få hjælp? Der ydes hjælp efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder 2013

Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder 2013 Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder 2013 Høringssvar fra Ældrerådet modtaget 08-12-2012 Bemærkninger til: Ældrerådets bemærkninger: Ældre og Sundhed oplyser: Generelle

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet Udgave til politisk behandling. Alle sidetal bliver tilrettet i den endelige udgave.

Kvalitetsstandarder på ældreområdet Udgave til politisk behandling. Alle sidetal bliver tilrettet i den endelige udgave. Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2017 Udgave til politisk behandling. Alle sidetal bliver tilrettet i den endelige udgave. Indhold Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2017...1 Indhold... 2 Indledning...4

Læs mere

Kvalitetsstandard. Praktisk hjælp Rengøring, tøjvask og indkøb. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr.

Kvalitetsstandard. Praktisk hjælp Rengøring, tøjvask og indkøb. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp Rengøring, tøjvask og indkøb - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 2 Lovgrundlag Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier 83. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune?

Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder. Det er Roskilde Kommunes mål at tilbyde hjælp

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Øst... 3 Hvem r indsatsen?... 3 Hvem kan modtage indsatsen?...

Læs mere

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

Vedligeholdelsestræning og genoptræning

Vedligeholdelsestræning og genoptræning Vedligeholdelsestræning og genoptræning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 18. december 2008 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016 Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for personlig pleje i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2016.

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013 Plejebolig Kvalitetsstandard 2013 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Hvad tilbydes

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Hvad er en plejebolig? Plejeboliger er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding. Plejeboliger er indrettet,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard for pleje og omsorg... 4 Kvalitetsstandard for aflastning/afløsning... 6 Kvalitetsstandard for praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker indsatsen 3. Hvad er formålet med indsatsen 4. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår

Læs mere

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder

Læs mere

Om kvalitetsstandarder.

Om kvalitetsstandarder. KVALITETSSTANDARDER PÅ ÆLDREOMRÅDET RANDERS KOMMUNE 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 OM KVALITETSSTANDARDER.... 3 ÆLDREOMRÅDETS ØVRIGE TILBUD.... 3 ÆLDREOMRÅDETS

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 20153

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 20153 TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEM OG SAMVÆRSGRUPPER AKTIVITETSTILBUD HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE

Læs mere

Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag 83.

Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag 83. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier 83. Kommunalbestyrelsen skal

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015 Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem

Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem Rudersdal kommune 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 3 Indhold... 3 Ældrepolitik... 4 Bevilling af hjælp...

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 25.03 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Rehabilitering Backstage

Rehabilitering Backstage Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandarder 2014

Furesø Kommune Kvalitetsstandarder 2014 Indhold Indledning... 2 PERSONLIG PLEJE... 3 Ernæring, hjælp til mad og drikke... 3 Psykisk pleje og omsorg... 4 Personlig hjælp og pleje... 5 Aflastning... 8 Afløsning... 9 PRAKTISK HJÆLP... 10 Praktisk

Læs mere

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113

Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at man som borger kan søge om støtte efter

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund

Læs mere

DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl

DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune S o c i a l o g S u n d h e d. Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune Midlertidige døgnpladser December 2013 Indholdsfortegnelse Morsø Afklaringscenter i Morsø Kommune. 2 Et midlertidigt

Læs mere

Thisted Kommunes servicetilbud til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje omfatter:

Thisted Kommunes servicetilbud til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje omfatter: Målsætning for hjemmeboende med behov for hjælp og pleje. Målet er at fremme den enkelte brugers muligheder for at opleve størst mulig grad af trivsel og livskvalitet ved: At hjælpe hjemmeboende brugere

Læs mere

Demensområdet Kvalitetsstandard 2016

Demensområdet Kvalitetsstandard 2016 Demensområdet Kvalitetsstandard 2016 Hvis du har mistanke om at du, eller en du kender, har en demenssygdom, eller har symptomer på det, kan du kontakte kommunens demenskonsulent. Hvad er formålet? Hvad

Læs mere

Borgerinformation om aktivitet, træning, hjælp og pleje

Borgerinformation om aktivitet, træning, hjælp og pleje Borgerinformation om aktivitet, træning, hjælp og pleje Hjælp til selvhjælp Indhold Forord 3 Ansøgning om hjælp 4 Hjælp til selvhjælp 7 Forebyggende hjemmebesøg 10 Aktivitetstilbud 11 Frivilligcenter og

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,

Læs mere

Sundhed, træning, pleje og bolig

Sundhed, træning, pleje og bolig Sundhed, træning, pleje og bolig Kvalitetsstandarder 2015-2016 Hvidovre Kommune Indhold Indledning... 5 Aktivitetstilbud... 6 Aktivitetscenteret i Hvidovregade... 6 Pensionistforeninger og frivilligt socialt

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

Kvalitetsstandard efter Serviceloven 86 Februar 2016

Kvalitetsstandard efter Serviceloven 86 Februar 2016 Kvalitetsstandard efter Serviceloven 86 Februar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag Lovgrundlaget for bevilling af genoptræning og vedligeholdende træning findes i lov om Social Service 86 og stk. 2.

Læs mere

Velkommen til Herlev Kommunes plejecentre

Velkommen til Herlev Kommunes plejecentre Velkommen til Herlev Kommunes plejecentre Lille Birkholm Center Lærkegård Center Herlevgaard Center Velkommen til Herlev Kommunes plejecentre... 3 De fælles værdier for de tre plejecentre... 3 Plejestrategi...

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og forbrugsgoder: 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Serviceinformation. Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83

Serviceinformation. Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83 Serviceinformation Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83 Hvad er Personlig og praktisk hjælp og hvem kan få? Personlig og praktisk hjælp er for dig, der er bosiddende i Lolland Kommune,

Læs mere

83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kvalitetsstandard - Lov om social service 83 Personlig hjælp til borgere i eget hjem og ældrebolig Praktisk hjælp til borgere i eget hjem og ældrebolig Lovgrundlag 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

Læs mere

Hjælp i hjemmet og andre ydelser på ældre- og sundhedsområdet

Hjælp i hjemmet og andre ydelser på ældre- og sundhedsområdet Servicedeklaration 2015 Hjælp i hjemmet og andre ydelser på ældre- og sundhedsområdet Indhold 1. Forord 3 2. Næstved Kommunes ældrepolitik 3 3. Næstved Kommunes vision og værdigrundlag 3 4. Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Indsatser finansieret af værdighedspuljen

Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatsbeskrivelse 2016 2017 2018 2019. Styrkelse af kvaliteten i den midlertidige indsats 1 stilling á 32 timer/uge Den nuværende Centersygepleje blev finansieret

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Kapitel 6. Træning pr. 01.02.08

Kapitel 6. Træning pr. 01.02.08 Kapitel 6. Træning pr. 01.02.08 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Kvalitetsstandard for genoptræning, vedligeholdelsestræning og kørsel...5 Ydelsesbeskrivelse for genoptræning...9 Ydelsesbeskrivelse for

Læs mere

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015 Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015 Hvad er personlig pleje? Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at blive vasket eller komme i bad

Læs mere

Bofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde.

Bofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde. Beskrivelse af bofællesskabsydelser Bofællesskabsydelsen gives i Bofællesskaberne i Hvidovre, som tillæg til den individuelle indsats ifølge servicelovens 85. Bofællesskabsydelser beskriver en indsats,

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere