Lærermateriale til undervisning i ikke-behandlingskrævende liggende sygetransport

Transkript

1 Undervisningsmateriale Lærermateriale til undervisning i ikke-behandlingskrævende liggende sygetransport Materialet er udviklet af Transporterhvervets UddannelsesRåd.. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Lærermateriale til undervisning i ikke-behandlingskrævende liggende sygetransport, udviklet for Undervisningsministeriet af Transporterhvervets UddannelsesRåd

2 Indhold: Patienttransport side 1. Basal bedømmelse side 5. Vejledende lektionsplan side 11 Litteraturhenvisninger side 26

3 Patienttransport. Begrebet patienttransport dækker over mange aspekter nemlig: - Vurdering af opgavens karakter. Hvem skal transporteres? Hvordan? Særlige forhold. - Til og frakørselsforhold. - Kontakt med patient og pårørende. - Vurdering af patient. - Indpakning. - Løfte/bæremetode. - Lejring på båre. - Kørselsform. - Almindelig observation af patienten under transport. - Overlevering til sygehus, hjemadresse, aflastningshjem m.v.. - Klargøring af køretøj efter transport. Ved alle liggende ikke-behandlingskrævende patienttransporter skal der tages hensyn til det sikkerhedsmæssige, det etiske, det psykiske og det tekniske. Patienttransporten inddeles i 3 faser. - Den indledende fase. - Den humanitære fase. - Den tekniske udførsel. Den indledende fase. Allerede ved meldingsmodtagelsen vurderes f.eks. adressen. Er adressen en man kender som et belastet område kan chaufføren allerede begynde at tage sine forholdsregler her. Når man ankommer til adressen og når man har overblik, vurderer man til og frakørselsforhold. Køretøjet skal så tæt på optagelsesstedet som det er forsvarligt og muligt. Man skal undgå størrer manøvreringer med køretøjet når man har optaget patienten i køretøjet. Ved ankomst til optagerstedet, udtages båren, og dørene til bårerummet lukkes. Dette gøres for at undgå en sænkning af temperatur i bårerummet, undgå støv og urenheder, udstødningsos, at udstyr og andet fjernes fra køretøjet af uvedkommende. Adgangsveje iagttages, hvordan er evt. gangstier, døre, trapper, lysforhold. Hindringer fjernes. Disse kan være, cykler, barnevogne, rulleskøjter, møbler, evt. husdyr. 1

4 Bårens placering. Bårens placering bør være hensigtsmæssigt og i princippet altid i læ, og båren skal inden den forlades være klargjort. Derefter tages kontakt med patient eller pårørende. Den humanitære fase. Skab tillid. Den første kontakt er vigtig. Skab tillid. Vent med at gå ind på adressen indtil man bliver opfordret. Vær korrekt uniformeret, optræd venligt og roligt, man præsenterer sig, og husk at tørre fødderne af inden man går ind. Endvidere skal man tænke på patientens situation, det er måske første gang vedkommende er i forbindelse med sundhedsvæsenet. Så det er en uvant situation for patienten og patienten skal føle sig tryg. Man præsenterer sig overfor patienten, spørg evt. til patientens navn. Husk at informere patienten om hvad der skal foregå. Er det børn man skal hente er det en god ide evt. at spørge til barnets legetøj, alder, interesser o.s.v. Oplysninger. Har patienten evt. været indlagt før? Er der en indlæggelsesseddel/overførelsesseddel? Har patienten smerter? Tages der medicin? Personlige effekter. Er der andet, såsom briller, proteser, toiletsager, nøgle til boligen, der skal med. Tilsyn og pasningsbehov. Efterlader man sig evt. børn eller husdyr som kræver pasning skal der tages højde for dette ved kontakt til relevante personer, myndigheder eller andre. Sikring af bolig. Hvem kan hjælpe med at sikre en evt. dør eller et vindue. Er der lukket for lys, gas, vand og varme. 2

5 Information. Kontakt evt. hjemmehjælper, besøgsordning, alarmovervågning eller andre instanser, som bør have at vide, hvor patienten køres hen. Information til pårørende. Husk at fortælle pårørende, hvis de er tilstede, hvad der skal ske, og hvordan. Hvor køres patienten hen. Af andre praktiske oplysninger, som pårørende typisk vil spørge om kan her nævnes: - Transportmulighed til sygehus. - Sygehusets telefonnummer. - Besøgstider. Indpakning af patienten. Indpakning af patienten skal altid foretages, når patienten er let påklædt og skal bæres. Ligeledes når patienten transporteres på båre. Man pakker ind for at: - Undgå temperaturforskel. - Undgå unødig blottelse. - Få en sikker transport. - Undgå unødig smitterisiko. Husk inden dynen eller tæppet tages af patienten, at give patienten tid til evt. at rette natkjole, underbukser m.v.. Dette gøres lettest ved, at forklare patienten at om lidt skal man fjerne dyne eller tæppe for pakke ind, og derefter lige vente nogle sekunder. Placering af pårørende i ambulancen. Som hovedregel skal pårørende altid placeres foran i køretøjet, dels af plads hensyn og dels på grund af pladsen i bårerummet. Men der kan være situationer, hvor det er en god ide at pårørende er i bårerummet. Her kan f.eks. nævnes transport af børn, der oftest er mest trygge ved at have far eller mor hos sig. Men der kunne også være tale om fremmedsprogede. Her vil det ofte være en fordel, at der er en i bårerummet der kan oversætte. Men det skal slås fast at evt. pårørende i bårerummet, ikke må være til gene under transporten. 3

6 Talemåde. Tal altid høfligt og venligt, og lad være med at diskutere med patienterne og pårørende. Man kan godt som sygetransportchauffør, være bestemt, bare man er det på en høflig måde. Den tekniske udførsel. Denne fase er den rent praktiske: - valg af indpakning, - hvordan skal der løftes/bæres - udstyr der evt. skal bruges, f.eks. iltapparat. Når patienten bæres til båren, skal denne være placeret rigtigt og være klargjort, som tidligere nævnt. Patienten lægges på båren og lejres alt efter tilstand. Efter indladning af patienten i køretøjet, skal der være en hjælper i bårerummet. Dette er der mange årsager til: - Patienten er nervøs, og måske bange. - Patienten skal observeres. - Patienten skal informeres om det videre forløb. - Patienten kan blive dårlig under vejs. Kørselsform. Sygetransporter kan være mange ting, lige fra kørsel med patient efter udskrivning fra sygehus til hjemmet og til transporter med patienter til ambulant behandling eller transporter med patienter til fysioterapi, kiropraktorer. Kørselsformen er almindelig kørsel efter færdselslovens bestemmelser. Klargøring af køretøjet Efter kørsel skal køretøjet altid klargøres og eventuelt rengøres. Båren reddes op på ny. Materiel rengøres, og lægges på plads. Husk også personlig hygiejne. Genopfyldning af materiel, hvis dette er muligt. Når alt er klart, skal man melde sig til sin central, og man er klar til nye opgaver. 4

7 Basal bedømmelse. I den liggende ikke-behandlingskrævende sygetransport er det i udgangspunkt vurderet, at patienten kan transporteres uden ambulancesupport, hvorfor mandksbaet på sygetransportbiler ikke skal foretage understøttende og løbende behandling af patienten. I det følgende ikke desto mindre et indblik i det objektive forhold som ligger bag ved en alment menneskelig basal bedømmelse af patientens almene tilstand. Når man ankommer til patienten, er det vigtigt at man så hurtigt som muligt indhenter oplysninger om hvem der skal transporteres, hvorhen og hvorfor. Skulle patienten få det dårligt under transporten skal der altid tilkaldes en ambulance. I det flg. gennemgås formålet med en basal bedømmelse af patienten. Denne foretages altid for: - At finde frem til hvad der er galt. - At danne grundlag for en kommende behandling (ambulance/læger). - At danne grundlag for nødvendigt behandlingsudstyr (ved tilkaldelse af ambulance). - At kunne vurdere tilstandens udvikling. - At videregive vigtige oplysninger til ambulancemandskab/sygehus. De systemer der er vigtigst at vurdere her og nu er Centralnervesystemet, åndedrættet, og kredsløbet (de 3 livsvigtige systemer). Centralnervesystemet. Tag kontakt til patienten og prøv at få en dialog i gang, dette kan give en ide om patientens bevidsthedstilstand. - Kan patienten huske hvad der er sket. - Har patienten været bevidstløs - Kan patienten registrere evt. smerte. - Er denne samtale normal eller er patienten konfus. Disse ting skal vurderes og registreres på ambulancejournalen på Glasgow coma skala (se afsnittet om CNS). Det næste system der skal vurderes er åndedrættet. Åndedrættet. 5

8 Det første der skal vurderes er patientens vejrtrækningsfrekvens. Så her er det vigtigt at man kender de gennemsnitlige normalværdier (se bilag.1). Denne frekvens tælles bedst over 1 minut. Ved denne vurdering kan man konstatere følgende: - Normal vejrtrækning. - Hurtig vejrtrækning. - Langsom vejrtrækning. - Ligeledes kan der være tale om ( cyanose = blålig ). Hurtig vejrtrækning: Kan skyldes, fysisk anstrengelse, angst og sygdomme der kræver at kroppen skal bruge mere ilt. (stigende stofskifte). Hyperventilation: Hvis patienten er hysterisk eller meget bange, kan vejrtrækningsfrekvensen stige så meget at der luftes for meget kultveilte ud af systemet (åndedrættet styres af en snæver balance mellem ilt og kultveilte). Der kan komme symptomer som snurren i fingre og kramper i hænderne. Hvis der ikke gøres noget kan patienten til sidst besvime. Behandlingen er at berolige og få patienten til at genindånde sin egen kultveilte så balancen igen er i orden. Langsom vejrtrækning: Kan skyldes afslapning, træthed, medicin, lav temperatur og visse hjertelidelser. (lavt stofskifte). Cyanose: Er tegn på iltmangel og ses først på læber, øreflipper, næsetip og fingernegle. Årsagen hertil kan være nedsat eller standset vejrtrækning pga. dårlig lungefunktion, blokering af luftvejene. Husk ved kulilteforgiftning vil man ikke se cyanose. Patienten vil være nærmest kirsebærfarvet selv om patienten mangler ilt. (kulilten optages ca. 300 gange bedre end ilten). Vurderingerne skal skrives på ambulancejournalen. Det næste system der skal vurderes er kredsløbet. Kredsløbet. 6

9 Kredsløbet kan vurderes på forskellige måder: - Puls. - Blodtryk. - Hudfarve (bleg). - Hudtemperatur. Puls. Pulsen er udtryk for hjertets slag. Når hjertet pumper ud i karsystemet fremkommer der en bølgebevægelse som kan mærkes ude i systemet. - På håndleddet til tommelfingersiden. - På halsen. - I lysken. - På indersiden af overarmen. Pulsen mærkes med 2. og 3. finger (palpatorisk) og tælles over 1/4 eller 1/2 minut og man ganger op til 1 minut. Her er det også vigtigt at man kender den gennemsnitlige hvile puls.(se bilag 1). Her som ved åndedrættet kan foreligge forskellige resultater. - Hurtig puls. - Langsom puls. - Uregelmæssig puls. Hurtig puls. Årsager til at pulsen stiger kan være: - Fysisk aktivitet. - Indtagelse af føde. - Smerte - Stress - Rygning. - Kredsløbssvigt. (Hjertet vil forsøge at kompensere ved at øge frekvensen). Pulsfrekvens over 100 kaldes tachycardi. Langsom puls. 7

10 Årsagen til langsom puls kan være: - Kredsløbssvigt. - Ved søvn og hvile. - Ved nedkøling. - Ved øget tryk i hjernen (blødning, svulst og lign.) - Dog kan det være udtryk for at man er veltrænet. Pulsfrekvens under 50 kaldes Bradycardi. Uregelmæssig puls. Kan ses hos alle mennesker, men typisk hos børn og unge, hvor pulsen svinger i takt med vejrtrækningen. Men kan også skyldes at hjertet slår et ekstra slag kaldet (ekstra systole). Er patienten påvirket af uregelmæssig puls skal denne overvåges nøje. Sidst men ikke mindst er kvaliteten af pulsen vigtig. - Er den fyldig, som tegn på at pulsåren bliver fyldt ud, ved hvert slag. - Er den fin, pulsen er fin på grund af lav slagvolumen. - Er den hård, som tegn på at hjertet arbejder mod et modtryk. (svære hovedskader). Blodtrykket. Blodtrykket er udtryk for det tryk blodet udøver på pulsårenes vægge. Der findes to tryk nemlig det systoliske tryk som er udtryk for hjertets arbejdsfase og det diastoliske tryk som er udtryk for hjertets hvilefase. I ambulancetjenesten er det normalt kun det systoliske tryk der er brug for. Her kan man forholde sig til om trykket er faldene eller stigende fra det normale. Så igen her er det vigtigt at man kender det normale blodtryk. (se bilag 1). Som generel retningslinie er det systole hos en voksen i hvile = alder dog ikke over 150 mmhg. 8

11 Måling af blodtryk. Målingen tages ved hjælp af en blodtryksmanchet, som sættes om patientens overarm. Man finder pulsen på samme arm som manchetten sidder. Manchetten pumpes op til mmhg over det man forventer. Pulsen vil nu være væk (ikke følbar). Luften lukkes nu forsigtigt ud, og når man første gang føler pulsen igen, aflæser man manometeret. Det tal man aflæser er udtryk for patientens systole blodtryk. Her lige som tidligere kan der være forskellige resultater. - Højt blodtryk kan skyldes, Fysisk aktivitet, vrede, smerte, stress, hvor adrenalin er årsag til at trykket stiger. Ved blødninger eller svulster inde i kraniet, vil trykket stige, for at overvinde trykket i hjernen. Ekstrem forhøjelse kan ses ved svangerskabsforgiftning og akut hjerne skader. - Lavt blodtryk kan ses under søvn, hvile, og hos patienter der er ved at udvikle chok (kredsløbspåvirkede). Husk at disse værdier skal skrives i ambulancejournalen. Bedømmelse af hudfarve, hudtemperatur og smerter. Hudfarve. Bleghed (karsammentrækning), kan være et tegn på et dårligt kredsløb. Cyanose (Iltmangel), kan være tegn på dårlig lungefunktion. Husk at: Dette er alarmerende signaler om at der kan være noget galt, som kræver at ambulancemandskabet undersøger disse B er straks, og evt. akutbehandler. Hudtemperatur. Er patientens hud kold (karsammentrækning), klamsvedende kan dette være tegn på kredsløbssvigt. Er huden derimod varm og rød, kan det være et tegn på infektions chok. Smerter. Smerter tolkes meget forskelligt. Folk har forskellige smertetærskler. Smerter er subjektivt for ambulancemandskabet, men man må tro på patienten. Dog kan en række symptomer bakke informationen om smerte op. Sammen med smerter kan følgende ses: 9

12 - Forøget puls. - Forøget blodtryk. - Uro. - Øget vejrtrækningsfrekvens. - Angst. - Bleghed. - Håndsved. - Udvidede pupiller. Disse ting skal også skrives på ambulancejournalen. Husk: Altid at sammenhold de fundne værdier med patientens tilstand. Værdierne alene, siger ikke noget. 10

13 Vejledende faglig lektionsoversigt for uddannelse i sygetransport: Sygetransport Rækkefølgen af de enkelte punkter kan frit tilrettelægges af instruktøren, ligesom vægtningen/tidsforbruget til de enkelte emner kan variere. Der udstedes uddannelsesbevis efter gennemført uddannelse. Dette kursus er tilpasset de arbejdsfunktioner som er knyttet til udførelsen af sygetransport iht. de regionale udbudsgivere. Grundlaget for uddannelsen er: Liggende sygetransport (patientbefordring) er kørsel med patienter, som skal ligge ned under kørslen, og som skal bæres på båre til/fra hospital, ambulatorium og/eller bopæl til/fra køretøj. Liggende sygetransport foretages mellem hospitalsafdelinger og mellem hospital og patientens bopæl. Liggende sygetransport udføres af personale som kan udføre en komfortabel kørsel med liggende patienter og som har indsigt i sygdomstilstande, psykiske sygdom, handicap, aldring og typiske adfærdsmønstre hos mennesker med forskellig aldersmæssig, kulturel, religiøs, sproglig og etnisk baggrund. Personalet behersker: - korrekt løfte-, bære- og forflytningsteknik, og kan udføre skånsom og støttende assistance med udgangspunkt i patientens tilstand - korrekt håndhygiejne, brug af handsker samt rengøring af køretøjet efter transport. - hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af færdselsuheld/ulykke/pludselig opstået sygdom og efterlever førstehjælpens 4 hovedpunkter og udfører elementær brandbekæmpelse - radiokommunikation 11

14 fra-til min lekt. Dag Velkomst og opstart Uddannelsens mål Gennemgang af indhold og slutkompetencer Lovgrundlag Regler og rammer for sygetransportens udførelse Orientering om relevant lovgivning i forhold til transport af diverse befolkningskategorier. - Sundhedslovgivning - Færdselsloven. - Psykiatriloven. - Serviceloven (Børn og unge.) - Grundloven Sygetransportens opgaver: Transport til og fra hospital Transport mellem hospitalsafdelinger Ambulatorieindlæggelser Kørsel af dagpatienter og lignende. Hjemkørsler efter behandling. Sygetransportens former: Handicapkørsel Siddende sygetransport Liggende sygetransport Ambulancekørsel Journalisering. Gennemgang af journalisering af persondata og registrering af samme Journalisering. Gennemgang af journalisering af persondata og registrering af samme. 12

15 fra-til min lekt. Dag hjælp/ Hjerte-Lunge-Redning Modulet Hjerte-Lunge-Redning giver deltageren de nødvendige færdigheder i brystkompressioner og indblæsninger der kan medvirke til at der er stødbar rytme når en hjertestarter eller ambulance når frem Modulet Livreddende førstehjælp giver deltagerne viden og færdigheder til at undersøge, prioriteret og sikre Frie Luftveje (A), Naturlig Vejrtrækning (B) og Kredsløbet (C) ved større ulykker hvor der er en eller flere tilskadekomne. Modulet Førstehjælp ved tilskadekomst sætter deltageren i stand til at skelne mellem alvorlige skader der kræver lægebehandling og skader der kan afhjælpes af førstehjælperen samt førstehjælp til hverdagens småskader Modulet Førstehjælp ved sygdomme giver deltageren forudsætningerne for at genkende alvorlige sygdomme og yde førstehjælp til disse, samt alarmere hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning 1. hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning fra-til min lekt. Dag hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning 13

16 fra-til min lekt. Dag hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning hjælp Modulet Hjerte-Lunge-Redning fra-til min lekt. Dag hjælp/ Genoplivning med hjertestarter Modulet Genoplivning med hjertestarter sætter deltageren i stand til, ved hjertestop, at kombinere Hjerte-Lunge-Redning og brug af AED (hjertestarter) på en sikker og effektiv måde hjælp/ Genoplivning med hjertestarter Modulet Genoplivning med hjertestarter Elementær brandbekæmpelse Modulet Brandbekæmpelse høj sætter deltageren i stand til at alarmere, slukke en mindre brand og slukke ild i person med forskellige slukningsmidler samt giver deltageren viden om årsager til brand, brandsikkerhed og iværksætte evakuering Elementær brandbekæmpelse

17 fra-til min lekt. Dag Sygdomskendskab Patientbehov i forhold til flg. sygdomsgrupper: 1. Astma/Koll 2. Apopleksia/Cerebri 3. Dialyse patienter Hjertepatienter 5. Cancerpatienter 6. Aldersbetingede sygdomme. a. Alzheimers b. Gigtpatienter c. Parkinsonisme Sygdomskendskab Sygdomskendskab Sygdomskendskab fra-til min lekt. Dag 7 Sygdomskendskab Sygdomskendskab Sygdomskendskab Sygdomskendskab 15

18 fra-til min lekt. Dag Ilt-behandling Ilt-behandling Ilt-behandling Kursisten skal kunne anvende iltbehandling til afgørelse af hvordan og hvornår ilt skal bruges støttende til lærte ikke akutte sygdomme, herunder betjening af. 1. Hjemme-ilt (koncentrator, Ilt-bomber) 2. Sikkerhed i forhold til ilt og trykluftflasker Ilt-behandling fra-til min lekt. Dag Løfte/bære og forflytningsteknik Indhold: løfte- og forflytningsteknik, relevante hjælpemidler, hygiejniske retningslinjer, elementær førstehjælp, behandling af hjertestop, håndtering af rullende materiel, depotfunktioner, korrekt affaldshåndtering Løfte/bære og forflytningsteknik Løfte/bære og forflytningsteknik Løfte/bære og forflytningsteknik 16

19 fra-til min lekt. Dag 10 Løfte/bære og forflytningsteknik Løfte/bære og forflytningsteknik Løfte/bære og forflytningsteknik Løfte/bære og forflytningsteknik 17

20 fra-til min lekt. Dag Køreteknik i vanskelige situationer Uddannelse på et køreteknisk anlæg godkendt af Færdselsstyrelsen. Der undervises i kørselsdynamik og mekaniske/fysiske muligheder og begrænsninger samt vej-, vejr- og trafikforhold, hvordan man reagerer hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer og hvordan man anvende korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik. Den praktiske kørsel omfatter: - Tør langbane med bremse- og undvigeøvelse. - Glat langbane med bremse- og undvigeøvelse. - Styreøvelse i kurve. - Tør behændighedsbane med reaktionsøvelse. - Slalomøvelse. - Dobbelt undvigeøvelse uden bremsning. - Glat bakke med gearskift og igangsætning opad. - Udskridning ved kørsel nedad Køreteknik i vanskelige situationer Køreteknik i vanskelige situationer Køreteknik i vanskelige situationer fra-til min lekt. Dag Køreteknik i vanskelige situationer Køreteknik i vanskelige situationer Køreteknik i vanskelige situationer Køreteknik i vanskelige situationer 18

21 fra-til min lekt. Dag Køreteknik /manøvrering Uddannelse på et køreteknisk anlæg godkendt af Færdselsstyrelsen. Der undervises i køretøjers manøvreegenskaber, vej-, vejr- og trafikforhold, risikolære, psykologiske forhold vedrørende egen og andres reaktions- og opfattelsesevne, hvordan man reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer, samt hvordan man betjener køretøjet korrekt ved manøvrering ved lav hastighed. Den praktiske kørsel på glat langbane omfatter bremse- og undvigeøvelser med pludseligt opståede forhindringer samt katastrofeopbremsning. (Hastighed max. 50 km/t.) På glat bakke, bremsning/undvigeøvelse nedad bakke, indkørsel i vigeplads/buslomme nedad bakke, kørsel opad bakke, evt. anvendelse af ASR eller differentialspærre, bremsning på uens friktion. På slalombane, for- og baglæns slalom og dobbelt undvigemanøvre på vej med normal asfaltbelægning. Endelig indgår manøvreringsøvelser med forlænskørsel og indbakning, fra højre og venstre side, i garage. Bakning til kantsten. Venstresving med forhindring til højre. Parallelforskydning med stop. Parallelforskydning med stop i bås. Parallelforskydning med stop i bås kombineret med højdevurdering ved venstresving. For- og baglænskørsel i smal passage. Kørsel over smøregrav kombineret med bakning om hjørne Køreteknik /manøvrering Køreteknik /manøvrering Køreteknik /manøvrering 19

22 fra-til min lekt. Dag Radio kommunikation Kursisten skal være orienteret om forskellige former for radiokommunikation, herunder: Radio. Telefoner. GPS Radio kommunikation Kommunikation Principper for kommunikation, kundeservice og konfliktafværgelse Kommunikation Principper for kommunikation, kundeservice og konfliktafværgelse fra-til min lekt. Dag Kulturforståelse Kulturel selvforståelse, kendskab til og forståelse for andre menneskers forskellige kulturelle, religiøse, sproglige og etniske baggrunde, kommunikation med passagererne på en måde, der tager hensyn til passagerernes kulturelle baggrunde Kulturforståelse Kulturforståelse Kulturforståelse 20

23 fra-til min lekt. Dag Praktisk sygetransportarbejde. Undervisning i køretøjers opbygning beregnet til sygetransport Praktisk sygetransportarbejde. Undervisning i køretøjers opbygning beregnet til sygetransport Hygiejne/personlig Undervisningen bibringer en faglig indsigt som sikrer en høj hygiejnisk standard inden for sygetransportarbejdet. Undervisningen omfatter: - håndhygiejne - personlig hygiejne - lovgivning - brug af handsker Hygiejne/personlig fra-til min lekt. Dag Hygiejne/personlig Hygiejne/materiel og køretøj Undervisningen fokuserer på: Rengøring af køretøj før- og efter transport Hygiejne/materiel og køretøj Hygiejne/materiel og køretøj

24 fra-til min Lekt. Dag Praktisk sygetransportarbejde Hjælpeudstyr Praktisk sygetransportarbejde Båreteknik Praktisk sygetransportarbejde Trappemaskine (information og demonstration) Praktisk sygetransportarbejde Arbejdsmiljø fra-til min lekt. Dag Praktisk sygetransportarbejde Arbejdsmiljø Praktisk sygetransportarbejde Arbejdsmiljø Praktiske øvelser: hensigtsmæssig reaktion i tilfælde af færdselsuheld/ulykke/sygdom/brand Praktiske øvelser: 22

25 fra-til min lekt. Dag Praktiske øvelser: Praktiske øvelser: Praktiske øvelser: Evaluering 23

26 Undervisningsformer: Teoriundervisning: Den teoretiske undervisning består af en gennemgang af de faglige emner som er beskrevet i lektionsplanen. Emnerne gennemgås med anvendelse af power-point præsentationer, opslag i lærebøger/materialer (lovsamlinger), film, interaktive undervisningsprogrammer (f.eks. køreteknik), m.v., hvor den aktive involvering af eleverne gennem diskussion og debat vægtes meget højt. Case-baseret undervisning/gruppeopgaver: Der vil ofte indgå opgaver på kurset som præsenteres som case-opbyggede forløb. Eksempelvis vil det være oplagt, at eleverne på grundlag af en sygetransport med et bestemt sygdomsbillede eller på baggrund af opståede hændelser, fastlægger hensigtsmæssige arbejdsgange i konkret tilfælde. Praktiske øvelser: Praktiske øvelser skal prioriteres høj. Dette omfatter håndtering af udstyr, båre, forflytning m.v. Ekskursioner: Besøg på sygehuse eller i virksomheder som udfører sygetransport. Undervisningsmateriel/udstyr: Underviseren skal på baggrund af en lokal undervisningsplan sikre at det nødvendige udstyr er til rådighed. Herudover bør flg. indgå: a) power-point præsentationer b) billeder/film c) lov- og regelsæt d) Interaktive undervisningsprogrammer e) Skriftlige uv. materialer Varighed: Kurset har en varighed på 4 uger. 24

27 Afholdelsesformer: Kurset kan gennemføres som: 1) Sammenhængende kursus i dagtimerne 2) Split-kursus (f.eks. over flere adskilte enkelt-dage) 3) Virksomhedsforlagt 4) Over weekender eller aftener. Faglærerkvalifikationer Interne undervisere Uddannelsen varetages af faglærere på erhvervsskoler og AMU centre som er godkendt til uddannelse under den Fælles Kompetencebeskrivelse Redning. Faglærerne er godkendt som undervisere efter fastsatte regler i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelser BEK nr 802 af 22/09/2003 (Gældende) 13. Eksterne undervisere: I flere tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at anvende eksterne undervisere til delemner i kurset. Dette kan være personale fra sundhedssystemet, læger, sygeplejersker, reddere m.v. Forudsætninger for udstedelse af uddannelsesbevis: Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere som efter faglærerens vurdering har nået kursets mål. Uddannelsens status som en arbejdsmarkedsuddannelse: Uddannelsen er godkendt som en arbejdsmarkedsuddannelse under Undervisningsministeriet og etableret jf. den af Transporterhvervets Uddannelsesråd fastsatte, Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB) Redning, som en selvstændigt uddannelsesmål. Den Fælles Kompetencebeskrivelse Redning findes på flg. link: 25

28 Henvisninger og litteraturliste: Lov nr. 268 af 18. marts 2005 om Arbejdsmiljø med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 og nr af 17. december 1997 om arbejdets udførelse Bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelsen af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni om indretning af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse 1109 af 17. december 2001 om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. (Se i øvrigt AT s hjemmeside om ændrede bekendtgørelser mv.) Branchevejledningen om indsatsbeklædning til ambulancetjeneste Branchevejledning om Fysisk træning Branchevejledning om radiokommunikation Sygetransportvognen skal være indrettet i henhold til DS/EN 1789:2000/:2oo7 Type A Førerpladsen skal indrettes i henhold til DS/EN1789:2007 og Bekendtgørelse om taxikørsel mv. samt udstyres med en hovedbåre i henhold til DS/EN 1865 Seruminstituttets vejledning om ambulancehygiejne Fra Arbejdstilsynet: Arbejdsmiljøvejviser 17: Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer, Arbejdstilsynet Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 Indretning af tekniske hjælpemidler, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer Udbud af tjenesteydelser, Vejledning om pligter ved udbud af tjenesteydelser, At-vejledning F.1.1., september 2002 Checkliste til udbydere, Udarbejdelse af udbudsmateriale ved transport af patienter 26

29 og handicappede, Arbejdstilsynet, september 2002 Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer, At-vejledning D.3.3., juli 2004 Løft, træk og skub, At-vejledning D udgave 2004 Arbejdsmiljøhåndbog for chauffører, BAR transport, 2001 Arbejde med cytostatika, At-vejledning D.2.12, december 2004 Advarselsklæder, Vejledning om brug af tydeligt synlige advarselsklæder At-vejledning D.5.3, september 2002 Vær opmærksom på, at der jævnligt sker ændringer af bestemmelserne. Arbejdstilsynets hjemmeside opdateres løbende. Fra De Samvirkende Invalideorganisationer og Danske Busvognmænd: Vejledning ved udarbejdelse af udbud af handicap- og specialkørsel, juni 2005 Fra hjælpemiddelinstituttet: Fastspænding af kørestole i biler, Vejledning til chauffører, Hjælpemiddelinstituttet 2003 Fra Færdselsstyrelsen: Detailforskrifter for køretøjer, kap. 9 (lifte og ramper) og kap. 10 (pladsforhold og kørestolsbespænding 27

30 28