GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Grøn økonomi. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Transkript

1 Tidkriftet der tager pulen på dank og international miljøpolitik GLOBAL ØKOLOGI NR ÅRGANG OKTOBER 2003 Tema: Grøn økonomi Læ ogå: Vandet i grunden er det rent? Sydamerika miljøbevægele på vej Dalai Lama om univeral anvarlighed

2 Værdikamp uden værdier Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmark fremtid. Ikke den økonomike politik.... Det afgørende er, hvem der får held til at ætte dagordenen i værdidebatten. Interview med Ander Fogh Ramuen i Weekendavien, 17. januar 2003 Den åkaldte kulturkamp har bølget frem og tilbage i avierne iden landet tatminiter gav den næring i Weekendavien i januar. Ander Fogh har formentlig ret, når han initerer på, at det er værdidebatten, der afgør Danmark fremtid. Men regeringen værdikamp føre udelukkende negativt i form af ukontruktive angreb på åkaldte magdommere og ekperter. For Ander Fogh og han tøtter drejer kulturkampen ig ikke om at gøre plad til kampen mellem forkellige værdiopfatteler, f.ek. i forhold til natur og miljø. Det drejer ig om at flytte kamppladen fra den demokratike arena til det økonomike marked. Værdierne kal ikke betemme af ekperter (i hvert fald ikke de regeringkritike). Værdierne kal forme via det frie marked, hvor taten rolle mindke. Det er en værdikamp uden værdier. For hvad er regeringen værdier indenfor miljø, kultur, globaliering og udvikling? Der er ingen værdier, kun et mål om at flytte værdikompetencen fra taten, dv. politikere, ekperter, embedmænd til markedet, dv. virkomheder, invetorer, aktionærer. Det klokkeklare ekempel på den værdiløe værdidebat er naturpolitikken. Miljøminiteren vil have nationalparker, men har ingen viioner for projektet: regeringen vil ikke fatætte regler eller retriktioner i pilotprojektområdet (nationalparken, red.) og det lokale engagement vil være afgørende for hvilket indhold pilotprojekterne kal have. Uden overordnede viioner vil nationalparkprojekterne hurtigt afpore af endeløe dikuioner mellem landmænd, lodejere, turitchefer og lokalpolitikere. Hvi regeringen vil baere in politik på værdier, å kræver det, at den har nogen. Det andet element i Fogh værdikamp er angrebet på pluraliteten, den demokratike mangfoldighed, der iden Grundtvig tid har haft et olidt fodfæte i Danmark. Men nu kal der kun være plad til en vej. Al modtand gøre harmlø gennem 1) fjernele af tilkud til regeringkritike råd, nævn og ekperter, 2) decimering af regeringkritik forkning og forvaltning og 3) tyring af medier og debat gennem pin, intern udrenning (tænk blot på Søren Pind 10 teer) og indættele af regeringvenlige folk i landet vigtigte betyreler. Punkt 1 kender vi til udødelighed. Senete kud på tammen er Finanloven fjernele af 180 mio. kr. i portotøtte til fagblade. Det rammer foreninglivet bredt, elvom det var tiltænkt at ramme fagforeningbladene. For Global Økologi vil det f.ek. betyde en årlig merudgift på mindt kr. Punkt 2 er dybt alvorlig. Med Finanlov 2004 kære Danmark Miljøunderøgeler med yderligere 15% og Miljøtyrelen med 11%. Det ødelægger mange år ekpertie på området, men det lukker ogå kæften på folk; at modige regeringen politik kan betyde en fyreeddel for den enkelte forker eller embedmand. Tavhed bliver en nødvendighed. Dobbeltmoralen pringer her i øjnene. Intitut for Miljøvurdering (IMV), der er kabt af Fogh elv, får tadig rigeligt med penge, elvom et nordik forkerpanel har kritieret intituttet rapporter for at være uvidenkabelige og have form om debatindlæg. IMV arbejde er med andre ord magdommeri. Endelig vier punkt 3 noget prekært om vore tatminiter. Hvi vi kal have en fri og nyttig debat om værdier, hvordan kan det å være, at Ander Fogh elv kal have pindoktorer til at fortælle om dem, amtidig med at die doktorer kontant øger at holde andre ideer ude af debatten? Regeringen er ved at ætte ine fødder på en autoritær ti, hvor tatminiteren iceneætte om en ufejlbarlig andheden apotel. Værdidebatten rejer to pørgmål: 1) Bryder dankerne ig om et autoritært tatminiterium, der via pin og politik kontrol ætter ig på alt? 2) Har dankerne lyt til, at menneke, etik, kultur og natur gøre til værdier, der alene gøre op i kroner og ører? Nej, vel? Men kal udviklingen bryde, kræver det, at die tendener formulere og udbrede til befolkningen. Det kræver, at regeringkritike borgere, forkere, grærødder, politikere og journaliter tager bladet fra munden og fortæller om tingene tiltand. Hvi det ker, bliver VK en ikker taber ved næte valg. Af Bo Normander, redaktør Global Økologi 2 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 LEDER

3 Global Økologi Global Økologi Nr. 4, 10. årg., oktober 2003 Redaktion Bo Normander (anv.), Uffe Geerten, Clau Wilhelmen, Bendt Ulrich Sørenen, Xenia Thorager Trier, Poul Erik Pederen, Kåre Pre-Kritenen, Sabina Holtein Aarup, Francoi Bahu Layout Åe Eg Jørgenen /Eg&Fjord Udgiver Det Økologike Råd Blegdamvej 4B 2200 København N Tlf Fax info@ecocouncil.dk Global Økologi er tidkriftet der tager pulen på dank og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt. Global Økologi amarbejder med internationale miljøtidkrifter, bl.a. The Ecologit ( Redaktionen og Det Økologike Råd ynpunkter afpejle kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Tryk SvendborgTryk Papir Reprint Foride Foto af Torben Reitzel Bidrag til næte nummer indende inden 31. oktober Næte nummer udkommer i december. Global Økologi modtager tøtte fra Danida Oplyningbevilling. ATV-Fonden for Jord og Grundvand har tøttet artiklerne ide Foku I 4 WTO-forhandlingerne kørt i grøften Af John Nordbo 6 Finanloven endnu et lag mod miljøet Af Chritian Ege 7 Nyt økologik erhvervhu i Torup Tema Af Bo Normander 8 Grøn økonomi Det vrimler med ideer til en ny grøn økonomi. Global Økologi bringer et udvalg. 9 Økonomi handler om ideologi Af Bendt Ulrich Sørenen 12 Der ER et alternativ Af Ro Jackon 15 Grøn kattereform Af Søren Dyck-Maden 17 Virker miljøafgifter? Af Xenia Thorager Trier og Kåre Pre-Kritenen bud på grøn økonomi Foku II 20 Vandet i grunden Af Han Jørgen Henriken og Libeth Flindt Jørgenen 23 Den Sydamerikanke miljøbevægele amler energi Af Liliana Hia 26 Dalai Lama om univeral anvarlighedg? Af Bo Normander Rubrikker 28 Kalender 29 Nyt fra Rådet 30 Bognyt 31 Publikationer Global Økologi forfatterne ISSN INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

4 Kort nyt Frankrig tarter program for el-biler Den franke regering har afat 300 mio. kr. til bilindutrien til at udvikle miljøvenlige biler, der ikke kører på benzin eller dieel. Frankrig er førende i verden på dette område. Vi må øge aftanden, iger tatminiter Jean- Pierre Raffarin. ( 16. eptember 2003) Peticider i cola og flakevand Det indike forkningintitut, Centre for Science and Environment, har fundet peticidreter i tort et alle underøgte odavand og mineralvand på det indike marked. I amtlige prøver udtaget af 12 odavandmærker om Coca Cola og Pepi blev der fundet peticidreter over græneværdien. Iær blev der kontateret indhold af nogle af verden met miljø- og undhedkadelige peticider: DDT blev fundet i 81% af prøverne, Malathion i 97%, Lindan (HCH) i 100% og Chlorpyrifo i 100% af prøverne. Det gennemnitlige indhold af peticider i odavand var mg/l, hvilket er 34 gange højere end EU græneværdi. De amme peticider blev ogå fundet i næten alle prøver flakevand fra fem førende mærker: DDT i 71%, Malathion i 85%, Lindan i 91% og Chlorpyrifo i 82% af prøverne. Den indike regering har erkendt problemet og lover at tramme op på reglerne. ( augut 2003) Løver tæt på udryddele I Afrika er antallet af løver faldet med 90% over de enete 20 år, advarer den amerikanke biolog, Laurence Frank. I dag er der kun omkring løver tilbage. Ogå antallet af andre afrikanke rovdyr falder, og det kylde i følge Frank befolkningtigningen og at flere og flere anvender gift og rifler for at bekytte kvæg og hudyr mod rovdyr. (New Scientit 20. eptember 2003) WTO-forhandlingerne kørt i grøften Billederne er fra forkellige demontrationer i Cancún. (Foto: Greenpeace og Friend of the Earth International) WTO miniterkonference i den mexicanke badeby Cancún endte ikke i den aflappende atmofære, om omgivelerne lagde op til. Den 14. eptember, et døgn før tid, erklærede den mexicanke udenrigminiter og formand for mødet, at nu var det lut. Han å ingen muligheder for at opnå enighed om en minitererklæring. Af John Nordbo Landene gik fra hinanden uden at have aftalt meget andet end, at de ville møde igen. Dermed er der tor uikkerhed om, hvordan forhandlingerne i den åkaldte Doha-runde vil blive videreført. Forhandlingrunden blev tartet på en miniterkonference i Qatar hovedtad, Doha, for to år iden, og den omfatter forhandlinger om friere handel med åvel landbrugvarer om andre vare- og tjeneteydeler. En række andre pørgmål, herunder nogle ager om miljø, er ogå til forhandling i Doha-runden, om efter planen kal aflutte enet januar Nøglepørgmålet i forhandlingerne op til Cancún-mødet var landbruget. Næten alle u-lande lægger tor vægt på at få liberalieret handlen med landbrugvarer. De har en tor interee i at få reduceret de rige lande tattøtte til landbruget, om i gennemnit ligger over kr. pr. fuldtidbekæftiget i landbruget i EU, USA og Japan. Ingen u-lande har råd til at matche ubidier i den tørreleorden, og derfor er bønderne i Den Tredje Verden udat for unfair konkurrence, å det baker. Hvi der på mødet i Cancún var opnået enighed om noget i 4 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 WTO-FORHANDLINGERNE KØRT I GRØFTEN

5 retning af en halvering af de rige lande landbrugubidier og toldater, ville det have fået betydelige konekvener for ikke bare u-landene muligheder, men ogå miljøet. De umiddelbare konekvener heraf forvente at være lavere landbrugproduktion og mindre ekport fra de rige lande. Med andre ord: Et mindre intenivt landbrug og formentlig færre peticider, mindre kuntgødning og mere natur. I de fattige lande ville det have ført til øget produktion til åvel hjemmemarkedet om til ekport. Miljøkonekvenerne heraf kan være negative, men næppe tore nok til at det amlede miljøregnkab på globalt plan vil være negativt. Der er uikkerheder forbundet med die forhold. Miljøeffekterne afhænger jo af, hvor meget ubidier og told nedætte, i hvilke lande det ker, og hvilke produkter der iær vil blive berørt. Uikkerheden kan være en af grundene til, at jeg i Cancún aldrig hørte noget land nævne ordet miljø i landbrugdikuionerne. En anden årag kan være, at miljøet ikke havde nogen prioritet for andre end NGO erne, om i parente bemærket heller ikke er voldomt tærke, når det gælder detaljerede vurderinger af de amlede miljøeffekter ved en liberaliering af landbruget. I Cancún var det kun EU, der forøgte at heje miljøflaget en anele. Man ville ikre, at bl.a. ekretariaterne for de internationale miljøkonventioner fik obervatørpoter i WTO miljøkomité, ligeom man ønkede forhandlinger om miljømærkning i WTO. Af forkellige grunde var miljøorganiationerne ikke vilde med die forlag, og de flete Cancún: katatrofe eller ejr WTO-ammenbruddet er en katatrofe. Verden har i den grad brug for øget frihandel ført og fremmet med landbrugvarer og tektiler, kriver Jørn Jeperen (SF) i en preemeddelele. EU protektionitike landbrugpolitik har hovedanvaret for ammenbruddet. EU indrømmeler på landbrugområdet har været modtræbende, få og vage, mener han. Kenneth Haar fra ATTAC og Enhedliten kalder derimod ammenbruddet en ejr for verden fattigte: U-landene elvbevidte optræden har tippet magtbalancen en mule mellem i- og u-lande. Både EU, USA og WTO bureaukrati lægger kylden for ammenbruddet på WTO belutningtruktur, der ikke er effektiv nok til at nå frem til konenu, og på u-landene, hvi forhandlere ikke er dygtige og reultatøgende nok. WTO advarer, at de afrikanke lande nu riikerer at blive ioleret i WTO. De fattige lande og NGO er lægger derimod kylden på nordamerikank og europæik arrogance og manglende flekibilitet. Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. Trod inten pre fra erhvervlobbyer og EU og USA bølle-metoder holdt udviklinglandene fat, mener Friend of the Earth International. Kilde: antog, at den virkelige grund til, at EU tillede forlag på miljøområdet var taktik: Forventningen var, at EU i idte ende ville ælge miljøforlagene i forhandlingerne til gengæld for at lippe med lavere reduktioner af landbrugtøtten og tolden på landbrugvarer. Vi ved ikke, om det ville være ket. Forhandlingerne kom aldrig å langt, før de brød ammen. Der er kun få vindere i Cancún, nemlig de landbrugorganiationer, om ønker reformer på landbrugområdet udkudt å længe om muligt. Jeg ønker ikke tillykke. John Nordbo (jno@dn.dk) er koordinator for 92-gruppen, et netværk af 20 danke intereeorganiationer. Han var med i den officielle danke delegation i Cancún på vegne af 92- gruppen. Kort nyt Kaffearbejdere underbetalt Millioner af kaffearbejdere verden over lever for under 2 dollar om ugen. Til ammenligning fik Orin Smith, direktør for det multinationale kaffeelkab Starbuck, 21,6 mio. kr. i løn i Prien på en kop Starbuck kaffe olgt i London er 19 kr. Af denne pri går blot 16 øre eller 0,9% til kaffedyrkeren i oprindelelandet, f.ek. Kenya eller Mexico. Tidkriftet The Ecologit opfordrer folk til at købe Fair Trade kaffe og undgå de multinationale mærker om Starbuck. (The Ecologit juli-augut 2003) Omfattende fredning i Brailien Guvernøren i den brailianke deltat Amapa vil kabe en fredningkorridor, der kal forbinde 12 fredede jungleområder på i alt 10 mio. hektarer (to gange Danmark areal). Det vil kabe en kæmpe naturpark med bl.a. verden tørte, fredede tropike regnkov. Parken vil dække 70% af Amapa areal. ( 17. eptember 2003) Chilenke indianere opgiver protet mod vandkraftværk Fire ældre indianke kvinder, om har blokeret for opførelen af en tor dæmning i det ydlige Chile, har toppet dere ek år lange protet og accepteret 8 mio. kr. i kompenation for, at dere fædrene land bliver overvømmet. Kvinderne familier har indvilget i at flytte fra dere hjem ved Bio Bio floden, der vil blive overvømmet, når Ralcodæmningen er bygget færdig. ( 17. eptember 2003) WTO-FORHANDLINGERNE KØRT I GRØFTEN GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

6 Finanloven endnu et lag imod miljøet Af Chritian Ege, formand for Det Økologike Råd Tallene vier tydeligt, at VK-regeringen påtand om, at der ikke kære mere på miljøområdet end på andre tatlige områder, ikke holder tik. Regeringen forlag til finanlov for 2004 er endnu et lag imod miljøet, om føjer ig til de voldomme nedkæringer de idte to år. Nu kære der yderligere 32 mio. kr. (11%) på elve driften i Miljøtyrelen og 22 mio. kr. (15%) på Danmark Miljøunderøgeler. Die tal vier tydeligt, at VK-regeringen påtand om, at der ikke kære mere på miljøområdet end på andre tatlige områder, ikke holder tik. Nedkæringerne er ikke mulige at gennemføre ved rationalieringer, men må nødvendigvi føre til indkrænkninger i det udførte arbejde. Sålede kommer Miljøtyrelen nu ned på et niveau, der er ringere end i Schlüterregeringen idte år. Samtidig kære der dratik i ærlige programmer. Miljøtøtten til Øteuropa kære helt væk. Her er regeringen undkyldning, at nogle af de øteuropæike lande nu kommer ind i EU og kan få tøtte fra EU kaer. Men å glemmer man Ruland, Ukraine, Rumænien, Bulgarien ov., hvor behovet for miljøtøtte fortat er enormt. Det er tidligere påvit, at netop øttøtten har tjent ig ind, idet den har givet danke virkomheder en tærk poition på fremtiden markeder i Øteuropa. Die muligheder ætter man nu over tyr. Puljen for Renere Produkter kære helt væk. Herfra er der bl.a. givet tilkud til udvikling af produkter med mindre farlige kemikalier, til fremme af miljømærkning, miljøtyring i indutrien og offentlig grøn indkøbpolitik. Kun indaten for miljømærkning agter regeringen at fortætte. Regeringen begrunder nedkæringen med, at den vil reducere direkte erhvervtilkud til fordel for forbedring af erhvervlivet rammevilkår. Med andre ord, man ertatter tilkud til fremme af miljøformål med katteletteler, om ingen poitiv miljøeffekt har. Samtidig forringe danke virkomheder mulighed for at komme på forkant og dermed markedføre ig på miljø i udlandet. Regeringen forpilder ligelede mulighederne for at kombinere bekæmpele af arbejdløhed med fremme af miljøet. Man kunne fremkynde renoveringen af vore utætte kloaknet og vandledninger amt det forømte jernbanenet. Man kunne anlægge flere cykeltier og i det hele taget forbedre færdelikkerheden for cykliter og gående. Det kunne amtidig give et tiltrængt løft til folkeundheden, idet det ville give bedre muligheder for motion. Man kunne bringe udbygningen af havvindmøller og vedvarende energi tilbage på fuld tyrke. Alt ammen vil give øget bekæftigele. I tedet vælger regeringen alene at ate på katteletteler, om man å håber på vil kabe bekæftigele gennem øget forbrug. Men en tor del af det øgede forbrug vil blive importerede varer, om ikke giver øget bekæftigele. Dertil kommer, at et øget forbrug vil forværre miljøet frem for at forbedre det. Citater WTO er en middelalderlig organiation med regler og procedurer, der ikke kan bære vægten af de opgaver, WTO lå med. Vi er nødt til at udtænke nye forhandlingprocedurer, hvi WTO kal kunne fortætte. Pacal Lamy, EU handelkommiær, efter WTO-mødet kollap i Cancún (14. eptember 2003) Selvom vi ikke opnåede det vi ville, å forhindrede vi USA og EU i at konolidere det, de ville; tøtten til landbruget. Lula da Silva, Brailien præident, der udtrykte glæde over WTO-ammenbruddet og at u-landene nu tår tærkere ammen Mange lande giver fortat tøtte til brug af kul og olie. Denne tøtte må afvikle. Vi kal bruge det internationale marked til at udbrede vindmøllerne og de øvrige vedvarende energiteknologier. Bendt Bendten (K), økonomi- og erhvervminiter (19. eptember 2003) Vi har tænkt langigtet og fremadrettet i alle årene Kaj Ikat (V), formand for Folketinget trafikudvalg, om forkere kritik af, at dank trafikpolitik er præget af juk, kortigtethed og tudehandler (Politiken 30. augut 2003) Der er ikke kåret til benet, men i benet Steen Gade om VK-regeringen nedkæringer på miljøområdet, udtalt efter at han opagde it job om direktør for Miljøtyrelen (11. juni 2003) Jeg har lært Ole Chritianen at kende om en topprofeionel embedmand Han Chr. Schmidt (V), miljøminiter, om Miljøtyrelen nye direktør, der er cand. jur. og håndplukket fra en tilling om vicedirektør i Skov- og Naturtyrelen (21. augut 2003) Kort nyt Effekten af genplejet mad ringe underøgt Englænderen Ian Pryme, profeor ved Bergen Univeritet, og den danke ingeniør Rolf Lembcke har i en videnkabelig artikel gennemgået alle tilgængelige tudier af undhedeffekter ved at pie genplejede produkter. Kun 10 ådanne tudier er blevet gennemført; alle baeret på at fodre forøgdyr med genplejet plantemateriale. I ek tudier, hvoraf fem var udført af eller i amarbejde med firmaer, var der ikke fundet nogle effekter ved gen-mad. I fire tudier, hvoraf tre var udført af Arpad Putztai m.fl., blev der kontateret helbredproblemer for rotter, der havde fået genplejede kartofler. Pryme og Lembcke kontaterer, at man ved alt for lidt om effekterne ved genplejet mad til at kunne ige om det er ikkert eller ej. (Nutrition and Health nr. 17, 2003, ide 1-8) Lomborg-intitut dømt uvidenkabelig Intitut for Miljøvurdering rapporter er blevet vurderet af et panel af nordike profeorer. I evalueringen hedder det bl.a.: Panelet kan lå fat, at ingen af rapporterne prætenderer videnkabeligt arbejde eller metodeudvikling i normal videnkabelig fortand, amt at alle rapporter bygger på ekterne kilder. ( 26. augut 2003) NOAH i aktion mod vineindutrien Lad venligt være at købe dank vinekød lød bekeden på en løbeeddel, om aktiviter fra NOAH i løbet af ommeren atte under vinduevikeren på tyke turiter biler. Målet var at informere de tyke forbrugere, om er en af de tørte aftagere af dank vinekød, om de miljøkadelige forhold danke konventionelle vin bliver produceret under. NOAH ønker et top for flere vinefarme, og at der udarbejde en national trategi for hvor mange vin, der er plad til. ( juli-augut 2003) 6 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 FINANSLOVEN ENDNU ET SLAG MOD MILJØET

7 Nyt økologik erhvervhu i Torup I Danmark ældte økoamfund, Dyekilde i den nordjællandke landby Torup, er landet førte økologike erhvervhu netop åbnet. Af Bo Normander Vi har ingen ideer. Kun handling! iger Leif Hierwagen, da han tager imod Global Økologi udendte i Dyekilde nye, ætetike økobutik, Taraxacum. Hvad han mener med det, kan være en gåde, men ét er ikkert; Hierwagen er en handlingen mand. Sammen med in kone Vianna tår han i piden for et 400 kvm. tort økologik erhvervhu i Dyekilde. 140 aktionærer har via aktieelkabet Under Solen ( kudt 1,2 mio. kr. i det grønne erhvervbyggeri, der tæller økologik butik, café, brødfabrik og heleklinik. Butikken Taraxacum (latin for mælkebøtte ) åbnede 1. augut. De reterende erhverv åbner de kommende måneder. Alt er økologik Der er ikke gået på kompromi. Det er ikke kun erhvervene, der er økologike, ogå elve bygningen. Hele den udvendige kontruktion betår af dank douglagran, der ikke kræver træbekyttele. Til de bærende elementer er dog anvendt tål. Loftet er ioleret med 45 cm papiruld. De indvendige vægge er opført i ubrændte lerten med høriolering. Materialevalget har kabt et utrolig behageligt indeklima (elv på en hed ommerdag, om da Global Økologi var på beøg), der kræver mindre energi at opvarme end konventionelt byggeri. Huet er forynet med gulvvarme, der er tilluttet et rapoliefyr. Strømmen kommer fra landbyen vindmølle. Leif og Vianna, der har boet år i Dyekilde og har fire børn, er overbevite om, at menneker trive bedre, når de lever efter et økologik helhedyn, hvor man har en anvarlig grundholdning overfor menneker, dyr, planter og reourcer. Jeg kan ikke bevie det, men jeg tror, det er klart undere at bo i et økologik fællekab. Vi har færre ygdomme her end andre teder. iger Leif, der nu ogå kan kalde ig forfatter. Han har netop udgivet bogen Ideerne by om erfaringerne fra Dyekilde (e anmeldele ide 30). Vianna Hierwagen bag diken i Dyekilde nye økobutik (th). Ovenfor e ekempler på hue i Dyekilde. (Foto: Bo Normander) Dyekilde år 2003 Selvom det er 20 år iden grundtenen til Dyekilde blev lagt, ekperimentere der tadig i økolandbyen. Der bygge nyt; bl.a. et halmhu, et bjælkehu og et hu med lertampede vægge, et åkaldt cobhu. Nogle af de gamle hue forbedre til tadighed, og byggematerialer ligger predt i hver en krog. Dyekilde er god inpiration for dem, der er trætte af parcelhue og liguterhæk. Tuindvi af turiter beøger hvert år landbyen for at e de unikke hue. Der bor pt. 90 vokne og 35 børn i Dyekilde. De kan glæde ig over naturkønne omgiveler, marker, kov og trand. Vokne betaler et indkud på 8900 kr. og årligt 3000 kr. i kontingent for at være medlem af økoamfundet forening. Belutninger ker i arbejdgrupperne og på medlemmøderne hver tredje måned. Vi har praktik anarki, om Leif Hierwagen udtrykker det, idet han påpeger, at det er de menneker, der vier interee og går ind i de forkellige arbejdgrupper, der har mulighed for at betemme fremtiden. Læ mere om Økoamfundet Dyekilde på NYT ØKOLOGISK ERHVERVSHUS I TORUP GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

8 Tema: Grøn økonomi Vor tid dominerende økonomike ytem markedøkonomien, neo-liberalimen, det frie marked økonomi eller... kært barn mange navne er ikke bæredygtigt. Det fører til rovdrift på naturen reourcer og kaber ocial ulighed globalt og lokalt. Hvad gør vi å? Hvilken økonomi kal vi å have? Er der noget alternativ til markedøkonomien? De klaike økonomer iger nej. Men en række tænkere og ideologer iger ja. Det vrimler faktik med ideer til en ny grøn økonomi. I dette tema giver Global Økologi palteplad til nogle af de viionære ideer på området. 8 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 Foto: JHU/CCP (tv), øvrige: Torben Reitzel

9 Økonomi handler om ideologi Det herkende økonomike ytem er i de enere år blevet udat for en ny ideologik kritik; en miljøorienteret og økologik kritik, om øger at gøre op med markedøkonomien dogmer. Af Bendt Ulrich Sørenen De globale økologike og ociale problemer, vi er i die år, er en følge af den enorme vækt i materielle goder, om vi har oplevet i de idte par hundrede år. Denne vækt har betydet en kraftig tigning i både veltand og velfærd for en tor del af befolkningen, iær i den vetlige del af verden. Men om tømmermænd fra denne ru mærker vi nu den pri, om vi må betale i form af reaktioner fra det økologike ytem, om vi er en uundgåelig del af. Derfor er anvarlighed i forhold til naturen i og omkring o det vigtigte politike pørgmål i dag, dv. muligheden for, at ogå fremtidige generationer kan leve på jorden. Det økonomike ytem, om er rammen for produktionen og dermed vore omgang med naturen, er i de enere år blevet emne for en ny form for politik økonomik kritik. Den marxitike planøkonomi, der i mange år var modbilledet til markedøkonomien, har del vit ig ineffektiv om økonomik ytem, del byggede den på den amme naturopfattele om klaik økonomik teori; et naturerobrer-perpektiv, hvor naturen erobre og beherke. Den nye miljøorienterede eller økologike økonomike kritik, der iær kommer fra USA, anerkender det frie marked nødvendighed om det met effektive i forhold til allokering, men fokuerer ogå på den globalt tigende ulighed og på problemerne omkring ekternaliteter; dv. de naturværdier eller reourcer, der indgår i produktionen eller påvirke af denne, og om ikke medregne i den klaike økonomi. Starten på markedøkonomien for 500 år iden var det ideologike kift, der fulgte med friættelen af tænkningen bl.a. den kopernikanke revolution, der med et nyt verdenbillede gav videnkaben, kunten og markedet mulighed for at overkride den religiøe dogmatik, å verden både i geografik fortand og om naturen i fyik teknik fortand, kunne erobre. Dermed øgede handelen; markedet blev den økonomike drivkraft. Individet kom i centrum, hvilket førte til krav om religionfrihed, ytringfrihed og demokrati. Liberalimen med kapitalitik markedøkonomi blev den herkende ideologi og dominerende i verden. Hvor det i de forrige århundreder var tilførlen af værdi iær i form af råvarer fra reten af verden, der muliggjorde den indutrielle udvikling, er det i de idte godt hundrede år deuden den enorme værditilførel fra undergrunden oplagrede olieog kulreourcer, der har muliggjort indutrialieringen. Olien har amtidig været den reource, der har kabt udviklingen i den kemike indutri. Men det er netop fra denne reource, at problemerne rejer ig. Derfor er en omtilling af indutrien mod en mere bæredygtig og økologik forvarlig produktion nødvendig. Men hvordan kal en ådan omtilling ke? Naturkapital I bogen Naturlig kapitalime af amerikanerne Hawken, Lovin og Lovin udvide det traditionelle kapitalbegreb, om omfatter inveteringer, infratruktur og produktionmidler, med begrebet naturkapital, om omfatter de reourcer, om mennekeheden forbruger, men ogå de økologike ytemer inkluiv hvad die Menneket er ogå et ocialt væen, der har behov for at indgå i fællekaber, og menneket drive af etike motiver, der kaber rammer for amfundet fællekab indeholder af planter og dyr, amt begrebet humankapital ; arbejdkraft, intelligen, kultur og organiering. Forfatterne mener, at en åkaldt naturlig kapitalime vil ertatte kapitalimen, om den nu praktiere, idet denne end ikke lever op til ine egne regnkabprincipper: Den likviderer in kapital og kalder det indkomt. Deuden undlader den at tilkrive ine tørte kapitalbeholdninger; naturkapitalen og humankapitalen. Men denne fejl i regnkabprincipperne kan ikke korrigere blot ved at til- lægge die kapitalformer en pengeværdi. Del er de uertattelige, og del vil en ådan tilkrivning, om er forøgt, være uhyre upræci ifølge forfatterne. Alligevel aner de en ådan værdiætning for at være en af forudætningerne for en naturlig kapitalime, men om de kriver må førte kridt i retning af en omfattende økonomik og økologik omlægning være at kaffe ig indigt i den bevidthedform, der udgør baggrunden for den nuværende økonomike tænkning. De optiller den klaike økonomi forudætninger: et frit marked er grundtenen, tørre og mere effektive anlæg kaber konkurrencefordele, vækt i BNP (den totale produktion) makimerer velfærd, reourceknaphed overvinde med nye reourcer og et uundt miljø opveje af en høj levetandard. Her overfor tille den naturlige kapitalime krav: reourceforbruget kal nedætte, affald og miljøgiftige toffer kal eliminere gennem brug af biologik nedbrydelige materialer og forholdet mellem producent og forbruger og bevaring og udnyttele af naturområder kal balancere gennem en ervice- og TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

10 genoparbejdningøkonomi, der bl.a. tager henyn til fremtidig naturkapital. Hvi virkomhederne inveterede i en planlægning og teknologi, der fulgte en ådan målætning, kunne de opnå konkurrencefordele på markedet, og bogen bringer en række ekempler på, hvordan reourcebepareler og genanvendele kan give økonomike fordele, hvi der fra politik ide tille krav til produktionen, å der give et incitament i denne retning. Til det fælle bedte Herman E. Daly og John B. Cobb, der er profeorer i henholdvi økonomi og filoofi/teologi, går i bogen Det fælle bedte dybere i dere analye af det mennekeyn, om ligger til grund for det nuværende økonomike ytem. I den neoklaike økonomike teori har menneket et umætteligt behov for materielle goder, og dermed kabe behovet for kontant økonomik vækt. Samtidig er menneket egoitik, ført og fremmet motiveret af egennytte, hvilket er drivkraften til opnåelen af denne økonomike vækt. Men en ådan bekrivele af menneket er ikke dækkende, hvi man vil fortå de politike og amfundøkonomike apekter ved menneket adfærd. Menneket er ogå et ocialt væen, der har behov for at indgå i fællekaber, og menneket drive af etike motiver, der kaber rammer for amfundet fællekab. Samarbejde er lige åvel om konkurrence en faktor i udviklingen. Det er derfor nødvendigt med en kritik af de klaike økonomike dogmer, hvor homo economicu er den grundlæggende enhed, markedytemet er enerådende, brutto- Grafik: Bendt Ulrich Sørenen 10 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

11 nationalproduktet er det dominerende økonomike uccemål, og økonomik teori er gjort til objektiv matematik videnkab. De økonomike abtraktioner reducerer hermed en komplek virkelighed til ét perpektiv, der både er en reduktion af menneket til producent og forbruger, og en reduktion af naturen til paiv materie eller en vare, der handle på markedet. Men naturen er mere; den er fuld af levende, dynamike, elvregulerende helheder, og menneket er udover egoitike behov ogå uelvik og nætekærligt. En ådan udvidet mennekeog naturopfattele, der umiddelbart må kunne få tillutning fra de flete, er imidlertid i direkte kontrat til det paradigme, der ligger til grund for den herkende ideologi. Alene bogen titel (opr. For the Common Good ) trider mod liberalimen opfattele, der forudætter, at betræbeler i retning af et fælle gode, er overkridele af ideen om, at ethvert menneke individuelt øger ine lyter opfyldt, og at taten kal forholde ig neutral og kun ikre rammerne herfor, dv. primært ikre ejendomretten. Dette vil i praki betyde at opretholde de intereebetemte trukturer i de ekiterende magtforhold. Finanverdenen og civilamfundet David C. Korten fremætter i in bog When Corporation Rule the World en grundlæggende kritik af kapitalimen, om den i dag praktiere med globalieringen negative følger for miljøet og den globale fordeling ociale lagider. I begyndelen af 1900-tallet optod der monopoler og pændinger i amfundet om følge af en ureguleret markedøkonomi. Det førte i 1930 erne til indgreb og reguleringer af økonomien. I 1960 erne og 70 erne, hvor man begyndte at blive opmærkom på miljøproblemerne og indutrien blev preet fra de nye indutrilande i Øten, følte indutrien ig dobbelt handicappet i den globale konkurrence. Dette gav grobund for et ideologik kærpet klima, hvilket i 1980 erne førte til, at ociale og økonomike reformer blev vækket og en global økonomi, der varede til firmaerne intereer, tyrket. Den ideologike agenda, kriver Korten, udbrede med en lidenkab, om normalt forbinde med religiøe kortog, af en alliance, der betår af økonomike rationaliter, markedliberaliter og medlemmer af erhvervlivet top. De økonomike rationaliter er profeionelle økonomer fra den neoklaike kole, om med rationalimen er økonomien om den enete objektive, værdifri ocialvidenkab. Markedliberaliterne bygger på en filoofi om individuelle rettigheder og en mitillid til tærke regeringer. De hævder en præmi, der bygger på moralk lighed defineret af rettigheder; ikke værdier. Borgeren er kun anvarlig over for ig elv, og rettigheder og ejendom er uløeligt ammenbundne. Markedliberaliterne giver den dominerende ideologi in moralke legitimitet; til gengæld får den finaniel tøtte fra erhvervlivet. Korten erklærer ig om tilhænger af en reel markedøkonomi uden monopoler. Men for at fremme et mere demokratik amfund, hvor der bliver taget højde for de økologike ammenhænge, er det nødvendigt at ændre magtforholdet mellem de elementer, der tilammen udgør amfundet. I den nuværende truktur er finanverdenen og markedet øvert i hierarkiet, derefter kommer taten og nedert civilamfundet. I tedet kal civilamfundet være den met betydningfulde ektor, hvor taten tjener om et intrument for civilamfundet, der fremmer og opretholder de rammer, der ikrer, at markedet tjener fællekabet intereer. En ådan grundlæggende amfundændring kan kun ke ved et ideologik paradigmekift om det, der kete med aflutningen af middelalderen. Som dengang er der i dag tilløb til en ændring i fortåelen af vore forhold til vor omverden; i naturvidenkaben er et paradigmekift, der ikke længere aner videnkaben for at være værdifri eller objektiv, allerede i gang. En genidig påvirkning på tvær af faggrænerne, der ammen med naturvidenkaben inddrager både de humanitike og de amfundvidenkabelige fag, herunder økonomien, om det ogå kete dengang, kan være drivkraften i kabelen af et nyt verdenbillede. Bendt Ulrich Sørenen (duch@pot.tele.dk) er billedkuntner, cand. mag. i filoofi og medlem af Global Økologi redaktion. Kilder Paul Hawken, Amory B. Lovin og L. Hunter Lovin. Naturlig Kapitalime den næte indutrielle revolution. Hovedland, 2001 (opr. udg. Natural Capitalim, 1999, Herman E. Daly og John B. Cobb, Jr. Det Fælle Bedte en økologik økonomi for fællekab og fremtid. Hovedland, 1991 (opr. udg. For the Common Good, 1989). David C. Korten. When Corporation Rule the World. Earthcan, Det Økologike Råd. Økologik Økonomi oplæg fra et debatmøde med udgangpunkt i bogen Det fælle bedte. Rapport 3, Erik Septrup Jenen. Økologi og økonomi et pørgmål om værdi. Jurit- og Økonomforbundet Forlag, TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

12 Der ER et alternativ Tilhængerne af den kommercielle globaliering gentager ofte, at kritikerne ikke har noget alternativ til det herkende neo-liberale økonomike ytem. Denne artikel præenterer en kite til et alternativ og hvad der er endnu vigtigere et realitik cenarie for, hvordan dette alternativ kan blive til virkelighed. Af Ro Jackon Men allerført et kort omrid af det grundlæggende problem med det nuværende økonomike ytem, om normalt omtale om neo-liberalime. Denne økonomike ideologi hævder, at den bygger på Adam Smith klaike økonomike principper, pecielt ideen om den uynlige hånd, om iger, at den peron, der optimerer ine egne økonomike intereer, ogå optimerer hele amfundet intereer. ( Grådighed er godt ). Den ide danner baggrunden for påtanden om, at et ytem med frihandel og elvregulerende markeder uden indblanding fra regeringer vil gavne hele mennekeheden. Men der er mange problemer med denne påtand. Det er efterhånden veldokumenteret, at lige det modatte er tilfældet. Vækten er mindre end tidligere, og de fremkridt, der er opnået, har kun gavnet en lille minoritet af allerede rige ejere og ledere af kæmpe kommercielle virkomheder amtidig med, at miljøet tadig forringe og ociale netværk nedbryde jorden over. Hvad vi her er, er ikke å meget vækt om, det er tyveri en illuorik vækt, om ikke er bæredygtig og ført og fremmet er baeret på at ektrahere værdi fra miljøet og de fattige og magteløe. Faktik afviger det ytem, vi har i dag på tre områder fra Adam Smith klaike økonomi, om det hævder at bygge på. Bare en af die afvigeler er nok til at afløre neo-liberalimen løfter om den tore løgn i vor tid. For det førte var Adam Smith model baeret på forudætningen om, at markedet betår af må købere og ælgere, om er ude af tand til at påvirke prier og politikere. Men det neo-liberalitike ytem tillader enorme internationale virkomheder, der ikke blot påvirker prier og køber politikere, men ogå formindker konkurrencen via mibrug af patentbekytteleregler og karteldannele, ødelægger må konkurrenter og tryner dere egne leverandører med dere økonomike magt, og amtidig forlanger offentlige tilkud fra både hjemlige og udenlandke regeringer. For det andet afpejler prierne i det neo-liberale ytem ikke produktionen totale omkotninger. Prierne bør ogå inkludere produktionen indirekte ociale og miljømæige omkotninger ifølge den klaike økonomike teori. Reultatet er en En eller flere nationaltater bliver nødt til at erklære, at de vil handle anderlede fra nu af fejlagtig anvendele af reourcer, om altid ker, når prierne er ukorrekte. Som IT-indutrien iger det: Garbage in garbage out. Hvi man fodrer en model eller et ytem med forkerte data, får man et forkert var. Reultatet er bl.a., at vi producerer for mange produkter, om kader miljøet og ødelægger lokalamfund, og for få, der gavner. For det tredje har kapitalen ubegrænede bevægelighed tvær over nationale græner, om de neo-liberale initerer på, ingen begrundele hverken i økonomik videnkab eller i empirike tudier, hvilket bl.a. Joeph Stiglitz, Nobelpritager og forhenværende cheføkonom i Verdenbanken, har påpeget. Det er impelthen en bekvemmelighed for de tore internationale invetorer primært de tore amerikanke inveteringbanker og pekulative fonde, om ønker at kunne trække dere penge ud af et land hurtigt, når de er en bedre mulighed et andet ted. Faren er blevet klart dokumenteret i de finanielle krier i Malayia, Indoneien, Thailand, Sydkorea, Ruland, Brailien og Argentina over de idte fem år. Die plud- elige kapitalbevægeler kaber en enorm intabilitet på de finanielle markeder og ødelægger eller unde økonomier i proceen, fordi vore evne til at overføre data elektronik langt overtiger aktie- og valutamarkedet evne til at aborbere det maive kortvarige pre. Reultatet er en vokende kløft mellem rige og fattige i landene og mellem landene, idet det er de met velhavende, om alene får fordel af ytemet, men alle andre betaler regningen. WTO Ved at gå ind i Verdenhandelorganiationen WTO i 1995 overgav alle lande automatik en væentlig del af dere elvbetemmele til fremmede firmaer, elv om meget få menneker politikerne indbefattet overhovedet er klar over dette, da det kete med bekeden eller let ingen forudgående offentlig debat. WTO-reglerne forhindrer forbrugerne i at få at vide, hvor et produkt er lavet, og hvordan det er lavet. Er det produceret af underbetalte tredjeverdenarbejdere under uacceptable arbejdforhold? Er det produceret med anvendele af metoder, der fører til miljøforurening? Vi behøver ikke give oplyningerne, iger WTO den oplyning kunne tille en fremmed importør dårligere end eller. Dette er fuldtændig ab- 12 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

13 Illutrationerne er billedplancher fra Bergen Skolemueum. Die plancher vier kolonialvarer og er blevet brugt til undervining i Folkekolen Fra ventre e: Sukker, kaffe, ri og tobak. urd. Hvordan kan man tale om bæredygtig udvikling og ocial retfærdighed, hvi borgerne ikke har nogen kontrol over produktionmetoden af de varer, der ælge i dere lokale butikker? Og hvorfor kulle fremmede kommercielle firmaer have mere at ige end et land borgere? Der er ikke noget incitament for noget firma til at producere bæredygtigt og ocialt anvarligt under WTO-regimet, om impelthen er detruktivt for amfundet. Forandringtrategier Forkellige forlag er blevet tillet af velmenende aktiviter, åom en reform af WTO og IMF (Valutafonden) for at gøre dem mere demokratike og kontrollerbare; eller etablering af et globalt parlament eller verdenregering til at løe konflikter. Alle die forlag har én fatal forudætning USA kal give dere amtykke. Efter min overbevining vil det aldrig ke, fordi det nuværende ytem i realiteten er en forlængele af USA magt, kontrollere af dem og tjener dere interee. Der er kun én måde, at reelle forandringer kan ke, hvi man er bort fra en tørre økologik eller finaniel katatrofe. En eller flere nationaltater bliver nødt til at erklære, at de vil handle anderlede fra nu af. De vil vælge en anden vej end den nuværende pengebaerede vej, nemlig en livbaeret vej, der prioriterer menneker og miljø over kommercielle intereer, og de vil gøre det ammen. De vil ammen bryde ud af det neo-liberalitike ytem én gang for alle. Det er på denne måde, det kan ke, hvi det overhovedet kommer til at ke. Sagt med andre ord må nogle få modige tater træde frem og vie virkeligt lederkab muligvi endda et enkelt land. Kun en ting er ikker; det vil ikke ke ved en belutning på et internationalt topmøde eller ved nye, floromvundne deklarationer. Farvel WTO! Goddag GTO! Det førte nødvendige kridt for pionererne på den livbaerede vej vil være at forlade WTO med ek måneder varel og danne en ny organiation. Lad o for at give den et navn kalde den Gaian Trade Organiation (GTO) for at afpejle tifterne forpligtele over for det globale fællekab. Som det burde tå klart fra oventående, indbefatter WTO elve eenen af den virkomhedbaerede globaliering og alle den relaterede onder. Indenfor WTO-regimet er meningfulde reformer umulige. De forelåede principper for GTO er: 1. Medlemmerne prioriterer miljø- og ociale faktorer over handelfaktorer med det formål at forbedre tilværelen for befolkningen. Til dette formål krotte det traditionelle væktmål bruttonationalproduktet (BNP), der ertatte af en af de nyere mål åom Genuine Progre Indicator (GPI) eller Index of Sutainable Economic Welfare (ISEW), der juterer BNP for den negative faktorer og derved udtrykker et mere korrekt mål for, hvordan amfundet reelt udvikler ig (i øvrigt p.t. negativt med ca. 6% per år). Hver medlemtat har ret til at regulere kapitalbevægeler, udenlandke inveteringer og udenlandke virkomheder adgang til hjemmemarkedet og taten reourcer. Hvert medlem kan frit forhandle bilaterale eller multilaterale handelaftaler med andre lande. 2. GTO-medlemmer er af den overbevining, at kommercielle virkomheder både hjemlige og udenlandke har forpligteler, om kal opfylde om en betingele for at få lov til at operere eller ælge dere produkter i et medlemland. Kravene til virkomhederne omfatter (a) fuld åbenhed om tedet og metoden for produktionen af alle varer, der kal ælge og (b) fuld åbenhed om firmaet produktionmetoder, hvad angår både miljø og ociale forhold (c) dokumentation for at et produkt ikke er en truel mod miljøet eller helbredet. Produkter, der lever op til kravene får et pecielt GTO-økomærke. Medlemmer kan efter egen belutning, om dog kal være begrundet, nægte adgang til dere hjemmemarked for et firma, produkt eller land eller lægge told på ådanne produkter, om tillade, for at kompenere for mangler i miljø- eller ociale tandarder i forhold til, hvad der kræve af hjemlige producenter eller af andre udenlandke producenter. 3. GTO-medlemmer vil forhandle reduktioner i told på produkter med økomærket for at lette handel med die emner. 4. GTO vil lave poitiv ærbehandling for medlemmer fra udviklinglandene for at reducere uligheder i indkomtfordelingen. 5. GTO anerkender medlemlandene ret og legitime behov for at bekytte dere fødevareikkerhed, kultur, miljø, nationale ikkerhed, jobikkerhed og vitale indutrier ved at pålægge told eller vedtage andre forholdregler vedrørende vare- og kapitalbevægeler. 6. GTO-medlemmer repekterer, værdætter og tøtter mangfoldighed i natur, kultur, religion amt den enkelte borger peronlige frihed i elvbetemmende og uafhængige tater med en høj grad af demokratik folketyre. TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

14 Billedplancher Fra ventre e: Banan, te, bomuld og kakao. 7. Konflikter mellem et medlemland og et andet land (hvad enten det er medlem eller ej) kan bringe for et internationalt GTOpanel for at få en udtalele og anbefaling om konfliktløning. Panelet bør omfatte repræentanter for handel, miljø og ociale intereer. Det er frivilligt, om man vil følge anbefalingerne. Die principper ligner på nogle områder de tidligere GATT (General Agreement on Tariff and Trade) regler fra før WTOtiden, f.ek. de frivillige handelaftaler, den poitive forkelbehandling af udviklinglande og konfliktløningmekanimen. GATT-reglerne var meget uccefulde og fungerede i de gyldne år for handeludviklingen ( ). Det bemærke, at udviklinglandene foretrak GATT fremfor WTO. Under GATT var væktraterne højere end under WTO og endnu højere, hvi vi juterer for de negative faktorer i det traditionelle bruttonationalprodukt. Kontrol med kapitalbevægelerne var ogå tandard-procedure og ganke vellykket under GATT-perioden. Læg ogå mærke til den ekplicitte ret til at bekytte vitale, nationale behov, om landene elv definerer dem. Dette er en afvigele fra WTO-reglerne, men ikke fra de tærkere WTO-medlemmer faktike praki, ærlig USA, om anvender en dobbelt tandard i holdning til egne nationale intereer i modætning til andre nationale intereer. Denne GTO-regel er ganke enkelt mere ærlig og kaber mere lige betingeler for tærke og vage medlemmer. Et vigtigt formål med GTOreglerne er at belønne virkomheder, om udvier miljømæig og ocial anvarlighed og traffe dem, der ikke gør det. GTO vil ålede fremme den præci modatte virkning af, hvad verden oplever i dag under WTO-regimet. En anden betydningfuld forkel er, at bevibyrden vende om, hvad angår undhedriiko for produkterne. Die radikale ændringer kulle gøre det klart, at der ikke er plad til kompromi med WTO-reglerne. GTO-reglerne vil føre medlemmerne gradvit mod et bæredygtigt og retfærdigt globalt amfund i modætning til riikoen for en uretfærdig facitik verden med ocial apartheid i et ødelagt miljø under WTO. Hvi GTO-pionererne har ucce, vil andre følge efter, og med tiden vil WTO forvinde. Det er trategien. Der er mange andre apekter af denne trategi, om kræver mere plad: flere detaljer om hvilken økonomik politik, man bør føre; konekvener og riici i den nære fremtid; cenarier for hvilke lande, der kunne tænke at tage initiativet; reaktionen i USA; nødvendigheden af nye politike partier eller nye programmer ho ekiterende partier; en bekrivele af de mange igangværende initiativer jorden rundt, om forbereder grobunden, og meget mere. Livet efter WTO vil ikke blive kedeligt! Vi vil andynligvi e en anden Renæance, om vil mobiliere et hav af kreative kræfter, der får dere tyrke fra viionen om et virkeligt retfærdigt, globalt amfund. J. T. Ro Jackon er ph.d., økonom, finanmand og formand for den almennyttige fond Gaia Trut. Som pecialit i operationanalye har han været en af pionererne i IT-indutrien i Danmark med ærlig erfaring på det internationale finanmarked. Denne artikel bygger på tanker i bogen Breakaway, om han pt. kriver på ammen med Helena Norberg-Hodge. Se ogå 14 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

15 Grøn kattereform hvad venter vi på? En del af verden miljøproblemer er å omfattende, at de på længere igt kan true hele den økologike balance på kloden. Økonomike virkemidler er centrale for at løe mange af die miljøproblemer. Af Søren Dyck-Maden Den globale udledning af drivhugaer er et af verden tørte miljøproblemer og vil fortat være det efter 2010, hvorfor der både op til 2010 og i perioden efter er brug for meget tore nedætteler af den globale udledning af drivhugaer, hvoraf CO 2 er den væentligte. Danmark har i erkendele af vore globalt et tore udledning af CO 2 pr indbygger påtaget ig en relativt tor reduktionforpligtele i Kyoto-aftalen. Skal denne forpligtele opfylde gennem reelle nedkæringer i CO 2 -udlippet i Danmark eller i EU, må der ate på både energibepareler, omlægninger af energiytemerne til mindre CO 2 -udledende brændler og vedvarende energi. Overforbrug af reourcer Den vetlige verden livtil anvender naturreourcerne om om, de var uendelige. En ådan handlemåde giver ikke blot problemer med reourcemangel inden for en overkuelig årrække, men har amtidig en tenden til at medføre en alt for tor affaldproduktion. Der er derfor brug for at begræne forbruget af nye og jomfruelige reourcer både ved at mindke forbruget, ved at producere varer med amme egenkaber med markant mindre reourceforbrug og ved at producere varer, ålede at de indgåede reourcer i høj grad kan genanvende. Denne ændring egner ig fortrinligt til en regulering gennem pålæggele af katter og afgifter på jomfruelige reourcer, ålede at der kabe bedre økonomike vilkår for en miljømæig fornuftig handlemåde med reourcebepareler og genbrug. Samme tankegang kan ogå anvende i forhold til vore forbrug af de globale goder åom luft, jord og vand et forbrug, der f.ek. ker gennem bypredning, luftfart, kibfart, anvendele af havet til udledning af pildevand mv. Sænk indkomtkatten og hæv katten på forbrug Det er naturligvi met virkningfuldt, hvi de økonomike virkemidler anvende gennem internationale regler eller aftaler, hvilket der er en gryende erkendele af i mange lande og internationale organiationer. Men det går langomt, å der er fortat brug for nationale tiltag, men vi venter, og der er iær brug for lande, der går foran og tør vie En grøn kattereform betyder lavere indkomtkat og højere katter på forbrugvarer. (Foto: Torben Reitzel) vejen for at ætte det internationale tempo op. Danmark var tidligere et af de klart førende lande mht. anvendele af økonomike virkemidler til miljøformål. Sådan er det ikke mere. For elv om Danmark fortat er med i piden i kraft af tidligere tider indat, å er al nytænkning at i tå med VK-regeringen kattetop og markante nedprioritering af miljøindaten nationalt og globalt. VK-regeringen har endda forøgt at mikreditere den hidtidige indat med fejlagtige påtande om, at grønne kattereformer er meget dyre for borgerne og rammer de fattigte hårdet. Det er vigtigt at kontruere en grøn kattereform ålede, at de poitive ider er ynlige og fortåelige for befolkningen Fakta er, at de danke grønne kattereformer i 1992 og 1996 ikke ramte de fattigte familier, idet reduktioner i bundkatten, hævning af bundfradraget, amt tigninger i ociale tilkud, penioner, SU m.fl. mere end udlignede virkningen af højere energi- og miljøkatter for de fattigte familier. Ligelede forringede kattereformerne ikke erhvervlivet konkurrenceevne, men kabte i tedet grobund for en række nye fremynede miljøteknologike virkomheder, hvoraf vindindutrien er den met kendte. Det Økologike Råd har udarbejdet et forlag til en dank grøn kattereform, om ved den fulde gennemførele i 2010 vil øge bekatningen af iær energiforbrug, tranport og brug af farlige kemikalier med ca. 60 mia. kr. Ogå katter på affald, vandforbrug, reklamer og giftigt trykimprægneret træ forelå indført eller øget. Ved at øge prien gennem bekatning af de miljøkadelige aktiviteter vil forbruget falde til gavn for miljøet. De ønkede forbrugfald er naturligvi indregnet i tørrelen af provenuet på ca. 60 mia. kr. Alle 60 mia. kr. anvende til ænkning af indkomtkat og erhvervbekatning og til øgning af de ociale bidrag om penion, børnecheck og SU. Herved ikre, at det amlede kattetryk ikke tiger. Det ikre, at familier med lave indkomter ikke ramme af katteomlægningen, og det ikre, at virkomhederne konkurrenceevne ikke mindke. Derimod kan forvente et fald i miljøomkotningerne og en øget indtjening i kraft af tilkyndelen til produktion af mere miljørigtige produkter. Iær energieffektive produkter vil få et hatigt vokende marked i Verden både pga. kommende oliemangel og pga. en nødvendig vokende indat mod drivhueffekten. Og der kan forvente et øget antal grønne arbejdplad- TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

16 er, ålede at den amlede bekæftigele øge. Grønne kattereformer gennemføre i flere EU-lande Men Danmark om nævnt har at alle initiativer på katteområdet i tå, å arbejder både de nuværende og de kommende EUlande med at bekatte reourceforbrug og forurening i tedet for arbejdkraft. Nogle lande er godt i gang med at implementere principperne i praki: Tykland har iden 1999 gennemført en Ökoteuer Reform, hvor bekatningen øge på energi og benzin. Provenuet bruge til at ænke arbejdgiverne og arbejdtagerne udgifter til ociale forikringer amt til bl.a. forbedringer i den kollektive trafik. Holland har gennemført en katteomlægning Regulatory Energy Tax, hvor energibekatningen er øget og tilbageføringen ker ved en grøn check til alle huholdninger til dækning af et energigrundforbrug, tilkud til vedvarende energi amt ænkning af indkomtkat, erhvervkat og arbejdmarkedet betaling af ociale bidrag. Storbritannien har netop gennemført en energibekatning for erhvervlivet Climate Change Levy, hvor provenuet bruge til ænkning af virkomhederne betaling af ociale bidrag og tilkud til og kattefritageler for energiinveteringer. Ydermere har virkomhederne mulighed for 80% rabat på CCL, hvi de indgår en frivillig aftale om energieffektiviering og overholder denne branchevi. I alle tre lande har effekten været, at udledningen af drivhugaer er mindket betydeligt om følge af bekatningen af energiforbrug, uden at kattetrykket er øget eller købekraften ho den fattige del af befolkningen eller indutrien konkurrenceevne er mindket. Dette kylde den målrettede tilbageføring af katterne til miljøformål og til ænkning af kat på arbejde. Information er afgørende En europæik forkergruppe har kortlagt befolkningen og erhvervlivet holdning til grønne kattereformer i fem EU-lande (Danmark, Tykland, Frankrig, Irland og UK; rapporten kan e på report.html). I alle lande er der Danmark var tidligere et af de klart førende lande mht. anvendele af økonomike virkemidler til miljøformål. Sådan er det ikke mere Udfaning af uønkede kemikalier Farlige kemike toffer bør forbyde naret muligt. Forbud er imidlertid meget omtændelige og langvarige at få gennemført, og kal om minimum godkende af EU efter omfattende underøgeler. Grønne afgifter på farlige kemike toffer er derimod et effektivt virkemiddel, der piller fint ammen med indførelen af forbud på længere igt. Grønne afgifter vil give både økonomik og politik tilkyndele til at udvikle nye proceer og produkter, om ikke bruger eller indeholder farlige kemike toffer. Herved fremrykke muligheden for egentlige forbud, idet den politike velvilje over for at indføre forbud er langt tørre, hvi der finde alternative proceer og produkter. Endvidere vil pålæggelen af grønne afgifter gøre produkter med indhold af farlige kemike toffer dyrere, ålede at forbrugerne motivere til at efterpørge alternative produkter. en negativ foretilling om grønne kattereformer; alle teder på grund af utiltrækkelig information og manglende ynlighed af fordelene. Den danke SR-regering forømte i 1990 erne dette område og lagde dermed grunden til, at det kunne lykke de borgerlige danke partier at gennemføre en bevidt miviende kræmmekampagne op til Folketingvalget i Det er derfor vigtigt at kontruere en grøn kattereform ålede, at de poitive ider er ynlige og fortåelige for befolkningen. Information og debat med borgere og erhvervliv kal kabe fortåele for principperne i grønne kattereformer og dermed ogå opbakning til yderligere katteomlægninger til fordel for miljøet. De penge, der opkræve yderligere for brug af naturreourcer og forurening må tilbageføre til befolkning og erhvervliv på en ynlig måde, der om minimum kan være en markering på elvangivelen. Mere ynligt er en udtedele af en årlig grøn check til alle borgere på amme måde om børnechecken og kattebeguntigeler til virkomhederne grønne inveteringer. Samtidigt bør en del af provenuet ogå bruge til forbedret kollektiv trafik, tilkud til energibepareler m.v. OECD og EU-kommiionen anbefaler Søren Dyck-Maden (oeren@ecocouncil.dk) er civilingeniør og medarbejder på Det Økologike Råd ekretariat. Flere oplyninger om grønne kattereformer m.v. kan finde på Det Økologike Råd hjemmeide: council.dk. Se ogå EEB kampagne for grønne budgetreformer i EU på og Vörderverein für Ökologiher Steuerreform på om udgiver Green Budget New. Økonomike virkemidler, i form af katter og omættelige forureningtilladeler er miljømæigt effektive og økonomik efficiente politike intrumenter. OECD har længe anbefalet en gennemført brug af die virkemidler og har gennemført omfattende analyer af dere indførele. fra OECD hjemmeide: En bedre udnyttele af miljøafgifter og miljøgebyrer end det er tilfældet nu, vil bidrage til at ikre økonomik effektivitet og udvide bekatninggrundlaget. Dette vi hjælpe medlemtaterne til at videreføre dere budgetkonolidering, amtidig med at kvaliteten og bæredygtigheden i de offentlige finaner forbedre. fra Opfyldele af vore behov på en anvarlig måde integration af miljøhenyn i den økonomike politik, EU-kommiionen, ept GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

17 Virker miljøafgifter? Renevæken TCE om ekempel Hvilken effekt har grønne afgifter i forhold til at regulere forbruget af kemikalier? Virker afgiften på TCE efter henigten? Af Xenia Thorager Trier og Kåre Pre-Kritenen I denne artikel vil vi dikutere toffet tetrachlorethylen (TCE), den met brugte renevæke til tektiler på renerier i Danmark og EU. Forbruget af TCE har været forøgt begrænet igennem en årrække bl.a via afgifter. Har det haft nogen effekt? I år 2000 blev der brugt ca. 200 ton TCE i Danmark, hvoraf ca. 75% blev brugt på landet 250 renerier. De reterende 25% blev hovedageligt anvendt til affedtning i forbindele med indutrielle metal- og makinfremtillingproceer. Sundhedkadeligt TCE figurerer på åvel Arbejdmiljøtilynet om på WHO lite over toffer, der er mitænkt for at være kræftfremkaldende, og toffet er på Miljøtyrelen lite over uønkede toffer. EU- Kommiionen har fundet toffet og det tore anvendele å betænkeligt, at TCE er prioriteret blandt de 11 førte ud af de ca anvendte kemikalier i EU, der kal riikovurdere. Siden toffet blev taget i brug har det predt ig til miljøet via jord, luft og vand. Selv i de fjernete bjergegne af Europa finde toffet. I Danmark har katteborgerne i årtier betalt dyrt for oprenning efter nedlagte renerier, og forureningen med TCE fortætter. Vært er det ud i lejligheder, der ligger tæt op ad ekiterende renerier, hvor græneværdien i luft har været overkredet med typik en faktor Selv efter forbedringer og en ubegrundet lempele af græneværdien overkride den nye græneværdi tadig med en faktor 10. I alt rene ca ton tøj pr. år i Danmark. Underøgeler vier, at det renede tøj, afhængigt af tektilet, indeholder 0,01-0,03% TCE (på vægtbai), om ejeren af det renede tøj udætte for ved direkte hudkontakt eller indånding. Grundvandet forurene Grundvandforurening med TCE fra renerier er abolut den tørte og dyrete forurening for amterne i Danmark (e bok), hvilket kylde toffet æregne egenkaber. Når der ker et pild af TCE på jorden, å gør det fyike egenkaber, at toffet bevæger ig ned gennem jordlagene og videre ned gennem grundvandmagainet. Selv ler om regne for uigennemtrængeligt overfor de flete kemikalier, er ikke en barriere, del pga. revner og da leret truktur kollaper ved længerevarende kontakt med TCE. Fjernelen af TCE på vandværker er beværlig og meget afhængig af det luftningudtyr, om bruge på det enkle vandværk. Det er ikke muligt uden indførel af upplerende renning i kulfiltre. En traditionel oprenning af TCE-forurening tager år og koter mio. kr. Nyere metoder mene at kunne oprene hurtigere, men die metoder er meget dyre, og der ekiterer p.t. ikke nok feltforøg til at dokumentere metoderne effekt. Mange tore forureninger med TCE kylde fortiden yndere, og oprenningen ker derfor på katteyderne regning. Men ogå nyere forureninger fra renerier bliver oprenet på katteyderne regning, da renerierne let ikke har økonomi til Renerier en dyr løning Et typik lille reneri påfører amfundet en oprenningomkotning på 15 mio. kr. i form af jord- og grundvandforurening. Reneriet lever typik i 15 år, og giver tatkaen en indtægt på 0,5 mio. kr. pr. år i form af kat fra den anatte, mom og afgifter. Dv. i alt får amfundet 7,5 mio. kr. på 15 år. Netto påfører reneriet altå amfundet en omkotning på: 7,5 mio. kr Hvi ejeren af reneriet efter kat tjener kr. dv. ca. 2 mio. kr. på de 15 år reneriet drive, å vil amfundet tjene: 7,5 mio. kr. - 2 mio. kr. = 5,5 mio. kr. ved bare at betale ejeren af reneriet han løn for ikke at foretage ig noget om helt. Det er med andre ord en god forretning for amfundet at betale reneriejerne dere løn for at blive hjemme og e fjernyn i tedet for at rene tøj! Dertil kommer alle undhedeffekterne. mure og prækker. Det undhedbaerede luftkvalitetkriterium på 6 µg TCE pr. m 3 blev indtil 2001 overkredet typik med en faktor i nabolejligheder. I den enete underøgele med målinger i nabolejligheder til renerier, hvor nye krævede forbedringer er blevet gennemført, blev luftkvalitetkriteriet tadig overkredet i amtlige målinger med ca. en faktor 100, idet den typike værdi lå på 660 µg/m 3. Det er nok i erkendele af, at det er umuligt at overholde grænat betale for oprenningen, og tilynmyndighederne deuden kal kunne bevie, at reneriejerne forurenede bevidt, før renerierne kan tvinge til at betale for dere forurening. Indeklimaet forurene I de ejendomme, hvor der ligger renerier finde TCE i luften i alle ejendommen lokaler, efterom TCE-dampe fra renet tøj og renemakiner kan vandre tvær gennem vægge og gulve, og iær går gennem åbne vinduer og døre, trappeopgange, hul- TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

18 Foto: Torben Reitzel Alternativer I tedet for afgifter kunne man ate på alternativer til TCE. Siden 2001 er der blevet lavet flere forøg med alternative renevæker for at belye, hvad de indeholder og del om tofeværdien, at den nye reneribekendtgørele (juli 2003) accepterer 100 µg/m 3, hvilket ogå varer til den tyke græne. Men ud fra en undhedmæig ynvinkel er dette ubegrundet, og det kal narere e om et politik forøg på at lempe ig ud af forureningen i tedet for at løe problemet. Der har været meget dikuion af riikoen ved at bo i en nabolejlighed til et reneri, og det er nu blevet forbudt at åbne nye TCE-renerier i beboeleejendomme. Men da antallet af renerier allerede er nedadgående, kommer denne lov 30 år for ent, og den hjælper ikke alle de menneker, der i dag deler ejendom med et reneri. Hjælper afgifter? Dank Reneri Forening oplyer, at et kg TCE koter 10 kr. for reneriet, hvoraf 2 kr. er miljøafgift til taten. Afgiften udgør ålede 20% af prien. Det kræver ca. 20 g TCE at rene et kg tektil. Dv. afgiften pr. kg renet tektil er 4 øre. Da det koter kr. at få renet et kg tektil afhængig af tektilet, å udgør afgiften mellem 0,08 og 0,16% af prien for at få renet tøj. Dette vil næppe påvirke forbrugeren! For reneriet er udgiften til TCE ligelede meget lille i forhold til arbejdløn, el-forbrug, afkrivning på renemakiner ov. Afgiften påvirker ålede heller ikke reneriet forbrug af TCE. Afgifterne for at komme af med reneriaffaldet er noget højere, men igen en relativ lille udgift. Vi vurderer det uandynligt, at de nuværende afgifter påvirker forbruget af TCE, da afgifterne er for må. Dank Reneri Forening er enige i denne konkluion og tilkriver det fald i TCE, der har været, ændret adfærd, oplyning, moderne makiner og andre reguleringer af reneribranchen. Hvi afgiften kal have indflydele på forbruget, kal den udgøre en væentlig del af prien på de renede tektiler f.ek. 50%. Derved ville det kote ca kr. at få renet et kg tøj, og afgiften ville udgøre de kr. af prien. Afgiften ville da være kr. pr. kg TCE. Det er ikke andynligt, at afgiften kan hæve til ådan et niveau, når den nuværende pri på 10 kr. pr. kg TCE (incl. afgifter) tage i betragtning! Men en ådan afgifttigning ville reducere TCEforbruget og meget hurtigt føre til udvikling og brug af alternative renemidler. ferne fordampning og retindhold i tøjet kan nedbringe. Forøgene er finanieret af Miljøtyrelen, og flere renerier har medvirket frivilligt. De tetede chlorfri renevæker har været kulbrinteblandinger eller glycoletherblandinger. Generelt er der færret problemer med kulbrinteblandingerne, både hvad angår retindholdet i tøj og afdampningen til indeklimaet. De lavere retindhold af i hvert fald kulbrinterne kunne tale for, at man kiftede renevæke, men det er uikkert om den nye generation af renevæker har været igennem en tiltrækkelig undhedmæig vurdering. Ligeom TCE indeholder die renevæker en lang række kemike additiver. Der er derfor riiko for at gentage tidligere tider fejltageler, hvi TCE udkifte med nye toffer uden en ikker vurdering af effekter på menneker og miljø. Det tore problem er ogå, at renerier er må og predte og betyret af reneriejere, der grundet virkomheden ringe tørrele, ofte hverken har de økonomike eller uddannelemæige reourcer til at opfylde kravene for at drive en ikker kemik virkomhed. Vi mener derfor, at den bedte løning ville være, at tøj i tigende grad blev fremtillet af tektiler, der ikke kræver ren- ning, kombineret med en forbrugerbevidthed, der vælger tøj, om tåler almindelig vak. Ekemplet med TCE vier, at miljøafgifter ikke virker i forhold til at reducere forbruget. Selvfølgelig får taten en indtjening, om bør bruge direkte på at finde alternativer til TCE. Hvi en miljøafgift på TCE kal virke adfærdregulerende, å kal den hæve en faktor ca i forhold til den nuværende afgift. Xenia Thorager Trier og Kåre Pre- Kritenen er cand. cient. hhv. civilingeniør og medlemmer af Global Økologi redaktion. Kilder Miljøtyrelen projekt nr. 818 (2003) Betydningen af tørringen i renerier, projekt nr. 652 (2001) Begrænning af luftformig emiion af tetrachlorethylen fra renerier og projekt nr. 330 (1996) Chlorerede opløningmidler i den mættede zone Miljøtyrelen kortlægning nr. 21 (2003) Kortlægning af kemike toffer i renet tektil fra Rynex og kulbrinterenerier Bekendtgørele om etablering og drift af renerier (juli 2003) ide 227. Hjemmeider: og 18 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

19 10 bud på grøn økonomi Forlag Reference Indførel af naturkapital og humankapital ved fra politik ide at værdiætte naturen og menneket reourcer Staten ikrer det fælle gode, ved at naturen egne og menneket fælle uelvike behov fremme politik og økonomik Markedøkonomi uden monopoler og hvor civilamfundet overtager finanverdenen plad øvert i hierarkiet Verdenhandelen regulere af en lag Fair Trade Organiation, der i modætning til WTO prioriterer miljøog ociale faktorer over handelfaktorer, tager henyn til u-landene og krotter målet om økonomik vækt Miljøøkonomike analyer iær cot-benefit analyer, hvor man prioriterer amfundet udvikling ved at beregne hvilke valg, der giver met miljø for pengene Gennemførele af en grøn kattereform ved at ænke indkomtkatten og hæve katten på forbrug og forurening Miljøafgifter til regulering af forbruget Miljømærker om Ø-mærket, Svanen og Blomten, der fremmer et miljøvenligt forbrugvalg Certificering af virkomheder, f.ek. ISO (miljøledele) og SA 8000 (ocial anvarlighed) Grønne inveteringer, offentligt og privat. F.ek. etike inveteringelkaber om Banco Bogen Naturlig kapitalime ( Se temaet ide 9-11 Bogen Det fælle gode. Se temaet ide 9-11 Bogen When Corporation Rule the World. Se temaet ide 9-11 Se Ro Jackon artikel, ide Praktiere i Danmark af bl.a. Intitut for Miljøvurdering ( Det Økologike Råd m.fl., e temaet ide Intrument brugt i mange lande, f.ek. kørelafgift i London og peticidafgift i Danmark. Se tema Se f.ek. Se f.ek. og Se f.ek. TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER

20 Vandet Drikkevandet her i landet er næten 100% baeret på indvinding af uforurenet grundvand. Det er helt enetående på verdenplan. Med 2700 vandværker predt udover det ganke land har vi alle et medanvar for rent vand fra hanen. Af Han Jørgen Henriken og Libeth Flindt Jørgenen En ny opgørele af Danmark drikkevandreource (Ferk vandet Kredløb, maj 2003) baeret på en national vandreource-model (DK-model) vier, at vi kun råder over godt halvt å meget grundvand, om vi hidtil har troet, hvi ogå de gældende krav til vandløb og vådområder kal tilgodee. Under henyntagen til vandmiljøet, kan vi med ikkerhed indvinde 1 mia. m 3 pr. år, og det er netop det, vi har brug for på landplan i år med et tort vandingbehov, hvi amtlige behov for vand til drikkevand, huholdninger, indutri, erhverv og afgrøder kal Figur 1: Udnyttelig vandreource 2003 (Kilde: GEUS) 0 50 km mm/år grunden Bæredygtig reource Vandindvinding Oplandgræner Udnyttelegrad (%) < > 250 Figur 2: Vandbalancen (mm/år) (Grafik: GEUS) Fordampning over hav 515 Fordampning i tilgodee fuldt ud. Men den geografike fordeling volder problemer; iær omkring København, Århu og Odene indvinder vi for meget vand (e figur 1), og det kan være med til at forøge riikoen for yderligere forurening. Den nye DK-model har gjort det muligt at regne på vandkredløbet (figur 2) og indregne en række faktorer f.ek. tørlægning af vandløb, klimavariation, forurening af grundvandet og begrænninger i, hvor meget vi kan pumpe i forkellige områder, uden at det reterende grundvand belate med nikkel eller klorid om følge af grundvandænkning. Det vil ige, at tre forhold er betemmende for mængden af det rene grundvand, vi kan hente op fra grunden: forurening fra terræn med nitrat, peticider og andre toffer, om iver ned gennem jorden afænkning af grundvandpejlet om følge af vandindvinding, der i vie områder kan give nikkelfrigivele eller problemer med klorid, ulfat mv. reducering af ommervandføring i vandløb og vådområder i takt med oppumpning af grundvand med negative følgevirkninger for krebdyr, fik og tiltødende natur Den nye opgørele er baeret på fire indikatorer, der område for område belyer, hvordan det tår til med reourcen, og hvad det er, der giver de tørte begrænninger. Opgørelen er baeret på nuværende arealanvendele og tager henyn til de klimavariationer, vi har et indenfor de enete ca. 100 år. Med modellen er det for førte gang blevet muligt at beregne, hvor meget grundvand der danne i en betemt dybde, og hvor tor en del af nedbøren, der faktik iver ned til reerverne. Vi har fået et overblik over alle de vigtige komponenter i vandkredløbet, og hvordan die ændrer ig, når vi kruer på f.ek. nedbørmængden, oppumpningen eller fordampningen. Modellen giver o naturen repon på det ændrede input, og vi får i tørre tal et indblik i, hvordan ændringen påvirker f.ek. vandløbaftrømningen eller udtrømningen til havet. Vandkredløbet er blevet afkodet og med modellen kan vi kanne vandet bevægeler i undergrunden i tre dimenioner og tilmed danne o et billede af vandet opholdtid, om er en central tørrele, når vi kal kigge lidt frem i tiden eller tage betik af overvågningreultaterne. Hver fjerde boring er forurenet Hver fjerde boring i grundvandet er i dag forurenet med nitrat eller peticider over græneværdien (e figur 3). I det øvre grundvand (0-20 m under overfladen) er det en endnu tørre andel 20 GLOBAL ØKOLOGI OKTOBER 2003 VANDET I GRUNDEN Sol Hav Vind Grundvandaftrømning 110 Vandløbaftrømning 180 Overfladenær aftrømning Infiltration Nedbør Atmofære 895 Oppumpning 20 Umættet zone Grundvand