Østre kvarter, Københavns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KBM 3820 Mandy Summerfield

Transkript

1 Bremerholm etape 2 Østre kvarter, Københavns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KBM 3820 Mandy Summerfield

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Kulturhistorisk baggrund og topografi Kulturhistorisk baggrund Kristen Bernikows Gade Topografi Arkæologisk baggrund Kulturhistorisk potentiale og mål Metode og fundhåndtering Udgravning og dokumentations metode Fundsammenfatning Fundmængde Datering Danefæ Konservering Fotografering Fundtyper Kontekstgennemgang Resultater Kresten Bernikows Gade Kulturhistorisk tolkning Fremtidigt arbejde Litteraturliste Administrativt data Appendiks Kortliste Figurliste Liste over Tegninger Scannede tegninger Anlægsliste Fotoliste

4 Figur 1. Kort over København med udgravningen markeret. 4

5 1 Resume Under gravning af fjernvarmegrøfter i Kresten Bernikows Gade, blev der påtruffet dele af fundamenter og facadeforløb fra bygninger som dateres til 16-, 1700 hundrede tallet. Disse bygninger blev nedbrudt i forbindelse med udvidelsen af gadesystemet i starten af 1900 tallet. Fjernevarmegrøften lå sådan at det de tidligere bygninger blev blotlagt. Periode: 1700-tallet Kontekster: Fundamenter, opfyldslag. Nøgleord: Gade, husrække (English resume) During the excavation for long distance heating in Kresten Bernikows Gade, parts of house foundations were found. These buildings were dated to the 16th - 17th hundreds. These buildings were torn down in connection with a general sanitation and regulation of the street system in the early 20 th century. The ditch exposed the foundations of several buildings. Period: 1700 hundreds Kontekster: Foundations, Fill. Nøgleord: Street, Facade 5

6 Figur 2. Kort der viser den undersøgte fjernvarmegrøft 6

7 2 Indledning I forbindelse med anlæggelse af fjernevarme blev der gravet i Bremerholm fra den 26/7 til sagens afslutning den 3/ Projektleder fra Københavns energi var Søren Møller Andersen. Formænd var Jan Mellin (NCC). Daglig udgravningsleder var Sabina Harholm Lønskov. Gravende arkæologer var Zenon Topcagic, Niels Grumløse, Amanda Summerfield, Karen Bork Pedersen og Jens Winter Jensen. Anlægsarbejdet var en del af Metrocityring projektet. Bygherren på ledningsomlægningen er, fordi der er tale om arbejde i forbindelse med Metroen, Metroselskabet og ikke som vanligt København Energi. I forbindelse med anlægsarbejdet på Kristen Bernikows Gade/Bremerholm/Holmens Kanal, KBM 3820, blev der gravet et tracé med en længde på ca. 645,2 meter til etablering af fjernvarme og fjernkøling. Bredden og dybden af tracéet varierede betydeligt gennem projektets forløb men lå for dybdens vedkommende omkring et gennemsnit på 2 meter, hvor de dybeste partier skulle graves ned i en dybde af cirka 3,5 meter under gadeniveau. Bredden blev, på baggrund af kendskab til lignende sager, formodet til at ligge omkring 2 til 3 meter. Dog bliver der på Holmens Kanal åbnet et tracé af en bredde på cirka 6 meter. Det er ganske usædvanligt for København at se så lange, bredde og dybe tracéer, hvilket da også betød, at der berørtes cirka 3060 m³ jord ved arbejdet. Udgravningen var beregnet til ca. 26 uger for alle fem etaper, som oplyst fra bygherres side. Godt 7 af ugerne var afsat som natarbejde. Anlægsarbejdet var af en ganske usædvanlig størrelse for fjernvarmearbejder i Indre by og blev derfor opdelt i 6 etaper fra Københavns Energis side. Etape 1 er indtil videre henlagt og optræder derfor ikke i budgettet. Etape 2 udgør ca. 60 meter på Kristen Bernikows Gade med krydsning af gaden samt natarbejde 1. Etape 3 udgør ca. 120 meter på Bremerholm med krydsninger af gaden samt natarbejde. Etape 4 udgør ca. 160 meter på Bremerholm med krydsninger af gaden samt natarbejde. Etape 5 udgør ca. 160 meter på Holmens Kanal med krydsninger af gaden samt natarbejde. Etape 6 udgør ca. 40 meter på Holmens Kanal v. Det Kongelige Teater med krydsning samt natarbejde. 1 Denne rapport berører etape 2, de øvrige rapporter er udarbejdet. 7

8 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi 3.1 Kulturhistorisk baggrund Fjernvarme grøften gik igennem en del af den nordøstlige del af den Middelalderlige bykerne. Før de nordlige og vestlige volde blev sløjfet i anden halvdel af 1800-tallet, var byen afgrænset af volde i vest og nord. Disse fulgte tilnærmelsesvist Vester og Nørre Voldgades forløb. Desuden var der før den østlige volds nedlæggelse i første halvdel af 1600-tallet, iværksat af Christian d.4, et voldforløb omtrent, hvor Gothersgade løber i dag. Dem undersøgte gadestrækning lå, indtil Christian d. 4s anlæggelse af Nykøbenhavn og nedlæggelsen af den østlige vold og voldgrav, i udkanten af byens nordøstlige hjørne Efter byens udvidelse i første halvdel af 1600-tallet, hvor byen udvides op til Kastellet i nord, kom den berørte strækning til at ligge cirka midt i byen, mellem den gamle del af byen og Nykøbenhavn. En stor del af de berørte vejstrækninger blev ramt af den store brand i 1728, mens området slap heldigt fra både branden i 1795 og bombardementet i 1807, hvor det ikke blev berørt. I det første årti af 1900-tallet blev området, der blev berørt af den her afrapporterede fjernvarmegravning, udsat for en gennemgribende sanering. Gadeforløbet, Kristen Bernikows Gade blev saneret i 1901, da strædet blev gjort bredere. Dette blev gjort ved at ejendommene på begge sider af det oprindelige Kristen Bernikows Stræde blev revet ned og strædet omdannet til en gade. 3.2 Kristen Bernikows Gade Gaden er opkaldt efter Christian Bernikow, der var en af Christian d.4 s lensmænd. Omkring 1593 kom en stor gård, beliggende på den sydøstlige side af gaden med front ud mod Østergade, i Bernikows eje. Ved grundopkøb blev arealet forøget og strakte sig sandsynligvis helt til Grønnegade i nord. Allerede omkring 1615 blev gården solgt videre, men navnet hang ved. I 1637 udstykkedes den store grund i en mængde større og mindre parceller. Som tidligere omtalt blev hele Kristen Bernikows Gade ryddet med jorden i starten af 1900-tallet med det formål at gøre det smalle stræde bredere 2. Gaden, som den fremstår i dag, har dermed meget lidt fælles med det oprindelige, tæt bebyggede og smalle stræde, der opstod her i 1500-tallet ovenpå levnene af Byens rende. De arkæologiske undersøgelser på Kristen Bernikows Gade har været sparsomme gennem tiderne. I 1989 blev der i forbindelse med udskiftning af en kloakledning gjort fund af et fundament af gule teglsten Topografi Den udgravede strækning var over kote nul og undergrund blev aldrig erkendt. 2 København før og nu og aldrig, bd.4, s. 68f. 3 KBM518 8

9 Figur 3. Tidligere udgravninger I området. 9

10 4 Arkæologisk baggrund Den arkivalske kontrol af det berørte område afslørede følgende: Under etableringen af bunkersanlæg i 1951 i krydset mellem Holmens Kanal og Niels Juels Gade blev bolværket fra Holmens Kanal berørt. 4 I 1955 blev der på hjørnet Bremerholm og Vingårdsstræde i en dybde af 3,5 meter fundet resterne af en træbygget brønd. 5 Under anlægsarbejde i vejen lige nord for hjørnet mellem Vingårdsstræde og Bremerholm blev en plankebygget brønd udgravet. 6 Cirka samme sted som ovenstående blev der i 1966 afdækket fundament i gule teglsten. 7 I 1968 blev der på hjørnet af Holmens Kanal og Vingårdsstræde undersøgt en del af et fundament. Det afdækkede stykke var 65 cm bredt og 83 cm højt med bundniveau 133 cm under gadeniveau. Fundamentet bestod af kampesten med to skifter munkesten ovenpå. Under stenene lå der et plankegulv muligvis har dette været en del af pælefundering under stenene. 8 Ved etableringen af en brønd på matriklen på hjørnet af Bremerholm og Lille Kongensgade blev en brønd i 1970 udgravet. Deri lertøj fra perioden Under arbejde i karréen Bremerholm-Laksegade-Nokolajgade-Dybensgade blev der fundet lertøj fra perioden ca I 1975 blev der under det nuværende Bremerholm 29 gjort fund af forskellige genstande. 11 Under anlægsarbejde blev der i 1983 på hjørnet af Bremerholm og Vingårdsstræde afdækket et fundament med underliggende kulturlag. 2,62 meter under gadeniveau blev undergrunden i form af blåligt morænesand. 12 Ved kloakarbejde i 1989 blev der på Kristen Bernikows Gade afdækket fundament. 13 På Kristen Bernikows Gade blev der i 1995 under arbejde for Belysningsvæsnet fremgravet et munkestenfundament, formodentlig middelalderligt. 14 I 2000 og 2001 blev der ved en udgravning på Bremerholm og Dybensgade berørt massive opfyldslag med et særdeles velbevaret genstandsmateriale fra 1500-tallets København. 15 Som en del af tilsynet ved renoveringen af vandledningsnettet i dele af indre by blev der i 2003 registreret jordlag i krydset mellem Bremerholm og Dybensgade i form af en profil, der gik cirka ned til 1,75 m under gadeniveau. De nederste 50 cm havde i høj grad karakter af den 1500-tals opfyld, der kendes fra området. 16 I 2005 blev der ved en udgravning på Bremerholm i forlængelse af udgravningen udgravet opfyldslag fra 1500-tallet, 2 af Christian d.4 s 4 Undersøgelse maj 1951 uden journal- eller museumsnummer. 5 AA43. 6 AA47. 7 AA44. 8 Undersøgelse nov uden journal- eller museumsnummer. 9 AA AA AA AA KBM KBM KBM KBM

11 skipperboder fra starten af 1600-tallet samt fundamenter fra og 1800-tals huse. Desuden blev Københavns brand i 1795 påvist arkæologiske, ligesom der blev afdækket flere brolægninger fra tidligere gadeforløb samt trævandrør. 17 Som en del af renoveringen af fjernvarmenettet i indre by blev der foretaget anlægsarbejde på Kristen Bernikows Gade i Der blev i den forbindelse afdækket fundamenter af muremesterbeton fra sidste halvdel af 1800-tallet KBM KBM

12 5 Kulturhistorisk potentiale og mål Der ingen tvivl om, at undersøgelsen på Kresten Bernikows Gade, foregår i et område med et meget stort arkæologisk potentiale. Nedenfor følger nogle af de problemstillinger der vil blive belyst: Er det muligt at finde evidens for middelalderlig bebyggelse eller nedgravninger i det udgravet område? der er flere middelalderlige fund i området, keramik, skelgrøfte, brønde og bebyggelse. Er der evidens for socio-økonomiske forandringer i fundmaterialet fra perioden før anlæggelsen af Nykøbenhavn og før denne periode? Før udvidelsen af København under Christian den 4. lå området perifert placeret, i forhold til centrum, efter udvidelsen blev området centret, giver dette sig udslag i fundmaterialet? 12

13 6 Metode og fundhåndtering 6.1 Udgravning og dokumentations metode Udgravningen blev kørt som et tilsyn, og der fremkom ikke arkæologiske interesser, der gav anledning til at ændre det til en decideret udgravning Tilsynsmetode Der blev ført dagligt arkæologisk tilsyn med gravningen. I tilfælde af omfattende anlæg blev gravearbejdet stoppet, anlægget blev registret, og derpå bortgravet under tilsyn Udgravningsmetode Der blev gravet tillempet stratigrafisk Dokumentationsmetode Alle anlæg blev registret på en anlægsliste, dokumenteret med kamera og indtegnet på MM papir Arkiv materiale Alle fotografier er arkiveret i sagsmappen i Københavns Museums database. Gravedagbøger, tegninger, lister over anlæg og fotolister er ligeledes arkiveret på Københavns Museum. 6.2 Fundsammenfatning De indsamlede fund udgøres både af lagrelaterede fund og løsfund. Kun de lagrelaterede fund er registrerede. Løsfundene er bortskaffet efter en hurtig gennemgang, som sikrede, at der ikke befandt sig fund af høj kulturhistorisk eller på anden måde værdifulde fund i blandt. Foruden behandlet i nærværende rapport er de lagrelaterede fund også registreret i museets registreringsdatabase (Access KBM20). Alle fragmenter/skår, som stammer fra samme genstand, er registreret under et genstandsnummer, mens enkeltstående fragmenter/skår er registreret under sit eget genstandsnummer. 6.3 Fundmængde De lagrelaterede fund fra KBM 3820 Bremerholm etape 2 tæller i alt 12 styk. Alle fundene er fragmentariske 6.4 Datering Langt hovedparten af fundene fra denne gravning peger på en datering til 1700-tallet, der kan dog være lidt bredere rammedatering for nogle af fundene til 1600-tallet til 1900, men alle fund vil kunne dateres til 1700-tallet. 13

14 6.5 Danefæ Ingen af de fundne genstande er danefæ. 6.6 Konservering Ingen af de fundne genstande er blevet konserveret. 6.7 Fotografering Ingen af fundene er fotograferet. Dette skyldes, at fundene er af en så velkendt karakter samtidig med at de har fremstået så fragmentariske, at det ikke er skønnet påkrævet. 6.8 Fundtyper Lertøj Lertøjet fra denne gravning daterer sig indenfor perioden tallet. Der er i alle tilfælde tale om almindeligt dansk fremstillet køkkentøj. Der er anvendt kohornsdekoration på et enkelt af skårene. Alle skår er rødbrændte Porcelæn Kun et enkelt skår af porcelæn er fundet ved denne gravning. Der er tale om et typisk 1700-tals skår fra en blådekoreret underkop fremstillet i Kina. Den nærmere datering er formentlig Kridtpibe Et mindre stykke af en kridtpibestilk er opsamlet ved gravningen. Der er ingen dekoration eller anden form for stempling bevaret på stykket, og en nærmere datering end til perioden er ikke mulig ligesom det heller ikke er muligt at proveniensbestemme pibefundet Glas Der er både fundet enkelte skår fra grønne glasflasker og fra lyst, grønt vinduesglas. Et af glasflaskeskårene menes at kunne datere til 1700-tallet ud fra bundens form Sten To stenfragmenter er også hjemtaget til museet. Den ene er en hvid kalksten, mens den anden er lys, rød leragtig sten. 6.9 Kontekstgennemgang A105, tæt på A101 x113: Sideskår af rødbrændt kohornsdekoreret lertøjspotte dekoreret med hvid og grøn bemaling med en olivengrøn glasur over. Dateringen er formentlig 1700-tallet. x114: Randskår af porcelænsunderkop dekoreret med underglasur blåt. Dateringen er 1700-tallet. 14

15 x115: Bundskår samt to sideskår af en grøn glasflaske med rund opstikning. At dømme ud fra det bevarede har flasken haft en tilnærmelsesvis cylindrisk form. Dateringen er formentlig 1700-tallet. x116: 3 skår af lyst grønt vindues glas. A106 x118: Fragment af hvid sten. A123, en del af A120 x117: Fragment af lys rødlig sten. A128 x110: 2 skår fra samme rødbrændte lertøjsstjertpotte med en gullig klar glasur på indersiden. Det ene af skårene er et bugskår med brud fra en stjert, mens det andet er et randskår med udadbøjet rand med glat bånd på ydersiden. Dateringen er inden for perioden x111: Bundskår af rødbrændt lertøjsstjertpotte med klar glasur på indersiden. Del af ben er bevaret. Dateringen er ca x112: Mindre stykke af en kridtpibestilk uden bevaret ornamentik. Dateringen er evt. lidt ind i 1800-tallet. 15

16 7 Resultater Figur 1 Den røde Rektangel, angiver den udgravede gade strækning. Bemærk at de hårdt optrukne sorte linjer, viser de nuværende facadelinjer, De underliggende tynde streger er facadelinjerne som de er angivet på Christian Geddes ( ) kort fra (København før og nu - og aldrig bind 3, s.10-11) Der blev blotlagt, flere husfundamenter under udgravningen. Nedenfor følger en gennemgang af de observerede anlæg: 7.1 Kresten Bernikows Gade A132 og A130, Fundament, Kresten Bernikows Gade, Nr. 2 Der blev fundet en række af store kampesten, stenene udgør en del af det hus der lå på det nordøstlige hjørne, imellem Strøget og Kresten Bernikows gade. Cirka 5 meter fra den nordlige husfacade. Kampestenen målte ca. 0,50 m -1m i diameter, de lå i en dybde af ca. 1,60m. Kampestenene lå på linje med hinanden. Stenene udgør den nederste del af husfundamentet, derfor fandtes der ingen spor af mørtel eller affarvninger fra teglsten på fundamentsstenene, Det skal dog nævnes at der er fundet en ligner konstruktion i St. Regnegade, denne blev tolket som en form for 16

17 rende. Den stående mur er tolket som værende en af de bygninger der blev konstrueret efter Københavns første brand (1728) og nedrevet under saneringen i slutningen af 1800 tallet og begyndelse af tallet. (se tegning 6 og 5 for placering i udgravningen) A127 Trævandrørssystem Kresten Bernikows gade Trævandrørsystemet består af 2 rør og et sammenkoblingsaggregat. Det er situeret 5,97 meter fra den nuværende nordlige facaderække. Cirka 1,90 meter under gadens nuværende niveau. Tykkelsen er ikke målt, da trævandrørene ligger under bunden af udgravningen, dog mindst 25 cm i diameter. Der var evidens for at trævandrøret løb ned ad gaden. Midt på trævandrøret var der en afledning, med en blymuffe, der ledte ind imod facaden, Det formuldet trævandrør (A129) skal tolkes som dette rør. (Se tegning 4 for detaljer og tegning 5 for overblik) Vandrøret er tolket som værende fra tallet A120 Husmur og A119 nedbrydningslag Omkring 30 meter fra strøget, blev der under natarbejde, fremgravet en på gaden tværgående mur, der strakte sig vinkelret på udgravningsgrøften. Muren lå i en dybde af 50 centimeter under gadeniveau. Muren var 60 cm bred og var konstrueret med røde og gule teglsten (22x6x?), Konstruktionen var sammenholdt med mørtel. Muren fortsatte til en dybde af 107 cm under nuværende gadeniveau. Der lå et stort opfyldslag øst og vest for muren (A119) Laget bestod af gamle munkesten iblandet Flensborg tegl. (munkestens mål var 27x9x17cm) Den stående mur er tolket som værende en af de bygninger der blev konstrueret efter Københavns første brand (1728) og nedrevet under saneringen i slutningen af 1800 tallet og begyndelse af tallet. Nedbrydningslaget øst og vest for den stående mur er planeringen efter nedrivningen. (se tegning 2 for placering af muren og nedbrydningslaget) Figur 2 Husmur (A120) Fra midten af tallet, fremgravet I Kresten Bernikows Gade. 17

18 7.1.4 A115 Husmur og A108 Tværgående fundament, beliggende vest for (A120) Muren er svært fragmenteret. Konstruktionen består kun af store brokkelag, kampesten samt Flensborg mursten. Konstruktionen var sammenholdt med grågult mørtel. Konstruktionen er tolket som værende samme fundament som A108. (Se tegning 2) Den stående mur er tolket som værende en af de bygninger der blev konstrueret efter Københavns første brand (1728) og nedrevet under saneringen i slutningen af 1800 tallet og begyndelse af tallet A101 Husmur Husmuren er meget fragmenteret, det er blot den nederste del der er bevaret. Ligger meget højt i grøften i en dybde af 0,7 meter under den nuværende overflade. Muren er omtrent 35 cm bredt og består af fragmenterede teglsten. Fundamentet fortsætter nedad, Men er stadigt meget Ødelagt, brokker + fragmenter. (Se tegning 2) Den stående mur er tolket som værende en af de bygninger der blev konstrueret efter Københavns første brand (1728) og nedrevet under saneringen i slutningen af 1800 tallet og begyndelse af tallet. 18

19 8 Kulturhistorisk tolkning Der er evidens for én historisk fase i det udgravede materiale. Den udgravede periode strækker sig fra efter 1728 til gadesaneringerne i slutningen af tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Det formodes at der skal graves betydeligt dybere, mindst 2-3 meter for at komme ned til de middelalderlige kulturlag. 19

20 9 Fremtidigt arbejde Området omkring Kresten Bernikows Gade er historisk og arkæologisk spændende, der har været menneskelig aktivitet i området siden den tidlige middelalder. De mange kvarterændringer, opfyldninger i den gade nettet og de store brande har medvirket til at der er store mængder af arkæologiske anlæg bevaret; lag, fund og anlæg har gode bevaringsforhold i dette område af København. Der må formodes der stadig findes betydelige arkæologisk anlæg i området. Denne fjernvarmegravning og de tidligere undersøgelser (se f. x KBM3592) har resulteret i meget ny viden og interessante fund. Der er mange interessante områder der knytter sig til Kresten Bernikows Gade. Kresten Bernikows Gades tidlige historie er som et smalt stræde der løber imellem den middelalderlige bebyggelse. Det vides ikke hvor gammel strædet er, kommende arkæologiske undersøgelser i området burde fokusere på at få afklaret dette spørgsmål. Muligheden for at lave urbane studier, om konsekvenserne af flytning af det urbane center er gode i dette område. Området flytter sig fra at være perifert i starten af tallet til at være centret, i Christian IV s ( ) nye udvidet København. Der er derfor alt mulig grund til at nøje følge med og dokumentere fremtidig gravearbejde i dette område. 20

21 10 Litteraturliste Christophersen, A. København og omegn gennem 6000 år en kortlægning af de arkæologiske interesseområder I Københavns kommune (1985) Københavns bymuseum. Grumløse, N. P. Udgravningsrapport: KBM 3592, Sankt Claras kloster. 2010, Københavns museum. Jensen, J. J. Udgravningsrapport: KBM 3220, Bremerholm II. 2006, Københavns bymuseum. Møller, J. København før og nu og aldrig. Strøget og Gammel Strand. (1988) København 21

22 11 Administrativt data Case number KUAS Case number KBM 3820 County Municipality/City Parish Street/block Duration field phase Staff - Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system - X-coordinate - Y-coordinate - Height system - Metres above sea level - Contractor/Client Archive material Finds material København København Sokkelund herred Kresten Bernikows Gade - - Københavns Energi Foto, gravedagbog Keramik 22

23 12 Appendiks 12.1 Kortliste Figur 1. Kort over København med udgravningen markeret Figur 2. Kort der viser den undersøgte fjernvarmegrøft... 6 Figur 3. Tidligere udgravninger I området Figurliste Figur 1 Den røde Rektangel, angiver den udgravede gade strækning. Bemærk at de hårdt optrukne sorte linjer, viser de nuværende facadelinjer, De underliggende tynde streger er facadelinjerne som de er angivet på Christian Geddes ( ) kort fra (København før og nu - og aldrig bind 3, s.10-11) Figur 2 Husmur (A120) Fra midten af tallet, fremgravet I Kresten Bernikows Gade Liste over Tegninger Tegning Tegning Tegning Tegning Tegning Tegning Tegning

24 13 Scannede tegninger Tegning 1 24

25 Tegning 2 25

26 Tegning 3 26

27 Tegning 4 27

28 Tegning 5 28

29 Tegning 6 29

30 Tegning 7 30

31 Anlægs Nummer 14 Anlægsliste Beskrivelse Tolkning Placering Dato + Signatur 100 Gråbrunt(svært at se farver i det her mørke) leret sand. Derudover som A105 men med flere brokker iblandet. Ligger placeret øverst i Tracéet. 101 Fundament, fragmenteret, blot nederste del bevaret. Ligger meget højt i Tracéet i en dybde af 0,7 meter (-1,43 meter) omtrent 35 cm bredt og består af fragmenterede teglsten mørtel-lag samt flere mindre fundamentssten. Fundamentet fortsætter nedad. Men er stadigt meget Ødelagt, brokker + fragmenter. 102 Kamoesten. Mindre end CM i diameter. 103 mørtellag bestående af gultsandet ler anvendt som A104 mørtel omkring teglsten + kampesten A102 moderne opfyldslag. (opblandet i moderne tid) Fundament fra før sanering eller endnu Yngre (?) (her må der menes ældre og ikke yngre JLM) Blot fotoregistrering. Opmålt. Øverst i Tracéet. Svært at se yderligere afgrænsning uden for de faste konstruktione n 19/07- SHL/ZT T1+T2 19/07- Fundament til A101 T1+T2 19/07- - T1+T2 19/ Røde teglsten så fragmenterede, at de ikke kan måles. De synes større end flensborgtegl. 105 Gråbrunt sandet ler. Flere brokker, trækulsnister(?) + Ikke Flensborgtegl. T1+T2 19/07- Brokke/nedbrydnin gslag T1+T2 19/07-31

32 dyreknogler iblandet. Desuden også flere fund (Bl.a A106) optaget tæt ved A101. ligger tæt op ad A Stor, tilhugget kridtstens-blok 30x17x11cm. Lå i fyldet omkring A101 (Formentlig i A105) Hvor kom den fra? Først troede vi at det var en stor munkesten. Men fik den brækket midt over. Har hjemtaget en mindre prøve. Desværre ikke fotograferet før den blev delt. T1+T2 19/ cm lang og 3 cm i diameter, rund, lang jerngenstand m. knop øverst. Med diameter på 6 cm. Fundet løst i fyldet. Ældre værktøj knobstang anvendt som brækjern. Slå sliser + brosten ned med osv. T1+T2 19/ Gråbrunt let leret sand adskillige hele og fragmenterede, røde Flensborg-tegl iblandet. (der er mange, mere end ¾ teglsten. Ligger direkte op af en ældre betonkasse, som ligger inde i profilen (se foto F9) 109 V. Profil 1 Mørkt gråbrunt sandet ler. Enkelte tegl, kridt + mørtel-nister iblandet. Minder om A100 men mere fast i strukturen. Brokkelag muligvis de sidste rester af en fundamentsmur, som muligvis er ødelagt af betonkassen? Så fragmenteret/ude af konstruktion, at det blot er fotoreg. + indmålt. S2.5M Fra hjørnet østergade/ Kr. Bernikovasgade. Kan ses i en 3-4 meter mod SØ og fader derefter ud. Se T2 Opfyldslag. Profil 1 T3+T2 110 Brokkelag. Som A108. Evt. Meget fragmenterede rester fra fundament? 111 Hvidt, fint strandsand M. fragmenterede skaller iblandet Planeringslag til A110? Profil 1 T3+T2 Profil 1 T3+T2 19/07-20/7 20/7 20/7 112 Gråt, homogent Planeringslag Til Profil 1 20/7 32

33 strandsand A110 T3+T2 113 Gråbrunt sandet ler. Enkelte dyreknogler, en del trækulsnister og lidt sten iblandet. 114 Grøngråt ler med store plamager 2/4 af gråbrunt sandet ler. Opfyldslag Profil 1 T3+T2 Opfyld med undergrundsler iblandet? Profil 1 T3+T2 20/7 20/7 115 Fundament meget fragmenteret. Stort set kun bestående af store brokkelag, kampesten samt Flensborgsten. Grågult mørtel. Evt. samme fundament som A Store kampesten mindst 40x50 cm. Måske omring 1 meter i diameter. 117 Gule teglsten, Flensborgtegl med få røde tegl. Formentligt rester af en 1700-tals bygning. T2 20/7 Fundament til A115 T2 20/7 Murværk oven på kampesten (A116) 118 Grågult mørtellag Mørtel til fundament (A115) 119 Som A108 blot med gamle munkesten sammen med flensborg-teglen (munkestens mål 27x9x17cm) Findes cirka 30 cm fra nuværende gadeniveau og ned til 2,2 meters dybde. Hvor den afløses af A113 og A Fundament der gåt på tværs af grøften, starter i dybden 50 cm under nuv. Terræn. Både røde og gule mursten (22x6x?) Består af teglsten, mørtel og sort udenliggende lag A123. Fundamentet Nedbrydningslag fra større bygning evt. samme bygning og samme lag som A108 Fundament, mulighvis moderne, svært at se i mørket ikke tegnet jf. T2 T2 20/7 T2 20/7 T2 20/7 T2 20/7 33

34 fortsætter ned i dybden 107 cm. bredde 60 cm. 121 Røde og gule teglesten, se A 120 for str. 122 Gulgrå porøs mørtel, indeholder hvide småsten. 123 Rust rødbrunlig, både kompakt og porøst, kilet op omkring teglstenene, ser moderne ud. Grænser også op til gammel fjernevarmekasse. 124 Kampesten, rimeligt store ca. 1 meter i diameter. Minder om A116. ligger lige under A Gul(bnat?) kulturlag, med organisk materiale, meget mørkt. Ligger direkte under A119 Fundament, mulighvis moderne, svært at se i mørket ikke tegnet jf. T2 Fundament, mulighvis moderne, svært at se i mørket ikke tegnet jf. T2 Måske en form for mørtel? Fundamentssten til A120 T2 20/7 T2 20/7 T2 20/7 T2 20/7 - T2 21/ Formentligt moderne mur lå direkte under asfalten, med gule tegl. Mørtlen var meget lys, så ganske ny ud. Gik næsten 2 meter ned. Bredde på murværk: 0,5meter 127 NW-SE trævandrør. Occurs 1,90 cm from surface. Thickness not clear, since covered in soil, but diameter mindst 25cm. One blymuffe still fastened to rør. Evidence of a second (metal staining on wood + circular hole 16 cm diameter)visible on surface of wood. Blymuffethat still connected to rør had diameter c. 26 cm Moderne murværk T2 20/7 NW-SE trævandrør with blymuffer to connect with other trævandrør (A129) of proberbly NE- SW oreintation. Hole had similar NW-SE orientation as wood remains in NW+ØN approcimate same location. Proberlby rotten trævandrør T4 fotos: /7 AS/ZT 34

35 where fastened to wood and hollow pipe of c. 6 cm diameter. Blymuffe curved downwards + disappeared into soil, suggesting another (most likely NE-SW running) rør at a deeper depth?? spor. Remanins of wood traces running NE-SW away from A127. This was rectangular shaped, and likely remains of another trævandrør (A129) to the SE, 2 granite, rounded stones (c. 16 cmx15x22cm + 18x10x13m(?) where overlying A127. Possibly recated(?) But more likely tilfældigt and not liying in situ. -Possible continuation of A127 ca. 6,60M to the south of point (A) on drawing T4. Nothing archaeologically visible, but a hollow hole appered. 128 Loose, dark brown, sandy clay, frequent brick pjeces, mortar. Sand, stones up to 20 cmx16cm. Overlies A127 and A129. Visible still at max. Depth of 1.90 m from surface. Opfyldslag T4 Fotos: /07/ AS/ZT 129 Rectangular shaped patch of wood remains, ca. 25 cm wide + c. 29 cm long. Oreintation NE-SW. In line with attached blymuffe of A127. Occurs depth C meter. Spor af sandsynligt trævandrør med NE-SW orientation. Fastet til A127 med blymuffe?? Mest af træ ødelagt og er forsvundet. T4 Fotos: /07/ AS/ZT 35

36 130 Store kampesten ca. 1meter i diameter. De lå i en dybde af ca. 1,40-1,50 meter. De var klart forstyrret af tidligere nedgravninger til kloak, rør etc. De lå i øvrigt 1, 90 meter fra hinanden, men dog på Linje. Jf. T Rest af murværk med røde mursten. Der lå direkte over en kampesten fra A132. Murværekt lå 0,60 meter under nuværende Niveau. Ingen mål på tegl, det var svært tilkommeligt, skitse lavet, T7. var tydeligvis forstyrret af tidl. Nedgravningen store kampesten ca. 0,50 m -1m i diameter, lå i en dybde ca. 1,60m. De lå desuden på linje med hinanden. Kan være en fortsættelse af A130. Ligner en rende som st. regnegade. Ingen mursten eller mørtel kunne ses. 133 NW-SW trævandrør visible in base trench at depth c 2.10 meter. Width could not measure, but located on similar orientation as A 127 the same perhaps? Notice depths difference however + (A133) had better preservation. Wood possibly oak + not fir. (A127) had appeared of fir?? Or perhaps this was because poorer preservation. Måske brugt som fundament eller rende, som ved st. regnegade)(?) T5 22/07/ AS/ZT Rest af bygning? T7 23/07 Kampesten brugt som rende evt. ZT/AS T6 23/07 ZT/AS NW-SE trævandrør T6 23/7 ZT/AS 36

37 15 Fotoliste Foto nummer Set fra Set fra Dato + signatur beskrivelse 1 SV 19/07 ZT ZT renser A SV 19/07 ZT A /07 ZT Jacob m. A /07 ZT A SV 19/07 ZT A108 9 SV 19/07 ZT A126 Betonkasse der løber i profilen langs A SV 20/07/ P1 + lagene A109-A SV 20/07/ P1 øverst + lagene A109 A SV 20/07/ Detaljefoto P NØ 20/07/ Kampesten bliver taget op, fra A NØ 20/07/ Profil falder ned, asfalt hænger NØ 20/07/ Kampesten fra A115 tages op. 21 NØ 20/07/ Sabine renser A120 op NØ 20/07/ Foto af A120, murværk NØ 20/07/ A120, gravet frit og kampesten fjernet under det NØ 20/07/ A120, hængende i profilen 37

38 28-30 SV ZT/AS 22/ NØ ZT/AS 22/7 33 Ø ZT/AS 22/7 34 NV ZT/AS 23/7 35 NV ZT/AS 23/7 36 NV ZT/AS 23/7 A127 trævandrør, detaljeret med blymuffe fastet 1x40 cm. A127 trævandrør, detaljeret med blymuffe fastet 1x40 cm. Blymuffe, som var fæstet til A127; målestok 1x40 cm A131 Murværk profilen (T7) A131 Murværk detaljeret (T7) A132 Kampesten gravet løs i 38