Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturelt provenu fra registreringsafgiften"

Transkript

1 Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har, sammen med netop vedtagne skærpede EU-krav til bilers CO2-udledning frem mod 21, givet anledning til at nedjustere skønnet for det strukturelle provenu fra registreringsafgiften, selvom salget af nye biler er øget. Forskydningen mod mere brændstoføkonomiske biler har betydning for provenuet fra registreringsafgiften, idet registreringsafgiften er progressiv og værdibaseret, og der gives et fradrag i registreringsafgiften afhængigt af bilens brændstoføkonomi. Langt størstedelen af de nye benzin- og dieseldrevne personbiler får i dag fradrag i registreringsafgiften for brændstoføkonomi. Det strukturelle provenu fra registreringsafgiften er beregnet ud fra en række forudsætninger om nybilsalget, bilernes størrelse og brændstoføkonomi mv., som beskrives nærmere i notatet. Beregnes det strukturelle provenu fra registreringsafgiften på baggrund af de opdaterede forudsætninger, skønnes provenuet at udgøre ca.,9 pct. af BNP i, jf. figur 1. Det er en nedjustering på ca.,3 pct. point i forhold til det forudsatte i Danmarks Konvergensprogram 14 (KP14). I 14 og 15 skønnes det strukturelle provenu at udgøre ca. 1 pct. af BNP. Det strukturelle provenu i pct. af BNP er højere i 14 og 15 end i, idet bilernes brændstoføkonomi forbedres frem mod 21, hvor EU-kravene ventes opfyldt. Figur 1 Provenu fra registreringsafgiften og privatforbrug af køretøjer i pct. af BNP af BNP af BNP 1,8 1,8 1,6 1,6 1,4 1,4 1,2 1,2 1, 1,,8,8,6,6,4,4,2,2,, Strukturelt provenu i KP14 Nyt skøn for strukturelt provenu Faktisk provenu (skøn for 14 og 15) Anm.: Provenu fra registreringsafgiften er inkl. salg af nummerplader. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 14, Økonomisk Redegørelse, maj 14 og egne beregninger.

2 Side 2 af 11 Provenu fra registreringsafgiften og privatforbrug af køretøjer Registreringsafgiften udgjorde ca.,9 pct. af BNP i 13, jf. figur 2. Det er et markant fald i forhold til 6, hvor registreringsafgiften udgjorde omkring 1,5 pct. af BNP. I Danmarks Konvergensprogram 14 (KP14) forudsættes provenuet fra registreringsafgiften at stige frem mod til et strukturelt niveau på 1,2 pct. af BNP, jf. figur 2. Det svarer omtrent til det gennemsnitlige niveau mellem 199 og 13. Udviklingen i privatforbruget af køretøjer har frem til omkring 8 fulgt udviklingen i provenuet fra registreringsafgiften. Efter 8 er der imidlertid sket en stigning i privatforbruget af køretøjer i pct. af BNP, mens provenuet fra registreringsafgiften i pct. af BNP er steget meget lidt. Figur 2 Privatforbrug af køretøjer i pct. af BNP samt provenu fra registreringsafgiften i pct. af BNP af BNP 3,5 af BNP 2, 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, ,5 1,,5, Privatforbrug af køretøjer (venstre akse) Provenu i KP14 (højre akse) Anm.: Provenu fra registreringsafgiften er inkl. salg af nummerplader. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 14. Registreringsafgiftens udformning Registreringsafgiften er en værdibaseret og progressiv afgift, som betales af alle motorkøretøjer ved første registrering. Det gælder dog ikke for elbiler, som er undtaget frem til udgangen af 15. Der er også et vist teknisk element i registreringsafgiften i form af fradrag for sikkerhedsudstyr samt fradrag afhængig af brændstoføkonomi. Fradragene for sikkerhedsudstyr gives i den afgiftspligtige værdi, mens fradrag/tillæg for brændstoføkonomi fratrækkes/tillægges afgiften. Værdiafgiften udgør for personbiler (og campere) 15 pct. af bilens værdi (bilens pris inkl. avance og moms) for de første 79. kr. og 18 pct. af bilens værdi herudover. Beløbsgrænserne reguleres efter personskattelovens 1. Med omlægningen af registreringsafgiften i 7 blev der, med virkning fra april 7, indført fradrag og tillæg til registreringsafgiften afhængig af bilens brænd- 1 Som led i 9-skattereformen Forårspakke 2. - er der ikke sket regulering i 1. Suspensionen af reguleringen er som en del af Genopretningspakken fra 1 forlænget til også at omfatte indkomstårene 11, 12 og 13.

3 Side 3 af 11 stofforbrug. Fradraget og tillægget udgør hhv. 4. kr. og 1. kr. for hver km/l, som en bil kører hhv. over eller under 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l 2 for dieselbiler. Fradrag/tillæg samt grænse for betaling af fradrag/tillæg reguleres ikke i takt med den generelle prisudvikling. Det indebærer at værdien af fradrag/tillæg løbende udhules. Fradrag/tillæg reguleres heller ikke i takt med, at nye biler bliver mere brændstoføkonomiske. Det betyder, at fradraget løbende øges i takt med, at bilerne bliver mere brændstoføkonomiske. Registreringsafgiften for personbiler skal mindst udgøre. kr. efter fradrag og tillæg for sikkerhedsudstyr 3 samt brændstofforbrug. Dog kan et fradrag for selealarmer (maks. 6 kr. pr. bil) trækkes fra dette mindstebeløb, dvs. registreringsafgiften kan mindst udgøre 19.4 kr. Elementerne i reformen fra 7 trækker i retning af et øget salg af personbiler som følge af en generelt lavere afgift samt øget salg af små og mere brændstoføkonomiske biler sfa. brændstoffradraget. Herudover må det forventes, at de øgede brændstofpriser samt EU-regulering har bidraget til udviklingen mod flere små og brændstoføkonomiske biler. Den bedre brændstoføkonomi fører til en løbende udhuling af afgiften. Udvikling i sammensætning af nybilsalget Der er sket en markant stigning i andelen af mere brændstoføkonomiske nyregistrerede biler, særligt efter 7-reformen. Andelen af benzindrevne biler, der kører mindst km/liter er steget fra knap 1 pct. i 7 til næsten 65 pct. i 12, jf. figur 3. Figur 3 Nyregistrerede benzindrevne personbiler fordelt på brændstofforbrug Figur 4 Nyregistrerede dieseldrevne personbiler fordelt på brændstofforbrug 1 Pct Under 11,8 km/l 11,8-16,6 km/l 16,7-19,9 km/l Mindst km/l Under til 16 km/l 16,1-22,4 km/l 22,5-24,9 km/l Mindst 25 km/l Kilde: Danmarks Statistik. 2 Fradraget for brændstoføkonomiske dieseldrevne personbiler bliver forhøjet gradvist i perioden 11 (16 km/l)til 15 (18 km/l) som følge af, at partikelfilter bliver obligatorisk for personbiler i Nedslagene for sikkerhedsudstyr gives for selealarmer, anti-spin (ESP), anti-blokering (ABS), airbags, bilradio og sikkerhedsbedømmelse.

4 Side 4 af 11 Brændstoføkonomien for de dieseldrevne biler er ligeledes forbedret. Andelen af dieselbiler, der kører mindst 25 km/liter er steget fra omkring 2 pct. i 7 til godt 35 pct. i 12, jf. figur 4. I 12 kørte ca. 9 pct. af alle nye benzindrevne personbiler mindst 16 km/liter, ligesom ca. 9 pct. af de nye dieselbiler kørte mindst 18 km/liter. Langt størstedelen af de nye personbiler får således fradrag i registreringsafgiften for brændstoføkonomi, og kun en lille andel får tillæg. De mere brændstoføkonomiske biler er generelt også mindre og billigere biler. I udgjorde klasserne lille og mini godt 25 pct. af det samlede bilsalg, mens de i 12 udgør næsten 6 pct. af det samlede bilsalg, jf. figur 5. Figur 5 Nyregistrerede personbiler fordelt på segmenter Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige Kilde: De Danske Bilimportører. Der er ligeledes sket en stigning i andelen af dieselbiler i nybilsalget. Dieselbiler er generelt mere brændstoføkonomiske end benzinbiler. I udgjorde dieselbiler ca. 15 pct. af nyregistreringer mod ca. 4 pct. i 12, jf. figur 6. Figur 6 Nyregistrerede personbiler fordelt på benzin og diesel Benzin Diesel Kilde: De Danske Bilimportører.

5 Side 5 af 11 Antagelser og data Der er en række forhold, der har betydning for det strukturelle provenu fra registreringsafgiften. Beregningerne er lavet ud fra centrale overordnede antagelser om udvikling i bilforbrug, priser, sammensætning af bilsalget på hovedgrupper og brændstoføkonomi. Provenuet fra personbiler skønnes at udgøre mere end 9 pct. af det samlede provenu fra registreringsafgiften, hvorfor der er lagt særlig vægt på at skønne over provenuet herfra ud fra de centrale parametre. Antagelser for personbiler Beregningerne er overordnet set baseret på den forventede udvikling i privatforbrug af biler i KP14. Der lægges til grund, at det samlede reale forbrug på nye personbiler (for husholdninger og erhverv) fremover stiger i samme takt som det reale privatforbrug af køretøjer 4. Udviklingen i det reale privatforbrug af køretøjer er fordelt på udviklingen i: Antal biler Bilernes kvalitet Bilernes størrelse (fordeling på segmenter) Der skal således skønnes over bilkøbets sammensætning på de tre parametre antal, kvalitet og størrelse. Bilernes kvalitet, fx forbedringer i form af ny teknologi, må forventes at stige, men det er beregningsteknisk antaget, at nuværende kvalitet fastholdes fremover (bortset fra sammensætningseffekter). Hermed kan effekten på enten antallet af biler eller deres størrelse være overvurderet. Udover udviklingen i det reale forbrug på nye personbiler er det nødvendigt at fastlægge antagelser om udviklingen i prisen på nye biler (opgjort før afgift) samt sammensætningen af nyregistreringerne på brændstoføkonomi og andelen af hhv. benzin- og dieseldrevne personbiler. Omfanget af sikkerhedsudstyr har endvidere betydning for registreringsafgiftsprovenuet. Størstedelen af de nye biler, som sælges i dag, får det maksimale fradrag for sikkerhedsudstyr eller tæt på, og omfanget af sikkerhedsudstyr som giver fradrag er forudsat uændret over tid. Sammensætningen af nyregistreringer på størrelse (fordeling på segment) Udviklingen i bilernes størrelse har betydning for registreringsafgiftsbetalingen pr. bil. Dels på grund af at større biler typisk er dyrere, hvilket slår igennem i den progressive værdibaserede afgift og dels på grund af, at de små biler er mere brændstoføkonomiske end de store biler. Det har betydning for fradraget for brændstoføkonomi. 4 Dermed antages det implicit, at erhvervenes køb af nye personbiler har samme vækstrate som husholdningernes.

6 Side 6 af 11 Genopretningen efter den økonomiske krise samt en mulig overstået tilpasning til flere små biler i bilparken trækker i retning af, at der vil være et skifte mod større biler i nybilsalget fremover. Omvendt må det forventes, at personer, der i dag i har en stor bil i et vist omfang vil udskifte til en mindre bil i takt med at bilerne alligevel skal udskiftes. Det trækker i retning af, at den nuværende udvikling fortsætter. Der beskrives nedenfor to yderpunktsscenarier for den fremtidige segmentfordeling af nyregistreringer. Det skal ses i lyset af, at der er stor usikkerhed om den fremtidige fordeling af nyregistreringer på segmenter. Det opdaterede strukturelle provenu fra registreringsafgiften er baseret på et gennemsnit af de to yderpunkter. Yderscenarie 1 Det kan som et yderpunkt antages, at sammensætningen på de ni klasser i den nuværende bestand fastholdes. Sammensætningen af nyregistreringer (som er det relevante i forhold til registreringsafgiftsprovenuet) vil afspejle, at alle biler i bestanden skal udskiftes løbende, dvs. små som store biler. Det vil sige, at bilparken på nuværende tidspunkt næsten har taget den fulde tilpasning til flere små biler. Fremskrives fordelingen af nyregistreringer på de ni klasser med udgangspunkt i bestand, falder andelen af små biler i nybilsalget fremover med ca. pct.-point frem til, hvorefter segmentfordelingen er forudsat uændret, jf. figur 7. Figur 7 Fremskrivning af fordeling af nyregistreringer på klasser (fastholdt fordeling på bestand) Mini Lille klasse Mellemklasse I Mellemklasse II Stor klasse Luksusklasse Sport MPV Øvrige Kilde: De Danske Bilimportører og egne beregninger. Andelen af nyregistrerede biler i mini og lille klasse antages således at falde frem mod til at udgøre knap 4 pct. I 13 er andelen af nyregistrerede biler i mini og lille klasse godt 6 pct. Yderscenarie 2 Som et andet yderpunkt kan det antages, at den nuværende fordeling i nybilsalget fastholdes. For at gøre antagelsen mere robust overfor udsving i enkeltår anvendes et gennemsnit for de seneste 5 år. Dermed antages, at det er et permanent fæ-

7 Side 7 af 11 nomen, at små biler udgør en stor andel af bilkøbet, og over tid vil sammensætningen af bilparken afspejle sammensætningen i det aktuelle bilkøb Fremskrives fordelingen i nybilsalget på de ni klasser under antagelse om fastholdt fordeling på nyregistreringer (gennemsnit for de seneste 5 år), falder andelen af små biler i nybilsalget med ca. 1 pct.-point frem til, hvorefter segmentfordelingen er forudsat uændret, jf. figur 8. Figur 8 Fremskrivning af fordeling af nyregistreringer på klasser (fastholdt fordeling på nyregistreringer) Mini Lille klasse Mellemklasse I Mellemklasse II Stor klasse Luksusklasse Sport MPV Øvrige Kilde: De Danske Bilimportører og egne beregninger. I yderscenarie 2 vil klasserne mini og lille udgøre knap 5 pct. af nyregistreringerne i mod 4 pct. i yderscenarie 1. Anvendt scenarie Det opdaterede strukturelle provenu fra registreringsafgiften er baseret på et gennemsnit af de to yderscenarier for så vidt angår fordelingen af nyregistreringer i. Klasserne mini og lille vil i det tilfælde udgøre ca. 45 pct. af nyregistreringerne i. Uanset om yderscenarie 1 eller 2 eller en kombination af de to lægges til grund antages, at andelen af benzin- og dieselbiler fastholdes indenfor klasserne. Idet der er en større andel af dieselbiler i de større segmenter, medfører forskydningen af nybilsalget mod de større segmenter en stigning i andelen af dieselbiler. Udvikling i brændstoføkonomi Bilerne i de større segmenter har typisk en dårligere brændstoføkonomi end i de mindre segmenter. Forskydningen i nybilsalget mod de større segmenter medfører derfor en forværring i den gennemsnitlige brændstoføkonomi. Det må imidlertid antages ved en givet udvikling af nybilsalget fordelt på segmenter (størrelse) at der vil være en underliggende teknologisk udvikling, der fører til forbedret brændstoføkonomi på tværs af segmenter.

8 Side 8 af 11 Der er fastsat EU-krav til udledning fra person- og varebiler, jf. forordningerne 443/9 og 41/11. De nugældende EU-krav til CO 2 -udledningen er for personbiler 13 g CO 2 pr. km, som skal nås i 15 og for varebiler 175 g CO 2 pr. km, som skal nås i 17. Danmark opfylder allerede 15-kravene for personbiler. Samtidig er der i forordningerne fastsat målsætninger for -udledningerne på 95 g CO 2 pr. km for personbiler og 147 g CO 2 pr. km for varebiler. Disse har dog hidtil ikke været bindende. Et ændringsforslag til EU-forordningen om at gøre -målsætningerne bindende ved hjælp af bøder mv., har været behandlet i Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget blev vedtaget i begyndelsen af 14 og betyder, at målsætningerne først gøres til krav i 21. Herudover kan bilproducenterne opnå forskellige rabatter fra -23 ved aftale om produktion af særligt benzinøkonomiske biler. Bøderne, bilproducenterne skal betale, hvis kravene ikke overholdes, er af en størrelsesorden, der gør, at det antages, at producenterne overholder kravene. Kravene vil have betydning for skønnet for registreringsafgiftsprovenuet, idet opfyldelse af kravet må forventes at føre til en forbedring af energieffektiviteten sammenlignet med en situation uden krav. Det antages, at der sker en gradvis indfasning af forbedring af energieffektivitet frem mod 21, hvor EU-kravene antages overholdt. Ved beregningen af den teknologiske udvikling med EU-krav er det forudsat, at benzinbilerne og dieselbilerne hver for sig i gennemsnit netop overholder EUkravet i 21 givet deres vægt. Der forudsættes den samme procentvise årlige forbedring af energieffektiviteten frem til 21, som følger af EU-kravene. Det er samtidig forudsat, at der vil være en meromkostning ved CO 2 -reducerende teknologi, som overvæltes i bilens pris. Denne meromkostning er fastsat på baggrund af EU-Kommissionens skøn udarbejdet som en del af baggrundsmaterialet til forslag til forordninger og er behæftet med betydelig usikkerhed. Med EU-kravene skønnes det at blive billigere at have bil (som følge af lavere udgifter til brændstof), hvilket må forventes at føre til et højere bilforbrug. Den bedre brændstoføkonomi medfører et højere fradrag i registreringsafgiften og en lavere ejerafgift, som kun delvis skønnes at modsvares af en højere bilpris pga. meromkostningen og registreringsafgift af meromkostningen. Nyregistreringer Antagelserne om segmentfordeling har betydning for udviklingen i antal nyregistreringer, idet udviklingen i det samlede bilforbrug antages at følge udviklingen i privatforbrug af køretøjer i faste priser.

9 Side 9 af 11 Ved fastholdt segmentfordeling i bestand (yderscenarie 1), antages en gennemsnitlig stigning i antal nyregistrerede biler frem mod på ca. ½ pct. årligt. Ved fastholdt segmentfordeling på nyregistreringer (yderscenarie 2), antages en gennemsnitlig stigning i antal nyregistrerede biler frem mod på knap 1½ pct. årligt. Historisk set er bestanden af personbiler steget, jf. figur 9. I 13 er bestanden af personbiler ca. 2,2 mio. biler, mens bestanden i var på ca. 1,8 mio. biler. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning i bestanden på ca. 1,5 pct. fra til 13. Figur 9 Udvikling i bilparken (bestand), mio. biler Mio. biler 2,4 2,2 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 Mio. biler 2,4 2,2 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1, , Kilde: Danmarks Statistik. Der er endvidere forudsat en lille stigning i antallet af nyregistreringer, som ligger ud over væksten i forbrug af køretøjer, som skyldes en antaget adfærdsændring som følge af EU-kravene. Det højere bilforbrug kan principielt både give sig til udtryk i salg af flere biler, salg af større biler og salg af biler af en højere kvalitet. Der er medtaget en adfærdsændring i form af en stigning i nybilsalget. Prisudvikling Priserne på nyregistreringer (før afgift) antages at stige med nettoprisudviklingen på biler i KP14. Øvrige køretøjer Varebiler, motorcykler mv. er grundlag for en mindre del af det samlede provenu fra registreringsafgiften. Provenuet fra øvrige køretøjer skønnes i 13 at udgøre 1,1 mia. kr., og antages fremover at vokse med BNP. Leasing Ved beregningen af det strukturelle provenu er der taget udgangspunkt i det forventede antal leasede biler i 13 på 43. stk., som forudsættes konstant. Her-

10 Side 1 af 11 udover er det antaget, at leasingperioden er 3 år, således at 39 pct. af den gennemsnitlige registreringsafgift betales forholdsmæssigt, og de resterende 61 pct. udskydes til senere år, som vedrører de 43. biler om året, jf. boks 1. Boks 1 Regler for betaling af registreringsafgift ved leasing Registreringsafgiftslovens regler om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift ved leasing indebærer, at der kun betales registreringsafgift for den tidsbegrænsede leasingperiode. For biler der på leasingtidspunktet er til 3 måneder betales 2 pct. af registreringsafgiften pr. påbegyndt måned, og for biler der er 4-36 måneder betales 1 pct. af afgiften per påbegyndt måned. Er bilen mere end 36 måneder skal der betales,5 pct. af afgiften pr. påbegyndt måned. Herudover skal der betales rente af den udskudte registreringsafgift. Den forholdsmæssige afgift på en bil, der er måneder på leasingtidspunktet og hvor leasingperioden er 36 måneder, vil dermed være 39 pct. af den samlede registreringsafgift (2*3+1*33=39 pct.). Herudover vil der skulle betales renter af de resterende 61 pct. af registreringsafgiften. En leasingperiode på 36 måneder er det mest anvendte. Brugte biler Der betales registreringsafgift af brugte køretøjer, der føres ind i landet, ligesom der tilbagebetales registreringsafgift af brugte køretøjer, der føres ud af landet. Det antages i beregningerne, at provenuet fra brugte biler omtrent er nul. Opdateret skøn På baggrund af de ovenfor beskrevne antagelser og datagrundlag er det strukturelle provenu beregnet til,89 pct. af BNP i (henholdsvis,91 pct. af BNP ved yderscenarie 1 og ca.,86 pct. af BNP ved yderscenarie 2), jf. tabel 1. Det svarer til et mindreprovenu i fra registreringsafgiften på 6,9 mia. kr. i løbende priser (henholdsvis 6,3 mia. kr. i løbende priser ved yderscenarie 1 og ca. 7,6 mia. kr. i løbende priser ved yderscenarie 2). Mindreprovenuet fra registreringsafgiften betyder, at forbruget af biler inkl. afgifter samlet set er mindre, end det antagne i KP14. Det må antages at give anledning til øget forbrug af andre varer og derfor øgede indtægter fra moms og afgifter. Inklusive tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 5,3 mia. kr. i løbende priser i. Heraf skønnes ca. 1 mia. kr. (efter tilbageløb) at kunne henføres til EU-kravet.

11 Side 11 af 11 Tabel 1 Strukturelt provenu fra registreringsafgiften i Strukturelt provenu i (mia. kr., løbende priser) Strukturelt provenu i (pct. af BNP) Nyt skøn (anvendt scenarie) 21,4,89 Tidligere skøn (KP14) 28,4 1,17 Ændring af skøn for strukturelt provenu -6,9 -,28 Ændring af skøn efter tilbageløb -5,3 heraf skønnet effekt af EU-krav -1, Memoposter Nyt skøn ved yderscenarie 1 22,1,91 Nyt skøn ved yderscenarie 2,9,86 Anm: Ved beregning af effekt af EU-kravet er der taget udgangspunkt i et basisscenarie, hvor bilernes teknologiudvikling skønnes at følge Energistyrelsens fremskrivning. Skønnet for provenu fra registreringsafgiften er uden indtægter fra nummerplader. Det angivne skøn for registreringsafgiftsprovenuet i Økonomisk Redegørelse, maj 14 er inkl. salg af nummerplader. Indtægterne fra salg af nummerplader skønnes at udgøre i omegnen af,3 pct. af BNP. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 14 og egne beregninger. I årene beregnes det strukturelle provenu med udgangspunkt i den forudsatte strukturelle sammensætning af nyregistreringerne (sammensætningen i ). Udviklingen i bilkøb, energieffektivitet mv. følger beregningsforudsætningerne, som er beskrevet ovenfor. Skønnene er baseret på udviklingen i en række parametre, som er behæftet med usikkerhed. Ændringer i udvikling i privatforbrug, energieffektivitet, bilsammensætning mv. i fremskrivningen kan i betydeligt omfang ændre skønnet for registreringsafgiftsprovenuet.

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

Aftale om omlægning af bilbeskatningen Aftale om omlægning af bilbeskatningen Regeringens lovforslag En omlægning af varebilbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængig

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler)

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler) Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 103 Offentligt Til Folketingets Skatteudvalg Skatteminister Kristian Jensen 29.februar 2008 J.nr.57.015 / Vedr. Danmarks Automobilforhandler Forenings foretræde

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter

Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter I Klimarådets rapport fra 2016, Afgifter der forandrer forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger, omhandler kapitel 4 elbiler og afgifter. Kapitlet

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven). Page 1 of 10 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Teknisk gennemgang Leasingområdet. 23. maj 2017

Teknisk gennemgang Leasingområdet. 23. maj 2017 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 205 Offentligt Teknisk gennemgang Leasingområdet 23. maj 2017 Dagsorden for i dag v Den politiske kontekst hvorfor behov for en teknisk gennemgang v Reglerne i

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hermed bekendtgøres lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

Hermed bekendtgøres lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), LBK nr 40 af 16/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-0036162 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1503 af 23/12/2014 LOV

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt 29. oktober 2014 J.nr. 14-4362056 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 907 af 3. oktober 2014

Læs mere

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-511-0035 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 2015/1 ÆF2 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere