INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Måltidspartnerskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Måltidspartnerskabet"

Transkript

1 INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER Måltidspartnerskabet

2 Måltidspartnerskabet byder velkommen Forord Læsevejledning...3 Maddannelsesblomsten...4 Aktuel viden Maddannelse Sociale rammer og børns lyst til at spise Bordmanerer - i en legende, lystfyldt atmosfære Måltidets fysiske rammer Måltidets sociale betydning...7 Maddannelsesblomsten koblet til de pædagogiske læreplaner Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier...9 Ideer til det konkrete arbejde med maddannelse Håndværk Sprog Lyst og mod Sanser Dig og de andre Kulturel mangfoldighed Naturens ressourcer Mad og måltidspolitik - et godt afsæt for fælles retning...28 Børn må gerne være med i køkkenet...30 Læs mere her...31 Madleg Inspiration til daginstitutioner Måltidspartnerskabet, 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN Manuskript/Redaktion Ellen Ravn Habekost, projektleder i Forskningsprogrammet Mad, krop og læring og lektor ved lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Bidragsydere Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune FOA Fødevarestyrelsen Kost & Ernæringsforbundet Landbrug & Fødevarer Madkulturen Måltidspartnerskabets Sekretariat University College Lillebælt Grafisk tilrettelæggelse Glad Design Illustrationer Glad Design Trykkeri Kost og Ernæringsforbundet Yderligere oplysninger hos: University College Lillebælt Forskningsprogrammet Mad, krop og læring Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling Vejlevej 2, 7300 Jelling elrh@ucl.dk Måltidspartnerskabets sekretariat Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K info@maaltidspartnerskabet.dk Materialet kan downloades på Måltidspartnerskabet.dk 4

3 MAD OG MÅLTIDER ER EN FANTASTISK LÆRINGSARENA Vuggestue- og børnehavebørn bruger hver dag en del tid i daginstitutionen på måltider, og daginstitutionerne er med til at dække op til 70 pct. af børnenes daglige energibehov. Det gør det oplagt at arbejde med børnenes personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop, natur og kultur i relation til mad og måltider inden for institutionens rammer. Med inspirationskataloget Madleg ønsker Måltidspartnerskabet at inspirere landets daginstitutioner til at sætte fokus på mad- og måltidskulturen. Maden og måltidet kan indgå i de seks læreplanstemaer og bidrage til at styrke børnenes trivsel, læring og udvikling. Det er en mulighed for alle - uanset om institutionen har madordning, eller børnene har madpakker med. Arbejdet med sund mad kan beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring måltiderne. Nemlig at børnene udvikler madmod og madglæde og får lyst, mod og vilje til på egen hånd - eller sammen med andre - at træffe valg, der tilgodeser trivsel og sundhed. Pædagoger, køkkenfaglige medarbejdere, børn og forældre kan sammen påvirke næste generations måltidskultur. Læsevejledning Maddannelse er et centralt begreb i dette inspirationshæfte. Måltidspartnerskabet ser maddannelse som en livslang proces, der kvalificerer vore kompetencer i forhold til måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation om spisning. Formålet er, at både børn og voksne kan tilgå måltidet på en kompetent, kritisk og reflekteret måde. Materialet indledes med at præsentere Maddannelsesblomsten. Et pædagogisk/didaktisk redskab til at arbejde med maddannelse i daginstitutioner. Herefter opsummerer vi aktuel viden om, hvad der kan motivere børn til at spise sund mad i daginstitutioner, og hvilke andre gavnlige effekter, I kan opnå via sunde måltider i daginstitutioner, ud over børnenes fysiske sundhed. De følgende sider består at konkrete aktiviteter som inspiration til arbejdet med maddannelse i institutionerne og til samarbejdet mellem køkkenmedarbejdere og pædagoger. Hvert afsnit med maddannelsesaktiviteter afsluttes med spørgsmål til brug i det videre arbejde med elementet. Vi fremhæver betydningen af at formulere en fælles mad- og måltidspædagogik. Her er der fokus på samarbejdet mellem køkken og stue og betydningen af at løfte i flok. Materialet afsluttes med vejledning om børns deltagelse i madlavningen, og hvor I kan hente mere viden om de officielle anbefalinger for mad i daginstitutioner. Inspirationsmaterialet Madleg er udarbejdet på grundlag af litteraturstudier og viden indhentet i det daglige arbejde med mad og måltider i en række daginstitutioner i København, Faaborg-Midtfyn og Vejle Kommune. Der er også medtaget bidrag fra en workshop afholdt af Måltidspartnerskabet. Her deltog institutioner fra hele landet med stor erfaring med mad og måltidspædagogik. God læselyst Måltidspartnerskabet 5

4 MADDANNELSESBLOMSTEN Maddannelsesblomsten er et pædagogisk/didaktisk redskab til arbejde med maddannelse i lyset af pædagogiske læreplaner. Vi håber, at Maddannelsesblomsten kan inspirere til daglige aktiviteter og måltidspædagogiske overvejelser. Erfaringer viser, at børns aktive deltagelse og samspil med hinanden og institutionens medarbejdere - samt sammenhængende og meningsgivende aktiviteter - er afgørende for resultaterne af det pædagogske arbejde med mad og måltider. Ellen Ravn Habekost, redaktør 6

5 MADDANNELSESBLOMSTEN Ellen Ravn Habekost Sprogliggøre og tænke over: råvarer (hvordan ser de ud) anretning Eksperimentere, øve og lære at: konsistens skrælle oplevelser rive læreprocesser snitte sprog piske veje af smøre pille vaske skrubbe og skure håndværk lyst og mod Mangfoldige invitationer: madmod madglæde smagsindtryk Skabe indsigt og forståelse: jord til bord råvarekendskab dyrehold undgå madspild grøntsagsdyrkning ressourcer Maddannelse kulturel mangfoldighed dig og de andre sanser Oplevelser og erfaringer med: smag duft syn føle høre bevægelsessanser Opleve kulturel mangfoldighed i: retter og måltider højtider traditioner tilberedningsmetoder borddækning Oplevelser og erfaringer med: næring og velvære dække bord værtsskab spise sammen vente på tur hygiejne og omtanke 7

6 AKTUEL VIDEN 8 Forsknings- og udviklingsarbejde samt erfaringer fra praksis peger på en række forhold, der spiller ind i udviklingen af børns maddannelse og måltidskultur. Der er flere faktorer, der har betydning for, hvad der kan motivere børn til at spise sund mad i daginstitutionerne, og hvilke gavnlige effekter man kan opnå ved at spise måltider i daginstitutionerne - ud over fysisk sunde børn. Vigtige temaer er: Maddannelse. Sociale rammer og børns lyst til at spise. Bordmanerer i en legende, lystfyldt atmosfære. Måltidets fysiske rammer. Måltidets sociale betydning. Maddannelse Maddannelse er et meget anvendt begreb, der benyttes, når man arbejder med de positive aspekter, som mad og måltider i institutioner kan tilbyde. Maddannelsesbegrebet er både bredt og relativt nyt og er derfor stadig ved at blive defineret indholdsmæssigt. Madleg bygger på en forståelse af maddannelse som et ønske om at kvalificere børns kompetencer i forhold til mad, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning, samvær om måltidet, eller noget helt femte. Formålet er at ruste børnene til at træffe velovervejede valg, når det handler om mad. Oplevelse, læring og reflektion er centrale begreber. Med Maddannelsesblomsten bidrager materialet Madleg med inspiration til, hvilke elementer maddannelse kan indeholde. Når det kommer til at sætte handlinger i værk, der udvikler børns kompetencer, fordres didaktiske overvejelser. Gennemtænkte og veltilrettelagte pædagogiske handlinger i det perspektiv er at gøre børn til kompetente aktører, når det handler om mad. Sociale rammer og børns lyst til at spise Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner. Det kan være en fordel, at medarbejderne spiser med ved bordene. I iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller. Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne. Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran, og vær bevidst om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er præget af en høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om madoplevelsen - og tydelig ledelse. Det betyder, at børnene får deres nysgerrighed vakt og reflekterer samtidig med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet. Både andre børn og de voksne har stor betydning som rollemodeller i forhold til udvikling af madmod. Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og ægte måde. De skal - på en overskuelig måde - tages med på råd og føle, at de har reel indflydelse på måltidet. Det kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på den ene side anser børnene som kompetente deltagere, og på den

7 anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de - har forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker. Bordmanerer - i en legende, lystfyldt atmosfære Vi kan have forventninger om, at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik, tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet. Og på den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere. Det hjælper børnene med at bevare et lystfuldt forhold til maden og måltidet. Fokuser på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer og at give mulighed for, at måltidet kan foregå i en legende, lystfyldt atmosfære. Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have fokus på børnenes medbestemmelse og samtidig underbygge fællesskabet. Måltidets sociale betydning Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fællesskaber og er dermed et vigtigt samlingspunkt. Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur med mere. Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en travl hverdag. Måltidets fysiske rammer Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem. Når måltidet tilberedes lokalt, kan der arbejdes med sammenhænge, og måltidet kan starte længe før, man sidder ved bordet. Børnene kan være med til indkøb og tilberedning. De kender dem, der laver maden, og de dejlige dufte spredes i institutionen. Det er en fordel at spise i et andet rum, end der hvor den daglige leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges spiselyst og glæde. Det er en god idé, at medarbejderne spiser med og sidder spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele inden for rækkevidde. 9

8 MADDANNELSESBLOMSTEN KOBLET TIL DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Maddannelsesblomstens elementer kan kobles til de seks områder i de pædagogiske læreplaner. I det følgende gives eksempler på, hvordan temaet maddannelse kan indgå i læreplanerne. Alsidig personlig udvikling Når børn får alsidige oplevelser og erfaringer og kan vælge, hvilken forskellig mad de vil spise, fremmer det deres selvhjulpenhed, madmod og madglæde. Inddrag børnene i tilberedningen af maden, støt dem i selv at øse op og i at spise selv. Giv dem varierede tilbud, og lav aktiviteter, hvor I sammen med børnene undersøger og smager på forskellige madvarer. Sociale kompetencer Børnene får oplevelser og erfaringer, når de agerer og bidrager positivt i et måltidsfællesskab. For eksempel når de voksne sætter understøttende rammer for det gode måltid og agerer rollemodeller for det sociale samspil omkring bordet. Sproglig udvikling Ved at inddrage børnene og bevidst anvende sproget i forbindelse med tilberedning, spisning og oprydning, kan børnene blive i stand til at udtrykke sig nuanceret om mad, råvarer og tilberedning af mad og måltider. I kan tale om og forholde jer til maden ud fra et sanseligt perspektiv, hvor de voksne agerer gode rollemodeller ved at undlade dømmende begreber på smagsoplevelser. Dyrkning af eksempelvis grøntsager og krydderurter giver mange muligheder for sproglig oplevelse og læring. Krop og bevægelse Børnene får alsidige kropslige oplevelser og erfaringer ved at deltage aktivt i dyrkning af grøntsager, madlavning, borddækning og afrydning De kan dække bord og rydde af, tørre af og øve simple tilberedningsmetoder og teknikker som at skrælle, ælte og røre. I kan tage på gårdbesøg - og måske spadsere derhen - se på dyr og lege på halmballer. Naturen og naturfænomener Når børnene spiser krydderurter og grønt, de selv har dyrket året rundt udendørs i jorden eller indendørs i potter, får de kendskab til dyrkning af urter og grøntsager og mangfoldigheden af dem. Og når I viser - og snakker om, hvilke dyr I spiser, får børnene også indsigt i, hvor maden kommer fra. Kulturelle udtryksformer og værdier Ved at tilberede og spise retter og måltider fra udenlandsk og dansk kultur, både i dagligdagen og ved højtider, får børnene kendskab til forskellige madog måltidskulturer. I skemaet til højre ses eksempler på, hvordan maddannelsestemaerne og de pædagogiske læreplaner kan kobles: 10

9 Læreplanstema/ Maddannelseselement Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Håndværk Selvhjulpenhed, smøre selv, selv øse mad op, hælde op. Hjælpe hinanden med at dække bord. Snakke om aktiviteterne og lære begreber som at: skære på skærebræt og forme runde boller. Øve både fin- og grovmotorik. Skrælle, pille, tørre af, sætte skamler op, feje gulv. Måle, veje, ælte dej, røre. Flette luciabrød. Sprog Lyst og mod Sanser Snakke om sult, tørst og mæthed. Udtrykke egne behov. Lyst og mod til at prøve nyt. Hvad er min livret, og hvorfor det? Empati for hinanden, hjælpe, fortælle, lytte. Opmuntre hinanden til at prøve nyt. Høre om andres livretter. Sætte ord på, hvad vi spiser. Tale om oplevelser med at turde smage noget nyt. Tale om forskellige smage, dufte, udseende. Være bevidst om at bruge begreber, når vi gør noget: retter an, rører. Selv at hælde op i glas, smøre en mad, sige værsgo. Øve og blive dygtig til at skære med kniv. Snakke om dyr, årstider, råvarer. Finde mad i naturen og smage på den. Lære at vaske hænder, og hvorfor det er vigtigt. Snakke om hvad der er på madpakken. Smage på vikingemad. Dufte og smage på eksotiske krydderier. Dig og de andre Kulturel mangfoldighed Smøre sin egen madpakke til en tur ud i det blå. Hvilke retter laver min bedstemor? Lære at vente på tur ved bordet og at dele med andre. Anerkende at ikke alle spiser det samme. Kunne udtrykke ønske om forskellig mad ved bordet. Lære navnene på forskellige kulturelle traditioner. Tilberede et fælles måltid ude ved bålet og spise sammen. Spise med pinde. Prøve at sidde på gulvet, som man gør nogen steder. Plukke bær og sammen med en voksen koge syltetøj, som man får med hjem. Hvordan opbevarede man maden i gamle dage? Opleve forskellige måder at fejre fødselsdag på. Hvilken mad spiser man til højtider rundt omkring i verden? Naturens ressourcer Hvad har din krop brug for for at kunne trives? At se hvordan man i køkkenet bruger tingene op og tænker på at undgå at smide mad ud. Hvad er der egentlig i en leverpostej? Hvad giver god energi til leg? Eksperimentere med forskellige typer af kompostering. Hvor kommer de forskellige frugter fra? 11

10 12

11 IDEER TIL DET KONKRETE ARBEJDE MED MADDANNELSE Her finder I inspiration til at sætte måltiderne på den pædagogiske dagsorden. I kan få konkrete ideer til arbejdet med maddannelse, hvad enten I har madordning, eller børnene har madpakker med. Der er også ideer til samarbejdet mellem institutionernes køkkenmedarbejdere og pædagogiske medarbejdere. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges, så børnene bliver aktive og nysgerrigt oplever, reflekterer og lærer. I kan: Gå bag ved børnene - og skab rammer for nysgerrig undren, fordybelse og læring. Gå ved siden af børnene - og undre jer sammen med dem og støt og bidrag til læringen. Gå foran og vis vej - og vis retning mod det, I som voksne gerne vil, at børnene retter deres opmærksomhed imod. Det er også af stor betydning, at de voksne er aktive deltagere og skifter mellem forskellige positioner i forhold til børnene. 13

12 MAD, MÅLTIDER OG HÅNDVÆRK Håndværk handler om, at børnene gennem deltagelse i madlavningen og andre aktiviteter i sammenhæng med mad og måltider opnår kompetencer i eksempelvis at skrælle, snitte, pille, rive og ælte eller røre i dejen, grøden eller farsen. Børnene opnår grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner som at kunne håndtere basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningens elementer. Børnene afprøver, øver og opnår motorisk mestringskompetence, der bidrager til selvværdet. Når børn inddrages i madlavningen - på stuerne, i institutionens køkken eller hjemme hos forældrene, får de gennem praktiske handlinger indsigt i, hvordan maden bliver tilberedt, og hvad der er i den. Det er med til at give dem indsigt i sammenhænge i maden fra jord til bord. Køkkenhygiejne og håndvask er også grundlæggende færdigheder. I kan eksempelvis arbejde med hygiejne i køkkenet ved at bruge skærebræt i forskellige farver og lave regler om, hvilke madvarer der hører til hvilke farver. Øvelse gør mester Børn kan stort set være med til det hele, men arbejdsprocesserne bør forberedes, tilpasses og deles op i overskuelige processer, da alle børn ikke kan det samme. Flæk eventuelt grøntsager og frugter, der skal snittes, så de kan ligge stabilt på skærebrættet. Brug skarpe knive - det er nemmest, og resultatet bliver bedre. Børnene bliver selvhjulpne og selvstændige, og deres selvværd og selvtillid vokser. Kartoffelmelsværksted I kan selv let fremstille kartoffelmel. Det meste af kartoflen består af vand, og de kartofler, der er bedst egnede til dette projekt, er sorter, der indeholder meget stivelse - som sorterne Bintje og King Edward. Disse kartofler kan blive helt uldne i overfladen, når de koges. Begynd med at skrubbe kartoflerne grundigt. Riv dem for at få stivelsen til at komme frem. Denne tykke væske kalder vi rivsel. Hæld væsken op i en si beklædt med et stykke tyndt stof. Lad væsken dryppe fra, og tryk/vrid klædet i en beholder. Dyp igen klumpen i vand, og gentag nogle gange. Stivelseskornene vil nu ligge som hvidt slam på bunden af beholderen. Hæld forsigtigt vandet fra, og tør slammet til mel i ovnen v. ca. 50 grader. Eksperimenter med jævning I kan også eksperimentere med jævninger. I kan jævne kødsovsen eller en god grøntsagssuppe med lidt hvedemel og frugt eller bærgrød med kartoffelmel, der bruges til desserter, kager og i brød. Brug eksempelvis børnenes egen kartoffelmel. Madens konsistens er en vigtig egenskab. Spørg for eksempel, hvem der har prøvet at spise for tyk - eller for tynd - sovs eller jordbærgrød, eller syltetøj, der selv løber ned af bollerne? 14

13 Før måltidet Være med til at købe ind, rense fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske grøntsager og frugt. Veje ingredienser, rive på rivejern, mose kartofler og rodfrugter. Forme brød og boller, hakke, snitte og rive salat. Når bordet dækkes: Hente service og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet. Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden. Under måltidet Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem. Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud og bede om mere karse, som man selv klipper. Spise med ske, kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og pille ben ud af fisken. Efter måltidet Rydde af bordet, sætte den brugte service i stakke og bestikket ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i en spand, tørre bordet af med en klud, feje gulvet og måske være med til at vaske op. Hvordan hæver dejen til brødet? Giv børnene en oplevelse med at bage brød fra grunden og måske give dem friske boller med hjem til mor og far. Prøv forskellige måder at bage på, for eksempel ved at bruge forskellige hævemetoder som hævning med og uden gær, kold og varm hævning og hævning med surdej. Kig på, og snak om processen undervejs, og smag på resultatet. Vi koger grød Kog grød af forskellige korn, kerner og gryn. Hvad sker der, hvis man sætter korn og kerner i blød inden kogningen? Prøv også med forskellige toppings - duft, smag og snak om dem. Smør selv madpakker I kan aftale med forældrene, at børnene medbringer for eksempel hele æg, grøntsager, rugbrød og andet pålæg til madpakker, så børnene selv kan smøre og pynte deres madder. Lad børnene eksperimentere. Tag højde for børnenes motoriske udvikling Store bevægelser udvikles før små bevægelser. Røre-, skrubbe- og vaskeaktiviteter - før snitte og skrælle. Motorikken i arme og overkrop er ofte lidt tidligere udviklet end i ben og fødder. Lad derfor evt. de mindste børn sidde på en stol, når de skal være med. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan tilrettelægger vi måltidet, så børnene deltager aktivt før, under og efter måltidet? Hvordan tilrettelægger vi madpakkemåltider, så børnene får håndværksmæssige kompetencer? Hvilke knive kan vi anvende, når børnene skærer og snitter, og hvilke regler vil vi have? Hvilke køkkenopgaver kan børnene inddrages i - enten ude i køkkenet eller på stuen? Hvordan samarbejder vi om servering og afrydning? Hvordan kan vi bidrage til, at børnene lærer om køkkenhygiejne? 15

14 Bager Bro han bager boller, bager boller bager brød, han får mel på sine hænder, og hans næse den er rød MAD, MÅLTIDER OG SPROG Aktiviteter og oplevelser omkring maden og måltidet byder på forskellige anledninger til udvikling og nuancering af sprog. Det handler om læring og bevidstgørelse ved hjælp af sproget og refleksion over de forskellige råvarer, oplevelser og læreprocesser. Ved at italesætte sanseindtryk og oplevelser kan børnenes sproglige kompetencer styrkes og nuanceres. Et nuanceret sprog gør, at børnene kan fortælle, hvis broccoli eksempelvis er for bitter for dem, eller at de gerne vil have lidt dressing på broccolien og dermed gerne spise den. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan kan vi bidrage til, at børnene lærer navnene på forskellige madvarer og lærer at mestre simple madlavningsteknikker? Skal børnene lære fødevaremærker som nøglehullet og fuldkornslogoet at kende? Hvordan arbejder vi med at tale nuanceret om smag? Hvordan kan vi arbejde med dialogisk læsning om mad og måltider? Vi undersøger maden I kan bruge en kasse med forskellige madvarer. I kan enten selv fylde noget i eller invitere børnene til at tage noget med hjemmefra. På skift tager børnene en madvare op af kassen og fortæller eksempelvis, hvad den hedder, hvordan den smager, og hvad den kan bruges til. Madbingo Tag fotos af forskellige madvarer, og lav jeres eget spil for eksempel bingo eller vendespil. Det kan være et temaspil om grøntsager, frugt, kød, mejeriprodukter eller lignende. 16

15 Maden og måltidet Aktiviteter I kan tale om Ser ud Kigge på forskellige mad varer, servicet, mønsteret på dugen Dimensioner, overflader, former. Smager Smage på maden og opleve forskellig konsistens. Hvordan beskriver du smagen af? Fokusere på konsistensen og snakke om dem. Føler Røre ved forskellige frugter, grøntsager, mel, korn, kerner. Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistensen? Hører Knække æg, skrubbe kartofler, ryste meljævning. Tyg på forskellige madvarer, hold jer for ørerne. Hvordan lyder det, når vi knækker et råt æg/et kogt? Kan vi lave rytmer med skrubbebørsten i kartoffelspanden? Lugter Lugte til forskellige madvarer. Hvordan I kan kende forskellige madvarer på duften og beskrive dem? Borddækning Børnene deltager i borddækning og laver f.eks. bordplan. Antal, retninger (ved siden af, foran, midt på, overfor), højre, venstre, navne på service. Samværet om måltidet Sende rundt, hjælpe, præsentere. Hvordan vi spørger om mere? Hvordan præsenterer vi maden? Afrydning og opvask Sortere knive og gafler, tallerkener og skylle af. Snakke om antal, vådt og tørt, skylle, vaske, sæbe. 17

16 MAD, MÅLTIDER OG LYST OG MOD Når vi gerne vil styrke børnenes madmod og lyst, er det vigtigt at skabe tid og plads til at smage på og snakke om mad - både den man kender, og den man ikke kender. I maddannelsestænkningen undgår man bevidst at tale om kræsenhed. I stedet bruges begreber som madmod, madglæde og mangfoldige smagsindtryk gennem præsentation af mange forskellige madvarer. Det er målet, at børnene på sigt udvikler evne til at vælge sund og dejlig mad. Variation i mad og måltider kan styrke børns lyst til at spise varieret. Det er derfor vigtigt, at børnene får mange og alsidige oplevelser, og at de inddrages i tilberedningen af maden. Det er også vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges i en åben, deltagerorienteret og eksperimenterende form. Når det gælder børnenes madmod, er det vigtigt med tålmodighed. Servér maden gentagne gange, og invitér barnet til at smage. Hvis I serverer noget nyt, er det godt at servere det sammen med noget, børnene kender. Tilbyd de nye retter til de mest interesserede først. De vil hurtigt gå om bord i maden og blive rollemodeller for de mindre madmodige. Husk, at køkken- og pædagogfaglige medarbejdere også er vigtige rollemodeller. Man bliver modig, når man er med til det hele Børns madmod vokser, hvis de får lov til at være med til at bestemme menuen, være med til at købe ind, tilberede, dække bord, og anrette - og ikke mindst stolt præsentere måltidet for de andre. Børnene kan vælge retter ud fra billeder, hvis det er svært at vælge helt fra bunden. Grundsmag Præsenter de fem grundsmage: sødt, syrligt, salt, bittert og umami i små værksteder, og snak om dem. Smageværksted Udvælg en fødevaregruppe, og arrangér en smagerunde med nogle af disse produkter. Det kan være grøntsagssmagning, mælkesmagning og lignende. Fisk på tallerkenen Der er gode grunde til at sætte fokus på madmod i forhold til fisk, da mange både børn og voksne ikke spiser nok fisk. I kan tage på besøg hos fiskehandleren, se ham rense en fisk og røre ved dem. Kigge på fotografier, lære fiskenes navne og smage på forskellige tilberedninger. Gæstekokken bestemmer Et barn eller flere børn går med i køkkenet og er med til at bestemme, hvilke ingredienser der skal i kødsovsen, og hvilke kerner der skal i brødet. Lade børnene være med til at smage maden til. 18

17 Når I vil præsentere I kan bruge I kan afprøve / tale om Sødt Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj, minimælk, tørret, moden og umoden frugt. Passer det, at både sukker og salt fremhæver den søde smag i tomater?. Sammenhængen mellem sødme og modenhed af frugter og bær. Syrligt Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter, citroner. Prøve at lave en smoothie med et syrnet mælkeprodukt og søde modne bær. Salt Bacon, ansjoser, kapers, feta eller salturt. Hvad er mest salt? Bittert Grøn peber, mørk chokolade, rucolasalat, rosenkål, radiser. Eksperimentere med at lægge f.eks. grøn peber i koldt vand en halv times tid. Prøve at smage på vandet. Smage forskel. Umami Soltørret tomat, modne oste, stegt kød, svampe, asparges, tang, oliven. Smage på de forskellige slags madvarer og snakke om, hvordan smagen føles inde i munden. Byg-selv-mad Nogle retter er velegnede til byg-selv-retter: burgere, blinis med rogn og creme fraiche, salater, rugbrødsmadder, grød med toppings, pizza. Til fødselsdagsfesten kan det også være sjovt at bygge sit eget frugtspyd. Tag-selv-bord Prøv at arrangere en buffet i institutionen. Det giver mange muligheder for læring, både socialt og motorisk. Ikke mindst er det en øvelse i selv at vælge mad. En opfordring til børnene kan være, at de kan prøve at vælge mad i forskellige farver. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan laver vi madplanen, så børnene udvikler madmod og madlyst og samtidig får den rette mad? Hvordan arbejder vi med grundsmagene i køkkenet? Hvordan inddrager vi børnene i madplanen? Hvordan arbejder vi med, at børnene lærer at smage - og sætte ord på smagsoplevelser? Hvordan kan vi arbejde med madmod og lyst, når børnene har madpakker med hjemmefra? Hvordan kan vi være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret? 19

18 MAD, MÅLTIDER OG SANSER Lækker mad taler til alle sanser på én gang: smags-, dufts-, syns-, høre- og føleindtryk. Gennem sansning skaffer vi information om omverdenen, bearbejder den og skaber på ny. Når vi spiser, er alle sanser i brug. Mad er ikke kun til maven. Hvordan ser madvarerne og retterne ud? Hvordan lyder en gulerod, der tygges, når man holder sig for ørerne, og hvordan føles moden og umoden frugt inde i munden? Bevægelsessanserne er også i spil. Maden, måltiderne og aktiviteterne omkring dem giver mange muligheder for at nære bevægelsessanserne og udvikle grov- og finmotorikken. I kan med fordel spise et andet sted, end hvor den daglige leg foregår. Borde og stole skal passe til børnene, og rummet indrettes hyggeligt og roligt, så alle kan koncentrere sig om maden og måltidet. Duft-memory Til duft-memory kan I bruge forskellige madvarer eller krydderier med tydelig duft. Fyld dem i små ikke-gennemsigtige beholdere, og bind et stykke stof over. Der skal være to af hver slags. Legen går ud på at dufte sig frem til, hvilke to beholdere der hører sammen. I kan bruge mange forskellige dufte, men vælg nogle, der afgiver tydelig duft: NORDISKE URTER kamille, fennikel, tørret løg, sennepsfrø. KRYDDERIER FRA FORSKELLIGE LANDE vanilje, stjerneanis, peber, karry, ingefær. Danske krydderurter: persille, timian, løvstikke, purløg. FRUGT æbler, meloner. Brug morteren Knus de krydderier, I kan bruge, i en morter. Se, duft, smag og snak om dem. Brug dem i dagens ret eller på madderne i madpakken. Madens udseende Synssansen er en dominerende sans, der står for ca. 80 pct. af vores oplevelser. Det betyder derfor meget, hvordan maden ser ud - at den er lækker for øjnene at se på. Tænk i farver, uanset om det er et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad. Prøv f.eks. at tilberede et måltid med tre forskellige farver, eller et måltid med kun én farve, og oplev forskellen. Farve-orienteringsløb I kan bruge en lille kvadratisk papkasse som terning. Farv alle sider med forskellige farver. Læg poster ud på stuen eller legepladsen i form af frugt og grønt, som I ordner efter farve. Slå med terningen. Lav evt. også et ark, hvor børnene kan krydse af, når de har været ved posten og har fundet den rigtige farve, frugt, eller grøntsag. 20

19 Kims-leg Kims-lege er lege, hvor man sætter en bestemt sans i centrum. Man kan lege med alle sanser. Her er eksempler: SMAGE: Smag på forskellig mad eller smagsgivere med bind for øjnene. Kan I smage, hvad det er? FØLE: Læg forskellige ting, der har med mad og måltider at gøre, under et viskestykke. Kan I mærke, hvad det er? HUKOMMELSE: Læg et passende antal ting i en række. Lad børnene kigge på dem. Dæk dem over. Kan I huske rækkefølgen? Smørrebrødsjomfruen Et barn ligger på maven på gulvet, og I leger, at et eller flere børn er smørrebrødsjomfruer og skal lave barnet om til en æggemad. På ryggen af barnet kan smørrebrødsjomfruen lade som om, han/hun skærer rugbrød i skiver, at brødet smøres, æggene pilles og deles og lægges på rugbrød med mayonnaise og purløg på. Til sidst serveres æggemaden på en tallerken ved at trække i barnets arme. Hvordan lyder maden? Der kommer mange forskellige lyde, når vi tilbereder maden, og når vi spiser og drikker. Brød med skorpe, sprøde frugter og grøntsager, nødder, ristet bacon, syltede asier og agurker er mad, der særligt giver lyde. Prøv selv at opleve, hvordan det lyder, når I spiser forskellige fødevarer. Prøv også at holde jer for ørerne, mens I tygger eller drikker. Spørgsmål til overvejelse Hvordan arbejder vi med indbydende anretning af maden? Hvordan arbejder vi med variation af farver, former, smag og konsistens? Hvordan tilrettelægger vi måltider, så børnene øver sig motorisk og bliver selvhjulpne? Hvordan indretter vi rummene, så de også er indbydende og funktionelle spiserum? Hvordan kan vi samarbejde tværfagligt om at give børnene mange og forskellige sanseoplevelser? Træn koordinationen I kan øve jer i at hælde mælk op i kop uden at spilde. Det er en fin samordning mellem synssansen og muskelled-sanserne. Når denne kompetence bliver automatiseret, og sanserne er godt integrerede, kan børnene gøre det uden at tænke nærmere over det. Det har stor betydning for børnenes trivsel. Prøv at tage bind for det ene øje, og hæld vand fra en kande op i et glas. 21

20 MAD, MÅLTIDER OG - DIG OG DE ANDRE Måltidet er en social begivenhed, og derfor er samarbejde og de menneskelige relationer - det sociale liv omkring maden og måltidet - vigtigt at fokusere på. Det har stor betydning, at pædagoger og børn spiser sammen. Ved et fælles måltid oplever børn og pædagoger et bordfællesskab, hvor I kan dele oplevelser, erfaringer og udfordre og støtte hinanden i forhold til at smage. Det kan videreudvikles ved, at børnene får lov at tage del i måltidsplanlægningen og madlavningen og dermed udvikler ejerskab for deres måltider. Det er vigtigt, at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse. Det er nødvendigt, at spisningen og bordfællesskaberne arrangeres, så børnene både kan nyde maden, sanse og tage hensyn til, at alle ved bordet får et dejligt måltid. Det er også vigtigt, at de voksne påtager sig værtsskabet og samtidig arbejder med at gøre børnene til medværter. Fælles måltider skaber fællesskab Børn, der spiser sammen, lærer af hinanden. De fælles måltider kan betyde flere gode venner på kryds og tværs i børnegrupperne. Det skaber samhørighed at spise sammen. Prøv at aftale med børnene, hvordan I vil være sammen ved bordet. Når rammerne er fælles og tydelige, er det nemmere for børn og voksne at agere, og den dejlige mad kan nydes i fælleskab. Giv gerne børnene værtsrollen på skift, og forklar, hvad det går ud på. I mange sammenhænge bruger vi begrebet bordskik, som refererer til særlige skikke ved bordet. Selvom der formentlig findes nogle fælles opfattelser af god bordskik, så er der stadig stor forskel fra familie til familie og fra institution til institution. Vær opmærksom på, hvordan I håndterer børnenes forskellige vaner og handlinger. Det er en god idé at skikke, der handler om samværet ved bordet, er noget institutionens børn og voksne aftaler med hinanden. Skriv dem gerne ned, hæng dem op, og kommunikér dem ud til forældrene, eksempelvis som en del af institutionens mad- og måltidspolitik. Når I snakker om, hvilke skikke der skal gælde omkring bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere end at tale om, hvad I ikke vil - og må. Tal f.eks. om: Skal maden op på en tallerken? Hvordan sikrer vi, at alle kan få? Hvis man ikke kan spise det, der er på tallerkenen/i madpakken? Hvordan vi starter og slutter måltidet? Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes, det er rart? Har vi faste eller frie pladser? Hvad gør vi, når alle ikke er færdige på samme tid? Hvad gør vi med skrald og rester fra madpakken? 22

21 Tag på udflugt Tag madpakken med, eller smør madder, og pak dem ned i madkasser eller i madpapir, og tag på udflugt. Det kan både være en skovtur og ned i det fjerneste hjørne af legepladsen. Forskellige fysiske rammer kan påvirke børns madmod og madglæde. Der er stor forskel på, om børnene er i faste rammer på stuen eller sidder på en bakketop på legepladsen. Bliv opmærksom på de forskellige stemninger, og iagttag, hvordan det spiller ind på børnenes madindtag og den samlede oplevelse af måltidet. Når vi ikke spiser det samme Forskellig kultur, religion og måske allergi kan betyde, at ikke alle børn spiser det samme. Her må I aftale med forældrene, hvad børnene må få at spise, og hvordan I taler med børnene om det. Det er vigtigt, at I får drøftet, hvordan I arbejder med dette, så børnene med hver deres forskelligheder rummes på en god måde. Børn og familier er ikke ens, og det giver mulighed for at bruge det aktivt i dagligdagen. I kan invitere forældre ind som gæstekokke og bede om opskrifter. Restaurant Indret sammen med børnene en restaurant med små borde og buffeter til mad og drikke. Giv også børnene forskellige roller som gæster, kokke og tjenere. Mæthed, velvære og energi til kroppen Alle børn er ikke lige sultne eller madmodige, men de skal alle være mætte og føle sig godt tilpas. Prøv sammen med børnene at øse passende portioner op, måske ad flere gange, og snak med dem om mæthed. Hvad vil det sige at være mæt, og hvordan føles det? Snak også med dem om, at mad giver energi til kroppen. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan kan vi medvirke til, at maden bliver præsenteret for børnene? Hvordan kan vi medvirke til, at børnenes kulturelle baggrund inddrages og afspejles i madplanerne? Hvordan kan vi samarbejde om anretning og servering, så der skabes samhørighed om måltidet? Hvordan er vi gode måltidsværter, og hvad er vores konkrete opgaver og roller i forhold til børnene og indbyrdes? Hvordan arbejder vi med at gøre børnene til medværter? Hvordan arbejder vi inkluderende uanset børnenes handlinger og erfaringer? 23

22 MAD, MÅLTIDER OG KULTUREL MANGFOLDIGHED Mad og måltider er væsentlige kulturudtryk, der er med til at give børn indblik i - og udsyn til - verden. Når børnene møder kulturel mangfoldighed, får de viden, færdigheder og holdninger, der gør dem i stand til at kunne agere i et mangfoldigt samfund. Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, viden og færdigheder. Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse med mere. Restauranter fra den vide verden Indret stuen som restaurant, der serverer retter fra forskellige steder i verden. Børnene kan agere tjenere med viskestykker over armen, de kan dække bord og indrette stuen med eksempelvis flag. Eksempler på, hvad køkkenet kan lave: Burgere fra USA, tortillas fra Mexico, spaghetti og pizza fra Italien, smørrebrød fra Danmark, eksotisk frugtsalat, tabouleh fra Libanon. Prøv også at sidde på gulvet. Indret med lave kasser som borde. Vikingemad Læs, fortæl, og snak om vikinger. Hvem var de, hvordan boede de, hvilken mad lavede de, og hvilke råvarer brugte de? Her er det oplagt at lave bålmad. Prøv at lave kærnemælksost, lammegryde over bål, vikingegrød med bær, kogte hvedekerner med kød og urter. Fester med traditioner TIL LUCIAFESTEN kan I pynte deltagernes hoveder med hjemmelavede kranse af forskelligt materiale. I kan bage luciabrød eller lussekatter, som de hedder på svensk. TIL FASTELAVN kan I bage fastelavnsboller og pynte dem med glasur og forskellig pynt, lege bide til bolle og lave fastelavnsris. Prøv også at pynte risene med tørrede æbleringe. TIL PÅSKE kan I spise sild med æg og hjemme dyrket karse. SANKTHANS er midsommerfesten med bål, taler og snobrød. I kan også lave en heksegryde - en suppe på vilde urter, f.eks. brændenældesuppe. THANKSGIVING I kan lade jer inspirere af amerikanerne, der ved Thanksgiving - den fjerde torsdag i november - fejrer, at høsten er i hus og siger tak for det. De spiser kalkun, søde kartofler og græskartærter. HALLOWEEN er en tradition, der er kommet til Danmark i de senere år. Hyggelig uhygge, udklædning og uhyggelig mad. 24

23 Spørgsmål til overvejelse: Hvordan afspejler vores madplan bredden i mad og måltidskulturer? Hvordan afspejler vores madplan forskellige højtider? Hvordan imødekommer vi børn med forskellige kulturelle og religiøse behov? Hvordan fejrer vi børnenes fødselsdage og højtiderne? Hvordan sikrer vi, at alle børn er med i måltidsfællesskabet, uanset forskellige kulturelle eller religiøse behov? Hvordan samarbejder vi med forældrene om børnenes forskellige kulturelle og religiøse behov, samtidig med at vi giver dem mulighed for mangeartede oplevelser? 25

24 MAD, MÅLTIDER OG NATURENS RESSOURCER Det er vigtigt, at børnene får forståelse for råvarernes vej fra jord til bord, bæredygtig fødevareproduktion og indsigt i pris og kvalitet. De skal lære at forebygge madspild, at sortere og kompostere grønt affald, så de kan være med til at passe på mennesker, dyr og klode. Det er grundlæggende, at børnene kan være med i haven, hvis institutionen har en have, eller at de kommer med ud i den omkringliggende natur, i skoven og på stranden. Børnene kan også opleve, opdage og undre sig over naturens mangfoldighed i vindueskarmens potter eller hos en lokal landmand. I haven kan børn og voksne sammen få oplevelser med naturens kredsløb, f.eks. ved at lægge møg- og vinterdække på bedene, så regnorme og andet småkravl har det godt, og jorden bliver gødet. På stranden kan den opskyllede tang undersøges, skovens træer taber bladene, og landmanden pløjer og gøder. Børnene begynder at kunne se og måske forstå sammenhænge, for senere at kunne tage medansvar for bæredygtig udvikling. Mad i sæson vi spiser forskellig mad hen over året De forskellige årstider tilbyder forskellige madvarer. Høstmakreller, jordbær, kål, nye kartofler, æbler, grønkål med rimfrost om vinteren. Det giver gode muligheder for variation hen over året, og samtidig smager sæsonens råvarer ofte af mere. Tage på besøg i en fiskeforretning. Hvilke fisk fanger fiskerne lige nu, og hvor henne? Lade børn og medarbejdere medbringe frugt og grønt, smage på det og snakke om udseende, smag og duft. Kigge på plakater om de forskellige sæsoners råvarer og snakke om dem. Brug resterne Snak med børnene om, at de kartofler, der er tilovers, kan gemmes til kartoffelmadder næste dag, og at rester af den forlorne hare kan bruges til pålæg - og så fremdeles. Vi bruger det hele Prøv at se, hvor mange retter I kan få ud af råvarerne: En hel kylling. Suppe, tarteletter, salat med kylling. Blomkål. Rå og kogt i buketter, og riv stokken til råkost. Æbler. Lav gele af skrællerne. Kartoffelspirevæddeløb Læg nogle kartofler i en kasse (gerne en skotøjsæske med låg), lav nogle små huller, så der kan trænge lys ind, og sæt dem lunt. Hvilken kartoffel sender mon først lange spirer ud gennem hullet? Det tager et stykke tid, men til gengæld er det spændende at følge udviklingen. Tal om, hvad planter kræver for at gro, at alle er forskellige - også kartofler, og at grønne og spirende kartofler ikke må spises. I kan give sæsonen opmærksomhed ved at: Kigge på haver og marker. Se, hvad I kan høste lige nu. 26

25 Grøntsager Krydderurter Frugtbuske/træer Indendørs i potter, bakker og krukker. Hele året. Alle mulige slags spirer. Karse. Citrontræ. Indendørs i potter, bakker og krukker. Forår. Tomater, salatagurk, peberplanter, kartofler i mælkekartoner. Basilikum, persille, purløg. Grene fra frugttræer vi kigger på blomsterne. Så til senere udplantning. Forår. Squash (forskellige slags), porre, tomater, agurk, majs. Basilikum Så på voksestedet. I højbede eller bede på jorden. Bønner, ærter, gulerødder, rødbeder. Dild, persille. Formere frugtbuske. Stiklinger, aflæggere og deling. Flerårige planter. Jordskokker, rabarber. Timian, løvstikke, pur- løg, kinesisk purløg, merian, kvan, lad også dild så sig selv. 27

26 Gårdbesøg Lav aftaler med nærliggende gårde om at komme på besøg og se forskellige dyr. Se, hvor mælken, ægget, og kødet kommer fra. I kan måske også selv have dyr i institutionen. Høns, kyllinger og kaniner er velegnede. Der er en del institutioner, der har gode erfaringer med at inddrage forældre i pasningen. Høstfest Hold høstfest, og brug råvarer, I selv har dyrket, køb dem, eller lad børn og forældre bidrage med noget hjemmefra. Det er en god anledning til at tale om de forskellige sæsoner, der findes for vores madvarer. At gøre erfaringer med dyrkning Uanset om institutionens udendørsrammer er asfalt og stenbro, eller den ligger ude på landet med jord omkring sig, er der mange muligheder for at eksperimentere med grøntsagsdyrkning og grøntsagernes vej til bordet og tilbage til jorden igen. I skemaet side 25 er der udvalgte eksempler på forskellige dyrkningsmuligheder. Urtehave Det er oplagt med en lille urtehave i daginstitutionen. I skemaet ovenfor kan I se forslag til forskellige aktiviteter. Når I arbejder pædagogisk med dyrkning, kan I tilrettelægge aktiviteter både inde og ude: Inde: Så og plante til senere udplantning. Se på frøposer. Ude i haven: Så, plante, luge, vande og høste. Lav en kompostdynge, og se, hvad der sker der. Ved bålet eller i køkkenet: Lav dejlig mad af grøntsagerne. Naturens skatkammer Der er mange spændende spiselige urter at hente i naturen. Hold jer til dem, I kender, og er helt sikre på, er spiselige, f.eks. brændenælder. Ellers kan I gøre brug af en naturvejleder. Så karse På vat og i jord. Prøv også at så karse ude i et bed. Hvor bliver karsen størst? Snurre æg Prøv at snurre både et kogt og et råt æg rundt. Hvilket æg drejer hurtigst? Og hvordan kan det være? 28

27 Spiser regnorme gulerødder? Brug et syltetøjsglas med låg, en hammer og et søm til at slå huller i låget med. Lidt sand og jord til at fylde i glasset, lidt reven gulerod og 10 regnorme. Læg jord og sand lagvis i glasset, slut med et lag jord. Læg også regneormene ned i glasset og stænk med vand. Læg den revne gulerod øverst. Sæt mærker på glasset, så I kan se, hvor der er sand, og hvor der er jord. I kan også tage et billede. Sæt glasset mørkt, og tag det frem efter et par dage. Hvad er der sket med guleroden? Og med sandet og jorden? Arbejdsspørgsmål til overvejelse Hvordan afspejler vores madplan sæsonen? Hvordan arbejder vi med ansvarlighed for mennesker, dyr og klode, når vi køber ind, tilbereder og gemmer mad? Hvordan anvender vi de grøntsager, som børnene selv dyrker eller har med hjemmefra? Hvordan arbejder vi med børnenes bevidsthed om produktion af fødevarer? Hvordan synliggør vi grøntsagernes vej fra jord til bord? Hvordan arbejder vi med at sortere affald og undgå madspild? 29

28 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK et godt afsæt for fælles retning Når vi ønsker at arbejde bredt og langsigtet for sundere måltider i daginstitutionerne, er det vigtigt, at alle samarbejder om fælles mål. Det en god ide at formulere en mad- og måltidspolitik, som alle har ejerskab til. Både køkkenmedarbejdere, forældre, ledelse, pædagoger og medhjælpere. Der er mange fordele ved at have en mad- og måltidspolitik. Her vil vi særligt nævne tre: Det skaber fælles afsæt og retning for medarbejderne, når institutionens mål og ideer med mad og måltider synliggøres. Både de pædagogiske målsætninger for institutionens måltider og målsætninger for maden er vigtige at få med i en stærk måltidspædagogik. Det viser forældrene, hvilken mad børnene får, og hvordan måltidet foregår, når børnene er væk hjemmefra. Det løfter institutionens image, når medarbejderne kan fortælle om bevidste og klare mål i arbejdet med mad og måltider. Hvordan kommer I i gang? Et bredt ejerskab er en forudsætning for vellykkede resultater. Det er vigtigt, at I fra starten inddrager repræsentanter fra ledelse, forældrebestyrelse, køkkenfaglige medarbejdere, pædagoger, pædagogiske konsulenter, og andre der kan være med til at bidrage, både til udformning og forankring, af en mad- og måltidspolitik. Når I formulerer en mad- og måltidspolitik, kan I tage afsæt i følgende fire trin: Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvem har ansvaret for at iværksætte og udføre de forskellige aktiviteter? Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes - hvordan og hvornår? Hvordan skal de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer være for måltiderne? 1. Saml en arbejdsgruppe, og start med at skrive de aktiviteter, I allerede har og er godt tilfredse med. 2. Formuler politikken. Det kan handle om: 3. Afprøv, og sæt gradvist hele politikken i gang. Det er vigtigt, at alle er med. 4. Hold fast, drøft og juster. En mad- og måltidspolitik skal både vise retning og være dynamisk, så I kan ændre den efterhånden, som I gør jer erfaringer i praksis. Beslut eksempelvis at drøfte den fire gange om året på pædagogiske møder. Vær også opmærksom på, at jo mere jordnær og konkret mad- og måltidspolitikken er, des lettere er det at handle efter den. 30

29 Vi løfter i flok samarbejde og arbejdsglæde mellem stue, køkken og forældrene Vi har tidligere beskrevet betydninger af, at børnene er aktive deltagere både i forbindelse med selve madlavningen og med de aktiviteter, der er forbundet hermed. Samtidig har det stor betydning, hvordan de voksne i daginstitutionen agerer og samarbejder. I den sammenhæng tænker vi særligt på, hvordan de pædagogfaglige og de køkkenfaglige medarbejdere samarbejder og understøtter hinandens arbejde med den fælles hensigt, at børnene får dejlig sund mad og bliver mætte - i rare omgivelser, samtidig med, at de lærer og udvikler sig. Samarbejdet mellem de forskellige medarbejdergrupper kan variere fra sted til sted og være afhængig af, om der er lokale eller centrale køkkener. Når de køkkenfaglige og de pædagogfaglige, med hver deres faglighed, planlægger og samarbejder om det praktiske og følger op på aktiviteterne i forbindelse med mad og måltider, udnyttes de forskellige fagligheder godt. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan får vi menuplanen aftalt i fællesskab? Hvordan kan børnene deltage i madlavningen i køkkenet og ude på stuerne? Hvem præsenterer maden på stuerne. Kan køkkenmedarbejderne være med på stuen? Hvordan samarbejder vi om årets gang og råvarer i sæson? Byg bro mellem børnenes hjem og institutionen Samarbejdet med forældrene har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling. Sigt efter at bygge solide broer mellem børnenes hjem og institutionen med fokus på mad og måltider. I kan: Informere om mad og måltider ved hjælp af billeder, små film og fortællinger. Brug billeder af dagens menu, så der er noget at tale om derhjemme. Giv opskrifter med hjem. Bliv inspireret af de retter, forældrene foreslår. Snak om børnenes livretter (og om nødvendigt - tilpas dem ernæringsmæssigt, inden I serverer dem). Lad forældrebestyrelsen arrangere fællesspisning med forskellige temaer. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan inddrager vi forældrebestyrelsen i arbejdet med mad og måltider? Hvordan inspirerer vi forældrene til også at tænke på maddannelse? Hvordan fejrer vi børnenes fødselsdage? 31

30 BØRN MÅ GERNE VÆRE MED I KØKKENET Der er oplevelser og læring at hente ved, at børnene deltager i madlavningen, enten ude i køkkenet - eller ved, at den mad, der skal tilberedes, kommer ind på stuerne. Børnene må gerne være med til madlavning og madlavningsaktiviteter; det skal blot foregå hygiejnisk forsvarligt. I den forbindelse er det vigtigt, at de køkkenfaglige og pædagogfaglige medarbejdere samarbejder med hver deres faglighed i planlægningen af - og i forbindelse med de praktiske opgaver med - maden og måltidet. Når børn deltager i madlavningen, er det vigtigt, at de lærer nogle grundlæggende regler om hygiejne, inden arbejdet i køkkenet starter. Børnene skal lære at vaske hænder grundigt - både før madlavningen og efter toiletbesøg, nys og hoste. Husk håndvask mellem de forskellige opgaver i køkkenet. Noget er mere rent end andet, f.eks. er det vigtigt at vaske hænder før og efter, man arbejder med kød, frugt og grønt. Børnene skal lære, at man ikke putter fingrene i mund, næse eller hår, mens man er i køkkenet. De skal lære at holde råvarer adskilt f.eks. at råt kød og æg skal holdes fra tilberedt mad, og at man ikke smager på råt kød, dej og lignende. Anbefalinger og inspiration til mad i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner skal efterleve Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger, så børnene har mulighed for, at spise sig mætte i sund, alderssvarende og varieret mad med passende energiindhold og fordeling. I Fødevarestyrelsens publikation Det sunde frokostmåltid er der anbefalinger, inspiration og vejledning til kommuner samt mad- og pædagogfaglige om det at planlægge, tilberede og servere sund mad til daginstitutionsbørn. Find de ernæringsfaglige anbefalinger, forslag til menuplaner, idéer til madpakker og meget mere på altomkost.dk. 32

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag. Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og Måltidspartnerskabet

Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag. Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og Måltidspartnerskabet Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og elrh@ucl.dk Madleg er INDHOLD til det vi skal i forvejen: Arbejde med børnenes sundhed og handlekompetencer.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

buffet til 70 personer

buffet til 70 personer k o o c o g t n a r u a t res buffet til 70 personer menu - til buffet for 70 personer 1. røddernes suppe med rugbrødscroutoner 2. salat med grønne bønner og tomater 3. spidskålssalat med bacon 4. urtemos

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kun 100 kr. pr. person. Farverig

Kun 100 kr. pr. person. Farverig Af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft. Regi: www.housedoctor.dk, www.bungalow.dk og www.brostecopenhagen.com Kun 100 kr. pr. person Farverig forårsbuffet Skal du holde konfirmation eller andre dyre fester,

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut. Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

og peber. 8. Kom smørret i en stor gryde, 17. Til pynt: Tag de grove blade og smelt det.

og peber. 8. Kom smørret i en stor gryde, 17. Til pynt: Tag de grove blade og smelt det. Du skal bruge 1 stk. løg 1. Vask hænder. 11 Kom laurbærbladet, 1 fed hvidløg 2. Find alle ingredienserne vand og hønsebouillon 2 stk. gulerødder frem. terningerne i gryden og rør. Ca. 250 g selleri 3.

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tomat suppe Chili con Rodfrugtratatouille Karbonader Fisk pakket i med Carne med spidskål parmaskinke hvidløgsbrød

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter

Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter Go mad fra Bitz og Holm - opskrifter Mandag: Fynsk æggekage med kartofler og små tomater 8 stk. æg 1,5 dl mælk 4 stk. rugbrød 10 g smør 12 stk. kogte kartofler i små skiver 10 stk. tomater delt i halve

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Menu 29/4. Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild. Blåmuslinger dampet i øl. Ovnbagt laks med ramsløgpesto

Menu 29/4. Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild. Blåmuslinger dampet i øl. Ovnbagt laks med ramsløgpesto Menu 29/4 Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild Blåmuslinger dampet i øl Ovnbagt laks med ramsløgpesto Bygotto m grønt Grønkålssalat m salturt. Stegte bananer m honning, kanel

Læs mere

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det

Læs mere

MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS

MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS VALG AF PRODUKTER... 3 Råvarer... 3 Råvarer med så lidt forarbejdning som muligt, gerne økologisk.... 3 Råderummet er forældrenes... 4 Særlige lejligheder... 4 RAMMER FOR MAD

Læs mere

Nyhedsbrev for vuggestuen

Nyhedsbrev for vuggestuen Nyhedsbrev for vuggestuen Januar 2015 Kære forældre Fastelavn Mandag den 16. februar fejrer vi fastelavn. Arrangementet foregår om formiddagen, og det er kun børnene, der deltager. Børnene må meget gerne

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Kantinefolk fra Nord Norge

Kantinefolk fra Nord Norge Kantinefolk fra Nord Norge Brød Flute Foccacia Brødstænger med blandede kærner Småt men godt Hønsekødssuppe med kartoffel Kartoffel vaffel med røget laksecreme Travlet gris på rugbrødscrouton med rødbede

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Brug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide.

Brug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide. Go mad med Holm: Madplan for uge 14 Mandag: Fynsk æggekage med gulerødder og blomkål - emmentaler og lidt gris (Med fyldet til æggekage, kan du også bare tømme din grøntbox og komme det på toppen) Æggekagen

Læs mere

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges Chili con carne: 800 g hakket dansk oksekød, magert og af god kvalitet 2 løg, pillet og finthakket 1 chili, meget finthakket 2 fed hvidløg,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. kartofler og stegte. mormorsalat asparges Rester fra weekenden.

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. kartofler og stegte. mormorsalat asparges Rester fra weekenden. Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hele Pasta med squashsuppe Rødbedehakkebøffer rødspætter pølser og grønt

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 13 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt forårsløg rødløg gulerod semisoltørrede tomater Frugt og grønt: Fennike Rosenkål

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert 1 Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert Vegetar retter Grønkåls salat med korn, syltede rødløg, æble og ristet rugbrød Salat af mynte,

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13 viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs 1/13 HALVE BAGTE KARTOFLER med kødsovs af SvinekøD 4 personer 1 løg 1 gulerod 200 g hakket svinekød, ca. 10 % 2. pil og hak løget. 3. Skyl guleroden. 4. Skræl

Læs mere

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 nøglehuls retter 1 Oksekødsgryde Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Oksekødsgryde Det skal du bruge (4 pers.) 400 g SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 1 spsk. olie 1 stort skrællet groft hakket løg (ca. 90 g)

Læs mere

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton Mikkel Marschall er kok på Restaurant Herman Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton 4 Bornholmerhane bryster 1 stk. romaine salat 2 stk. hjertesalat 2 skalotteløg 1 dl mayonnaise

Læs mere

NytårsMåltidsKassen indeholder:

NytårsMåltidsKassen indeholder: NytårsMåltidsKassen indeholder: 1 oksefilet, 600 g Røget laks, 200 g 1 pakke Blå Kornblomst 1 pakke gedefriskost m. ramsløg 3 stk. piskefløde à ¼ l 2 bægre creme fraiche 18 % 2 citroner 5 bagekartofler

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød Madplan for uge 26 Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør ½ kilo dansk ærter 1 stk. frisk Squash Kom

Læs mere

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx Mad fra æbletræet DANMARK HAR VERDENS BEDSTE ÆBLER Danmark har et godt klima til æbler, og det giver saftige æbler, der er kendt for deres tynde skræl og gode kombination af sødme og syrlighed. Desuden

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Kold farsbrød med groft brød

Kold farsbrød med groft brød Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærerens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lame kotelet Farsbrød med Skaldyrs wok Blomkålsgratin Orange stegt med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

maden måltider med matematisk opmærksomhed

maden måltider med matematisk opmærksomhed fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse

Læs mere

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester 2. påskedag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grov pizza med Urtefrikadeller Laksebøffer Porre-løgsuppe Krydder-

Læs mere

Integreret Institution Tangebo

Integreret Institution Tangebo Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder

Læs mere

Menu メニュー. Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes frites 自 家 製 フライドポテトとルブッフソテーストロガノフ

Menu メニュー. Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes frites 自 家 製 フライドポテトとルブッフソテーストロガノフ Menu メニュー Torsdag den 13. Marts 2014 木 曜 日 13 2014 年 3 月 Rejecocktail シュリンプカクテル Wienerschnitzel med dreng, brasekartofler og grønne ærter 少 年 は フライドポテトとグリーンピースと Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille.

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartoffel/sellerimos 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartofler og sellerien skrælles, ternes og koges i i usaltet vand til alt er helt

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Opskrifter SØFF september 2014

Opskrifter SØFF september 2014 Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,

Læs mere

Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen

Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen 1 Indholdsfortegnelse Jordskokker... 2 Jordskoksuppe med tomat... 3 Jordskokgratin... 3 Ovnstegte

Læs mere

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Restaurant Vi vil. fordi Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Kun 4 % af danskerne har børn med i køkkenet. Er den foretrukne madbutik ved at blive

Læs mere

Karens fem bedste opskrifter!

Karens fem bedste opskrifter! Karens fem bedste opskrifter! Her får du opskrifter på mad, som jeg tilbereder rigtig mange gange på et år. Det er mad, som jeg har lyst til at sætte tænderne i gang på gang. Og mine børn og min mand guffer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Jubii 2 jeg har maddag

Jubii 2 jeg har maddag Jubii 2 jeg har maddag 2014 Annette Søby, Ida-Marie Søby, Ester Larsen og forlaget mellemgaard Sat med Stone Serif og Stone Sans Redaktør: Kaj Sørensen Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Daginstitutionernes frokostordning. - opskrifter og fortællinger

Daginstitutionernes frokostordning. - opskrifter og fortællinger Daginstitutionernes frokostordning - opskrifter og fortællinger Mad i børnehøjde I Rudersdal Kommune er der tilbud om frokostordning til alle børn i daginstitutioner, hvis forældrene i børnehuset ikke

Læs mere

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Forslag til picnic Skoletjenesten, Arbejdermuseet Hjemkundskabslærer Annie Møller Sjøgren og elever fra 6. klasse på Lundebjergskolen i Herlev deltager i udviklingen af undervisningsforløbet A taste of

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg

Læs mere

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT 8 grillpølser Kartoffelsalat: 1 kg kartofler 4 æg 1 pk. bacon i tern, 120-150 g 2 dl cheddarost i tern 2 dl finthakket porre GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT Dressing: 2 dl græsk yoghurt ½ dl tomatpuré 2

Læs mere