forord avh København

Transkript

1 forord Jeg lærte først sent at læse. Jeg kunne ikke skelne bogstaverne fra hinanden, ordene faldt sammen for mig. Min storebror læste, og min far. De snakkede om bøger, når familien var samlet omkring måltiderne, udvekslede læsestof og læseoplevelser. Jeg sad ved bordet og lyttede. Jeg genfortalte historierne til mine venner, digtede videre selv, og hvis de spurgte mig, hvor jeg havde historierne fra, ville jeg svare, at jeg havde dem fra bøger, at jeg havde læst dem. Det er forår, jeg har smidt jakken og stillet tasken fra mig. Jeg sidder på gulvet i et antikvariat og bladrer i et stort opslagsværk over dansk lyrik. Jeg læser men teksterne åbner sig ikke, jeg bladrer men får ikke adgang. Jeg bliver ked af det, sidder med følelsen af ikke at kunne læse overhovedet, en følelse af at læse forkert. Jeg kan tydeligt huske tabet, og afmagten. Jeg købte bogen og genoptog læsningen samme aften. En grundlæggende uoverensstemmelse mellem mig og verden. Der sker noget med et digt, når det bliver bragt fra håndskrift over i typografi, og når det bringes ud af det oprindelige bogobjekt og ind i en anden kontekst. Digtene kan fremstå hårde og generelle som om de allerede handler om noget, allerede illustrerer noget, frosne i tid og rum og anbragt som et punkt på en tidslinje, man er henvist til at følge og bære med sig videre frem. Jeg fortsatte med at læse og efterhånden indtraf en forvandling: Enkelte ord trådte i forgrunden, andre sygnede livløse hen og en ny tekst opstod; sproglige forbindelser med en sammenhængskraft på tværs af de givne sætninger. Skriften tronede ikke længere forklaret, men opstod i samme øjeblik, i samme tempo, som jeg læste og kunne læse. Jeg fulgte med en pen de sammenhænge, jeg så for mig. Jeg var ikke sikker. Jeg havde en følelse af at noget åbnede sig, at noget blev lagt ned og lagt ud, at rummet blev større, at luften, vinden, kom til. Allerede i den romerske oldtid benyttede man sig af palimpsest (gr.»atter afskrabet«eller»udslettet«). Man udglattede pergament og papyrus, vaskede, skrabede og glattede med pimpsten. Man bortskrabede den oprindelige skrift for at kunne skrive. Det muliggjorde en genanvendelse af de kostbare materialer. I middelalderen blev denne teknik almindelig praksis og man kan kun gisne om, hvilke og hvor mange værker der er blevet skrabet af papiret på denne måde. Imidlertid lykkedes det ikke altid at få skriften til at gå helt væk og de klassiske filologer har siden renæssancen været opmærksomme på fænomenet og har på forskellig vis ledt efter og forsøgt at bringe det frem, ofte med voldsomme konsekvenser for det respektive kildemateriale. Antologien blev et samlingspunkt: fire bind offset, trådheftede og betrukket i bordeaux læderimitation. Et par dage inden arbejdet med dette materiale, havde jeg flået et falmet eksemplar af Goethes Faust og revet sider ud af en Walcottoversættelse, Havet er historien. Jeg skrev og malede med blæk, druknede utallige ark i rød og blå farve. Jeg ledte efter sammenhængskraft. Jeg var ikke sikker, det gav mig en vis tro. Tankeløst begyndte jeg at gentage denne bevægelse. Digtet var fra Digtet var fra 1924, fra 1937, 1982, osv. Jeg sad med alt dette mellem hænderne. Når vi skriver digte, er poesiens historie med os, allerede indskrevet i den blanke side. Når vi læser eller skriver poesi, gør vi det med eller uden palimpsesten. Ligesom verden kun kan beskrives, hvis den bliver beskrevet som en verden, der kan forandres, er poesiens historie ny. Man kan med ordene bevæge sig ind i en rumløshed beslægtet med åndenød, en nedarvet mangel på luft. I ordet»gud«et uendeligt misbrug; i»solidaritet«en skuffelse, et svigt, osv. Man kan med sprogbrug dræbe al mening for et menneske, gøre levende kroppe udsatte og frarøve sjæl. Kan vi kombinere gamle ord på nye måder, skabe nye forbindelser, så ordene overlever, så de skaber skønhed og siger sandheden? Det er et nøgent spørgsmål, et latterligt spørgsmål, men det er mit. Da jeg skrabede disse digte, udslettede og udglattede dem, opstod en rest. Denne rest skinnede igennem. avh København

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12