IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015
|
|
- Ellen Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet er forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU) og arbejder for at hjælpe børn og unge med at få en aktiv fritid. Idrætsprojektets organisation er funderet i få faste medarbejdere, en del deltidsansatte og herudover et stort antal frivillige. De frivillige uddannes og coaches af de ansatte, således at kvaliteten i arbejdet sikres. I forandringsteorien beskrives: hvad Idrætsprojektets organisation ønsker at opnå (effekter) for hvem (målgruppe) hvordan (indsatser) hvorfor (målsætninger) Mission og overordnede målsætninger Mission: Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets idræts- og fritidsliv som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Overordnede målsætninger: 1. Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter 1 og fællesskab. 2. Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. 3. Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte børn og unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud. 4. Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Målgruppe Målgruppe I denne forandringsteori vil den overordnede målgruppe Børn og unge der er indskrevet eller tilknyttet: 1 Vi definerer aktiviteter som alle former for idræt og bevægelse, samt andre fritidsaktiviteter som eksempelvis lektiehjælp, fag på Ungdomsskolen, madlavning, musikundervisning, tegning osv. 1
2 Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unges institutioner og tilbud Myndighedscentre i Københavns Kommune hvor børn og unge er i forløb iværksat af en af myndighedscentrenes socialrådgivere Institutioner under Center for Handicap i Københavns Kommune Institutioner under Center for Socialpædagogik og Psykiatri Eller børn og unge der bor i udsatte boligområder i Københavns Kommune Det fælles for ovenstående målgruppe er: Det er børn og unge fra 10 til 23 år. Hovedproblematik: udsathed og/eller kriminalitet, herunder alvorlig personfarlig kriminalitet, børn og unge med diagnoser, børn og unge med fysiske handicap. Sekundære problematikker kan forekomme, såsom: psykosociale vanskeligheder, f.eks. konfliktfyldte familieforhold. Psykisk sårbarhed af forskellig karakter, såsom indadreagerende og udadreagerende adfærd. forbrug eller misbrug af euforiserende stoffer som f.eks. hash og alkohol. Særlig målgruppe: Domsafsoning, dom med vilkår, ungdomssanktion, behandlingsdomme, varetægtsfængslinger, Pæd. Obs. *I denne forandringsteori vil ovenstående definerede målgruppe gå under betegnelsen: børn og unge med særlige behov. Servicegruppe Netværket til børn og unge med særlige behov. Børn og unge med lav begavelse (IQ under 50). Uledsagede flygtninge i CUKU. Uden for målgruppe Børn og unge med alvorlige sindslidelser (såsom ubehandlet skizofreni, svær autisme mv.). Børn og unge med svært misbrug. Tilsigtede effekter Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets idræts- og fritidsliv som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Kortsigtede effekter: 2-3 måneder efter første møde. Mellemlangsigtede effekter: 9-12 måneder efter det første møde. Langsigtede effekter: 2 år efter første møde. Vi betragter børn og unge som indskrevet i Idrætsprojektet, når barnet eller den unge har takket ja til at være med, og vi måler effekterne med udgangspunkt i denne dato, dvs. de kortsigtede effekter måles 2
3 eksempelvis efter 2-3 måneder fra barnets eller den unges accept. Som oftest vil vi dog have haft forudgående kontakt med barnet eller den unge i form af motivationsarbejde. Vores målgruppe er som vist stor og varieret, og de nedenstående effektkæder har således mange underpunkter, for at de kan rumme alle de forskelligartede effekter, som kan vidne om, at målet er nået. Ideen er, at nogle effekter viser sig hos nogle børn og unge, og andre effekter hos andre børn og unge bl.a. også afledt af den indsats, som barnet eller den unge modtager sideløbende fra andre instanser. Alle børn og unge vil således sandsynligvis ikke udvise alle effekter i forhold til en given målsætning. Effektkæde 1 i forhold til målsætning 1: Målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab Kortsigtede effekter: føler sig motiveret til aktiviteter fra Idrætsprojektet. oplever at Idrætsprojektet er tilgængeligt og synligt. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til aktiviteter, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: mærker en positiv og foretrukken udvikling. oplever, at Idrætsprojektet altid følger op på og overholder aftaler. opdager og bliver opmærksom på egne styrker og ressourcer i samarbejde med Idrætsprojektet. tager selv initiativ til at kontakte Idrætsprojektet i forhold til aktiviteter. opfatter sig selv som aktiv og handlende, med mulighed for at påvirke sig selv og sin situation i et positivt samvær med andre. oplever kontinuerlig støtte fra Idrætsprojektets fællesskab. Langsigtede effekter: har ændrede vaner i forhold til kost, søvn og evt. misbrug. reflekterer over egen formåen og gør sig realistiske tanker om fremtidige muligheder. tager på egen hånd til aktiviteter, eventuelt med sit netværk, i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritidstilbud i civilsamfundet. oplever en øget sundhed, mere energi og overskud og generel veltilpashed ved aktiviteter med Idrætsprojektet. får mod på andre aktiviteter i civilsamfundet, gennem positive aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever og beskriver sig selv som værende en del af et aktivt fritidsliv. oplever evt. sig selv som en ressource for andre børn og unge, som én der kan påvirke og motivere 3
4 andre til at deltage i Idrætsprojektet eller andre fritidstilbud. Effektkæde 2 i forhold til målsætning 2: Målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Kortsigtede effekter: oplever åbenhed og får mulighed for at invitere sit netværk med til aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, i kraft af aktiviteter med Idrætsprojektet, alternativer til samværsformer med sit netværk. føler sig velkommen i Idrætsprojektets netværk. Mellemlangsigtede effekter: Barnets/den unges netværk deltager ind imellem i aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnet/den unge oplever, at Idrætsprojektet spotter, udvikler og bakker op om netværkets mulighed for deltagelse i aktiviteter. Barnet/den unge kommer ud i andre sociale arenaer via aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor der vil være muligheder for at møde mennesker og skabe nye netværk. Langsigtede effekter: Oplever, at Idrætsprojektet er et engageret, vedholdende netværk ikke et midlertidigt institutionelt behandlingsnetværk. Udvider og fornyer sit eget netværk via aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnets/den unges netværk er bevidst om, at det altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter og oplever, at fællesskabet i organisationen altid står til rådighed. Effektkæde 3 i forhold til målsætning 3: Målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede børn og unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud Kortsigtede effekter: er åben for, at Idrætsprojektet kan fortælle om civilsamfundets aktivitetsmuligheder. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til fritidslivet, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet, nogle gange på en institution, men altid som forberedelse til senere deltagelse i civilsamfundet. 4
5 Mellemlangsigtede effekter: oplever at blive fagligt, socialt og/eller praktisk klædt på til deltagelse i fritids- og skolelivet via deltagelse i aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, at Idrætsprojektet igangsætter tiltag i forhold til barnets/den unges ønsker og drømme om fritidsaktiviteter i civilsamfundet. lader sig følge og kommer til fritidsaktiviteter i civilsamfundet. gør sig modtagelig for støtte fra Idrætsprojektet til at fastholde sine aktiviteter eller finde nye alternative fritidsmuligheder. Langsigtede effekter: opsøger selvstændigt aktiviteter alene eller med sit netværk i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritidstilbud i civilsamfundet. oplever en udvikling fra drøm til virkeliggørelse, f.eks. i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter og skolegang. oplever og beskriver sig selv som en del af et aktivt fritidsliv. Effektkæde 4 i forhold til målsætning 4: Målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Kortsigtede effekter: er med på, at Idrætsprojektet italesætter ressourcer og styrker, som barnet/den unge udviser i aktiviteterne med Idrætsprojektet. accepterer, at der sættes fokus på deres ressourcer og kompetencer. er med på, at Idrætsprojektet begynder at fortælle andre herunder fx kontaktpersonen om de ressourcer og kompetencer, som barnet/den unge fremviser i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: begynder selv at fortælle andre i sit netværk om kompetencer og ressourcer, som kommer frem i aktiviteter med Idrætsprojektet. begynder at få øje på, hvordan disse ressourcer kan hjælpe ham/hende på andre områder af livet. Langsigtede effekter: har en stærk fortælling om sig selv som en person, der har styrker og ressourcer, som kan gavne 5
6 ham/hende på flere områder af livet. Identifikation af indsatser Idrætsprojektets overordnede indsats og metode Idrætsprojektets indsats tager udgangspunkt i en fælles aktivitet idræt, bevægelse, madlavning, musikundervisning, lektiehjælp m.m. Idrætsprojektet er inspireret af den narrative tilgang, idet vi arbejder for at fortælle alternative, foretrukne fortællinger om barnet/den unge med udgangspunkt i de fælles aktiviteter. Selvvalgte og engagerende aktiviteter har i sig selv en positiv effekt på bl.a. velbefindende, kognitive evner og koncentrationsevne, og denne effekt kan komme i fokus via den narrative tilgang, som gør det muligt at tykne spæde, men ønskede fortællinger om f.eks. engagement, motivation, succes, glæde og deltagelse. Hermed skabes grundlaget for en positiv og foretrukken selvopfattelse og en tro på, at det er muligt at påvirke egen livskvalitet og livssituation. Frivillige Idrætsprojektets frivillige uddannes gennem Idrætsprojektets egen uddannelse i frivilligt, socialpædagogisk arbejde, der tager udgangspunkt i Idrætsprojektets metode. De frivillige varetager opgaver som individuelle aktiviteter med børnene eller de unge, holdaktiviteter i Hele Vejen Rundt og praktiske opgaver ved større events. Idrætsprojektets medarbejdere står for sparring, coaching, vejledning og koordinering af de frivillige. De frivillige er hovedsageligt studerende fra pædagog- og læreruddannelsen, men vi inddrager også andre typer af frivillige. Desuden fungerer nogle af de tidligere indskrevne børn og unge og deres netværk også som frivillige. Denne del af den frivillige gruppe kalder vi for mentorer. Foreningen Hele Vejen Rundt Idrætsprojektet har stiftet en frivillig idrætsforening, Hele Vejen Rundt. Hele Vejen Rundt er en idrætsforening der er åben for alle, og den er et forsøg på at bryde marginaliseringen. Det handler altså ikke om hvor medlemmerne kommer fra eller hvad de laver til dagligt, men om at byde alle velkommen. I Hele Vejen Rundt bliver der skabt rum for, at man kan tage sit netværk med, lige meget om man er indskrevet i Idrætsprojektet, har været det eller er i netværk til et barn eller en ung med særlige behov. Den overordnede metodes 5 grundprincipper: Idrætsprojektet arbejder overordnet set ud fra fem grundprincipper disse vil således afspejle sig i arbejdet og indsatserne, uanset hvilke specifikke målsætninger eller effekter, der arbejdes for at opnå. 1. Frivillighed det er frivilligt for børnene/de unge, om de ønsker at deltage i Idrætsprojektet. Alle får tilbuddet om at deltage i Idrætsprojektet, men det er det enkelte barn eller den enkelte unge, der bestemmer, om han/hun vil deltage. Frivilligheden lægger fundamentet for barnets/den unges oplevelse af sig selv som aktivt handlende subjekt. 2. Tålmodighed hvad enten det drejer sig om børnene/de unge, medarbejdere på institutioner, foreningerne osv. 3. Fleksibilitet kommer til udtryk gennem 3 parametre: 1) tid vi arbejder også på skæve tidspunkter for at imødekomme barnets/den unges ønsker til aktiviteter 2) inddragelse af netværk 6
7 3) accept af de enkelte institutioners pædagogiske grundlag. Samtidig er det vigtigt at arbejde for at skabe struktur i barnets/den unges hverdag, således barnet/den unge lærer at overholde aftaler eller melde afbud. 4. Motiverende vi forfølger barnet/den unges ønsker og drømme og baserer vores motivationsarbejde på disse. Formålet er, at barnet/den unge herved oplever en egen lyst til at ville træne, og der er ingen tvang eller unødig pres. 5. Tro, håb og tryghed vi tror på børnene/de unge. Vi håber på, at børnene/de unge vil bevæge sig sammen med os og andre. Vi håber, at vi kan vedholde børnene/de unge i idræts- og bevægelsesaktiviteter. Vi skaber trygge rammer, som danner grundlag for trivsel og udvikling. Specifikke indsatser i forhold til de fire effektkæder I det følgende beskrives de mere specifikke indsatser, Idrætsprojektet leverer for at sikre, at de tilsigtede effekter opnås. Vi gennemgår systematisk indsatserne i forhold til de fire målsætninger og deres respektive effektkæder. Indsatser i forhold til effektkæde 1 og målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab. Idrætsprojektet: er til stede, eller møder op på vores samarbejdsinstitutioner/tilbud/hjem/område. er synlige: Omklædte, klar og parat til aktiviteter (vi har f.eks. altid sportstøj på med logo). tager initiativet i mødet med barnet/den unge, netværket og samarbejdspartnere (vi giver f.eks. hånd og præsenterer os). motiverer barnet/den unge via sms, telefonopkald, sociale medier og personligt møde. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets tilbud via en positiv, anerkendende og ligeværdig dialog. møder og kontakter kontinuerligt barnet/den unge. bruger tid sammen med barnet/den unge på at afklare dennes ønsker, drømme og ressourcer. finder det rette tilbud og person(er) i vores organisation til at samarbejde med barnet/den unge i forhold til barnets/den unges ønskede aktiviteter. laver opnåelige målsætninger for barnets/den unges aktiviteter, så sandsynligheden for succes optimeres. udvider gradvist de udfordringer, som vi giver barnet/den unge, så de passer bedst muligt til hans/hendes aktuelle formåen. samler op på, når udfordringen har været for stor, og barnet/den unge f.eks. viser det, ved ikke at dukke op. Så taler vi med barnet/den unge og justerer eventuelt indsatsen. bliver ved med at give udtryk for, at vi tror på barnet/den unge. er vedholdende og bliver ved at skabe muligheder for samvær med barnet/den unge. fokuserer på og italesætter barnet/den unges positive udvikling bl.a. via billeder og feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. har fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). 7
8 arbejder på at spotte ressourcestærke børn og unge i målgruppen, som kan være mentorer og hjælpetrænere for andre børn og unge og i organisationen herunder har vi et særligt øje for børn og unge, som ønsker at give tilbage og være noget for andre børn og unge. tilbyder uddannelser (f.eks. streetfituddannelse) eller andre instruktøruddannelser. Indsatser i forhold til effektkæde 2 og målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Idrætsprojektet: inviterer altid barnet/den unge til at tage venner/familiemedlemmer med til visse aktiviteter. sørger for når barnet/den unge tager netværk med til aktiviteter at dette netværk er bevidst om, at mange af Idrætsprojektets tilbud også gælder for dem. finder ressourcer og styrker i barnets/den unges netværk i forhold til fritidsaktiviteter. introducerer barnet/den unge og netværket for nye positive aktiviteter at være sammen om. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets netværk. motiverer og fastholder barnet/den unge og dennes netværk i aktiviteter, bl.a. ved at få netværkets kontaktoplysninger og også skrive og ringe til dem i forbindelse med aktiviteter. samarbejder med barnets/den unges netværket om at fastholde, motivere og støtte barnet/den unge i aktiviteter ved at informere og være synlige bl.a. på sociale medier omkring aktiviteter. er åbne over for løbende at inddrage mennesker fra barnets/den unges eget netværk. bidrager til skabelsen af nyt netværk, f.eks. i forbindelse med forberedelse og udførelse af events og aktiviteter. arbejder på at introducere barnet/den unge til civilsamfundets fritidstilbud, hvor andre fællesskaber muliggøres. sikrer, at barnet/den unge og netværket er bevidst om, at de altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter, og at fællesskabet i organisationen står til rådighed. mister aldrig fokus på det enkelte barn eller den enkelte unge og hans/hendes individuelle behov, selvom vi har et vedholdende fokus på at inddrage og tilbyde fællesskab. sikrer, at barnet/den unge er bevidst om, at han/hun altid kan deltage i Idrætsprojektets fællesskab ved at sige det pr. telefon/ når vi besøger dem og ved at invitere dem til aktiviteter bl.a. via sociale medier. Indsatser i forhold til effektkæde 3 og målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte børn og unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud. Idrætsprojektet: forbereder og kvalificerer barnet/den unge til deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet ved at introducere tilbud, motivere og tale med barnet/den unge om hans/hendes ønsker og drømme i forhold til aktiviteter. 8
9 sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med at starte i et fritidstilbud (f.eks. indmeldelse, medlemskab, kontingentindbetaling og følge barnet/den unge til aktiviteter). fastholder og støtter barnet/den unge i skole- og fritidstilbud via eksempelvis personlig træning, lektiehjælp eller andet. fastholder og støtter op om, at barnet/den unge selvstændigt kan passe sine aktiviteter, f.eks. ved at følge barnet/den unge. integrerer barnet/den unge i idrætsforening, fitnesscenter, Hele Vejen Rundt, aftenskole og/eller andre fritidstilbud. finder en løsning og evt. et andet tilbud, hvis barnet/den unge oplever udfordringer i fritidstilbuddet og/eller i forhold til aktiviteten, der ikke umiddelbart kan løses. opsøger faciliteter og partnerskaber og sørger for et løbende samarbejde med dem for at sikre, at barnet/den unge får de samme muligheder i civilsamfundet som andre børn og unge. tilbyder uddannelser (f.eks. streetfit uddannelse) eller andre instruktøruddannelser. Indsatser i forhold til effektkæde 4 målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Fokus på det gode møde : giver hånd og introducerer sig selv og Idrætsprojektet og sætter allerede i første samtale fokus på barnets/den unges eventuelle positive tidligere erfaringer med aktiviteter. Italesætter løbende barnet/den unges ressourcer og succeser over for barnet/den unge. Feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. Kontinuerlig dialog med de professionelle samarbejdspartnere: feedback om barnet/den unges ressourcer. Billeder af barnet/den unge under aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor barnet/den unge viser sine ressourcer og styrker. Billederne kan bringes ind i andre livsrum (f. eks. i familien) og kan også bruges som motivator inden næste træning. Fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). Tilbyder barnet/den unge perspektiver på, hvordan hans/hendes styrker og ressourcer allerede bruges i/ vil kunne bruges i andre sociale arenaer. Forventningsafstemmer med og forbereder barnet/den unge, når han/hun skal introduceres for sociale arenaer. Eksponerer barnet/den unge for sådanne arenaer i forhold til deres individuelle kapacitet. Følger barnet/den unge ud i andre sociale arenaer, hvor hans/hendes ressourcer kan bruges og øves, f.eks. et fitnesscenter. Skaber fællesskab med barnet/den unge omkring det, der kan være svært fx at komme af sted til træning via bl.a. almengørelse. Lærer barnet/den unge at kommunikere om bl.a. afbud. Kommunikerer verbalt hele tiden i løbet af træningen og hjælper barnet/den unge med at sætte grænser for, hvad der er passende at tale om i den givne situation, og hvad barnet/den unge evt. i stedet bør tale med sin kontaktperson/en anden voksen om. 9
10 Organisatorisk kapacitet Midler til træningsudstyr til Idrætsprojektet og børn og unge. Midler til kontingenter til børn og unge. Cykler samt varevogn, som kan transportere medarbejdere, frivillige og udstyr til aktiviteter, f.eks. på CUKUs institutioner langt fra København. fortsat rekruttere frivillige, særligt fra uddannelsessteder i København. Midler til formidling om f.eks. aktiviteter og rekruttering af frivillige. Sikre at nye frivillige bliver screenet ved en opstartssamtale, hvorved der bliver indhentet straffeog børneattest, underskrevet tavshedserklæring og samarbejdsaftale. uddanne de frivillige via Idrætsprojektets uddannelse i frivilligt, socialpædagogisk arbejde. holde arrangementer for at styrke det sociale fællesskab i organisationen. løbende coaching, supervision og vejledning af fast personale og frivillige. udvikle og afholde uddannelser, workshops og andre initiativer med udgangspunkt i metoden. Kontor-, møde, hal- og træningsfaciliteter, gerne på ét og samme sted i byen. Telefoner, computere, tablets og vpn-forbindelse til fast personale. Midler til efteruddannelse. 10
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet
Læs mereIDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereBilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse
Netværk: Fællesskab i bevægelse Et ønske om at nedsætte ensomhed for udviklingshæmmede i egen bolig da deres tilbud fra kommunen er begrænset til besøg i eget hjem, hvilket ikke understøtter behovet for
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat opholds- og behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-25
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereMotionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet
Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereFamiliecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereSERVICEDEKLARATION BO- OG TRÆNINGSHUSET VIBEVEJ
SERVICEDEKLARATION BO- OG TRÆNINGSHUSET VIBEVEJ Vibevej 8 9330 Dronninglund Afdelingsleder: Dorte Lassen E-mail: dorte.lassen@99454545.dk Tlf: 4177 8491 Præsentation af tilbuddet: Botræningshuset Vibevej
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereFrivilligstrategi. Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013
Frivilligstrategi Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013 Frivillighed i Center for Voksne med Autisme og ADHD I overensstemmelse med virksomhedsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSocialt indeks. Generelle anbefalinger indenfor det specialiserede, sociale område
Socialt indeks Generelle anbefalinger indenfor det specialiserede, sociale område Kommunen bør sikre, at borgerne altid får det specialiserede tilbud, der bedst matcher den enkelte borgers udfordring.
Læs mereUddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016
Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016 Klubben Rosenhøj (Fritids og ungdomsklub) Søndervangs Alle 40 8260 Viby J Telefon: 51235934 www.uiaa.dk Fritidsleder: Merete Poulsen Mobil: 29209083 Mail: mpou@aarhus.dk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs mereIdræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereBrydes en døgninstitution for unge under VIFU
DØGN Brydes en døgninstitution for unge under VIFU DØGNANBRINGELSE INTERNE & EKSTERNE VÆRELSER EFTERVÆRN OMSORG KONTINUITET VEDHOLDENHED Fleksibel, målrettet og individuelt tilrettelagt døgnanbringelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVision og strategi Forældrerådgivningen 2013-15
og strategi Forældrerådgivningen 2013-15 Mission Forældrerådgivningen fremmer skolebørns trivsel og læring gennem rådgivning af forældre og andre, der oplever problemer i forbindelse med et barns skolegang.
Læs mereDe 7 Netværk 2014-15
Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereEn praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere
En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013
Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013 af sidste års mål (2012) Mål A Vi har i 2012 ønsket at arbejde med de narrative metoder og få dem implementeret i vores praksis. en har været yderst
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereVelkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune
Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereForandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner
Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret v. Lisbeth Spenner Konteksten for Socialcentret Hvordan har Socialcentret grebet processen an med forandringsteori Gode råd i processen De private organisationers
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereAt arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune
At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereFlerfamiliegruppe i Svendborg
Flerfamiliegruppe i Svendborg Hvad er flerfamiliegruppen? Flerfamiliegruppen er et tilbud til familier med børn på 4-6 år. Der kan deltage max 8 familier i hvert forløb. Forløbet strækker sig i alt over
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereNotat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker
Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereSkanderborg Kommunes Socialpolitik. Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer
Skanderborg Kommunes Socialpolitik Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer Vision Et socialt ansvarligt fællesskab, hvor alle kan bidrage. Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer. Vi
Læs mere