Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg"

Transkript

1 Miljøgener i anlægsfasen - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 3 Miljøgener i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler miljøgener i anlægsfasen i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Miljøgener i anlægsfasen Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Miljøgener i anlægsfasen Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Støv og luftkvalitet 10 Lovgrundlag 11 Metode for undersøgelserne 13 Bygge- og anlægsarbejder 13 Støj 13 Vibrationer 16 Støv 16 Luftkvalitet 17 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 23 Støj 23 Vibrationer 43 Støv 44 Luftforurening 45 0-alternativet 47 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 49 Referencer 50 Bilag 1 Lokaliteter med anlægsarbejder 53

5

6 7 Miljøgener i anlægsfasen Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende de gener fra støj, vibrationer, støv og luftemissioner, der kan forventes at opstå i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Notatet indeholder endvidere resultaterne af beregninger af støjniveauet for de mest støjende arbejdsprocesser i de områder, hvor det nye spor anlægges nærmest ved boligområder og/eller tæt på Natura 2000-områder. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedsø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Madsnedø østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat.

7 8 Miljøgener i anlægsfasen Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Madsnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af miljøgenerne i anlægsfasen beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

8 9 Miljøgener i anlægsfasen Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé En stor del af de anlægsarbejder, der skal gennemføres i forbindelse med en udbygning og elektrificering af jernbanestrækningen mellem Orehoved og Holeby, skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage inden igangsætning. Kommunen kan ved væsentlige gener give påbud om afhjælpning af gener og om nødvendigt nedlægge forbud mod arbejdet. Støj Støj fra anlægsarbejder reguleres af de kommunale myndigheder. Guldborgsund Kommune har fastlagt en støjgrænse på hverdage i dagperioden på 70 db(a), aften samt søn- og helligdage på 45 db(a) og nat på 40 db(a) ved boliger. Lolland Kommune har ikke fastlagt støjgrænser for anlægsarbejder. Trafikstyrelsen har i forbindelse med undersøgelserne vurderet konsekvenserne med udgangspunkt i støjgrænser for anlægsarbejderne på 70 db(a) i perioden fra kl og 40 db(a) i perioden Der er foretaget overslagsmæssige beregninger af den forventede støjbelastning for fem delprocesser ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Støjniveauet for jordarbejder, sporbygning og oplagsaktiviteter er meget ens og repræsenterer de mindst støjende arbejdsprocesser, mens nedrivnings- og nedramningsaktiviteter er de mest støjende arbejdsprocesser. Hovedparten af strækningen ligger i det åbne land, hvor kun få vil blive generet af støjbelastningen fra anlægsarbejder. Under forudsætning af, at der i det åbne land ikke forekommer skærmning eller refleksion fra terræn eller bygninger er det beregnet indenfor hvilke afstande fra anlægsområdet støjgrænserne forventes at være overholdt ved de forskellige anlægsaktiviteter. De støjmæssige konsekvenser for de mest støjfølsomme områder på strækningen er beskrevet ved hjælp af beregnede støjkonturer. De beskrevne delprocesser foregår ikke samtidigt, men i et sekventielt forløb, med de deraf afledte støjbelastninger. Dog kan oplagsaktiviteter foregå samtidig med de øvrige delprocesser. For beregningerne er anvendt nogle af de støjkilde-positioner der ligger tættest på boligområderne. I Nr. Alslev og Bangsebro kan enkelte boliger beliggende tæt på sporene blive påvirket med et støjniveau over 70 db ved jordarbejder og sporbygning. I de øvrige bymæssige områder forventes kun enkelte boliger belastet med et støjniveau over 70 db ved nedramning/nedvibrering af spuns og køreledningsmaster. I alle fokusområder (tættere bebyggede områder) må det påregnes, at diverse anlægsaktiviteter, såfremt de udføres i aften-/nat perioden, vil medføre et støjniveau ved flere boliger på over 40 db. På særligt kritiske steder, hvor støjbelastningen fra et anlægsarbejde forventes at være højere end grænseværdien, kan anlægsarbejdet tilrettelægges på anden vis f.eks. ved udførelse af færre arbejdsprocesser samtidig eller der må benyttes en alternativ mindre støjende anlægsmetode. I stedet for ramning af fundamenter for køreledningsmaster kan man f.eks. anvende forboring og/eller vibrering. Alternativt kan man afskærme arbejdsprocesserne i forhold til støj, om end det er en kompliceret og dermed kostbar affære. Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader og vil kun medføre mærkbare vibrationer, der overskrider Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier, ved enkelte ejendomme, hvor der skal etableres støttemur for at bevare denne. Vibrationsgener søges minimeret ved anvendelse af alternative arbejdsmetoder.

9 10 Miljøgener i anlægsfasen Ikke-teknisk resumé Forinden anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme. Specielt under etablering af spuns vil vibrationspåvirkningen af nærliggende bygninger blive overvåget. Ved Grundløsning 2 forventes støjniveauet at være på samme niveau som i Grundløsning 1 ved etablering af spor. Dog vil jordarbejderne tage lidt længere tid, idet en del af banedæmningen langs det eksisterende spor skal udvides. Yderligere to broer etableres for faunapassager, men støjniveauet vil være i samme niveau som i Grundløsning 1. Ved Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup vil der indenfor fokusområdet for Eskilstrup forekomme støjgener fra etablering af en ny bro. Støjbelastningen vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra grundløsningerne. Nedrivning af fire ejendomme og etablering af støttemur forventes at kunne påvirke enkelte boliger med et støjniveau over 70 db. Støv og luftkvalitet Ved ethvert anlægsarbejde vil der være potentielle kilder til luftforurening. Visse kilder kan kontrolleres, således at luftforureningen fra disse kan minimeres, mens man for andre kilder kan blive nødt til at acceptere en påvirkning af luftkvaliteten. Nogle kommuner fastsætter regler og grænseværdier for støv, vibrationer og støj ved bygge- og anlægsarbejder, herunder Guldborgsund Kommune. Grænseværdier for luftforurening er fastsat af EU, der samtidig ved EU-normer regulerer emissionerne fra entreprenørmateriel og lastbiler. Der er ingen målinger af luftkvaliteten på Lolland Falster, men niveauet i området må formodes at ligge på niveau med baggrundskoncentrationen i Danmark. Den største luftforurening forekommer langs trafikerede gader i større byer og selv her forårsager udenlandske kilder en meget stor del af partikelforureningen. Derimod skyldes op mod 86 % af NO 2 forureningen nationale kilder. Anlægsarbejdet kan i tørre og blæsende perioder give anledning til støvemission i forbindelse med anvendelse af entreprenørmateriel specielt ved håndtering af løs jord og skærver, midlertidige oplag, nedrivning af konstruktioner samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Omfanget af sådanne emissioner kan ikke fastlægges på forhånd, men i de kommende udbudsmaterialer kan der stilles krav til entreprenøren om, at anlægsarbejdet ikke må give anledning til støvgener i omgivelserne, og at disse gener skal imødegås. Anvendelse af forskellige entreprenørmaskiner og lastbiler til de forskellige anlægsarbejder vil medføre emissioner i form af udstødningsgasser (NO x og partikler), der potentielt kan påvirke luftkvaliteten i nærområdet. Da anlægsarbejderne hovedsagelig foregår i det åbne land eller i lav, åben bebyggelse med en lav baggrundskoncentration og med relativt få samtidigt kørende entreprenørmaskiner og lastbiler, vurderes der ikke at være risiko for, at der kan optræde koncentrationer af hverken NO x eller partikler, der kan give anledning til væsentlige gener. Påvirkningen af omgivelserne i anlægsfasen vil blive reguleret i form af krav til entreprenører m.v. i forbindelse med udbud af anlægsarbejderne. Grundløsning 2 De samlede emissioner vil i Grundløsning 2 være større end i Grundløsning 1, da anlægsarbejdet er mere omfattende, men påvirkningen af luftkvaliteten lokalt vurderes at være af samme størrelsesorden som i Grundløsning 1.

10 11 Miljøgener i anlægsfasen Lovgrundlag Lovgrundlag Støj, vibrationer og støv fra bygge- og anlægsarbejder reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens 7 /1/, hvorefter Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for disses placeringer og anvendelse. Jf. Bekendtgørelse nr om miljøregulering af visse aktiviteter /2/ skal visse støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder anmeldes til kommunen inden igangsætning. Grænseværdier for den genevirkning, de omkringboende kan have fra vibrationer ved anlægsarbejder, er foreslået af Miljøstyrelsen i Orientering nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø /6/, mens de bygningsbeskadigende påvirkninger fra vibrationer ikke reguleres via Miljøbeskyttelsesloven. Nogle kommuner fastsætter regler og grænseværdier for støv, vibrationer og støj ved bygge- og anlægsarbejder, herunder Guldborgsund Kommune /7/. Grænseværdier for luftforurening er fastsat af EU via Luftkvalitetsdirektivet (1999/30/EF) /8/ og implementeret i Danmark ved Bekendtgørelse nr om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer /9/. I maj 2008 har EU vedtaget et nyt direktiv om Luftkvaliteten og renere luft i Europa /10/. Direktivet er en videreførelse af de eksisterende direktiver, som fastlægger grænseværdier, målværdier og tærskelværdier for forskellige stoffer. Direktivet er implementeret ved luftkvalitetsbekendtgørelsen /11/. For at begrænse mængden af stoffer, som køretøjerne slipper ud, er der i EU indført fælles grænseværdier for udslip. Det er de såkaldte euronormer, der sætter grænser for forureningen fra den enkelte bils motor og for indholdet af bly og svovl i brændstoffet. Euronormer blev første gang indført i Normerne er implementeret i dansk lov via Bekendtgørelse nr om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr /12/. Emissioner fra entreprenørmateriel, som anvendes til bygge- og anlægsprojekter, er reguleret via Bekendtgørelse nr om begrænsning af luftforurening fra mobile, ikke vejgående maskiner /13/.

11

12 13 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Bygge- og anlægsarbejder Visse støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder skal jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter /2/ anmeldes til kommunen mindst 14 dagen inden igangsætning. Aktiviteterne er bl.a.: Bygningsnedrivning og andre støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter. Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling eller lignende udendørs aktiviteter. Støj- eller støvfremkaldende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt, f.eks. nedknusning af beton. Kommunen kan ved væsentlige gener give påbud om afhjælpning af gener og om nødvendigt nedlægge forbud mod arbejdet. Guldborgsund Kommune stiller krav om, at der ved valg af maskiner og arbejdsmetoder samt ved indretning af byggepladsen skal tages hensyn til støj, vibrationer og støv, så omgivelserne generes mindst muligt. Og at bygherren inden arbejdets begyndelse bør orientere de omkringboende om arbejdets omfang og de gener, der evt. kan opstå. Orienteringen bør ske 14 dage før arbejdet påbegyndes /7/. Guldborgsund Kommune henstiller til, at anlægsarbejder tilstræbes udført inden for normal arbejdstid, der på hverdag er fastsat til kl og lørdag kl Støj Guldborgsund Kommune har fastlagt de i Tabel 1 viste vejledende støjgrænser for bygge- og anlægsarbejder. Lolland Kommune har ikke fastlagt støjgrænser for anlægsarbejder. Tabel 1. Guldborgsund Kommunes vejledende støjgrænser Arbejdstidspunkter Hverdage kl Lørdage kl Aften kl Lørdage kl Søn- og helligdage kl Nat kl (spidsværdi max 55 db(a)) Støjgrænse 70 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Grænserne, på nær spidsværdier, er angivet som de ækvivalente korrigerede støjniveau, og gælder ved omkringliggende boliger og andre følsomme områder /7/. Støjgrænserne er gældende som middelværdien af støjen indenfor nærmere definerede referencetidsrum jf. Tabel 2.

13 14 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Tabel 2. Referenceperioder for støjgrænser Dag Kl. Referenceperiode Hverdage, Søn- og helligdage timer Lørdage timer Lørdage timer Aften (alle dage) timer Nat (alle dage) ½ time Baneprojektet gennemføres på baggrund af en anlægslov. Trafikstyrelsen har i forbindelse med undersøgelserne vurderet konsekvenserne med udgangspunkt i støjgrænser for anlægsarbejderne på 70 db(a) i perioden fra kl og 40 db(a) i perioden Varigheden af de sporspærringer, der kan opnås efter aftale med operatøren og Banedanmark, vil være afgørende for anlægsperiodens længde, omfanget af aktiviteter i aften- og natperioder samt en række andre forhold omkring arbejdets tilrettelæggelse. Beregningsmetode Støjbelastningen beregnes ved hjælp af beregningsmetoden beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr /15/. Selve beregningerne, der lægges til grund for støjvurderingerne, udføres med programmet SoundPlan, som regner iht. metoden. På baggrund af kildeoplysninger, og elektroniske kort opbygges en 3D model i programmet, der efterfølgende beregner støjbelastningen i et stor antal punkter, og ud fra disse resultater kan der udtegnes støjkonturer (også kaldet iso-decibelkurver eller støjkonsekvenszoner). Støjbelastningen er ikke tillagt genetillæg for støjens eventuelle indhold af tydeligt hørbare toner eller impulser. Det må forventes, at støjen fra ramning indeholder tydelige impulser, men tillæg kan kun gives ved en konkret vurdering på stedet. Væsentlige arbejdsprocesser i forhold til støj Anlægsarbejderne vil omfatte etablering af spor og anlægsarbejder i form af ændring af underføringer og overføringer for veje, stier og vandløb samt etablering af støttemure, perroner, faunapassager mv. Desuden vil der forekomme oplagspladser langs banen, hvor af- og pålæsning af materialer vil foregå. Spor Etablering af nyt spor kan overordnet opdeles i to hovedgrupper: klargøring af tracé og lægning af spor. Klargøring af tracé udgør det arbejde, der er med at udføre terrænregulerende jordarbejder og udlægning af fundamentsbund for skinnelegeme. Disse arbejder udføres overvejende af et antal gravemaskiner og lastbiler. Lægning af sporene består af mange enkeltprocesser, som iværksættes, når jordarbejderne er afsluttet: Etablering af bundlag af skærveballast. Sporbygning med sporbygningstog. Aflæsning af skærver i nybygget spor. 1. gangs justering med sporjusteringsmaskine.

14 15 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Skærveregulering med ballastfordeler. Supplering af skærver. 2. gangs justering med sporjusteringsmaskine. Sporstabilisering Skinneslibning Ramning/vibrering af fundamenter til køreledningsmaster. Konstruktioner Anlægsarbejderne ved ændring af overføringer og underføringer for veje, stier, moser og vandløb omfatter støjende aktiviteter som hel eller delvis nedrivning af bygningsværker med hydraulisk saks eller ved sprængning samt nedramning af spuns eller pæle. Desuden vil der være kørsel med lastbiler, gravemaskiner, dozere, kraner, betonkanoner, asfaltudlægger og tromler. Anlægsarbejderne ved etablering af støttemure, perroner, faunapassager mv. omfatter støjende aktiviteter som nedramning af spuns. Desuden vil der være kørsel med lastbiler, gravemaskiner, dozere, kraner, betonkanoner mv. Nedrivning af ejendomme vil foregå med hydraulisk saks eller betonhammer. Desuden vil der være kørsel med lastbil, dozer mv. Oplagspladser På oplagspladser vil der forekomme støjende aktiviteter ved af- og pålæsning af skærver og andre materialer samt kørsel med arbejdstog, lastbiler, dozere mv. Lydeffekt Maskinernes bidrag til støjbelastningen udregnes på baggrund af den af maskinerne udsendte lydeffekt. Lydeffekten, LwA, er et tal for en støjkildes samlede støjemission og angives i db re. 1 pw. For de støjmæssigt væsentligste benyttede maskiner, der benyttes ved anlægsarbejderne, tages udgangspunkt i følgende lydeffektniveauer: Gravemaskine/gummihjulslæsser, blandet drift. L wa = 103 db (Atkins/COWI, Ny Ellebjerg station) Dozere, kraner, betonkanoner, asfaltudlægger og tromler. L wa = 103 db (Atkins/COWI, Ny Ellebjerg station) Lastbiler, svag acceleration, L wa = 101 db (Støjdatabogen, Lydteknisk Institut, november 1989) Ramning og nedvibrering af spuns eller master. L wa = 115 db (COWI) Nedramning af spuns med hydraulisk hammer. L wa = 128 db (COWI og Atkins/COWI, Ny Ellebjerg station) Af- eller pålæsning af skærver. L wa = 110 db (NIRAS) Ballastfordeler type USP L wa = 111 db (Plasser & Theurer, DK) Sporbygning med sporbygningstog SVM L wa = 110 db (Plasser & Theurer, DK) Sporjusteringsmaskine 08-32U. L wa = 102 db (Plasser & Theurer, DK) Sporstabiliseringsmaskine type DGS 62N. L wa = 98 db (Plasser & Theurer, DK) Borerig, nedboring af sekantpælevæg. L wa = 110 db (COWI og Atkins/COWI, Ny Ellebjerg station) Nedbrydning med hydraulisk saks eller betonhammer. L wa = 102 db (NIRAS)

15 16 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Vibrationer Vurdering af vibrationsudbredelse fra anlægsvirksomhed er forbundet med meget stor usikkerhed, specielt over større afstande. Dette er fordi undergrundens sammensætning og beskaffenhed er af overordentlig stor betydning for udbredelsen af vibrationer i jordskorpen. Endvidere er de enkelte bygningers kvalitet, konstruktionsvalg og fundering af meget stor betydning for de vibrationsgener, der opleves indendørs. De vejledende grænseværdier for vibrationer fra Miljøstyrelsens Orientering nr /6/ fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Grænseværdier for vibrationer Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet), Boliger i blandet bolig/erhvervsområde , Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde , Kontorer og undervisningslokaler ol., KB vægtet accelerationsniveau L aw i db Erhvervsbebyggelse 85 Foreslåede grænser for vibrationer, db re m/s 2. Vibrationsniveauerne gælder for det maksimale KBvægtede accelerationsniveau målt med tidsvægtning S /6/. Til forskel fra støjgener er det stort set umuligt at dæmpe vibrationsbelastningens udbredelse til de omkringboende, og eneste reelle mulighed er, at vibrationspåvirkningen må reduceres, hvilket kan give større problemer med at gennemføre byggeriet. Den mest dominerende kilde til vibrationsgener er ramning af kørestrømsmaster, spuns og pæle. Guldborgsund Kommune har for vibrationer vejledende fastsat, at de målte maksimalværdier ved de omliggende boligbebyggelser ikke må overstige 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Det skal bemærkes, at vibrationsniveauer på db regnes for netop mærkbare for de fleste mennesker. Grænseværdierne jf. tabel 3 gælder alene den genevirkning, de omkringboende kan have ved anlægsarbejder, og har intet at gøre med eventuel risiko for bygningsbeskadigelse, forårsaget af vibrationer. Som forebyggelse mod bygningsbeskadigelse foretages monitorering af vibrationsbelastningen på de mest udsatte bygninger under selve arbejdets udførelse. Ved sådanne vurderinger relateres normalt til anvisningerne i Din /16/. Væsentlige arbejdsprocesser i forhold til vibrationer Ramning af pæle, spuns og fundamenter til køreledningsmaster er de anlægsaktiviteter, hvor der er størst risiko for vibrationsgener. Ramningsaktiviteter vil ske ved de under støj nævnte arbejdsprocesser. Støv Ved ethvert anlægsarbejde vil der være potentielle kilder til luftforurening. Visse kilder kan kontrolleres, således at luftforureningen fra disse kan minimeres, mens man for andre kilder kan blive nødt til at acceptere en påvirkning af luftkvaliteten. Bygge- og anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Diffust støv består af støv i mange

16 17 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne kornstørrelser. Ved diffust støv forstås i denne sammenhæng emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen. Støv i form af partikler fra udstødningsgasser omtales under luftkvalitet. Det vurderes, at størstedelen af støvet har en partikelstørrelse, der gør, at det falder hurtigt til jorden, og derfor ikke vil spredes over lang afstand. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Luftkvalitet Forureningen med ultrafine partikler i byerne og nedfaldet af kvælstof i vores naturog havområder er blandt de mest aktuelle luftforureningsproblemer i Danmark. På globalt plan er det alvorligste problem udslippet af CO 2 (kuldioxid) og andre såkaldte "drivhusgasser", som kan medvirke til at opvarme hele kloden /17/. For anlægsarbejderne er der på baggrund af oplysninger om anlægsaktiviteter og omfang foretaget en vurdering af de mulige påvirkninger for luft og klima. Emissionerne som følge af energiforbrug kan relateres til en lang række parametre, hvoraf de primære i forbindelse med projektet vurderes at være: Kuldioxid (CO 2 ) Kvælstofoxider (NO x ) Partikler (PM 10 ) Udledningen af CO 2 har som nævnt primært betydning i relation til klimapåvirkninger, mens de øvrige parametre primært har relevans for det lokale og eventuelt det regionale miljø. NO x er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO 2. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO 2 er især et problem for personer med luftvejssygdomme, f.eks. astma og bronkitis. NO er langt mindre skadelig, men vil i atmosfæren omdannes til NO 2. De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er trafik og kraftværker. NO x virker som gødning for planter og medvirker til eutrofiering af både land- og vandmiljøer. Udledningen af NO x er derudover medvirkende til sur nedbør (syreregn), der kan påvirke vegetation og vandmiljø. Luftforurening med partikler mindre end 10 µm (PM 10 ) er sundhedsskadelig primært som årsag til luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. I de senere år er opmærksomheden blevet rettet mod størrelsesfordelingen af luftforureningspartikler, og meget tyder på, at specielt de fine partikler (mindre end 2,5 µm) er de mest skadelige for helbredet. Partikler mindre end 10 µm (PM 10 ) stammer fra ophvirvlet jordstøv, forbrænding og dannelse ved oxidering af bl.a. NO 2 og SO 2. Luftkvaliteten i Danmark Der er fastsat grænseværdier for NO 2, jf. Luftkvalitetsdirektivet 1999/30/EF /8/, der er implementeret i Danmark ved Bekendtgørelse nr /9/. I maj 2008 har EU vedtaget et nyt direktiv om Luftkvaliteten og renere luft i Europa /10/. Direktivet er en videreførelse af de eksisterende direktiver, som fastlægger grænseværdier, målværdier og tærskelværdier for forskellige stoffer. EU s grænseværdi for sundhedsbeskyttelse overfor NO 2 er 40 μg/m 3 som årligt gennemsnitsniveau med en timeværdi på 200 μg/m 3 (som dog må overskrides op til 18 gange pr. år), mens årsgrænseværdien for beskyttelse af plantevækst er 30 μg/m 3.

17 18 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Emissionen af NO x fra benzindrevne køretøjer er blevet reduceret efterhånden, som der er kommet katalysatorer på flere og flere biler. Generelt ligger niveauet for NO x langt under grænseværdierne i det åbne land og kun i de allerstørste byer i meget trafikerede områder ligger niveauerne tæt på eller over grænseværdierne /10/. EU s grænseværdi for partikler PM10 er som årsgennemsnit 40 μg/m 3 og som døgnmiddelværdi 50 μg/m 3. Døgnmiddelværdien må højst overskrides 35 gange om året. I det nye EU-direktiv /10/ er der opstillet en grænseværdi for PM 2,5 partikler, der skal overholdes inden Som for NO x er partikelforureningen knyttet til de større byer i gaderum. Luftkvaliteten i Danmark og de danske byer er i dag markant bedre, end den var for 20 år siden jf.19. Der iværksættes dog stadig tiltag for at forbedre luftkvaliteten yderligere. Der er udarbejdet en plan, der skal resultere i renere luft i byerne og mindre forurening fra blandt andet skibsfarten, brændeovne, trafik mv. /18/. Figur 1. Emissioner i Danmark Udviklingen i de danske udledninger af SO 2, NO x og bly (Pb) /18/. Luftforureningen i Danmark overvåges af DMU i forbindelse med det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (LMP). LMP består af 11 målestationer fordelt i de fire største danske byer (København, Århus, Aalborg og Odense) samt to målestationer placeret i baggrundsområder uden for byerne (Keldsnor og Lille Valby). Danmark har også et andet luftovervågningsprogram kaldet baggrundsovervågningsprogrammet (BOP), som primært fokuserer på luftkvaliteten i danske baggrundsområder. Placering af målestationer er vist i Figur 2. Der er ingen målestationer i nærheden af Sydbanen, men niveauet i området må formodes at ligge på niveau med baggrundskoncentrationen i Danmark.

18 19 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Figur 2. Målestationer for luftkvalitet Placering af målestationer for overvågning af luftkvalitet i Danmark /19/. Luften i bybaggrund, det vil sige i byområder mere end 50 m fra trafikeret gade, bruges normalt som det bedste mål for befolkningens eksponering for luftforurening. I Tabel 4 er opstillet en omtrentlig fordeling mellem bidraget fra danske og udenlandske kilder for hhv. luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader /18/. Tabel 4. Fordeling mellem danske og udenlandske kilder for luft Stof På landet Bybaggrund Langs gader Partikler (PM10) ca. 18 µg/m µg/ m µg/ m 3 Heraf fra DK % % % Heraf udland % % % Kvælstofdioxid (NO 2 ) Ca. 10 µg/ m 3 Ca. 20 µg/ m 3 Ca. 50 µg/ m 3 Heraf fra DK % % % Heraf udland % % % Omtrentlig fordeling mellem danske og udenlandske kilder for luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader /18/. Det ses af Tabel 4, at udenlandske kilder forårsager en meget stor del af partikelforureningen, selv langs trafikerede gader i byerne. Derimod skyldes op mod 86 % af NO 2 forureningen nationale kilder. Det ses også, at det er langs de trafikerede gader, at de højeste værdier forekommer. For partikler skal det endvidere fremhæves, at en stor del af bidraget langs trafikerede gader udgøres af ophvirvlet støv, mens partikler fra udstødningen udgør et mindre bidrag. Omvendt peger en lang række studier på, at det er de fine

19 20 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne partikler PM 2,5, fra kemisk/fysisk omdannelse af emissioner fra udlandet og ultrafine partikler PM 0,1 fra udstødningen, der giver anledning til sundhedseffekterne. Søjlediagrammet i Figur 3 viser forskellen på partikelindhold på landet, i bybaggrund og i en stærkt trafikeret gade. Det røde bidrag fra trafik i en stærkt trafikeret gade er et eksempel på den lokale påvirkning. Det blå bidrag fra fjerntransporterede partikler og det naturlige baggrundsniveau udgør den regionale påvirkning. En stor del af de fjerntransporterede partikler er menneskeskabte i forbindelse med industri, elektricitetsproduktion, fyringsanlæg, skibsfart og markafbrænding. Kun en meget lille del af partiklerne skønnes at komme fra danske kilder /19/ Figur 3. Partikler Kilder til partikler (PM 10 )på landet, i bybaggrund og i en stærkt trafikeret gade /19/. Krav til emissioner fra biler og entreprenørmaskiner I Danmark er det EU's Euronormer, der fastsætter emissionsgrænser til biler, lastbiler, busser mv. Euronormer blev første gang indført i Normerne er implementeret i dansk lov via Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr nr /12/. Grænseværdierne indføres gradvist. som det fremgår af Figur 4 for tunge køretøjer. Grænseværdierne betyder, at der ikke må markedsføres køretøjer, som ikke opfylder emissionsnormerne. Med Euro IV er der sket en kraftig skærpelse af emissionsgrænsen for partikler, hvilket i praksis betyder, at motorerne bliver monteret med partikelfilter. Euro V og VI skærper kravene til NOx, og det forventes, at katalysator bliver nødvendig. Man har koblet grænseværdier for partikler og kvælstofoxider sammen, fordi man ofte kan regulere dem samtidigt ved teknologiske tiltag.

20 21 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Figur 4. EU-normer for tunge køretøjer EU s EUROnormer for udledningen af partikler og kvælstofoxider fra nye, tunge køretøjer. Tabellen viser årene for deres ikrafttræden /21/. Nyeste EU-normer for dieseldrevne person- og varebiler betyder, at partikelfiltre vil være obligatoriske på nye biler fra hhv (personbiler) og 2012 (varebiler). Emissioner fra entreprenørmateriel, som anvendes til bygge- og anlægsprojekter, er reguleret via Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile, ikke vejgående maskiner nr /13/. Denne dækker blandt andet emission fra dieseldrevne gravemaskiner, dozere, hjullæsere, kompressorer og mobilkraner. Bekendtgørelsen lister en række emissionsgrænser, som indføres trinvis. Der sker en kraftig skærpelse af kravene for partikelemission fra , hvilket i praksis vil betyde montering af partikelfilter eller "kombifilter" (katalysator og partikelfilter i samme enhed). Fra 2012 skærpes kravene til udledning af NOx med en faktor 10, hvilket i praksis vil betyde montering af katalysator. Vurderinger af luftkvaliteten Kvantificering af luftforureningen samt spredningsberegninger er fravalgt, da de ikke vurderes at kunne bidrage til en yderligere forståelse af luftforureningens betydning. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke foregår anlægsaktiviteter i områder, hvor der kan forventes baggrundskoncentrationer, der ligger tæt på grænseværdierne. Følgende kilder vil bidrage til luftforurening i anlægsfasen: Emissioner fra lastbiler som transporterer materialer (jord, grus, skærver etc.) til og fra byggepladserne. Emissioner fra gravemaskiner og andet entreprenørmateriel på byggepladserne. Tomgangskørsel med lastbiler på byggepladserne. Indirekte emission som følge af energiforbrug. Indirekte emission som følge af materialeforbrug.

21 22 Miljøgener i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Effekten af den direkte emission fra lastbiler og entreprenørmaskiner (NO x og partikler) vil primært være lokal i området i umiddelbar nærhed til arbejdsstedet. Den indirekte emission, som følge af elforbrug, kommer fra et kraftværk, som i Danmark primært producerer strøm på basis af kul. Forureningen herfra vil primært være af regional art. De primære forurenende stoffer er NO x og SO 2. Den indirekte emission ved materialeforbrug er den påvirkning, som er bundet i de materialer, som anvendes. Dvs. energiforbrug ved fremstilling mv. I supplement hertil vil der både fra kraftproduktion og fra lastbil- og maskinkørsel komme et CO 2 -bidrag som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, hvilket primært vil have indflydelse på det globale klima. De indirekte emissioner og CO 2 er af relativ lille betydning og vil ikke have betydning for nærområdet og medtages derfor ikke i denne vurdering. Væsentlige arbejdsprocesser Anlægsarbejderne vil omfatte etablering af spor og anlægsarbejder i form af ændring af underføringer og overføringer for veje, stier og vandløb samt etablering af støttemure, perroner, faunapassager mv. Desuden vil der forekomme oplagspladser langs banen, hvor af- og pålæsning af materialer vil foregå. Arbejdsprocesserne er beskrevet mere detaljeret under Støj væsentlige arbejdsprocesser.

22 23 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Støj De støjmæssige konsekvenser ved opgradering og udbygning af Sydbanen beskrives ved hjælp af udvalgte beregninger af støjkonturer. De beskrevne delprocesser foregår ikke samtidigt samme sted, men i et sekventielt forløb, med de deraf afledte støjbelastninger. Dog kan oplagsaktiviteter foregå samtidig med de øvrige delprocesser. Støjscenarier Arbejdsprocesserne langs Sydbanen kan opdeles i følgende scenarier, som vurderes at være de potentielt mest støjende forhold, der forekommer i anlægsfasen: Jordarbejder Sporbygning Nedrivningsarbejder Nedramningsaktiviteter Oplagsaktiviteter Jordarbejder Scenariet ved jordarbejderne vurderes at foregå ved samtidig drift af to gravemaskiner/gummihjulslæssere og tre lastbiler. Disse fem maskiner giver et samlet lydeffektniveau på L wa = 109 db. Sporbygning Scenariet med sporbygning indeholder som mest støjende aktivitet støj fra sporbygningstog (L wa = 110 db). Kilden er mht. støjudbredelse sammenlignelig med jordarbejder. Nedrivningsaktiviteter Scenariet med nedrivningsaktiviteter indeholder som mest støjende aktivitet støj fra hydraulisk saks eller betonhammer (L wa = 102 db). Dertil kommer støj fra samtidig drift af en gravemaskine/gummihjulslæsser og to lastbiler (L wa = 106 db). Disse fire støjkilder giver et samlet lydeffektniveau på L wa = 108 db. Såfremt man vælger at nedrive eksisterende bygværk ved sprængning vil støjniveauet være meget højt men af meget kort varighed. Nedramningsaktiviteter Scenariet med nedramningsaktiviteter opdeles i nedramning (spuns) med hydraulisk hammer (L wa = 128 db) og nedvibrering (også af spuns) eller nedramning af køreledningsmaster e.l. (L wa = 115 db). Oplagsaktiviteter Scenariet med oplagsaktiviteter (byggepladser) vurderes at foregå ved samtidig drift af to gravemaskiner/gummihjulslæssere, tre lastbiler og af- eller pålæsning af skærver i 25% af tiden (sidstnævnte svarer til 2 timer med støj fra af- eller pålæsning over en arbejdsdag på 8 timer). Disse seks støjkilder giver et samlet (ækvivalent) lydeffektniveau på L wa = 110 db. Varighed og forekomst Spor Ved etablering af spor vil scenarierne jordarbejder og sporarbejder kunne forekomme på hele strækningen. Spor etableres successivt fra den ene ende af strækningen til den anden. Aktiviteten vil være af længere varighed, men den enkelte arbejdsproces er ofte af kortere varighed, og der kan være kortere eller

23 24 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen længere varende pauser imellem at de forskellige arbejdsprocesser udføres på den enkelte delstrækning. Jordarbejderne vil typisk have en varighed af 1-2 måneder, mens de øvrige arbejdsprocesser vil være af kort varighed typisk få dage bortset fra ramning af fundamenter til køreledningsmaster, der typisk tager få timer pr. mast. Konstruktioner Typen og varigheden af de støjende arbejdsprocesser, der potentielt kan forekomme ved ændring af konstruktioner, vil afhænge af, hvorledes konstruktionen skal ændres jf. Tabel 5. Tabel 5. Støjende arbejdsprocesser i forbindelse med konstruktioner Jordarbejder Nedrivning Nedramning Vej og bro lukkes 1 måned Partiel nedrivning. Kortere varighed, typisk få dage. - Bro forlænges 5-7 måneder Partiel nedrivning. Kortere varighed, typisk få dage. 1 uge Ny bro 6-8 måneder Hele konstruktionen. Nogen varighed, typisk 1 uge. - Montering af konsoller 2 uger - - Perroner 1-2 uger - - Type og varighed af støjende arbejdsprocesser. Støj i forbindelse med konstruktioner vil kun forekomme på de steder af strækningen, hvor der skal foretages ændring af konstruktioner. I fagnotatet Anlægsbeskrivelse /23/ findes oversigter over de ændringer af konstruktioner, der forventes foretaget ved opgradering og udbygning af Sydbanen.

24 25 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Fokusområder I tættere bebyggede områder, hvor flere beboere kan blive påvirket af støjbelastningen, er der oftest større fokus på støjbelastningen end i de åbne strækninger i landzone. Derfor er der for støj udvalgt fem fokusområder. I Tabel 6 er anført hvilke anlægsarbejder, der vil forekomme indenfor det enkelte fokusområde. Tabel 6. Anlægsarbejder i fokusområder Spor Konstruktioner Oplagspladser Nr. Alslev st Ja Perroner ombygges. Ja Eskilstrup st Ja Perroner ombygges. Ja Bangsebro st Ja Mindre enkelt spuns st m støttemur st m støttemur st m støttemur st Ny bro over Tingsted Å Nykøbing F. st Ja Perron modificeres. Ny bro for Østerbrogade. Broer over sti og Prinsholmvej forlænges. 235 m støttemur st Nej Ja Kjærstrup Hovedgaard st Ja Bro over Kærstrupvej forlænges. Kærstrup roebane nedlægges. Nej Fokusområder med tættere bebyggelse og hvilke anlægsarbejder, der kan bidrage til støjpåvirkning. Pga. arealbehov, vibrationer, eldriftservitut eller magnetfelter eksproprieres i Grundløsning 1 og 2 henholdsvis 38 og 50 beboelsesejendomme, således at de fremover ikke må benyttes til beboelse. Hvis det efter en nærmere vurdering viser sig mest hensigtsmæssigt at nedrive nogle af de eksproprierede ejendomme, vil der forekomme støj i forbindelse med nedrivning. Følgende tre oplagspladser af støjmæssig interesse forventes benyttet i forbindelse med sporarbejdet; Nr. Alslev Station st Eskilstrup Station st Nykøbing F. Station st Oplagspladserne må forventes anvendt gennem hele anlægsperioden. Af hensyn til at kunne foretage konsekvensvurderinger af fugle for Natura områder foretages relevante støjberegninger indenfor følgende strækninger: Natura 2000-område ved Guldborgsund st Natura 2000-område ved Maribosøerne st

25 26 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Støjkonsekvenser I de følgende afsnit er vist beregnede støjkonturer for de mest betydende aktiviteter i en række positioner indenfor interesse-områderne. Støjkonturerne skal ses som et øjebliksbillede, for netop den situation, hvor maskinerne arbejder på den angivne position. Øjebliksbilledet kan således anvendes til at vurdere, om der er risiko for, om boliger i nærheden af anlægsarbejderne bliver belastet med et støjniveau højere end de foreskrevne grænseværdier. Som støjdata for de enkelte beregninger er anvendt kildestyrkerne anført i afsnittet Støjscenarier. Det åbne land Til at vurdere støjbelastningen i det åbne land er der i Tabel 7 angivet sammenhængen mellem afstand fra støjkilden og den beregnede støjbelastning for de valgte støjscenarier. Støjbelastningen er beregnet under forudsætning af, at der ikke forekommer skærmning eller refleksion fra terræn eller bygninger, samt at terrænet mellem kilde og modtager er fladt og akustisk blødt. Tabel 7. Støjbelastning i det åbne land Afstand fra kilde Jordarbejder / Sporbygning Nedramning/ Nedvibrering Nedrivningsarbejder Oplagsaktiviteter m db(a) db(a) db(a) db(a) / / / / / / / / / / / / / / Beregnet støjbelastning uden skærmning fra de valgte støjscenarier ved forskellige afstande fra kilden. Beregnet ved frit felt og over akustisk porøst terræn. Om den enkelte bolig kan forventes støjbelastet i anlægsfasen, vil på nuværende stadie i projektet være et subjektivt skøn. Set i forhold til grænseværdierne henholdsvis 70/40 db ved boliger i henholdsvis dagperioden og aften-/natperioden er de afstande, indenfor hvilke disse grænseværdier netop overholdes, angivet i Tabel 8. Tabel 8. Ca afstande for overholdelse af de forudsatte grænseværdier Jordarbejder/ Sporbygning m Nedrivningsarbejder m Nedramning/ Nedvibrering m Oplagsaktiviteter m Ca. afstand hvor støjbelastning overstiger 70 db (dagperiode). Ca. afstand hvor støjbelastning overstiger 40 db (aftenperiode samt søndag) / / Beregnet afstand fra en given støjkilde til overholdelse af de forudsatte støjgrænser for de valgte støjscenarier, beregnet ved frit felt og over akustisk porøst terræn.

26 27 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Støjudredelsen fra støjkilderne jf. tabel 8 er vist i en grafisk præsentation i Figur 5 Figur 5. Støjudbredelse fra typiske støjscenarier ifm. anlægsarbejder Støjudbredelse som funktion af afstand for de valgte støjscenarier. Som beskrevet i afsnittet Metode for undersøgelserne, Beregningsmetode er støjbelastningen ikke tillagt genetillæg for støjens eventuelle indhold af tydeligt hørbare toner eller impulser. Fokusområder Nogle af anlægsaktiviteterne i fokusområderne som f.eks. jordarbejder og sporbygning vil foregå gennem hele fokusområdet. Men da aktiviteterne vil foregå sekventielt, er der på baggrund af fagnotat Anlægsbeskrivelse /23/ samt gennemgang af kortmateriale udvalgt de lokaliteter, hvor de mest støjende aktiviteter vil berøre flest boliger. Nr. Alslev st I den nordlige del af Nr. Alslev repræsenteres støjniveauet for jordarbejder og sporbygning ved sporbygningsaktiviteter ved Ravnsevej i st jf. Figur 6, hvor en ejendom skal nedrives. Støjniveauet ved nedrivning er vist i Figur 7. I området omkring Nr. Alslev Station vil støjniveauet for oplagsaktiviteter jf. Figur 8 repræsentere oplagsaktiviteter på stationsområdet samt jordarbejder og sporbygning, mens støjniveauet ved nedramning af køreledningsmaster er vist i Figur 9.

27 28 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 6. Sporbygning ved Ravnsevej Støj fra enten jordarbejder eller sporbygningsaktiviteter ved Ravnsevej st Figur 7. Nedrivning ved Ravnsevej Støj fra nedrivningsaktiviteter ved Ravnsevej st

28 29 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 8. Oplagsaktiviteter på Nr. Alslev Station Støj fra enten oplagsaktiviteter, jordarbejder eller sporbygning ved Nr. Alslev Station st Figur 9. Nedramning af køreledningsmaster ved Nr. Alslev Station Støj fra nedramning af køreledningsmaster ved Nr. Alslev Station.

29 30 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen De boliger, der ligger i første række ud mod Sydbanen, kan blive påvirket med et støjniveau over 70 db ved jordarbejder og sporbygning afhængig af aktiviteternes tilrettelæggelse og intensitet. Ved nedrivning af ejendom på Ravnsevej forventes ingen boliger påvirket med et støjniveau over 70 db. Ved nedramning af køreledningsmaster kan flere boliger blive belastet med et støjniveau over 70 db. Det vil blive overvejet, om forboring kan anvendes i visse situationer for at reducere støjbelastningen. I fokusområdet må det påregnes, at de undersøgte anlægsaktiviteter, såfremt de udføres i aften-/nat perioden, vil medføre et støjniveau ved flere boliger på over 40 db. Eskilstrup st I området omkring Eskilstrup Station vil støjniveauet for oplagsaktiviteter jf. Figur 10 repræsentere oplagsaktiviteter på stationsområdet samt jordarbejder og sporbygning, mens støjniveauet ved nedramning af køreledningsmaster er vist i Figur 11. Figur 10. Oplagsarbejder ved Eskilstrup Station Støj fra enten oplagsaktiviteter, jordarbejder eller sporbygning ved Eskilstrup Station st

30 31 Miljøgener i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 11. Nedramning af køreledningsmaster ved Eskilstrup Station Støj fra nedramning af køreledningsmaster nær Eskilstrup Station st Ved oplagsaktiviteter, jordarbejder og sporbygning jf. Figur 10 forventes ingen boliger belastet med et støjniveau på over 70 db. Ved nedramning af køreledningsmaster kan enkelte boliger blive belastet med et støjniveau over 70 db. Det vil blive overvejet, om forboring kan anvendes i visse situationer for at reducere støjbelastningen. I fokusområdet må det påregnes, at diverse anlægsaktiviteter, såfremt de udføres i aften-/nat perioden, vil medføre et støjniveau ved flere boliger på over 40 db. Bangsebro st Gennem Bangsebro er støjniveauet for jordarbejder og sporbygning beregnet ved tre forskellige lokaliteter jf. Figur 12, Figur 13 og Figur 14, mens støjniveauet for nedramning eller nedvibrering af støttemur, spuns eller fundament for køreledningsmaster er beregnet ved en lokalitet i den sydlige del af Bangsebro jf. Figur 15 og Figur 16. Ved Tingsted Å er støjniveauet beregnet for nedramning eller nedvibrering af støttemur eller fundament for køreledningsmaster jf. figur 15 og 16.

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Maileg ApS - Trehuse

Maileg ApS - Trehuse Jørgen Friis Poulsen a/s 31.10.2011 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af jek Maileg ApS - Trehuse Beregning af ekstern støj fra personbiler og lastbiler ved Maileg ApS beliggende Trehuse i Herning. NIRAS

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-023-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Læs mere

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen. Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 1 Dokument nr.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer Plan og Miljø Forskrift for støj og vibrationer Forskrift for støj og vibrationer Formål Formålet med denne forskrift er, at forebygge og begrænse gener fra støj og vibrationer i Frederikssund Kommune,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Støjgener i anlægsfasen. Ringsted-Femern Banen

Støjgener i anlægsfasen. Ringsted-Femern Banen Støjgener i anlægsfasen Ringsted-Femern Banen November 2014 3 Indhold 4 Indhold Indledning 5 Ikke-teknisk resumé 7 Metode for støjberegninger 17 30 Afværgeforanstaltninger 67 0-alternativet 68 Oversigt

Læs mere

Støj, vibrationer og trafikale gener. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Støj, vibrationer og trafikale gener. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov trafikale gener - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 22.02.2013 Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Claus Larsen og Helge bay, ATKINS

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Vejdirektoratet Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Støj og vibrationer i anlægsfasen Udkast Oktober 2012 Vejdirektoratet Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Støj - onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215240409

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Forskrift midlertidige støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejde

Forskrift midlertidige støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejde Forskrift midlertidige støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejde Rute 21, Foto fra 29. april 2013. (Foto: Peter Haugaard) Denne forskrift betyder at, man ikke længere skal

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Forskrift for miljøhensyn ved bygge- og anlægsaktiviteter i Herlev Kommune

Forskrift for miljøhensyn ved bygge- og anlægsaktiviteter i Herlev Kommune Forskrift for miljøhensyn ved bygge- og anlægsaktiviteter i Herlev Kommune - 1 - Denne forskrift fastsætter regler for støj, støv og vibrationer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde og nedrivningsarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263. NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012

VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012 VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012 VVM Myndighed Naturstyrelsen Roskilde Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Jord og jordforurening - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Jord og jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening samt ressourceforbrug i projekt Femern

Læs mere

Heldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010:

Heldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Renovering af multibane herunder udlægning af nyt underlag i form af kunstgræsbelægning.

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark Teknisk Notat Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed Udført for Banedanmark TC-100724 Sagsnr.: I100628 Side 1 af 5 30. oktober 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat COWI A/S Beregning af støj fra havneaktiviteter Fåborg havn Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Teknisk notat Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Planforhold

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Ene Pagh Bugge Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510 Odense Kommune Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Færgestøj Orienterende støjberegninger Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Ikke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar

Ikke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Hovedstaden Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding.

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Natur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Natur Indhold Forord Dette fagnotat omhandler natur i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet

Læs mere

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE PRÆSENTATION AF PROJEKTET BORGERMØDE I AALBORG 18. AUGUST 2011 VELKOMST Rådmand Mariann Nørgaard Aalborg Kommune INTRODUKTION Planlægningschef Ole Kirk Vejdirektoratet TIDLIGERE

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Notat A. Enggaard A/S ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Miljømæssig påvirkning af P-hus 1. maj 2017 Projekt nr. 226589 Dokument nr. 1223589644 Version 1 Udarbejdet af CVI/EJH Kontrolleret af JEK/MIK Godkendt

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

Affald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Affald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Affald, ressourcer og råstoffer - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 20. september 2013

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Udvidelse af Hanstholm Havn

Udvidelse af Hanstholm Havn Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 23 Støj og vibrationer Oktober 2012 Udgivelsesdato : 26. oktober 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Bo Søndergaard Kontrolleret : Niels

Læs mere

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter VVM-screening af Solfangeranlæg i Mou Dato: 05-06-2012 Sagsnr.: 2012-24099 Dok.nr.: 2012-177531 Init: BKR VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier,

Læs mere

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse F0101 Glostrup - Høje Taastrup Fornyelse af Høje Et spor ad gangen mellem Glostrup og Høje Taastrup spærres i de 10 døgn. Spsk 11a, 12a, 15 & 16 udveksles sammen med

Læs mere

BRIDGEWALKING PÅ DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO

BRIDGEWALKING PÅ DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO Til Fredericia Kommune Dokumenttype Rapport Dato September 2015 Miljømåling ekstern støj Kortlægning af støj fra Bridgewalking BRIDGEWALKING PÅ DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO MILJØMÅLING EKSTERN STØJ Miljømåling

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere