Banedanmark. Juli 2015 BRO NR LANGVAD Å. FORSTÆRKNING. PLANFORHOLD OG KONSEKVENS VURDERING FOR MILJØ OG AFVANDING.

Transkript

1 Juli 2015 BRO NR LANGVAD Å. FORSTÆRKNING. PLANFORHOLD OG KONSEKVENS VURDERING FOR MILJØ OG AFVANDING.

2 PROJEKT for miljø og afvanding. Projekt nr Version 1 Version 3 Dokument nr Version 3 Udarbejdet af HPE/CMR Kontrolleret af BJP Godkendt af BJP NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: hpe@niras.dk

3 1 Indledning Planforhold Vandløbsregulativ Vandplan Fiskebestand og udsætninger Naturbeskyttelse og NATURA Fredning Jordforurening Grundvand Projektbeskrivelse Forstærkning af bro Sikring af passage for fisk og smådyr Konsekvensvurdering Afvanding - modelopsætning og datagrundlag Vandføringsmålinger og -statistik Vandløbets skikkelse og modstand Scenarieberegninger Resultater scenarieberegninger Effekt af jernbaneforstærkning Effekt af stenbanke nedstrøms ved udlægning af sten st Statistiske sommervandføringer ved jernbanebroen Opstrøms effekter af spunsvæg Miljø Fisk og smådyr i vandløbet beskyttede områder NATURA Naturbeskyttelse og fredning Jordforurening Grundvand Lodsejerfortegnelse Økonomi og tidsplan

4 Bilag: 1 Længdeprofil for strækningen omkring jernbanebroen med angivelse af opmålte bundkote (2010) og regulativmæssig bundkote. 2 Vandstand ved sommer middel vandføring 3 Vandstand ved vinter middel vandføring 4 Vandstand ved median maksimum vandføring 5 Vandstand ved 10 års maksimum vandføring 6 Terrænforhold omkring Langvad Å bro st Oversigtsplan arbejdsområde 2

5 1 INDLEDNING har udarbejdet et projekt for renovering af Jernbanebroen over Langvad Å syd for Gøderup, hvor jernbanen krydser vandløbet ved st i henhold til vandløbsregulativet, fig Den eksisterende betonstøbning i bunden af broen udskiftes, og der støbes en ny skal i brohvælvningen. Det er nødvendigt at overpumpe vandet i åen, mens arbejdet udføres. I forbindelse med forstærkningen af broen udlignes et styrt i udløbssiden af broen ved udlægning af en stenbanke, så der sikres passage for fisk og smådyr. Notatet her indeholder en kort beskrivelse af projektet og konsekvenserne i forhold til afvanding og miljø som baggrund for myndighedsbehandlingen. Fig. 1.1 Jernbanebro nr over Langvad Å st i henhold til vandløbsregulativet. Fra Danmarks Arealinformation. Mål ca. 1: PLANFORHOLD 2.1 Vandløbsregulativ Langvad Å er et offentligt vandløb, der på den berørte strækning administreres af Lejre Kommune i henhold til regulativ af april I forbindelse med kontrol af vandløbets dimensioner i forhold til kravene i regulativet er der foretaget en kontrolopmåling af strækningen fra st i 2007, mens strækningen nedstrøms st er opmålt i Generelt viser opmålingen at vandløbets bundbredde ikke afviger væsentligt i forhold til kravene i regulativet, mens bundkoten generelt ligger cm dybere end krævet. 3

6 2.2 Vandplan I Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2. Vanddistrikt Sjælland er Langvad Å udpeget som et naturligt vandløb med krav om god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5. Faunaklassen i vandløb bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1 er der kun meget tolerante smådyr tilstede. Det kan være dansemyggelarver, som er rødfarvede af hæmoglobin, der sætter dem i stand til at optage ilt selv ved meget lave koncentrationer eller i ekstreme tilfælde larver af rottefluen, som har et ånderør op gennem vandoverfladen og således kan overleve under helt iltfri forhold. Ved faunaklasse 7 er der en varieret fauna med mange arter af slørvinge- og døgnflue- og vårfluelarver, som stiller store krav til iltkoncentrationen og de fysiske forhold i vandløbet. Klasse 7 kan findes i vandløb, som stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Der er placeret en DVFI målestation (ROS720) umiddelbart nedstrøms passagen af jernbanen. Opstrøms jernbanen er nærmeste station ca. 1,6 km opstrøms jernbanen(ros9038). Målestationernes placering er vist i fig ROS9038 er kun blevet undersøgt en enkelt gang (2011). Vandløbet blev ved den lejlighed vurderet til DVFI klasse 4. ROS720 nedstrøms jernbanen opnåede faunaklasse 5 i Alle tidligere målinger har vist faunaklasse 4, se fig Fig. 2.1 Udviklingen i DVFI på st. ROS720 i Langvad Å nedstrøms jernbanen. 4

7 Fig. 2.2 Langvad Å, inkl. tilløb omkring passagen af jernbanen. DVFI målestationer (Blå/Lilla cirkler). Beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (Blå stiplet streg: Beskyttet vandløb; Blå skravering: Sø; Brun skravering: Mose; Grøn skravering: Eng; Orange skravering: Overdrev). Kilde: Danmarks Miljøportal. Med henblik på at sikre opfyldelse af miljømålene er der i Vandplanen opstillet et indsatsprogram. Jernbanebroen er i indsatsprogrammet udpeget som spærring, idet der i udløbssiden af betonstøbningen under broen findes et mindre styrt, se foto 2.1 og 2.2. Ved små afstrømninger i sommerperioden er vandspejlsforskellen over styrtet omkring 10 cm, og styrtet udgør dermed en spærring for fisk og smådyr. 5

8 Foto 2.1 Udløbet af broen under jernbanen set nedstrøms. Styrtet kan anes forrest i fotoet. Foto 2.2 Styrtet i udløbssiden af jernbanebroen set i opstrøms retning. 6

9 2.3 Fiskebestand og udsætninger Roskilde Amt foretog undersøgelser af fiskebestanden umiddelbart nedstrøms jernbanen 4 gange i perioden Ved de 2 første undersøgelser er der begge gange fanget 1 ørred, mens bestanden i øvrigt bestod af nipigget hundestejle, skalle, aborre og gedde. Længere nedstrøms i Langvad Å er der fanget ål. Det er bemærkelsesværdigt, at denne art ikke er fanget ved stationen umiddelbart nedstrøms jernbanen. I Plan for fiskepleje i vandløb til Roskilde Fjord. Distrikt 3 - vandsystem anføres det om Langvad Å: Den øverste del af Kornerup å fra Gadstrup og ned til området ved Langvad Bro benævnes Langvad Å. Denne strækning er præget af ringe faldforhold, og bunden er overvejende sandet og stedvis blød. Kun ved Ramsø Søgård, ca. 200 m nedstrøms st.1, blev der fundet en strækning med stenet-gruset bund. Dette skyldes, at strækningen her er restaureret for mange år siden. Vandet er dog lettere uklart her som følge af alger i vandet. Algerne stammer formodentlig fra de opstrøms liggende søer, der har afløb til åen. Fiskebestanden på hele strækningen er da også søagtig, idet der blev fanget mange aborrer og skaller samt enkelte mindre gedder. Der blev kun fanget en enkelt ørred på de i alt 3 undersøgte stationer, men det var til gengæld en flot bækørred på 40 cm. Udsætning af fisk kan alene anbefales på den restaurerede strækning ved Ramsø Søgård. Her udsættes: 250 stk. ½- års. Tilløbene til Langvad Å opstrøms jernbanen, Syvbækken, Gøderuprenden og Skelbækken, er ikke undersøgt af Roskilde Amt eller i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplanen. 2.4 Naturbeskyttelse og NATURA2000 Vandløbet er på alle projektstrækninger omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ca. 50 meter opstrøms jernbanen er de vandløbsnære arealer udpeget som 3 beskyttet mose. På sydsiden af åen ligger en serie vandboringer, der er en del af Ramsø Kildeplads. Området omkring disse boringer er ikke beskyttet af NBL 3. Opstrøms tilløbet af Syvbækken er arealerne på sydsiden af Langvad Å udpeget til 3 beskyttet mose, overdrev og sø, se fig Umiddelbart nedstrøms jernbanen er arealerne på både syd- og nordsiden udpeget som hhv. 3 beskyttet mose, overdrev og sø. Langvad Å er omfattet af åbeskyttelseslinje. Skovbevoksningen omkring banen og på arealerne syd for vandløbet umiddelbart nedstrøms jernbanebroen er udpeget som fredskov. 7

10 Langvad Å er en del af EF-fuglebeskyttelsesområdet nr. 104 Ramsø Mose, der omfatter et areal på ca. 216 ha og strækker sig 5 km fra Gadstrup i øst til Kumlehuse i vest i et bælte på op til ½ km s bredde. Udpegningsgrundlaget er sortterne, der er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I. I NATURA2000 handleplanen fra 2012 angives det, at Ramsødalen er den sidste faste ynglelokalitet for sortterne i Østdanmark. Sortternen ses fortsat regelmæssigt i området, men er nu næsten forsvundet som ynglefugl, med seneste sikre yngleforekomst i Øster Syv Mose i 2004 og et muligt yngleforsøg sammes sted i Der er desuden registreret ynglende rørhøg i området, men da denne forekomst er af nyere dato, er den ikke tilføjet i udpegningsgrundlaget. I Natura 2000 basisanalysen udarbejdet af Roskilde Amt 2006 anføres det, at området er levested for en stor bestand af spidssnudet frø, ligesom butsnudet frø og skrubtudse findes udbredt. Spidssnudet frø er omfattet af beskyttelse i henhold til Habitatdirektivets bilag IV. Der er ved fiskeundersøgelserne i Langvad Å og tilløbene opstrøms jernbanen ikke fundet arter omfattet af beskyttelse efter Habitatdirektivet. Langvad Å udmunder i Natura 2000 område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. 2.5 Fredning Projektområdet er fredet i henhold til Naturklagenævnets afgørelse af 30. august 2004 om fredning af Ramsødalen i Ramsø og Lejre Kommuner, Roskilde Amt. (sag nr / ). Formålet med fredningen er at: bevare og forbedre Ramsødalen som levested for et naturligt, rigt og varieret dyre- og planteliv. bevare og forbedre de landskabelige værdier, herunder det frie udsyn over og i tunneldalen. åbne mulighed for naturpleje og naturgenopretning, herunder genskabelse af Ramsødalen. sikre offentligheden adgang til Ramsødalen i et omfang, der er foreneligt med fredningens formål. 8

11 2.6 Jordforurening Der er ikke kendte jordforureninger i området, og der er ikke udpeget potentielle risikoområder i forhold til jordforurening. 2.7 Grundvand Projektområdet ligger indenfor kildeplads Ramsø ejet af HOFOR i et område med særlige drikkevandsinteresser. 3 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Forstærkning af bro Den eksisterende bro er udført som en buekonstruktion i teglstensmurværk, funderet på granit kvadersten, der er muret op. Bag dette er der 4 á 5 (ca. 1,3 1,6 m) fyld af håndsten. Fløjvægge er udført i granitkvadersten, der er muret op. Konstruktionen er understøttet på et pæleværk af træ. I vandgangssnittet og ned til bunden, hvor tømmerkonstruktionen er synlig, er der udført en betonbanket. Figur 3.1. Længdesnit i eksisterende bro. Uddrag af tegning fra

12 Langs broens indvendige sydside er der monteret en gangbro af træplanker ca. 1 m bred, der hviler af på hyldeknægte af stål, der er boltet ind i granitunderstøtningerne. Gangbroen vedligeholdes af Københavns Vandforsyning jf. generaleftersyn (nu HOFOR). Broen er oprindeligt projekteret med ét spor, en bredde på 87 og en lysning på 10. Den er sandsynligvis etableret umiddelbart efter 1854 og udvidet i 1899, hvor dæmningen er ændret til 2 spor. Ved besigtigelsen juni 2014 blev bredden opmålt til ca. 28,4 m og lysning til 3,2 m samt en højde af dæmningen på ca. 6 m over broens hvælving. Broens fundament består dybest af 7 rækker pæle på tværs ad åen, diameter 8-9 ( mm) formentlig naturligt runde, afbarkede træer, rammede med topenden nedad; pælelængden fremgår ikke. Pælene har en indbyrdes centerafstand på langs (og tværs) omkring 3 (942 mm). Pælene forbindes på langs af tømmerdragere på 8 x 8 (209 x 209 mm). Over disse er der på tværs 7 x 7 (183 x 183 mm) tømmerbjælker med en indbyrdes afstand på 2 (628 mm), hvoraf hver anden kun er over de 3 ydre pælerækker under selve stenfundamentet, mens hver anden føres hele vejen på tværs af åen. For den oprindelige del af broen ses der i alt 22 tværbjælker svarende til en gennemsnitlig indbyrdes afstand på 1,27 m. På tværbjælkerne var der oprindeligt et dæk af langsgående 3 (78 mm) tykke planker, på hvilket broens kvaderstensvægge og den bagfyld af løse håndsten er bygget. Over plankerne var der i selve å-løbet 500 mm jord eller måske beton som observeret under kvaderstenene. Den anførte tømmerkonstruktion er fortsat på 2 rækker pæle ud under fløjmurene. Hele tømmerkonstruktionen er endvidere omgivet af en 3 (78 mm) plankespunsvæg med forstærket kant (hammer) i å-bundens niveau til sikring mod understrømning og materialetransport. Formentlig i indenfor de seneste 50 år og formentlig for at sænke vandstanden for bedre afvanding af tilstødende landbrugsjord er jorden/betonen og plankedækket samt den øvre del af spunsvæggen i selve å-løbet fjernet. For i hvert fald den østlige del af broen er tykkelsen af tværbjælkerne også beskåret. Således er nr. 2 (øst) kun 0,07 m tyk, mens nr. 19 (vest) har fuld tykkelse. Der er støbt beton mellem de tværgående bjælker, og der er for foden af kvaderstensvæggene støbt en hvælvet betonbanket i en gennemsnitlig højde og bredde på 0,6 m altså som den oprindelige jord/beton-fyld og plankedæk tilsammen. Ved den vestligste tværbjælke (nr. 22) er der i å-bunden endvidere en 0,08 á 0,11 m bredde 0,05 m op ragende betonkant. 10

13 På baggrund af det seneste særeftersyn i 2010, samt ud fra besigtigelsen i juni 2014, kan der sammenfattes følgende: Mursten i hvælving er mange steder forvitret og mangler i en dybde svarende til en til to murskifter. Nedbrydningen skyldes sandsynligvis gennemsivning af vand, som dog ikke er tydelig i nuværende situation. Fugt og vand kan fører vandopløselige mursalte frem til fordampning og udkrystallisering i murbuens overflade/underside. Der er sket en sprængning af fuger og teglsten på grund af mursalte, der ekspanderer, og fugtigt murværk, der fryser. Der er udført reparationer i form af partiel udskiftning af mursten i hvælvet. Gennemgående revner i hvælving, især i den østlige ende parallelt med facaden i den øverste del af hvælvingen. Årsagen er sandsynligvis udadrettede kræfter fra dæmningen, der overbelaster de murede konstruktioner med trækspændinger. Dæksten på fløjvæg i nordøstlige hjørne har forskubbet sig (ifølge udmelding af eftersyn). Fuger i fløjvægge er repareret for nyligt. Betonbanket i vandgangsnit er nedbrudt og forvitret. Årsagen er sandsynligvis, at den vandmættede beton er udsat for frost, der sprænger betonen i stykker. I generaleftersyn tilbage til 1999 bliver der noteret skadegrad 3 for bærende overbygning og behov for udskiftning. Der er udført en inspektion af træpælene og vurderet fundamenternes bæreevne i Der konkluderes bl.a. at konstruktionen ikke er konditionsmæssig for den fremtidige situation: Bæreevnen af det eksisterende pæleværk er usikker, og på længere sigt er tømmeret truet af råd på grund af et lavtstående grundvandsspejl, Under alle omstændigheder har den eksisterende konstruktion ikke tilstrækkelig bæreevne for den øgede toglast og skærpede normkrav, En supplering af den først planlagte betonskal under murbuen med et trug i bunden til et sammenhængende tunnelrør vil som en ny konstruktion medføre langtidsvarig holdbarhed, Da bunden i åløbet under jernbanebroen fastholdes uændret, er der behov for ekstraforanstaltninger under udførelsen i form af særlig afstivning 11

14 og afsnitsvis udførelse; hensyn til faunaen medfører endvidere begrænset længde på udførelsestiden, Der må over tid forventes langsomt udviklede sætninger i sporene som følge af nedbrydning af tømmeret ved siden af å-tunnelen. Betonstøbningen af bund og hvælv i broen udføres i etaper og det vil være nødvendigt at overpumpe hele vandmængden i Langvad Å i forbindelse med støbearbejdet. Da der kan forekomme meget store afstrømninger i arbejdsperioden juli-september er der fastlagt nærmere kriterier for overpumpningen, således at der ved afstrømninger op til 200 l/s sker overpumpning, mens arbejdet indstilles midlertidigt ved højere afstrømninger eller risiko for sådanne. Baseret på målinger af vandføring i vandløbet på en station nedstrøms jernbanen er det beregnet, at vandføringen statistisk set vil ligge under 200 l/s i ca. 90 % af arbejdsperioden, se afsnit 4.4. Umiddelbart opstrøms jernbanebroen anlægges der en midlertidig brønd med fast bund og rørforbindelse til vandløbet, der fungerer som pumpesump med henblik på at reducere sedimenttransport. Røret lægges i en bundkote, der sikrer at det naturlige vandspejl i vandløbet ved en given afstrømning ikke ændres i forbindelse med overpumpningen. Udløbet fra pumperne placeres umiddelbart nedstrøms betonkanten i udløbssiden af jernbanebroen. Her er der dannet et meterdybt høl med fast bund i forbindelse med de store afstrømninger på omkring 1000 l/s, der baseret på målinger nedstrøms jernbanebroen, kan forekomme. 3.2 Sikring af passage for fisk og smådyr I udløbssiden af broen findes et styrt i afslutningen af betonstøbningen, se foto 2.1 og 2.2. Ved små afstrømninger i sommerperioden er vandspejlsforskellen over styrtet omkring 10 cm, og styrtet udgør dermed en spærring for fisk og smådyr. I det gældende vandløbsregulativ er der angivet et fald på 13.4 o/oo fra start af styrt i st og frem til gangbroen i st Den regulativmæssige bundkote i vandløbet sammenholdt med opmålingen fra 2010 er vist i bilag 1. Det fremgår, at den opmålte bundkote i vandløbet generelt ligger cm dybere end krævet i regulativet. Betonstøbningen i bunden af den eksisterende bro ligger 4-5 cm lavere end den regulativmæssige bundkote. Med henblik på at sikre passage som krævet i vandplanen, udlægges der sten og grus i vandløbet over en 50 m lang strækning fra st , se tab Herved ændres faldet fra 13.4 o/oo nedstrøms broen til 9.4 o/oo, og kravet i vandplanen om et fald på maksimalt 10 o/oo med henblik på sikring af passage for smådyr og fisk kan dermed opfyldes. Bundbredde og skråningsanlæg fastholdes uændret i forhold til regulativet. 12

15 Der anvendes en blanding af 20 % singels mm og 80 % paksten mm til opbygning af grusbanken nedstrøms jernbanebroen. Der udlægges ikke sten på hele strækningen fra st , men efterlades 2-5 m lange strækninger af den eksisterende vandløbsbund for hver m, så der dannes dybere områder (høller). Yderligere udlægges der 12 større sten med en diameter på cm spredt i profilet. Kalk- eller flintesten må ikke anvendes. Stenene graves ned, så de kun en tredjedel til halvdelen er synlig for at sikre et naturligt udseende af vandløbet. Som det fremgår af længdeprofilet bilag 1, ligger den eksisterende bund nedstrøms st omkring 30 cm under regulativmæssig bund. Stenudlægningen forlænges derfor m længere nedstrøms st for at sikre en jævn overgang til den eksisterende bundkote i vandløbet. Udlægningen foretages efter de retningslinjer, der er angivet herover. Tabel 3.1 Gældende faldforhold i henhold til regulativet og forslag til ændring af fald omkring Jernbanebroen. Koter i DVR90. Regulativ Projektforslag St. Kote Fald St. Kote Fald (m) (m) (o/oo) (m) (m) (o/oo) x x x x x x x x 13

16 4 KONSEKVENSVURDERING 4.1 Afvanding - modelopsætning og datagrundlag For at vurdere ovenstående forhold og konsekvenser, opstilles en dynamisk hydraulisk model, MIKE 11, der i 1D beregner vandløbshydraulikken. Der er foretaget en serie af beregninger ved forskellige situationer baseret på målte og estimerede data. Modellen sættes op på strækningen st , således at eventuelle påvirkninger fra randbetingelser undgås. Jernbaneunderføringen er beliggende ved st Vandføringsmålinger og -statistik Der er modtaget vandføringsmålinger fra Langvad Å (Assersmølle) st med daglige målinger i perioden og , samlet 25 år. Data er modtaget fra Aarhus Universitet. Oplandet til målestationen er 80 km 2, mens oplandet til jernbaneunderføringen er estimeret til 54,9 km 2, fig Fig Placering af målestation og jernbaneunderføringen. Vandløbstemaet viser kun hovedvandløbene. På baggrund af ovennævnte data, er der beregnet vandføringsstatistik, som er benyttet som randbetingelser til modellen. Karakteristiske værdier er vist i tab

17 Tabel 4.1 Karakteristiske vandføringsværdier (l/s). Statistisk data Opland (km 2 ) St l/s/km 2 Jernbanebro opland Års-middel Års-max Års-min Median min-flydende Sommer middel Vinter middel Sommer max Vinter max Sommer min Vinter min Juli-sep. middel Juli-sep. median Juli-sep. max Median max års max , Vandløbets skikkelse og modstand De regulativmæssige tværsnitsprofiler er lagt ind i modellen, ligesom jernbaneunderføringens indløbskote, 19,39 m (DVR90), og længde, 29 m, er fundet i regulativet. Underføringen ved hhv. status og planforhold er udformet som vist i fig. 4.2, hvor dimensionerne er: Status: Fuld højde 3,35 m og fuld bredde 3,2 m. Desuden bundbredde 1,9 m og banketter på hver side 0,65 m. Forstærkning af jernbanebro: Fuld højde 3,05 m og fuld bredde 2,56 m. Desuden bundbredde 2,14 m og banketter på hver side 0,21 m. Ved begge banketter etableres faunapassage. 15

18 Fig Forstærkning af bro Langvad Å. Manningtallet sættes i alle kørsler til hhv. 12 og 20 for sommer- og vinterscenarier Scenarieberegninger Der udføres en række scenarieberegninger med forskellige vandføringer ift. forskellige vandløbsskikkelser. Der er beregnet vandføringer svarende til sommer middel, vinter middel, median maksimum og 10 års maksimum ved alle vandløbsskikkelserne, og disse omfatter: Regulativfastsat vandløbsskikkelse og renoveret jernbaneunderføring. Revideret regulativfastsat vandløbsskikkelse, med renovering af jernbaneunderføring og udlægning af stenbanke nedstrøms jernbanebroen. 4.2 Resultater scenarieberegninger I det nedenstående bliver resultaterne fra scenariekørslerne vurderet ift. sommer middel, vinter middel, median maksimum og 10 års max situationen. Figurerne er præsenteret i bilag

19 Generelt vil effekten af broen og udligningen af styrtet ved stenudlægning have en meget begrænset effekt på vandspejlsforholdene i vandløbet. Påvirkningen berører udelukkende de helt ånære naturarealer arealer umiddelbart omkring jernbanebroen. Ændringerne vil ikke påvirke den nuværende anvendelse af ådalen som kildeplads eller de rekreative interesser. De regulativmæssige afvandingsforhold på landbrugsarealerne, der ligger væsentligt højere og er skarpt afgrænsede i forhold til ådalen, påvirkes ikke af projektet, se bilag Effekt af jernbaneforstærkning Generelt ses, at forstærkningen af jernbaneunderføringen har relativ lille indflydelse opstrøms på vandstanden i forhold til vandstanden ved regulativbestemte forhold. Der er størst effekt på vandstanden ved median maksimum vandføring (bilag 4), hvor den maksimale vandstandsforskel er 3 cm ved st Der er ændring i vandstand op til ca. 50 m opstrøms ved st og stort set ingen ændring nedstrøms underføringen, hvilket ligeledes er tilfældet ved en 10 års hændelse (bilag 5). Ved vinter middel vandføring (bilag 3) er den maksimale vandstandsforskel 2 cm og opstrøms påvirkning ligeledes ca. 50 m. Ved sommer middel vandføring (bilag 2) er der stort set ingen forskel, < 1 cm. Således bliver hverken Syvbækken med udløb i Langvad Å st eller Gøderuprenden med udløb ca. 300 m længere opstrøms berørt af jernbaneforstærkningen Effekt af stenbanke nedstrøms ved udlægning af sten st Generelt har den foreslåede stenbanke nedstrøms påvirkning i form af vandspejlsstigning i alle fire scenarier fra omkring st opstrøms til st nedstrøms. Specielt ved sommer middel vandføring (bilag 2) giver effekten af de ændrede forhold et øget vandspejl på op til 17 cm ved st ift. nuværende regulativforhold. Et areal på ca. 1 ha eng på nordsiden af vandløbet matr. nr. 2a umiddelbart nedstrøms jernbanen er drænet jf. drænkort udarbejdet af Knud Beske 17. oktober Der kan være risiko for påvirkning af 2-3 drænudløb i forbindelse med hævning af bunden med op til 25 cm. Drænene indmåles i forbindelse med arbejdets udførelse. Påvirkes drænene sikres de frit udløb ved forlængning over en m lang strækning med udløb nedstrøms projektstrækningen, hvor regulativbundkoten ikke påvirkes af projektet. 4.3 Statistiske sommervandføringer ved jernbanebroen Ud fra den 25-årige måleperiode i perioden og , er der udtrukket data fra den årlige periode juli-september (92 dage). Ved jernbaneunderføring gælder følgende statistik: Middelvandføring: 68,9 l/s 17

20 Antal dage over middel: 22 dage (spænd pr. år: 0-81 dage) Medianvandføring: 45,2 l/s Absolut maksimum 1282 l/s Det anbefales, at der benyttes 4 stk. 5 entreprenørpumper, der hver især har en ydeevne på 50 l/s til overpumpning af vand i anlægsperioden. Vandet føres gennem 5 slanger til nedstrøms side af underføringen under renoveringsarbejdet. Der skal etableres tilstrækkelig pumpekapacitet til at sikre eksisterende vandspejlsforhold i vandløbet i forbindelse med overpumpningen Højst sandsynligt vil der dog kun være behov for 1-2 stk. pumper i arbejdsperioden juli-sep., mens de resterende kan sluttes til, hvis der indtræffer perioder med højere vandføringer. Ved 4 pumper kan jernbaneunderføringen tørlægges i ca. 95% af perioden ift. statistisk datagrundlag, dvs. statistisk over måleperioden. 4.4 Opstrøms effekter af spunsvæg Umiddelbart opstrøms jernbaneunderføringen etableres under anlægsarbejdet jul-sep 2015 en spunsvæg med topkote i svarende til 200 mm over den regulativmæssige bundkote i m. Der etableres ligeledes en spunsvæg nedstrøms, men den er ikke hydraulisk begrænsende og behandles ikke yderligere her. HOFOR har ønsket en beregning af de hydrauliske effekter af spunsen i forhold til vandindvindingsboringerne i området. Denne beregning er foretaget for øjebliksværdier og ikke døgnmiddelafstrømninger. For at vurdere den opstuvningseffekten af spunsvæggen, tages der udgangspunkt i absolut maksimum afstrømning målt i perioden juli-september, se tabel 4.1. Dertil lægges der en usikkerhedsfaktor fra bymæssige tilledninger, der tager højde for, at de statistiske værdier målt ved st er døgnmiddelværdier. Dette fordi den bymæssige puls har toppunkt inden for et døgn med risiko for, at maksimumværdien bliver underestimeret. Usikkerhedsfaktoren er beregnet til ca. 500 l/s og vurderet ud fra skønsmæssig størrelse af byerne og afstand mellem projektområdet og udledningspunkterne, se figur 4.3 og tabel 4.2. Samlet giver det en vandføring ved jernbanebroen på l/s. Det forudsættes at pumperne med en samlet kapacitet på 200 l/s er i funktion, hvorved der hen over spunsen er en vandføring på l/s. 18

21 Fig Usikkerhedsfaktor vurderet på baggrund af bymæssige tilledninger inden for oplandet (røde cirkler). Underføring er markeret med sort cirkel. Tabel 4.2 Skønsmæssige afstande til - og størrelse på byer By Afstand (km) Størrelse (ha) Gadstrup 3,5 162 Vor Frue 9 50 Snoldelev 6 43 Tjæreby 7 11 Øster Syv 1 11 Brordrup 3 6 Gøderup 1 6 Der er foretaget beregninger for manningtal hhv. 12 og 16. Manningtal på 12 anses dog at være konservativt for denne høje sommerafstrømning ved denne del af vandløbsstrækningen, der ikke er præget af stivstænglet vegetation. Der regnes desuden konservativt på, at der under hele forløbet er forstærket underføring. Til sammenligning udføres tilsvarende beregninger, hvor spunsen er fjernet og pumperne med en samlet kapacitet på 200 l/s ikke er i funktion. 19

22 Resultater fra beregningerne viser, at spunsvæggen, sat 12 m opstrøms underføringen, ingen opstuvningseffekt har ved høj vandføring (se tabel 4.3). Vanddybden stiger til maks. 1 m, over regulativmæssig bund opstrøms, se tabel 4.3, og spunsvæggen vurderes derfor ikke at give anledning til opstrøms oversvømmelser og risiko for påvirkning af vandindvindingsboringerne i området, se tab. 4.3.Dette indebærer også at spunsen ikke vil øge oversvømmelsen af arealerne, også de lavtliggende langs åen, opstrøms broen ved en høj vandføring, i forhold til situationen uden spunsvæg og pumpe. Tabel 4.3 Opstuvningskoter ved absolut maksimum afstrømning + bymæssig sikkerhedsfaktor på 500 l/s. Spuns sat ved st Med spuns og pumpe Uden spuns og pumpe Station Vandspejlskote ved spuns og M=16 Vandspejlskote ved spuns og M=12 Vandspejlskote ved spuns og M=16 Vandspejlskote ved spuns og M= ,46 20,63 20,46 20, ,28 20,46 20,29 20, ,19 20,39 20,20 20,39 Ifølge GEUS Jupiters database er vandindvindingsboringerne og sat i hhv. kote 20,93 og 21,93 m, se figur

23 Fig GEUS Jupiter boringer i området omkring underføringen 4.5 Miljø Fisk og smådyr i vandløbet Udligningen af styrtet vil skabe faunapassage for fisk og anden vandløbsfauna ved små afstrømninger og dermed opfylde kravet i Vandplanen. Overpumpningen af vand i anlægsperioden indebærer, at der som udgangspunkt ikke vil være passage for fisk og smådyr i arbejdsperioden 15. juli-31.september. og eventuelt også oktober, såfremt det på grund af stor afstrømning vil være nødvendigt at indstille arbejdet i dele af den planlagte anlægsperiode. Såfremt overpumpningen sker i perioden 15. juli til 1.oktober, er der ikke risiko for at påvirke optrækkende ål og udtrækkende ørredsmolt. Optræk af glasål i danske vandløb sker i april-juni, og der er således ikke risiko for påvirkning af optrækket. Voksne ål på gydevandring søger mod havet ultimo august og i september. Overpumpningen kan således forsinke udvandringen. Smoltudtrækket kulminerer typisk i maj. Smolt er 1-2 års ørreder på cm, der forlader vandløbet overvejende ved passiv drift med strømmen. Overpumpningen vil derfor ikke påvirke smoltudtrækket. Der kan forekomme havørreder på gydeoptræk, såfremt der optræder større afstrømninger sidst i anlægsperioden. De vil kortvarigt blive bremset i det videre optræk, hvilket ikke vurderes at påvirke gydningen. Optrækket af havørred sker normalt i november-december i forbindelse med de første større efterårsafstrømninger. Ved overpumpningen anlægges der en midlertidig brønd med forbindelse til vandløbet umiddelbart opstrøms jernbanebroen, således at risikoen for sedimentransport ved pumpningen reduceres. Området reetableres og vandløbets brinker sikres efterfølgende ved stenudlægning. Udledningen fra overpumpningen sker til høllet med fast bund umiddelbart nedstrøms jernbanebroen. Udpumpning af maksimalt 200 l/s i høllet nedstrøms jernbanen vil ikke lede til erosion eller sedimenttransport i vandløbet beskyttede områder Projektet vil marginalt øge det sekundære grundvandsspejl umiddelbart op- og nedstrøms jernbanebroen. Der vil således ikke være negative påvirkninger af de beskyttede mose- og engområder i nærheden af projektområdet NATURA2000 Projektet vil marginalt øge det sekundære grundvandsspejl umiddelbart op- og nedstrøms jernbanebroen. Yngel og opholdsområder for spidssnudet frø vil derfor ikke påvirkes negativt af projektet. 21

24 Sortterne er sidst registreret ynglende i en afstand af ca. 850 m fra jernbanebroen, og arbejdsperioden ligger uden for yngletiden. Der forventes med baggrund heri ikke at være risiko for påvirkning af en potentiel bestand af sortterne Naturbeskyttelse og fredning Området omkring banen er omfattet af fredskov og åbeskyttelseslinje. Der vil være behov for en beskeden rydning af krat/enkelte træer indenfor området omfattet af fredskov. Vest for området drejer det sig om et overvejende kratbevokset areal umiddelbart nord for vendepladsen, se bilag 7. Øst for jernbanen skal der fældes krat og enkelte træer på arealet umiddelbart nord for anstillingspladsen bilag 7. Det samlede ryddede areal udgør m 2, hvor skal fældes 6-8 træer med stammediameter mm. Kratbevoksede arealer forventes naturligt reetableret, mens der efter arbejdets afslutning plantes træer af samme art og antal, som der fældes. Der opføres ikke nye faste bygværker, og projektet har derfor ikke betydning i forhold til åbeskyttelseslinjen. Det vurderes ikke at projektet er i strid med vilkårene i Naturklagenævnets afgørelse af 30. august 2004 om fredning af Ramsødalen Jordforurening Der er ikke konstateret jordforurening i området, og der er ikke indeholdt egentlige jordarbejder i projektet. Fyld inkl. jordrester i forbindelse med renoveringen af broen bortskaffes til godkendt deponi Grundvand Anlægsarbejdet udføres efter de særlige retningslinjer for arbejde i kildepladser udarbejdet af HOFOR med henblik på at reducere risikoen for grundvandsforurening. 5 LODSEJERFORTEGNELSE Matrikler berørt af projektet er vist i fig. 5.1 og oplistet i tab

25 Fig. 5.1 Matrikelkort for området omkring Langvad Å ved passage af jernbanen. Tab. 5-1 Matrikler og lodsejere berørt af projektet. Lodsejer Matrikel Ejerlav 41 Gøderup By, Glim HOFOR Vand København A/S 39a og 39b Gøderup By, Glim Claus Peter Bay Beske 2a og 2i Gøderup By, Glim 6 ØKONOMI OG TIDSPLAN Alle udgifter til projektet afholdes af. Arbejdet forventes udført i perioden februar til november Den del af arbejderne der kræver tørlægning af åen under broen begrænses til perioden juli-september I tilfælde af kraftig nedbør kan anlægsperioden dog udvides til også at omfatte oktober. 23