Færdselsstyrelsens forord

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færdselsstyrelsens forord"

Transkript

1 Færdselsstyrelsens forord Energirigtig køreteknik er et af elementerne i regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip. Denne rapport er resultatet af et forprojekt gennemført af Teknologisk Institut for Færdselsstyrelsen med henblik på at undersøge, hvordan kendskabet til energirigtig køreteknik kan udbredes i Danmark. Ved at anvende en mere energibesparende kørestil vil de fleste bilister og chauffører kunne opnå en mærkbar reduktion af brændstofforbruget. Rapporten giver en beskrivelse af, hvad energirigtig køreteknik er karakteriseret ved. Den indeholder en oversigt over danske og udenlandske erfaringer med energirigtig køreteknik samt teknologier, der kan gøre det lettere at opnå en god brændstoføkonomi. Rapporten kan således betragtes som et katalog over mulige virkemidler, der kan tages i brug for at fremme energirigtig køreteknik. Færdselsstyrelsen vil, på baggrund af denne rapport og med baggrund i en kvalitativ undersøgelse af mulighederne i kampagner, udarbejde en plan for, hvilke konkrete tiltag, der skal sættes i værk i Danmark for at udbrede kendskabet til energirigtig køreteknik. Færdselsstyrelsen, maj 2001

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Baggrund og formål 5 Definition af energirigtig kørsel 6 Udenlandske erfaringer 11 Schweiz 11 Holland 12 Belgien 13 Finland, Sverige og Norge 14 Indenlandske erfaringer og aktører 15 Uddannelse 15 Incitamenter og rammer 17 Vedligehold 19 Trafiksikkerhed 19 Hjælpeteknologier 22 Evaluering 25 Forslag til initiativer 28 Litteratur 31 Kontaktpersoner 32 Appendix A: Energiforbrug og emissioner 37 Appendix B: Betydningen af fartholdere 43 3

4 Indledning Transportbehovet øges år for år. For persontransporten skyldes stigningen primært, at der køres stadig mere privat- og fritidskørsel. For erhvervstransporten medvirker centralisering og specialisering af virksomheder til et øget kørselsbehov. Transportsektorens andel af Danmarks samlede CO 2 -udslip er over 20%, og den vil stige yderligere i fremtiden, idet alle samfundets øvrige sektorer har formået at reducere deres CO 2 -udslip. Denne udvikling kan teknologiske fremskridt i transportsektoren næppe alene kompensere for, selvom der hele tiden udvikles nye motorer og bedre køretøjer. Hvis transportsektorens energiforbrug og CO 2 -udslip skal reduceres, er der behov for en kombination af virkemidler. Fra et energisynspunkt er et af disse mulige virkemidler en hensigtsmæssig betjening af køretøjerne. Energirigtig kørsel har potentialet til at reducere brændstofforbruget og dermed CO 2 -udslippet fra stort set alle eksisterende køretøjer. Udfordringen er, at konceptet skal formidles til og accepteres af mange for at realisere potentialet. Færdselsstyrelsen har, som oplæg til en handlingsplan for eventuelt at udbrede kendskabet til energirigtig kørsel, bedt Teknologisk Institut varetage nærværende forprojekt. Projektet er gennemført i efteråret Århus, den 15. maj 2001 Teknologisk Institut, Energi Motorteknik Ken Friis Hansen Michael Grouleff Jensen Flemming Bak Sektionsleder Civilingeniør Civilingeniør 4

5 Baggrund og formål Regeringen har fremlagt en ny målsætning for CO 2 -udslippet fra transportsektoren, som fraviger den hidtidige målsætning om fastholdelse af udslippet på 1988 niveau. Målsætningen er nu at knække kurven, dvs. at reducere den stigning i transportsektorens CO 2 -udslip, som har medført, at udslippet i 2000 var ca. 18% over 1988 niveau. Regeringen forventes snart at fremlægge en ny handlingsplan for hvilke virkemidler, man ønsker at anvende. Som et led i udmøntningen af regeringens plan for reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip overvejes en statslig indsats for at udbrede kendskabet til energirigtig køreteknik". Erfaringer fra kurser i energirigtig køreteknik viser, at man tilsyneladende kan opnå 5-15% brændstofbesparelse ved at anvende en passende kørestil. Færdselsstyrelsen er ansvarlig for projektet, der har det overordnede mål at udbrede kendskabet til, hvordan biler køres mest brændstoføkonomisk. For nærmere at beslutte, hvor indsatsen skal sættes ind, har Færdselsstyrelsen i første omgang bedt Teknologisk Institut gennemføre et opklarende forprojekt, som kan belyse organisatoriske og metodiske spørgsmål forud for en større indsats på området. Der er naturligvis en lang række andre forhold, som har indflydelse på et køretøjs energiforbrug og dermed CO 2 -udslip. Her kan blot nævnes: køretøjets konstruktion, alder, vedligehold, brændstoftype, belægningsprocent, kørselsmønster osv. og ydre forhold som vejkonstruktion, hastighedsbegrænsninger, trafiktæthed, vejrlig osv. Disse forhold tages ikke i betragtning i denne sammenhæng, men de forhold, der er kommet frem under kontakten til interessenter, nævnes. Nærværende forprojekt er afgrænset til at omfatte følgende delopgaver: Definition af energirigtig køreteknik Indsamling af udenlandske erfaringer med energirigtig køreteknik Indsamling af erfaringer og forslag fra danske interessenter Markedsundersøgelse for hjælpeteknologier Evaluering af forslag fra interessenter. Disse delopgaver er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 5

6 Definition af energirigtig kørsel Førerens køremåde har afgørende indflydelse på køretøjets energiforbrug. Det er måske indlysende, at førerens ønske om en given acceleration og hastighed er bestemmende for brændstofforbruget, men mindre indlysende er det, at valget af motorens arbejdsområde også har afgørende indflydelse. Det har vist sig, at forskellen på en hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig betjening og anvendelse af køretøjet kan betyde en forskel på op til 50% i brændstofforbrug. Umiddelbart er det ikke muligt at give en entydig beskrivelse af "energirigtig kørsel", da der hverken i litteraturen eller i fagkredse findes en fastlagt definition af energirigtig kørsel. Selv ikke begrebet almindelig kørsel kan defineres entydigt. Dette er vigtigt at have for øje, når besparelsespotentialer vurderes, og når før og efter forbrug sammenlignes ved forskellige køremåder. Almindelig kørsel er nok det, som er sværest at give en definition på. Alle bilister har deres helt egen måde at køre og betjene et køretøj på. Kørestilen er ikke kun afhængig af personen bag rattet, men også af den situation, som bilisten befinder sig i. Kørsel til og fra arbejde, hvor tiden måske er knap, kørsel i fritid eller ferier, hvor tiden måske ikke har den store betydning, kunne være eksempler på to forskellige former for kørestil udført af den samme bilist. I den ene situation ville bilisten vælge en aggressiv eller sporty kørestil og i den anden måske defensiv eller æg-kørsel eller en kombination. Ofte ses følgende betegnelser for forskellige kørestile: Sporty eller aggressiv kørsel, hvor man udnytter motorens og køretøjets potentiale op til dets øvre grænse. Der skiftets gear ved høje omdrejninger, og afstanden til andre trafikanter holdes ofte på et minimum, ligesom hyppige overhalinger og vognbaneskift er almindelige. Det er en kørestil, som vælges bevidst eller ubevidst, når føreren har travlt og er irriteret på medtrafikanterne eller trafiksituationen. Æg-kørsel er den traditionelle opfattelse af energirigtig kørsel. Ved æg-kørsel køres med en meget forsigtig speederfod, som om der lå et æg på speederen. Kørestilen giver langsomme accelerationer og ofte også en langsommere hastighed end ved "almindelig" kørsel. Defensiv kørsel, er den kørestil, som man lærer på køreskolerne, og er nok den, som kommer tættest på almindelig kørestil. Man skifter gear ved middel omdrejningstal, accelererer og kører ikke for stærkt, holder et vågent øje med den øvrige trafik, følger den forankørende trafik med en konstant afstand, og tager ingen chancer. Moderne energirigtig kørsel, i nogen sammenhænge kaldet ecodriving 1, anbefaler at anvende så høj gear som muligt - gerne ved at springe et gear over. 1 Ordet Eco-Driving er belastet af, at der findes et par kommercielle koncepter, som bruger dette ord som produktnavn. Eco-Driving anvendes kun som begreb i denne sammenhæng og ikke som reference til noget specielt produkt eller koncept. 6

7 Man giver ret kraftig speeder (ca.½-¾) ved acceleration til den ønskede hastighed. Det anbefales typisk, at være meget fremsynet i trafikken og at rulle frem mod forhindringer i gear - altså at bruge motorbremsning. TNO i Holland har gennemført en større undersøgelse og sammenligning af forskellige kørestile. Undersøgelsen er den mest omfattende, der er udført i den seneste årrække. I undersøgelsen er der som udgangspunkt defineret 3 forskellige kørestile svarende til de ovenstående, som sammenlignes med ECO-Drive stilen. For forskellige typer af personbiler, vægt, transmission og drivmiddel er parametre som brændstofforbrug, emissioner, køretid og gearskift sammenholdt for de enkelte kørestile. I nedenstående tabel er resultaterne fra undersøgelsen sammenfattet, og resultaterne er relativ til den kørestil, som kaldes defensiv. Den defensive kørestil vurderes til at være den, som er tættest på den gennemsnitlige køremåde for hollandske bilister. Kørestil Energirigtig Sportskørsel Æg-kørsel [%] [%] [%] Brændstofforbrug <1 CO CO HC NO X Partikler Hastighed, middel Motoromdr., middel Resultaterne viser tydelige forskelle mellem de forskellige kørestile, både når det gælder brændstofforbrug og emissioner. Med energirigtig kørsel kan der spares 5% på brændstofforbruget sammenlignet med almindelig kørsel og helt op til 40% i forhold til sportskørsel uden en væsentlig længere køretid. Som det fremgår af tabellen, stiger emissionsniveauet for energirigtig kørsel. Det skyldes primært en anbefaling om, at gaspedalen skal trædes 3/4 ned, hvorved man havner i et område, hvor motoren ikke er optimeret emissionsmæssigt. Dette fænomen kan til en hvis grad undgås, uden at det går ud over brændstofbesparelsen, ved kun at give 1/2 gas. I modsætning til hvad man måske ville forvente, er der ingen besparelse ved at køre æg-kørsel, men der er en stigning i nogle af emissionerne. En øgning af middelhastigheden, når det gælder energirigtig kørsel, skyldes ikke en højere tophastighed, men at der accelereres hurtigere til den ønskede marchhastighed. Emissionsniveauerne for HC, CO og NO x for en moderne benzinbil med katalysator er så lave, at selv en stigning op mod 80% for f.eks. CO ikke har en afgørende betydning for det absolutte niveau. I litteraturen findes der ikke nogen tilsvarende undersøgelse for tunge køretøjer, men ved hjælp af beregningsprogrammet SEEK er der udført beregninger. Beregningerne er vist i detaljer i appendiks A, men viser, at emissionsniveauerne falder med brændstofforbruget som følge af energirigtig køreteknik men dog ikke i samme takt. 7

8 Helt overordnet kan man definere energirigtig kørsel som en måde at vælge hastighed og acceleration, så den anvendte energi ikke senere spildes ved f.eks. unødig nedbremsning, hvilket er ensbetydende med at kunne forudse og læse trafikmønstret. Hertil kommer så samtidig at vælge motorbelastning, (speederstilling) og omdrejningstal (gear) for at være i et arbejdsområde, hvor motoren har det mindste forbrug i forhold til den ønskede ydelse. Energirigtig kørsel er således en kombination af en mental indstilling og en viden om optimal køretøjsbetjening. Da teknologien i køretøjerne kan være meget forskellig, vil definitionen af optimal køretøjsbetjening også variere afhængig af bl.a.: Køretøj (personbil, varevogn, lastbil eller bus) Transmission (manual eller automatgear) Motortype (benzin eller diesel) Motorstørrelse (lille, mellem, stor) Emissionsnorm (karburator/indsprøjtning, med/uden katalysator) Drifts- eller anvendelsesmønster (by, landevej, motorvej). For alle koncepter for energirigtig kørsel findes dog nogle fællestræk. Neden for er nævnt de vigtigste elementer, som er indeholdt i de forskellige koncepter for energirigtig kørsel. En definition på energirigtig kørsel vil derfor indeholde disse elementer. Igangsætning og acceleration Under acceleration er det en fordel for energiforbruget, at motoren yder den ønskede effekt ved så lavt et omdrejningstal som muligt. Nogle køretøjer (primært lastbiler og busser) har et grønt område på omdrejningstælleren, som markerer det optimale område. Moderne lastbiler har mange gear, og afhængig af køretøjet kan der være op til 16 gear at vælge mellem. Disse systemer er udviklet for at opnå maksimal trækkraft med motorer med en smal eller spids momentkurve. Moderne motorer har flade momentkurver, og det er derfor ikke nødvendigt at benytte alle gearene for at trække køretøjet. Man kan derfor med fordel springe gear over under acceleration. Hvor mange og hvilke gear afhænger af såvel køretøj som vægten af det gods, der transporteres. Generelt accelereres der kortvarigt i et lavt gear, hvorefter der skiftes op i næste gear køres der måske op over det grønne område for derefter at skifte flere gear op. Dette gøres til den ønskede hastighed opnås, hvorefter den holdes konstant i det højest mulige gear. For personbiler gælder noget tilsvarende. Første gear bruges kun til at rulle bilen i gang, og efter 1-2 billængder skiftes til 2. gear. Herefter accelereres der med gaspedalen trykket ca. 1/2-1/3 ned. Inden motoren når ud over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skiftes op i næste gear. De fleste moderne biler kan godt trække næste gear allerede fra den nederste 1/3 del af omdrejningsområdet. Afhængig af trafikken og den ønskede hastighed kan man springe direkte fra 2. til 4. gear eller fra 3. til 5. gear, hvis et sådan findes i det aktuelle køretøj. 8

9 Selvom det anbefales at belaste motoren hårdt, betyder dette ikke, at der foretages hårde accelerationer, da der altid bruges et højt gear og lave motoromdrejninger. En stor del af de professionelle chauffører anvender køretøjer med automatgear, bl.a. bybusser og taxaer. De har derfor ikke helt de samme muligheder for frit at vælge motorens arbejdsområde. Men mange har mulighed for at vælge forskellige forprogrammerede skiftemønstre, øko, vinter, sport osv., ligesom man bevidst bør forsøge at undgå den såkaldte kickdown funktion. Nedsættelse af hastighed inden nedbremsning Et gammelt råd går ud på at trille i frigear med motoren i tomgang hen imod et lyskryds, sving eller anden forhindring, hvor en nedsat hastighed er påkrævet, inden man aktiverer bremsen. I en moderne bil, er dette ikke energimæssigt optimalt. Motoren vil, hvis speederen slippes, og bilen holdes i gear, stoppe indsprøjtningen af brændstof. Forbruget vil derfor falde til nul, og bilen triller næsten lige så langt, som den ville i frigear. Man sparer altså brændstof ved at rulle eller bremse med motorbremsning i stedet for i frigear. Det gælder for næsten alle biler med indsprøjtning og katalysator, dvs. biler fra efter oktober Konstant hastighed Et køretøjs energiforbrug til overvindelse af vindmodstanden stiger med hastigheden i 2. potens. Ved lande- og motorvejskørsel er vindmodstanden den største energiforbruger, og det er derfor vigtigt ikke at køre med en unødvendig høj hastighed. En forøgelse af hastigheden fra 110 km/t til 130 km/t vil give en stigning i forbruget på 20% eller mere. Ved by- og landevejskørsel gælder det om at vælge så højt et gear som muligt, og dermed holde omdrejningstallet nede og motorbelastningen oppe. Ved bykørsel eller langsom landevejskørsel på 60 km/t vil forbruget være 30-35% højere ved at vælge 3. gear frem for 5. gear. Desuden gælder det generelt om at holde hastigheden nogenlunde konstant og f.eks. undgå unødvendige overhalinger, som ofte kun medfører, at man kommer én placering længere frem i en mere eller mindre endeløs række. Forudseenhed og tilpasning af hastighed Dette betyder, at når bilen nærmer sig et lyskryds eller en anden forhindring, så skal farten afpasses, så der kan køres videre uden at bremse. Ved vigepligt holdes bilen rullende i gear, til der er frit. Det er normalt en fordel at holde god afstand til den forankørende, som måske ikke kører så glidende. Men forudseenhed er også noget så banalt som at kigge langt frem i trafikken, læse og bedømme situationen og afpasse sin hastighed i tide, så man undgår unødvendige opbremsninger. Mange bilister har en tendens til at fokusere på bilerne umiddelbart foran dem selv og bliver derfor for sent opmærksomme på forhold længere fremme, som inden for kort tid kan få betydning for deres kørsel. 9

10 I køreuddannelsen indgår allerede elementer, hvor der undervises i forudseenhed og i at kunne læse trafikken - dog ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt og ikke ud fra et energiøkonomisk. Set fra et energimæssigt synspunkt vil det betyde en udvidelse af begrebet forudseenhed, således at der både fokuseres på sikker kørsel men også på at tilpasse kørsel så glidende som muligt. Andet Der er mange gode råd, som ikke omhandler køretøjsbetjeningen eller tilpasningen til den omgivende trafik, men som ofte også indgår i de forskellige koncepter for energirigtig køreteknik. Anvend korrekt dæktryk, og gerne en smule over det anbefalede. Undlad at køre med tagbøjler og skibokse, når de ikke bruges, eller når der er plads til bagage inde i bilen. Kør kun med åbne vinduer ved lave hastigheder og anvend klimaanlæg med omtanke. Start motoren uden at træde på gaspedalen og kør umiddelbart efter start, undgå opvarmning i tomgang og undgå korte ture. Sammenfatning Skal man kort sammenfatte de fællestræk, som findes i alle moderne koncepter for energirigtig køreteknik uanset køretøj og brugsbetingelser, bliver det som følger: Vær forudseende og opmærksom i trafikken og tilstræb en glidende kørsel. Undgå unødvendige opbremsninger, overhalinger og hold afstand. Skift altid til et højere gear så hurtigt som muligt, spring gerne gear over. Hold omdrejningstallet så lavt som overhovedet muligt, uden at motoren sejtrækker. Hold bilen i gear under nedbremsning, og udnyt fuel-cut-off. Tryk speederen ca. halvt ned under acceleration. Overhold hastighedsgrænserne. Med disse universelle råd kan alle spare brændstof. Som antydet oven for kan større besparelser opnås ved mere nuancerede, specifikke og detaljerede råd til en given applikation, da både køretøj og driftsmønster har afgørende indflydelse på, hvad energirigtig køreteknik er i den givne applikation. Ved lande- og motorvejskørsel vil punkterne, undgå unødige overhalinger, hold konstant hastighed have den største betydning for at kunne køre energiøkonomisk. Ved bykørsel er der ting som gearskift, forudseenhed og accelerationsforløb, som har den største indflydelse på energiforbruget og dermed også det største besparelsespotentiale. 10

11 Udenlandske erfaringer I flere europæiske lande har man i en årrække i større eller mindre grad interesseret sig for begrebet energirigtig kørsel. Schweiz betegnes som foregangsland, fordi de, som de første, har kombineret den mentale del indeholdende forudseenhed i trafikken med optimal udnyttelse af motorens arbejdsområde. Men også Østrig, Holland, Sverige, Finland og til dels Norge har betydelig aktivitet inden for dette område. Hovedvægten i disse lande har været lagt på person- og varebilsparken, hvorimod de tunge køretøjer ikke indtil nu har haft den store bevågenhed. I Sverige, hvor udviklingen omkring energirigtig kørsel har gået stærkt de sidste 2 år på personbilsiden, satses der nu også meget på tunge køretøjer fra udbyderne af kurser. Andre steder i udlandet findes begrænset tilbud fra større forhandlere og importører, når det gælder de store køretøjer. Ingen steder, hvor der har været udført kampagner, har de store køretøjer dog være inkluderet. Når det gælder sikkerhedsaspekter, har det ikke være hovedmotivationen for at indføre energirigtig kørsel i udlandet. I de fleste lande har der dog været en formodning om, at det kunne bidrage positivt til trafiksikkerheden, uden at det dog har været overvejet nøjere. Schweiz Schweiz er som nævnt foregangsland for energirigtig kørsel, når det gælder person- og mindre varebiler. Konceptet kaldes Eco-Drive og er "opfundet" på Veltheim Driving Safety Centre, (VSVZ) tilbage i Siden da har ca personer gennemgået et kursus i energirigtig kørsel. Kurserne har indtil 1999 været udbudt som selvstændige kurser på linie med køretekniske kurser. Fra 1999 har der været iværksat et program kaldet "Energy 2000", hvortil der har været allokeret midler til fremme af energibesparelser generelt og ikke kun i transportsektoren. Under dette "Energy 2000" er opstået en såkaldt "Motor Fuels Section", som er den hovedansvarlige for energibesparelse i transportsektoren. Der er derfor dannet en alliance kaldet "The Eco-Drive Quality Alliance", hvis opgave er at promovere og udbrede kendskabet til energirigtig kørsel. Samtidig står alliancen for standarder og licenser til kurser, og alliancen sikrer også en ensartet kvalitet under varemærket "The Eco-Drive Quality Alliance". Alliancen har også til opgave at overvåge, certificere og træne Eco-Drive instruktører, der så må bruge det registrerede varemærke i deres markedsføring. Der er i dag 4 organisationer, som udbyder kurser i Eco-Drive : Veltheim Driving Safety Centre (VSZV), the Swiss Post Office (Prevention Training Safety Department), Touring Club Schweiz (TCS) og the Swiss Road Transport Association (ASTAG). Der trænes både i køretøjer på vejen og i simulatorer. 11

12 Simulatorer har i en række år været brugt til undervisning af både nye og erfarne bilister i både sikkerhed og energirigtig kørsel. I forbindelse med udstillinger, kampagner og events har simulatorer været brugt til at udbrede kendskabet til bl.a. energirigtig kørsel % af de personer, som har prøvet en simulator, har tilkendegivet, at simulatoren har hjulpet dem med at uddybe kendskabet til energirigtig kørsel. Et kursus i energirigtig kørsel under Eco-Drive har en varighed på 1-2 dage og indeholder både teori og praktik. Det er dog ikke alle instruktører, som anvender kørecomputer, økometer eller lignede i undervisningen, så i nogle tilfælde må eleven "tro" på instruktørens udsagn om besparelsen. Et kursus i energirigtig køreteknik koster i Schweiz lidt mindre end et køreteknisk kursus af samme varighed. Ud over kurser har kendskabet til energirigtig kørsel været forsøgt udbredt ved kampagner og i brochurer, som indeholder forholdsvis få og enkelte råd af mere generel karakter. Et uafhængigt institut har i foråret 2000 gennemført en undersøgelse for at sammenligne personer, som har gennemgået et kursus i energirigtig kørsel, og nogle, som ikke har. De to grupper var hver på 75 personer. I den gruppe, som havde gennemført et kursus, havde 81% deltaget i et kursus mellem 1998 og 1999, og de resterende 19% havde deltaget mellem 1993 og Undersøgelsen fokuserede på brændstofforbrug, gennemsnitshastighed, komfort og en såkaldt eco-faktor. Sammenligningen af de to grupper viser, at de personer, som har modtaget undervisning, opnår en brændstofbesparelse på 11,7% og en øgning af gennemsnitshastigheden på 2,5% sammenlignet med kontrolgruppen. Holland I midten af 90'erne introduceres begrebet energirigtig kørsel i Holland under navnet "Ecolomic driving" af Verkeers Veiligheids Centrum Rozendom, VVCR, som er en privat udbyder af køretekniske kurser. Konceptet var baseret på det Schweiziske ECO-Drive. Senere er rettighederne til konceptet ECO-Drive i Holland overgået til NOVEM, det hollandske energiagentur, som har været ansvarlig for udbredelsen af konceptet. Energirigtig kørsel er en del af en større handlingsplan fra den hollandske regering, som kaldes "The New Driving Force". Handlingsplanen har til formål at stimulere bilisternes opmærksomhed omkring brændstoføkonomi både ved daglig drift og ved anskaffelse af en bil. Man har valgt at koncentrere sig om 4 emner: Energirigtig kørsel Kontrol af dæktryk Energimærkning af nye køretøjer Tilbehør til bilen, økonometre og fartholdere. Man har i Holland valgt ikke at udbyde kurser under "The New Driving Force" men at koncentrere sig om at udbrede kendskabet til energirigtig kørsel gennem kampagner i tv, radio, aviser og brochurer. Samtidig er indført en afgiftslettelse/fritagelse af originalt monteret fartholdere til personbiler. 12

13 I forbindelse med handlingsplanen er der iværksat en undersøgelse, som skal sammenligne kørestilen i konceptet ECO-drive med forskellige andre koncepter for kørestil. Undersøgelsen er udført af det hollandske TNO og omfatter bl.a. brændstofforbrug, emissioner, køretid, gearskift. TNO har forsøgt at definere følgende 3 forskellige former for kørestil: ægkørsel, sportskørsel og defensiv kørsel, som skal være udgangspunktet for sammenligningen til ECO-Drive stilen. På en udvalgt rute bestående af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel er forskellige moderne biler kørt med alle 4 forskellige kørestile. Der har været anvendt både diesel- og benzinkøretøjer, lette og tunge personbiler, og køretøjer med og uden automatgear. Den kørestil, som er benævnt defensiv, er brugt som udgangspunkt for sammenligningen. Defensiv kørestil er i undersøgelsen den kørestil, som man lærer i køreskolen, og den involverer ikke nogen form for "sports" kørsel. Undersøgelsen peger på, at denne kørestil sandsynligvis er lidt mere forsigtig end den måde, hvorpå den "normale" hollandske bilist ville køre. Konklusionen af undersøgelsen var, at energiforbruget faldt fra 5-10%, når man anvendte ECO-Drive i forhold til defensiv kørsel. Emissionerne viste sig at stige fra 6-220% afhængig af vejtype og emissionskomponent. Undersøgelsen har afstedkommet, at man for en mindre periode har stoppet kampagner for ECO-Drive. Kampagnen er dog genoptaget, men man har ændret lidt på de anbefalinger, som konceptet indeholder, bl.a. med kun at give 50% gas i stedet for 75% som oprindeligt ved accelerationer. Belgien Den belgiske organisation VITO har udført en række emissionsmålinger på en personbil ved forskellige trafikmønstre og to forskellige kørestile. VITO har ligeledes været ansvarlige for vedligeholdelse af en database og hjemmeside med nye bilers energiforbrug. I forlængelse af disse aktiviteter har der været udført en kampagne omkring sikker og energirigtig kørsel. Der blev i 1999 været afholdt en konference med efterfølgende workshops i Belgien, England og Portugal, og den hed ecodrive. Efterfølgende blev der udgivet en "stateof-the-art" brochure indeholdende råd og anbefalinger om energirigtig kørsel med baggrund i det schweiziske koncept ECO-Drive. Samtidig har der været udført et lille pilotprojekt, hvor 3 forskellige grupper er blevet bedt om at registrere deres brændstofforbrug, inden de blev præsenteret for informationsmateriale om energirigtig køreteknik. De 3 grupper var personer med firmabiler, privatbilister og ansatte ved VITO. I en periode på 3 måneder efter de har modtaget informationsmaterialet, har de registreret deres brændstofforbrug. 13

14 Konklusionen var, at når de 3 måneder var gået, så havde de private bilister opnået en brændstofbesparelse på 3%. Ingen af de to andre grupper havde mindsket deres forbrug, hvilke kan begrundes i en mulig manglende motivation for bilister med firmabiler og et forhåndskendskab til metoden for VITO-bilisterne. Alle grupperne var dog enige om, at et instrument, der kunne give direkte feed-back, ville være en stor fordel. Finland, Sverige og Norge I Norden blev energirigtig kørsel startet i Finland i 1994, og der kaldes konceptet ECO- Driving, hvor mange af elementerne fra det schweiziske Eco-Drive indgår. Det privatejede firma Visual Safety OY har rettighederne til konceptet og har ligeledes markedsført Econen, en brændstofmåler m.m. til eftermontering i nyere biler. I 1999 valgte den finske organisation Motiva, som er underlagt Industriministeriet, at indlede et samarbejde med Visual Safety OY om markedsføring af Eco-Driving i Finland. På det tidspunkt fandtes der ikke andre udbydere af energirigtig kørsel. Undervisningen i energirigtig kørsel er ikke integreret i køreskoleundervisningen, men er et separat kursus, som kan lægges i forlængelse af denne. Samtidig kan erfarne bilister også deltage i et kursus, hvis de ønsker det. Kurset er af en varighed på 1-2 dage med både teori og praktik. Det er således op til den enkelte køreskolelærer, om han/hun vil uddanne sig til Eco-Driving lærer og bruge det i sin markedsføring. Motiva yder ingen direkte subventionering af kursustilbudene, men anbefaler kurset gennem kampagner og på udbudsmateriale fra Eco- Driving. I Sverige er situationen den samme, hvor det svenske Vägverket har valgt at "blåstemple" Eco-Driving, og i en periode ydede de også tilskud til kurser. Energirigtig kørsel er heller ikke i Sverige en integreret del af køreskoleundervisningen, men tilbydes af kørelærere over hele landet. Det er det svenske kørelærerforbund, STR, som har købt og ejer rettighederne til Eco-Driving i Sverige. Det forventes, at der ved udgangen af 2000 vil være uddannet 300 kørelærere til at undervise i Eco-Driving. Man forsøger nu også at markedsføre energirigtig kørsel for tunge køretøjer fra kørelærernes side, da der ikke er den store tradition for kurser til netop denne målgruppe i Sverige. Vägverket har igangsat en større kampagne og har forsøgt at få stor pressedækning gennem turneer rundt i Sverige, hvor de har promoveret Eco-Driving. I 1999 købte det norske kørelærerforbund rettighederne til Eco-Driving i Norge. Der er uddannet 6 hovedinstruktører og 75 instruktører blandt kørelærerne, og der er truffet aftale med et elektronikfirma, som kan montere brændstofmåleren Econen i bilerne. Myndighederne i Norge har valgt på nuværende tidspunkt ikke at støtte Eco-Driving men afventer udviklingen, inden der tages stilling. 14

15 Indenlandske erfaringer og aktører Da der ikke tidligere i Danmark har været gjort en større målrettet indsats for at udbrede kendskabet til energirigtig køreteknik, har Teknologisk Institut taget kontakt til en række organisationer og interessenter med tilgang til både privatbilister og erhvervschauffører. Formålet med kontakten har været at indsamle ideer og forslag til en indsats på området. Ved denne møderække har der været diskuteret emner som f.eks. motivation, rammer, sikkerhed samt mulighed for integration af undervisning i kørekortuddannelsen, som danner grundlag for den efterfølgende beskrivelse af forslag og ideer. En del andre emner af mere perifer karakter har også været diskuteret, men vil ikke blive medtaget her. Uddannelse Der har i en årerække været tilbudt kurser fra forskellig side til erhvervschauffører i energirigtig køreteknik. Selvom det kun er en lille del af erhvervschaufførerne, som har deltaget i disse kurser, er der opbygget en noget spredt men væsentlig viden og erfaring på området sammenlignet med andre lande. Status Situationen i dag er, at der er ca erhvervschauffører i Danmark, og at tilgangen af nye chauffører er større end det antal, som bliver uddannet i energirigtig køreteknik. En af de største udbydere af kurser i energirigtig køreteknik er AMU, som uddanner pr. år, men også de store lastbilimportører udbyder kurser. For store køretøjer har AMU valgt at integrere 1 times undervisning om energirigtig køreteknik i deres almindelige kørekortuddannelse til erhvervschauffører. AMU tilbyder også et specifikt kursus i energirigtig køreteknik, som varer 3 dage. Kurset starter og slutter med en praktisk prøve, for at eleven kan se effekten af den gennemgåede teori. Når det gælder de mindre køretøjer, så tilbød FDM på et tidspunkt kurser, men stoppede pga. manglende interesse. I forbindelse med erhvervelse af kørekort til almindelig bil indeholder uddannelsen en meget overfladisk og kort gennemgang af nogle elementer i energirigtig køreteknik. Men det er tilsyneladende meget afhængig af den enkelte kørelærer, hvor omfattende denne instruktion er. Forbehold Fremgangsmåden med at gennemkøre en givet rundstrækning før og efter undervisningen anvendes af stort set alle kursusudbydere, både når det gælder lette og tunge køretøjer. Ofte anvendes også en form for køre- og forbrugscomputer ved disse testkørsler. En besparelse på 10-20% er meget almindelig mellem de to ture - ofte stiger gennemsnitsfarten også på den anden gennemkørsel, når eleven har lært principperne i energirigtig køreteknik. 15

16 Man skal være opmærksom på, at en besparelse på 10-20% sandsynligvis ikke kun skyldes det nyerhvervede kendskab til energirigtig køreteknik. Alene det, at eleven gennem øvelserne lærer det nye køretøj og testruten at kende, kan give en besparelse i forhold til den første gennemkørsel. Det kan synes at være lidt snyd, men er nok en væsentlig motivationsfaktor for at bibeholde den nyerhvervede kørestil. Disse forhold skal man dog være opmærksom på, når man sammenligner de forskellige koncepter for energirigtig køreteknik. Forslag og synspunkter Der har været diskuteret flere aspekter ved uddannelserne for at få den energirigtige kørestil på rygraden så tidligt som muligt. Specielt har tidspunktet i forhold til erhvervelsen af kørekortet været diskuteret både med danske og udenlandske interessenter. Her er der to direkte modstridende synspunkter. I branchen er der en opfattelse af, at det kan være vanskeligt at få erfarne chauffører og bilister til at køre energirigtigt. De har deres rutiner på rygraden, har tillagt sig egne dårlige vaner, og er ikke særlig modtagelige for kritik af deres køreteknik. Det er også opfattelsen, at det er forkert at gennemføre undervisning i energirigtig køreteknik som en del af kørekortuddannelsen, fordi eleven på dette tidspunkt har så meget andet at koncentrere sig om bl.a. en uvant skolevogn, som skal føres sikkert gennem trafikken. AMU har haft hold af erhvervschauffører, der fortsatte direkte fra den almindelige køreuddannelse over i et kursus i energirigtig køreteknik. AMU oplevede, at eleverne på dette tidspunkt bedre kunne koncentrere sig om energirigtig køreteknik, og at de ikke havde nået at opbygge en uhensigt smæssig kørestil. Erfaringerne fra udlandet viser, at yngre bilister ikke har vanskeligt ved at tilegne sig principperne i energirigtig kørsel umiddelbart efter eller i forlængelse af kørekortuddannelsen. Ingen steder er der dog erfaringer med energirigtig køreteknik som en integreret del af kørekortuddannelsen. Der er heller ikke noget, der peger på forskel i potentialet for besparelse hos nye og erfarne bilister, når det gælder personbiler. For de bilister og chauffører, som først lærer energirigtig køreteknik på et senere tidspunkt, viser erfaringen, at de fleste forholdsvis hurtigt falder tilbage i den gamle kørestil den der ligger på rygraden. Erfaringerne viser, at for førstegangskursister ligger tilbagefaldstiden i størrelsesordenen 3-6 måneder. Selv erhvervschauffører må have kurset genopfrisket flere gange, før det efterhånden er den energirigtige køreteknik, der ligger på rygraden. Erfaringerne viser også, at selvom bilisten/chaufføren glemmer den tillærte kørestil, bibeholdes dog noget, og en blivende besparelse på ca. 5% efter 3 måneder er ikke ualmindelig. Men for at få det fulde udbytte af et kursus i energirigtig køreteknik, er det nødvendigt med repetition i form af mindre kurser eller en kampagne. Specielt for erhvervschauffører kan der efter et kursus være yderligere besparelser at hente ved at studere f.eks. instruktionsbogen for oplysninger om omdrejningstal, dæktryk og lign. 16

17 Incitamenter og rammer For fortsat at bibeholde bilisternes og chaufførernes motivation til energirigtig kørsel, er det vigtigt, at der findes tilstrækkelige incitamenter. Private bilister får automatisk fordelen af en lavere brændstofregning, når de kører energirigtig kørsel. En gennemsnitlig privatbilist kører ca km pr. år i en benzinbil med et brændstofforbrug på ca. 7 liter/100 km (14,3 km/l), hvilket giver et årligt forbrug på ca liter benzin á godt 8 kr./l med dagens priser. I alt en brændstofudgift på ca. kr , hvoraf man ifølge ovenstående kan spare op til 15% ved at anlægge en energirigtig køreteknik svarende til maksimalt kr pr. år. Umiddelbart en ret anseelig besparelse, men i betragtning af at de samlede udgifter ved at have bil udgør minimum kr pr. år, så er det samlet set også en ret lille besparelse. Mange billister har dog en tendens til udelukkende at fokusere på brændstofudgifterne og glemme de øvrige udgifter, hvilket kan være en fordel i denne forbindelse. For en erhvervschauffør er problemstillingen noget mere kompliceret. Ifølge de generelle bestemmelser i overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) er der muligheder for, at de enkelte virksomheder kan lave bonusordninger afhængig af f.eks., hvor energirigtig kørsel gennemføres. Der er flere eksempler på, at chauffører f.eks. har fået 50% af brændstofbesparelsen udbetalt. Den type ordninger kan naturligvis virke stærkt motiverende, men er ikke uden problemer primært pga.: fair afregning og restriktioner i tidsforbrug. Det første problem er, hvordan besparelsen beregnes: Beregningsgrundlaget kan være vanskeligt at etablere. Hvordan sammenligner man forskellige transportopgaver eller køretøjer? For langturstransporter og busser i fast rute er det forholdsvist enkelt, men for mange andre transportopgaver kan det være meget vanskeligt. F.eks. kan kranarbejde eller køling af containere være bestemmende for en stor del af energiforbruget. Nogle interessenter har direkte efterlyst et værktøj eller nogle nøgletal, der kan bedømme, hvor energirigtig transporten er blevet udført i forhold til en standard transport eller en ideel transport, og som kunne give en bedre basis for beregning af en bonus. Hvis besparelsen udregnes procentvis for at overkomme sammenligningsvanskeligheder, kan der opstå situationer, hvor den, der præmieres højest, meget let bliver den chauffør, der tidligere kørte mest uøkonomisk. Han opnår måske endda større bonus end kollegaen, der altid har kørt energirigtigt, og som måske stadig kører mest energirigtigt, men ikke har meget plads til forbedring. Gruppebonus vil delvis råde bod på disse problemer, men vil til gengæld ikke give så stor motivation for den enkelte. Der er blevet peget på, at de rammer, der er for chaufførerne, er afgørende for deres muligheder for rent faktisk at køre energirigtigt: 17

18 Buschauffører, som jo ofte er underlagt stramme køreplaner, kunne have svært ved at indpasse energirigtig køreteknik i den daglige kørsel. For en langturschauffør, der sparer ca. 10% brændstof, kan en tur f.eks. til Italien betyde en bonus (50% af besparelsen) på ca. 200 kr. Men hvis han er nødt til at reducere gennemsnitshastigheden fra 75 til 70 km/h for at opnå energibesparelsen, så vil turen tage ca. 1,5 timer længere, og så er det måske ikke længere så tillokkende. Nogle vognmænd eller kørselsledere benytter konkurrencer som incitament. F.eks. benyttes opslagstavlen til statistik for energiforbruget for de forskellige chauffører, og måske vinder månedens bedste et par flasker vin. For den daglige leder eller ejer af vognmandsforretningerne er der ikke lavet nogen motivationsfremmende foranstaltninger, hvilket har været efterlyst af branchen. Besparelsen på udgiften til brændstof, som typisk udgør ca. 17% af de samlede udgifter (for busser i fast rute kun ca. det halve), er dog en god motivation, som jo ville kunne konstateres på regnskabet. Nogle interessenter har foreslået indførsel af et Miljømærke for transporter, som man kender det fra mange andre produkter og serviceydelser. Det kunne baseres på transporteret gods eller passagerer og brændstofforbruget på årsbasis, men anden forurening fra køretøjerne kunne også indrages i vurderingen. En større udbredelse af et sådan koncept f.eks. ved, at de væsentligste transportkøbere forlangte transporten foretaget af en Mijlømærket transportør, kunne motivere på forskellig vis: Der kunne blive gjort mere ved kørselsplanlægningen, især tom returkørsel og stramme køreplaner kunne undgås. Chaufførerne ville måske i højere grad deltage i kurser, der omhandler energirigtig køreteknik som et naturligt led i efteruddannelse. Unødvendig privat hjemkørsel i lastbilerne og busserne kunne minimeres. Køretøjerne ville blive udskiftet og vedligeholdt for at sikre mindst mulig forbrug og forurening. Køber af en transport fastsætter afleveringstidspunktet, men der er ofte flere led involveret i aftalen, så vognmanden har ikke megen chance for at påvirke tidsplanen, og chaufførerne har slet ikke. Selvom leverancen er forsinket, forventes det alligevel, at varerne leveres til tiden. Det betyder, at chaufføren til tider udsættes for et stressniveau, der ikke animerer til energirigtig kørsel, men til en mulig overskridelse af gældende hastighedsgrænser. På trods af det vil energirigtig kørsel paradoksalt nok som oftest betyde en kortere køretid. Der har været nævnt flere eksempler på disse forhold også for buskørslen. Det har simpelthen ikke været muligt at holde køreplanen med hastigheder inden for de tilladelige hastighedsgrænser. Nogle trafikselskaber begyndte at sløjfe køreplanerne i myldretiden blot busserne afgår med det rigtige tidsinterval fra endestationen, så bestemmes resten af trafikforholdene. 18

19 Vedligehold Køretøjets vedligeholdsstandard har indflydelse på bilens brændstoføkonomi, men omvendt kan energirigtig kørsel også resultere i et ændret slid på motor og transmissionssystem. Ingen af de grupper, der har været gennemført samtaler med, har peget på negative effekter. Dog er der nogle køretøjer, der benytter deres bremser så lidt, at der kommer belægninger på bremsefladerne (specielt på skiverne), hvilket kan betyde, at bremserne ikke er helt på toppen, når der virkelig er behov for dem. Det anbefales, selvom det ikke er brændstofbesparende, en gang imellem, når det ikke er til gene for andre, at bremse hårdt op. Normalt tager bremserne først og mest på forhjulene, og derfor er chancen for belægningsdannelse størst på baghjulene, og derfor skal der bremses hårdt. Trafiksikkerhed Ændrede køreteknikker med en målsætning om at reducere energiforbruget kan have en afsmittende virkning på trafiksikkerheden. Der er derfor foretaget en vurdering af energirigtig kørsel i den sammenhæng De 7 køretekniske anbefalinger er, som det fremgår tidligere i denne rapport, følgende: 1. Vær forudseende og opmærksom i trafikken og tilstræb glidende kørsel (hold afstand) 2. Undgå unødvendige opbremsninger og overhalinger 3. Skift altid til et højere gear så hurtigt som muligt, spring gerne gear over 4. Hold omdrejningstallet så lavt som overhovedet muligt uden at motoren sejtrækker 5. Hold bilen i gear under nedbremsning, og udnyt fuel-cut-off. 6. Tryk speederen ca. halvt ned under acceleration 7. Overhold hastighedsgrænserne Ad. 1. Vær forudseende og opmærksom i trafikken og tilstræb glidende kørsel (hold afstand) Anbefalingen vil virke sikkerhedsfremmende. Det skyldes, at en opmærksom og forudseende kørsel også vil medvirke til at opdage risikoforhold i trafikken, uagtet at målet i energirigtig køreteknik er at opnå en glidende kørsel. En glidende kørsel opnås tillige ved at holde en god afstand til forankørende, sådan at bilisten ikke er nødsaget til at foretage nedbremsninger og accelerationer ved den mindste ændring i hastigheden hos den forankørende. Der er usikkerhed om hvorvidt en god afstand til forankørende er sikkerhedsfremmende eller ej. Det skyldes at opmærksomheden om den forankørende stiger, jo mindre afstanden er. Samtidig betyder en lille afstand, at hastighedsforskellen bliver mindre, når de to køretøjer rammer hinanden. En stor afstand (2 sek. eller mere) betyder dog at der er tid og plads nok til at bremse ned, så kollision helt undgås. Den sidste anbefaling om god afstand er den der anvendes i trafiksikkerhedsarbejdet. De farligste afstande er formodentligt de afstande der ofte køres med og som ligger i spillerummet mellem den lille afstand og de anbefalede 2 sek. Afstandsproblematikken er væsentlig i relation til antallet af bagendekollisioner og deraf følgende piskesmældslæsioner. 19

20 Ad. 2. Undgå unødvendige opbremsninger og overhalinger Anbefalingen om at undgå unødvendige overhalinger vil bidrage til større trafiksikkerhed, da en del ulykker opstår som følge af overhalinger. Anbefalingen om at undgå unødvendige opbremsninger er mere kompliceret, da det kan forekomme, at nogle vil forsøge at undgå at bremse i en sådan grad at der også forsøges at undgå nødvendige opbremsninger. Der bør derfor i forbindelse med formidlingen om at undgå unødvendige opbremsninger søges at fremme dette ved i højere grad at holde god afstand og have en defensiv adfærd fremfor direkte brug af argumentet om at undgå at bremse. Ad. 3. Skift altid til et højere gear så hurtigt som muligt, spring gerne gear over I de tilfælde hvor erfarne bilister skal indlære denne nye teknik kan der kortvarigt opstå en fjernelse af fokus fra trafikken til selve vognbetjeningen. Det vurderes dog at distraktionen er så minimal at det ikke medfører en forøget risiko. Ad. 4. Hold omdrejningstallet så lavt som overhovedet muligt uden at motoren sejtrækker Et lavt omdrejningstal vil medføre en mindre accelerationsevne. Dette vil dog kun have marginal indvirkning på trafiksikkerheden. Den trafiksikkerhedsmæssige betydning af en reduceret accelerationsevne afhænger af situationen og kan være både positiv og negativ. Man bør dog være opmærksom på, at der i befolkningen er en overdrevet og stor tiltro til, at man kan accelerere sig ud af visse typer farlige situationer. Ad. 5. Hold bilen i gear under nedbremsning, og udnyt fuel-cut-off. Anbefalingen har ingen sikkerhedsmæssige konsekvenser. Ad. 6. Tryk speederen ca. halvt ned under acceleration Energirigtig køreteknik vil medføre en let forøget acceleration, som kan medføre en mindre forøgelse af risikoen, idet bilen alt andet lige kommer op i hastighed tidligere end ellers. Ad.7. Overhold hastighedsgrænserne Energibesparelse opnås primært ved at begrænse de højere hastigheder, så rådet har det største energipotentiale ved motorvejs- og landevejskørsel. Hvis det med afsæt i argumentet om energibesparelse er muligt at sænke specielt landevejshastighederne kan der opnås en stor gevinst for trafiksikkerheden. Øvrige forhold Alle steder i udlandet hvor man i større eller mindre grad har indført energirigtig kørsel, er der overbevisning om, at trafiksikkerheden øges med en øget opmærksomhed omkring den enkeltes kørestil. Undersøgelser som evt. kan underbygge denne tese er ikke udført i større omfang. Nogle steder har man kigget på antallet af bøder og forsikringsskader hos de mennesker som har gennemgået et kursusus i energirigtig køreteknik. Disse bilister har gennemgående en bedre statistik end gennemsnittet. 20

21 Der skal dog udvises nogen forsigtighed med at vægte disse resultater for meget. Så længe kurser i energirigtig køreteknik er frivillige vil det givet tiltrække bilister som i forvejen er bedre end gennemsnittet, hvilket kan være det som afspejles i de sparsomme undersøgelser. I Finland påtænkes det i år 2001 at iværksætte en større undersøgelse ved Universitetet i Helsinki over en 3-årig periode. I perioden følges 2 grupper af 1000 bilister med og uden uddannelse i energirigtig kørsel. Data skal indsamles bl.a. omkring ulykker, bøder og brændstofforbrug. De trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af de køretekniske anbefalinger kan sammenfattes til, at mens de første 6 råd har meget begrænset indvirkning, så vil det 7. om begrænsning af hastigheden vil have en meget stor positiv indflydelse på trafiksikkerheden. Hvis de 7 anbefalinger får lige stor gennemslagskraft er der ingen tvivl om, at energirigtig køreteknik vil bidrage positivt til trafiksikkerheden. 21

22 Hjælpeteknologier I forbindelse med en øget udbredelse af konceptet energirigtig køreteknik, kan det være en fordel at udnytte forskellige hjælpeteknologier. Disse teknologier kan understøtte energirigtig køreteknik f.eks. ved at informere køretøjets fører om aktuelt og/eller akkumuleret forbrug eller ved direkte at aflaste chaufføren under kørsel ved automatisk at fastholde farten. Nogle hjælpeteknologier kan dermed måske forlænge effekten af undervisning eller anden information, som ellers erfaringsmæssigt reduceres i løbet af forholdsvis kort tid. Desuden kan information om forbruget i sig selv måske motivere nogle chauffører til at anlægge en mere energirigtig køreteknik. Under alle omstændigheder vil producenter og forhandlere af de forskellige hjælpeteknologier formentlig markere sig i debatten, hvis staten beslutter sig for at fremme ene rgirigtig kørsel. Projektet indeholder derfor en undersøgelse af, hvilke typer hjælpeteknologier, der findes på markedet, hvad behovet for sådanne teknologier er, og hvordan de i givet fald kan anvendes. Omdrejningstællere En omdrejningstæller giver i sig selv ingen information om brændstofforbruget, men da næsten alle koncepter for energirigtig køreteknik anbefaler at køre med så lavt et omdrejningstal som muligt, kan der være behov for en omdrejningstæller for information til chaufføren. På lastbiler er det desuden almindeligt, at omdrejningstælleren har et grønt felt, som markerer motorens bedste arbejdsområde. På lastbiler med moderne elektronisk styrede motorer vil man endda snart se elektroniske omdrejningstællere, hvor det grønne felt flytter sig efter motorens driftstilstand, og hvor motorstyringen anbefaler gearskifte for chaufføren. Det er vanskeligt at give nogen konkret indikation af prisniveauet for omdrejningstællere, som i mange biler er standardudstyr, men der er tale om nogle få hundrede kroner. Simple forbrugsmålere Disse er oftest baseret på måling af vakuum i indsugningsmanifolden, og giver dermed et ret groft mål for motorens belastning og brændstofforbrug, hvilket også afspejles i, at forbruget ofte angives som højt/ middel/lavt f.eks. ved lysende dioder i rød/gul/grøn. Disse simple forbrugsmålere, som koster et par hundrede kroner, vurderes at have for lavt informationsniveau og vil hurtigt blive ove rset af køretøjets fører. 22

23 Avancerede forbrugsmålere Disse målere er baseret på en måling af brændstofforbruget på køretøjet. Denne type meget nøjagtige målere, som giver konkrete talværdier for forbruget, anvendes nogle steder ved undervisning i energirigtig køreteknik. Priserne er forholdsvis høje, typisk i størrelsesordenen kr ,- og denne type forbrugsmålere bliver derfor ikke særlig udbredte, men de kan have berettigelse især i tunge køretøjer og i forbindelse med undervisning. Kørsels- og forbrugscomputere Målere som giver mulighed for aflæsning af en større eller mindre mængde informationer om f.eks. kørt distance, gennemsnitshastighed, akkumuleret forbrug, gennemsnitsforbrug osv. kaldes normalt køre- eller fo rbrugscomputere. På moderne biler med elektronisk styring findes ofte et signal, som er proportionalt med brændstofforbruget. Det kan f.eks. være brændstofdysernes åbningstid, som, med korrekt kalibrering, er et rimeligt nøjagtigt mål for forbruget. Der er dog ikke tale om en computer i traditionel forstand, men et lille instrument med et display, som kan vise forskellige målte og beregnede værdier for forbruget typisk km/l eller l/100km. Nogle computere viser desuden en grafisk illustration af højt og lavt forbrug. Denne type målere ses i nogle moderne nye biler som standard- eller ekstraudstyr og koster her typisk omkring kr Til eftermontering, og her er mulighederne ofte begrænset til moderne biler med elektronisk styring, koster de typisk kr Fartholder Udover ovennævnte teknologier skal også fartholder, fartpilot, eller cruise-control nævnes. Erfaringerne viser, at anvendelse af fartholder kan give forbedringer af brændstofforbruget på op til 10% ved kørsel på landevej eller motorvej. Ved bykørsel er anvendelse af fartholder naturligvis ikke relevant. De citerede besparelser begrundes i mere jævn og konstant kørsel og mindre tendens til overhalinger. Fartpiloter fås både som originalt og ekstraudstyr og til eftermontering og koster omkring kr Der udvikles teknologier af lastbilproducenterne, som måske i fremtiden vil få større udbredelse, og som kan medvirke til en mere brændstoføkonomisk kørsel, bl.a.: 23

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07 Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 11. juni 1996 om undervisningsplan for køreuddannelsen

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL STOR LASTBIL (KATEGORI C)

LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL STOR LASTBIL (KATEGORI C) LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL STOR LASTBIL (KATEGORI C) Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Rigspolitiets bekendtgørelse nr. 1310 af 28. november 2014 om undervisningsplan for

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beskyt miljøet og bundlinjen

Beskyt miljøet og bundlinjen 23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid...

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid... Resultat af dækrazzia september 2012 Side 2 af 14 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici....................................

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 INDHOLD CSR XL-BYG CF Gruppen - året der gik... 3 XL-BYG CF Gruppen - vi passer på miljø og klima... 4 XL-BYG CF Gruppen - vi har omtanke for og tager hensyn til

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Postillonen og miljøet:

Postillonen og miljøet: Postillonen og miljøet: Postillonen er en virksomhed, som primært beskæftiger sig med kurértransport af stykgods. Vi udfører desuden transporter af levende vilde dyr, og vi udfører fast firmakørsel. Vi

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER De Blaa Omnibusser A/S Skovlytoften 36, Øverød 2840 Holte CVR.: 73111714 Indholdsfortegnelse. På forsiden vises billeder af en Volvo hybridbus og almindelig Volvo bus.

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel. Komfort & Sikkerhed. Undgå klip i kørekortet. E-Drive fartbegrænser app

Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel. Komfort & Sikkerhed. Undgå klip i kørekortet. E-Drive fartbegrænser app Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel Komfort & Sikkerhed Undgå klip i kørekortet E-Drive fartbegrænser app www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Komfort og sikkerhed Vælg farten, aktiver fartpiloten,

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Køreundervisning i Danmark - praktiske erfaringer

Køreundervisning i Danmark - praktiske erfaringer Køreundervisning i Danmark - praktiske erfaringer Indledning og baggrund Den danske køreuddannelse blev ændret i oktober 1986, hvor en ny, omfattende standardisering af uddannelsen blev en realitet. Fra

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt DACF 2016-02-01 Til Folketinget Skatteudvalget Kommentar til Skatteministeriets svar af 18. januar 2016, til Skatteudvalget omkring registreringsafgift

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

VEJLEDNING TIL VOLVO DYNAFLEET-APP

VEJLEDNING TIL VOLVO DYNAFLEET-APP Volvo Trucks. Driving Progress VEJLEDNING TIL VOLVO DYNAFLEET-APP CHAUFFØR VERSION Vejledning til Volvo Dynafleet-app Denne vejledning beskriver kort, hvordan Volvo Dynafleet-appen fungerer, og hvad de

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Erfarne bilisters gode vaner

Erfarne bilisters gode vaner Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

www.autolease.dk Produkter og løsninger

www.autolease.dk Produkter og løsninger www.autolease.dk Produkter og løsninger Ring 39 15 30 30 og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer Autolease er en del af DNB Group-koncernen, der er en af Skandinaviens største finansvirksomheder.

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 0 1 Indholdsfortegnelse. Brugsanvisning side 2 Brugervejledning side 3 Tilpasning af cyklen side 4 Din første tur side 4 Justering af sæde side 5 Justering af sædehøjde side 6 Indstilling af ryglæn side

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Fiat Fiorino E ombygget af Micro-Vett

Fiat Fiorino E ombygget af Micro-Vett Fiat Fiorino E ombygget af Micro-Vett - erfaringsopsamling fra Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Model: Fiat Fiorino E, ombygget af Micro- Vett. Sæder: Van: 2-personer, Combi: 5- personer Batterikapacitet:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Agility 50. Pris: 9.995 ekskl. levering

Agility 50. Pris: 9.995 ekskl. levering Agility 50 4-takts Pris: 9.995 ekskl. levering Halogenforlygte Klare blinklysglas El- og kickstart Med en stærk 4-taktsmotor, et lavt benzinforbrug og stor driftmæssig stabilitet kombineret med en konkurrencedygtig

Læs mere

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken 03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

AFFJEDRING - GENERELT

AFFJEDRING - GENERELT AFFJEDRING - GENERELT Affjedringens opgave Affjedringens opgave er at bevare hjulenes kontakt med vejen. Som udgangspunkt er det anbefalelsværdigt at henvise til mc ens instruktionsbog, og kontrollere/indstille

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.10.2006 SEK(2006) 1239 KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Ledsagedokument til Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om eftermontering

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere