Forord KL s Innovationspris 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord KL s Innovationspris 2013"

Transkript

1

2

3 Forord KL s Innovationspris 2013 KL s Innovationsprispris uddeles i 2013 for sjette år i træk, men med den ændring at der er én og ikke to priser at kæmpe om. Prisen uddeles som tidligere år ud fra kriterier om, at innovation skal være ny, nyttig og nyttiggjort. 55 kommuner har deltaget med 84 projekter, som generelt har været kendetegnet ved at være langt i arbejdet med at omsætte de innovative ideer til virkelighed. Projekterne kommer fra alle dele af landet og fra alle de store velfærdsområder. Der er projekter om tværkommunale samarbejder og om samarbejder på tværs af kommune, civilsamfund og privat erhvervsliv. Der er projekter om produktinnovation og om procesinnovation. Inspirationen til projekterne er hentet fra udfordringer, der skal løses, fra potentialer, der skal forløses, og fra gode ideer andre steder i landet og i udlandet. KL s Innovationspris stiller krav til ansøgerne, fordi de ikke alene skal stille med en god, innovativ idé. Den skal også skabe værdi i form af eksempelvis effekt, produktivitet, serviceoplevelse og demokrati, og den skal være omsat til praksis. Det er høje krav, vinderen skal leve op til. Og selv om kun ét projekt præmieres, er der inspiration at hente for alle i de 84 ansøgninger i såvel innovations- som udviklingsøjemed. God læselyst! Jan Olsen, KL

4 Indholdsfortegnelse Bidrag til Innovationsprisen Side 8 Assens Kommune Projekt Pengeløse Skoleboder Side 15 Favrskov Kommune Cykelglæde i dagtilbud Side 22 Frederiksberg Kommune Vand i parken fra problem til ressource Side 9 Assens Kommune IT-sikkerhed Side 10 Assens Kommune Vi gør Fugleviglund sund Side 11 Ballerup Kommune Meningsfuld kvalitetsudvikling af andre dialogformer på dagtilbudområdet i to kommuner Side 12 Ballerup Kommune Grøn medarbejdertransport i erhvervsområdet Lautrupgård Side 16 Faxe Kommune Rotationsprojekt: Sprogkursus med rengøringsfaglighed Side 17 Fredericia Kommune Få kræfterne tilbage et tværgående rehabiliteringstilbud til kræftramte Side 18 Frederiksberg Kommune OL stadion i børnestørrelse en legeplads Side 19 Frederiksberg Kommune Nye boformer viser vej ud af hjemløshed Side 23 Frederiksberg Kommune Miljøambassadører og detektiver Side 24 Furesø Kommune Projekt God Sagsbehandling i Familierådgivningen Side 25 Faaborg-Midtfyn Kommune YouTube konkurrence: Sådan blev jeg X-ryger Side 26 Gladsaxe Kommune Betalingskortet Gladsaxekortet Side 13 Ballerup Unge Ta r Ordet Side 14 Bornholms Regionskommune Rette pille i rette mængde til rette tid Side 20 Frederiksberg Kommune Intelligent lys på vej vi sparer penge ved at tænde lyset, ikke ved at slukke det Side 21 Frederiksberg Kommune Udgående sygeplejersketeam - Tryghed og nærhed via samarbejde Side 27 Greve, Høje-Taastrup og Stevns Kommuner Innovationsledelse

5 Indholdsfortegnelse (fortsat) Bidrag til Innovationsprisen Side 28 Greve Kommune MIT-Ældre Side 36 Herning Kommune Broen Et alternativ til anbringelse Side 43 Holstebro Kommune Forenings SFO En fremtidssikret nytænkning af børns pasningsmuligheder Side 29 Greve Kommune 7. c Side 30 Gribskov Kommune Ny skole, kulturtorv og svømmehal i Helsinge Side 31 Haderslev Kommune Én måling Side 32 Hedensted Kommune Slip Rårup Fri Side 33 Hedensted Kommune Cykelprojektet Jeg kan jeg vil Side 34 (Finalist) Helsingør Kommune Familiedialog Side 35 Helsingør Kommune Den digitale børnelineal og seksuel adfærdsguide Side 37 Herning Kommune Den digitale genbrugsplads Side 38 Hjørring Kommune HjørringLIVE Danmarks fedeste studiestart Side 39 Holbæk Kommune Bedre misbrugsbehandling for færre midler Side 40 Holbæk Kommune Online tryghed Side 41 Horsens Kommune LOOP IT-understøttelse af en innovationskultur Side 42 Horsens Kommune Horsens løfter i flok Holstebro Kommune Forenings SFO En fremtidssikret nytænkning af børns pasningsmuligheder Side 44 Holstebro Kommune Familie med hjerte et fødsels- og familieforberedelseskursus Side 45 Hvidovre Kommune Science Talentholdet 2011 Side 46 Ikast-Brande Kommune Træning i Mental Fitness hjernegymnastik for fremtidens skyld Side 47 Ikast-Brande Kommune Mental frikommune Side 48 Ikast-Brande Kommune FrivilligBørsen Side 49 Ikast-Brande Kommune Jobboxen

6 Indholdsfortegnelse (fortsat) Bidrag til Innovationsprisen Side 50 Ishøj Kommune Relationers betydning for trivsel i hjemmeplejen Side 57 Københavns Kommune Tillid til faglighed, tid til hjemmepleje enklere styring, mindre kontrol og højere kvalitet Side 65 Randers Kommune Du har tid hos din tandlæge nu på en ny måde! Side 51 Kolding Kommune Nyt plejecenter i Vonsild som OPP Side 52 Kolding Kommune Kolding Kommune - Vi designer livet Side 53 Københavns Kommune Borgerservice 2GO Service in a box Side 58 Københavns Kommune Vi leger med skraldet Side 59 Nordfyns Kommune Ny teknologisk hverdag Side 60 Nordfyns Kommune K-ANT (Kultur-Arv, Natur og Turisme) Side 66 Randers Kommune Innovativ Partnerskabsmodel i udsat boligområde udvikler medborgerskab og inklusion Side 67 Randers Kommune Cardion Elektroniske Sundhedsprofiler Side 68 Silkeborg Kommune Silkeborg Kalder Side 54 Københavns Kommune Hjemmesygeplejens mobile medicinrum Side 55 Københavns Kommune Borgeren ved Roret Side 56 Københavns Kommune Projekt Min vej Side 61 Odense Kommune Housing First Side 62 Odense Kommune Nye politiske arbejdsformer Side 63 Odense Kommune Vores Bygninger Side 64 Odsherred Kommune Landsby-makeover Side 69 Silkeborg Kommune Forsøgsbolig til nye plejeboliger Side 70 Skanderborg Kommune Remind Smartphones til borgere med opmærksomhedsforstyrrelse Side 71 Skanderborg Kommune Atlas modellen

7 Indholdsfortegnelse (fortsat) Bidrag til Innovationsprise Side 72 Skanderborg Kommune Den innovative folkeskole Side 73 Stevns Kommune Solcelle hybridbelysning Side 74 Stevns Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Side 79 Vejle Kommune Fremtidens Jobcenter Side 80 Vejle Kommune Spinderihallerne Danmarks mest inspirerende innovationsmiljø Side 81 Vesthimmerlands Kommune MIMER Den direkte vej til digitalisering i undervisningen Side 86 Aabenraa Kommune Dialognet Pleje & omsorgs medarbejdere får information med få fingertryk Side 87 Aabenraa Kommune Touch & Play Side 88 Aalborg Kommune Skidt app Side 75 Stevns Kommune Internemt i landsbyerne - It kompetente borgere i landsbyerne på Stevns Side 82 Vesthimmerland Kommune Rene, vedligeholdelsesfrie og intelligente skoletoiletter Side 89 Aarhus Kommune Rejseholdet Side 76 Svendborg Kommune LOMA Lokal Mad på Nymarkskolen Side 77 Svendborg Kommune Fra aktivitets- og samværstilbud til impuls Kursuscenter og arbejdsplads Side 78 (Finalist) Vejle Kommune Design af relationer Side 83 Vesthimmerlands Kommune NOPII Nordjysk Platform for Innovative Indkøb Side 84 Vesthimmerlands Kommune Innovativ søredning Side 85 Viborg Kommune Nyt rådhus Side 90 (Finalist) Aarhus Kommune Flipped classroom Side 91 Aarhus Kommune Virksomhedsmodellen

8 Assens Kommune Projekt Pengeløse Skoleboder Et plastickort, hvorpå forældrene kan indsætte et beløb via netbank. Eleverne kører kortet op mod en scanner, og der er betalt for købet i skoleboden. Samtidig kan forældrene få en sms om, hvad der er blevet købt. blev igangsat i uge 40. Det er et samarbejde med firmaet Pay4You og et tværfagligt samarbejde med skole, forældre, elever, sekretærer, finans og regnskab. Poul Nielsen Regnskabschef Telefon Mail Helt nyt koncept i Assens Kommune Man kan trække lister ud, som kan målrette indkøb af varer Hurtigere afvikling af køer, da der ikke skal rodes med penge Større sikkerhed, da sekretærer ikke skal gå med mange penge Kokken får information om, hvor meget mad, der skal laves via bestilling med kortet i ti-frikvarteret, og der er dermed også en økonomisk besparelse i forhold til madspil. Brainstorming Interview med Kolding Kommune Sparring med Pay4You. 8 har skabt nye idéer Det kan også bruges i idrætshaller (kantine) Det kan også bruges i ungdomsskoler (for eksempel på studietur) Det kan også bruges til skolefester (hvor der eksisterer et krav om at gøre regnskab det vil sige, der bliver sparet tid og giver et større overblik, da scanningssystemet muliggør en oversigt over omsætningen) Det kan også bruges til elevregistrering i skoler ved at tilføje en indbygget chip Vi har fået henvendelser fra flere skoler, som er interesserede. Økonomisk besparelse i forhold til madspil Tidsbesparelse i forhold til at sekretærerne slipper for optælling og aflevering af penge Større sikkerhed Der er skabt innovationsånd Der er skabt nye idéer.

9 Assens Kommune IT-sikkerhed skulle skabe fokus omkring IT-sikkerhed og gøre det mere spændende/spiseligt via en humorpræget IT-sikkerhedsuge: Det startede ud med et IT-sikkerhedsmøde i Arena Assens for alle medarbejdere med indslag som ITsikkerhedssang, en humoristisk sketch oppe på scenen fra Musikskolen Assens, sjove fakta og tal omkring IT-sikkerhed og oplæg ved en IT-sikkerhedsekspert. To medarbejdere udklædt som henholdsvis en engel og djævel turnerede rådhuset i løbet af ugen og talte med medarbejderne om, hvordan sikkerheden kan øges. Hver dag havde et tema og hvert tema en præmiekonkurrence. Der blev uddelt badges og flyers, hængt plakater op og vist slideshow i kantinen. blev gennemført uge 38. Gitta Ravn Risikokoordinator Telefon Mail En helt anden måde at kommunikere et budskab på og få skabt fokus på et kedeligt område Tværfagligt samarbejde i form af ansatte fra byrådssekretariatet, kommunikation, social & sundhed, samt borgerservice Metoder som rolleperspektiv, stille brainstorming og mindmap. Rolleperspektiv: Deltagerne fik en rolle hver (direktør, journalist, borger, medarbejder etc.) hver hat havde hver sin rolle Stille brainstorming: Der blev nedskrevet emner på post-its, som efterfølgende blev smækket op på en tavle, derefter grupperet og til sidst diskuteret Brainstorming via mindmap (idétømning hele vejen rundt om bordet). 9 Man har fået blod på tanden i forhold til at arbejde innovativt og gøre brug af diverse innovationsmetoder. Man kan bruge humor i højere grad i formidling især af tørre og tunge budskaber Man har fået noget at tale om i afdelingerne og blandt kollegaerne Afdelingerne er blevet inspireret og har holdt ITsikkerhedstid, hvor medarbejderne for eksempel havde en time til at rydde op i mail, papirer etc. Der er skabt fokus på, hvordan man opfører sig i forhold til IT-sikkerheden Der er skabt tryghed hos den enkelte ansatte i forhold til afklaring omkring konsekvenser Der er skabt tryghed hos den enkelte borger, der ikke skal frygte, at personhenførbare data bliver offentliggjort eller misbrugt Eventuelt økonomisk besparelse i forhold til at undgå cyber crime.

10 Assens Kommune Vi gør Fugleviglund sund Et brugerdreven innovations- og sundhedsfremmeprojekt målrettet unge uden uddannelse i Assens Kommune - helt konkret unge på Produktionshøjskolen Fugleviglund. Formålet er at øge sundhed og ændre vaner. Produktionshøjskolen ønskede nye input til en sundere livsstil, og Assens Kommune ønskede en arena, hvor man kunne nå denne specielle målgruppe. Eleverne fik inspiration fra oplæg om motion, kost og rygning. Desuden deltog de i morgenmotion, massage og forskellige lege. har afviklet anden afprøvningsfase og skal herefter evalueres for at se, hvordan det kan driftes fremover. er et samarbejde med alle elever og ansatte på Fugleviglund, ekstern kostvejleder, frivillig idrætsorganisation (DFIF) samt misbrugskonsulent fra Assens Kommunes Misbrugscenter. Lene Puggaard Sundhedskonsulent Telefon Mail er helt nyt i Assens Kommune måske også på landsplan i forhold til at bruge brugerdrevne innovationsmetoder til denne målgruppe Der er brugt utraditionelle input som neonfarvet badmintonnet med flæser og militæragtige træningsbaner med gamle bildæk Det er et tværfagligt projekt - samarbejde mellem alle elever og ansatte på Fugleviglund, ekstern kostvejleder, frivillig idrætsorganisation (DFIF) samt misbrugskonsulent fra Assens Kommunes Misbrugscenter. Antropologisk tilgang sundhedskonsulenten gik på opdagelse hos brugeren Brainstorming Individuel idéudveksling. 10 er gennemført ved, at man har afviklet anden afprøvningsfase Man arbejder mere innovativt Der er startet et nyt sundhedsfremmeprojekt målrettet voksne udviklingshæmmede. Her bliver den brugerdrevne innovationsmetode anvendt som motivationsværktøj Der arbejdes på at videreformidle projektets metoder og resultater til andre produktionshøjskoler og erhvervsskoler. Vi kan nå svage målgrupper, hvis vi involverer dem og deres frontpersonale Ved at arbejde innovativt er der ikke så stort timeforbrug i planlægningsfasen i forhold til andre større projekter målrettet denne gruppe Ved at arbejde innovativt rammer man hurtigere det rigtige niveau Vi har flyttet elever fra niveau 1 til niveau 2 på et forandringshjul (fra at mene at man ikke har et problem til at overveje, om der skal foretages forandringer) På sigt kommer der mindre frafald, mindre kriminalitet, økonomisk besparelse for samfundet, etc.

11 Ballerup og Frederikssund Kommuner Meningsfuld - kvalitetsudvikling af andre dialogformer på dagtilbudsområdet i to kommuner De innovative indsatser i de to kommuner står på skuldrene af et solidt gennemført forskningsprojekt om Nye muligheder for samarbejde i styring og organisering af dagtilbud. I begge kommuner er der arbejdet innovativt videre med de eksperimenter og ideer, der blev efterprøvet i forskellige laboratorieforsøg fra Skriftlige afrapporteringer som eksempelvis evalueringer af de pædagogiske læreplaner og tilsynsrapporter er blevet udskiftet med forskellige dialogfora på tværs af styringsniveauer, hvor parterne lytter til konkrete fortællinger og er i dialog med hinanden om kvaliteten i børns hverdagsliv og udvikling i dagtilbuddene. Mette Ankjær Andersen / Bibi Baunkilde Udviklingskonsulenter Telefon / Mail / To kommuner arbejder begge med at udvikle og afprøve nye og anderledes tværgående dialog- og samarbejdsformer, der skal bidrage til at skabe nye mere meningsfulde dialoger og dialogiske aktiviteter om kvalitet i dagtilbud Mange forskellige aktører på tværs af styringsniveauer deltager mange positioner, praksisser og perspektiver bidrager til nytænkning om styring, udvikling og organisering af dagtilbud De mange dialoger har ført til afprøvning af nye former for kvalitativt nuancerede dokumentationsformer, som understøtter pædagogers arbejde med at udforske, beskrive og begrunde betydninger af pædagogisk arbejde Aktørerne giver udtryk for, at de levende og nuancerede fortællinger om kvalitet i børns liv i dagtilbud er langt mere autentiske og meningsfulde end de tidligere opsamlinger. I Frederikssund er det besluttet, at læreplaner evalueres på én årlig markedsplads, hvor personale, forældre, politikere og administration deltager i dialoger, stande og workshops I Frederikssund skal fem dialoglaboratorier i efteråret 2013 sætte rammen for forskellige temaer. De forskellige aktører indgår i dialog med andre interessenter på nye måder. Pædagogisk personale og forældre skal sammen med ledere, politikere og andre, der arbejder med dagtilbud, finde frem til variationer af synspunkter. Disse synspunkter bliver givet tilbage til området i form af et udviklingskatalog I Ballerup er det politisk besluttet at ændre måden at evaluere de pædagogiske læreplaner på. Målet er at fremme en evalueringspraksis, der fremmer den direkte dialog om kvaliteten i det pædagogiske arbejde på tværs af børnestemmer, fagsprog, styringsrationaler og politiske interesser Tværgående dialoger på skoleområdet: I Ballerup er der eksperimenteret med at evaluere skolernes visionsprocesser i dialogisk form frem for i skriftlig form. Der er arbejdet med at eksperimentere med forskellige former for samarbejde og dialoger på tværs af styringsniveauerne i kommunerne Der er afprøvet nye dialogformer, der blandt andet. handlede om forskellige kvalitetsforståelser, interesser og normer på området Der er udformet tværgående samarbejde, hvor ledelse og styring af området blev kvalificeret Styringslaboratorierne har på forskellig vis skabt grobund for forandringer og genereret nye former for rationaler. Begge kommuner arbejder fortsat med at skabe rammer for anderledes dialoger mellem aktørerne på dagtilbudsområdet Effekten af laboratorieforsøgene er et tydeligt fokus på, hvor meningsgivende det er at komme i dialog om de nuancerede og mangeartede måder at forstå området på ud fra forskellige perspektiver og positioner. De fortællende former for pædagogisk dokumentation har bidraget til en større indsigt og forståelse for de mange perspektiver, der er i pædagogisk arbejde Det har givet mere konkret og nuancerede billeder på, hvad kvalitet i pædagogisk arbejde betyder Både Ballerup og Frederikssund Kommuner har oplevet, at indsatserne har givet værdi og skabt spredning indenfor en kort periode. Der er overordnet fundet nye veje til at finde brugbare alternativer til de eksisterende forståelser af kvalitet og dokumentation, alternativer som er mere meningsfulde, og som giver deltagerne en højere grad af involvering, begejstring og faglig stolthed Video kan ses på 11

12 Ballerup Kommune Grøn medarbejdertransport i erhvervsområdet Lautrupgård Ballerup Kommune har i samarbejde med Tryg, Nordea Liv & Pension, Siemens og Topdanmark arbejdet målrettet for at skabe mere grøn transport i erhvervsområdet Lautrupgård. I et tværsektorielt mobilitetsnetværk har deltagerne udviklet og afprøvet nye løsninger, der blandt andet inddrager medarbejdernes transportadfærd. Målet er at reducere trængslen og den transportrelaterede CO 2 -udledning i erhvervsområdet med 10 %. Mobilitetsnetværket er et ud af syv erhvervsnetværk under Mobility Management (MM) projektet Formel M, hvor syv kommuner og flere end 70 virksomheder deltager og videndeler på tværs af de enkelte netværk om forskellige tiltag, der enten reducerer behovet for transport eller fremmer en mere bæredygtig transport. Tina Wexøe Ertbjerg Telefon Mail Der er skabt et helt nyt netværkskoncept, der har sikret et meget højt fagligt niveau gennem hele projektforløbet Der er etableret ét ligeværdigt samarbejde med lokale virksomheder om at samskabe nye løsninger, som efterfølgende er afprøvet Der er skabt rum for sparring og videndeling med de andre deltagende kommuner, virksomheder, trafikselskaber og leverandører Der er etableret et fælles mobilitetskontor, der har stillet kompetencer og ressourcer til rådighed Det lokale samarbejde mellem kommune og de lokale virksomheder har sikret forankringen i den kommunale planlægning og drift, således at gode ideer rent faktisk bliver gennemført efterfølgende. Virksomhederne har grebet udfordringerne forskelligt an og har været frontrunnere på forskellige dele, som har inspireret de andre virksomheder til efterfølgende at implementere tiltagene. Blandt de mange initiativer kan nævnes indarbejdelse af MM-tiltag i CSR-strategi, cykelservice i arbejdstiden, miljøkrav til firmabiler, koordineret taxakørsel og delebiler De opnåede erfaringer og resultater vil danne grundlag for en udvidelse af netværket i foråret 2014 og en udbredelse til kommunens øvrige erhvervsområder har inspireret kommunen til at igangsætte Projekt Innovativ mobilitet, hvor der internt i kommunen arbejdes med rejsefri møder og optimering af kommunens flåde af køretøjer Samarbejdet med Movia om gennemførelse af Pendlertjek og udarbejdelse af folder med beskrivelse af områdets kollektive trafikbetjening, stier og stoppesteder, har inspireret Movia til at videreudvikle konceptet og tilbyde det til andre kommuner. har udviklet og demonstreret, hvordan kommunen kan samskabe værdifulde løsninger på en fælles samfundsmæssig udfordring ved at have en faciliterende rolle over for virksomhederne i stedet for den klassiske myndighedsrolle. Det har både givet konkrete input til den kollektive trafik og en mere nuanceret forståelse for virksomhedernes incitamenter til at sætte fokus på forhold, der ikke direkte knytter sig til kerneopgaven Der er lavet en transportvaneundersøgelse, der har skabt forståelse for, at de mange ansatte i området både er en del af trængselsproblemet og en del af løsningen. Det har skabt nye initiativer, der enten undgår transport, skifter til en mere bæredygtig transportform eller optimerer transporten Mobilitetsnetværksmodellen er beskrevet i en kogebog med tilhørende eksempler. Kogebogen vil blive publiceret i foråret Det er blevet legitimt at tale om medarbejdernes transportadfærd i og udenfor arbejdstiden. har også resulteret i, at de deltagende virksomheder har fået positiv omtale og fremstår som ansvarlige virksomheder i lokalområdet Det tætte samspil mellem kommunen og virksomhederne betyder, at der er sat fokus på, hvad der skal til for, at den enkelte medarbejder vil ændre transportadfærd, og der er skabt større synlighed af alternativerne til at køre alene i bil Serviceforbedringer i forhold til den kollektive trafik. Tiltagene har medført en passagerfremgang på mere end 50 % i erhvervsområdet fra 2011 til 2012 I efteråret 2013 gennemføres en evaluering af Formel M - herunder gennemførelse af transportvaneundersøgelse, beskrivelse af de mange tiltag og trafiktællinger i området for derigennem at dokumentere effekten af tiltagene. 12

13 Ballerup Kommune Unge Ta r Ordet I et offentlig-privat partnerskab har Ballerup Kommune og Innovationsbureauet FUTU i intenst samspil med 70 unge og 100 fagfolk udviklet helt nye tiltag, der styrker unge til uddannelse. Tiltagene går på tværs af fagområder, og involverer unge som aktive medspillere i vejledning af skoleelever. Forløbet har grundlæggende ændret måden, Ballerup Kommune møder unge på, og medført en helt ny politisk strategi. Udviklingen er sket via samarbejde mellem områderne Social og Sundhed, Beskæftigelse, Skole og Dagsinstitutioner, Børne- og Ungerådgivningen, UU Vesteegnen samt Udvikling og Kommunikation. Unge Ta r Ordet er gennemført med støtte fra Beskæftigelsesministeriet i Christell Erichsen Chefkonsulent Telefon Mail Via co-creation, hvor unge involveres markant i (re)formulering af udfordringerne, fik vi pludselig øje på et grundlæggende mismatch mellem intentionerne fra offentlige services og unges oplevelse af samme Vi har erkendt, at unge savner Respekt, Inddragelse og Overblik (RIO) i mødet med offentlige servicer. De savner dialog med rigtige mennesker. Dét står i vejen for skoletrivsel og uddannelse. RIO danner nu grundlag for en ny politisk strategi om en sammenhængende indsats fra 0-25 årige i Ballerup Vi har i samspil med unge udviklet og implementeret helt nye tilbud, der styrker unge til uddannelse Vi har udviklet et måleredskab, hvor borgerne måler oplevelsen af Respekt, Inddragelse og Overblik i mødet med det offentlige. Vi vil leve op til ambitionen om at involvere borgene i udvikling også selvom de kun går i 9. klasse Borgerinvolvering har vist sig at være afgørende for at udvikle dét, der virker. Nye tiltag har ændret måden unge styrkes til uddannelse på. Tiltag, der ér søsat er: Klubvejledning til unge og forældre, Følg med en ung på uddannelse, Speed Dating, Nyindretning af vejledningskontorer og Dialogredskab til motiverende samtaler (brugt på jobcenter og til kriminelle unge). Klubpersonale er kompetenceudviklet via vejledere, så klubberne kan styrke unge til uddannelse Et nyt mål hos UU Vestegnen handler i 2013 om, at unge skal føle sig set og hørt - et fokus, der er udledt af Unge Ta'r Ordet. Alle UU-vejledere har gennemført kompetenceudvikling i den motiverende samtale, hvorved RIO effekten spredes til fem kommuner på Vestegnen RIO-konceptet integreres i alle kommunens udviklingsprojekter, der vedrører børn og unge En ny politisk strategi for en sammenhængende indsats fra 0-25 år skaber forankring på tværs af de oprindelige hovedaktører bag projektet. Unge Ta r Ordet blev indledt med et markant åbent afsæt, uden forudindtagede forestillinger om temaer og aktører. Dén start krævede mod og tålmodighed. Men vi lærte, at det betaler sig at give problemer et grundigt realitetstjek, før vi udvikler løsninger Co-creation er en metode der skaber nye løsninger med målgruppen frem for til dem. Fagfolk og borgere har medudviklet temaer, konklusioner, løsninger fra start til slut. Selve det at inddrage og lytte var ikke nyt men måden og intensiteten var ny og bragte uventet værdi Vi har designet dialogredskaber målrettet målgruppe og formål undervejs. Vi blev overraskede over værdien af designmetoden, fordi den med stor præcision understøtter dialoger, inspirerer og baner vejen for praktiske og kreative løsninger. har forbedret serviceoplevelsen for unge. Ung-til-ung vejledning medfører øget oplevelse af respekt, inddragelse og overblik hos skoleelever. Udsatte unge, der er i farezonen for ikke af få en uddannelse, bliver inddraget og får bedre overblik over egne muligheder via klubben Et dialogredskab, udviklet som bonuseffekt af Unge Ta r Ordet, opleves som en markant forbedring af overblikket og oplevelsen af at være inddraget hos unge i jobcenter har skabt værdi for kommunens evne til at udvikle effektive løsninger. Unge betragtes nu som værdifuld ressource i udvikling af praksis og tilbudsformer har givet afsæt for en ny politisk strategi, der giver fælles prioriteringsgrundlag og retning blandt andet i form af RIO-værdierne. 13

14 Bornholms Regionskommune Rette pille - i rette mængde - til rette tid Inspirationen til projektet kommer fra nuværende uhensigtsmæssige processer på medicinområdet, som blandt andet ofte medfører fejlmedicinering og et stort medicinspild samt negativ miljøpåvirkning. Det har affødt ønsket om at finde nye løsninger til de nuværende processer omkring medicinadministration og medicingivning i første omgang indenfor Bornholms Regionskommunes ældreområde. Bornholms Regionskommunes samarbejdspartnere: Bornholms Regionskommune (initiativtager og projektleder), MedicPen AB, KMD Health Care og Bornholms Hospital. Vibeke Juel Blem Områdechef Social og Sundhed Telefon Mail Ideen med projektet er på en og samme tid dels at øge ældre borgeres sundhed og livskvalitet gennem korrekt medicinadministration og medicingivning på en tryg og brugervenlig måde i eget hjem og dels give administrative lettelser og bedre opsamling af patientinformation til videre brug i sundhedssystemet Det er nyt, at kommunen påtager sig rollen som innnovationskaptajn og tager initiativ til at udvikle et kommunikations- og medicineringsværktøj i et integreret innovationsprojekt, der håndterer udfordringen 360 grader rundt ved at sammentænke hardware, software og arbejdsgange på tværs af aktører Det er nyt, at vi fra starten har inddraget både borgere/brugere og nødvendige eksterne samarbejdsparter Det nye i forhold til andre projekter på området er, at vores udviklingsprojekt har fokus på nye teknologiske løsninger og ikke kun fokuserer på ændringer i arbejdsgange. er forankret i regionskommunens sekretariat for Social og Sundhed ved områdechefen med direkte reference til servicedirektøren er aktuelt organiseret i en styregruppe (og en projektgruppe) og vil i næste fase blive forankret i en OPI-aftale. Netop organiseringen i OPI samarbejdet understøtter de store potentialer, der er afdækket i potentialeanalysen Tryg telemedicinering gennem intelligent pilleautomat i eget hjem, Rette pille - i rette mængde - til rette tid, vil også kunne bruges på andre områder for eksempel på psykiatri og handicapområdet. Behovsanalyse og samudvikling gennem dialog med borgere og sundhedspersonale og parterne Potentialeanalyse ved eksternt analysefirma Offentligt Privat Innovationssamarbejde (OPI) gennem etablering af styregruppe og projektgruppe Udvikling af elektronisk skitse til pilleautomat Produktionssamarbejde - gennem inddragelse af Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) Det er en interessant læring, at en radikal innovation til løsning af de mange problemstillinger på medicinområdet kan og skal drives ved, at Bornholms Regionskommunen bliver initiativtager til produktudvikling og systemudvikling Bornholms Hospital bidrager med lægefaglig og anden sundhedsfaglig viden om forholdene i hele medicineringsprocessen. er på det aktuelle stadie dokumenteret i potentialeanalysen gennemført af eksternt analysefirma. Heraf ses blandt andet en estimeret økonomisk årlig besparelse på ca. 11 mio. kr. for Bornholms Regionskommune og ca. 1,1 mia. kr. for kommunerne på landsplan - alene inden for den kommunale ældrepleje Dertil kommer reduceret fejlmedicinering, mindre medicinspil og ikke mindst mulighed for øget selvhjulpenhed hos den medicinforbrugende ældre borger. 14

15 Favrskov Kommune Cykelglæde i dagtilbud Vi ønsker at skabe en god cykelkultur i dagtilbud, hvor alle børn får mulighed for at mestre cykling inden de begynder i skole. Derfor vil vi understøtte børnenes cykelvaner og derigennem gøre børnene trafik- og cykelsikre. Gennem cykling vil børnenes motoriske kunnen blive udfordret samtidig med, at børnenes geografiske horisont udvides. Brian Leth Hansen Områdeleder Telefon Mail Sikre børn en større bevægelighed i en tidlig alder og skabe bevægelsesglæde Benytte cykling som en metode i det pædagogiske arbejde Styrke motorik, koncentrations- og indlæringsevne. Der er etableret cykelbaner i trygge rammer i børnehaven, så usikre cyklister kan øve sig Der arbejdes med risikofyldt leg. Det vil sige, at børnene får lov til at danne erfaringer med fart, balance og egen formåen Der er etableret cykelhold, der cykler ude i trafikken med meget fokus på trafiksikkerhed Inklusionstanken inddrages på cykelholdene, så alle børn føler, de er en del af et fællesskab og for eksempel skiftes til at køre forrest Der er dialog med forældrene angående trafiksikkerhed og støttehjul. 15 Der arbejdes med cykling i alle områdets afdelinger (ca. 180 børn). Det startede i bevægelsesbørnehaven Filuren, men efterfølgende har de øvrige afdelinger også indført cykling Hvert år afholdes der cykelløb, hvor dagplejen og øvrige daginstitutionsområder inviteres med Det har medført, at afdelinger besøger hinanden mere på tværs på grund af den større bevægelighed, som cyklen giver Der er ligeledes andre daginstitutionsområder i Favrskov Kommune, der arbejder med cykling. Vi skaber sikre cyklister ved at udvikle børnenes motoriske formåen Vi skaber større bevægelighed for børnene i hverdagen. Turene ud af huset giver mere plads og tid til aktiviteterne, hvor der tidligere blev brugt meget tid på turen frem og tilbage I sidste brugertilfredshedsundersøgelse svarede 94 % af forældrene, at de i høj grad oplever, at daginstitutionen sørger for, at barnet får tilstrækkelig fysisk udfoldelse Mange forældre cykler til og fra børnehaven med deres børn. Det er med til at øge trafiksikkerheden Det skaber arbejdsglæde og sundhed hos medarbejderne. Flere cykler på arbejde, og der arrangeres cykelture i fritiden er i god tråd med tankerne i folkeskolereformen, der siger, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitlig 45 min. per dag.

16 Faxe Kommune Rotationsprojekt: Sprogkursus med rengøringsfaglighed Tosprogede medarbejdere har været på kursus, der kombinerer sprogundervisning med faglig uddannelse. De har lært udtryk som moppe og dosering på slump. Medarbejderne var fordelt på tre forskellige kurser efter deres niveau i dansk inden uddannelsen, så alle blev mødt på deres eget niveau. Til gengæld var der kursister fra flere kommuner med på hvert hold. Rengøringen hjemme i kommunen blev samtidig varetaget af ledige borgere. De blev udvalgt ved samtaler med rengøringsenheden og kom på et fire ugers AMU kursus i erhvervsrengøring, hvorefter de arbejdede sammen med den faste medarbejder på den institution, som de efterfølgende skulle overtage arbejdet på. Det skabte et godt netværk for vikaren, de andre rengøringsmedarbejdere, personale på institutionen, ledelsen, osv. Lone Højgaard Petersen Rengøringsleder Telefon Mail Dette kursusforløb og rotationsprojekt er formet, så det helt specifikt løser opgaven i denne gruppe af arbejdsgivere, medarbejdere og ledige Det er et bredt samarbede mellem flere kommuner og en privat arbejdsgiver for at skaffe kursister nok til, at man kunne oprette niveaudelt undervisning Der er et tæt samarbejde mellem underviserne i de to forskellige fag (dansk og rengøring) samt samarbejde med rengøringslederne om at give det helt rigtige indhold i undervisningen Der er tæt samarbejde med 3F om at opnå det fælles mål om opkvalificering. Det brede samarbede mellem mange aktører om at tilrette kursusforløbene til det specifikke behov er projektets store force De mange møder i projektgruppen har naturligvis været en tidsrøver, og der har været mange store problemstillinger, der skulle diskuteres til enighed Til gengæld har dette tætte samarbejde også givet lederne, underviserne, fagforening og jobkonsulenterne et fagligt fællesskab og indsigt hinandens arbejdsområder. 16 er fuld gennemført. Medarbejderne har ønsket mere undervisning. Derfor er der arrangeret kurser i dansk og IT, men det ligger uden for dette projekt Der er efterfølgende kommet rotationsprojekter i Park & Vej-afdelingen inspireret af dette projekt Teknisk Service-afdelingen prøver ligeledes at starte et projekt op, men har svært ved at samle en stærk projektgruppe i samarbejdet med andre kommuner Kommunen er i gang med at forme et sundhedsfremmende projekt specielt til medarbejdere i driftsafdelingerne. Her bygger man på erfaringerne med at samle det rigtige hold i projektgruppen og udvikle et tilbud specielt til denne gruppe. Kompetenceudvikling til de tosprogede medarbejdere, så de står mere sikkert på arbejdsmarkedet Ledige borgere fik erfaring og referencer (to af dem er efterfølgende blevet ansat i rengøringsafdelingen) Arbejdspladsen og de øvrige medarbejdere har fået nye input Institutionerne oplever bedre service, forbedret kommunikation og mere professionel opgaveløsning Alle i hele projektet (medarbejdere og ledige) har fået anderkendelse og øget faglig stolthed Projektgruppens kendskab og relationer til hinanden kan bruges i det fremtidige samarbejde i hverdagen og i eventuelt i nye projekter.

17 Fredericia Kommune Få kræfterne tilbage et tværgående rehabiliteringstilbud til kræftramte blev igangsat medio 2012 og havde første borgerindtag i marts omhandler initiativet, processen og metoden omkring den kommunale forpligtelse til at implementere Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Innovationsprojektet har resulteret i en tværgående samarbejdsstruktur/-kultur forankret i et kræftrehabiliteringsteam bestående af Fredericia Kommunes Jobcenter, Rehabiliteringsafdelingen og Plejen samt Kræftens Bekæmpelse, Støt den pårørende og Idræt i dagtimerne. Anne-Mette Dalgaard Rehabiliteringschef Telefon Mail Vi har etableret et tværgående kræftrehabiliteringsteam på tværs af fagafdelinger i Fredericia Kommune, Kræftens Bekæmpelse, Støt den pårørende og Idræt i dagtimerne. Dette har betydet et skarpt fokus på den fælles kerneopgave, differentiering af tilbuddet, snitflader og opgavefordeling ud fra en fælles plan Rehabiliteringsindsatsen er bygget op omkring ét kræftrehabiliteringsteam, hvor sundheds- og arbejdsmarkedsloven sammentænkes tidligt i kræftforløbet. Eksempelvis er jobcentrets sagsbehandling for kræftramte samlet på én sagsbehandler. Det betyder, at sagsbehandleren følger borgeren i hele sygedagpengeforløbet Borgere, der har eller har haft en kræftsygdom, er blevet spurgt om behov og forventninger til kræftrehabilitering. Det betyder, at indsatsen er bygget op omkring deres definition af det gode kræftrehabiliteringsforløb sammenholdt med de faglige anbefalinger i Forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation. De første borgere blev tilknyttet tilbuddet medio marts Pr. 1. oktober 2013 er 70 borgere i gang eller er afsluttet kræftrehabiliteringsforløb i Fredericia Kommune. Set i forhold til interessen for projektet er successen overvældende og i positiv fremdrift Kræftrehabiliteringsteamet er forankret på tværs af fagafdelinger i Fredericia Kommune, Kræftens Bekæmpelse og den frivillige sektor. Fredericia Kommune er på vej med en samarbejdskultur, struktur og organisering baseret på én indgang, en tidlig og velkoordineret rehabiliteringsindsats, som har til formål at støtte den kræftramte til at fungere i deres hverdagsog arbejdsliv igen. Der er gennemført fokusgruppeinterview med borgere, som tidligere har haft kræft og deres pårørende. Formålet var at få kendskab til, hvad borgere karakteriserer som Den gode oplevelse. Denne viden er blevet anvendt i forhold til at planlægge og foretage prioriteringer i indsatsen Samarbejdspartnere har været involveret og inddraget i alle faser af projektet fra mysteriefase til implementering. Derfor har det været muligt at etablere et kræftrehabiliteringsteam på tværs af fagafdelinger, patientorganisation og civilsamfund. Det betyder, at borgere med kræft modtager et koordineret, målrettet og sammenhængende rehabiliteringsforløb med afsæt i en fælles plan Erfaringsbaseret viden fra etablering af et senhjerneskadeteam på tværs af fagafdelinger i Fredericia Kommune har inspireret til idéudvikling inden for Kræftrehabilitering. Der er skabt en samarbejdskultur og struktur på tværs af sektorer, fagafdelinger, Kræftens Bekæmpelse og den frivillige sektor har skabt værdi ud fra en tidlig forebyggende rehabiliteringsindsats med afsæt i borgerens behov og en helhedsorienteret plan. Den kræftramte møder et tværgående team med to koordinatorer, medarbejdere med en høj sundhedsfaglig og arbejdsrelateret viden og borgeren slipper for at navigere rundt mellem kommunale fagafdelinger, hvilket tyder på er nøglen til Den gode oplevelse Indsatsen er endnu ikke evalueret. Det vil ske ved interviews af borgerne omkring deres oplevelse af sammenhæng, koordinering samt deres oplevelse af koordinatorfunktionen. Herunder laves en kvantitativ evaluering af kræftrehabiliteringsindsatsen kan ses ud fra en stigning i forekomsten af henviste borgere med kræft til kræftrehabilitering i 2013 sammenlignet med tidligere års henviste til genoptræning. 17

18 Frederiksberg Kommune OL stadion i børnestørrelse en legeplads Vi er en selvejende daginstitution med 150 børn på Frederiksberg. Vores paraplyorganisation er Børneringen. Vi har fået kr. fra Legepladsfonden i Frederiksberg Kommune og selv rejst de sidste cirka kr. til at bygge en ny legeplads. En legeplads, der er et OL stadion. Vi er en pædagogisk idrætsinstitution certificeret af Dansk Idræts Forbund. Uniqa har bygget legepladsen for os. Camilla Ulsted Leder Telefon Vores legeplads er unik, fordi den ikke findes andre steder Den inspirerer til bevægelse fordi man ikke kan lade være Den støtter interessen for idræt og dermed en sund livsstil Der er blandt andet løbebane rundt om hele legepladsen, længespringsbane, boldbur, sejrskammel og en tilskuertribune, som man kan kravle på. 18 Legepladsen stod færdig den. 22. august 2013 Vi arbejder med bevægelse i alt, hvad vi gør. Derfor fuldender legepladsen vores pædagogiske idræt Vi er de eneste i Danmark med en legeplads, der er et OL stadion. Alle bevæger sig - børn, forældre og personale Man får lyst til at bevæge sig på vores legeplads man kan ikke lade være! I weekenderne er legepladsen fyldt med familier Der bliver skabt en naturlig lyst til bevægelse og dermed en sundere livsstil og inspiration til resten af livet.

19 Frederiksberg Kommune Nye boformer viser vej ud af hjemløshed Frederiksberg Kommune har siden 2010 etableret en række midlertidige lejligheder med bostøtte til forskellige grupper af hjemløse for af den vej at give den enkelte øgede handlekompetencer, der på sigt kan hjælpe dem ud af hjemløshed. er et samarbejde mellem herbergerne Lærkehøj og Lindevangen, hjemløseteamet under Frederiksberg Kommunes SKP-ordning, social- og psykiatriteamet og stabsmedarbejdere i Frederiksberg Kommune. Louise Hunderup Projektleder Telefon Mail Det nye er, at vi via midlertidige lejligheder har skabt differentierede tilbud, som når forskellige grupper af hjemløse, som det ellers er svært at komme i kontakt med. Af den vej har vi fået mulighed for at bringe dem i en mere tilfredsstillende livssituation på vej ud af hjemløshed Ideen til de forskellige typer af midlertidige lejligheder kommer fra de medarbejdere og ledere, der har kontakt til hjemløse til daglig Udgangspunktet i borgerens behov og en løbende tæt dialog med den enkelte er grundpillen i det succesfulde projektforløb. Vi har sikret løbende læreprocesser på alle niveauer på hjemløseområdet og har indgået samarbejdsaftaler med relevante samarbejdsparter i kommunen Vi har haft en effektbaseret tilgang og borgerens tilegnelse af empowerment har været en rød tråd i indsatsen Det er udmøntet i forskellige midlertidige lejlighedstilbud til hjemløse: En gadeplanslejlighed, midlertidige lejligheder for unge hjemløse under 24 år og midlertidige lejligheder for hjemløse over 24 år Metoden tilpasses dermed den hjemløses behov og tager højde for, at gruppen af hjemløse ikke er en homogen gruppe, men en gruppe med forskelligartede problemstillinger. 19 Udviklingen af de midlertidige lejligheder er et led i Frederiksberg Kommunes hjemløseplan og har været bredt forankret i kommunen via to herberger, et hjemløseteam, et team af socialrådgivere og en styregruppe med blandt andet socialchefen. I den periode hjemløseplanen har løbet, er der kommet et større fokus på hjemløseområdet, og samarbejdet på tværs af indsatser er blevet optimeret er afsluttet per 1. september 2013, men kommunen har afsat budget til at videreføre samtlige indsatser s resultater har vakt stor interesse fra andre aktører herunder KL, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Socialstyrelsen, SFI og Københavns Kommune og er ligeledes blevet spredt gennem netværksmøder, medieoptræden mm. Antallet af hjemløse i Frederiksberg Kommune er i projektperioden faldet med 24 %, mens den på landsplan er steget med 16 % jf. SFI-undersøgelse Indsatsen har generelt givet mulighed for at øge den enkeltes handlekompetence: Efter ophold i de midlertidige lejligheder udskrives ca. en femtedel af gadesoverne til gaden. Størstedelen af de resterende er udskrevet til egen bolig eller et 110-tilbud Næsten halvdelen af de unge udskrives til egen bolig Næsten halvdelen af de hjemløse over 24 års udskrives til egen bolig eller døgnbehandling De hjemløse udtrykker stor tilfredshed med tilbuddene og den anderledes måde, som boligerne åbner op for et samarbejde mellem bostøttemedarbejder og borger på.

20 Frederiksberg Kommune Intelligent lys på vej - Vi sparer penge ved at tænde lyset, ikke ved at slukke det Vi har udviklet sensorstyret gadebelysning til offentlig vej og reduceret energiforbruget i aften- og nattetimerne. Gadebelysningen på beboelsesvejen, hvor projektet er gennemført, tænder på blot 20 % af maksimal lysstyrke og holder sig der al den tid, der ikke er trafik på vejen. Når der kommer bevægelse fra trafik (biler, cykler, fodgængere) stiger lysstyrken hurtigt til 100 % og oplyser området, hvor der er registreret bevægelse. Når trafikken ophører, slukker lyset igen. Niels Knudsen Belysningsingeniør Telefon Mail Bevægelsessensorer, kendt fra indendørsbelysning, er udviklet til gadebelysning, så den primære lysstyrke er 20 procent af maksimal al den tid, der ikke er bevægelse. Når der kommer bevægelse det vil sige trafik på gaden stiger lysstyrken hurtigt til 100 %, så trygheden og trafiksikkerheden ved oplyste veje bevares Lysstyrken i masterne stiger i en bølgebevægelse ned ad gaden flere master af gangen, så trafikanten hele tiden har en oplyst gade langt foran sig. Lysstyrken holder sig på 100 % et par minutter og daler så langsomt igen Resultatet er en energibesparelse på mindst 25 % afhængig af mængden af trafik uden at gå på kompromis med tryghed og trafiksikkerhed, og beboerne på vejen får mindre generende lys fra gadebelysningen ind ad vinduerne. Metodemæssigt har den største læring og gevinst ved projektet været, at vi har konstateret, at dialogen med borgere og brugere sagtens kan foregå med en langt mere uformel og ad hoc-præget tilgang og alligevel være fyldestgørende for formålet i denne sag. Dialogen behøver ikke at være hverken skriftlig eller formaliseret for at få et indtryk af borgernes behov og erfaringer og efterfølgende handle på disse tilkendegivelser. 20 er gennemført af vej- og parkafdelingen i samarbejde med produktleverandører, som har udviklet på eksisterende løsninger, så de blev tilpasset de krav, vi har til belysning på offentlige veje Vi har gennemført et pilotprojekt på en del af vejstrækningen og vurderer på den baggrund, at projektet kan gennemføres for resten af strækningen. Det bliver det nu. Når sensorstyring installeres samtidig med nye LEDlys, opnås en energibesparelse på op mod 85 % afhængig af mængden af trafik uden at gå på kompromis med tryghed og trafiksikkerhed, og beboerne på vejen får mindre generende lys fra gadebelysningen ind ad vinduerne. Udover værdien af energibesparelserne kommer den samfundsmæssige værdi af en mindsket CO 2 - udledning.

21 Frederiksberg Kommune Udgående sygeplejersketeam Tryghed og nærhed via samarbejde Formålet med det udgående sygeplejersketeam er at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser ved at igangsætte relevante undersøgelser og behandlinger i hjemmet. Derved kan borgeren forblive i eget hjem og undgå besøg hos vagtlæge, egen læge eller skadestue. er iværksat 1. april 2012 og er i dag fuldt implementeret. Det udgående sygeplejersketeam er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes hjemmesygepleje og Frederiksberg Hospital. Anny Vestergaard Chef for hjemmesygeplejen Telefon Mail Det nye er, at der med teamet er skabt et tæt tværsektorielt samarbejde, hvor indsatsen rykker helt tæt på borgeren. Det sker ved en pleje- og behandlingsindsats i hjemmet i samarbejde med egen læge/vagtlæge. Det handler om øget tryghed for borgeren Det nye er også, at det udgående sygeplejersketeam kan kontaktes bredt - ikke kun til borgere i eget hjem, men også fra plejeboliger, rehabiliteringsenheden, fra læger og vagtlæger Ideen er opstået ud fra databaseret gennemgang af primære og sekundere besøg i sundhedsvæsenet for borgerne i Frederiksberg Kommune. Den bygger på gode erfaringer med et udgående sygeplejersketeam, som var forankret på Frederiksberg Hospital, der dog havde en kortere åbningstid, og som var mere sårbart ved bemandingsproblemer. Det udgående sygeplejersketeam er forankret hos Frederiksberg Kommunes hjemmesygepleje og Frederiksberg Hospital er fuldt implementeret i den daglige drift har skabt et bedre samarbejde mellem de involverede parter. Problemet er blotlagt gennem dataanalyse af primære og sekundære besøg i sundhedsvæsenet Samarbejde og partnerskab er en væsentlig metode, idet projektet er et samarbejde mellem kommunes hjemmesygepleje og hospitalet Næste skridt i metodeudviklingen er etableringen af undervisning til personalet i plejeboligerne, så personalet kvalificeres til at varetage de opgaver, som det udgående team vurderer, de er i stand til. Tal fra 2012 viser, at 3532 primære besøg hos borgere ville have udløst en kontakt til andre instanser i 2079 af besøgene. Effekten af det udgående team har medvirket til, at borgeren i 2079 tilfælde har modtaget den korrekte behandling i hjemmet og dermed ikke har været nødsaget til at blive sendt videre til andre dele af sundhedsvæsenet En væsentlig værdi er den tryghed, som borgeren oplever ved, at en fagperson kommer ud i hjemmet og giver sig tid til at spørge ind til borgerens situation Borgeren oplever, at behandlingen finder sted i trygge rammer og undgår den unødvendige belastning og medfølgende forvirring, som kan opstå ved at blive sendt på skadestuen, få en kort indlæggelse og blive sendt hjem få timer senere Der samarbejdes endnu bedre på tværs af organisatoriske grænser dvs. mellem kommunen og hospitalet. Vi har konkret øget samarbejdet og videndelingen mellem de faglige personer, der er i kontakt med borgeren. 21

22 Frederiksberg Kommune Vand i parken - fra problem til ressource Vi renoverer Lindevangsparken med rekreative elementer, som i samme moment kan fungere til at håndtere regnvand i forskellige mængder fra tørvejr over almindeligt regnvejr til ekstreme regnhændelser. Hvert niveau af vand har sit udtryk i parken, og hvert niveau indebærer, at parkens elementer bruges til forskellige funktioner. For eksempel anlægges en lavtliggende amfiscene med et underliggende vandreservoir. I tørvejr bruges scenen til leg, læring og underholdning, ved lettere regnvejr opsamles vand under scenen, og ved skybrudshændelser bliver hele arealet et forsinkelsesbassin for lokalområdet. Maria Louise Boe-Whitehorn Projektleder Telefon Mail Ideen er at bruge den dyrebare plads i byen til flere funktioner samtidig. Området er et lokalt lavpunkt, som har stor risiko for oversvømmelser, hvorfor det er nødvendigt at etablere et regnvandsbassin. Frem for at etablere et underjordisk bassin bygges rekreative funktioner i parken, som kan fungere som vandreservoir Ideen er også, at vandet er en ressource frem for et problem. I stedet for at aflede vand tænkes vandet ind i lokaliteten som vanding, vandaktivitet og vandkunst. De rekreative elementer bygges, så de fungerer både i tørvejr og på alternativ vis i regnvejr. Med åbne offentlige rum er det altid vanskeligt at få en brugergruppe i tale, fordi brugergruppen ikke kan afgrænses og ikke kan kommunikeres til direkte. Målgruppens eneste fælles karakter er, at de bruger parken. Vores metode til at få brugerne i tale har derfor været at kontakte dem direkte i parken. Vi kontaktede tilfældige brugere af parken og spurgte til deres brug af parken En vigtig arbejdsmetode har desuden været at arbejde fagligt bredt fra starten. Med i processen har blandt andet været de relevante afdelinger fra rådhuset, Frederiksberg Forsyning, parkens brugere og naboer samt den nærved liggende skole, Lindevangsskolen, som bruger parken i undervisningssammenhæng. 22 er gennemført og forankret i kommunens tværgående Klimateam, som sætter klimaudfordringen på dagsordenen på tværs af organisationen. Klimateamet har kontakter til både eksterne og interne samarbejdspartnere og har blandt andet et tæt samarbejde med forsyningsselskabet er det første af sin slags, hvor behovet for klimatilpassede løsninger får bred indflydelse på udformningen af et anlægsprojekt. Erfaringerne fra dette projekt sætter platformen for de næste mange projekter, hvor klimahensyn skal indarbejdet. Vi er allerede i gang med to mindre projekter i sammenhæng med vejvedligeholdelse. s samlede anlægspris er 17 millioner kroner. Et klassisk underjordisk betonbassin, der kan tilbageholde samme mængde vand, vil koste 43 millioner kroner. Udregnet således er der altså en økonomisk gevinst på 26 mio. kr. ved at anlægge vandbassinet over jorden. Hertil kommer den værdi, som det nye anlæg får for parkens brugere og områdets beboere vil vise sig næste gang, vi oplever voldsom regn, og langt færre beboere og erhvervsdrivende i området vil opleve oversvømmelser. Det vil betyde store besparelser i forsikringssummer, som alene i hovedstadsområdet kostede 6 mia. kr. ved skybruddet i 2011.

23 Frederiksberg Kommune Miljøambassadører og -detektiver Miljøambassadører og -detektiver er et energioptimeringsprojekt, som gennemføres på alle kommunens ejendomme og institutioner på tværs af fagområder. systematiserer, understøtter og udbreder en række ildsjæles arbejde med grønne løsninger. viser, at det er muligt at spare på energien selv i en tid, hvor der bygges flere daginstitutioner, og skolerne får smartboards og eleverne får pc er. Miljøambassadørnetværket er indført i tre trin siden I dag har vi 179 miljøambassadører og er i gang med næste fase: at forankre miljøindsatsen lokalt og løbende understøtte miljøambassadørerne med baggrund i deres ønsker og behov. Pernille Kern Kernel Bæredygtighedskoordinator Telefon Mail Vi har tre typer af miljøambassadører med hver deres rolle: o Dem, der styrer de tekniske anlæg o Dem, der påvirker kollegers og brugeres adfærd o Børnene, som er fremtidens miljøambassadører blandt borgerne Der er ikke tidligere udarbejdet materiale til børnehavebørn, som lærer at spare på el og varme Vi systematiserer og udbreder gode erfaringer, som er indhøstet af ildsjæle rundt om i organisationen. Lokal forankring med udgangspunkt i det gode arbejde, der allerede er i gang samt i de lokale behov og ønsker Motivationsteori at sikre, at det er den enkelte miljøambassadør, som afgør, hvad der skal sættes i gang, således at det giver mening lokalt, og at der er læring i det Borgerinddragelse ved at gøre børnehavebørnene til miljødetektiver (og få dem til at fortælle om det derhjemme) og klæde dem på til at være fremtidens miljøambassadører. 23 Der er miljøambassadører i alle institutioner og ejendomme, og det er dem, som definerer, hvad der skal ske lokalt. Gennem erfa-netværk udbredes de gode ideer er forankret politisk og signalerer derigennem, at det er en prioriteret indsats Miljøambassadørerne bygger ovenpå det gode arbejde, der allerede er lavet i organisationen Siden 2012 har alle været med, og vi er nu i gang med at forankre miljøindsatsen lokalt og løbende understøtte miljøambassadørerne med baggrund i deres ønsker og behov. Lavere energiforbrug og CO 2 udledning Færre udgifter til el, vand og varme Større viden om energi og miljø blandt medarbejdere, børn i daginstitutionerne, ældre på plejehjemmene, osv.

24 Furesø Kommune Projekt God Sagsbehandling i Familierådgivningen Den bærende ide i projektet har været at håndtere de problemstillinger, som både Ankestyrelsens praksisundersøgelser og de seneste års sager har vist om kvaliteten i kommunernes børne- og familiesager. Et afgørende formål i projektet har været at håndtere disse problemstillinger uden at tilføje flere ressourcer til hverken administration eller foranstaltninger. Samlet har formålet derfor været at øge kvaliteten og produktiviteten i Furesø Kommunes Familierådgivnings sagsarbejde og at sikre lovmedholdelig i alle sager inden for udsatte børn og unge samt familier med behov for handikapkompenserende ydelser og højne effekten af de leverede borgerindsatser. Mikkel Damgaards Centerchef for Børn og Familie Telefon Mail Udgangspunktet har været at finde en innovativ løsning, hvor kvaliteten i de leverede borgerydelser højnes, hvor løbende skærpede krav til administrative processer kan løftes og under den præmis, at der ikke blev tilført flere ressourcer på hverken den korte eller lange bane Andre kommuner har været gennem en lignende genopretningsproces, men for langt hovedparten af disse kommuner har der været tilført betydeligt øgede midler i form af flere administrative ressourcer og/eller øgede bevillinger til foranstaltninger Furesø Kommune ønskede at knække denne kode: At øge produktiviteten således, at der kunne skabes bedre kvalitet for færre midler. Er det gennemført i praksis? Ja Hvor langt er projektet nået? Det er gennemført og har siden februar 2013 været i drift Har det ændret måden at arbejde på i kommunen/afdelingen? Ja, nu arbejdes der efter LEAN principper m.v. Er ideen brugt andre steder i kommunen? Ja, et lignende projekt er nu i gang i forhold til god økonomistyringspraksis. Vi har brugt procesoptimering ud fra klassiske LEAN-principper med arbejdsgangsanalyser, splidanalyser og revidering af sagsflow med hensyn på at reducere spild, sikre klart rolleansvar beskrivelse m.v. Det estimeres, at der er fjernet 20 % spild ud af den samlede årsværksum som Familierådgivningen råder over, og som er omsat til bedre sagsbehandling Både den direkte ansvarlige for Furesø Kommunes Familierådgivning samt dennes sideordnede kollegaer, og ikke direkte involverede chefkolleger, skal udgøre et ledelsesteam, hvor der er klarhed om det fælles mål og ambitionsniveau Udgangspunktet for hele ledergruppen har været, at projektet er et fælles mål, som rækker ud over den direkte ansvarlige chef, og hvor medlemmer af ledergruppen sætter helheden over særinteresser med et klart fokus på, at den styrende ambition er at sikre de bedst mulige løsninger for borgerne. Sygefraværet har været faldende i perioden fra 1. januar 2012 til 1. august Det gået fra 5,44 pct. i 2012 til 3,27 % i 2013 Som en del af kvalitetsforbedringsprojektet er der implementeret nye tilbud til familierne i Furesø Kommune. Der er tale om forebyggende familieprogrammer i form af De Utrolige År (DUÅ) og Parent Management Training Oregon (PMTO) Seneste prognose for foranstaltningsudgifterne for 2013 forventer, at udgifterne i 2013 vil være 4 mio. kr. lavere sammenlignet med regnskab 2012 Der ses et klar fald i antallet af formalitetsklager, hvor niveauet for 2013 sammenlignet med 2012 er reduceret med cirka 50 %. 24

25 Faaborg-Midtfyn Kommune YouTube konkurrence: Sådan blev jeg X-ryger Essensen i projektet er, at eksrygernes autentiske fortællinger skal skabe dialog og motivation for rygerne., der er forankret i HR & Innovation, er et delprojekt hen imod indfrielse af visionen om, at medarbejderne bliver røgfrie i arbejdstiden. HU ønsker, at målet skal nås via dialog, motivation, kommunikation, synlighed og lokale rammer. Projektperioden løber fra 14. juni til 8. oktober Målgruppen er rygerne, og samarbejdspartnerne er både rygere og eksrygere. Lisbeth Langdahl Bruun-Jensen Telefon / Mail Det er en innovativ, brugergenereret informationskampagne via YouTube Retorikken omkring fortællingerne er autentisk og blød i modsætning til den hårde, rationelle kommunikation, som sundhedsfaglige ofte bruger Konkurrenceformen er inspireret fra gamification Eksrygerne er eksperter Eksrygerne er troværdige, identificerbare rollemodeller. Involvering af eksrygerne som eksperter. Det virker stærkt og autentisk, når men kan genkende personen. Mange eksrygere har dog forskellige barrierer i forhold til at deltage Rygerne som følgegruppe kvalificerer projektet løbende. Det bidrager til en konstruktiv dialog. Rygerne har besluttet vurderingskriterierne og rygerne har flertal i dommerpanelet Mediet YouTube åbner muligheden for levende, farverige og autentiske fortællinger. Der er imidlertid stadig barrierer både tekniske og af mere personlig karakter. 25 Vinderen kåres den 8. oktober 2013 Erfaringerne bruges fremadrettet i hele projektet Erfaringerne overføres til et andet sundhedsprojekt, der er inspireret af borgerbudgettering. Konkurrencen har skabt synlighed, dialog og motivation omkring røgfrihed Det dokumenteres af, at videoerne kan ses på YouTube, og der er foretaget en halvårsevaluering blandt lederne, der dokumenterer, at 33 % har kendskab til YouTube konkurrencen Søgningen til rygestopkurser er øget fra 6-47 deltagere fra kvartal Rygerne ønsker at konkurrencen gentages så de selv kan deltage.

26 Gladsaxe Kommune Betalingskortet Gladsaxekortet Formålet er at implementere et betalingskort, Gladsaxekortet, som et alternativ til et almindeligt dankort med pinkode eller kontanter. Betalingskortet er målrettet borgere, som ikke har mulighed for at anvende et betalingskort med pinkode herunder børn, unge, psykisk handicappede og ældre. Sikkerheden på Gladsaxekortet er et billede af kortholder, der ligger på kortet digitalt og som kommer frem på betalingsterminalen i den respektive enhed ved betaling med kortet. Betalingskortet håndterer også kommunens udfordring med håndtering af kontanter i lyset af de pengeløse banker og alle transaktioner er understøttet digitalt. Charlotte Baungaard Økonomichef Telefon Mail Kommunalt betalingskort, der kan anvendes i samtlige af kommunens enheder Alle transaktioner er digitalt understøttet En tidssvarende, sikker og fleksibel løsning Vi har udviklet et kommunalt betalingskort Der skal hele tiden være fokus på, at betalingskortet er fremtidssikret i forhold til den generelle digitale udvikling af betalingssurrogater. Det har betydet ændringer og nye krav til kortets funktionalitet undervejs i processen. 26 er forankret central i kommunens økonomiafdeling Ideen tager afsæt i en mindre betalingsløsning på klubområdet blev startet i oktober og november 2013 Der frigøres administrative og pædagogiske ressourcer, idet alle transaktioner er understøttet digitalt. Øget service over for borgere, idet der nu kan anvendes en tidssvarende, fleksibel og sikker betalingsløsning Det øger produktiviteten på betalingsstedet Det sker effektiviseringer, idet alle transaktioner er understøttet digitalt.

27 Greve, Høje-Taastrup og Stevns Kommuner Innovationsledelse Ledere fra Greve, Høje-Taastrup og Stevns Kommuner indgår i et kulturskabende forløb med innovation som motor og omdrejningspunkt - både som kompetenceudvikling for den enkelte leder og som bidrag til kommunens virksomhedskultur, så kerneopgaver løses på nye og mere værdiskabende måder. Dette projekt har afholdt en serie dagsseminarer for topledelsen (innovationshelikopteren), inspiration for og uddannelse af institutionsledere (ledelsesinnovatører) samt afholdt to katalysatordage (innovationskatalysatoren) for både topledere og institutionsledere. Birgitte Rømer HR-chef Telefon Mail Ledere skaber rum: Projekt innovationsledelse skaber et fælles rum for tværkommunal inspiration, videndeling og metodeudvikling for innovation. For innovation kan kun lykkes, når ledere skaber rum for den Forstyrrelse : udfordrer lederne gennem utraditionelle mødeformer, inspirerende besøg og makkerskaber og netværk på kryds og tværs, indenfor og mellem kommunerne Innovationsuddannelse: Et solidt fagligt beredskab klæder lederne på til at holde innovationen i gang. Derfor er uddannelse og kurser vejen frem Innovativ kultur: Innovation lykkes bedst, når den ikke kun sker ved siden af dagligdagen, men er en del af arbejdskulturen. Alle projektets aktiviteter er gennemført, og eksempelvis i Greve Kommune fortsætter innovationsuddannelserne nu for medarbejdere I alle tre kommuner vinder innovation frem, ikke mindst takket være begrebslig og sproglig forankring. Det er ønsket i alle tre kommuner, at innovation er en måde at forstå, tale og handle ud fra, og dette foregår på alle organisatoriske niveauer og i alle faggrupper. Inspirerende rum: Ikke mindst 2. katalysatordag i Musicon i Roskilde den 13. juni viste den værdi, som overraskende og anderledes rum har for innovativ udvikling Forstyrrelser : Udfordring af vanetænkning og begrænsende forestillinger har været en væsentlig metode. Forandring i retning af mere innovation har været iscenesat ved hjælp af eksempelvis teater og rollespil, storytelling, idebørser De gode eksempler: Synlighed om resultater og om opnået innovativ kultur er vigtig for fremdrift i innovationen. I formidlingen er indgået Facebook, websites, YouTube, nyhedsbreve, præsentationer, workshops, seminarer, mv. Ekstern inspiration: I projektet har ekstern ekspertbistand til undervisning og inspiration været vigtig. Det samme har inddragelsen af private virksomheder, forskere og diverse ikke-kommunale institutioner. dokumenteres: Ved projektets begyndelse blev der foretaget en måling af de tre kommuners innovative kultur. Denne måling følges i efteråret 2013 op af en ny måling, der skal påvise forandringer relateret til innovativ selvforståelse og praksis Netværk og samarbejde: Vigtige nye netværk og samarbejdsrelationer er skabt de tre kommuner imellem. Både i uddannelsesforløbene og i seminarer og mødedage har folk knyttet relationer, som varer ved, og som fortsat skaber værdi Fysiske rum: Innovationen tildeles konkrete, fysiske rum, idet flere af de deltagende kommuner har besluttet eller endda allerede har fuldført indretningen af særlige rum med innovationsfremmende indretning Kompetenceløft: Der er foretaget et massivt kompetenceløft i innovation i de tre kommuner, som ikke kan undgå at få stor betydning i opgaveløsningen fremover. 27

28 Greve Kommune MIT-Ældre MIT-Ældre er et projekt rettet mod Greve Kommunes it-svageste ældre, som skal hjælpes og guides til at bruge digitale løsninger i deres interaktion med det offentlige og i deres hverdag generelt. løber til medio 2016 og er funderet i et forgrenet samarbejde mellem kommunens forvaltninger, et partnerskab mellem kommunen og Ældre Sagen i Greve Kommune og med inddragelse af øvrige frivillige samt forskellige private virksomheder. Ud af dette arbejde ønsker projektet også at udvikle og afprøve nye metoder til at nå de it-svageste ældre. Metoder, som også andre kommuner skal have gavn af. Signe Frederiksen Svanel Projektkonsulent Telefon Mail Brugerorientering: MIT-Ældre tager udgangspunkt i den itsvage ældres egen livsverden, ikke i kommunens egne itsystemer. er brugerorienteret. De ældre kan lære it, hvor de bor og færdes Frivillighed: bygger på et omfattende netværk af kommunens forvaltninger, et partnerskab med Ældre Sagen og et samarbejde med private virksomheder. Inddragelse af frivillige er kilde til projektets succes Organisering: Organiseringen af MIT-Ældres mange aktører er et delprojekt, der kaster mange gode erfaringer af sig Metodeudvikling: MIT-Ældre tilfører ny viden om de ældres tilgang til it. MIT-Ældre tager udgangspunkt i Selwyn og Antonovskys teorier om begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i kort begreb livsverden. Dette er hermeneutisk baseret brugerorientering genovervejer hidtidige danske projekters påstand om, at der ikke behøver udvikles en særlig ældrepædagogik Den omfattende organisering af projektet i samspil mellem kommunens forvaltning og udførende medarbejdere, Ældre Sagen og dennes frivillige og med erhvervsliv og forskere har givet ny indsigt i frivilligarbejde og dets fordele og udfordringer. 28 MIT-Ældre er synlige omkring kommunalvalget og ældrerådsvalget Julegavekampagne, hvor pårørende kan give ældre itudstyr eller hjælp Rekruttering af flere frivillige Indsatsen i Greve Nord. kan allerede nu spore forbedret it-viden og interesse blandt de ældre. Spørgeskemaer opsamler løbende dokumentation danner ramme om udvikling af nye tilgange til organisering og frivillighed, som til stadighed afprøves og forfines. Til- og afgang af frivillige dokumenterer fremdriften i projektet, og der afrapporteres løbende mundtligt.

29 Greve Kommune 7.c Eleverne fra 7.c på Krogårdskolen i Greve Kommune har i skoleåret 2012/2013 uddannet sig til unge innovatører. s autentiske omdrejningspunkt har været at udarbejde et koncept til indretning af et haveareal omkring Pleje- og Rehabiliteringscenter Hedebo i tæt dialog med centerleder Christina Giarbini. Tankerne fra konceptet søges nu realiseret. Klassens lærere breder elevernes erfaringer ud til andre skoler og går i dialog med kommunens erhvervsliv. Nogle af klassens elever har endda grundlagt deres egen virksomhed. Helle Houkjær / Trine Osborn Andersen Lærere Telefon / Mail / I projekt 7.c kombinerer lærerne Helle Houkjaer og Trine Osborn Andersen konsekvent innovativ praksis i både den pædagogiske del, i den autentiske problemløsning i forhold til at skabe ideer til en have omkring Plejecenter og Rehabiliteringscenter Hedebo og i forhold til at forankre innovation begrebsligt og sprogligt hos 7.c s forældre, hos lærerkolleger og hos kommunens erhvervsliv. Metodisk arbejder Helle og Trine på tre fronter. 1: Rammestyring, hvor de stiller rammer for elevernes innovation, som skal ske videnbaseret og i et trygt rum. 2: Kreativt fællesskab, hvor eleverne tillidsfuldt arbejder med og ikke mod hinanden. 3: Fire rum for innovationen i form af Fantasi i spil, Viden tilegnes, Innovative processer, Entreprenørskab Helle og Trine insisterer på, at børn besidder en enestående kreativ kraft, der kan omsættes i innovative løsninger i institutioner og erhvervsliv Innovation betragtes som et dannelsesprojekt c s idekoncept til Hedebos nye have bringes nu videre af Hedebos centerchef som inspiration til den færdige have 7.c går i samarbejde med EUX-Roskilde og med arkitekter i Greve Kommune Elever fra 7.c har grundlagt deres egen virksomhed En anden klasse på Krogårdskolen ved lærerkollega Lone Skafte arbejder med innovation med firmaet Keepfocus Helle og Lone Skafte tilbyder naturfagslærere ved alle Greve Kommunes skoler at lære om tværfaglighed og innovative processer. har givet gladere elever, der selvstændigt og i gruppe fortæller om deres innovation. Noget der har imponeret ved virksomhedsbesøg, og som også deres forældre tydeligt har bemærket har beriget Helle og Trines lærergerning.

30 Gribskov Kommune Ny skole, kulturtorv og svømmehal i Helsinge Visionen er at skabe et integreret viden-, kultur- og idrætsområde i Helsinge. Et sted, hvor der skabes optimale rammer og muligheder for interaktion og tæt samarbejde mellem skole, idræt og kultur både i og uden for skoletiden. er, at vi ved at kombinere skole, svømmehal, bibliotek og kulturhus/foreningshus får mulighed for at udnytte synergien både i form af deling af arealer og i form af flere brugere. Udgangspunktet var en nedslidt skole og en nedslidt svømmehal, som der måtte gøres noget ved, men der var ikke umiddelbart penge til at bygge nyt. Ved at tænke i en OPS-konstruktion med kommunal finansiering og ejerskab, men samarbejde med private omkring opførelse og drift samt ved at bygge flere funktioner under samme tag kunne visionen realiseres. Alice Ballin Projektchef Telefon Mail At tænke i at kommunale bygninger og udeområder skal bruges nærmest 24-7 og ikke stå tomme det halve af dagen At flere forskellige brugergrupper kan benytte de samme faciliteter på forskellige tidspunkter At tænke viden, læring og bevægelse sammen ikke bare for skolebørnene, men for så mange borgere som muligt gennem nærhed og tilgængelighed At inddrage de kommende brugere i hele forløbet. Tværgående samarbejde, hvor hensynet til samspil og synergi er sikret gennem en tværorganisatorisk arbejdsgruppe i kommunen, som har repræsenteret de fagligheder, der var nødvendige Der er etableret en brugergruppe, som har repræsenteret de forskellige interesser, og som har været med fra udbud til færdigt projekt Med funktionsbaseret udbud har der hele tiden været fokus på at opnå de bedst mulige funktioner frem for fokus på antal kvadratmeter m.v. Det har betydet en tæt dialog om løsningerne gennem hele byggefasen, og at byggesummen er overholdt Partnerskab hvor vinderen ud over at bygge også skal stå for alt drift og vedligeholdelse. 30 Internt og eksternt gennem tværorganisatorisk arbejdsgruppe og brugergruppe med de kommende brugere. Skolen oplever stor tilstrømning af elever omkring 50 % flere end tidligere Skolen oplever, at flere børn trives og lærer bedre i det nye miljø, hvor inde og ude smelter sammen, og hvor leg og bevægelse er en del af dagligdagen Biblioteket har opnået 40 % flere besøg/lånere Svømmehallen har over dobbelt så mange offentlige gæster end den tidligere svømmehal i byen havde - særligt børn, unge og ældre Borgerne bruger i stor udtrækning udefaciliteterne uden for skolens åbningstid Borgerne bruger skolen og de fælles områder 24-7.

31 Haderslev Kommune Én måling Én måling dækker over en digital løsning for arrangører, der søger tilladelser til at holde byfester, markeder, festivaler, koncerter mm. på en afgrænset lokalitet i en kommune. Løsningen samler alle henvendelser i én samlet portal, der typisk er placeret i en kommunes teknik- og miljøafdeling. Her tages der stilling til benyttelse af et offentligt areal, og der gennemføres en høring blandt implicerede myndigheder som kommunen, politiet, beredskab, Fødevarestyrelse m.fl. Én måling er udviklet i et samarbejde mellem flere kommunale forvaltninger i perioden august 2011 til juni Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere er sket i samarbejde med EG Kommuneinformation. Jørn Mejer Kultur- og fritidschef Telefon Mail samler arrangørers nødvendige ansøgninger til det offentlige Èn sagsbehandler formidler høring blandt myndigheder Ansøgninger behandles først, når alle oplysninger foreligger Der gives samlet svar på ansøgningen Det originale er, at løsningen er ny og digitaliseret. er gennemført i et samarbejde med arrangører, flere kommuner, andre myndigheder og EG Kommuneinformation Selve metoden er kendt: Erkendt behov, idé, workshop, udvikling, pilottest og implementering, men projektet adskiller sig ved at have skabt et meget bredt samarbejde på tværs af kommuner og myndigheder og ved en yderst usædvanlig sammensætning af samarbejdsparter Der har været mange udfordringer i projektet men alle har arbejdet positiv frem imod en fælles løsning, der nu er implementeret i flere kommuner. 31 er gennemført i flere kommuner i Syd- og Sønderjylland samt Kolding og Fredericia Kommuner. Løsningen hjælper arrangører og foreninger i det frivillige arbejde Der er stor åbenhed i ansøgningsmaterialet, så ansøger bliver guidet gennem processen og alle myndigheder kan se den samlede henvendelse Der er flere hjælpemidler som f.eks. Google Maps Der skal kun laves én ansøgning Sagsbehandleren har lettere ved at styre sagsforløbet, og det giver overblik Større sikkerhed i ansøgninger og besvarelser Det giver et godt grundlag til f.eks. politiets arbejde.

32 Hedensted Kommune Slip Rårup Fri For at sikre en bæredygtig velfærd i fremtiden skal vi nytænke kommuneborgerrelationen. Hedensted Kommune er vores borgere og ikke kun vores 4000 ansatte. Slip Rårup Fri er en prototype, hvor vi bevidst arbejder med denne nye relation. Sammen med lokalrådet har vi fundet en model, hvor vi kan imødekomme områdets ønske om mere fleksibel transport. Via en omlægning af den offentlige transport spares der penge, som overføres til lokalrådet. En borgerbus (delebus) parkeres ved skolen, og det er muligt for borgere at booke denne. Hermed afprøves en helt ny model for mobilitet for borgerne i lokalområderne. En model som er fundet gennem en ligeværdig og faciliterende dialog. Line Holmgaard Innovationskonsulent Telefon Mail Det nye og innovative ved projektet er kommuneborgerrelationen og samskabelse af fremtidens velfærd Inspirationen kommer fra en tro på, at borgerne vil tage ansvar for velfærdsservicen, når blot de bliver spurgt, faciliteret i processen og får ansvaret. Vi tror på, at når mennesker oplever tillid og ansvar, vil de påtage sig dette ansvar og med respekt herfor på bedste vis varetage opgaven Borgerbilsprojektet er også nyt og innovativt. Hermed skaber vi mulighed for at sikre mobilitet til borgerne i lokalområderne, samtidig med at udgifterne til dette holdes nede. Metoden, som er brugt er Action Learning, hvor der har været fokuseret på handling og læring som to følgesvende, der sammen med dynamisk procesog projektledelse skaber et effektivt grundlag for hurtige, synlige resultater. Lidt populært kan man sige, at vi fokuserer på implementering fra dag ét Herudover er det vigtigt at holde fokus på denne nye kommune-borgerrelation i mødet med borgerne. Vi skal facilitere og ikke sætte os for bordenden. Vi skal indtage rollen som playmaker, hvor vores fokus er på at gøre borgerne gode og selvhjulpne. Kun herigennem kan vi sikre fremtidens velfærd. Det kræver tid og fokus på at nytænke den kommunale medarbejder. Det næste skridt bliver at få denne tænkning ind under huden på alle medarbejdere i Hedensted Kommune. 32 er forankret i byrådet. Til daglig er det kommunaldirektøren, undervisningschefen, innovationshjælper Henriette Petersen samt innovationskonsulent Line Holmgaard som sammen med Lokalrådet for Rårup og Omegn er ansvarlige for projektet. I forhold til borgerbilsprojektet er det kørselskoordinator Lars Oksbjerre samt Udviklingskonsulent Thomas Frank, som er ansvarlige Vi er der i processen, hvor det sparede beløb for omlægning af den offentlige transport i Rårup og Omegn er overført til lokalrådet Medio oktober 2013 blev en borgerbus placeret ved skolen samt to personbiler ved plejecentret. Herefter er det frit for borgerne at booke bilerne efter indmelding i LetsGo Sammen med lokalrådet vil vi facilitetere den videre proces, hvis der er ønske om dette fra lokalrådets side. Det er vigtigt for os at lade lokalrådet tage dette ansvar, for kun herigennem sikrer vi lokalt ejerskab og ansvarlighed. Der er en økonomisk merværdi i projektet, idet Rårup og Omegn får mere og bedre service for de samme penge. Borgerne får en bedre og mere fleksibel transportmulighed via omlægning af offentlig transport, og det er muligt at besparelsen vil kunne finansiere kørsel med Borgerbussen En stor merværdi i dette projekt ligger netop i borgernes begejstring og vilje til at tage ansvar for fremtidens velfærd et ansvar som vil komme til gavn for borgerne i lokalsamfundene I Rårup og Omegn er der en stor forståelse for konteksten med fremtidens velfærd og et ønske om, at vi sammen finder nye løsninger, nye måder at løse opgaverne på og nye måder at skabe velfærd på. En proces, som ikke nødvendigvis skal koste flere penge, tværtimod en proces, hvor vi sammen får løsnet velfærdsklemmen.

33 Hedensted Kommune Cykelprojektet Jeg kan jeg vil Formålet med cykelprojektet Jeg kan - jeg vil er at få unge på kontanthjælp med sociale/helbredsmæssige begrænsninger i gang på arbejdsmarkedet. Deltagerne har igennem et intensivt forløb i 2012 med cykeltræning fået opbygget deres selvværd og vedholdenhed. Forløbet afsluttedes med en eksamen, hvor de 13 deltagere cyklede op ad bjerget Alpe d Huez i Frankrig. har gjort en stor forskel i de unges liv for de fleste er det første gang i deres liv, at de har gennemført noget. De unge, som har gennemført turen, er nu alle ansat i løntilskud eller ordinær uddannelse. Pia Hermanstad Afdelingsleder Telefon Mail Overførelse af viden fra sportsverdenen til beskæftigelsesområdet Cykeltræning/sund kost som erstatning for stofmisbrug Brug af sund kost og motion som opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere med andre begrænsninger end ledighed Fokus på, at de unge skal i beskæftigelse strengt taget ikke på, hvordan de har det! Viden fra sportsverdenen er anvendt på beskæftigelsesområdet for at få projektdeltagerne ud på arbejdsmarkedet Sund kost og motion som erstatning for stofmisbrug Fokus har været på, at projektdeltagerne skal i arbejde strengt taget ikke på, hvordan de har det! 33 er gennemført to gange - første gang med 13 deltagere og anden gang med 12 deltagere gennemføres igen i 2014 har betydet, at sund kost og motion generelt set er indført som del af opkvalificeringen for alle kontanthjælpsmodtagere med andre begrænsninger end ledighed. Alle unge, der har gennemført turen op på Alpe d Huez, er nu i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse De unge, der har gennemført turen, er ikke i et stofmisbrug Projektdeltagerne beskriver selv, at projektet har gjort en kæmpe forskel.

34 Helsingør Kommune Familiedialog Finalist Familiedialog er en digital løsning, der sikrer, at borgeren bliver inddraget i skabelse af velfærd. Den enkelte borger bliver inddraget mere aktivt i at skabe velfærd herunder at sikre barnets udvikling og trivsel. Det sker ved, at de indsatser, der bliver iværksat for borgerne, bliver mere målrettede og sammenhængende, så ressourcerne bliver anvendt bedst muligt. er en del af den politisk besluttede strategi vedrørende inklusion i Helsingør Kommune. gennemføres i 2013 ved implementering af den digitale børnelineal og implementering af dialogplaformen ultimo er et samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn Unge og Familier. Et digitalt dialogværktøj til denne målgruppe findes ikke i dag. Det er et værktøj, hvor de visuelle billeder styrker familiens forståelse af, hvad der skal til for at bringe barnet/den unge i trivsel Borgeren har et samlet forum, hvor oplysninger og opgaver er tilgængelige. Det sikrer et dynamisk overblik over fremadrettede aktiviteter, der handler om hele barnets udviklingssituation Det er primært borgerens værktøj, fordi det er borgeren, der giver samtykke og dermed accept til at anvende platformen Værktøjet er både et digitalt værktøj for borgeren samt et fagligt værktøj i samarbejde med professionelle fagpersoner omkring borgeren, hvilket også er intentionerne i den fælles offentlige strategi for digital velfærd Birgitte Wittendorff / Lisbeth Munkager Centerchef / Funktionsleder Telefon / Mail / Vi har i fællesskab med et privat firma udviklet en digital løsning, som ikke findes inden for børne- og ungeområdet Vi har lagt vægt på, at værktøjerne tager afsæt i den metodik, der bliver anvendt i dag Vi har implementeret et fælles sprog med afsæt i den løsningsfokuserede tilgang for alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune Vi har lagt vægt på, at dialogplatformen i sin opbygning kontinuerligt skal kunne tilpasses de metodiske tilgang, som vi på enhver tid betjener os af. 34 af projektet sker trinvist. I første halvdel af 2013 blev børnelinealen og den seksuelle adfærdsguide implementeret. I anden halvdel af 2013 og primo 2014 implementeres dialogplatformen Projekter er politisk godkendt som en del af inklusionsstartegien i Helsingør Kommune. Familie og fagfolk har et fælles digitalt forum, hvor alle informationer og aftaler for handleplaner er samlet Det bliver tydeligt og konkret for familien, hvilke opgaver de skal løse for, at barnet kommer i større trivsel Familien bliver inddraget i både formulering af mål for forandring og i den konkrete opgaveløsning Dialogplatformen er let tilgængelig og har en visuel brugerflade, der giver familie og det professionelle netværk et overskueligt billede med konkrete anvisninger for opgaver og ansvar i forbindelse med løsning af opgaverne Ét fælles værktøj i forhold til at understøtte inklusion og dermed skabe større trivsel for det enkelte barn.

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet. BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. januar 2015 Tlf. dir.: 2069 1278 E-mail: eve@balk.dk Kontakt: Erik Vestergaard Sagsnr.: 27.00.00-P20-1-15 Projektaftale 1. Projektaftale for: En helhedsorienteret hjemløseindsats.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Indledning Med Holbæk i Fællesskab har Byrådet sat retning på udvikling af fremtidens kommune. En kommune, hvor vi skaber

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere