DepressionsForeningens medlemsblad Nr Reformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DepressionsForeningens medlemsblad Nr. 2-2013. Reformer"

Transkript

1 DepressionsForeningens medlemsblad Nr Reformer De mange nye reformer, som rammer mange af DepressionsForeningens medlemmer kan være svære at finde rundt i. Her i Balance forsøger vi at kortlægge noget af det. På socialkontoret med Marie 9 Forældreberetning om økonomi 15 Psykologhjælpen halter 28

2 I dette nummer Den nye formand har ordet 3 Bestyrelsen præsenterer sig 4 Henrik og redningspakken 6 Aftale om kontanthjælpsreform 7 På socialkontoret med Marie 9 Gratis glæder 10 Sygedagpengereformen 11 Flexjob 14 Patientens/familiens økonomi 15 Opslagstavlen 16 Bivirkninger 18 Piller - piller- piller 20 Landet rundt 22 Boganmeldelser side 24 Depression og graviditet 26 Auktion for ODA 27 Psykologaftalen der gik i vasken 28 Til næste nummer 29 Find din psykolog 30 Lokalgrupper i DepressionsForeningen 31 TEMA En reform-tsunami skyller ind over landet. Og de mange nye reformer, der ruller ud af gangene på Christiansborg, vil også komme til at påvirke hverdagen for mange af vore medlemmer. Vi forsøger i dette nummer af Balance at klargøre hvilke regler, der kommer til at gælde i de kommende år. Tak til socialrådgiverne på Socialrådgiverlinien for vigtige bidrag. meldenbivirkning.dk 26 Kontanthjælpsreformen Læs om de nye reformer Bivirkninger af medicin For få bivirkninger indberettes Graviditet og antidepressiv medicin En jordemoder skriver Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64, st Valby Tlf.: Redaktører: Kasper Tingkær (ansv.) Birgitte Engelhardt Sekretariat: Kasper Tingkær Birgitte Engelhardt Bladet udkommer i 2013: 14. marts 13. juni 12. september 12. december Deadline: 15. august 2013 Oplag: 3000 eks. Layout & tryk: Rounborgs grafiske hus Redaktionelt: Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. DepressionsLinien: Tlf.: Kl alle dage undtagen lørdag Socialrådgivning: Tlf.: Onsdage i ulige uger kl Lukket i juli måned. DepressionsForeningens bestyrelse: Bodil Kornbek Frederik Brejl Trille Schou Karen Margrete Nielsen Maria Florentz Horn Hanne Tranberg Sascha Jensen Mads Trier-Blom Hatla Johnsen Birgit Hartvig Hansen Børge Højlund Kontingent 2013: 200 kroner pr. år Reg: Konto: ISSN

3 Tak for valget som formand for DepressionForeningen Det har været dejligt at møde flere af foreningens medlemmer og se det engagement, der er med til at fremme vores fælles sag nemlig at sikre bedre livsvilkår og muligheder for behandling og støtte til depressionsramte, personer med bipolar lidelse, samt støtte og hjælp til pårørende. Der er meget at tage fat på! For det første har der I bestyrelsesårets første 4 uger været et fortsat fokus på medicinering og de bivirkninger, det kan medføre for den enkelte depressionsramte. Foreningens synspunkter har været repræsenteret af den tidligere formand Karen Margrete, der har gjort et stort arbejde for at nuancere debatten i medierne i samarbejde med landets førende psykiatere. Det er vigtigt, at vi hele tiden giver vores holdning til kende med faglig og skarp argumentation. Det er ganske urimeligt, at man som depressionsramt skal angribes for at tage for meget medicin, og samtidig begrænses i mulighederne for at blive behandlet med den anden store behandlingsmulighed, psykologhjælp. Regionerne og Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale om kommende psykologhjælp, der sætter et loft på hvor mange depressions- og angstramte der må modtage psykologbehandling pr. psykologydernummer pr. år. Det vil sige, at de mest populære og måske bedste klinikker, der har specialiseret sig indenfor depressionsbehandling, må afvise depressionsramte nu halvvejs inde i året. Loftet for i år er nogle steder allerede ramt med dem, der er kommet på ventelisten. Depressionsramte må så søge videre til behandlere, der ofte er mindre erfarne og mindre specialiserede. Det giver en ringere behandling! Det er ikke godt nok, at politikerne i ord arbejder for at ligestille somatisk sygdom med psykisk. Aftalen betyder Af Bodil Kornbek Formand for DepressionsForeningen i praksis, at mange af dem med depression ikke kan modtage den bedste behandling. Det er urimeligt, at Christiansborg accepterer den ulighed i behandling. Kan man forestille sig, at man afsatte et fast beløb på behandlingen af brækkede ben, således at når puljen var opbrugt, så ville man ikke længere kunne få netop den behandling, der var bedst? Vi skal som patientforening sikre den bedst mulige behandling. Vi skal igen og igen arbejde for så tidlig en indsats som mulig, fordi en tidlig indsats er afgørende for det videre forløb og ikke mindst skal vi presse på for lighed i behandlingen! Vi arbejder for alle depressionsramte, alle med bipolar lidelse og alle pårørende! Balance nr. 2 juni

4 Bestyrelsen præsenterer sig: Formand: Bodil Kornbek 51 år, bor nord for Kbh., gift i 31 år, har tre børn på 23, 27 og 30 år, uddannet lærer, sidder i Lyngby/ Tårnbæk kommune, stiller op til kommunalvalget til nov. 2013, har erfaring med bestyrelsesarbejde, er meget optaget af arbejdet med pårørende + psykisk syge vil arbejde for at der skal mere fokus på den faglige tilgang til arbejdet, og glæder sig til at arbejde med en større forandring. Næstformand: Frederik Brejl Frederik, 31 år, bor på Vesterbro, blev medlem af DepressionsForeningen i Han har koordineret opgaver og projekter i PFA samt været sikkerhedsrepræsentant for knap 300 medarbejdere. Frederik har et stort ønske om at være med til at styrke foreningslivet og foreningens organisation, for at flere kan få tiltrængt hjælp og støtte. Kasserer: Trille Schou 43 år, bor i Odense M med sønnen Mikkel på 16 år, uddannet væksthusgartner med diplom i Drifts- og Produktionsledelse, Gartneriteknikker, samt i IT- og Økonomiadministration med kommunomoverbygning med speciale i Offentlig forvaltning, blev ramt af Protraumatisk stress med hæmmende depression som følge i 2004, diagnosticeret kronisk depressiv i 2005, fik tilkendt førtidspension i 2007, været medlem af DepressionsForeningen siden 2007, været kursuskoordinator på flere af frivilligkurserne, på en af seminardagene for kontaktpersonerne, på bestyrelsesseminarierne samt været med til planlægning af Sindets dag i Odense, siddet i to styregrupper i region Syddanmark, siddet som suppleant og som bestyrelsesmedlem i DepressionsForeningen, vil gerne arbejde med planlægning af frivilligkurserne og kontaktpersondagene, hvor medlemmerne skal føle sig set og hørt samt være praktisk gris på andre opgaver. Maria Florentz Horn 48 år, bor i Odense S, to børn på 13 og 15 år. Folkeskolelærer. Har en del erfaring med kommunikations/samarbejde og konflikthåndtering. Har pårørende-lokalgruppe. i Odense, vil gerne arbejde sammen med andre i bestyrelsesarbejdet. Karen Margrete Nielsen Er uddannet cand.mag. i historie, engelsk og dansk som fremmedsprog. Har været frivillig i foreningen i ca. ti år, heraf 8½ som formand. Er fortsat frivillig i Odense og sidder i forskellige udvalg og arbejdsgrupper kommunalt, regionalt og nationalt som repræsentant for foreningen og eller for ODA. Er især interesseret i formidling af det faglige og for at arbejde for lige adgang til hurtig og god behandling. 4 Balance nr. 2 juni 2013

5 Hanne Tranberg Pensionist, bosiddende i Aarhus. Jeg er mor til en mand, som har haft diagnosen bipolar affektiv lidelse siden Har været optaget af organisationsarbejde siden 1970, i faglige og brugerorganisationer. Siden 2009 har jeg været med i DepressionsForeningens bestyrelse som suppleant. Har specielt focus på pårørendetilbud. Har desuden medvirket til oprettelsen af foreningens foredragsgruppe. Mads Trier-Blom Jeg er 37 år og fra København. Jeg er maniodepressiv, og synes det er ok at være sin sygdom, så længe man husker at man også er en masse andet. Jeg er også gift med Lotte, far til Liv og Rune, uddannet fysioterapeut, kampkunstudøver, foredragsholder, konfliktløser og meget andet. Jeg har to hjertebørn blandt foreningens mange projekter. Det ene er udviklingen af foreningens hjemmesider, det andet er foreningens foredragsgruppe, som jeg har været med til at starte som frivillig. Sascha Jensen 38 år og bosat i Sorø, uddannet pædagog, som lider af stress og depression. Suppleant i bestyrelsen for 2. år i træk, derud over er jeg administrator på foreningens facebookside & depnet.dk samt jeg er boganmelder i Balance. Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet, da det er vigtigt for mig, at være med til at arbejde for at bryde det tabu som der er omkring det at have en psykisk lidelse. Plus at synes jeg det er spændende at få lov til at være med til at arbejde for at gøre foreningen endnu bedre end den allerede er. Hatla Johnsen 36 år, bor på Vesterbro i København, venter en pige til sept Jeg har siddet i DepressionsForeningens bestyrelse i et år, og tidligere arbejdet hos bl.a. IBM og Novo Nordisk med strategi, ledelse og organisationsudvikling. Jeg blev ramt af stress for nogen år siden og arbejder ikke længere fuld tid, og har derfor givet noget af min ekstra tid til at hjælpe DepressionsForeningen på vej strategisk og organisatorisk. Jeg er efter sigende god til at følge op på projekter, finde nye og mere praktiske måder at gøre tingene på og at øge professionaliseringen af vores organisation. Birgit Hartvig Hansen 48 år, bor i hus på Østerbro med mand og en lavstammet terrier, psykomotorisk terapeut, dap, kursuskoordinator for efteruddannelse i fagforening, har erfaring med bestyrelsesarbejde, har været med i DepressionsForeningen siden opstarten, er selv diagnosticeret kronisk depressiv, er sproglig stærk i korrektur, går ind for økologi og bæredygtighed. 2. suppleant: Børge Højlund 2. suppleant i foreningen, hvilket jeg er meget glad for og samtidig ydmyg over for. Jeg bor i Viborg og er 63 år gammel. Jeg har en bipolar lidelse, som jeg har lært at leve med. Det jeg brænder for er at der kommer en større forståelse om det at have en depression/bipolar lidelse. Mange mennesker bliver stigmatiseret på grund af uvidenhed, jeg vil bruge min tid på at nedbryde fordomme omkring det at være psykisk sårbar. Balance nr. 2 juni

6 TEMA Sygedagpengereform Henrik håber at redningspakke kan hjælpe Henrik Kiegstad står til at miste sine dagpenge. Fire års ledighed har skubbet ham ud i en depression. Men regeringens nye dagpengeudspil kan måske redde ham. For otte år siden flyttede Henrik Kiegstad og hustruen Inger til Kerteminde på Fyn, fordi Henrik fik job på en lagervirksomhed. I 2009, da krisen kradsede, blev han afskediget og røg på dagpenge. Inger mistede også sit job. Fire år og massevis af ansøgninger senere står Henrik til at ryge ud af dagpengesystemet. Det samme gælder Inger, så parret er dobbelt ramt. Det er noget værre lort, for at sige det som det er. Jeg har et par ugers dagpenge tilbage, men måske redder det nye udspil min røv, sagde Henrik Kiegstad til Dagbladet Politiken dagen efter, at regeringen den 14. maj offentliggjorde en redningspakke til de tusinder, der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Udviklede en depression I løbet af de fire år på dagpenge udviklede Henrik Kiegstad en depression. Det er svært for psyken at sende ansøgning efter ansøgning af sted uden at få et eneste svar.»det er ligegyldigt, hvad man søger. Og de der akutjob er jo slet ikke til mig. Jeg kan jo ikke søge en stilling som overlæge«, siger Henrik Kiegstad, som er uddannet lagerarbejder og har kørt lastbil. Henrik Kiegstad s depression gør, at han i dag bruger en del tid i sofaen. Det kniber med motivationen til at komme i gang om morgenen, og nogle dage er overskuddet så lille, at han ikke orker at lufte sine to hunde. Ledigheden har ganske enkelt fået Henrik ned med flaget, og i dag har han fået en langtidssygemelding fra sin læge. Bliver sværere og sværere at komme op af hullet I starten var jeg fuld af energi og søgte nogle gange fem job om dagen. Men i dag kan jeg slet ikke overskue, hvad mine evner er. Jeg befinder mig i et dybt hul, som det bliver sværere og sværere at komme op af, siger han. Henrik Kiegstad føler selv, at han på trods af sin psykiske situation har gjort meget for at forbedre sine chancer for at finde arbejde. Han har taget kørekort til at køre med farligt gods og han har udvidet sin jobsøgning til Sjælland og i Jylland. Han har også deltaget i jobkurser, hvor han har fået hjælp til at skrive en ansøgning og stykke cv'et sammen. Kerteminde kommune har desuden på baggrund af depressionen givet ham et sygemeldingsforløb, inklusiv psykologsamtaler. Men det økonomiske pres er svært at leve med. Kilde: Artikler i Dagbladet Politiken. 6 Balance nr. 2 juni 2013

7 TEMA Sygedagpengereform På med Marie Vi møder socialrådgiver Marie Larsen på sjalen i en forstad til København. Marie lyder glad og veloplagt og vi kan høre på de telefonsamtaler hun er nødt til at have under vores interview, at der er en god kontakt mellem hende og klienterne. Marie har de tungeste klienter, dem over 30 år, dem der har været meget længe uden for arbejdsmarkedet, mange er ensomme og uden familiemæssigt netværk, nogle er ramt af depression eller andre sygdomme, så der er nok at tale om ved samtalerne, som mindst afholdes hver tredje måned. Bureaukratiet er tungt og hun bander lidt over alle de skemaer, blanketter og rapporter der skal udfyldes hver dag. For som hun siger jeg er meget bedre til at tale med klienterne og følge dem rundt i systemet, så de hjælpes bedst muligt. Udover kontanthjælp kan der være brug for støtte til boligydelse, hjælp til vejledning om børn og børnepenge, mulighed for flexjob mv, og det er der andre kontorer, der tager sig af. Så hun har ofte held med at ledsage klienten videre i systemet, hen til kollegaen længere henne ad gangen i håb om at vedkommende lige har fem minutter til at høre om sagen og få klienten vejledt. Nogle af klienterne har altså flere eksperter, der tager sig af hver sit problem. Gift eller ikke gift. Nu ændres reglerne, så samlevende får samme status som gifte; altså at kontanthjælpen ophører hvis din ægtefælle/ samlever har lønindtægter og/eller har formue i f.eks. et hus eller lejlighed. Det gør mange kontanthjælpsmodtagere afhængige af en partner på en helt ny måde. Specielt for mænd kan det være svært at acceptere, at forsørgerpligten nu alene påhviler samleveren/ hustruen. Marie har i øjeblikket 64 klienter i skuffen plus eventuelle akutte sager. Men de 64 får ikke lov at ligge i skuffen. Hun ringer op og aftaler den nødvendige opfølgningssamtale, som skal finde sted hver tredje måned. Den samtale får nogle gange et uventet forløb, måske fordi der har været dødsfald i familien, klientens depression er brudt ud igen, problemer med børnene osv. Det skal der være tid til at tale om og så laver vi bare en ny aftale om selve kontanthjælpssituationen om en 14 dages tid. Marie er glad for sit job. Hun føler det er vigtigt at være der for klienten og forsøge at gøre det bedste inden for de givne rammer. De rammer kan godt snære mere end hun bryder sig om. Jette Balslev Balance nr. 2 juni

8 TEMA Sygedagpengereform Aftale om en ny kontanthjælpsreform Anette Marie Kristiansen, socialrådgiver De nye regler træder i kraft 1. januar Enkelte elementer indeholder dog en indfasning, som betyder at de først træder i kraft i løbet af 2014 eller senest 1. januar Reformen tager ifølge aftalepartierne udgangspunkt i, at alle mennesker med den rette hjælp kan udvikle sig og derved bedre mulighederne for at komme på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter, hvilket bl.a. indebærer, at ikke alle skæres over en kam. Unge, som kan, skal tage en uddannelse, og voksne skal i arbejde. Formålet med reformen er, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Hovedpunkterne i aftalen: Samlevende skal forsørge hinanden Par, der lever sammen, får gensidig forsørgerpligt, når de er fyldt 25 år. Forsørgelsespligten gælder, så snart én i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hvis samleveren har indkomst eller formue, skal det samlevende par begge leve af det, som efter de nuværende regler for gifte. Ordningen indfases i 2014, som dog er et overgangsår, hvor reglerne kun får halvt kraft. Uddannelseshjælp til unge Kontanthjælpen afskaffes for unge under 30 år uden uddannelse og erstattes af uddannelseshjælp, som svarer til SU-satsen. Aktivitetstillæg til ikke-uddannelsesparate Ikke-uddannelsesparate unge får efter tre måneder et aktivitetstillæg oveni deres kontanthjælp, så de på den måde kan opretholde samme ydelse som i dag. Uddannelsespålæg til alle unge uden uddannelse Alle unge under 30 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, får et uddannelsespålæg. Vurderes det, at man er klar, skal man gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Alternativt skal man arbejde i et 8 Balance nr. 2 juni 2013

9 TEMA Sygedagpengereform Regeringen har den 18. april 2013 indgået en politisk aftale med alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. såkaldt nyttejob. Vurderes man ikke uddannelsesparat, skal man stå til rådighed for at gøre en indsats, der er rettet mod uddannelse. Støtte til enlige forsørgere Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte samt økonomisk hjælp til at komme i gang med en uddannelse. Krav om intensiv jobsøgningsindsats Kontanthjælpsmodtagere over 30 og unge uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats i de første tre måneder på kontanthjælp. Nyttejob til arbejdsmarkedsparate Efter højst 3 måneder på kontanthjælp bliver arbejdsmarkedsparate kontant- hjælpsmodtagere pålagt at tage et såkaldt nyttejob, som foregår på kommunale arbejdspladser i op til 13 uger af gangen. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer Kontanthjælpsmodtagere med»komplekse problemer«skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler. Skærpede sanktionsmuligheder Hvis en jobklar kontanthjælpsmodtager flere gange ikke står til rådighed for job eller uddannelse, kan personen miste retten til kontanthjælp i op til tre måneder. Personen modtager i stedet et tilbud og får kun hjælp for fremmødet. Tanker i forhold til de depressionsramte: De skærpede krav om en intensiv jobsøgningsindsats kan blive et problem for de depressionsramte, som kommer fra sygedagpengesystemet og over på kontanthjælp, såfremt de ikke ser sig i stand til at påtage sig et arbejde. I disse tilfælde er det vigtigt at have et godt samarbejde med egen læge, som kan støtte op omkring situationen, og eventuel udarbejde en skriftlig erklæring. Det er endnu usikkert hvordan kommunerne vil definere kontanthjælpsmodtagere med "komplekse problemer." Balance nr. 2 juni

10 Gratis glæder Søn lavede en video: - dagbog til en ven. Af Marianne Asbæk Fotograf: Elisabeth Asbæk Jeppesen Jeg elsker at rejse. Men med studiegæld, begrænset indkomst og to børn, er det sandt for dyden ikke tit, det sker. Jeg er pr. definition på spanden men nægter at lade det begrænse mig ud fra devisen: Intet er umuligt. Det umulige tager bare længere tid. Det sjove ved at rejse, når man er flad, er at rejsen altid er i gang, længe inden den finder sted. Opsparing og prioritering er uomgængeligt - og kan sagtens gøres til en hverdagssport. Det fortæller jeg dig om en anden gang, for nu skal du høre om min allerbedste rejse med det ubetinget mindste budget. Turen gik til Berlin med mine unger. Målet var en koncert, min søn havde drømt om. Billetten fik han i fødselsdagsgave, og en kollega lånte os en lejlighed. Alting syntes at klappe. Men alverdens uforudsete ting væltede (selvfølgelig) budgettet, og vi endte i Berlin med en samlet formue på 250 euro (ca kroner) til 5 dage. Alt for lidt, vil mange mene. Men det er ikke sandt. Der var endda penge til overs. Her er hemmeligheden: Vi tog på opdagelsesrejse. At være på opdagelsesrejse betyder jo, at man finder nye, ukendte steder. Vi fik en bestemmedag hver, og lavede skøre regler: fx at spise kage til frokost, følge alle indskydelser og gøre mindst én forbudt ting. Fx at røre Vi er faret vild og leder efter et nyt sted at fare vild på omvejen hjem. ting på et museum uden at blive opdaget. Rejse-kittet bestod af kamera, godt humør og nysgerrighed og så drog vi på togt. Vi undersøgte forladte bygninger, legede gemme på en uhyggelig kirkegård, dyppede tæer i springvand, fór vild og så street art på hjemvejen. Ja-hatten var på hovedet og vi opdagede allerede første dag, hvor meget der er at vinde, når man opgiver turismen og På den gale side af skiltet vælger bare at være til stede. Alle bare fordi man kan. vegne er der mennesker, bygninger, gader og kreative indslag, der fortæller historier, som kun bliver hørt, hvis man husker at lytte. Ungerne udtrykte det klart, da vi var hjemme igen: Alle vennerne har været i Berlin masser af gange. Men de har aldrig set Berlin så godt, som vi har. Det er sådan, vi rejser nu. Altid. Også i vores hjemby. Prøver at efterligne statuen. Det er sværere, end man tror! 10 Balance nr. 2 juni 2013

11 TEMA Sygedagpengereform SygedagpengereformAf Signe Olsen, Socialrådgiver En tidligere indsats Regeringen ønsker at forbedre indsatsen for sygemeldte borgere. Regeringen forslår, at der tidligt i sygemeldingsforløbet skal laves et samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiver, praktiserende læge og kommunen. Dette betyder, at arbejdsgiver indenfor de første fire ugers sygemelding skal have en samtale med den sygemeldte, hvor der skal laves en plan for tilbagevenden til arbejdspladsen. Dette er også et krav i nuværende sygedagpengelov 7a. Denne samtale bliver på nuværende tidspunkt ikke altid afholdt og den bliver sjældent benyttet af kommunerne. Samtalen mellem arbejdsgiver og den sygemeldte skal derfor i det nye udspil være med til at danne grundlag for første samtale mellem den sygemeldte og kommunen. Derudover foreslår regeringen også, at praktiserende læge indenfor de første otte uger skal tage stilling til planen, som sygemeldte og arbejdsgiver har udarbejdet. Praktiserende læges udtalelse skal også inddrages i første samtale mellem den sygemeldte og kommunen. Der er i nuværende sygedagpengelov ikke krav om, hvornår kommunen skal inddrage praktiserende læge. Dette kan være med til at sikre en hurtig diagnosticering og relevant behandling, som medfører at personer med en psykisk lidelse opnår hurtigere forbedring eller bliver hurtigere raske. Desuden sikrer den tidlige indsats en bedre helhedsorienteret indsats for den sygemeldte. Undersøgelser viser også, at jo længere tid en person er sygemeldt og væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det at komme tilbage igen. Den tidlige indsats kan derfor være med til at sikre, at den sygemeldte forsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet og undgår fyring samt øger chancen for hurtigere bedring. Dette har en væsentlig betydning for personer med en psykisk lidelse, da en opsigelse kan medføre en forværring af den psykiske tilstand. Yderligere viser undersøgelser også, at personer med depression kommer sig hurtigere, hvis de har en tilknytning til arbejdspladsen under sygemeldingen og genoptager arbejdet delvist, også selvom der kun er tale om få timer om ugen. Regeringen fremlagde den 7. januar 2013 et udspil til en ny sygedagpengereform. Reformen har endnu ikke været i høring og det er derfor uvist, hvordan det endelige lovforslag bliver. Den foreslåede sygedagpengereform indeholder både gode og dårlige initiativer. Tidlig indsats på godt og ondt Den tidlige indsats kan imidlertid være med til at øge presset hos den sygemeldte, hvor hun/han kan føle sig presset til at genoptage sit arbejde for hurtigt og øge til normtiden for stærkt. Dette kan medføre, at den sygemeldte ikke bliver helt rask og får et tilbagefald eller får en forværring af den psykiske tilstand. Det gælder derfor om at finde en balance mellem en forsat tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at det medfører en forværring, men i stedet Balance nr. 2 juni

12 TEMA Sygedagpengereform medfører en bedring af den psykiske tilstand. Derudover er der i den foreslåede sygedagpengereform ikke noget krav til kommunerne om den efterfølgende opfølgning, så man sikrer at der forsat bliver et samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiver, praktiserende læge og kommunen. Dette kan betyde, at den gode tidlige indsats og støtten til den sygemeldte ikke bliver fastholdt på sigt. Ingen sygemeldte uden forsørgelsesgrundlag Regeringen forslår i den nye sygedagpengereform at ændre varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven og sikre, at sygemeldte ikke står uden forsørgelsesgrundlag. I den nuværende sygedagpengelov fremgår det af 24, at sygemeldte som udgangspunkt kun kan modtage sygedagpenge i 52 uger indenfor de sidste 18 måneder. Sygedagpengene kan kun forlænges, hvis den sygemeldte opfylder en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27. I den foreslåede sygedagpengereform ønsker regeringen at sikre, at sygemeldte borgere ikke står uden forsørgelsesgrund, hvilket er tilfældet for ca personer årligt med gældende lov. Regeringens forslag er, at personer, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter sygedagpengelovens 27 og som forsat er syge bliver tilbudt et ressourceforløb, hvor man modtager ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælp). Ressourceforløbsydelse udbetales uafhængig af ægtefælles indtægt og formue. Ideen er god og hjælper de personer, der forsat er syge ved varighedsbegrænsning og som ikke opfylder forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27. De personer som årligt mister et forsørgelsesgrundlag ved nuværende lov vil med dette forslag få en indtægt svarende til kontanthjælpsats. Det er i sig selv bedre at have en lav indtægt end ingen indtægt, men det er stadig en væsentlig økonomisk ændring for sygemeldte personer, som er afhængige af deres nuværende indtægt. Denne ændring i privatøkonomien vil forsat kunne have en negativ indvirkning på den sygemeldtes psykiske tilstand, hvis ændringen medfører at pengene ikke kan dække husleje, faste udgifter, mad, evt. boliglån og f.eks. medicin og psykologbehandling. Varighedsbegrænsning fra 52 til 26 uger Samtidig forslår regeringen også, at varighedsbegrænsningen rykkes fra at 12 Balance nr. 2 juni 2013

13 TEMA Sygedagpengereform Foreslået sygedagpengelov Arbejdsgiversamtale indenfor 4 ugers sygemelding, hvor der skal udarbejdes en plan for tilbagevenden til arbejdspladsen. Praktiserende læge skal indenfor 8 ugers sygemelding tage stilling til udarbejdet plan. Første samtale i kommunen skal tage udgangspunkt i planen og den lægelige udtalelse. Sygedagpenge kan udbetales i 26 uger i stedet for 52 uger. Sygedagpengene kan efter 26 uger forlænges efter sygedagpengelovens 27 eller ændres til ressourceforløbsydelser (svarende til kontanthjælp). være 52 uger sygemelding til kun at være 26 uger. Dette er en halvering af sygemeldingsperioden og en væsentlig forringelse i forhold til nuværende sygedagpengelov. Der vil derfor ikke kun være tale om sygemeldte personer som årligt vil overgå til ressourceforløbsydelse i stedet for intet forsørgelsegrundlag. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvor mange sygemeldte personer der vil blive ramt af en væsentlig økonomisk forringelse efter 26 ugers sygemelding. Dette kan man kun gisne om. Personer der efter 26 ugers sygemelding vil kunne få forlænget deres sygedage efter nuværende forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens 27, vil forsat kunne få forlænget deres sygedagpenge. De sygemeldte der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter 26 uger vil i stedet overgå til ressourceforløbsydelse. Dette kan betyde at mange personer med psykiske lidelser kommer til at overgå til ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge, da sygemeldingsforløbet er svært at forudsige for personer med psykiske lidelser. Psykiske lidelser betragtes nemlig som diffuse lidelser, da der ikke er tale om en forudsigelig prognose ligesom med de fysiske lidelser som f.eks.en brækket arm. Man kan derfor frygte at det især er personer med en psykisk lidelse, der bliver ramt af denne forringelse fra 52 til 26 ugers sygemelding. Dette vil have en negativ indvirkning på den psykiske tilstand, da uvisheden og usikkerheden om fremtidig forsørgelsesgrundlag påvirker den psykiske tilstand og vil komme meget tidligt i sygemeldignsforløb, hvor det er sværere at forudsige sygemeldingsforløbet og den sygemeldte måske ikke engang er kommet i den habituelle fase. Ressourceforløbsydelse udbetales uafhængig af ægtefælles indtægt og formue. Yderligere skal det også bemærkes, at personer som forsat er ansat efter 26 ugers sygemelding og får løn under sygedom forsat vil modtage løn efter de 26 uger, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges. I stedet for fuld refusion vil arbejdsgiver kun modtage refusion svarende til reccourceforløbsydelse. Dette kan betyde, at der sker en stigning af fyringer efter 26 ugers sygemelding, hvilket igen kan påvirke den sygemeldtes psykiske tilstand negativt. Signe Olsen er socialrådgiver på DepressionsForeningens rådgiverlinie. Linien er åben tlf.: , onsdag i ulige uger kl Linien er ferielukket i juli måned. Balance nr. 2 juni

14 FLEXJOB Det vrimler med reformer på godt og ondt i disse tider. En af dem er flexjobordningen for sygdomsramte borgere Af Jette Balslev Beskæftigelsesministeriet skriver på deres hjemmeside: Den 1. januar 2013 trådte en grundlæggende reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger bliver kernen i den nye indsats. Samtidig bliver fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. Den nye ordning betyder at: Under 40 årige vil højst få tildelt flexjob i fem år ad gangen. I et flexjob vil man altså blive vurderet efter de fem år om det skal fortsætte. Over 40 årige kan efter de første fem år få tilkendt et permanent flexjob. Økonomien kan også hænge sammen for arbejdsgiveren med et timetal under 12 timer, fordi arbejdsgiver alene skal betale for det arbejde, der udføres. Flexjobberen har et økonomisk incitament til at øge sit timetal. Ledighedsydelsen er ikke varighedsbegrænset. Man kan først ansættes i flexjob på hidtidig arbejdsplads, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel. Det vil fortsat være muligt for selvstændige erhvervsdrivende at få tilskud til flexjob i egen virksomhed. Tilskuddet udgør maksimalt kr pr. år. Reformen får ikke betydning for dig, hvis du beholder dit nuværende fleksjob pr Hvis du derimod skifter til et andet fleksjob, eller bliver nyvisiteret til fleksjob, overgår du til de nye regler. Løn for fleksjobansatte efter nye regler gældende fra 1. januar 2013: Arbejdsgiver betaler løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt udfører. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, således at indtægten i fleksjobbet vil bestå af lønnen fra arbejdsgiver og et flekslønstilskud fra kommunen. Kilde: com/flexjob/ Flexjobordningen blev indført i 1998 og er vokset støt siden fra nul flexjobbere til fuldtidspersoner i Det er flere end ventet ved aftalens indgåelse. Flexjobordningen bruges mest af kvinder og personer over 50 år (kvinder udgør 62 procent, samlet er 40 procent over 50 år; personer under 40 år udgør omkring 25 procent Halvdelen af de personer, der visiteres til flexjob fortsætter i et flexjob på deres hidtidige arbejdsplads Kilde: Beskæftigelsesministeriet juni 2012, 14 Balance nr. 2 juni 2013

15 En af den pårørendes mange roller Af Hanne Tranberg Når man pludselig står i situationen: at være pårørende til et menneske med en psykisk diagnose, påbegynder man efter min erfaring en lang proces. Først skal man erkende, at det er sygdom, der er på spil og forholde sig til det. I begyndelsen har man så travlt med at lide med den syge, at man helt glemmer sig selv, men på et tidspunkt melder den barske virkelighed sig måske: Der er rod i økonomien hos den syge - oven i købet et farligt rod! Vores søn gik konkurs med sit firma som konsekvens af en mani, som ingen af os anede var en sygdomsepisode. Den erkendelse kom først, da depressionen meldte sig adskillige måneder efter, at manien var klinget af! Min mand og jeg er med i en lokalgruppe for forældre til voksne med bipolar affektiv lidelse. I gruppen deler vi alle bekymringer vedrørende vores børn, ligesom vi deler måder at løse problemerne på. Naturligvis har vores børns manglende evne til overskue økonomi i kritiske situationer fyldt meget i perioder. Vi vil hermed gerne dele vore løsningsmetoder med andre! På vej ind i den næste mani lånte han penge af os til noget, vi syntes lød fornuftigt, men vi så dem aldrig igen! Da jeg i forbindelse med en af hans indlæggelser henvendte mig til en Pårørenderådgivning, fik jeg blandt andet det råd at sørge for at få en fuldmagt fra min søn. I den næste stabile periode, snakkede vi os frem til, at det var en god ide at jeg fik en generalfuldmagt (i princippet er en sådan gyldig, indtil den bliver tilbagekalde!) Med den i hånden har jeg afværget inkassosager, holdt mig underrettet, om han havde betalt husleje, betalt hans regninger løbende og hævet penge til ham under indlæggelser. I sine stabile perioder holder vor søn meget at at rejse og blive væk i flere perioder, så det har vist sig også at være en god forholdsregel i de perioder. En anden deltager har aftalt med sin datter, som har svært ved at få pengene til at vare hele måneden, når hun er hypoman, at et hævekort er mere sikkert end et Dankort! Et tredie par havde tilsvarende vanskeligheder med at få deres voksne barn til at styre sin økonomi. De lavede en aftale med banken om, at hun kun kunne optage lån, hvis en af hendes forældre var medunderskriver på lånebeviset. Disse forskellige måder at hjælpe sit barn på har udviklet sig over lang tid, da det er meget vanskelige emner at tage op. Det er måske heller ikke udtømmende, men de har alle vist sig brugbare i vores sammenhænge. Balance nr. 2 juni

16 Bipolargruppen i København København Ny lokalgruppe i Odense odense Svinger du meget? Kom i vores gruppe! Oplever du at kunne være manisk og deprimeret på samme tid? Eller i perioder at skifte mellem maniske og depressive symptomer fra time til time, fra dag til dag, fra uge til uge? Oplever du nærmere, at du svinger hyppigt mellem mani og depression dvs. at du har haft mere end 4 episoder på et år? Så har du måske blandingstilstand eller rapid cycling. De hyppige stemningsskift/episoder giver særlige problemstillinger i forhold til sociale relationer, pårørende, medicinering og et evt. studie- eller arbejdsliv. Vi er en af Depressionsforeningens lokalgrupper, hvor du kan komme og tale om de udfordringer, livet som bipolar giver. Vi deler vores historier, og støtter hinanden i forhold til at finde nye måder at forstå os selv og vores sygdom på. Sted: Medborgerhuset Danasvej 30 B, Frederiksberg Tid: Tirsdag i ulige uger, Kontakt Flemming før du møder op første gang: Tlf: , (bedst 15-18) Sted: Netværkskontakten, Jens Bentzonsgade 54 B Mødedag: Mandag i lige uger (OBS: ferie i juli og august) Tidspunkt: Kl Kontaktoplysninger: Svend Olsen, Stevns stevns Hvis du er interesseret i at der startes en lokalgruppe på Stevns, vil jeg gerne være fødselshjælper med henblik på at få et lokale i St. Heddinge i Café Stevnen. Send en mail til: Socialrådgiverlinien holder 16 Balance nr. 2 juni 2013

17 Pårørendegruppen i København København holder sommerferielukket hele juli og at der ikke er møde ulige onsdage op til en helligdag. Med venlig hilsen Lene Schierling Pårørendegruppen KBH. Generalforsamling i DepressionsForeningen De fleste får et træt udtryk i ansigtet bare man nævner ordet generalforsamlig. Findes der noget så kedeligt? Har man det sådan, er det fordi man ikke har deltaget i DepressionsForeningens generalforsamlinger. De er faktisk blevet et tilløbsstykke med god stemning, godt foredrag, spændende indlæg, netværk mellem alle de frivillige og goddag og farvel til nye og til afgående bestyrelsesmedlemmer. Næsten 60 medlemmer deltog i generalforsamlingen lørdag den 6. april i Vanløse Kulturhus. Bordene var dækket med smukke blomster, som en fra bestyrelsen havde tryllet frem takket være bekendtskab med en blomsterhandler, og foredragsholderen psykiater Mogens Undén var i hopla. Et sprudlende foredrag med megen viden og provokerende synspunkter. Undén var selv med til at starte foreningen; gammel kærlighed ruster ikke! Der var valg til bestyrelsen helt uden tumultagtige scener og et festfyrværkeri af et diasshow var arrangeret som tak for godt arbejde til afgående formand Karen Margrete Nielsen. Næste år i april mødes vi igen vi glæder os. Med kærlig hilsen fra bestyrelse og sekretariat sommerferielukket hele juli Balance nr. 2 juni

18 Alt for få uventede bivirkninger indberettes Som en del af deres arbejde med medicinsikkerheden følger Sundhedsstyrelsen indberetningerne af bivirkninger tæt. Men en ny analyse viser, at de modtager for få indberetninger af uventede bivirkninger fra medicinbrugerne og deres pårørende. Det gælder også for medicin imod depression. Læs mere i vores artikel her. Og husk at du selv kan indberette egne eller pårørendes bivirkninger på Af Tor Juul Det har i 10 år været muligt for medicinbrugere og deres pårørende at indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen. Men en ny analyse af alle de modtagne indberetninger viser, at for få uventede bivirkninger indberettes. De seneste år er antallet af indberetninger fra medicinbrugere endda begyndt at falde. Sidste år kom kun hver femte af de cirka indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. Vi er glade for at få indberetninger fra medicinbrugerne selv, de giver os et bedre billede af bivirkningerne ved en type medicin. Vi vil især gerne have flere indberetninger af uventede bivirkninger, der ikke står på indlægssedlen eller lægen ikke har fortalt om, siger Helle Harder, der er afdelingsleder for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed hos Sundhedsstyrelsen. Spørgsmål om medicinsikkerhed Medicinsikkerheden er grunden til, at indberetningerne af bivirkninger er vigtige. Medicinalvirksomheder er forpligtiget til at revurdere deres egen medicins sikkerhed igen og igen. I det arbejde skal virksomheden bruge alle informationer om bivirkninger, der er kommet ind til Sundhedsstyrelsen. Jo flere indberetninger af uventede bivirkninger, jo bedre udgangspunkt for en sikker vurdering. Det vil også være en kæmpe gevinst, hvis medicinbrugerne bliver hurtigere til at indberette bivirkningerne. For når der går lang tid før en indberetning, går det ud over vores muligheder for at reagere. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på forskellige typer af medicin, så derfor har hver eneste indberetning af 18 Balance nr. 2 juni 2013

19 meldenbivirkning.dk Indberetninger af bivirkninger: Alle kan selv indberette formodede bivirkninger på www. meldenbivirkning.dk, det tager ca. 10 minutter For at gøre opmærksom på muligheden for at indberette bivirkninger, lancerer Sundhedsstyrelsen i 2013 en kampagne blandt andet i lægehuse og på apoteker Kun 3 % af danskerne har prøvet at indberette en bivirkning ifølge en ny befolkningsundersøgelse foretaget af YouGov for Sundhedsstyrelsen en uventet bivirkning stor værdi, understreger Helle Harder. Medicin mod depression Som en del af den nye analyse fokuserede Sundhedsstyrelsen på de indberetninger, man har fået fra brugerne af medicin imod depression. Kvalme, svimmelhed, hovedpine og træthed viser sig at være de bivirkninger, der hyppigst er blevet indberettet af dem. Analysen viste også, at kun medicinbrugerne og ikke sundhedspersonalet har indberettet de to sjældne bivirkninger tab af smags- sans og mangel på sexlyst ved SSRIpræparater. Det er klart, at det er noget andet at opleve bivirkningerne på egen krop. Det betyder blandt andet, at medicinbrugernes indberetninger ofte er mere udførlige end lægernes. At enkelte bivirkninger kun er blevet indberettet af medicinbrugerne og deres pårørende, viser værdien ved deres indberetninger. Derfor er det vigtigt, at man som medicinbruger holder øje med uventede bivirkninger, siger Helle Harder. Sundhedsstyrelsen får ca indberetninger om året på formodede bivirkninger Læger er forpligtigede til at indberette alvorlige og uventede bivirkninger ved medicin samt alle bivirkninger ved ny medicin, der har været på markedet i under to år En uventet bivirkning er en bivirkning, der ikke er beskrevet i medicinens indlægsseddel Balance nr. 2 juni

20 Piller piller piller Skræmmekampagne om antidepressiv medicin dukker op med jævne mellemrum. Det er sådan et agurketids-fænomen - et bekvemt emne, som man nemt kan udtale sig om uden gnist af viden om, hvordan sygdommen rammer Jette Balslev Danmark på piller. Så skete det igen. Sådan cirka hvert eller hvert andet år kommer overskrifterne på avisernes forsider, på TV vises dokumentarudsendelser om selvmord og handlingslammede patienter, der kun er tudet ørerne fulde af medicinindustriens salgsgas og behandles af korrupte læger, der hælder medicin i halsen på folk for et godt ord. Næste dags aviser bringer interviews med pårørende, som påviser, at deres søn, datter, mor eller far burde holdes væk fra alle i hvide kitler. Politikerne hopper med på vognen og jamrer over de stigende udgifter til antidepressiv medicin, som udskrives bare fordi folk har lidt ondt i pjækketarmen. DepressionsForeningen fejrer i 2013 sit 15-års jubilæum. Den har i al beskedenhed været med til at nedbryde nogle af de tabuer, der er omkring depression og bipolar lidelse, fulgt af angst- og OCDlidelser. De stille lidelser, de affektive lidelser. Foreningen har et nuanceret syn på behandling af depression og mani, og sandheden er ikke det sort/hvide billede som tegnes i medierne. Når skræmmekampagnerne ruller over skærmen rulles tiden tilbage til de tider, hvor man anså psykisk syge for at være mindreværdige borgere i samfundet. Store fremskridt Taler vi om behandling af depression, har de sidste år bragt store fremskridt. De praktiserende læger har af deres egne organisationer fået uddannelse og redskaber, som har ændret hele behandlingsbilledet. Samarbejdet med sygehusene og socialpsykiatrien i regioner og kommuner, de praktiserende psykiatere (som vi har alt for få af) har fået et boost, som bare ikke er kendt af journalister, men som patienter og pårørende har gavn af. Der er lovgivet om at psykologer inddrages i alle tilfælde hvor læge og patient er enige om at psykologhjælp er det rigtige. Desværre er dette stadig med delvis egenbetaling, og det afholder en del patienter fra den løsning, selv om samtaleterapi ville være det bedste for ham/hende. Selvmordstruet Ventetider.. enten man henvises til behandling i regionen eller hos praktiserende psykiater er der ventetider udover det acceptable. Det gør ikke lidelsen lettere at bære. Påstanden om at depressionsramte får ordineret antidepressiv medicin og straks begår selvmord kan 20 Balance nr. 2 juni 2013

21 måske være rigtig i nogle tilfælde. Men patienten er måske dybt nede i et hul, taler med sin læge, som diagnosticerer og ordinerer medicin for at stabilisere situationen. Men depressionen forsvinder jo ikke på et øjeblik. Patienten venter på at komme til yderligere professionel behandling, men er fortvivlet og bange. Et brækket ben repareres på stedet, men hvad med de psykiske lidelser? For nogle er selvmordet dermed måske en udvej i ventetiden. Påstanden om at medicinen alene har skylden er en sandhed med modifikationer. Pillens mørke skygge Der var en udsendelse på DR1 i april måned Pillens mørke skygger. Alene titlen kan jo få hvem som helst til at græde. Syv sygehistorier med frygtelig udgang påviste, at antidepressiv medicin var skurken. Ja måske. De syv historier var skruet sammen fra flere forskellige lande, patienterne havde ikke fået den samme medicin, vi fik ikke oplysning om hvordan doseringen var, eller om patienten i øvrigt havde andre personlige forstyrrelser. I udsendelsen interviewedes psykiatere, som alle var skeptiske over for medicinsk behanding. Endelig afslørede man i udsendelsen at et medicinfirma var idømt en 3 milliard stor bøde for svindelagtig markedsføring, men glemte at fortælle nøjagtigt hvad bøden var givet for. Men tude-tv er altid godt for seertallet. Efterfølgende klagede 92 læger over TV-udsendelsen. Klagen slutter således Psykiatriske patienter i Danmark har det ikke nemt. Specialet er udsultet, mange sengepladser er nedlagt, og adgangen til psykiatrisk behandling er reduceret. DRs kampagner bidrager til, på usaglig vis, at situationen forringes yderligere, hvilket vi finder fuldstændig uacceptabelt. De påpeger også at de pårørende gøres utrygge og at nogle patienter ophører med at tage medicin med alvorlige tilbagefald til følge. Det er trist at der er smalhals i mediebranchen, hvilket især mærkes på, at journalisterne ikke længere har tid til research. De ville således have vidst, at Sundhedsstyrelsen i sit nyhedsbrev den 10. april udsendte oplysninger om antidepressiv medicin med overskriften Færre bruger antidepressiv medicin. De nyeste tal (2012) fra Statens Serum Institut viser, at væksten i brug af antidepressiv medicin i Danmark ser ud til at være stoppet. Faldet i forbruget af antidepressiv medicin ses i alle aldersgrupper, alene for årige er det faldet med 15 procent, men også for ældre mennesker er der et markant fald. Stigmatisering Når en sygdom er tabubelagt, som f.eks. depression, undgår patienten at tale om det også med sine nærmeste, og man søger ikke læge. Når emnet så ikke længere er SÅ tabubelagt, sker der en glædelig udvikling. Så stiger behandlingsfrekvensen naturligvis og heldigvis. Det styrker mediernes fastlåste syn på sygdommen, piller uddeles til højre og venstre og kun fordi folk keder sig eller har knas i parforholdet. Aftabuisering har en effekt. Før 1970 var der ingen der talte om vold mod kvinder. Det fandtes simpelthen ikke. Men rødstrømperne afslørede at kvinder fik tæv i hjemmet og at det foregik i alle sociale lag. Og pludselig var der mange kvinder, der turde stå frem og tale om det. Det var jo ikke fordi de var blevet flere, men kun at de nu kunne tale om det. Sådan opfatter jeg også den glædelige udvikling i åbenhed om psykiske lidelser. En-af-os er sidste skud på stammen af kampagner, der ligefrem gør det stuerent at tale om depression ved middagsselskabet. Det øger også den ubehandlede patients mulighed for at få behandling. Stigningen i udskrivning af antidepressiv medicin er derfor ikke udelukkende et spørgsmål om forkælelse eller kedsomhed, det er heldigvis også et udtryk for, at man nu tør tale om psykiske lidelser danskere tager unødvendig medicin Forbruget af antidepressiv medicin er sikkert for højt. Mange påpeger at samtaleterapi er langt bedre eller at en kombination og et samarbejde mellem læge/ speciallæge/psykolog er løsningen. Også fejldiagnoser betyder at personer, der ikke har brug for antidepressiv medicin får det alligevel. Professor Lars Kessel fra Rigshospitalet anslår i et interview på Videnskab.dk, at formodentlig 10 procent af de ca der får antidepressiv medicin ikke behøver det. John Brodersen, speciallæge i almen medicin ved Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, påpeger at diagnosticeringen er problemet og de to læger er enige om, at en videnskabelig undersøgelse om diagnosticering og forbrug af medicin er en nødvendighed. Måtte vi nå frem til saglig debat om psykiske lidelser. Balance nr. 2 juni

22 LANDET RUNDT siden sidst Landet rundt Ligesom vi bruger udtrykket nede i Bruxelles om EU, selv om vi faktisk alle sammen er medlem af EU, så bruger vi udtrykket ude i regionerne. Nu har vi fem regioner i Danmark, hvor vi før havde 16 amter. Men altså ude i regionerne har psykiatrien mange gode tilbud til os. Også den region, hvor DU bor. Mens dette nummer af BALANCE bliver produceret er foråret allerede faret forbi os (koldt og ikke spor forårsagtigt). Kulde eller ej, de fem regioner afholdt mange gode, interessante og spændende arrangementer om psykiske lidelser. I kommende numre af BALANCE vil vi gøre os umage for i så god tid som muligt at annoncere mere om foredragsaftener m.v. landet rundt. Århus: Fra Panikangst til ro og livskvalitet Bedre Psykiatri i Aarhus arrangerer dette foredrag tirsdag den 18. juni kl 19-21, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Pris: kr 20,00 betales ved indgangen. Tilmelding ikke nødvendig. Farmors stue Den sidste weekend i maj 2013 afholdes Jelling festivalen (7300 Jelling). Nephew, Kim Larsen, Volbeat, Burhan G., Bryan Adams og mange flere optræder. Begivenheden er et tilløbsstykke og som på andre festivaler foregår der mange andre spændende ting sideløbende med de musikalske indslag. I år har Anne Lykkeskov Hansen, som selv i 17 år har lidt under spisevægring, depression og socialangst, taget initiativ til Farmors Stue. Det er stedet hvor psykisk sårbare unge kan mødes under festivalen og få en god snak med hende og med andre med lignende problemer. Farmors Stue findes på festivalen tæt ved indgangen i teltet, hvor også Psyk-Info findes. Anne fik mod til at etablere Farmors Stue, da hun blev frivillig i projektet En-af-os den landsdækkende kampagne, der arbejder for væk med tavshed, tvivl og tabu om psykiske sygdomme. Nordjyder ro-c-ker fordomme: Fokus på afmystificering af psykiske sygdomme Den 3. maj ro-c-kede man det første af fire arrangementer mod fordomme. De kommende foregik/foregår 17.maj, 7.juni og 21.juni alle i tidsrummet kl Det sker midt på C.W.Obels plads i Aalborg Centrum. Kom og hør live musik med Helle Lund, Joachim Jørgensen og musikalske gæster. Ro k en fordom vil bryde tavsheden om psykiske sygdomme og med musik, improvisationsteater og synlighed være en del af bybilledet. Det er Psyk-Info, sammen med En-af-os-ambassadører, Depressionsforeningen, Vaerk9000 og flere andre, der lige midt i Aalborg gør noget ved sagen. En-af-os er desuden repræsenteret ved følgende festivaler: 28. juni: Thy Rock, kl , Dyrskuepladsen, 7700 Thisted; 13. juli: Løkken Koncert, kl , Brændingen 1, 9800 Løkken; 17. august: Morsø Festival Karby Mors, kl ; Outrup Stadion, Hedevej 6, 7960 karby Mors; 22 Balance nr. 2 juni 2013

23 Stemmer fra Odsherred At musik og sang kan have en helbredende virkning og skabe harmoni i sindet er en kendt sag. Stemmer fra Odsherred er et kor for psykisk sårbare i Odsherred. Projektet startede i april 2012 med den kendte kordirigent Frans Rasmussen. 70 sangglade mennesker var tilmeldt og sang en gang om ugen, og sæsonen sluttede med en fantastisk alsang i Annebergparken. Nu fortsætter Stemmer fra Odsherred i Musikskolens regi, hvor Vibeke Agerbo og Elsebeth Nolsøe dirigerer. Alle korprøver er om onsdagen kl enten i Pakhuset, Nykøbing, eller i Mejeriet i Asnæs. Har DU lyst til at deltage, så kontakt Odsherred Musikskole, Centervejen 4a, 4550 Asnæs; tlf ; Psykiatritopmøde Psykiatritopmødet er en af de institutioner, der sætter sig politiske spor. Topmødet arrangeres af Det Sociale Netværk et netværk, der består af 14 organisationer på psykiatriområdet topmødet blev afholdt i København og blev afsluttet med en erklæring Dialogen i fremtidens psykiatri. Blandt de 14 organisationer i netværket er vores egen ODA (paraplyorganisation for OCD-, Depressions- og Angstforeningen) topmødet vil blive afholdt den første lørdag i oktober. Hold øje med programmet, som annonceres på Verdens Mentale Sundhedsdag Og nu vi er ved de store begivenheder: sæt kryds i kalenderen for 10.oktober 2013 Hvert år er der Verdens Mentale Sundhedsdag den 10.oktober. I den forbindelse holder patientforeninger og Psyk-Infoer arrangementer over hele landet. Hold øje med programmerne hos psyk-infoerne og hos DepressionsForeningen. Mænds mentale sundhed Men s Health Week juni 2013: I år er temaet Mænds mentale sundhed og der er arrangementer i flere byer landet rundt se mere på Arrangør: Selskab for Mænds Sundhed. Arrangementet støttes af flere organisationer bl.a. DepressionsForeningen. Kognitive vanskeligheder efter stress, angst og depression PsykiatriFonden afholder dette kursus for sagsbehandlere og rådgivere i kommuner og jobcentre den 18.nov kl Læs mere: Slagelse: Nyt psykiatrisygehus Spadestikket er taget til bygning af Danmarks mest moderne psykiatrisygehus. Den 6. marts i år greb sundhedsministeren skovlen og markerede derved at sygehuset bliver en realitet kvadratmeter bygges tæt op ad Slagelse Sygehus, og regionsformand Steen Bach Nielsen udtaler at det vil blive et symbol på den topmoderne psykiatri et centrum for viden om psykisk sygdom og behandling. Psykiatrisygehuset forventes at stå færdigt i slutningen af Balance nr. 2 juni

24 boganmeldelse Et sind kan gå i tusind stykker en personlig beretning om depression og angst Boganmelder: Sascha Jensen Mona Madsen lægger ud med at skrive i forordet At jeg brænder for at fortælle min historie om depression og angst, fordi jeg har været igennem så meget, som jeg gerne vil dele ud af. Jeg håber, at det kan være en hjælp for andre, der enten selv kæmper med depression eller er pårørende til en depressionsramt Mona Madsens bog er en personlig beretning om hvordan hun kæmpede sig tilbage til livet efter seks år med sygdom, sygemelding, selvmordstanker og intens terapi. Hvordan hun gik fra at være i live til at leve livet. Mona skriver om den forandringsproces hun går igennem i de seks år og om hvordan hun kommer ud på den anden side som et nyt menneske, der nu tør stå ved hvem hun er og hvad hun mener. Mona er absolut ærlig omkring hvordan hendes sygdom og selvmordstanker påvirkede både hende og hendes familie. Hun skriver om hvordan det er at være indlagt på en psykiatrisk afdeling, og om hvor godt det var at have den mulighed som redningsnet, når hun skulle passes på. Mona Madsen vil gerne med sin bog skabe åbenhed omkring depression og angst. Og jeg må indrømme, at det er en bog som jeg gerne refererer til og anbefaler til både sygdomsramte og deres pårørende (endda også til sagsbehandler, socialrådgiver etc.). Efter at have læst bogen må jeg, at den klart var en hjælp for mig. Flere gange sad jeg og tænkte, at det ligeså godt kunne være taget ud fra min egen historie. Men jeg tror også at som depressionsramt, så deler vi mange af de samme problemstillinger. Til slut vil jeg lige citere nogle spørgsmål som Mona stiller i bogen og som jeg mener, er gode i forhold til det med åbenhed omkring sygdommen. Hvorfor skal det være et tabu, at man har været så syg i sindet, at det var nødvendigt? De færreste skammer sig over andre sygdomme. Hvorfor så skamme sig over, at ens sind kan gå så meget i stykker at det kræver indlæggelse? Hun skriver her om det at være indlagt, men jeg mener helt sikkert, at spørgsmålene kan overføres til andre sider af det at leve med en depression. Mona Madsen Et sind kan gå i tusind stykker en personlig beretning om depression og angst Skriveforlaget, sider Kan købes Pris kr. 118,95 Nye bøger om depression: Mor er indlagt Af Mette Egelund Olsen Børnebog velegnet til højtlæsning for 5-9 årige. Hverdagshistorie om en lille pige, hvis mor igen bliver indlagt med en depression. Vi følger forløbet fra moren bliver indlagt til hun udskrives igen. Eksp: PsykInfo, 2012, 24 sider. Kr 20,00 (www.psykinfo.dk; PsykInfo Forlaget, Skovagervej 2, 8240 Risskov; best.nr ) Depressioner: er der en naturlig løsning? Af John Buhl John Buhl giver råd om sundhed til folk med depressioner, mangel på lys, forkert ernæring og stress. Forlaget Nomedica, 2012, 123 sider. 84,25 kr (www.saxo.dk) 24 Balance nr. 2 juni 2013

25 boganmeldelse Milena Penkowa Immunforsvar Hjerne & sind Hund på recept Boganmelder: Charlotte Adserballe Dahl Cancer Hund På recept Dansk psykologisk Forlag Hjerte & blodkar På baggrund af nyere lægevidenskabelig forskning er det påvist, at en hund kan styrke vores sundhed, immunitet, hjerne Bipolar lidelse: en bog til mennesker med maniodepressiv sygdom og deres pårørende Af Rasmus Wentzel Licht, Krista Nielsen Straarup; Per Vestergaard. PsykiatriFonden 2012, 117 sider. 195 kr. (www.psykiatrifonden.dk) Depressioner er tabubelagt i fodboldverdenen det vidner to bøger om: Fra indersiden Af Lars Elstrup Skildring af Lars Elstrups karriere som professionel fodboldspiller herunder især om det psykologiske pres og den præstationskultur, en spiller udsættes for. Lars Elstrup fik en religiøs periode og depressioner. Informations Forlag, sider. 249,00 kr. Bogen behandler hundens helbredsfremmende effekter på en lang række af det moderne samfunds lidelser, som stress, depression, angst, allergi og smerter. og hjerte. Det gælder både inden for f.eks. psykiske samt livstruende sygdomme. Flere af de mekanismer, der finder sted i hjernen her iblandt stress og blodtryk skulle kunne nedsættes ved samværet Et alt for kort liv: tragedien Robert Enke Fortællingen om fodboldspilleren Robert Enke, der begik selvmord som følge af en hemmeligholdt og i fodboldverdenen tabubelagt depression. Forlaget Turbulenz, 2012, 395 sider. 299,95 kr. Også krimiforfattere skriver om depression: En sag for Helen Walsh Af Marian Keyes Helen Walsh, 33 år og privatdetektiv, når det passer hende. Hun får til opgave at finde en rockstjerne, der forsvinder lige før en reunion koncert. Men Helen er på vej i et sort hul en skræmmende depression er på vej. Forlaget Cicero; 2013, 453 sider, kr 215,95 (www.gucca.dk). med en hund. Flere af hjernens såkaldte trivselsstoffer skulle således skabe en følelse af ro, tilfredshed, tryghed, tilhørsforhold, harmoni, balance, glæde, mentalt overskud og smertefrihed, skriver forfatteren. Det behøver ikke at være ensbetydende med, at den enkelte nødvendigvis skal anskaffe sig en hund, men forslag til samværet med dette kæledyr kan også finde sted i forbindelse med terapi eller på institutioner, foreslår forfatteren. Væsentligt er det dog at påpege, at anskaffelse af en hund skal være meget velovervejet. Det kræver tid, fast rytme og overskud til at kunne varetage opgaven som hundeejer. Bogen kan anvendes som opslagsværk, hvilket kan anbefales, da visse kapitler er meget teoretiske med flere medicinske udtryk og termer. Bogen henvender sig både til nuværende og evt. fremtidige hundeejere, samt personer, som generelt er interesseret i at vide, hvilken gavnlig effekt disse dyr kan have på mennesker. Milena Penkowa: Hund på recept Dansk Psykologisk Forlag 255 sider Pris kr. 268,- Balance nr. 2 juni

26 Depression og graviditet Af Lene Nygaard På verdensplan skønnes at mellem 7,4-12,8 % lider af depression under deres graviditet. Gravide kan have særligt svært ved at søge hjælp til behandling for depression. Dels fordi de kan være usikre på om ændringer i deres humør skyldes hormonelle forandringer under graviditeten eller om det skyldes en begyndende depression. Dels fordi de kan være bange for, om behandling med antidepressiv medicin kan skade det ufødte barn. Behandling af depression Behandling af depression under graviditeten kan bl.a. foregå ved samtaleterapi og/eller med antidepressiv medicin. Der findes typer af antidepressiv medicin, hvor risikoen for bivirkninger for det ufødte barn er relativ lille. Det er vigtigt, at gravide får behandlet deres depression, da en ubehandlet depression kan give anledning til graviditetskomplikationer samt øge risikoen for udviklingen af en fødselsdepression, som kan svække kvindens overskud til at knytte bånd til barnet. Kvinder, der lider af depression og planlægger graviditet, bør derfor kontakte deres behandlere for i fællesskab at træffe beslutning om, hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig under graviditeten. Gravides overvejelser om antidepressiv medicinsk behandling I løbet af 2012 udførte jeg et interviewstudie, der handlede om gravides personlige overvejelser om at tage eller ikke tage antidepressiv medicin under graviditeten. Deltagerne var otte gravide, diagnosticeret med depression. Fem af deltagerne havde valgt at afslutte deres medicinske behandling før graviditeten. Heraf fik to tilbagefald i depressionen under graviditeten. Deltagernes sygdomsforståelse, sygdomserfaring og deres syn på risiko forbundet med antidepressiv medicinsk behandling spillede ind på deres tilvalg/ fravalg af behandling. De fleste deltagere havde brug for at søge bekræftelse og accept hos nære pårørende og professionelle for at få legitimeret at de enten kunne undvære eller havde behov for medicinsk behandling. Bekræftelse fra andre var med til at mindske en eventuel tvivl om valget af behandling, og det hjalp den gravide til ikke at skulle bære ansvaret for valget alene. Flere af deltagerne havde etableret et sikkerhedsnet i form af pårørende, der kunne gøre dem opmærksomme på ændringer i deres humør, og som kunne støtte dem med at søge hjælp. En del af deltagerne fandt ro i deres beslutning om at tage antidepressiv medicin under graviditeten, fordi behandlingen af depression hjalp dem til at blive de mødre, de ønskede at være for deres (ufødte) barn. Fire anbefalinger: Hvis du er i den fertile alder og tager antidepressiv medicin, anbefales du, så vidt det er muligt, behandling med et præparat, der er tilrådeligt under graviditet. Graviditet kan jo opstå uplanlagt. Bed om en før-graviditet-samtale hos din behandler, hvis du planlægger at blive gravid. Tag din partner med til samtaler med professionelle, så vedkommende kan få større indsigt i din situation. Søg støtte og vejledning hos professionelle, hvis du er i tvivl om du har en depression under din graviditet. Lene Nygaard er jordemoder og efterfølgende (2012) kandidat fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Lenes kandidatspeciale At skabe mening i beslutningen om at tage eller ikke tage antidepressiv medicin under graviditeten et kvalificeret interviewstudie kan evt. sendes pr. mail ved henvendelse til 26 Balance nr. 2 juni 2013

27 ODA, fællesorganisation for OCD-, Depressions- og Angstforeningen afholder auktion på Lauritz.com i start oktober. Auktion til fordel for OCD-, depressionsog angstramte Vi vil høre fra dig! Har du ideer til auktionen? Hvad kunne du tænke dig at byde på? Hvad hjælper dig i hverdagen? - Måske du selv har noget at donere? Temaet for auktionen er Sygdomsbehandling i Hverdagen Så tanken er at; psykologer coaches og -terapeuter kan donere konsultationer og kurser. Massører og zoneterapeut kan donere behandlinger. Yogalærere klippekort til yogatimer. Rejsebureauer wellness rejser. Eller hvad med fede yogamåtter, dejlige uldtæpper, helse the eller cremer? Skriv til eller kom forbi til ODA workshop i Cafe ODA i Aarhus og Cafe Blom på Nørrebro, og fortæl om dine ideer. (endelig dato for workshop annonceres snarest på nettet) Auktionen kører fra d okt. Og hele beløbet fra auktionen går ubeskåret til formålet. Lauritz.com donerer således også de sædvanlige salærer. Donerede effekter og oplevelser skal have en vejl. pris på 800 kr. Vi ser frem til at høre fra dig! ODA, fællesorganisation for OCD-, Depressions- og Angstforeningen. ODA arbejder for at forbedre forholdene for patienter og pårørende med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme. Balance nr. 2 juni

28 PRESSE meddelelse To skridt væk fra ligestilling Af Kasper Tingkær Ny aftale presser depressive over på månedlange ventelister til psykologbehandling for deres invaliderende sygdom. Ventetiden gør dem kun mere syge, og vejen tilbage til en sygdomsfri hverdag med job, familieliv og mening bliver nu uoverkommelig lang. Danske Regioner og Psykologforeningen har i al hast og ubemærkethed indgået en ny aftale, der sætter nye forhindringer for rettidig og optimal behandling. Fremover er det nu ikke kun afgørende, hvor syg du er, men også hvornår på året du bliver syg, der afgør, om du kan få den nødvendige behandling. Det er to skridt væk fra de politiske skåltaler om ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme. Fra 1. maj sættes der et loft for, hvor mange patienter, der kan komme i behandling. Når pengene er brugt, smækkes kassen i og patienten må se langt efter behandling. Aftalen betyder, at ventelisterne til psykologbehandling nu vil vokse. Patienterne må fremover vente op til et halvt år på at komme i den nødvendige behandling, selv om alle undersøgelser viser, at tidlig indsats er afgørende. Konsekvensen er, at patienterne bliver mere syge og ofte sværere og mere tidskrævende at behandle. I den forbindelse vil vi gerne minde om, at depression kan være en ekstremt invaliderende og potentiel livstruende sygdom. For det andet er der med den nye aftale sat et loft for, hvor mange behandlinger de enkelte psykologklinikker kan udføre. Det betyder, at de klinikker som er mest populære ofte de bedste og mest specialiserede fremover må afvise patienter, når deres kvote er opbrugt i årets første måneder. Det tvinger patienterne til at måtte vælge en ringere behandling hos terapeuter, der har mindre erfaring og som er mindre specialiserede til depressionsbehandling. Uligheden øges! Kære politikere. I kan simpelthen ikke være det bekendt. Mens man på det somatiske område nu i en årrække har arbejdet med garantier for hurtigt behandling, er ventetiden for mennesker med psykiske lidelser steget. Patienterne venter allerede i dag i halve og hele år for at komme til psykiater. Nu stiger ventetiden på psykologhandling også. Konsekvensen er, at det fremover kun er danskere, der er godt forsikret eller har pengepungen i orden, der kan få en hurtigt og effektiv behandling for deres depression. 28 Balance nr. 2 juni 2013

29 Til næste Af Kasper Tingkær, redaktør og sekretariatsleder Fremtidens psykiatri - hvis blot jeg kunne bestemme... Fremtidens Psykiatri er på tegnebrættet. Til efteråret bliver rammerne og retningen for fremtidens psykiatri lagt. I august kommer regeringens psykiatriudvalg med deres rapport om fremtidens psykiatri og siden kommer regeringens egen handlingsplan på området. Og til november bliver de mange pladser i landets kommunalbestyrelser og regionsråd besat. Derfor har du nu en enestående mulighed for at påvirke fremtiden. Balance nu som grønspættebog Næste nummer af Balance bliver omdannet til en slags politikermanual eller en grønspættebog inden for emnet Livet med en depression eller bipolar lidelse. En samling af gode prioriterede forslag til, hvad vi og I mener, politikerne bør tage fat i. Vi ønsker at sætte fingeren på de ømme punkter og anvise en vej for fremtiden. Det gælder ikke kun i forhold til behandlingen, men også i forhold til de sociale udfordringer, som man står over for, når man har depressioner tæt inde på livet. Vi vil forsøge at vægte særligt fremadrettede og konstruktive forslag, men giver også plads til en opsang eller to, hvis vi skulle modtage sådanne. Hvad mener du og de andre eksperter? Vi vil spørge udvalgte eksperter, hvad de mener, er de tre vigtigste ting at få ændret eller sat på dagsordnen i forhold til fremtidens psykiatri og i særlig høj grad i forhold til mennesker med en affektiv lidelse dvs. depression eller bipolar Medlemsbidrag Indlæg og fotos til næste nummers tema om penge og reformer modtages meget gerne. Vil du dele din historie med os, så send den til Max 2400 tegn inkl. mellemrum (1 A4 side). Deadline lidelse. Hvor mener lægerne, man ført og fremmest bør sætte ind. Hvad mener psykologerne. Hvad mener de pårørende. Hvad mener de kommunale sagsbehandlere. Hvad mener politikerne? Hvad mener DU! Hvad gør du i hverdagen? Som tidligere nævnt arbejder DepressionsForeningen via fællesorganisationen ODA (OCD, Depression og Angst) med et projekt, der skal ændre den måde, vi behandler mennesker med ikke-psykotiske lidelser. En tilgang hvor den enkelte patients egne mål og ressourcer sættes i fokus, så patienten bliver ekspert i egen sygdom og i eget liv. Vi ønsker at styrke sygdomshåndteringen i hverdagen. Derfor er vi også på jagt efter jeres erfaringer. Hvad der virker for dig? Til sidst vil jeg blot henlede opmærksomheden på den kommende velgørenhedsauktion som ODA gennemfører, og som du kan læse mere om på side 27 her i BALANCE. Jo flere vi er, der deltager i arbejdet, desto større er chancerne for at det bliver en succes. Lad os møde fremtiden sammen. Balance nr. 2 juni

30 guideannoncer Find din psykolog Region Hovedstaden Psykolog Kim Gabriel Hansen Rødovre Centrum Rødovre Tlf Psykolog Henrik Tingleff Center for Kognitive Psykologer Vesterbrogade 15, 2 sal 1620 København V Tlf Psykologisk Klinik v/ Iben Busk Tuxensvej 5, 2.sal 2700 Brønshøj tlf bedst Kognitive Psykologer i København og Næstved CEKTOS v/ Pia Callesen Gl Kongevej 178, 1; 1850 Frederiksberg C Riddergade 7, 1; 4700 Næstved Tlf Region Nordjylland Aalborg Psykologerne, Skyum og Rose Ved Stranden 11 D, 3. th 9000 Aalborg Tlf Region Syddanmark Stress, angst- og depressionsklinikken Psykolog Karen Keinike Krogsgårdsvej 14, 5672 Broby Bjerne Langgyde 10, 5600 Faaborg Tlf Alsbo Psykologklinikken Starup v/ Aut. Klinisk Psykolog, Anita Eibye Alsbo MA Lic Marriage, Family Therapist, USA, Specialist Dp: Psykotraumatologi Strynøvej 3, Starup, 6100 Haderslev Tlf (De fleste hverdage ml 8-9) Aut. psykolog Gert Radoor Klaregade 19, 3. th., 5000 Odense C telf: , Kognitiv terapi - depression og angst behandling. Overenskomst med sygesikringenv Her kunne Region sjælland din annonce stå! Region midt Kontakt: 30 Balance nr. 2 juni 2013

31 Lokalgrupper i DepressionsForeningen Hvis du vil oprette en ny lokalgruppe, så kontakt DepressionsForeningens sekretariat: Tlf ; Medlemmer er velkomne også i grupper uden for ens lokalområde. Tilmelding er ikke nødvendig. Men det er praktisk, hvis du lige tjekker mødet hos kontaktpersonen. Lokalgruppe Sted Mødedag Tidspunkt Kontaktperson Cafe Blom, København Julius Blomsgade 17, 2200 Kbh N Mandage og onsdage Kl København Frivilligcenter SR-Bistand, Tagensvej 70, 1. th., 2200 København N. Kontakt Frederik, før du kommer første gang. Onsdag i lige uger Kl ca Frederik, Bipolargruppen, København Bipolar, rapid cycling og blandingstilstande Pårørendegruppe Kbh Ishøj Lyngby Roskilde Hillerød Hørsholm Hørsholm - pårørende Græsted Stevns Næstved Sorø Maribo Odense Odense, bipolar Haderslev- Depression og bipolar lidelse Esbjerg Vejle Herning Viborg Aarhus Aarhus, forældre til voksne bipolare Aarhus, bipolar Horsens Café ODA, Aarhus Aalborg Aalborg-pårørende Depressions-Foreningen Se vores kalender på bipol.dk/bal, tryk på begivenheden for at se detaljer. Kontakt Mads, Dorte eller Eva via mail hvis du vil være med i gruppen se kontaktpersoner. Kontakt Flemming før du kommer i gruppen første gang. Biblioteket Danasvej 30B, Frederiksberg Frivilligcenter SR-Bistand, Tagensvej 70, 1. th., 2200 København N Vejlebrovej 105 st, Ishøj Toftebæksvej 8, Lyngby. Pladsmangel, midlertidigt lukket for tilgang. Kontakt Dorte. Psyk-Info. Kornerups Vænge 9 st. tv., Roskilde Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C Frivilligcenter Hørsholm, Rungstedvej 1C, 1. sal, 2970 Hørsholm Frivilligcenter Hørsholm, Rungstedvej 1C, 1. sal, 2970 Hørsholm FrivilligCenter Græsted, Holtvej, Græsted Futura FrivilligCenter Næstved, Farimagvej 22, 4700 Næstved Lillemarksvej 12 kld Sorø Maribo gl. Sygehus Frivillig Centeret Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C Frivillig Centeret Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C Borgercafeen, Jomfrustien 5 Haderslev Vindrosen, Teglværksgade 1,Esbjerg Netværkshuset, Staldgårdsgade 10 c Herning frivilligcenter, Fredensgade 14. Ring gerne til Gitte inden du kommer første gang. De frivilliges hus, Vesterbrogade 1, Viborg Frivilligcentret, Grønnegade 80, Aarhus De9 s lokaler, Skovagervej 2, Risskov (psykiatrisk hospital) Frivilligcentret, Grønnegade 80, Aarhus. Kontakt Michael eller Jette før du kommer i gruppen 1. gang. Pause grundet manglende interesse Hammershusvej 43, st. tv Aarhus V De frivilliges hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg Kampagnekontoret En Af OS, C.W. Obels Plads 20, 9000 Aalborg Sekretariat, Trekronergade 64 st Valby Mandage i lige uger. Se vores kalender på bipol.dk/bal, tryk på begivenheden for at se detaljer. Tirsdage i ulige uger Onsdag i ulige uger Torsdag i lige uger Onsdag i ulige uger Næstsidste torsdag i måneden. (Januar dog ) Hver onsdag Tirsdage i lige uger Torsdage i lige uger Hver tirsdag Mandag i ulige uger Tirsdag i ulige uger Hver tirsdag Onsdage i lige uger Onsdag i ulige uger Mandage i lige uger Hver torsdag Onsdag i lige uger Torsdag i lige uger Onsdage i ulige uger Mandag i lige uger 2. mandag i måneden Torsdage i ulige uger Åbent hver tirsdag Onsdage i lige uger Onsdage i lige uger tlf (9-16) Kl ca Kl ca Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl kl Kl Kl Kl Kl Kl Depressionslinien: (19-21) Alle hverdage Mads, , bedst ml Dorte, Eva; Flemming Høgstoft - Lene Schierling, / Anne Marie Hansen; Majken Tvarnø Dorte Høy-Caspersen; Anders Larsen , Musse Rindal, Tlf , Lis Silkeborg Barbara , Karen Margrete Barbara , Karen Margrete Lis Silkeborg Jette Balslev Anita Sørensen / Tanja Rasmussen / Krista Schlegel, Per Kibsgaard Sørensen Lars Frederiksen tlf / Lars Frederiksen tlf / Merete Lysgaard Hansen / Ellen K Hansen: / Henning Andersen Susanne Kahl Uni; tlf Gitte Daater: Carsten Mathiasen, , Mathias Sørensen, / , Karen og Otto Andersen, / Hanne Tranberg, Michael Glibstrup, , Jette Metellus Christensen: Steen Kruuse, / ; - Henriette Pedersen: Lone Pedersen: Sofie Skau, Vær opmærksom på, at der hele tiden kan ske ændringer ring til gruppens kontaktpersoner, hvis du er i tvivl.

32 Du kan nå det endnu! Maskinel Magasinpost MMP ID nr nordfyns folkehøjskole Der er få ledige pladser til sommerhøjskolen! uge 30 Medlemmer og medlemmers pårørende får 500,- kr. rabat ved tilmelding senest kom med!! Se Afsender: DepressionsForeningen Trekronergade 64 st Valby (Henvendelse vedrørende adresseændring, medlemskab o.lign. bedes rettet til DepressionsForeningens kontor)

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser At leve med en diagnose Mads Trier-Blom Linedanser Mads Trier-Blom En præsentation 2000 Uddannet fysioterapeut 2002 Akut Polymorf Psykose 2004 Bipolar Affektiv Lidelse 2010 Indlagt igen Tidligere søgte

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Denne brochure er udgivet af: Foreningen Det Sociale Netværk Sankt Annæ Plads 16 1250 København K Tlf. 50 846 846 Info@detsocialenetvaerk.dk Detsocialenetvaerk.dk

Læs mere