ODSHERREDS GODE OMVEJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODSHERREDS GODE OMVEJ"

Transkript

1 Projekt En god omvej - oktober 2010 ODSHERREDS GODE OMVEJ Et bevægelseseksperimentarium i Sundhedscentrets park INDHOLDSFORTEGNELSE Vision, proces og udfordringer - Det udvalgte område - Områdets rekreative forbindelser - Idé og koncept - Forslaget - et bevægelseseksperimentarium - Succeskriterier - Projektets organisering frem til drift - Projektets fremtidige forankring - Økonomi og drift - Tids- og handleplan en god omvej 1

2 VISION, PROCES OG UDFORDRINGER Det folk vil ha Projektgruppen bag En god omvej holdt den 18. august 2010 en workshop for 48 engagerede og specielt indbudte borgere, brugere og sundhedsmedarbejdere. Formålet var at finde ud af, hvordan Sundhedscenterets park i overensstemmelse med tankerne i visionsoplægget kan indrettes til som vi skriver i vores oplæg et bevægelseseksperimentarium. Konklusionen på workshoppen blev, at det folk vil ha, er at: parken bliver ved med at være park, dvs. ikke tivoliseres i jagten på bevægelse leg går forud for konkurrence, men at det er meget forskelligt, hvad vi opfatter som hhv. leg og konkurrence, så der skal i princippet være plads til begge dele sammenhængen med Sundhedscenteret bliver udnyttet, således at parken ikke blot bliver en døgnflue, men sætter sig selv ind i fødekæden af borgere, der kommer i Sundhedscenteret som led i et mere formaliseret forløb Workshoppen blev gennemført over fem timer fra kl. 16 til kl. 21 onsdag den 18. august 2010 og fandt sted i Sundhedscenterets bygning lige ved siden af det område, som dette projektforslag handler om. Visionsoplægget hovedelementer I vores visionsoplæg fra april 2010 skrev vi, at vi ville lægge vægt på at etablere et bevægelseseksperimentarium, som med inddragelse af ny teknologi og forskellige kunstarter ville danne et puslespil af overraskende, eksperimenterende, konkurrenceprægede fysiske aktiviteter, som var en omvej på vejen mod Odsherreds store, men ikke tilstrækkeligt benyttede uderum, dvs. vores skove, strande, stier m.v. Det - mente vi - var svaret på spørgsmålet om, hvad der skal til for at få indbyggerne i Odsherred til at bevæge sig. Vi er blevet en kende klogere siden sidst eller i al fald mere nuancerede. Borgere og brugere siger, hvad de mener, når de bliver spurgt. Det har vi taget til efterretning. Derfor er vores oprindelige tanker justeret i det projektforslag, du sidder og læser lige nu. Hvad er parken svaret på? Vi spurgte på workshoppen: Hvad er der af forhindringer for at bevæge sig?. Deltagerne på workshoppen den 18. august 2010 svarede: mig selv, jeg skyder ikke skylden på andre end mig selv, grunden er, at jeg ikke, ganske enkelt, prioriterer det nok familien og mit ansvar for børn og hus og hund og arbejde mangel på mål for hvorfor jeg skal bevæge mig vejret økonomi Vi spurgte derefter: Hvad vil så motivere dig til at bevæge dig?. Det vil, sagde deltagerne: fællesskab, både med venner og familie smukke omgivelser anderledes oplevelser legende konkurrence, leg med andre, konkurrence mest med mig selv tryghed tilgængelighed døgnet rundt og information der er tilgængelig døgnet rundt Med de svar er vi nødt til at tænke på parken på en anden måde end oprindeligt. Parken kan fx ikke være park, med alt hvad det indebærer, og samtidig danne et puslespil af overraskende, eksperimenterende, konkurrenceprægede fysiske aktiviteter. Det mener vi i al fald er modstridende. Udfordringer Den største udfordring har dermed været at skabe en park, som er eksperimenterende og nyskabende og innovativ, og ansporer til bevægelse, dvs. gør alt det, som En god omvej-tiltaget tilsigter, og samtidig - som folk forventer - beholder sig umiskendelige parkpræg, dvs. giver sine besøgende en æstetisk, afdæmpet og naturkulturlig oplevelse, altså oplevelsen af at være i en park. Vi har selv i projektgruppen brugt udtrykket, at parken skal bevæge os, dvs. røre os, for at få os til at bevæge os, røre os. Målgrupper I vores visionsoplæg skrev vi, at vores målgruppe er: Mænd og kvinder med særligt fokus på de årige (den lokale sundhedsprofil viser en markant forskel i omfanget af mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau) Unge (for så vidt angår ensomhed udgør aldersgruppen år de mest ensomme) Grupper med særlige behov Vi holder fast i denne samlede målgruppe, dog således at det har vist sig vanskeligere end forventet at skille de mange mulige målgrupper ad. Deltagerne på workshoppen lægger fx meget vægt på fællesskab, bl.a. med deres familie. Og familier indeholder både far, mor og børn og børnenes bedsteforældre. Vi må derfor i projektgruppen indrømme, at parken nok bliver for flere end planlagt. Det beklager vi. For at få far og mor til at gå i parken, bliver vi nødt til at sørge for, at der også er noget for børnene at bevæge sig med. Og så snart at parken efter folkets ønsker nedtoner konkurrenceelementet og opprioriterer parkoplevelsen, så flytter seniorerne ind, indledningsvis nok i en mere observerede rolle, men sandsynligvis senere på vej op ad pulstrappen eller på højkant i det styrkestativ, der ligger og breder sig som hovedindgang til parken. Det udvalgte område Sundhedscenter Odsherreds park i Nykøbing Sj. er på m2 og er en del af det samlede parkanlæg, der blev etableret i forbindelse med det gamle sygehus i Nykøbing Sjælland i Parkanlæggets grønne flader afgrænses mod nord af selve Sundhedscentret, hvor den oprindelige del er et velbevaret bygningsanlæg fra Mod syd afgrænses parken af en godt 1 meter høj skrænt mod sti og jernbane og mod øst og vest af henholdsvis villabebyggelse og nybyggede ældreboliger. Hvordan projektet har udviklet sig i relation til den proces, der blev lagt op til i visionsoplægget I processen lagde vi op til at inddrage 14 ret definerede grupper i to forløb: en dag hvor gruppen arbejdede for sig selv, og en dag hvor alle grupper mødtes. Sundhedschef Thorkild Christensen forklarede på workshopdagen de fremmødte, hvad konkurrencen med deadline den 21. oktober gik ud på. I realiteten blev det til 9 grupper, som arbejdede hver for sig og så mødtes med de andre gennem de fem timer, som workshoppen varede på det sted, hvor parken skal ligge. Grupperne fremlagde for hinanden til sidst. Grupperne var: fastboende, seniorer, mixgruppen, kunstnere, dagplejen, patientforeninger og handicaporganisationer, natur og adventure samt to hold fra sundhedscenteret. Landskabsarkitektkonsulenterne fra firmaet Ekstrakt styrede sammen med kommunens egne projektleder og projektgruppen slagets gang og fik de mange input til projektgruppens videre arbejde dokumenteret. Vi holdt fast i at inddrage gruppedeltagerne på praktisk, konkret, håndgribelig maner. Da grupperne fremlagde resultaterne af deres drøftelser, skete det med alle forhåndenværende midler: tusser, sugerør, pap og papir, modellervoks m.v. Det blev til 10 særegne og kreative grundplaner for parken med ca. 100 konkrete forslag til parkens fremtidige indhold. Projektgruppen påtog sig efter workshopdagen at samle indtrykkene fra dagen og har arbejdet siden med at konkretisere workshopdeltagernes mange gode idéer. Workshopdeltagerne er i den fase blevet løbende orienteret om projektets fremdrift. Deltagerne betragtes fortsat som afgørende for at projektet bliver vellykket, da de indgår som ambassadører for parken, hvilket de fleste af deltagerne har takket mange tak og ja tak til at være, om end der ikke er noget bord, der fanger. Men alle - uanset køn, hårfarve, hidtidig deltagelse i workshop, foreningstilhørsforhold eller patientgruppemedlemskab - kan være med til at bestemme, hvad der skal ske i parken. Vi stiller et lokale til rådighed og ser, hvad der sker. Har du lyst til at være med, er du hermed en del af Parkens Venner. Den største udfordringen for hver deltager i Mixgruppen var - underligt nok - at tænke på sig selv. Alle ville gerne gøre også andre end dem selv tilfredse. 2

3 Planlægningsmæssig sammenhæng Vores park er et konkret udmøntning af de gode intentioner i en lang række overordnede strategier og politikker i kommunen, der lægger vægt på sundhed og bevægelse: I Odsherred Kommuneplan (som er den overordnede plan for udviklingen af kommunen) fremgår det, at kommunen i sin planlægning har særligt fokus på sammenhængen mellem planlægning og sundhed, forstået på den måde at indretning af byer og boligområder hænger sammen med befolkningens muligheder for at bevæge sig i hverdagen og i fritiden. Det betones, at et aktivt og sundt liv bl.a. er nært forbundet med adgangen til udendørs rekreative rum/områder med mulighed for alsidige aktiviteter, sociale fællesskaber og frisk luft. Det fremgår videre i planen, at kommunen ønsker at sætte særligt fokus på sundhedsaspektet i planlægningen med udgangspunkt i sundhedspolitikkens målsætninger (se nedenfor). Det foreslåede bevægelseseksperimentarium er derfor en udmøntning af de overordnede målsætninger, som kommunen har for hvordan vores byer bliver gode at bo, opholde sig og bevæge sig i. Alle grupper skulle selv komme med deres forslag til, hvad der skulle være i parken. Alle kneb gjalt. I år 2009 godkendte Byrådet Sundhedspolitik for Odsherred Kommune. Et vigtigt mål i denne er bl.a. at medvirke til at mindske social ulighed på sundhedsområdet. Vigtige fokusområder er bl.a. Fysisk Aktivitet, Netværksdannelse, Social Kapital samt Socialt Udsatte. Dette billeder er set fra Sundhedscenterets terrasse og viser deltagere i det såkaldte bevægelsesdøgn den september 2010, hvor borgere og turister og vores egne, kommunale folk gratis kunne prøve et bredt udsnit af motionsformer inden for 24 timer. Vores mål er, sådan sat på spidsen, at der skal være bevægelsesdøgn i vores eksperimentarium 365 dage om året. I år 2009 godkendte Byrådet Handicap- og psykiatripolitik for Odsherred Kommune. Der er i denne lagt fokus på samarbejdet mellem kommunens fag- og fællescentre, institutioner, eks-terne samarbejdsparter samt lokalsamfundet. Det påpeges, at for borgere der slider med disse problematikker er deltagelse i fritids-, idræts- og kulturlivet vigtige forudsætning for aktiv deltagelse i samfundet og for at udfolde sig fysisk, kreativt og mentalt. I år 2008 godkendte Byrådet en kultur- og fritidsplan for Odsherred Kommune. Heri betones det bl.a., at Odsherred Kommune finder det værdifuldt, at kulturog fritidsområdet tager medansvar for, at kommunens sundhedspolitiske mål nås, at kommunens kultur- og fritidsliv skal medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed, og at kommunens institutioner sammen med foreningslivet er aktive deltagere i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for såvel børn som voksne. Fakta om Odsherred Kommune Antal indbyggere: Areal: 355 km 2 med 157 km kysttrækning Byer og landsbyer: 12 by- og landsbysamfund Nykøbing Sjælland: Ca indbyggere Særligt for Odsherred: Danmarks største sommerhuskommune med sommerhuse. Der var mange måder at udtrykke sig på på workshoppen. Her står to deltagere ved en stor samling billeder, som alle viser noget om bevægelse, og om de stemninger som er befordrende for bevægelse. Alle grupper fik til sidst på workshoppen lejlighed til at fremlægge og fremhæve deres bud på et bevægelseseksperimentarium i Sundhedscentrets park. INTERVIEW 1 MED DELTAGER I WORKSHOPPEN DEN 18. AUGUST Vivian Hansen, Bo- og Støttecenter Digterbo, Nykøbing Sj. Parken skal virke tillokkende Vivian Hansen er ansat som støtte- og kontaktperson for udviklingshæmmede og deltog i workshoppen som repræsentant for denne gruppe borgere, der også selv var repræsenteret i gruppen ved Martin Themsen. - Det var både mit og Martins indtryk, at dagen forløb godt og workshoppen var meget interessant. Vi deltog i en særlig Mixgruppe, som var sammensat blandet og også bestod af nogle ældre, og derfor kom der forskellige synspunkter om, hvordan parken skal indrettes. - Vi var enige om at bevare parken som en naturpark, som skal appellere til motion og bevægelse for målgruppen. Det er vigtigt med tilgængelighed for andre end de, der bor i byen og har let ved at komme til den. Der må gerne være motions- og løberuter, gangbroer mellem træerne, men også bænke at hvile sig på. - Borgerne i bo- og støttecentret har tilbud om motion hver uge, flere benytter byens motionscentre, vi har netop selv oprettet et hold i zumba og der er fast ugentlig svømning på programmet og andre tilbud som stavgang. Det kan nogen gange være svært at motivere og fastholde interessen, men det er helt oplagt, at vores borgere vil benytte bevægelsesparken, siger Vivian Hansen. INTERVIEW 2 MED DELTAGER I WORKSHOPPEN DEN 18. AUGUST Rosemary Willows, Vandværksvej 2, Gelstrup Strand En rigtig god proces - Det fungerede rigtig godt i min gruppe, alle kom til orde og blev hørt, måske også fordi vi kun var fire personer. Vi gik meget op i at komme med forslag til brug af parken, og vi gjorde flittigt brug af det fremlagte materiale billeder og symboler for på et kort at illustrere, hvad vi mente. - Vi var enige om, at parken grundliggende bør bevares som park, for det er en meget smuk og indbydende park med blandt andet en kæmpe rødbøg. De tiltag, som skal være, skal således respektere parken. - Vi forestiller os, at man anlægger to stiforløb, en kortere og en længere, hvor den korte også kan benyttes af handicappede. Rundt om skal være bænke, så man kan slappe af, mens man går, jogger eller løber rundt på stierne. Der kan opsættes balancebomme, gangbroer diskret placeret mellem træerne, og i den røde bygning, som vist rummer en varmecentral, kan man etablere redskabsrum og toiletter. Uanset om hendes og gruppens ideer nyder fremme eller ikke håber hun meget, der bliver etableret et bevægelseseksperimentarium i parken ved Sundhedscentret. 82-årige Rosemary Willows er formand for Egebjerg Pensionistforening, koordinator i Ældremobiliseringen og aktiv i Nykøbings seniordansere. Hun bor i sommerhus hele året ved Gelstrup Strand tæt på Isefjorden og bader hver dag, nogen gange to gange om dagen, i sommerhalvåret fra maj til oktober fra badebroen ved Gelstrup Strand. 3

4 DET UDVALGTE OMRÅDE Den eksisterende park Det sted, som er udpeget til bevægelseseksperimentarium, er oprindeligt etableret som parkanlæg og have til det tidligere sygehus i Nykøbing Sjælland. Den del af parken, som nu er tilbage, er et anlæg på m2. Mod nord afgrænses parken af det nuværende Sundhedscenter, mod nordvest ligger den allerældste del af det tidligere sygehus, et fint bygningsanlæg fra 1877, som i dag bruges til administration. Mod syd afgrænses parken af jernbanen, mod vest et villakvarter og mod øst af nybyggede ældreboliger. Sundhedscentret med den tilhørende park ejes af Odsherred Kommune. Sygehusets tidligere varmecentral ligger på toppen af en lille bakke langs Sygehusvej. Terrænet i resten af parken er forholdsvist plant, med et diagonalt fald på knap 2 m fra nordvest, ned mod det sydøstligste hjørne ved banen. Ved siden af varmecentralen, ligger et skur og en forholdsvis nyetableret cykelparkeringsplads. nordvestlige hjørne, bl.a. én, som fører fra cykelparkeringen og hen til Sundhedscentrets indgang. Mellem varmecentralen og skuret findes en tilgroet trappe ned til Sygehusvej, og i parkens sydøstlige hjørne findes en simpel grussti, der forbinder parken med stien langs banen. Parkens rumlige kvaliteter Parken fremtræder i dag som ét stort og velafgrænset grønt rum, hvor Sundhedscentrets pompøse facade i tegl, sandsten og støbejern udgør den nordlige væg. De store træer danner mindre rum på fladen både under og mellem træerne. Parallelt med banen ligger et lidt mere lukket rumligt forløb med beplantning på begge sider. Foran Sundhedscentret findes en stor, åben græsflade, som afgrænses til den anden side af de store træer. Parken består af flere fine rum, både store og mere intime, mindre rum. Hver for sig opleves de som velafgrænsede, men samtidig sammenhængende som gode rumforløb og som en del af helheden. Villakvarter Sygehusvej Grønnegården Parkeringsplads Administration Cykelparkering Sundhedscenter Varmecentral Genoptræning Parken fremstår frodig og velplejet med mange flotte træer, som vokser på en næsten ubrudt græsflade. Flere af træerne er gamle og derfor store, bl.a. findes der en fin platan og en blodbøg. Mod banen afgrænses parken af en høj, tæt buskbeplantning. Adgang til parken Adgang til parken sker primært fra parkeringspladsen eller direkte fra Sundhedscenterets café via en granittrappe. Der findes enkelte stier i parkens Parkens stemning Den særlige kvalitet ved stedet er netop det, at det er en park. Parken er med sin karakter noget særligt i Odsherred, et område som ellers er karakteriseret af mere naturprægede rekreative områder som skov og strand. Indtil nu har Parken ligget lidt gemt bag ved Sundhedscentret, men netop dette bidrager til den stemning af ro og intimitet, som findes i parken, selv om den ligger midt i Nykøbing. De store træer og de fine bygningsfacader bidrager også til fornemmelsen af at være i en fin, gammel park. Villakvarter Ældreboliger Billeder fra parken: 4

5 områdets Rekreative forbindelser 1 Hallerne i Nykøbing og Nykøbing Sj. Svømmehal Området huser flere idrætsforeninger, som kan være potentielle brugere af Sundhedscentrets Park. Er du til den mere organiserede og indendørs bevægelse med streger på gulvet og deodorant efter badet, så tag i svømmehallen eller gå i gang med hallerne. 4 Grønnehave Skov Skoven er en populær, bynær skov med hjertesti, som er en afmærket motionsrute. Det er også en hundeskov. I skovens sydkant mod Annebergparken ligger en meget smuk og speciel kirkegård med tilhørende fredet kapel. I den sydøstlige del er der en søjlehal med over 100 år gamle bøgetræer. Skoven er forholdsvis kuperet. Vil du have endnu flere træer, end der er i parken, så tag på skovtur. 2 Byens legeplads 5 Annebergparken Byens legeplads er en velbesøgt legeplads. Der er gynge, rutchebane, sandkasse og andre legepladsklassikere her, men også en miniamfiscene. Vil du have mere til dine børn, så gå herned. Annebjergparken er en unik og bevaringsværdig parkbebyggelse i det, der hedder bedre byggeskik. Bebyggelsen er opført som et sindssygehospital i Den er i sig selv en gå- eller løbetur værd og ligger kun 2 kilometer på oplyste stier fra downtown Nykøbing by. Står du i parken og kigger på Sundhedscenterets bygning og vil have mere arkitektur og mere park, så tag i Annebergparken. 3 Stadion og Kongehallen 6 Havneområdet Havnen er under udvikling til et rekreativt mødested og oplevelsesområde. Der planlægges badefaciliteter, som fx sauna og omklædningsfaciliteter. Der er en velfungerende lystbådehavne, en klynge af små røde redskabshuse, kiosk, roklub og nyere havneboliger. Leger du i pytterne i Sundhedscenterets park og tænker Mere vand!, så gå en tur på havnen. Nykøbings store stadion og Kongehallen rummer fodboldklub, tennisklub, petanqueklub og cykelklub, men du kan også komme og dyrke sport med dine venner uden at betale kontingent til noget. Stadionanlægget har en landskabeligt flot placering med Grønnehave Skov i baggrunden og lystbådehavn og fjorden tæt ved. Vil du have mere græs mellem tæerne, så tag på stadion. 5

6 IDÉ OG KONCEPT Lysten til at spise kan få alle folk op ad sofaen Parken som mulighed Odsherred har rigtig mange fine naturområder, både skov, strand, marker og moser, og rige muligheder for at bevæge sig i det fri. Der findes også et rigt forenings- og klubliv, som byder på forskellige former for organiseret idræt, dans, gymnastik og andre form for bevægelse. Alligevel har en alt for stor del af kommunens borgere sundhedsproblemer, som for manges vedkommende kan afhjælpes med mere bevægelse i hverdagen. Tilsyneladende benytter mange sig ikke af de muligheder, som allerede findes i Odsherred, selvom de er glade for både foreningslivet og den storslåede natur. Det er der flere årsager til. Flere føler sig usikre i forhold til at træne og har derfor svært ved at komme i gang, mens andre føler sig utrygge ved at færdes alene i naturen. Og hvis du skal motionere i skoven, kræver det lidt flere kræfter, da du ofte skal gå eller løbe længere strækninger. En park opleves derimod af de fleste mennesker som et mere overskueligt, beskyttet og trygt rum. Parken associeres med nydelse og fællesskab et sted, hvor du går en tur, slapper af, er social og betragter andre mennesker. Det, at bevægelseseksperimentariet ligger i en park, kan derfor være med til at motivere målgruppen til at komme i gang med at bevæge sig. Parkens rum er let tilgængeligt, når du alligevel er i bymidten, og du bliver hjulpet i gang, møder andre og oplever fællesskab i et smukt, oplevelsesrigt rum, som er velplejet og som har en historie. På workshoppen bekræftede borgerne, at parkens kvalitet som park skal bevares. Men etableringen af et bevægelseseksperimentarium skal åbne parken, så flere får lyst til at komme der. Derfor skal forslaget ud over at tilbyde sansemæssige, rumlige, poetiske og æstetiske oplevelser også tilbyde intime og trygge rammer for bevægelse. At kunne træne i fred og ro og være lidt privat, kombineret med de muligheder for fællesskab, som parken giver, skal understøtte målgruppens motivation og lyst til at bevæge sig. træer og planter, er forskellig fra de steder, vi ellers færdes i vores hverdag. De stimulerer sanserne på en anden og anderledes måde. Parken er et fint rum for refleksion og fordybende tilstedeværelse, og altså et sted, hvor du bevæges mentalt og derefter bevæger dig fysisk. Derfor skal parken forblive park, med alt hvad det indebærer, og de ting, som tilføjes bevægelseseksperimentariet, skal underordne sig parken. Parken skal byde på flere oplevelser i én: bevægelse, park, natur og fællesskab. De eksisterende elementer kan bruges på nye måder, de store træer skal aktiveres og græsfladerne bruges til mere end crolf. Den primære parkoplevelse skal suppleres med noget, som er nænsomt og poetisk, den skal ikke ødelægges af et udendørs fitnesscenter. Legen som motivation Workshoppen viste, at den legende tilgang til bevægelse er vigtig for målgruppen og for motivationen til overhovedet at komme i gang. Leg som fællesskab og sjov, men også som konkurrence, med og mod hinanden og sig selv. Parken skal være et sted for alle, som har træningsmuligheder for de voksne, som ikke har lyst til motionsløb eller foreningsidræt, men også et sted, hvor du bare nyder parkens rum og fællesskab, uden nødvendigvis at behøve at bevæge dig. Børn skal have det sjovt i parken, så forældre og bedsteforældre kan træne, mens de er sammen med familien. Mange af deltagerne nævnte mangel på tid eller dårlig samvittighed over at bruge tid på sig selv og ikke med familien som to af de faktorer, som forhindrede dem i at komme i gang med at bevæge sig. Den undskyldning skal vi af med, og en legende tilgang til bevægelse med et element af konkurrence og tilbud om anderledes oplevelser er derfor et udgangspunkt for projektforslaget. Sundhedscenteret som potentiale Bevægelseseksperimentariet ligger i tilknytning til kommunens Sundhedscenter, og det giver os nogle unikke muligheder. For det andet kan det professionelle personale i Sundhedscenteret bidrage med instruktion og træning af borgere, som ikke allerede er syge. Nogle har brug for professionel vejledning og assistance for at komme i gang med at bevæge sig. Og for det tredje er Sundhedscentrets tilstedeværelse og skadestuens sene åbningstid med til at skabe tryghed i parken hele dagen - og aftenen med. Parken er ikke et øde sted, og parkeringspladsen bruges af flere end dem, som kommer for at træne i bevægelseseksperimentariet. At bevæges til bevægelse Kombinationen af parkens rum, den legende tilgang til bevægelse og nærheden til sundhedscentret er samlet set det hovedgreb, som forslaget tager udgangspunkt i. Det er det, vi tror kan være katalysator for mere bevægelse i Nykøbing Sj. og i Odsherred. Hvad der motiverer det enkelte menneske til at komme i gang med at træne er straks mere komplekst og forskelligt fra person til person. Men helt basalt er det ofte lysten til, angsten for eller nysgerrigheden efter noget, som får folk i gang. Kombinationen af de tre drivkræfter er det, som forslaget tager fat i, og som vi mener vil bidrage til at ændre vores borgernes adfærd og deres lyst til at bevæge sig mere. Vi mener, at det er vigtigt at spille på flere strenge i forhold til motivation. Parkens rum kan blive det første trin på vejen mod en sundere livsstil, en nødvendig omvej mod nye veje ud i naturen i Odsherred. Parken kan med andre ord blive et sted, hvor du i trygge rammer og i det små kan tage det første skridt mod et sundere liv, før du kaster sig ud i de øvrige tilbud om bevægelse, som kommunen byder på. Parken er en smuk park, som ikke skal ødelægges Det er oplagt at inddrage Sundhedscenterets brugere Der må gerne være motions- og løberuter, gangbroer mellem træerne, men også bænke at hvile sig på. En legende tilgang til bevægelse er vigtig - Citater fra workshoppen. Parken som bevægelseseksperimentarium Forslaget til et bevægelseseksperimentarium tager derfor først og fremmest udgangspunkt i parkens nuværende kvaliteter og i ønsket om at forstærke parkoplevelsen og tilbyde bevægelsesmuligheder, som spiller sammen med parkens karakter i stedet for at ødelægge den. Forskning viser, at moderne mennesker opsøger byens parker for at få ro og for at slappe af. Besøg i parker mindsker stress, bl.a. fordi de flydende, grønne rum, For det første vil Sundhedscentret kunne bruge parken til udendørs genoptræning og dermed introducere bevægelseseksperimentariet til en gruppe af mennesker, som allerede kommer i Sundhedscentret pga. helbredsproblemer. Muligheden for at bruge parkens rum kan være med til at variere en ellers lang og ensformig genoptræningsperiode. Vi går på den måde efter, at parkens anderledes træningsmuligheder og de skiftende årstider kan være med til at gøre genoptræningen knap så triviel. Deltagere på workshopdagen den 18. august 2010 inspicerer området. 6

7 FORSLAGET ET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIUM Stiliseret natur med skulpturelle kvaliteter Designmæssigt kommer inspirationen til de nye elementer i parken fra naturen og den måde, vi kultiverer naturen på. Men inspirationen tolkes skulpturelt for at give mening i den kultiverede natur, som parken er. De elementer, som placeres i parken, er inspireret af naturen, men er designet, så du oplever dem som noget, der hører til parkens sprog og æstetik. En skov af birkestammer, en stabel af fyrretræskævler, kviste i skovbunden og et spindelvæv mellem grenene har således været inspiration til designet af bevægelseseksperimentariets elementer. Overordnet disponering af parken Parken fremstår i dag som én grøn flade med et tæppe af græs fra væg til væg. Det nordvestlige hjørne er koblet lidt af den øvrige park, men rummer et skur, cykelparkering m.v. Her fjerner vi skuret og bedet langs Sundhedscentrets gavl, så græstæppet i fremtiden løber helt ud til Sygehusvej og op til bygningens sokkel. Samtidig fjerner vi en del af de flisestier, der ligger her. For at skabe adgang til parken for alle etablerer vi en slynget sti i grus på 400 meter, som føres helt op i det nordvestlige hjørne og ud til parkeringspladsen. Stien giver mulighed for at komme rundt i hele parken og opleve den på nye måder, og den giver adgang til træningselementerne og mulighed for at løbe en tur rundt i parken. Stien knyttes på de eksisterende stier fra parkeringspladsen og Sygehusvej, og på stien langs med banen. Indgange og de 7 elementer: Styrkestativet, Pulstrappen, Pulsstien, Balancespindet, Klatreskoven, Plænen og Springpytterne. Langs med stien, men spredt ud over hele parken, etableres en række elementer, som inspirer til bevægelse. Elementerne er af forskellig karakter, og kan bruges på forskellige måder i forhold til træning, ophold og leg. De 7 elementer hedder Styrkestativet, Pulstrappen, Pulsstien, Balancespindet, Klatreskoven, Plænen og Springpytterne. Langs parkens vestlige kant ligger en gammel varmecentral, hvor vi bevarer bygningen, så den på et senere tidspunkt kan indrettes til omklædning, depot for legeredskaber, kaffestue m.v. Udenfor etablerer vi foreløbig en vandpost, så det er muligt at få noget at drikke efter træningen. Sundhedscenterets skadestue er i dag åben dagligt fra kl , og her findes bl.a. toiletter, som kan benyttes af besøgende i parken. Beplantning De store træer i parken skal udnyttes og bruges, uden at vi ødelægger dem. Enkelte af de store træer er underplantet med buske, som vi foreslår bliver fjernet, så der dannes nye, tilgængelige rum under de store kroner. Foran buskadset langs banen etableres et bed med skovbund, lægeurter, stauder og andre lave planter, som skifter med årstiderne og gør hver sæson forskellig i parken. Bedet løber langs med grusstien og bliver dermed en del af oplevelsen, hvis du tager en rundtur i parken. Eksempel på krokus i græsplæne. I dele af græsplænen lægges løg til forårsblomster vintergækker, erantis, krokus og scilla som skaber forandring i parken i det tidlige forår. Både træer, buske og blomster er med til at forstærke oplevelsen af park og markere årstidernes skiften. Løgplanternes blomstring i de tidlige forår kan være en anledning til, at du kommer på besøg i parken, da det er en begivenhed, som kun varer et par uger. Anemonerne i skovbundsbedene blomstrer i maj sammen med frugttræerne og skaber en anden oplevelse af parken. Efterårets farver på træernes blade er igen en oplevelse af naturens foranderlighed og cyklus, som berører os, stimulerer sanserne og som skaber nærvær og eftertanke. Naturens og årstidernes skiften er den del af parkens liv og kan igen være en anledning til, at du kommer afsted: Man kommer for at nyde den smukke park og opdager derved de muligheder, der er for bevægelse. Belysning I dag er der ingen belysning i parken. Det gør, at du kan opleve både stjernehimmel og fuldmåne, men er også med til at gøre parken utryg for mange. Derfor indgår etablering af belysning i parken, som en del af forslaget til bevægelseseksperimentariet. Men for at bevare oplevelsen af at kunne se nattehimlen fra parken, etablerer vi kun belysning i en del af parken. Det betyder, at stien belyses på en strækning, der løber fra indgangen mod parkeringspladsen ned gennem det lidt mere lukkede rum langs med buskadset og hen til Klatreskoven. Her placerer vi lave pullerter, der lyser ned mod stien og som først aktiveres, når du bevæger dig i parken. For at leve op til Odsherred Kommunes klimamål bruger vi pullerter med LED-lyskilder, der bl.a. reducerer strømforbruget med op til 80 %. Desuden bruger vi nogle af trækronerne som reflektorer for nedgravede up-ligths, der ikke er synlige i parken om dagen, men som giver en god, rumlig stemningsbelysning under de store træer om aftenen. Eksempel på nedgravede up-lights. I de mørke morgen- og eftermiddagstimer vil lyset fra vinduerne i Sundhedscentret være med til at oplyse denne del af parken, så du ikke føler dig utryg. Hjælp til at komme i gang Etableringen af bevægelseseksperimentariet og dermed mulighederne for træning i parken motiverer dog ikke i sig selv, uanset hvor attraktive og mangfoldige de muligheder er. Mange mennesker har brug for, at der tages hånd om dem, og derfor skal det fysiske bevægelseseksperimentarium suppleres med information, guider og vejledning. Af den grund vil vi sammen med etableringen af bevægelseseksperimentariet oprette en hjemmeside for parken. Her vil der bl.a. være information og vejledning om træningsmuligheder, og en kalender med arrangementer og events i parken. En hjemmeside er, i modsætning til løsninger med GPS-teknologi, en forholdsvis billig og dynamisk løsning, som fx kan bruges via en smartphone til træningsvejledning on locaton eller til sms-opdateringer om aktuelle arrangementer, og lignende, og som altid kan videreudvikles sammen med parken. En del af siden skal være målrettet de forskellige elementer i bevægelseseksperimentariet med en guide til, hvordan du kan bruge dem til din bevægelse. Guiderne kan enten printes ud derhjemme, før du tager af sted, eller du se dem på din smartphone. Hjemmesiden kan endvidere bruges til at anvise nogle mere tematiserede måder at bruge elementerne på, så du kan vælge en rute eller et program, som passer til netop dig. Det kan fx være: Let motion på 15 min. ; Super balance på 20 min. ; Styrketræning i Parken - eller Opvarmning på 10 min. for dem, der løber en længere tur videre ud i skoven ad Hjertestien eller ad nogle af de øvrige motionsruter uden for selve parken. 7

8 PARKERINGSPLADS CYKELPARKERING stibelysning STYRKESTATIVET Sundhedscenteret GENOPTRÆNING snit A stopur PLÆNEN bænke VARMECENTRAL PULSTRAPPEN snit B snit C vandpost bænke bænke SPRINGPYTTERNE BALANCESPINDET KLATRESKOVEN snit D snit E trampoliner klatrestolper PULSSTIEN faldunderlag SKOVBUNDSBEDE vejviser-skilt 50 m 8

9 STYRKESTATIVET TRÆNING Løft dig op Snit A: På Styrkestativet kan du træne og strække ud før og efter en løbetur. Armløft styrker koordination og muskler i hænder og arme. Grene i skovebunden, stolper i parken. Styrk ryggen Ved indgangen til parken fra parkeringspladsen er det første aktivitetselement i parken placeret: Styrkestativet. Det består af nogle træstolper i egeeller robiniatræ, som tilsammen udgør en rumlig konstruktion til brug for styrketræning og strækøvelser. Inspirationen kommer fra den måde, grenene i skovbunden eller i en bunke krydser hinanden i vilkårlige vinkler og retninger. Træet behandles ikke, så med tiden vil det fremstå med en lys, grålig farve. Hvis du træner din ryg, gør det din kropsholdning bedre. Styrkestativet fungerer desuden som en indgangsportal til parken og et blikfang fra parkeringspladsen, som vil gøre besøgende til Sundhedscentret nysgerrige efter at opleve parken og dens bevægelsesmuligheder. Fra Styrkestativet kan du se ind i resten af parken og følge parkens stiforløb videre til de øvrige elementer. Stræk ud Styrkestativet markerer ankomsten til parken fra parkeringspladsen. Stativet designes sådan, at det primært kan benyttes til styrketræning, dvs. armløft, mavebøjninger, benløft og rygtræning. Men derudover kan det benyttes til at strække ud efter at du har trænet. Dele af stativet vil også kunne bruges til balance- og klatreøvelser. Forskningen viser, at strækøvelser øger bevægeligheden og dermed smidigheden i muskler og led. Så bliver du mindre øm efter at have bevæget dig. 9

10 PULSTRAPPEN TRÆNING Snit B: Pulstrappen er et bevægelsesforløb på bakken ved varmecentralen, som kan bruges til kredsløbstræning. Step Step er en nem og intensiv træningsform, udviklet særligt til personer med ryg- og knæproblemer, hvor basinstrin giver mindst mulig belastning af leddene. Træstammer i skoven - sveller i parken. På skrænten op til varmecentralen etablerer vi Pulstrappen. Pulstrappen af sveller i ege- eller robiniatræ, der får en lys, grålig farve med tiden. Svellerne stables på forskellige måder, men i lighed med den måde, som brændekævlerne stables ude i skoven, før de transporteres til savværket. De stables dels som en trappe op ad skrænten og dels som trappefragmenter eller plinte i græsset. Pulstrappen og de øvrige elementer bruges til at springe, løbe og steppe henover i forbindelse med pulstræning. De giver også mulighed for restituering og hvile, idet de kan bruges som bænke. De forskellige elementer placeres i forbindelse med stien, som løber rundt i parken. Spring Svellerne kan bruges til en form for hækkeløb, som øger afstandsbedømmelse, rytmesans, balance, hurtighed og kropsfornemmelse. Restituér Restitution mellem træningsintervallerne forbedrer den optimale iltoptagelse i kroppen og dermed konditionen. Trappeelementerne fortsætter ud på Pulsstien. 10

11 PULSSTIEN Stien i parken er 400 m lang som en atletikbane. Pulsstien er den 400 meter lange grussti, som slynger sig rundt i parken. Dens funktion er dels at forbinde parken med omgivelserne og skabe adgang til de forskellige aktivitetsmuligheder, dels at være et aktivitetselement i sig selv. Stien giver mulighed for løbetræning i parken eller inviterer til opvarmning, før du løber videre ud på motionsruterne i Grønnehave Skov. Stien etableres i 1,5 meters bredde i leret vejgrus og ligger delvist skjult af græsset. Grus er valgt som materiale, fordi det i sin karakter passer til parkudtrykket og samtidig er et godt underlag for løb og bevægelse. Umiddelbart foran Sundhedscentrets sydvestlige hjørne sætter vi et stopur, så du kan tage tid på de runder, du løber på stien og konkurrere med dig selv om at forbedre dit seneste resultate. Langs med stien placerer vi måle-pæle i græsset for hver 25 meter, så du hele tiden kan følge, hvor langt du går eller løber. Pælene er nedgravede træstolper (eg eller robinia) med påmalede tal på toppen. Tallene markerer, hvor mange meter du er fra stopuret. Langs med den sydlige del af stien i det afskærmede rum mellem buskadset langs banen og de store træer udvides grusstien et par steder, hvor vi placerer trappeelementer. Det giver mulighed for at skabe varierede træningsforløb fra Pulstrappen og videre rundt i parken. Målepæle for hver 25 m, Målepæle for hver 25 meter gør gør det let at måle, hvor det let at måle, hvor langt du langt man har løbet. har løbet. PARKEN 430m 240m Du er her BYENS LEGEPLADS Legeplads, amfiscene mm. KONGEHALLEN Stadion, idrætshal og klatretårn 500m 550m GRØNNEHAVE SKOV Hjertesti, hundeskov og smuk natur Et stopur gør det muligt at måle, hvor Et langt stopur tid det gør tager det mulight at løbe for hele den turen enkelte rundt at måle, i parken. hvor På lang den tid måde det kan tager du at konkurrere løbe hele turen rundt med dig i parken. selv og På andre. den måde kan man konkurrere både med sig selv og andre. Vejviser-skiltet ved stien langs jernbanen viser, hvor langt der er til træningsmulighederne ved Byens Legeplads, Kongehallen og Grønnehave Skov 11

12 BALANCESPINDET TRÆNING Klatre Spindelvæv i skoven, klatrenet i parken. Snit C: Reb, net, gynger, spejle m.m. bliver hængt op i de store træer i parken og danner rum under grenene, der fanger dig ind, holder dig fast. Under de store træer midt i parken skabes et særligt rum, et sted hvor man kan svinge sig i gynger og tov og klatre i et net, der er spændt ud mellem træerne. Inspirationen kommer fra edderkoppens spind og tråde, som hænger i træernes grene. Udover gynger og klatrenet spændes en såkaldt slackline, dvs. en flad line, op mellem de store træer, så de modige kan øve sig i at gå på line. Slackline er god balancetræning, men også afslapning og mentaltræning, da det kræver koncentration at gå på linen. I trækronerne placeres runde spejle, som spejler træernes blade, jorden og bevægelserne mellem træerne. Spejlene giver dem, der gynger og klatrer, endnu en oplevelse ved at udfordre synssansen og dermed balancen og ved at skabe forvirring om, hvad der er op og hvad der er ned. Balancespindet opfordrer mest til leg, men brugen af elementerne styrker både smidighed og balance. For at tilføje et element af konkurrence kan man fx hænge kurve op i træerne med bolde eller sten i, så man fx kan konkurrere om, hvem der kan nå at hente flest bolde ned på kortest tid. Klatring styrker musklerne, motorikken og fornemmelsen for rum, og det træner evnen til at håndtere højder. Gynge At gynge er sjovt, og du styrker grovmotorikken og stimulerer balancesansen og den rumlige fornemmelse. Gå på line Gå på opdagelse under de store træer i parken og opdag de mange muligheder for legende træning. Prøv bl.a. slackline, der er en balanceleg på line. At gå på line styrker balancen, men også den generelle kropskontrol, hvilket især er vigtigt for børn og ældre. 12

13 KLATRESKOVEN Snit D: I Klatreskoven kan du hoppe på trampolin og fra stolpe til stolpe, og klatre horisontalt. TRÆNING Klatre Birkeskov i skoven, birkeskov i parken. Kravl op i toppen af en stolpe, tryk på knappen og hør en sangfugl synge. I parkens sydøstlige hjørne skabes en stor cirkulær skov af runde træstolper i varierende højde: Klatreskoven. Stolperne er enten i eg eller robinia og ubehandlede, så de bliver lysgrå med tiden. Inspirationen kommer fra de lyse, ranke stammer i en birkeskov. Klatreskoven danner et markant punkt i parken, som rumligt lukker det sydøstlige hjørne, hvor parken i dag ikke er afskærmet. Samtidig er skoven transparent og skiller sig ud fra det grønne omkring den. Inde i skoven opstår et selvstændigt rum med trampoliner, jorden er giftig og andre udfordringer. Stolperne er i forskellige højder, de højeste er yderst og danner det indre rum. Nogle har monteret klatregreb, så der opstår forskellige horisontale klatreruter, og under disse er der etableret et faldunderlag i strandsand. De lyse stammer med sorte klatregreb mimer birketræernes hvide bark med sorte pletter. Klatring træner alle muskelgrupper og styrker udholdenhed, smidighed, koordination og balance. Trampolin TRYK TRYK Stolperne står som stammer i en birkeskov, hvor de sorte aftegninger på birketræerne bliver til klatregreb på stolperne. Her foregår den mere udfordrende, vilde leg og træning. Det kræver kræfter og smidighed at klatre, og trampoliner træner både motorik, balance og koordination. På stolperne males diskrete silhuetter af forskellige sangfugle, og hvis du klatrer op i toppen, kan du trykke på en knap, der aktiverer små lydsekvenser af fuglens sang. Pulsstien går ind gennem Klatreskoven, så de personer, der bare går en tur i parken, også bliver ført ind i det indre rum. Ved stien bag Klatreskoven placeres et skilt, som viser vej ud til de øvrige steder med bevægelse og motion. På skiltet kan du se afstanden fra parken til Byens Legeplads, til Kongehallens professionelle klatretårn og til motionsruterne langs havnen og i Grønnehave Skov. På den måde kan parken bruges både til opvarmning, før man bevæger sig videre ud i byen og naturen eller som et springbræt, et sted, hvor du fx prøver at klatre, før du kaster dig ud i den mere krævende og professionelle klatring ved Kongehallen. Trampoliner er sjove og træner samtidig motorik, balance, koordination, lunger, blodcirkulation og muskler. Hop fra pæl til pæl At hoppe udfordrer styrke, stabilitet og bevægelighed. 13

14 PLÆNEN OG SPRINGPYTTERNE Snit E: Plænen er det åbne græsareal, hvor du kan træne i fællesskab. TRÆNING Fællestræning Sten og vand i naturen, trædesten og regnvand i parken. I parkens nordlige del, foran Sundhedscentret, bevares den store åbne græsplæne, som danner et fint rum op mod den pompøse facade. Her kan større grupper mødes og gøre gymnastik, spille rundbold, dyrke tai chi osv. Plænen byder på mange muligheder for træning og fællesskab, leg og spil, og græstæppet er et godt underlag for mange aktiviteter. Crolfbanen, som allerede findes i parken og bruges af mange, bevares naturligvis. Eventuelt flytter vi de huller, som kommer til at ligge for tæt på de nye elementer i parken. Træning i selskab med andre motiverer de fleste. Fællestræning i parken inspirerer andre til at deltage, og familie og venner kan være tilskuere eller være med. Plænen afgrænses af Pulsstien på den sydlige side, og langs med denne placeres bænke, som etableres af de samme sveller som Pulstrappen. Her kan du sidde og nyde parken, mens du er tilskuer, både til det, der sker på Plænen og det, der sker inde under de store trækroner. Crolf I kanten af Plænen og ind under de store træer ved Balancespindet ligger Springpytterne i græsset. Det er nogle cirkulære elementer i sten eller beton, som enten ligger i niveau med græsset. De er enten hule og samler regnvand til vandpytter eller stikker op af græsplænen som stiliserede trædesten eller stubbe. Vandpytterne vil være forskellige fra dag til dag og gøre opmærksom på naturens foranderlighed og vejrligets variation. Nogle dage vil de være fyldte med vand, så du kan pjaske og konkurrere om, hvem der kan springe tørskoet over, andre dage vil de være tørre, fordi regnvandet er fordampet. Sammen med trædestenene udgør vandpytterne et forløb, som du kan springe på og løbe imellem. Crolf er ét af mange hyggelige havespil, hvor man konkurrerer med hinanden, får frisk luft, bevæger sig og alle kan være med. Springpytter Hop fra springpyt til springpyt og få våde sko; eller fra trædesten til trædesten og kom tørskoet i land. Springpytterne løber ind under trækronerne tæt på Balancespindet. Når der er vand i pytterne her, vil de både spejle himmelen og måske også genspejle det, du ser i de spejle, der sidder i trækronerne. Balancen trænes, når du hopper mellem springpytterne. Nogle ligger langt fra hinanden og nogle ligger tæt, og man kan hjælpe hinanden til at klare de forskellige hop. 14

15 SUCCESKRITERIER Forventede resultater Vores forventede resultater er at: - parkens bevægelseseksperimentarium vil bidrage til at flere odsinge, særskilt flere beboere i området omkring parken, bevæger sig - vi opnår mere konkret viden om og dokumentation for forhold, der motiverer til bevægelse blandt borgerne samt at få beskrevet hvilke barrierer, der er for at bevæge sig Øget bevægelse bidrager til, at folkesundheden øges, hvilket leder til færre sundhedsudgifter. Videns- og erfaringsgenerering om processer, aktiviteter, tilgængelighed, samarbejdsformer m.v. har stor betydning for kommunens fremtidige bevægelsesindsatser. Succeskriterier Det, vi undersøger for at konstatere om vi får succes med parken, er: 2) I hvilket omfang borgere af begge køn i alderen år rent faktisk bruger parkens bevægelseseksperimentarium alene og/eller sammen med andre 3) I hvilket omfang borgere med tilknytning til sundhedscentret (ca. 700 patienter/ brugere pr. år) rent faktisk bruger parkens bevægelseseksperimentarium alene og/eller sammen med andre 5) Om vi får en god proces og tilhørende resultater i forbindelse med netværksorganiseringen Parkens Venner (se side 17) 1) I hvilket omfang viden om parkens bevægelseseksperimentarium er nået frem til offentligheden 2. Brugen af parken blandt borgere i alderen år Succeskriterierne er, at: 1. Viden om Parken bevægelseseksperimentarium i offentligheden Succeskriteriet er, at: viden om parkens bevægelseseksperimentarium er forøget med 70 % blandt borgere i Nykøbing Sjælland og med 20 % blandt borgere fra den øvrige del af kommunen i undersøgelsesperioden Forslag til dataindsamlingsmetode: Der gennemføres to kvantitative vidensmålinger inden for en 6-måneders periode. antallet af brugere i alderen år 12 måneder efter parkens åbning er 25 % større end 3 måneder efter parkens åbning 5 ud af 10 brugere af parken et år efter parkens åbning fortæller, at de har oplevet øget lyst til at bevæge sig - og rent faktisk gør det Forslag til dataindsamlingsmetode: Der gennemføres to grundlæggende kvantitative brugsmålinger af målgruppen i parken inden for en periode af fem måneder i Videre: I marts 2012 gennemføres en række telefoninterview blandt et repræsentativt udvalg af de tidligere adspurgte brugere. Målet vil her være at undersøge, hvorvidt og/eller i hvilken grad målgruppen stadig har lyst at bevæge sig og rent faktisk gør det. 3. Brugen af parken blandt borgere med tilknytning til Sundhedscentret Succeskriterierne er, at: antallet af borgere/patienter, der bruger parkens bevægelseseksperimentarium 15 måneder efter parkens åbning er 10 % større end 3 måneder efter parkens åbning 6 ud af 10 brugere af parken i denne målgruppe et år efter parkens åbning fortæller, at de har oplevet øget lyst til at bevæge sig - og rent faktisk gør det Forslag til dataindsamlingsmetode: Der gennemføres to grundlæggende kvantitative brugsmålinger i 2011 blandt borgere med tilknytning til Sundhedscentret. 4) Om vi lærer noget om brugerdreven innovation: Opfattelser fra workshopdeltagere vedrørende medindflydelse og ejerskab 5. Parkens Venner: En brugerdrevet og løst koblet netværksorganisation proces og resultater Succeskriterierne er, at: 4. Borger- og brugerperspektiver: Opfattelser fra workshopdeltagere af medindflydelse og ejerskab Succeskriterierne er at: få kvalitative beskrivelser om processen fra et repræsentativt udsnit af workshopdeltagerne herunder opfattelser af medindflydelse og ejerskab. få beskrevet forhold, der evt. kan øge graden af medindflydelse og ejerskab fremadrettet Forslag til dataindsamlingsmetode: Der gennemføres to fokusgruppeinterview, der afdækker ovennævnte spørgsmål. det hensigtsmæssige i denne organiseringsform bliver belyst Parkens Venner bliver involveret i processer med at afprøve brugerdreven innovation som metode med henblik på at udforske metodens anvendelighed. Parkens Venner har succes med at medvirke i dele parkens opbygning Parkens Venner har succes med at medvirke til parkens fortsatte udvikling som eksperimentarium Forslag til dataindsamlingsmetode: Der gennemføres to fokusgruppeinterview blandt et repræsentativt udvalg af Parkens Venner, der afdækker ovennævnte spørgsmål. 15

16 PROJEKTETS ORGANISERING FREM TIL DRIFT Kultur og Fritid Sundhedscenteret Plan og Udvikling Projekt og Intern Udvikling Kommunen Park og Vej Rådgivningsfirmaet Ekstrakt Rådgiver Projektgruppen Borgere og brugere Workshopdeltagere En tværfaglig projektgruppe Følgende fag- og fællescentre har været involveret i projektets projektgruppe: Sundhedscenteret: Har bidraget med sundhedsfaglig ekspertise, viden om forebyggelse, træning, motion og erfaring om bevægelse og om hvordan, vi motiverer vores borgere til bevægelse. Plan og Udvikling: Har bidraget med sammenhængen til lokalplanen for det udvalgte område, kommuneplanen ( den planmæssige begrundelse for parken) samt viden om det udvalgte områdes bymæssige omgivelser, demografi m.v. Bidrager også med sammenhængen mellem det udvalgte område og dette områdes omkringliggende naturområder: Anneberg Skov, Nykøbing Havn, Nordstrand (strand nord for Nykøbing). Trafik og Anlæg/Park og Vej: Har bidraget med kendskab til vedligeholdelse og rengøring af grønne områder, stier og veje, legepladser, parkområder m.v. Kultur og Fritid: Har bidraget med viden om foreningslivet, idrætslivet, de frivillige organisationer og om kunstnernes aktive medvirken. Projekt og Intern Udvikling: Har bidraget med viden om projektstyring, målstyring og evaluerings- og idéprocesser. Projektgruppens 8 personer har holdt i omegnen af 10 firetimersmøder, de fleste af dem af dem om fredagen fra kl Samarbejdet er for det mest forløbet flydende og flot. Et eksempel: Flere ledere fra andre dele af den kommunale organisation har uafhængigt af hinanden fremhævet En god omvej som et eksempel til efterfølgelse pga. projektgruppens tværfaglighed, dens fokus på fremdrift hen mod allerede fastsatte deadlines og dens brugerinddragende metoder. Det med de brugerinddragende metoder har vi ikke haft tradition for i Odsherred Kommune. Projektgruppen består Projektgruppen består indtil projektet er evalueret. Derefter overgår projektet til drift hos Sundhedscenteret. Se nærmere om den fremtidige forankring på næste side. Tilvejebringelse af de fornødne data Kommunen har sat penge og personer af til at tilvejebringe de nødvendige data til den forskningsbaserede evaluering. Derudover råder kommunen over personer, som kan og vil hjælpe til med statistik og GIS. Rådgivning Vi har undervejs samarbejdet med og fået uvurderlig hjælp fra arkitekt Nanna J.L. Eriksen, landskabsarkitet Barbara Le Maire Wandal samt arkitekt og landskabsarkitet Karen Margrethe Krogh - de kommer alle fra firmaet Ekstrakt Aps. Ekstrakt tilbyder rådgivning i forbindelse med udvikling af byrum - fx udvikling af en park som vores heri Odsherred. Det har firmaet gjort med udgangspunkt i arkitektur- og plankendskab, en kunsthistorisk tilgang og inddragende proces- og projektledelse. 16

17 PROJEKTETS FREMTIDIGE FORANKRING Patientforeninger Frivillige foreninger Aftenskoler Uorganiserede Interessegrupper Enkeltpersoner og familier, turister Institutioner, både private og offentlige Kommunale afdelinger Brugere og borgere Folkeoplysende foreninger Sundhedscenterets brugere Sundhedscenter Odsherred Parken Dig og mig Parkens Venner Organiseret og driftet i Sundhedscenteret Parken er Sundhedscenter Odsherreds ansvar. Den ligger på Sundhedscenterets jord, driftes af Sundhedscenterets budget og har Sundhedscenterets mange ansatte og brugere som kunder. Sundhedscenteret er bygherre på projektet. Der er endnu ikke valgt rådgiver på hovedprojektet. Sundhedscenteret er i øvrigt velkendt med samarbejde på kryds og tværs. Det består i dag af så forskellige kræfter som fx privatpraktiserende læger, regionale tilbud som skadeklinik og blodbank og kommunens mange sundhedstilbud. Parkens Venner I Sundhedscenteret stiller vi et lokale til rådighed til, hvad vi har valgt at kalde Parkens Venner, en uformel, brugerdrevet, løst koblet netværksstruktur, hvor de personer og foreninger, der ønsker at bidrage til og udvikle Parkens potentiale kan mødes. Dem der kommer, bestemmer. Parkens Venner kan få hjælp, ikke nødvendigvis af Sundshedscenteret, men af alle kommunens centre. I det mulige kaos, vi tillader, kvalitetssikrer kommunen, så det ikke går helt galt. Deltagerne i Parkens Venner udgør i projektperioden en vigtig brik i det puslespil, der handler om ejerskab og om udvikling af en detailplan. Efter parkens åbning forestiller vi os, at Parkens Venner kan medvirke til at: sørge for, at parken er synlig: Parken skal være kendt af borgere og foreninger m.v. sikre parkens vedligeholdelse stå for parkens fortsatte udvikling som eksperimentarium styre og planlægge aktiviteter, herunder fire årlige events og andre arrangementer vedligeholde hjemmeside og booking, herunder udarbejde vejledninger for og instruktion i parkens brug promovere de foreninger m.v., der bruger parken evaluere de succeskriterier, vi sætter for parken, og være med til at sætte nye succeskriterier prioritere parkens brug og driftsbudget Kommunen vil løbende, men mindst en gang om året evaluere Parkens Venners sammensætning, formål og konkrete arbejde. Odsherred Kommune som facilitator Verden udenfor - velkommen indenfor Vi har selv kunder til parken Den øvrige implementering vil vi iværksætte gennem den mere sundhedsprofessionelle brug af parken fx til genoptræning, rehabilitering og livsstilskurser ved sundhedscentrets personale. Potentielt er der pr. år i alt ca. 700 patienter/brugere, som kan bruge parken til fysisk aktivitet og kan fortælle den gode historie om parken. Efter afslutningen af den professionelle indsats kan den enkelte bruger fortsætte på eget initiativ for sig selv eller sammen med andre. Øh, et organisationsdiagram som en snegl? Organiseringen af parken er tegnet som en snegl, fordi: det er nemt at komme og kravle og klatre ind til dér, hvor du kan få medbestemmelse - og det er nemt at snegle sig ud igen du ser de andre på din vej ind til midten, hvilket er godt for fællesskabet og samarbejdet; du er forbundet med de andre hele vejen kommunen kan tage stafetten ved hovedindgangen og føre den hele vejen ind - du behøver ikke at tage turen selv organiseringen omkring parken skal være levende og dynamisk, men også organisk og i stille og rolig bevægelse 17

18 ØKONOMI OG DRIFT Odsherred Kommune søger om tilskud på i alt kr ,00, jf. nedenstående budget- og finanseringsoversigt. Anlægsbudget D.kr. ekskl. moms Finansiering Aktivitet Pris Tilskud Kommunal Note Diverse rydningsarbejder Styrkestativet, inkl. udgravning og reetablering af græs Pulstrappen, trappeformationer og bænke Pulsstien, inkl. udgravning og reetablering af græs Klatreskoven, inkl. udgravning, faldunderlag, kant, klatregreb, fuglelyde og trampoliner Balancespindet, inkl. net, gynger, line, spejle m.m Springpytterne, inkl. udgravning og reetablering af græs Stopur og målepæle langs med sti Vejviserskilt og øvrige skiltning i parken Pullertbelysning langs sti, inkl. kabler Effektbelysning (uplights) under træerne, inkl. kabler Skovbundsbede og løgplæne Opbygning af hjemmeside for parken med træningsprogrammer m.v Uforudsigelige udgifter I alt udgifter til entreprenør Diverse tryk og tegninger Event i byen og indvielse af parken Rådgivning I alt anlæg Inddragelse af brugergrupper Administrationsudgift Interne ressourcer løntimer Evaluering/forskning Total udgift til projektets realisering Note 1: Udgifter til entreprenør, håndværker samt indkøb af materialer. Note 2: Rådgivning, herunder totalrådgivning, gennemførelse af udbud, byggestyring samt løbende inddragelse af brugere. Note 3: Kommunen har i budget 2011 afsat 1 mio. kr. til fritidsområdet, hvoraf kr kan anvendes til projektet. Note 4: Estimat på projektgruppens løntimer samt løn til deltagelse i forskningsprojekt. Note 5: Deltagelse i forskningsprojekt som beskrevet i vejledning til ansøgning. Budgetmæssig dækning Det bekræftes herved, at der i kommunens anlægs- og driftsbudget er budgetmæssig dækning for den kommunale finansiering af projektet. Dato: 19. oktober 2010 Hardy Granhøj Jørgensen Direktør Driftsøkonomi for parkens fremtidige drift D.kr. ekskl. moms Driftsbudget - udgifter pr. år Pris Note Vedligeholdelse arealer Vedligeholdelse af tekniske installationer Kampagner og events på arealet I alt årlig drift finansieret af kommunen Note1: Indgår i kommunens budget for drift af Sundhedscenter Odsherred. 18

19 TIDS- OG HANDLEPLAN Måned Januar 11 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Uge >> Opstart og planlægning Projektet udvælges til realisering Afklarende møder med styregruppen Udarbejde detaljeret handleplan for projektet Udvælgelse af og indgåelse af aftale med rådgivere om projektering Kommunikations- og brugerinddragelsesstrategi Workshopdeltagere informeres om, at projektet bliver realiseret Identifikation af en bred borgergruppe, der vil understøtte parken Indgåelse af kontrakt med rådgiver Planlægning af bidrag til forskningsprojekt Tilvejebringe postadresser Indsamling og tilrettelæggelse af GIS-data Indsamling af befolkningsdata Udtrækning af cpr.nr. Udlevering af GIS-data, populationsdata samt øvrigt relevant data Udsendelse af breve i forbindelse med E-survey Deltagelse i 1. runde af fokusgruppeinterview Deltagelse i 2. runde af fokusgruppeinterview (januar 2012) Borger- og brugerinddragelse Idéudvikling (events m.v.) med workshopgrupper og andre borgere Forberedelse af åbningsevents i samarbejde med borgere Realisering af forslaget Projektering af parken (projektforslag) Byggesagsbehandling Projektering af parken (hovedprojekt og udbudsmateriale) Prækvalifikation af entreprenører Udbud af entreprenørarb. (tilbudsperiode, licitation og kontrakt) Anlægsarbejdet udføres (NB: plantning sidst i oktober) Indvielse af parken X 19

20 ODSHERREDS GODE OMVEJ Et bevægelseseksperimentarium i Sundhedscentrets park Odsherred Kommune Nyvej Højby Redaktion: Projektgruppen for En god omvej Projektforslag udarbejdet af Ekstrakt Aps Foto, kort og illustrationer: Odsherred Kommune og Ekstrakt Aps Grafisk tilrettelæggelse: Odsherred Kommune og Ekstrakt Aps Kontakt: Paya Hauch Fenger, , , Oktober 2010

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

BUMLEBAKKEN I EGEBJERG. Fordi det skal være sjovt at være bo i Egebjerg

BUMLEBAKKEN I EGEBJERG. Fordi det skal være sjovt at være bo i Egebjerg BUMLEBAKKEN I EGEBJERG Fordi det skal være sjovt at være bo i Egebjerg BAGGRUND På nuværende tidspunkt findes der kun en lille kommunal legeplads i Egebjerg, primært til de helt små børn. Området ved Egebjerg

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Projekt Halsnæs DiscGolfPark 1

Projekt Halsnæs DiscGolfPark 1 Projekt Halsnæs DiscGolfPark 1 Udarbejdet af: Mikael Birkelund www.discgolfpark.net Tlf. 51924093 Disc Golf Disc golf er en relativ ung sport i Danmark, der særligt gennem de seneste år har tiltrukket

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BYPARK FOR SYDHAVNERNE

BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk Aktiviteterne er tiltænkt hele familien og vi håber på stor deltagelse, også fra folk som ikke tidligere har været aktive. Man behøver ikke at deltage i samme aktivitet hver gang - her er mulighed for

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Opsamling på borgermøde om ny sundhedspolitik i Svendborg Kommune

Opsamling på borgermøde om ny sundhedspolitik i Svendborg Kommune Opsamling på borgermøde om ny sundhedspolitik i Svendborg Kommune Mandag den 27. april 2015 afholdt Social- og Sundhedsudvalget borgermøde, hvor borgere og interessenter havde mulighed for at bidrage med

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT

Læs mere

Mandag 16.30-17.30 Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

Mandag 16.30-17.30 Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36) Piger 3-5. Klasse: Elsker du at vende på hovedet? Har du lyst til at stå på hænder, slå flik-flak, lave saltoer og en masse vejrmøller? Så er dette holdet for dig. Holdet er for friske piger, som har lyst

Læs mere

Friluftslivsstrategi. Herning Kommune. - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. Herning Kommune. - et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi Herning Kommune - et friluftsliv, der byder op til dans 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvor skal friluftslivet bevæge sig hen... 4 Fokus på fire temaer:... 5 Bevægelse... 6

Læs mere

Motionsmødesteder. i det fri - sådan gør du. Hvorfor etablere motionsmødesteder 4 Skal motionsredskaberne være af træ eller metal?

Motionsmødesteder. i det fri - sådan gør du. Hvorfor etablere motionsmødesteder 4 Skal motionsredskaberne være af træ eller metal? Motionsmødesteder i det fri - sådan gør du Hvorfor etablere motionsmødesteder 4 Skal motionsredskaberne være af træ eller metal? 5 Den rette placering l Motionsmødestedets indhold Lovgivning, regler og

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde - En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring Cirkuspladsen i Varde Koncept: Cirkuspladsen fyldes ud med forskellige brikker med hvert sit indhold. Alle brikkerne behøves ikke at lægges på een gang

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Modul 2 børnehaven. Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog.

Modul 2 børnehaven. Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Modul 2 børnehaven Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse Periode Maj-august 2016 ( dette modul starter når vores største børn overgår til SFO) Tovholdere

Læs mere

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning Af Nanna Winbladh, naturvejleder i Kolding Kommune OutdoorMums er efterfødselstræning i naturen kombineret med naturvejledning. Hver torsdag formiddag

Læs mere

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark Projektbeskrivelse Øster Snede Aktivitetspark Sole IF Aktivitetspark Missionshus Skole, SFO og børnehave 1. Projekttitel Øster Snede Aktivitetspark Placering: Ribevej 65, Øster Snede, 8723 Løsning i Hedensted

Læs mere