Evaluering af kognitiv miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af kognitiv miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter"

Transkript

1 Evaluering af kognitiv miljøterapi, rapport 2007 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Evaluering af kognitiv miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter Rapport Psykiatrisk Center Sct. Hans Region Hovedstadens Psykiatri ISBN

2 Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M Evaluering af Kognitiv Miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter Rapport, februar 2007 Udarbejdet af Ledende overlæge Jørn Lykke, Forskningspsykolog Stephen Austin Centerleder ph.d., psykolog Irene Oestrich, Center for kognitiv terapi. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej Roskilde Telefon: ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé Målgruppe Behandling Projektet Metode Deltagere Behandling Design Statistik Kvalitetssikringen af behandlingen - Checklisten Resultater Evaluering af behandlingsforløb af 100 dobbeltdiagnose patienter Måling af de specifikke behandlingstilbud: grupper for angst, misbrug og lavt selvværd Indsamling af data om behandlingsmiljøet fra indlagte patienter og personale Budget Referencer 18 2

4 1. Indledning. Sindslidende med en alvorlig psykisk lidelse og som samtidig har et stort misbrugsproblem (dobbeltdiagnose) har igennem mange år været en stor udfordring i social- og sundhedssektoren. I regeringens redegørelse Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere fra februar 2002 anslås det, at der på landsplan er sindslidende misbrugere, hvoraf en tredjedel bor i Københavnsområdet. I samme redegørelse er det fremhævet, at stofmisbrugere med en psykiatrisk lidelse har en særlig risiko for at falde mellem to stole i behandlingssystemet det psykiatriske behandlingssystem eller behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere. Det anbefales i den sammenhæng, at det primære ansvar for behandling af stofmisbrugere med dobbeltdiagnose lægges i det psykiatriske system. Regeringens redegørelse og andre rapporter, Behandling af psykotiske patienter med misbrugsproblemer i H:S, udarbejdet af en arbejdsgruppe under H:S, Sundhedsfagligt Råd for psykiatri, december 2002 og Rapport om amternes indsats for sindslidende misbrugere, september 2005, anbefalede, at der blev opbygget en specialviden om denne gruppes forhold og behandling i psykiatrien. I forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets Psykiatripulje til forankring og udbygning af tilbuddene til mennesker med sindslidelse fik Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, bevilliget 1,5 millioner fra Psykiatri Puljen C til gennemførelse af et evalueringsprojekt af kognitiv miljøterapi af sindslidende med misbrug (dobbeltdiagnose) i H:S. Denne rapport er udfærdiget på grundlag af de indsamlede data fra evalueringsprojektet Resumé. Evalueringen af kognitiv miljøterapi af 136 dobbeltdiagnosticerede sindslidende indlagt Psykiatrisk Center Sct. Hans i perioden 2004 til At 75 % (102 patienter) gennemførte aftalte behandlingsforløb. Gennemsnitsalderen var 40 år. Det var overvejede mænd (65 %) med en sygdomsvarighed på 8 år. For ca. 2/3 vedkommende var den psykiske lidelse skizofreni og misbrug, der i gennemsnit havde haft en misbrugsvarighed på 14 år, overvejende blandingsmisbrug og alkohol. De demografiske data af deltagerne i projektet tilhører den gruppe dobbeltdiagnosticerede sindslidende, der har risiko for at falde imellem to stole. I den aktuelle undersøgelse er det påvist, at kognitiv miljøterapi giver en påviselig forbedring i psykiske symptomer og funktionsniveau samt nedsat misbrug. Patienterne i undersøgelsen rapporterer et lavere niveau af angst og depressive symptomer. Samtidig viser de en signifikant stigning i selvværd, større kendskab til egne reaktioner, strategier og anvendelsen af strategier mod misbrug efter deltagelse i misbrugsgruppe, som er en del af den kognitive miljøterapeutiske behandling (2/3 af patienterne har intet misbrug ved udskrivelsen). Vurderingen af behandlingsmiljøet viser, at patienter og personale har en fælles opfattelse af, at kognitiv miljøterapi er passende til behandling af dobbeltdiagnose patienter. Evalueringen viser at kognitiv miljøterapi giver oplevelse af høj støtte og behandlingsklarhed i dagligdagen på afdelingen. Modsat findes personalekontrol og oplevet aggression meget lavt repræsenteret i miljøet. Ud fra resultatet af evalueringen, er det vigtigt at bygge videre på disse lovende resultater og anbefale indførelse af kognitiv miljøterapi i behandling af indlagte dobbelt diagnosticerede sindslidende. Det kan anbefales at undersøge langtidseffekten af kognitiv miljøterapi i behandling i det ambulante tilbud til denne målgruppe og i den anledning at fokusere mere på de psykologiske faktorer, herunder patienternes tankeprocesser og adfærd samt deres sociale færdigheder og selvværd. 3

5 2.0. Målgruppe. Dobbelt-diagnose er defineret som en psykisk lidelse, hvor der samtidig er et misbrug tilstede (Minkoff 2001). Når psykisk lidelse og misbrug er til stede samtidig, skal begge diagnoser bestemmes primært, og behandlingen skal være rettet imod dobbeltdiagnosen (Minkoff 2001). Dobbeltdiagnose tenderer mod at blive en kronisk recidiverende tilstand, som persisterer over mange år (Drake et al. 1996). Co-morbiditeten mellem psykiatrisk lidelse og stofmisbrug er meget almindeligt. Mindst 50 % af patienter med en alvorlig psykisk lidelse udviser dobbelt-diagnose i løbet af deres tilværelse. Omkring % af patienter med en alvorlig psykisk lidelse har et manifesteret stofmisbrug inden for de sidste 6 måneder (Mueser et al. 1995). Undersøgelser viser, at misbruget fortsætter hos patienter med dobbelt-diagnose, selv efter at patienterne har modtaget adækvat psykiatrisk behandling (Morse et al 1992). Patienter med dobbelt-diagnose har en højere sensitivitet overfor psykoaktive stoffer (Mueser et al 1998b). Dette betyder, at relativ mindre alkoholmængde eller brug af andre psykoaktive stoffer har negativ virkning på den psykiske stabilitet (forværrelse af symptomer og psykosociale forhold samt negativ indflydelse på sociale kontakter, økonomi og boligforhold pga. deres adfærd) (Drake & Brunette 1998). Mange undersøgelser viser, at misbrug hos dobbelt-diagnose patienter er forårsaget af selvmedicinering af den psykiatriske lidelse og symptomerne. (Lehmann et al 1989). For dobbelt-diagnose patienterne er misbruget mere korreleret til ensomhed, social angst, tristhed og søvnbesvær end til specifikke psykiatriske symptomer eller bivirkninger ved den psykofarmakologiske behandling (Drake & Mueser 2000). 2.1 Behandling Selv om der mangler data vedrørende specifikke interventionsteknikker, er der bred enighed blandt forskere og klinikere om det generelle behov for udvikling af behandlingstilbuddet til dobbeltdiagnosepatienter (Bellack & DiClemte 1999): 1. Et program, som integrerer og koordinerer elementer for både psykiatrisk behandling og stofmisbrugsbehandling. 2. Behandling, som passer til patienternes parathed til forandring og tager hensyn til patienternes grad af motivation for deltagelse. Motivation og modtagelighed vil variere i løbet af behandlingen. Den integrerede model inkluderer teknikker så som psykoedukation, motiverende strukturerede samtaler og kognitiv adfærdsterapi. En vigtig komponent for en succesfuld behandling af patienter med dobbeltdiagnose er at skabe et stabilt og støttende miljø, hvor rammerne for at opbygge og vedligeholde et godt socialt netværk er til stede. Afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans, varetog forsat i undersøgelsesperioden specialefunktion overfor dobbelt diagnosticerede sindslidende i H:S og har igennem de sidste 6 år arbejdet med implementering af kognitiv miljøterapi i sit behandlingstilbud. I forbindelse med etablering af 3 integrerede afsnit i 2003, i alt 84 sengepladser, blev kognitiv miljøterapi etableret for dobbeltdiagnose patienter i Fjordhus. (sengepladserne blev 1. januar 2006 reduceret til 2 afsnit, med i alt 56 sengepladser). Kognitiv miljøterapi er en intensiv, integreret tidsbegrænset behandling, hvor der er fokus på både håndtering af misbrug og psykiske symptomer og deltagelse i et støttende miljø. Flere gange ugentligt, nogle gange dagligt, trænes patienterne i miljøet i at udvikle nye adfærdsstrategier i tilbagefaldssituationer, 4

6 fastholde motivationen for ændringer, psykoedukation, social træning og træning i problemløsning. Der arbejdes individuelt og i gruppe med specifikke interventionsteknikker. Behandlingstilbudet pågår samme sted under hele behandlingsforløbet. Det er patientens aktuelle pleje- og behandlings behov, der er styrende for den aktuelle personalefordeling i enheden. 2.2 Projektet. Projektets titel er: Kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af kognitiv miljøterapeutisk behandling af indlagte dobbeltdiagnose patienter (psykose og misbrug) på Sct. Hans Hospital. Evalueringen foregik i perioden og har undersøgt tre områder: A) at måle ændringer i patientstilstand af 100 dobbelt-diagnoser patienter før og efter behandlingsforløbet gennem en vurdering af graden af psykopatologi, misbrug, samt angst, selvværd og tilfredshed. B) at måle effekten af de individuelle behandlingstilbud, der gives til patienter med dobbelt-diagnose i den kognitive miljøterapi (grupper for angst, lavt selvværd, og misbrug). C) at vurdere patienternes og personalets opfattelse af behandlingsmiljøet skabt af kognitiv miljøterapi. Baseret på disse tre områder er følgende hypoteser opstillet: Hypotese 1: Patienter, som modtager kognitiv miljøterapi vil vise en signifikant forbedring er deres psykopatologi, misbrug og funktionsniveau. Hypotese 2: Patienter, som deltager i gruppebehandling for lavt selvværd, misbrug eller angst vil vise en tilsvarende forbedring i selvværd, fald i angst eller nedsat misbrug. Hypotese 3: Kognitiv miljøterapi vil skabe et passende behandlingsmiljø som både patienter og personalet er tilfredse med. 3.0 Metode 3.1 Deltagere Alle indlagte patienter i Fjordhus, som opfyldte inklusionskriterierne deltog i evalueringen. Inklusionskriterierne er: 1. Patienterne skal have en dobbeltdiagnose, som dækker misbrugsdiagnose (F10-19) og alvorlig psykisk lidelse (F20-39) 2. Patienterne skal være frivilligt indlagt og må ikke have organisk hjerneskade eller være dømt til behandling 3. Patienterne skal være i stand til at give samtykke for at deltage i evalueringen 5

7 3.2 Behandling Alle patienter skal modtage kognitiv miljøterapi og deltage aktivt i behandlingstilbuddet. Figur 1 viser en oversigt af det typiske kognitive miljøterapeutiske behandlingsforløb. Efter indlæggelse udfylder patienten en række screeningsskemaer og deltager i forskellige samtaler, hvor information, som kan anvendes til planlægning af deres behandling indhentes. Der er en forventning til, at patienten bidrager aktivt til behandlingsmiljøet og deltager i fællesmøder, psykoedukation samt fællespligter. Behandlingsforløbet består af både individuel - og gruppeterapi, hvor der er fokus på socialisering til den kognitive model, psykoedukation og udvikling af kognitive - og adfærdsstrategier til håndtering af psykiske problemer og misbrug. Den sidste del af behandlingen består af strategier for tilbagefald og udvidet orlov, hvor patienten kan afprøve de lærte strategier i deres dagligdag. Figur 1. Behandlingsforløbet i kognitiv miljøterapi Assessment & Dianostisering Stabilisering af misbrug/psykiske Deltage i grupper for misbrug, angst og lavt selvværd I Samtaler om motivation relationer og problemliste Deltage i miljøet: Fælles F møder, m pligter og psyko-edukation Udvikle kognitive og adfærds strategier Udvidede orlov - afprøv v strategier og re-etablere etablere forbindelser U Behandlingsplanmøde de Udforme konkrete mål m Strategier for tilbagefald 3.3 Design Evalueringen dækker tre områder, der hvert har deres eget design. Hypotese 1: måler ændringer i patientstilstand af 100 dobbeltdiagnose patienter før og efter behandlingsforløbet ved vurdering af graden af psykopatologi, misbrug, samt angst, selvværd og tilfredshed. Figur 2 viser det anvendte design til at teste hypotese 1. Metoden er et within-subjects repeated measures undersøgelsesdesign, hvor alle forsøgspersoner, som opfylder inklusionskriterierne bliver tilbudt at deltage i evalueringen. Der er en forventning om, at patienter som modtager kognitiv miljøterapi vil vise en signifikant forbedring af deres psykopatologi, misbrug og funktionsniveau. 6

8 Figur 2. Design for evalueringen af 100 indlagte dobbeltdiagnoser patienter (Hypotese 1) Vurdering T1: Ved indlæggelse Vurdering T2: 6 mdr. efter indlæggelse eller udskrivning Vurdering T3: 12 mdr. efter indlæggelse eller udskrivning Alle patienter udfylder: BDI, BAI, SCQ SFS* og urintest Personalet udfylder: SFS* Samtykke indhentes Ekstern psykiater udfylder BPRS/GAF/GAS Alle patienter udfylder: Drugcheck, WAS & Tilfredshedsskema Alle patienter udfylder: BDI, BAI, SFS, Drugcheck, & Tilfredshedsskema Urineprøv Personalet udfylder: SFS* Ekstern psykiater udfylder BPRS/GAF/GAS Alle patienter udfylder: BDI, BAI & SFS, Drugcheck & Tilfredshedsskema Urinprøve Personalet udfylder SFS* Ekstern psykiater udfylder BPRS/GAF/GAS BDI: Beck Depression Inventory BAI: Beck Anxiety Inventory SCQ: Robson Self Concept Questionnaire BPRS: Brief Psychiatric Rating Skala SFS: Sociale Færdighedsskema F GAF/GAS: Global Assessment Function/Symptoms Efter indlæggelse udfylder patienten de screeningsskemaer, som måler angst, depressive symptomer, selvværd og sociale færdigheder (BAI, BDI, SCQ og SFS kort). Efter samtykke fra patienten vurderer en ekstern psykiater patientens psykopatologi og funktionsniveau (BPRS, GAF, GAS). Patienten udfylder også skemaer, som måler deres tilfredshed med behandlingen og deres opfattelse af behandlingsmiljøet (WAS - Ward Atmosphere Scale). Informationer vedrørende misbrug indhentes via en urinprøve og Drugcheck skemaet. Hypotese 2: måler ændringer af patientens symptomer efter deltagelse i misbrugsgruppe (Misbrugsskema), selvværdsgruppe (SCQ) eller angstgruppe (BAI). Figur 3 viser det anvendte design for at teste hypotese 2. Designet er et between-subjects repeated measures undersøgelsesdesign, hvor forsøgspersonerne udvælges på baggrund af deres basislinie scoringer og inddeles derefter tilfældigt i henholdsvis en kontrol eller ventelistegruppe- og en behandlingsgruppe for hver af de specifikke interventioner. Begge grupper udfylder de relevante skemaer før, efter og ved 3 måneders follow-up. Ventelistegruppen må indgå i behandlingsgruppe efter 3 måneders vurderingen. Der er en forventning om, at patienter som deltager i gruppebehandling for lavt selvværd, misbrug eller angst vil vise en tilsvarende forbedring i selvværd, fald i angst eller nedsat misbrug. 7

9 Figur 3. Design for evalueringen af misbrug, selvværd og angst grupper (Hypotese 2) Assessment T1: Assessment T2: Assessment T3: Assessment T4: Før opstart på intervention Efter gruppeinddeling Efter gruppen 3 mdr. efter gruppen Alle patienter udfylder: Misbrugsskema SCQ BAI = Baseline scoring Patienterne inddeles tilfældigt i hhv. kontrolog behandlingsgrupper inden for de respektive interventioner. Relevant evaluering udfyldes. Kontrol- og behandlingsgruppe udfylder: Relevant evaluering Kontrol- og behandlingsgruppe udfylder: Relevant evaluering Tidligere undersøgelser har vist, at oprettelsen af et passende behandlingsmiljø kan øge patientens deltagelse og forbedre behandlingsresultaterne (Friis 1986, Eklund & Hansson 1997). Det er muligt, at måle atmosfæren skabt af kognitiv miljøterapi ved brug af et godkendt skema - Ward Atmosphere Scale (Moos 1996). Skemaet måler tre dimensioner i behandlingsprogrammet: forhold, personlig vækst og systemvedligeholdelse (Figur 4). En version af skemaet måler, hvordan miljøet opfattes nu (WAS reale), og en anden version måler, hvordan miljøet ønskes (WAS ideale). Figur 4. Dimensioner i Ward Atmosphere Scale (WAS) FORHOLD DIMENSION Involvering Støtte Spontanitet PERSONLIG VÆKST DIMENSION SYSTEMVEDLIGEHOLDELSE DIMENSION Personlige problemer Praktiske Færdigheder Vrede og Aggression Autonomi Organisering/Struktur Behandlingsklarhed Personalets kontrol Hypotese 3: måler patienternes og personalets opfattelse af behandlingsmiljøet skabt af kognitiv miljøterapi. Figur 5 viser de anvendte design til at teste hypotese 3. Der er en forventning om, at kognitiv miljøterapi vil skabe et passende behandlingsmiljø, som både patienter og personalet er tilfredse med. 8

10 Figur 5. Design for evalueringen af behandlingsmiljøet (Hypotese 3) Assessment T1 ved opstart af evaluering (2004) Alle patienter og personalet udfylder: WAS Reale og WAS Ideale Assessment T2 12 mdr. efter (2005) Alle patienter og personalet udfylder: WAS Reale og WAS Ideale 3.4 Statistik Undersøgelsesdesignet er baseret på gentagen evaluering inden for de samme kategorier (Repeated Measures Design), der indsamles data inden for de samme områder på forskellige tidspunkter. Den statistiske analyse, som passer til dette undersøgelsesdesign er Repeated Measures Analyses of Variance - også kaldet ANOVA. Denne statistiske procedure anvendes i forbindelse med at måle ændringer i patientstilstand (Hypotese 1) og at måle patienternes og personalets opfattelse af behandlingsmiljøet (Hypotese 3). Når man sammenligner to forskellige grupper (f.eks. en behandlings- og kontrolgruppe) skal en Analyses of Covariance eller ANCOVA (Tabachnick & Fidell 1996) gennemføres. Denne statistiske procedure passer til vurdering af ændringer i patientsymptomer efter deltagelse i forskellige grupper (Hypotese 2). 3.5 Kvalitetssikringen af behandlingen - Checklisten For at sikre, at standarden af den implementerede og evaluerede kognitive miljøterapi er i orden er en checkliste blevet udviklet, som skal kvalitetssikre behandlingen (figur 6). Checklisten udfyldes for alle patienter, som indgår i evalueringen. Derudover modtager personalet regelmæssig supervision for at sikre implementeringen af de fundamentale elementer af kognitiv miljøterapeutisk behandling. Målet er, at minimum 80 % af de patienter, der deltager i evalueringen og gennemfører behandlingen har deltaget i de forskellige elementer af kognitiv miljøterapi. Figur 6. Kvalitetssikring for kognitiv miljøterapi- Checklisten Udfyldelse af screeningsskema: BDI, BAI, SCQ & SFS kort Observationsskemaer: Skema1a, 1b, 2a & 3 Omstruktureringsskema: Skema 2b Kognitiv problemformulering: Skema 4 Deltagelse i psykoedukation Deltagelse i patientmøde og afsnitspligter Deltagelse i introduktionsgruppe Specifik behandlingsgruppe: misbrug, angst og selvværds Udslusningsfase 9

11 4.0 Resultater 4.1 Kvalitetssikringen af behandlingen Checkliste resultaterne for patienterne, som gennemførte behandlingen (N=102) fremgår af figur 7. Med undtagelse af deltagelse i grupper, som ligger på 74 % er målet omkring indhold i behandlingen indfriet. Udfra resultaterne er det muligt at konstatere, at patienter indlagt i Fjordhus modtager de fundamentale elementer, som kognitiv miljøterapeutisk behandling består af. Implementeringen af forskning i daglig praksis viste sig at være en proces, hvor mange hindringer skulle overvindes og vi har samlet nyttig erfaring til fortsat forbedring af metoderne (Oestrich, Austin & Tarrier 2007) Figur 7. Implementering af kognitiv miljøterapi Mål Gennemført Screeningsskemaer Observation af adfærd (1a & 1b) Registrering (2a & 3) Omstrukturering (2b) Kognitiv problemformulering (4) Psykoeduktation Deltagelse i miljø Introduktionsgruppe Grupper Udslusning I det følgende afsnit præsenteres resultaterne af evalueringen. Afsnittet er struktureret ud fra de tre områder, som evalueringen har dækket, A) ændringer i patienternes tilstand efter deltagelse i kognitiv miljøterapi, B) ændringer i symptomer efter deltagelse i forskellige grupper og C) opfattelsen af behandlingsmiljøet. 4.2 Evaluering af behandlingsforløb af 100 dobbeltdiagnose patienter. I alt er 136 patienter indgået i evalueringen i perioden , 102 gennemførte behandlingen og 34 patienter droppede ud af behandlingen undervejs (Tabel 1). Der var ingen statistiske forskelle imellem de to grupper, bortset fra at dem, som droppede ud, har færre indlæggelsesdage (p<.001) og er lidt mindre tilfredse med behandlingen end dem som gennemførte behandlingen (p<.05). Patientgruppens typiske deltager kunne være en mand i fyrrene med kronisk skizofreni og et langtids blandingsmisbrug. 10

12 Tabel 1 Patientegenskaber som indgik i evalueringen (N=136) Egenskaber Alder Køn Psykiske lidelser Sygdoms varighed Misbrug Gennemført (n=102) Gennemsnit 41.7 år 65% mænd Skizofreni 63% Depression 26% Bipolar 11% 8.2 år Alkohol (kun) 41% Cannabis (kun) 5% Blandingsmisbrug 50% Drop outs (n=34) Gennemsnit 39.6 år 67% mænd Skizofreni 65% Depression 18% Bipolar 12% 8.5 år Alkohol (kun) 29% Cannabis (kun) 6% Blandingsmisbrug 59% Misbrugs varighed Indlæggelsen* Tilfredshed** BPRS (full scale) Gennemsnit 14.0 år dage Gennemsnit 13.5 år 67.5 dage Tabel 2 viser resultaterne af alle patienter, som er indgået i behandlingen (N=136). Der er tale om en signifikant forbedring i psykopatologi (BPRS), funktionsniveau (GAF) symptomniveau (GAS) samt ændringer af angst, depression og selvværd (BAI, BDI og SCQ). De største ændringer ifølge effekt størrelsen (Cohen 1988) er på symptomniveau (ES 2.03), funktionsniveau (ES 1.33) og angst/depression faktor (ES 1.12) alle sammen målt af uafhængige psykiatere. Tabel 2 Patient ændringer før og efter behandling (N=134) Redskaber BPRS (fuld) Tanker Forstyrrelser Tilbagetrækning Angst/ Depression Hostilitet Agitation GAS GAF BDI BAI SCQ Gennemsnit (Før) Std. Dev Gennemsnit (Efter) Std. Dev Probabilitet Effect size (Cohen s d) Resultaterne for BPRS, GAF/GAS og BDI/BAI er vist i Graf 1 og Graf 2. Vurdering af psykopatologi (BPRS) og funktions/symptom niveau (GAF/GAS) var udført af uafhængige psykiatere. Alle psykiatere 11

13 deltog i træning af anvendelsen af BPRS ved en fælles videorating af patient. Efter træning har alle psykiatere opnået et højt niveau af konsensus i deres vurdering af psykopatologi ved brug BPRS (ICC= 0,86). Graf 1. Ændringer i psykopatologi målt ved BPRS Score BPRS Indlæggelse Udskrivelse Graf 2. Ændringer i Funktions og symptom niveau målt ved GAF/GAS Score GAF-F GAF-S Indlæggelse Udskrivelse 12

14 Graf 3 viser ændringer, som patienten har målt på validerede skalaer ved selvrating efter deltagelse i behandling. Både depressive symptomer og angst symptomer er faldet fra moderat niveau til mildt niveau efter behandling BAI BDI Indlæggelse Udskrivelse Graf 4 viser ændringer i misbrug ved udskrivelsen. Ud af de 102 patienter, som gennemførte behandlingen var 65 % stoffri, 9 % viste markant nedsat misbrug og 26 % viste ikke en holdbar nedsættelse af deres misbrug ved udskrivelsen. Resultaterne er baseret på regelmæssige urinprøver og måling ved alkohol-meter. Patienter som viste en markant nedsættelse af misbrug, var karakteriseret af et blandingsmisbrug, hvor deres typiske reaktionsmønster er at holde op med et stof og forsætte med det andet, men i samme omfang som tidligere. Patienter som er stoffri eller markant har nedsat deres misbrug, viser negative resultater for stoffer mindst en hel måned før udskrivelsen. Patienter uden ændring nedsætter typisk deres misbrug under forløbet, men reduktionen er ikke holdbar over længere tid. Graf 4 Misbrug ved udskrivelsen (N=102) Ingen ændring 26% Nedsat 9% Stoffri 65% Patienterne viser en signifikant forbedring i psykopatologi (BPRS), funktionsniveau (GAF) symptomniveau (GAS) samt angst, depression og selvværd (BAI, BDI og SCQ) og derfor støttes Hypotese 1, at patienter som 13

15 modtager kognitiv miljøterapi, vil vise en signifikant forbedring er deres psykopatologi, misbrug samt funktionsniveau. 4.3 Måling af de specifikke behandlingstilbud: grupper for angst, misbrug og lavt selvværd. I perioden blev retningslinjer og behandling for misbrugs-, angst- og selvværdsgrupper implementeret. Det var ikke muligt at randomisere patienterne i to grupper (en som deltager i gruppen og en anden som står på venteliste i tre måneder) dels fordi der ikke var nok patienter til to grupper, og dels fordi det var urealistisk (og muligvis uetisk) at have patienter på venteliste i tre måneder inden de kommer ind i gruppen, når de kun var indlagt i gennemsnitlig 6 måneder. Figur 8 viser retningslinjer udviklet for at implementere misbrugsgruppe i kognitiv miljøterapi. Grupperne blev faciliteret af to personalemedlemmer, som modtog regelmæssig supervision fra en godkendt supervisor i kognitiv adfærdsterapi. Grupperne bestod af 4-8 patienter med behandling fordelt over 6-8 sessioner en gang om ugen. Fokus i gruppen var at lære patienterne at identificere og hamle op med vanskelige situationer, som fører til misbrug, skabe motivation til ændring samt udvikle og vedligeholde nye reaktionsmønstre ved hjælp af kognitive og adfærdsmæssige strategier mod misbrug og tilbagefald. Figur 8. Retningslinjer for misbrugsgruppe FORMÅL: Patienterne, i samarbejde med gruppes leder(er) og det øvrige behandlerteam, motiveres til at arbejde aktivt med deres misbrug mhp at patientens misbrug, på sigt, reduceres eller ophører. Mål: - at patienten bliver i stand til at erkende sit misbrug. - at patienten bliver i stand til at identificerer vanskelige situationer, der udløser stoftrang/misbrug. - at patienten får kendskab til andre strategier mhp at kunne håndtere vanskelige situationer, der udløser stoftrang/misbrug. - at patienten bliver i stand til at håndtere stoftrang/misbrug vha nye strategier. Målopfyldelsen er afhængig af patientens motivations grad. Tabel 3 viser et resume af de samlede resultater fra 6 misbrugsgrupper kørt i perioden 2005 og Patienterne viser et signifikant fald i misbrug og graden af afhængighed efter deltagelse i gruppen. Patienterne viser også en signifikant forbedring i selvværd, kendskab til udløsende faktorer, strategier mod misbrug og anvendelse af disse strategier i praksis. Der var ingen signifikant ændring i motivation eller tro på fortsat fremgang, men begge områder var høje i forvejen (8/10 og 7/10), da patienterne har modtaget psykoedukation inden deltagelsen i gruppe. 14

16 Tabel 3. Patient ændringer før og efter deltagelsen i misbrugsgruppe (N=27) Redskaber Gennemført (Før) Std. Dev. Gennemført (Efter) Std. Dev. Probabilitet Effect size (Cohen s d) Selvværd (SCQ) 109,33 24, ,12 32, Optagelse af misbrug 3,26 2,956 7,38* 1, Grad af afhængighed 3,56 3,191 8,19* 1, Motivation 8,59 1,421 8,23 1, Kendskab til situationer 5,70 2,198 7,04 1, Strategier mod misbrug 5,11 1,805 7,15 1, Anvendelsen af strategier 4,96 2,295 6,42 1, Fasthold fremskridt 7,37 1,984 7,81 1, Totale score Mens patienterne, som deltager i misbrugsgrupper, viser en signifikant forbedring i deres selvværd og kendskab til og udvikling af nye kognitive og adfærdsmæssige strategier, er det ikke muligt at identificere den præcise virkning af gruppen, fordi evalueringen mangler en tilsvarende kontrolgruppe. Det er en klinisk vurdering, at kognitiv miljøterapeutisk behandling også har bidraget til denne forbedring i patienternes coping med deres misbrug. Problemet med for få patienter samt for kort indlæggelsestid til at oprette både behandlings- og kontrol grupper betyder, at besvarelsen af hypotese 2 (patienter som deltager i gruppebehandling for lavt selvværd, misbrug eller angst vil vise et tilsvarende fald i deres symptomer eller misbrug) ikke er entydig. 4.4 Indsamling af data om behandlingsmiljøet fra indlagte patienter og personale. I løbet af august 2004 og september 2005 har personale og patienter udfyldt de to versioner af WAS (reale og ideale). I alt har 113 patienter og 184 personale udfyldt skemaerne. Graf 5 viser de samlede resultater for, hvordan patienter og personale opfatter behandlingsmiljøet (WAS reale). Patienter og personale er meget enige i opfattelsen af behandlingsmiljøet. Patienterne opfatter, at miljøet giver mere støtte(s) og de har opfattelsen af at udtrykke aggression og vrede i højere grad(aa) end personalet, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Den fælles opfattelse af behandlingsmiljøet understøtter bedre samarbejde imellem patienter og personale. 15

17 Graf 5: Opfattelsen af behandlingsmiljøet for patienter og personale Gennemsnit I S SP A PO PPO AA OO PC SC Patienter Personale Tabel 4 beskriver miljøet skabt af Kognitiv miljøterapi. Patienterne opfatter miljøet som højt i støtte (S) og programklarhed (PC), moderat i involvering (I), spontanitet (SP), autonomi (A), programstruktur (OO), praktiske færdigheder (PO), og personlige problemer (PPO) og lavt i udtryk af aggression (AA) og personalets kontrol (SC). Miljøet passer til kognitiv miljøterapis formål at skabe et støttende miljø, hvor patienter kan udvikle praktiske færdigheder (kognitive - og adfærds strategier) til at håndtere deres psykiske lidelse og misbrugsproblemer. Miljøet er også lavt i personalets kontrol, hvilket understøtter princippet om, at patienter opbygger deres egne kompetencer og tro på sig selv. Tabel 4 Behandlingsmiljøet skabt af Kognitiv miljøterapi FORHOLD DIMENSION: Høj i støtte, moderat i involvering og spontanitet PERSONLIG VÆKST DIMENSION: Moderat fokus på personlige problemer, autonomi og praktiske færdigheder og lav i udtryk af vrede og aggression SYSTEMVEDLIGEHOLDELSE DIMENSION: Høj i programklarhed moderat i programstruktur og lav i personalets kontrol 16

18 Graf 6. Patienternes vurdering af det reelle og ideale behandlingsmiljø (WAS-R & WAS-I) I S SP A PO PPO AA OO PC SC REALE IDEAL Graf 6 viser patienternes opfattelse af behandlingsmiljøet (WAS reale), og hvordan de gerne vil have miljøet (WAS Ideale). Patienter er generelt tilfredse med de fleste aspekter af behandlingsmiljøet, men vil gerne have mere fokus på forhold dimensionen som dækker involvering (I), støtte (S) og spontanitet (SP). Patienterne vil også have mere programklarhed (PC), selv om de ligger relative højt i forvejen. Det er også interessant, at patienterne er meget tilfredse med personalets lave kontrol (SC) og lave udtryk for vrede og aggression (AA). Resultater fra WAS reale og ideale forhold, giver indsigt i behandlingsmiljøet, som patienter og personalet mener, er mest passende til dobbeltdiagnose patienter. Resultaterne fra de patienter, som indgik i evalueringen understøtter også, at behandlingsmiljøet skabt af kognitiv miljøterapi kan gavne dobbelt diagnose patienter. Opsummering: patienterne er generelt tilfredse med behandlingsmiljøet, hvilket understøtter hypotese 3: kognitiv miljøterapi vil skabe et passende behandlingsmiljø som både patienter og personale er tilfredse med. 5.0 Budget I blev Afdeling M bevilliget 1.5 millioner fra Psykiatri Puljen C til at gennemføre evalueringen af kognitiv miljøterapi. Tabel 5 indeholder fordelingen af midler over de tre år. Udover de 1.5 millioner kroner har Afdeling M betalt næsten kr. for at færdiggøre evalueringen. Beløbet dækker kr. til projektkoordinator, kr. til sekretær, og kr. til eksterne konsulenter. Interne ydelser, som ikke kan prisfastsættes, men som svarer til cirka 1 års normering i alt. Tabel 5: Anvendelse af midler til evalueringen Projekt- koordinator Eksterne Psykiatere Sekretær Statistiker Kongresser kr kr kr kr. 447 kr. 17

19 6.0 Referencer Bellack, AS. & DiClemente, CC: (1999). Treating substance abuse among patients with schizophrenia. Psychiatric Services 50: Drake, RE. & Mueser, KT. (2000) Psychological Approaches to Dual Diagnosis Schizophrenia Bulletin, Vol 26 No Drake, RE. & Brunette, MF. (1998) Complications of severe mental illness related to alcohol and other drug use disorders. In: Galanter, M, editor. Recent developments in Alcoholism Vol 14. Consequences of alcoholism. New York: Plenum 1998, pp Drake, RE., Mueser, KT. & McHugo, GJ. (1996) Clinican Rating scales for substance abuse, in Outcomes Assessment in Clinical practice by Sederer LI, Dickey b. Baltimore, Williams & Wilkins. Eklund, M & Hansson, L (2001) Ward atmosphere, Client Satisfaction and client motivation in a psychiatric work rehabilitation unit. Community Mental Health Journal 37 (2) Lehman, AF, Myers CP., Dixon LB & Johnson, JL. Detection of substance abuse disorders among psychiatric inpatients. Journal of Nervous and Mental Disease 184: Meuser, KT., Drake, RE. & Wallach, MA. (1998b) Duel diagnosis: A review of etiological theories. Addictive Behaviours, 23: b. Meuser, KT. & Noordsy DL. (1996) Group treatment for dually diagnosed clients. In Drake RE, Meuser KT. Editors Dual diagnosis of major mental illness and substance abuse disorder II: New directions in Mental Health Services. San Francisco Jossey- Bass Minkoff, K (2001) Developing standards of care for individuals with co-occurring psychiatric and substance use disorder. Psychiatric Services Vol 52, No Moos, R (1996) Ward Atmosphere Scale. Mind Garden Inc, California, USA. Morse, GA., Calsyn, RJ, Allen, G, Templehoff, B. & Smith, R. (1992) Experimental comparision of the effects of three treatment programs for homeless mentally ill people. Hospital and Community Psychiatry, 43: Oestrich,IH, Austin, SF. & Tarrier, N. (2007) Conducting research in everyday psychiatric settings. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing Oestrich, IH og Holm L (2006, 2 udgave). Kognitiv Miljøterapi. Psykologisk Forlag. Tabachnick, B & Fidell, L (1996) Using Multivariate Statistics (3rd Ed.) Harper Collins College Publishers. New York. 18

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

KL s Rusmiddelkonference oktober Borgere med misbrug og psykiske lidelser på herberg - hvad er alternativet

KL s Rusmiddelkonference oktober Borgere med misbrug og psykiske lidelser på herberg - hvad er alternativet KL s Rusmiddelkonference oktober 2016 Borgere med misbrug og psykiske lidelser på herberg - hvad er alternativet Program Dobbeltdiagnose, evidens og anbefaling Erfaring med implementering af KAT i behandlingen

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede

Revideret projektbeskrivelse til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4065 Dato: 7. august 2012 Udarbejdet af: Heidi Hougaard og Jette Dalsgaard Andersen E-mail: jette.dalsgaard.andersen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 24988027 Notat

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Fjordhus. Integrerede specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct.

Fjordhus. Integrerede specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Fjordhus: Psykose og misbrugsbehandling 2008 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Fjordhus Integrerede specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling Psykiatrisk Center

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER

SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Baggrund Gennem Puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere