Uddannelse og kultur

Transkript

1 Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2006 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 7 pct. siden Antallet af elever i klasse er derimod faldet med 5 pct. fra 1996 til 1999, men herefter er det steget med 16 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2006 Alder Årstrin ISCED 1) Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU 0 Voksenuddannelse Efterskoler Grundskole Børnehaveklasse Undervisningspligt 1 International Standard Classification of Education. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 73

2 Uddannelse og kultur Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var 75 pct. i gang med en ny uddannelse. 50 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 25 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang var der 40 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2 Årgange fordelt efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen 40 Pct. 35 Almen gymnasial 30 Erhvervsuddannelse Ikke igang Erhvervsgymnasial pct. af studenterne fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 17 pct. af studenterårgang fra almengymnasium startede på en uddannelse lige efter eksamen. Samme andel for årgang var 16 pct. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 36 pct. for årgang pct. af studenterne årgang fra almen- og erhvervsgymnasium, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. Figur Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Se tabel 63. Lange vidg. og bachelor uddannnelser 74 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

3 Uddannelse og kultur Flere tager en uddannelse I 2006 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl ph.d. studerende. Siden 1996 er antallet af studerende steget med 11 pct. på erhvervsuddannelserne og 23 pct. på de videregående uddannelser. Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 26, 19 og 18 pct. af de i alt studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private kursusudbydere Ved siden af de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser findes en række forskellige private udbydere af kurser. Det drejer sig om private kommercielle kursusudbydere, men også om kurser hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, erhvervsorganisationer samt selvejende foreninger og selskaber. I 2006 deltog kursister hos private kursusudbydere. Flest kursister ved AMU-kurser Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. I skoleåret afsluttede lidt mere end 1 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMU- og erhvervsuddannelserne 62 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 26 pct. og ved videregående uddannelser 12 pct. Der var 39 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 36 pct. havde en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse, og 17 pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. 66 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse var der 66 pct. kvinder mod kun 43 pct. på AMU-kurserne. På de videregående uddannelser var 55 pct. kvinder. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 49 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 31 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 18 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 75

4 Uddannelse og kultur udgjorde 25 pct. af årgang Samme andel var godt 30 pct. for årgang Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 2007 havde 67 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8 procentpoint fra 1997 til Der er lidt overvægt af mænd (51 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 29 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med hhv. 2 og 7 procentpoint siden Blandt de resterende 33 pct. af de årige i befolkningen havde 26 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hver region. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt årige Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse i de nye kommuner havde Allerød (78 pct.), mens den laveste andel fandtes i Ishøj (55 pct.). I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af 76 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

5 Uddannelse og kultur yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver region er der stadig store forskelle. Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1997 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser Fra 1997 til 2006 steg andelen af årige ikke-vestlige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 33 pct. til 40 pct. Det var især på mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne, at andelen steg. 3. Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der er skarpe skel mellem årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri 1997 Mænd Kvinder 2007 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Service Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 77

6 Uddannelse og kultur De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). Figur 6 Fag for årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrug mv Mænd Kvinder 2007 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsvidenskabeligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2007, er der dog i perioden fra 1997 til 2007 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 9 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. 78 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

7 Uddannelse og kultur Figur åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2006 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Udenfor Se tabel Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 26 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med sine 34 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA og Japan. De tre laveste andele havde Tjekkiet, Italien og Tyrkiet. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Pct. Canada Japan Usa Finland Danmark Belgien Sverige Storbritannien Irland Spanien OECD Polen Portugal Tjekkiet Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2005, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 17,2 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Storbritannien og Australien har den længste uddannelsestid med 20,9 og 20,2 år, efterfulgt af New Zealand med 19,4 år, herefter Finland og Island med 19 år. Mexico og Tyrkiet har den korteste uddannelsestid med 13 og 11,9 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,7 år i Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 79

8 Uddannelse og kultur 6. Kultur Flest teatertilskuere til skuespil Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en fremgang på 2 pct. i sæsonen i forhold til sæsonen før. Af de 2,3 mio. tilskuere gik 33 pct. til skuespil, mens børneteater udgjorde 19 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Opera (12 pct.), operette/musical (16 pct.), ballet/dans (11 pct.), mens performance og revy/kabaret tilsammen havde under 1 pct. af tilskuerne. I sæsonen støttede staten, herunder Kunstrådet, 114 teatre mod 121 året før. Ikke-statsstøttede teatre De 62 teatre, der ikke modtog statsstøtte i sæsonen , havde tilsammen 148 forestillinger. Forestillingerne blev opført gange og havde i alt tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 181 tilskuere pr. opførelse. Børneteater havde 28 pct. af tilskuerne; ballet/dans havde 24 pct.; og skuespil 7 pct. De ikke-statsstøttede teatre havde 21 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. Figur 9 Bogudlån Museer - besøgstal Solgte biografbilletter Statsstøttede Teater - tilskuere Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks, 1989 = Tilbagegang for amerikanske biograffilm Der blev solgt 12,1 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2007, hvilket var 4 pct. færre end i Amerikanske film solgte 3,8 pct. færre biografbilletter, mens danske film stort set havde et uændret billetsalg. De tre mest sete film i 2007 var Harry Potter og Fønixordenen, Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende og Shrek den tredje. Danske film havde en andel på 26 pct. af samtlige solgte billetter i Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Anja og Viktor brændende kærlighed, der solgte solgte billetter i ,8 mio. museumsbesøg De danske museer havde i alt 10,8 mio. besøg i I forhold til besøgstallet i 2006 er der sket en fremgang i det samlede besøgstal på 2,6 pct. Ud af de 272 museer, der indgår i statistikken, var 168 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede museer havde i ,5 mio. besøg, svarende til 78 pct. af det samlede antal besøg ved museerne i I 2007 havde de zoologiske og botani- 80 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

9 Uddannelse og kultur ske haver samt akvarier i alt 3,8 mio. besøg, hvilket er en stigning på knap besøgende i forhold til Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Statens Museum for Kunst Nationalmuseet, Prinsens Palais Den Gamle By Ny Carlsberg Glyptotek Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby Aros, Aarhus Kunstmuseum Egeskov Slot, Park, Danfoss Museum & Danfoss Univers Kronborg Slot Tusinde besøg Se tabel 108. Figur 11 Gns. dagligt oplag i alt Tusinde Gratis aviser Regionale dagblade Landsdækkende dagblade Se tabel 87 og 88. Figur 12 Gns. daglig seertid Minutter 4-11 år år år år 55 år Se tabel 95. Louisiana det mest besøgte museum Louisiana var det mest besøgte museum med gæster. Det var eller en tredjedel flere end i forhold til året før. Derefter følger Statens Museum for Kunst med besøgende. Kunstmuseet Aros oplevede et fald på 38 pct. i besøgstallet. Faldende oplagstal Fra 2006 til 2007 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med 6,2 pct. eller ca aviser, mens søndagsoplaget faldt lidt mindre med 4,7 pct. eller aviser. I tallene for 2007 er medregnet gratisaviserne Urban og MetroeXpress. Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste husstande har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 28 minutter dagligt i 2007, hvilket er et fald på 3 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 20 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 24 minutter og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. I 2007 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, DR2, TV2 Zulu og TV3. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens 64 pct. har adgang til TV3. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 81

10 Tabel 62 Uddannelsesinstitutioner Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Gymnasier, HF- og studenterkurser Husholdnings- og håndarbejdsskoler Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Erhvervsskoler mv Social- og sundhedsskoler (SOSU) Maritime uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar Kunstneriske uddannelsesinstitutioner Centre for videregående uddannelser (CVU) Videregående uddannelssinstitutioner uden for CVU Universiteter Øvrige skoler Anm.: Antal institutioner er de juriske enheder. Tidligere blev antal afdelinger under de juridiske enheder opgjort. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 63 Elever i uddannelsessystemet Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u2107, u3107 og u Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

11 Tabel 64 Elever Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Elever i alt i pct. af årgangen pct. I alt år år år år år år år Mænd år år år år år år år Kvinder år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på og bef1a pct. Tabel 65 Elever regionalt fordelt Bopæl 1. januar 2007 Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Uoplyst Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. 2 Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået cpr-nr., men som studerer i Danmark. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på pct. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 83

12 Tabel 66 Elever fordelt efter national oprindelse Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 67 Elever ved almene uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til vidg. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u2107 og u Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

13 Tabel 68 Afgang fra gymnasiale uddannelser rettelse Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Gymnasier ,3 8, Hf ,9 7, Studenterkurser ,3 8,3 554 Adgangskurser, videregående uddannelser Hhx ,9 8, Htx ,0 8, Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på og u4107 Tabel 69 Elever ved erhvervsfaglige uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Omfatter kun erhvervskompetencegivende uddannelser. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på u24 og u34 Tabel 70 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Tekniske Jern og metal Bygge og anlæg Grafiske Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på og u4107 Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 85

14 Tabel 71 Elever ved videregående uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående uddannelser Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på u23 og u33 86 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

15 Tabel 72 Afgang fra videregående uddannelser Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ialt Korte videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på og u4107 Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 87

16 Tabel 73 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. Afgangsår Årgangsstørrelse i alt I gang med en uddannelse tre år efter, i alt Gymnasiale uddannelser m.fl Erhvervsfaglige uddannelser Heraf: Handel og kontor Sundhed Levnedsmiddel og husholdning Korte videregående uddannelser Heraf: Samfundsfaglig Teknisk Mellemlange videregående uddannelser Heraf: Pædagogisk Sundhed Teknisk Bachelor Heraf: Samfundsvidenskabelig Humanistisk Naturvidenskabelig Lange videregående uddannelser Heraf: Teknisk Humanistisk og teologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på Tabel 74 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på 88 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

17 Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn Alder 1. januar 2007 Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. I alt 28,8 4,7 38,0 5,6 14,6 1,1 7, år 21,9 7,3 36,2 7,1 14,9 2,5 10, år 26,1 5,7 38,7 6,2 15,1 1,0 7, år 29,5 3,3 39,3 5,0 16,0 0,4 6, år 40,3 1,8 37,6 3,7 12,0 0,1 4, Mænd 27,7 4,7 41,0 6,6 10,7 1,0 8, år 24,3 6,9 38,2 8,4 9,9 2,1 10, år 27,2 5,4 40,6 7,6 10,0 0,9 8, år 26,3 3,8 44,0 5,5 11,6 0,5 8, år 34,3 2,0 41,3 4,3 11,5 0,2 6, Kvinder 30,0 4,6 34,9 4,6 18,6 1,2 6, år 19,5 7,7 34,1 5,7 20,1 2,9 10, år 24,9 5,9 36,7 4,8 20,2 1,1 6, år 32,8 2,7 34,6 4,5 20,5 0,2 4, år 46,1 1,6 34,1 3,2 12,5 0,1 2, Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 76 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt rettelse årige Bopæl Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst I alt Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 89

18 Tabel 77 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Udenfor arbejdsstyrken I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Inkl. uoplyst. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på I alt Tabel 78 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Oplysningsforbund Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Tabel 79 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på 90 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

19 Tabel 80 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2005/2006 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videre gående Bachelor Lange videre gående Uoplyst I alt I alt Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Heraf: Almene voksenuddannelser Danskundervisning ved sprogcentre Forberedende uddannelser Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb Danskundervisning ved sprogcentre Almengymnasiale uddannelser Heraf: Hf Adgangskurser til videregående uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere og faglærte Heraf: Industri og metalindustri Handel, administration, kommunikation og ledelse Serviceerhverv Bygge, anlæg og industri Mejeri og jordbrug Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Transporterhverv Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet Øvrige kurser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 91

20 Tabel 81 Folkekirken og anerkendte trossamfund januar Medlemmer Kirker, sale Siddepladser Dåbshandlinger o.l. Konfirmationer o.l. Vielser Kirkelige begravelser Folkekirken Aalborg Menighedscenter Aars Vineyard Christian Fellowship Apostolsk kirke i Danmark Bahá'i Bethel Missionary Baptist Church Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Brønshøj Kristne Forsamling City Kirke, Herning Danske Baptistsamfund, Det Danske Missionsforbund, Det Danske Pinsemenigheder, De Evangelisk-Lutherske Frimenigheder, De Frelsens Hær Frikirken på Havnen Højbjerg Frikirke International Harvest Christian Centre Jehovas Vidner Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Karma-Kadjypa Skolen Karmapa Trust, tibetansk buddhisme Kong Haakons Kirke Koptisk-Ortodokse Kirke, Den Krishnabevægelse/Iskcon Kristent Center, Herning Kristent Centrum Kristent Fællesskab i Nordsjælland Kristent Fællesskab, København Kristensamfundet Metodistkirken i Danmark Mosaiske Troessamfund, Det Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse-RussiskeTrossamfund, Det Reformerte Menighed, Den Romersk-Katolske kirke, Den Russiske Ortodokse Kirke (Moskvapatriarkatet) Sathya Sai Baba Siri Guru Sing Sabha, Copenhagen St. Alban's English Church Sunnataram Copenhagen Svenska Gustafskyrkan Syvende Dags Adventistsamfundet The Brethren The International Church Trossamfundet Troens Ord Tysk-reformerte Kirke, Den Wat Thai Danmark (Buddhister) Østens Assyriske Kirke Andre trossamfund Anm.: Tabellen omfatter trossamfund, der af Kirkeministeriet er givet vielsesbemyndigelse. Det har ikke været muligt at opgøre antallet af medlemmer af de muslimske menigheder. Kilde: Meddelt af trossamfundene. antal 92 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

21 Tabel 82 Folkekirkens inddeling Kirkelig inddeling 1. januar Kirker Præster Provstier Pastorater Sogne Hele landet Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyns Stift Haderslev Stift Ribe Stift Århus Stift Viborg Stift Aalborg Stift Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar antal Tabel 83 Folkekirkens kirkelige handlinger Kirkelige handlinger Døbte i pct. af fødte 2007 Konfirmerede 2007 i pct. af årige 1/ pct. Kirkeligt begravede i pct. af døde 2007 Hele landet Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyns Stift Haderslev Stift Ribe Stift Århus Stift Viborg Stift Aalborg Stift Kilde: Kirkeministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 93

22 Tabel 84 Folkekirkemedlemmer januar Hele landet Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen Bopælsstift Mænd Kvinder I alt København Helsingør, Roskilde og Lolland- Falster Fyn Jylland Antal folkekirkemedlemmer i alt I alt 80,3 83,8 82,1 66,0 80,0 85,4 87, Alder: 0-4 år 70,4 70,6 70,5 46,2 68,3 73,9 78, år 78,2 78,6 78,4 51,5 75,8 81,7 85, år 80,7 81,2 81,0 55,7 77,8 84,4 87, år 82,2 83,9 83,1 61,2 79,8 85,8 88, år 76,0 77,9 76,9 65,6 73,3 81,4 83, år 78,2 81,1 79,6 64,5 78,0 84,2 85, år 79,9 84,9 82,4 67,9 81,0 85,2 86, år 80,6 85,2 82,9 67,8 80,5 85,5 87, år 84,9 89,8 87,4 74,5 84,9 90,0 91, år 89,9 92,6 91,4 83,1 89,3 93,1 94, år + 92,1 94,3 93,5 88,6 92,1 95,2 95,6 210 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på pct. tusinde 94 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

23 Tabel 85 Udkomne bøger Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Anm.: Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt titler 2007). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Tabel 86 Oversatte bøger Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Finsk, færøsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 95