Oktober Gå-hjem møde: Reklameafgiften. Portræt af reklamebureauet Mercatus. Tegn et individuelt medlemskab

Transkript

1 4 Oktober 2012 Gå-hjem møde: Reklameafgiften Portræt af reklamebureauet Mercatus Tegn et individuelt medlemskab

2 grafisk fremtid 89. årgang Medlemsblad for De Grafiske & Danske Lokalaviser ISSN Redaktion / Annoncer Røgelvej Brabrand Tel Fax kontakt@degrafiske.dk. Redaktion: Stefan Mark Pedersen (Ansv.) og Jytte Ø. Mikkelsen Annoncer: Jørgen Lauge Laugesen, tel Sats og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Omslag Multiart Silk 170 g og indvendig Multiart Silk 130 g fra Papyrus. Udsendes gennem postvæsenet. De Grafiske Sekretariat: Røgelvej Brabrand Tel Fax kontakt@degrafiske.dk. Sekretariatsleder Poul Frederiksen Konsulent Jytte Østergaard Mikkelsen Sekretær Tove Pedersen De Grafiske s Sygeløns- og Barselsordning: Tel Bestyrelse: Formand: Stefan Mark Pedersen, Mark & Storm Grafisk A/S stefan@mark-storm.dk Næstformand: Flemming Andersen, Kolind Bogtrykkeri kbtryk@kbtryk.dk Kasserer: Folmer Bækkegaard, OTM Avistryk A/S folmer@otm.dk Peter V. Franzen, Østhimmerlands Folkeblad A/S pvf@oehf.dk Gitte Hagsholm, Hagsholm Grafisk gitte@hagsholm.dk Kim Henriksen, Lyhnes Specialtryk ApS kim@specialtryk.dk Esben Ihle Simonsen, Ihle Grafisk Produktion esben@ihle.dk Den grafiske branche lagt for had Ikke alene skal vi i disse år kæmpe med følgerne af finanskrisen, de ændrede medievalg, konkurrencen fra udlandet og tendenser på monopolisering, men vi skal nu også til at kæmpe imod politikernes fordomme omkring den grafiske branche. Noget må vi selvfølgelig tage som givet og noget er de vilkår, vi må lave med, hvis vi skal tjene til det daglige brød som virksomhedsejere. Men politikernes holdninger er nu svære at leve med. Man kan nærmest få det indtryk, at den grafiske branche udgør en ren miljøbombe i stil med stærkt forurenende virksomheder i industrien. Intet er mere forkert. Den grafiske branche har i årevis via teknologi, opfindsomhed og ansvarlig i den grad gjort sit til, at branchen i dag er et af de mindst miljøbelastende erhverv i Danmark. Virksomheder har ofret masser af kroner på at blive miljøcertificeret på den ene eller andet måde. Det forhold synes politikerne fuldstændigt at overse. Derfor får man let den mistanke, at reklameafgiften blot er endnu et led i den opfindsomhed, som ligger bag afgiftsbuketterne, hvor nok fedtafgiften er den mest visne og tornede. Hvis det var miljøet, som lå politikerne på sinde, så var det klogere at præmiere de tiltag, som forbedre miljøet. Som det fremgår senere i bladet, så er den bebudede afgiftslettelse kun forbeholdt de produkter, som kan påtrykkes EU s miljømærke Blomsten. Svanemærket, som man har prædiket for i mange år, og som virksomheder har brugt mange ressourcer på at blive certificeret til, er pludseligt skudt til hjørne, selvom de miljø- og prismæssige krav hertil er betydelig større end til Blomsten. Vi kender godt nok svaret: virksomheder vil selvfølgelig hurtigst udskifte Svanemærket med Blomsten. Det har vel aldrig været politikernes mål? Det eneste opløftende moment ved reklameafgiften er næsten, at ugeaviser undtages herfor. Man kan kun håbe, at dette kan give en lille vitaminindsprøjtning til dette vigtige medie i lokalsamfundet. Så, det er en kamp op ad bakke for at overleve. Vi ser selv store og etablerede virksomheder, som må give op over for tidens ugunst. Senest med konkursen af en af Skandinaviens største heat-set trykkerier. Herefter er der i det branchesegment stort set monopol i Danmark. Så det er ikke kun et statement, at man skal være store for at overleve. For at bruge et billede fra sportens verden, så er det op på hesten og derudad. Kun ved iværksætteri, opfindsom og kærlighed til branchen kan man overleve. Heldigvis er der mange, der tager den udfordring op, og alle disse vil vi i De Grafiske gerne være med til at vise vej som personlige medlemmer af foreningen. Danske Lokalaviser Sekretariat: Røgelvej 1. Postboks Brabrand Tel Fax Annoncechef Ole Kristensen ok@danske-lokalaviser.dk Velkommen... Stefan Mark Pedersen Bestyrelse: Formand: Thorkil Christensen Aars Avis, tel Næstformand og sekretær: Torben Steen Jensen Provins-Trykkeriet ApS, tel Kasserer: Villy Jensen Brande Bladet, tel Lisbet Gaaie Midtvendsyssel Avis, Hjallerup, tel Tommy Eriksen Videbæk Bogtrykkeri, tel Thomas Schomann Sydsjællands Tidende, tel Bjarne Nilsson Bjerringbro Avis, tel Indhold Jo, det er en ny og»anderledes«bog... 4 Tegn et individudelt medlemskab for freelancere/selvstændige... 6 Lille reklamebureau stort udbytte af professionel bestyrelse Reklameafgiften kan blive gift for tryksagen og svanemærket Sådan set, så går det da Trykcentralen Viby bliver til OTM Avistryk Dalum Papir lukker

3 RING TIL OS, SÅ RINGER VI TIL DE ANDRE. Der er mange forsikringsselskaber at vælge mellem. Umiddelbart kan det være svært at skelne dem fra hinanden, men når skaden sker, bliver forskellen tydelig. De Grafiske og If har udviklet en attraktiv forsikring til De Grafiske s medlemmer, der tager højde for branchens særlige behov. Vi tilbyder skadeshåndtering, som den burde være. Og det foregår sådan her: 1. Du ringer til os og fortæller, hvad der er sket (eller også anmelder du skaden via vores hjemmeside). 2. Vi overtager ansvaret. 3. Vi kontakter de nødvendige specialister. Og vi ved, hvem der er bedst til hvad, fordi vi årligt håndterer 1,4 millioner skader i Norden. Det er flere end nogen andre. 4. Du kan tage det roligt og tænke på noget andet. Tlf: grafisk fremtid september

4 Jo, det er en ny og»anderledes«bog Af Mogens Darhauge, M.G.K. Umiddelbart kunne man måske fristes til at tænke»nå, nu igen«, når man pakker den bog ud, der kom med posten, og hvor titlen er den samme, som da man så den første udgave i Men sådan er det absolut ikke, bogen»grundbog i Grafisk Design«er efterfølgende kommet i flere reviderede oplag gennem 18 år. Når jeg denne gang vil betegne den som en»anderledes«bog end de tidligere, så er det ud fra at her er en bog, hvor titlen har overlevet, men hvor de to forfattere, Henrik Birkvig og Kim Pedersen, grundet den meget tætte og personlige måde de arbejder på, formår at give os, læsere, en fornemmelse af, at vi kommer med ind i et team, hvor forfatterne gennem deres positive måde får tilsat en lidt underfundig»samtaleform«, når de skriver om de mange varianter af designudformning. Her er viden om de tekniske muligheder en væsentlig andel for resultatets udfald. Også på en anden måde virker den nye udgave af bogen»anderledes«den har taget de sidste års medieændringer i samfundets hverdag med i de tanker og råd, som vi finder i bogen så uanset om du er helt ny og gerne vil finde vej ind i designverdenen, eller du er ældre og gerne vil have revideret en måske mangeårig erhvervsvanetænkning, så får du i form af denne bog en af de bedste og meste levende vejledere. Grundbog i Grafisk Design 116 sider A4 Bogladepris 300,- kr. Grafisk litteratur SERVICE Service af maskiner på trykkerier SUPPLY forbrugsvarer af høj kvalitet ENGINEERING optimering af hele produktions processen Løsninger der både fungerer på gulvet og i kassebogen Stærkt efterår på vej hos Printeng Stor interesse for vores Hagedorn produkter; knive til skæremaskiner, skærelister og bor. Passer til alle førende maskiner i postpress. Vores gummiduge, lakduge og underduge fra Printec og Conti Tech ruller bare... Vi realitetsforhandler pt. om flere nye, spændende agenturer. Vi leverer nye skæregader til adskillige trykkerier som et led i deres produktionsoptimering. Måske skal vi også se på din maskinopsætning? Husk, du kan få hele pakken hos os, så du kun behøver én leverandør. Ole Kjær Ring og hør mere. et godt råd koster ikke noget, men kan være rigtig meget værd Printeng A/S - Bavne Allé 3 - DK-8370 Hadsten info@printeng.dk - 4

5 AGFA GRAPHICS Agfas komplette inkjet portefølje :Anapurna og :Jeti til dig der vil være på forkant, når det gælder storformat. :ANAPURNA M2540 FB HIGH-SPEED TRUE FLATBED, UV-CURABLE INKJET PRINTER :JETI 3020 TITAN TRUE FLATBED UV PRINTER WITH 10 QUALITY UPGRADES Agfa Graphics inkjet printere gi r dig ikke bare enestående udskriftskvalitet de vil også resultere i en konkret produktivitetsgevinst, takket være printernes alsidighed og pålidelighed. Agfa Graphics inkjet printere er din virksomheds unikke mulighed for, at være på forkant med fremtidens udfordringer og muligheder. Vi er overbeviste om, at langsigtede kunderelationer er baseret på samarbejde mellem kunder, leverandører og finansfolk. Derfor kan vi tilbyde fleksible og kundetilpassede finansieringsløsninger gennem Agfa Finance. For mere information kontakt din repræsentant hos Agfa Graphics. Stay Ahead. With Agfa Graphics. Agfa Graphics Birkerød Kongevej 150B, DK-3460 Birkerød Telefon

6 NYT til alle freelancere indenfor grafisk og digital kommunikation, pr, web, design.. Tegn et individudelt medlemskab for freelancere/selvstændige Målgruppen for et individuelt medlemskab er freelancere/selvstændige, mediegrafikere, journalister, fotografer m.m., som kan indgå i vores forening De Grafiske. På de følgende sider kan du læse om nogle selvstændige og deres oplevelser af at være den»eneste ene«. Har du»råd«til at blive syg eller gå på barsel? Hvem vil ikke gerne have»normal«løn under sygdom og barsel og samtidig også sikre sin familie under sygdom og barsel. De Grafiske har haft sin egen sygeløns- og barselsordning i 16 år til stor glæde for medlemsvirksomhederne, der ved sygdom og barsel har fået lønrefusion for deres ansatte, så de kan ansætte en vikar uden at få øget personaleomkostningerne. Ikke alene varetager vi den økonomiske side ved barsel og sygdom, vi rådgiver også omkring de mange regler, der er for afholdelse af barsel og ikke mindst sygedagpengeloven er en tung sag at finde rundt i. Hvad kræves? Et aktivt CVR nummer og der må ikke være ansatte på indmeldelsestidspunktet. Skulle det ændre sig senere er der selvfølgelig mulighed for at fortsætte som aktivt medlem af Medlemskab af en sygeløns- og barselsordning betaler sig Bliv medlem og opnå 100% tryghed hvis der er barsel eller sygdom på vej. De Grafiske. Et individuelt medlemskab er for ejeren, og svarer til den service som De Grafiske altid har tilbudt sine medlemsvirksomheder og herunder også en»forsikring«for ejeren ved barsel og sygdom. Hvad får du? Ved sygdom Du sikrer dig selv en lønindtægt på kr pr. måned fratrukket dagpenge fra det offentlige efter den til hver tid gældende sats. Der er refusion allerede efter 2 ugers sygdom, også selvom arbejdsgiverperioden fra kommunen nu er forlænget til 30 dage. Vores ordning følger sygedagpengeloven, dog kan der maksimalt udbetales refusion i 52 uger. Ved barsel Barselsorlov for kvinder og mænd: for mødre 4 uger før fødsel og op til 21 uger efter barsel, og for fædre 2 ugers fædreorlov og op til 7 ugers forældreorlov. De ydes også refusion ved graviditetsbetingede sygedomme fra første sygedag. Bliv medlem Få max ud af dit kontingent alene en barselsperiode på 14 dage kan få dit kontingent til at gå i nul En frivillig arbejdsskadeforsikring fra If til en meget billig præmie Medlemsservice: få hjælp og svar om salgs- og leveringsbetingelser, markedsføringsloven, syns- og skønssager, rådgivning ved sygdom og barsel. Få en rigtig god pris på NN markeds data Bladet Grafisk Fremtid Nyhedsbreve på mail Brancherådgivning Et fagligt og socialt netværk, som bl.a. findes i vores medlemsblad og hos eksterne samarbejdspartnere De Grafiske kan rumme selvstændige uden ansatte Ring eller mail til kontakt@degrafiske.dk hvis du vil vide mere. De Grafiske er hjemsted for virksomheder, som beskæftiger sig med grafisk kommunikation og produktion og som ønsker en faglig, kompetent og personlig rådgivningspartner i en travl og hektisk hverdag. At spare tid og ressourcer i dagligdagen er et attraktivt tilbud for alle, som»knokler«for at skabe sig en fremtid inden for en branche, hvor information, kreativitet og medier er i højsædet. 6

7 Individudelt medlemskab En mere dynamisk arbejdssituation - Jeg er ret tilfreds med tilværelsen som selvstændig underviser og reklamebureau. Det giver en mere dynamisk arbejdssituation. Sådan udtaler Ian Wisler-Poulsen, der driver reklamebureauet Wisler Reklame med fokus på visuel identitet, holder foredrag om visuel kommunikation og brugeroplevelser, skriver bøger og underviser. - Arbejdet kommer i bølger, og jeg sætter stor pris på at arbejde meget og holde meget fri. Man har sin tid, som man vil have den. Arbejder når man vil, giver den fuld gas, kører på til kl. 2 om natten, hvis man har lyst til det, og holder fri, når der ikke er noget at lave. Denne vekslen gør det attraktivt for mig og giver mig mulighed for at arbejde ekstra, når min datter, som jeg har hver anden uge, ikke er hos mig. Eller arbejde om aftenen, når hun er her og er lagt i seng, siger Ian Wisler-Poulsen og tilføjer: - At man gider sidde til langt ud på natten og arbejde skyldes ene og alene, at man gør det for sig selv. Det gør hele forskellen. Da jeg var ansat Ian Wisler-Poulsen - er ret tilfreds med tilværelsen som selvstændig underviser og reklamebureau. Foto: Mary Badalian. på et reklamebureau, irriterede det mig ofte at skulle arbejde efter kl. 17. Usikkerheden det største problem Ian Wisler-Poulsen har været selvstændig i 15 år og har i alle årene kombineret det med del- og heltidsansættelser som underviser. Lige nu har han to undervisningsjobs på IT-Universitetet i København og Multimediedesigner-uddannelsen i Lyngby. - På den måde har jeg tacklet det, som jeg forestiller mig generelt er de selvstændiges største problem usikkerheden. Kan man leve uden en fast indtægt? Som selvstændig ved man aldrig, om der kommer opgaver. Det er vigtigt at finde ud af, hvad man har det bedst med, og om man har is nok i maven til at turde stole på, at opgaverne kommer, siger han og pointerer, at det nærmest er opgaverne, som»finder ham«. - Jeg bliver ofte kontaktet af folk, der har oplevet mig som foredragsholder eller underviser, har læst om mig i forbindelse med bogudgivelser eller har hørt om mig fra en anden. Desuden plejer jeg mine netværk. F.eks. tager jeg altid personligt rundt til mine kunder og afleverer julegaver, fortæller Ian Wisler-Poulsen, der ikke har planer om at udvide med en medarbejder. Sygdom har ikke været det store problem en aflyst workshop i Aarhus, hvilket kostede ham kr., er det værste, han har været udsat for. Men han finder, det ville være attraktivt med en sygelønsordning som den, De Grafiske tilbyder. Går rimeligt godt - Hvad priser angår, synes jeg faktisk, det går rimeligt godt. Selvfølgelig prøver nogen kunder at presse prisen ned, og der skal som regel forhandles om tingene, men vi finder gerne en middelvej. F.eks. ved at skære lidt i ydelsen, siger Ian Wisler-Poulsen, der ser samarbejdet med andre freelancere som god sparring og en meget givende proces. Også når det gælder optimering af et foredrag, arbejder han gerne sammen med andre. Opgaverne kommer ofte fra dag til dag Mia Falborg»livet som freelancer og sin egen herre er lige mig«. Hun ved aldrig, hvad dagen bringer. Og det har hun det dejligt med. Mia Falborg, grafiker, startede som freelancer i 2007, og at det er det helt rigtige for hende, blev hun bekræftet i, da hun i et lille års tid tog ansættelse på et reklamebureau. - Jeg fik et godt tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at det ikke var det, jeg ville. Der er fordele ved at være fastansat, men livet som freelancer og»sin egen herre«er lige mig. Variationen, ikke to dag er ens, og friheden til at vælge, jeg arbejder meget om aftenen og gør så noget andet om dagen det er bare fedt. Selvfølgelig er der også usikkerhed forbundet med det økonomisk, men den trives jeg fint med, fortæller Mia Falborg, der dels leverer til københavnske reklamebureauer og dels har direkte kunder, som hun servicerer hjemmefra. - Det er ofte fra dag til dag, at opgaverne kommer. Der kan være helt stille, og så pludselig går det bare stærkt. Et reklamebureau ringer, og de næste tre dage, en uge, en måned sidder jeg hos dem og arbejder, siger hun. Nok at lave fra dag ét Lige fra dag ét har hun haft nok at lave. Og Mia Falborg har overhovedet ikke været opsøgende for at finde opgaver. Det har altid fungeret uden. Via et stort netværk og via anbefalinger fra kontakter på de reklamebureauer i København, hvor hun har sin gang som freelancer. 7

8 Individudelt medlemskab - Desuden er jeg med i Freelanceren. dk, en hjemmeside med freelancere inden for de forskellige kategorier grafikere, tekstforfattere, AD ere, projektledere osv. Her kan reklamebureauer gå ind og samle et helt team til en opgave og være sikre på, at det er folk, de kan stå inde for kvalitetsmæssigt. Alle på hjemmesiden er nøje udvalgte, siger Mia Falborg, der gerne mødes på café med andre freelancere til en kop the og en snak. Og i øvrigt får sit behov for faglig og social sparring og samvær med andre reklamefolk dækket godt ind gennem en stor kontaktflade på de københavnske reklamebureauer.»de får noget for pengene«hun har ikke problemer med at få prisen for sit arbejde. Over for reklamebureauerne opererer hun med en fast timepris, og kan et bureau ikke godtage den, må de finde en anden til opgaven. - Jeg går ikke på kompromis. Jeg ved, de får noget for pengene. Både kvalitet og hurtighed. Kun hvis et bureau booker mig i eksempelvis en måned, snakker vi om det, og jeg giver et tilbud. I forhold til mine direkte kunder, hvoraf mange er nystartede firmaer, som ikke har den store kapital, er det lidt sværere at prissætte opgaverne. De får et tilbud, og kan de ikke acceptere det, må de gå et andet sted hen, siger Mia Falborg, der ikke vil have ansatte. - Det er for omstændeligt. I stedet for bruger jeg samarbejdspartnere, andre freelancere, som jeg kan stå inde for, hvis jeg får for meget at lave, siger hun. Fordeler indtægterne Mia Falborg har ikke forsikret sig mod sygdom. Hun sørger for ikke at bruge alt, hvad hun tjener på én gang, men fordeler indtægterne, så der altid er lidt penge at gøre med, hvis hun skulle blive syg. - Det er noget, man lærer efterhånden. Og barsel er jeg slet ikke nået til endnu. Det tager jeg, når det bliver aktuelt, siger hun.»det tog mig 10 år, før jeg kunne sove roligt«- Det eneste minus er, at der ikke er noget sikkerhedsnet. Det skal man virkelig vænne sig til. Det tog mig 10 år, før jeg kunne sove roligt om natten. På det tidspunkt var jeg nået dertil, hvor jeg kunne slippe usikkerheden og have tiltro til, at det nok skulle gå alt sammen. Thomas Brolyng Steen har været freelancer i mere end 20 år først som produktionsleder inden for film og TV og siden 2001 som selvstændig (autodidakt) fotograf. Bortset fra den omtalte usikkerhed har det altid givet ham en stor grad af tilfredsstillelse. - Den altafgørende motivationsfaktor er friheden. Man skaber sin egen succes, og man har også kun sig selv at takke, når noget går galt. Jeg har altid godt kunnet lide at tage ansvar for mig selv og at kunne forme både mit arbejde og mit arbejdsliv. For mig at se er det en fordel, at man kan»flette«tilværelsen som selvstændig ind med det øvrige familieliv. Tilmed føler jeg mig privilegeret over at kunne leve af at fotografere. Det er min hobby, som er blevet mit levebrød, siger Thomas Brolyng Steen. Netværk, netværk, netværk Han havde en del kunder med fra tiden som produktionsleder, da han tog hul på fotograf-tilværelsen. Og siden har han primært bygget sin kundekreds op på én ting. - Netværk, netværk, netværk. 95 pct. af jobsene har jeg fået på anbefaling fra nogen, der har brugt mig. Det er de berømte ringe i vandet, jeg først og fremmest lever af. Kun de sidste fem pct. har jeg skaffet mig ved i perioder at ringe rundt og sælge mig selv, fortæller Thomas Brolyng Steen, der har sine kunder i København. Kvalitet og service Et højt kvalitetsniveau kombineret med et lige så højt serviceniveau gør, at han uden problemer kan få prisen for sit arbejde. Thomas Brolyng Steen»man skaber sin egen succes, og man har også kun sig selv at takke, når noget går galt«. - Mine kunder ved godt, at varen er i orden, og at god service er penge værd, pointerer han. Han foretrækker at hente andre freelancere ind, når han har brug for en assistent eller en ekstra fotograf. Umiddelbart har han ikke i tankerne at ansætte en medarbejder, men afviser heller ikke at gøre det, hvis situationen bliver til det.»det samme kunne ske for mig«og med to sygedage på 10 år har sygdom ikke været noget stort tema for ham. I hvert fald ikke før hans kæreste for et par år siden blev ramt af en alvorlig sygdom. - Det fik mig til at tænke på, at det samme kunne ske for mig, og jeg har overvejet at blive forsikret mod sygdom, siger han. Frivilligt arbejde for bl.a. Dansk Røde Kors er én af måderne, Thomas Brolyng Steen udvider sit netværk på. Og så er han lige flyttet ind i kontorfællesskabet CPH Media, hvor han sidder dør om dør med bl.a. freelance journalister og fotografer. - Jeg har længe savnet kolleger. Det føler jeg, at jeg nu har fået, siger han. 8

9 Individudelt medlemskab»friheden og fleksibiliteten vil jeg ikke undvære«- Det er vigtigt, at der er nok at lave. Ellers ville hverdagen vist blive træls, og så ville jeg helt sikkert søge mig et job. Nok at lave det har Bente Markussen Keel, grafiker med eget firma siden 2006 nær Hjallerup i Nordjylland, hvor en bondegård er bygget om til både kontor for GrafikNord og privat beboelse. - Jeg har så meget at lave, at jeg godt kunne ansætte en medarbejder, hvis jeg ville. Men det vil jeg ikke, for så ville fleksibiliteten i min hverdag ryge sig en tur. Så hellere sige nej til opgaver, hvad jeg dog sjældent får gjort. I stedet for tager jeg den tid, der skal til for at nå det hele. Da jeg ikke skal køre efter min arbejdsplads, kan jeg gå på arbejde, når det passer mig. Jeg har en hel del butiksejere fra Aalborg Cityforening blandt mine kunder, og da de ofte har svært ved at få tid til at snakke med mig, mens de holder åbent, ringer de gerne efter kl. 17 og aftaler, hvad de skal have lavet. De sætter stor pris på, at jeg giver dem»lov«til det, fortæller Bente Markussen Keel og fortsætter: - At være selvstændig giver stor frihed og en fleksibilitet, som jeg ikke vil undvære. Arbejdsmæssigt er det det bedste, der er sket for mig. Det kræver et godt bagland at starte op for sig selv, og det havde jeg heldigvis i min gemal. Det eneste jeg har fortrudt er, at jeg ikke startede op noget før. Lind strøm af opgaver Netop kontakten til Cityforeningen giver en lind strøm af opgaver til Bente Markussen Keel, der kom i grafikerlære som 37-årig (»pensionistlærlingen«blev hun kaldt). Desuden udgør rådgivning af iværksættere via Nordjysk Iværksætter Netværks klippekortordning en del af hendes forretningsgrundlag. - Med hensyn til at regne priser ud har jeg fået god hjælp af HK, og selv om min timepris er højere end mange af mine konkollegers inde i Aalborg, har jeg ikke de store problemer med at få prisen for mit arbejde. Til gengæld er timeprisen i dag den samme, som da jeg startede op, siger hun. Bente Markussen Keel»det eneste jeg har fortrudt er, at jeg ikke startede op noget før«. Frygt for at kede sig Hendes frygt for at komme til at kede sig, når hun ikke længere havde kolleger på jobbet, blev hurtigt gjort til skamme efter opstarten af Grafik- Nord. Ikke mindst takket være hendes engagement i Graflinkerne, et landsdækkende fagligt netværk for kvindelige grafikere. - Selv om jeg aldrig har set de andre, er et sådant netværk uvurderligt. Har du et problem, du ikke lige kan løse, smider du det bare ud på nettet, og 10 minutter efter har du et forslag til en løsning. Vi hjælper hinanden med stort og småt. Fagligt er jeg meget engageret i den tværgående landsforening HK grafisk kommunikation, hvor jeg er suppleant til landsbestyrelsen. Jeg får også inspiration fra andre engagementer i HK-regi og på bl.a. Media College Aalborg (tidl. Aalborg Tekniske Skole), siger Bente Markussen Keel, der har forsikret sig ud af eventuelle økonomiske problemer i forbindelse med sygdom. DK Laminering - en oplagt samarbejdspartner når det gælder efterbehandling af tryksager! Vi er specialister i laminering, kachering og wire-o, - og forhandler bl.a. lamineringslommer, folie, for/bagsider maskiner og wire. Lyshøjen Lystrup tlf.: mail: salg@dk-laminering.dk 9

10 Lille reklamebureau stort udbytte af professionel bestyrelse Lars Chalmer Rasmussen og Jens Nikolajsen har dannet makkerpar i mere end 25 år og går»- skævt & lige på «i deres fælles virksomhed Mercatus Reklamebureau A/S i Grenaa Af Knud Erik Jensen»- skævt & lige på «. Sådan lyder sloganet hos Mercatus Reklamebureau A/S i Grenaa, og det er ikke kun til glæde for kunderne, at de to indehavere, Lars Chalmer Rasmussen, kontaktdirektør, og Jens Nikolajsen, kreativ direktør, gennem årene har tænkt mange skæve tanker. Det gælder i høj grad også dem selv og deres reklamebureau. I hvert fald vil en del små virksomheder med fire medarbejdere eller deromkring nok synes, at det er ret»skævt«at have en professionel bestyrelse. Det har Mercatus haft siden Og det kan Lars Chalmer Rasmussen og Jens Nikolajsen kun anbefale. Varmt endda. - Det er guld værd også for mindre virksomheder at have en professionel bestyrelse. Vi har haft stort udbytte af det. Hos os er det sådan, at bestyrelsesformandens stemme er afgørende ved stemmelighed, og det bevirker, at Jens og jeg er nødt til at komitte os til de planer, der bliver lagt. Vi kan ikke blokere for udviklingen og i den travle hverdag lade os friste til at udskyde noget, siger Lars Chalmer Rasmussen og understreger, at det hidtil altid er lykkedes at blive enige. Lars Chalmer Rasmussen (t.v.) og Jens Nikolajsen makkerpar gennem mere end 25 år. 10 At bestyrelsesformanden sidder i ca. 30 andre bestyrelser, ser han kun som en fordel. - Det betyder, at han har stor viden og erfaring. Og så er han knivskarp til at drage paralleller til andre bran-

11 cher og give input herfra. Det er især strategisk sparring, vi bruger den professionelle bestyrelse til, siger Lars Chalmer Rasmussen videre og tilføjer, at man startede op med profbestyrelsen i forbindelse med omdannelsen af Mercatus til et A/S i Halvhjerneteori Som makkerpar er Lars Chalmer Rasmussen og Jens Nikolajsen også noget»skæve«. Ekstremt forskellige beskriver de sig selv som. Førstnævnte har handelsskolebaggrund. Sidstnævnte er bl.a. uddannet på den grafiske højskole. - Men netop det at koble to så forskelligt orienterede hjerner sammen skaber dynamik og masser af energi. Det symboliserer vores logo. To hjerner, der er smeltet sammen og er blevet helt elektrisk. Vi kalder det vores halvhjerneteori ved at koble vidt forskelligt orienterede halvhjerner sammen, opnår vi både at kommunikere på en opsigtsvækkende og original måde og at ramme lige på målet. Som vi siger»- skævt & lige på «, fortæller Jens Nikolajsen, hvis makkerskab med Lars Chalmer Rasmussen begyndte at udvikle sig, da de to var spejdere sammen i drengeårene. Det førte helt naturligt til, at de i 1985 startede reklamebureau sammen. Det er guld værd også for mindre virksomheder at have en professionel bestyrelse. Bureaukonsulent Nadia Erichsen i gang med dagens arbejde. drejer sig om. Og i alle tilfælde skal det, vi laver, skabe salg, flytte varer, have en effekt for vores kunder. Deraf navnet Mercatus, der kommer af det latinske ord mercatura, som betyder handel, køb og salg af varer, siger Lars Chalmer Rasmussen og suppleres af sin kompagnon: - Egentlig burde vi ikke kalde os et reklamebureau, for det er alle slags kommunikation, vi beskæftiger os med. Det har ændret sig voldsomt henover årene. Ikke blot har vi udviklet os fra at være et traditionelt Men netop det at koble to så forskelligt orienterede hjerner sammen skaber dynamik og masser af energi. reklamebureau med stort fokus på trykte medier til at arbejde meget online praktisk taget leverer vi i dag ingen kommunikationsløsning, uden at der indgår et online-element i den. Men vi har også udviklet os derhen, hvor vi har styr på kundens kommunikationsplatform, før vi går Skabe salg, flytte varer I dag, hvor de begge er 53 år (det har de dog til fælles!), driver de et reklamebureau, som servicerer en bred vifte af virksomheder, institutioner og organisationer primært på Djursland med on- og offline kommunikation og dialog. - Fordi vi ikke arbejder med det samme hele tiden, kommer vi ikke til at lide af det, vi gerne betegner som hverdagsblindhed. I stigende omfang er det online kommunikation, det Kenneth Lykke Pedersen er mediegrafiker-elev hos Mercatus, hvor man føler sig moralsk forpligtede til at uddanne elever. 11

12 i gang med at løse opgaven. Der skal være en platform og en klar strategi at arbejde ud fra. Vi udfordrer gerne en kunde, hvis der åbenlyst er brug for at justere den strategi, kunden møder op med. Og har kunden ikke en strategi, hjælper vi med at få udarbejdet én. Uden denne ballast opnår vi og kunden ikke det, der er formålet med det hele, siger Jens Nikolajsen og sætter en tyk streg under, at man»bestemt ikke stryger kunderne med hårene«. Søger dialogen Dialog. Det er et nøgleord i moderne kommunikation, lyder det fra de to reklamebureauejere. De søger dialogen med deres kunder, og de forsøger at skabe dialog mellem kunderne og kundernes kunder. - Det er vigtigt at få kunderne i tale, og for at få det skal man vække opsigt. Men på den rigtige måde. Man skal få tingene sagt på den rigtige måde. Det skal ikke være popsmart, men der må gerne være en»tvist«, som får kunderne til at stoppe op. Vi vil ikke kommunikere noget, som ikke holder vand for kunden. Vi går gerne til kanten, men ikke over den. Tendensen i dag er, at man skal Kommunikation vil blive endnu mere dialog-baseret og endnu mere personlig via en stadig større strøm af elektroniske»devices«. udtrykke sig kort og præcist og være omhyggelig med at finde frem til det rigtige udsagn. Derfor skal forarbejdet være i orden, og vi bruger mange ressourcer på at kunne kombinere kreativitet med viden. For os er det vejen til at skabe slagkraftig og enkel kommunikation, der vækker opmærksomhed hos den enkelte modtager, siger Lars Chalmer Rasmussen. Realisme, engagement og nysgerrighed Kravene, det stiller til dem selv og deres medarbejdere, er udtrykt i en»husfilosofi«, der rummer den enkelte både fagligt og menneskeligt. Man skal have en livsstil drevet af realisme, engagement og nysgerrighed, hedder det i husfilosofien. - Vi konfronterer vores medarbejdere med husfilosofien og arbejder meget»her gælder specielle regler, når vi lukker dørene«, fortæller Lars Chalmer Rasmussen og Jens Nikolajsen om reklamebureauets»legeplads«med bruser. 12

13 med personprofiler, når vi ansætter folk. Ud over at bruge DISC-modellen ved ansættelser forsøger vi at afkode det, vi kan, under samtaler med ansøgerne for at vurdere, om de kan matche denne livsstil. Det lykkes vist nogenlunde. Nogle har været Mercatus er i rigtigt mange år, siger Jens Nikolajsen.»Legeplads«med bruser Det hedder videre i husfilosofien, at»vi skal berige og udvikle vores kunder og på den måde være med til at udfordre os selv«. Og det gør man ikke mindst på reklamebureauets»legeplads«, et mødelokale indrammet i glas og placeret midt i det store kontorområde. - Her gælder der specielle regler, når vi lukker dørene. Der må ingen produkter være i lokalet. Vi må kun være positive og konstruktive og ikke kritisere. Og alle skal bidrage til processen, for ellers risikerer man at skulle en tur under bruseren, fortæller Lars Chalmer Rasmussen og inviterer artiklens forfatter til at stille sig under bruseren og trække i håndtaget (uden dog at måtte røbe, hvad der så sker). - Vi tager gerne alle på bureauet med i den kreative proces, og enkelte gange har vi også inviteret kunder med»i legen«bag glasvæggene. For vi vil ikke bare levere en pæn tryksag, men vil dybere ned i materien. Der skal ligge en strategi bag, tilføjer Jens Nikolajsen. Uddannelse og»ud i det blå«uddannelse er endnu et nøgleord hos Mercatus. Der bruges mange ressourcer og meget tid på videreuddannelse for hele tiden at være opdateret på det sidste nye inden for kommunikation. - I dag bliver man aldrig færdig med at uddanne sig. Og det er aldrig for sent at uddanne sig. Gør man ikke Der skal være en platform og en klar strategi at arbejde ud fra. Mercatus udgiver magasinet Erhverv Djursland. det, er det hurtigt sofaen og fjernbetjeningen derhjemme, som kalder, siger Jens Nikolajsen og fortæller om arrangementet»ud i det blå«, der har været en årlig tilbagevendende begivenhed i snart mange år hos Mercatus: - Vi tager ud og besøger beslægtede virksomheder og har været i Riga, London, Oslo, København og mange andre steder. Det har været med til at åbne vores øjne for, hvad vej udviklingen går, og hvad der kommer til at ske i fremtiden. Ikke mindst var vores tur til London for 10 år siden, hvor vi besøgte et af byens store reklamebureauer, en øjenåbner for os. Projektlederen, som var vores vært, fortalte, at man netop havde rådgivet en af bureauets store kunder, en bank, og anbefalet, at banken begyndte at gøre klar til at lukke hele filialnettet ned. Fordi fremtiden ville komme til at hedde netbank. I 1992, hvor alle banker skulle have en filial på hvert gadehjørne, var det nærmest en revolution at tænke sådan. Det er noget af det mest konkrete, vi har fået med hjem fra disse»ud i det blå«-ture. For hvad er det lige, der er sket i bankverdenen siden? Besøget i Riga var også en øjenåbner, men på en lidt anden front. - Medarbejderne på bureauet, vi besøgte, var lige så godt uddannede som os og havde samme teknik til rådighed som os. Det havde vi bestemt ikke forestillet os, siger Jens Nikolajsen. Rødspætter på tre sider Mercatus kom til verden for 27 år siden i traditionelle kontoromgivelser i centrum af Grenaa, men flyttede for fire år siden til andre, mere luftige og maritime omgivelser i færgeterminalen midt på Grenaa Havn. Her bor man oven på Stena Line med udsigt til Sverigesfærgen, Kattegatcentret og masser af blåt hav. Kreative omgivelser, kan man vist godt kalde det. - Vi er et provinsbureau og gør os ikke tanker om, at det skal være anderledes. Vi er helt på det rene med, at vi ikke kan skabe det største bureau her, hvor vi er omgivet af rødspætter på tre sider og skal knokle hårdt for at eksistere. Hvorfor vi ikke er flyttet til Aarhus og har vokset os store? Dels kan vi lide at bo på Djursland og ved, hvordan det er at leve her. Dels kan vi lide at løse opgaver på den måde, vi nu gør det. På et tidspunkt havde vi flere ansatte, og det var ved at gå op i lutter administration for mig. Jeg er ikke sat i verden for at administrere, men for at være med til at skabe god kommunikation. Og endelig bliver vi i Grenaa, fordi vi har et fornuftigt levebrød her. Næsten alle årene har vi haft sorte tal på bundlinjen, og vi kom ud af 2011 med et godt resultat, siger Lars Chalmer Rasmussen. Og Jens Nikolajsen indskyder: Med til at sætte dagsordenen - Fordelen ved en lille virksomhed 13

14 I dag bliver man aldrig færdig med at uddanne sig. Og det er aldrig for sent at uddanne sig. er, at man selv er med til at sætte dagsordenen og på den måde kan sikre, at det er rart at gå på arbejde. Og udviklende ikke mindst. Apropos administration, så har man opbygget sit eget administrationssystem, som bl.a. gør, at alle mails automatisk styres ind på den kunde og sag, de vedrører. Der er konstant fokus på at minimere administrationstiden. Tilhørsforholdet til Djursland udmønter sig også i, at Mercatus udgiver magasinet Erhverv Djursland, der er bureauets bidrag til erhvervsudviklingen i området, som Jens Nikolajsen udtrykker det. Har solgt timer lige fra starten Når Mercatus har forstået at holde sig økonomisk oven vande i alle årene, skyldes det en forudseenhed, som man nok ikke var særligt bevidst om rækkevidden af i Lige fra starten har vi haft fokus på at sælge timer, som jo er det eneste, vi har at leve af i dag. Eksempelvis har annonceprovision aldrig rigtigt betydet noget for os. Men fordi vi valgte det rigtige fokus fra starten, er vi ikke blevet ramt af de økonomiske sværdhug, som mange andre i branchen har været udsat for, og som har fået mange reklamebureauer til at lukke. Det betyder ikke, at vi ikke har mærket krisen. Det har alle. Men vi har været i stand til at skaffe opgaver nok og stå krisen igennem. Opgaverne skaffer vi primært gennem netværk, siger Lars Chalmer Rasmussen.»Fastlancere«Med inhouse-partnere eller»fastlancere«, som Jens Nikolajsen også kalder dem, tilfører man bureauet ekstra kapacitet og andre kompetencer end dem, man har i medarbejderstaben. En journalist, grafiker, illustrator, fotograf, erhvervspsykolog, messedesigner og sælger har faste og ad-hoc entrepriser hos Mercatus. - Det har den fordel, at vi kender kvaliteten, de kan præstere. Og så skal vi ikke starte ved Adam og Eva, hver gang vi giver os i kast med en ny opgave, siger Jens Nikolajsen. Blandt medarbejderne er der lige nu en mediegrafiker-elev. Som den seneste i rækken af elever (både grafikere og kontorassistenter), der har været hos Mercatus. - Vi føler os moralsk forpligtede til at uddanne elever, siger Lars Chalmer Rasmussen. Om fremtiden Fremtiden for Mercatus ligger inden for kommunikation og strategiudvikling og selvfølgelig produktion af alt, hvad der skal til for at»folde strategien ud«online-kommunikation, hjemmesider, annoncer, brochurer osv. - Vi tror på, at der også i årene fremover vil være efterspørgsel på det. Og så tror vi, at online-kommunikation vil udvikle sig dramatisk. Kommunikation vil blive endnu mere dialogbaseret og endnu mere personlig via en stadig større strøm af elektroniske»devices«. Kunderne vil være i dialog med din virksomhed og derigennem være med til at udvikle virksomheden. Det betyder, at man kommer til at afgive suverænitet, skal slække på kontrollen og lade andre blande sig i bedste Facebook-stil. Ellers dør virksomheden, siger Lars Chalmer Rasmussen. Og Jens Nikolajsen tilføjer: - Sidst, men ikke mindst kommer der nye dialog-redskaber, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag. Vi skal lære at bruge dem. Og vi skal lære at tjene penge på dem. For fire år siden flyttede Mercatus til maritime omgivelser i færgeterminalen i Grenaa, hvor de bor oven på Stena Line og har udsigt til Sverigesfærgen. 14

15 Selvklæbende etiketter ineo sider/min. 350g papir. Vakuum magasiner. Antistatisk befugtning. Creo workflow Leverandør til danske trykkerier, når det gælder... Etiketter i 1-6 farver på rulle, i ark eller zig-zag falset Xerox 700i 70 sider/min. 300g autoduplex. Squarefold med trim. Antistatisk. Creo workflow EDB-etiketter Neutrale etiketter Stort lager af stanseforme til rådighed for vore kunder Xanté konvolutprinter Kisun UV-lakmaskine Op til konvolutter/time Gloss og matt til digital og offset KONCEPTIT aps True Mølle Vej 5 DK-8381 Tilst Tlf input@konceptit.dk Kontakt os omkring din næste etiket-opgave Ecco Print as Dalsagervej 10 I 9850 Hirtshals T: I F: Medlemstilbud til De Grafiske s virksomheder Medlemsvirk som he der i De Grafiske kan få adgang til at erhverve Navne & Num re Erhverv til en»rigtig«med lems pris. Det er lykkedes at få en aftale om dels en god pris og dels at man i en måned kan prøve at bruge det i dagligdagen. Her kan man se nøgletal, hente regn skaber og meget mere for en fast årlig pris. Navne og Numre Erhverv fra NN Markedsdata er et både avanceret og meget anvendeligt redskab, som hurtigt og nemt giver adgang til opdateret markedsviden om Danmarks virksomheder. Kort fortalt kan viden fra Navne og Numre Erhverv bruges til at finde nye og opdatere nuværende kunder, og vurdere kunder og konkurrenter ud fra regnskaber og nøgletal. Interesseret? Så send en mail til De Grafiske viden der skaber værdi kontakt@degrafiske.dk eller kontakt os på tlf

16 Reklameafgiften kan blive gift for tryksagen og svanemærket Med store tilløb ser det ud til at den nye regering får held til at indføre en reklameafgift på massedistribuerede tryksager allerede fra januar Det vil ikke være en afgift, der som en kanin vil blive hevet op ad hatten en sen nattetime. Denne gang er indgrebet over for trykte reklamer langt mere gennemarbejdet, idet indgrebet vil få sin egen lov, og ikke bare være en notits i Finansloven. Efter planen vil selve loven blive vedtaget før Finansloven for 2013 falder på plads. Loven vil ramme alle erhvervsmæssige tryksager, som massedistribueres uden modtagernes egenbetaling. Undtaget herfor er tryksager, som sendes som almindelig breve og på vilkår, hvor de vægtmæssigt kan omfattes af postbefordringspligten. Ugeaviser undtages for afgiften Loven giver mulighed for, at visse typer af tryksager undtages for afgiften. Det gælder tryksager med reklamer fra foreninger, som er omfattet af folkeoplysningsloven f.eks. de årlige kursuskataloger fra aftenskolerne. Undtaget vil endvidere være de årlige lokale telefonbøger, og selvfølgelig alle ikke-kommercielle tryksager som f.eks. kirkeblade og politiske skrifter. Mest interessant i denne sammenhæng er det, at ugeaviser har mulighed for at blive undtaget for afgiften. De skal dog opfylde visse krav til periodicitet og redaktionelt stof. Rent konkret skal de udkomme mindst 40 gange om året, og der skal være mindst 25% redaktionelt stof, som skal være uafhængigt og ikke salgsrelaterede i forhold til det øvrige kommercielle stof i avisen. Det vil sige, at 14-dagens aviser og månedsblade ikke vil kunne fritages for afgiften, og derfor må dele skæbnefællesskab med alle andre husomdelte reklamer fra Dansk Supermarked, COOP, Jydsk m.v. 16 PostDanmark og andre distributører bliver skatteopkrævere Afgiftssatsen vil i 2013 udgøre kr. 3,00 pr. kg og i 2014 kr. 3,75. Ifølge lovforslaget vil det blive de autoriserede distributører, som kommer til at forestå opkrævningen af afgiften. At afgiftsopkrævningen er lagt i dette led, skyldes primært, at hovedparten af de store landsdækkende reklameaviser produceres i udlandet. I forbindelse med loven vil SKAT endvidere få vide beføjelser til kontrol af og eftersyn i virksomheder, som er omfattet af loven. Blomsten vil minimere afgiften Politikernes officielle argument for at indføre afgiften har været miljøhensynet. Derfor har man også været tvunget til at give køb på miljøformålet ved at efterkomme en afgiftslettelse til de tryksager, som i teorien er mest skånsomme for miljøet. Af lidt uransagelige grunde har man besluttet, at kun tryksager, som er mærket (og påtrykt) EU s miljømærke Blomsten vil kunne opnå afgiftslettelsen. Til stor undren vil tryksager mærket med det nordiske Svanemærke eller andre ISO lignende miljømærkninger

17 ikke kunne opnå denne afgiftslettelse, selvom kravene til disse mærkninger er noget mere omfattende og bekostelige end hvad der kræves til Blomsten. Officielt vil man nok argumentere med, at Blomsten i højere grad følger produktet, hvor Svanemærket i højere grad følger den enkelte producent. De virksomheder, som arbejder med mærkninger vil nok have svært ved at nikke genkendende til denne forskel. Reelt er det nok snarere, at EU skal godkende denne særlovgivning, således at den ikke kommer i karambollage med EU s charter om varers frie bevægelighed. Hvis man bliver certificeret til at kunne påtrykke Blomsten vil man kunne slippe med en afgift på kr. 2,25 pr. kg i både 2013 og Penge at spare ved at blive Blomster certificeret Der skal ikke laves mange tryksager, før en besparelse vil kunne betale certificering af Blomster-mærket. I 2013 vil man kunne spare 75 øre pr. kg og i 2014 kr. 1,50 pr. kg. Eksempelvis kan en grafisk virksomhed eller et reklamebureau med en årlig omsætning på 200 tons papir til husomdelte reklametryksager få reduceret reklame afgiften med kr i Set i forhold til udgifterne ved at erhverve certifikatet, så er det nærmest en Win-Win situation. Selv ved meget mindre oplag og papirmængder vil det det kunne betale sig at blive certificeret. Rundt regnet vil et Blomstermærke kunne fås for kr. Miljømærkning Danmark publicerer desuden»spørgsmål og svar«(faq) på deres hjemmeside sammen med en vejledning samt en elektronisk checkliste og filstruktur. Checklisten og filstrukturen skal bruges af trykkerierne ved udarbejdelsen af en ansøgning om EU Ecolabel på tryksager. De Grafiske tilbyder sine medlemmer en Blomst-løsning De Grafiske s tilbyder via vores samarbejdspartner MANconsult, at alle medlemmer vil kunne få mærkningen hurtigst muligt og til en yderst favorabel pris. Yderligere materiale herom vil tilgå medlemmerne direkte. Ligesom temaet vil blive taget op på et gå-hjem møde den 21. november, hvor repræsentanter for MANconsult vil fortælle om, hvordan man let og smertefri kan få Blomsten, og hvor en repræsentant fra distributørerne vil fortælle om, hvordan man påtænker at opkræve den nye afgift. Reklameafgiften hvad kommer den til at betyde for mine tryksager De Grafiske inviterer til gå-hjem møde Hvilke tryksager skal der betales afgift af, hvor meget og hvordan? Hvordan kan afgiften minimeres med en Blomster mærkning? Hvad koste det at blive certificeret med Blomsten, hvor hurtigt kan det gå og hvad kan vi selv lave? Hvordan kan De Grafiske og MANconsult hjælpe med certificeringen? På mødet vil deltage repræsentanter fra MANconcult og et distributionsselskab. Onsdag den 21. november kl i mødelokalet hos De Grafiske, Røgelvej 1, 8220 Brabrand. Tilmelding senest den 16. november 2012 til De Grafiske s sekretariat Tlf fax mail kontakt@degrafiske.dk 17

18 Sådan set, så går det da Af Mogens Darhauge, M.G.K. Siden vi sidst mødte hinanden her i bladet, er der både sket nogle ting indenfor vores erhvervsområde sam tidig med at andre ændringer er under kraftig udvikling. Man kan vel godt tillade sig at sige, at det er mange år siden, at så meget er sket så hurtigt. Når landets politiske styresystem, mest grundet ledelses- og erhvervsmæssig umodenhed, i store dele af de folkevalgtes kreds, samtidig grundet denne umodenhed, nærmest har sat borgernes handlemuligheder i»venteposition«, ja så er det vel ikke så overraskende, at vi kan se tilbage på et noget rodet 3. kvartal. Han er nok sur, tænker du måske nu, - det vil jeg vende tilbage til men først skal vi lige have en lille hale på det foranskrevne. En udvikling, der herhjemme blev synlig i debatten, og som hos politi kerne nærmest er eksploderet de seneste 2-3 år, er anvendelse af»ekspertrådgivning«specielt indenfor økonomi- og erhvervsudviklingsområdet. Det er derfor lang tid siden, at nogen politisk leder har udtalt en personlig mening, men i stedet altid henviser til»i tråd med udarbejdede analyser, vil jeg tro osv.«ja, du har ret, læser, var det ikke så alvorligt, så virker det næsten let komisk at høre på den slags»ekspertviden«uden realitet. Siden sidst n Stor, større, Stibo Graphic, der ved sit køb af ColorPrint nu er Skandinaviens største trykkerikoncern, med en udvidelse af ansatte på 140 fra ColorPrint i Vadum, og 75 fra den grafiske servicevirksomhed Scanprint i Aarhus. Det har samlet set været nødvendigt at afskedige 15 funktionærer som følge af dobbeltfunktioner i den nye koncern. For hele den grafiske verden her i Skandinavien vil det blive meget spændende at følge denne nye»kæmpe«i fremtiden. n Hvem bliver det? har været det store spørgsmål gennem lang tid, når det gælder Berlingske Medias fremtid rent ejermæssigt. Den engelske nuværende ejer Mecom har siden de købte i 2006 haft et ret så turbulent liv med utallige omskiftelser i moderselskabet, hvor økonomien nu er så anspændt, at ændringer skal ske, noget der tydeligt kan ses i aktieudviklingen, hvor kursen fra 2006 til i dag er faldet 98,4 % ja, så godt som til nul. Berlingske Media er en af de bedst indtjenende i koncernen og har under Lisbeth Knudsens ledelse stadig forbedret resultaterne, noget der også har medført kraftige omlægninger på mange fronter. I 2011 omsatte Berlingske Media for godt 3 mia. kr. og driftsindtjeningen, ebitda, var 212 mio. kr., hvilket må siges at være et fint resultat. Der er sket en nettoreduktion på 400 stillinger over knap 5 år, og i dag er der 1740 medarbejdere. Gennem de seneste måneder har der været en række»gæt«på, hvem der er købeinteresserede og en formodning om skandinaviske emner er nævnt, men også en enkelt langt væk fra Lisbeth Knudsen ønsker selvsagt ikke at kommentere interessen nærmere. Der foregår strategiske sonderinger og kontakter på kryds og tværs. Selvom Lisbeth Knudsen er forsigtig med at fastsætte tidsfrister, så lægger hun ikke skjul på, at en hurtig afgørelse er ønskelig.»samtidig skal det siges, at der ikke bliver tale om et salg til hvilken som helst pris, - og det vil blive et samlet salg af alle aktier «. Også her kan alle i vores branche vente i spænding for uanset hvordan og hvem, så vil det få både direkte og indirekte betydning for fremtidens grafiske medieudvikling herhjemme. n Og så over til Norge og Sverige hvor de store sparerunder er sat i gang på dagbladene. I Norge er det Schibsted, der har fremlagt spareplanen for den norske (Berlinger) Aftenposten, hvor målet er besparelser, der vil udgøre en tredjedel af koncernens samlede mål på en halv milliard norske kroner over 2 år fordelt på Norge og det svenske Svenska Dagbladet. Aftenposten nedlægger 70 stillinger af de nuværende 230 redaktionelle jobs, dvs. hver tredje journalist. Går vi til Sverige, så vil Svenska Dagbladet miste 40 ud af de nuværende 175 journalister. Herudover er en personalereduktion sat i gang på 18

19 Schibsteds spanske gratisaviser. Koncernens samlede regnskabsresultater er ikke direkte dårlige set i relation til dagbladsbranchen, men de er under forværring. Siden 2011 har Schibsted vundet 10 % på digital annoncesalg, men samtidig tabt 9 % på det meget større avisannoncesalg samtidig med at bladsalget går tilbage. Den svenske Bonnier-koncern har ingen annoncerede planer om nedskæringer. Konkurserne er stigende. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at efter et lille fald i årets første 4 måneder, så er der igen stærk stigning på antal erhvervskonkurser. 447 sammenlignet med 363 måneden før. n USA: E-bøger overgår hardcover Herhjemme udgør e-bøger en ret beskeden del af bogsalget, noget der ser helt anderledes ud i USA. Ifølge dagbladet USA Today så overgik salget af e-bøger til voksne i årets første kvartal for første gang salget af hardcover. E-bøger til voksne var i første kvartal på 282,3 millioner dollars, mens salget af hardcover var 229,6 millioner dollars. På USA Todays top-50 liste over de mest solgte bøger på en uge, var der 19 e-bøger med i ugens salg. n Og når vi det ikke nu, så Her i september måned er der forhandlinger om et nyt medieforlig og så først derefter åbnes der for forhandlingerne om den fremtidige støtte til trykte medier. Ifølge regeringen starter man med medieforhandlingerne (DR, TV2 etc.) og så derefter mediestøtte (aviserne). Det nuværende medieforlig blev indgået i 2010 med borgerligt flertal, hvor den nuværende regering ønsker en række væsentlige justeringer i aftalerne.»det bliver ikke uinteressant«skrev kulturminister Uffe Elbæk (R) på Facebook tidligere på året. Ret fortrøstningsfuldt eller? Det var så stort og mindre stort fra vores verden for denne gang, ikke så muntert nej, men vi må jo se fremad på resten af året og håbe. NB: Ja, jeg skulle jo lige besvare dit spørgsmål, om jeg var sur i indledningsteksten. Forleden dag var jeg til møde med en gruppe grafiske fagfolk, som jeg har kendt i mange år, - og her var der en, der gav mig svaret, idet han sagde, efter at vi havde været godt omkring i de daglige problemer»man kunne måske godt blive sur, men i virkeligheden så bliver jeg sku ked af det, når jeg ser mig omkring i vores verden«. - Så nej, jeg er ikke sur, men ked af det! Trykcentralen Viby bliver til OTM Avistryk Trykcentralen af 1969 i Viby er blevet købt og overtaget af OTM Avistryk, Ikast fra 1. juli Trykcentralen Viby var blandt de første virksomheder i Danmark som specialiserede sig i offsettryk af aviser på rotationsmaskiner. Trods et kvalitetsprodukt til kunderne har ejerne Jyske Medier A/S og Berlingske Avistryk A/S nu besluttet sig for at sælge. OTM Avistryk A/S blev etableret i 1974 efter samme model som Trykcentralen af 1969 og er de seneste 12 år ekspanderet, hvilket har betydet indkøb af to avisrotationer en 48-sidet og en 64 sidet fra Goss. Kundekredsen er blevet udvidet med dagblade, ugeaviser, reklamebureauer og tryksagsbrokere. Ved købet overtager OTM Avistryk både medarbejdere og maskiner. Direktør Folmer Bækkegaard, OTM Avistryk fortæller, at det kun er et par af de ti medarbejdere der flytter med, mens den 75 tons tunge rotationstrykmaskine i Viby skal rykkes til Ikast. Opkøbet betyder en større produktion i Ikast, som ifølge direktøren vil bevare arbejdspladser i lokalområdet og på sigt give mulighed for nye medarbejdere. OTM Avistryk trykker blandt andet Brande Bladet, Ikast avis og Herning Folkeblad, der ejer cirka 24 procent af aktierne i virksomheden. Dalum Papir lukker Endnu en grøn produktionsenhed forsvinder når Dalum Papir i Odense lukker produktionen ned ved udgangen af 2012, og i alt 223 medarbejdere ventes at blive afskediget. Det oplyser ejeren, virksomheden Arjowiggins til Ritzau. Al produktion flyttes til Frankrig, og det koster 223 medarbejdere jobbet, heraf over 150 3F ere. - Et nedadgående marked gør det nødvendigt at strømline produktionen og at reducere antallet af fabrikker, siger direktør Peter Lønborg Nielsen, Dalum Papir, i en pressemeddelelse. Dalum Papir blev tilbage i 2007 opkøbt af virksomheden Arjowiggins. Dengang havde det europæiske marked for papir været i vækst gennem flere år. Men efter den internationale finanskrise i 2008 vendte op og ned på markedet, der siden har været præget af overkapacitet. Lukningen får også stor betydning for fjernvarmen i Odense, da Fjernvarme Fyn udnytter spildvarmen fra produktionen af papir til at forsyne husstande med varme. Fjernvarme Fyn har hvert år sparet mere end 10 millioner kroner ved at handle med Dalum Papir frem for Fynsværket, og de penge skal fjernvarmen nu finde andre steder i budgettet. Selvom produktionen i Danmark stopper, så vil Arjowiggins stadig levere papir til det danske marked via et salgskontor. 19

20 Hurtig, stærk og ekstrem gnidefast: INKREDIBLE Denne farve vil klare alt! l Specia rie e s e v r fa ske til kriti r e opgav QUICKFAST Ubeskrivelig hurtig og kraftfuld, med ekstrem gnidefasthed:!nkredible QU!CKFAST, farveserien fra hubergroup, der vil klare alle typer opgaver på sugende papirkvaliteter. Takket være de ekstreme hurtige oxidative tørreegenskaber. Den er især velegnet til trykning på kritiske papirtyper, hvor kravet om en hurtig tørring er i fokus.!nkredible ark farver er baseret på vegetabilske råvare, dette garantere en høj glans og maksimale gode trykegenskaber, farven er også FOGRA- Certificeret. Prøv selv og oplev hvor fantastisk farvens egenskaber er, du vil blive overasket! Giv os et ring! Telefon: Se mere information på vores hjemmeside 20 More than just ink...