Social & Sundhed SUNDHEDSPOLITIK FURESØ KOMMUNE UDKAST

Transkript

1 Social & Sundhed SUNDHEDSPOLITIK FURESØ KOMMUNE 2012 UDKAST

2

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen... 4 Forord... 5 Vision... 6 Værdigrundlag... 6 Fokusområder & målsætninger... 7 Bevægelse & Motion... 7 Kost... 9 Alkohol Tobak Misbrug Mental sundhed Natur, miljø/klima og transport Målepunkter ønsket effekt Opfølgning Supplerende oplysninger Bilag... 22

4 4 VELKOMMEN Politisk forord, inkl:

5 5 FORORD Sundhedspolitikken skal ses i forlængelse af Byrådets vision og skal være en rettesnor for de indsatser, vi prioriterer i sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet i Furesø Kommune. Dermed skal sundhedspolitikken fungere som forpligtende arbejdsredskab for medarbejdere og som retningsgiver for samarbejdspartnere. Forebyggelse handler om at sikre, at sygdom ikke opstår, forværres eller medfører varige skader. Sundhedsfremme har fokus på at fastholde sunde vaner og ændre usunde vaner. Der tages udgangspunkt i den enkeltes mulighed for og evne til at træffe sunde valg. Sundhedsloven beskriver en kommunal forpligtelse til at beskæftige sig med begge dele. I Furesø Kommune tænkes sundhed på tværs af organisationen. Det skal gøres let for medarbejderne at indtænke sundhedsfremme og forebyggelse som faste elementer, såvel i beskrivelsen af borgerrettede procedurer, som i den daglige kontakt med borgerne. Furesø Kommune har fokus på at være aktivt forebyggende i det borgerrettede arbejde, og på at yde pleje, omsorg og støtte i relation til den enkelte borgers funktionsniveau og behov, fremfor et mere automatiseret fokus på f.eks. aldersgruppers særlige behov. Sundhedspolitikken beskæftiger sig med livsstilsfaktorer men også med de levevilkår, som borgerne er underlagt. Det er hensigten i videst muligt omfang at fokusere på rammerne for sundhedsrelaterede indsatser i organisationer og på institutioner. Når borgeren møder sunde rammer i mange af de daglige kontaktflader som f.eks. daginstitutioner, skoler, foreninger, plejehjem og på arbejdspladsen, øges sandsynligheden for, at borgeren foretager de sunde valg. Sundhedspolitikkens fokusområder er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som indeholder anbefalinger til systematiske indsatser og handlinger i kommunerne. KL anbefaler, at alle kommuner påbegynder implementeringen af alle indsatser på grundniveau i løbet af Politikken er opbygget efter indsatsområderne rammer, tilbud, information og undervisning samt tidlig opsporing. Alle indsatser i politikken følger anbefalingerne på grundniveau. Det er afgørende at dokumentere indsatsernes forløb og effekt, så der skabes grundlag for evaluering og fremadrettet mulighed for at skabe ny viden. Derfor indeholder Sundhedspolitikken succeskriterier for hvert indsatsområde. Mange af disse indikatorer er hentet i den Nationale Sundhedsprofil, som gentages regelmæssigt. Dermed kan en udvikling af sundheden i Furesø dokumenteres over tid. Figur 1. Risikofaktorer, der påvirker folkesundheden. 1 1 Dahlgren G, Whitehead M. Policies and Strategies to Promote Social Equity in Health. Stockholm: Institute for Future Studies, 1991.

6 6 VISION Furesø Kommunes overordnede vision er: Furesø er en ressourcestærk kommune, der ligger som en grøn oase midt i Hovedstadsområdet. Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som: en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov en kommune hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger Furesø Kommunes Sundhedsråd har vedtaget følgende vision for det sundhedsfremmende arbejde: Det skal være let for alle borgere i Furesø Kommune at tage aktiv del i et sundt liv hele livet. Sundhedspolitikken er baseret på begge visioner. De gode betingelser Vores måde at leve på og de valg, vi træffer i hverdagen, er påvirket af vores omgivelser. Det vil sige familie, venner, lokalt miljø, samfundet, kultur, uddannelse og økonomi. Når furesøborgerne hver dag foretager valg, som har betydning for deres sundhed, påvirkes de altså af kommunens tilbud og tiltag i forskellige institutioner og af de faciliteter, såsom cykelstier og sportshaller, som kommunen stiller til rådighed. Ved at påvirke betingelser i nærmiljøet, på institutioner og arbejdspladser, som understøtter en sund levevis, kan Furesø Kommune gøre det let for furesøborgerne at træffe sunde valg og selv tage ansvar for egen sundhed. VÆRDIGRUNDLAG Grundlaget for sundhedsarbejdet Visionen bygger på en række værdier om sundhed: Sundhed hviler på et delt ansvar mellem borger, familier, foreninger, kommune og erhvervsliv Det er kommunens ansvar, i samarbejde med andre aktører, at skabe gode betingelser for, at borgerne kan træffe sunde valg Det er borgerens ansvar at foretage sunde valg Det skal tilstræbes at sikre optimale vilkår for en sund opvækst for kommunens børn og unge Furesø Kommune støtter i særlig grad udsatte borgere/familier i at foretage sunde valg

7 7 FOKUSOMRÅDER & MÅLSÆTNINGER Bevægelse & Motion Det er sundt at bevæge sig for alle aldersgrupper, og fysisk aktivitet har forebyggende effekt på en række sygdomme, f.eks. hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, depression og visse former for kræft. Der er også store psykiske og sociale gevinster i forbindelse med at være fysisk aktiv. Regelmæssig motion giver øget energi, trivsel og livsglæde. Borgere i Furesø skal have let adgang til at leve et aktivt liv. Naturen i og omkring Furesø Kommune inviterer allerede til fysiske aktiviteter, men såvel de grønne områder, som byrummet kan fortsat udvikles og gøres attraktivt i forhold til bevægelse og motion. Furesø Kommune vil arbejde for at skabe rammer, der gør daglig fysisk aktivitet nemmere og mere tillokkende. Det er vigtigt at understrege, at alle former for bevægelse tæller med. Lige fra at vælge at gå til toget, tage trappen i stedet for elevatoren til de mere anstrengende udfoldelser såsom løb og cykling over længere strækninger. Det er afgørende at vise børn og unge, at det er sjovt og naturligt at bevæge sig. Derved skabes gode bevægelsesvaner tidligt i livet. Fysisk aktivitet er desuden med til at forbedre elevers koncentrations- og indlæringsevner, hvorfor det også er centralt at fokusere på at skabe gode rammer for bevægelse i daginstitutioner og skoler. Nogle har let ved at finde sjove og meningsfulde måder at få rørt sig på. Andre skal have lidt hjælp og anvisning til at komme i gang. Der skal være øget fokus på tilbud og hjælp til de borgere, der har vanskeligt ved selv at finde vej til det, der er de rette motionsformer for dem. Ligeledes skal bevægelseshandicappede støttes og motiveres til fysisk aktivitet. De frivillige idrætsforeninger gør et stort stykke arbejde allerede og er en naturlig samarbejdspartner for kommunale interessenter.. MÅLSÆTNINGER FAKTA OM MOTION I FURESØ 32% af de voksne borgere bevæger sig mindre end de anbefalede 30 minutter om dagen 49% af borgerne har stillesiddende arbejde mere end 6 timer om dagen Furesø Kommune vil skabe sunde rammer, som inspirerer borgerne til at bevæge sig mere Furesø Kommune vil sikre klar information til borgere og ansatte om motions betydning for helbred og trivsel 83% af de inaktive borgere ønsker at være mere aktive. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet findes som bilag bagerst i sundhedspolitikken. Læs mere: Fysisk aktivitet: Skole idræt:

8 8 Furesø Kommune vil Skabe rammer, der motiverer til fysisk aktivitet, ved at: Udarbejde handleplaner for fysisk aktivitet i dagtilbud, folkeskoler, FFO, fritidsklubber, ungdomsklubber og ungdomsuddannelser, herunder at både ude- og indendørsarealer indbyder til leg og fysisk aktivitet. Støtte at skolebestyrelser på de enkelte skoler udarbejder handleplaner for fysisk aktivitet herunder aktiv transport til og fra skole. Fremme særligt fokus på fysisk aktivitet ved overgange i børns liv, f.eks. ved overgang fra daginstitution til skole. Udarbejde handleplaner for fysisk aktivitet i offentlige institutioner såsom hjemmeplejen, plejehjem, institutioner for udviklingshæmmede og psykisk syge. Administrere på en sådan måde, at rammerne udnyttes optimalt og der sikres let adgang til idrætsfaciliteter samt muligheder for selvorganiseret idræt, f.eks. parcour, skateboardbaner, kroket, boule, cykelaktiviteter. Udvikle de grønne områder og byrummet, så bevægelse gøres attraktiv og mere tillokkende. Fremme alle former for aktiv transport ved bl.a. at indtænke fysisk aktivitet ved planlægning af infrastruktur og transport. Indtænke muligheder for fysisk aktivitet ved nybyggeri og renovering af kommunale ejendomme. Arbejde tværsektorielt og forpligtende internt i kommunen for at understøtte mere bevægelse i alle borgeres og medarbejderes hverdag. Skabe tilbud, der fremmer fysisk aktivitet ved at: Støtte oprettelse af motionstilbud, der retter sig mod hele familien. Udvikle tilbud og aktiviteter til borgere, som ikke er fysisk aktive, i samarbejde med frivillige foreninger. Skabe særlige aktivitetstilbud til borgere med særlige forudsætninger og behov (f.eks. overvægtige, borgere med funktionsnedsættelse, psykisk udviklingshæmmede). Tilbyde vejledning i brug af kommunale anlæg til fysisk aktivitet, f.eks. træningspavillion og sundhedsspor. Undervise og informere om betydningen af at være fysisk aktiv ved at: Understøtte at skolerne i Furesø kommune følger de landsdækkende fysisk aktivitetskampagner med lokale initiativer. Støtte kommunale arbejdspladser i kampagner rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen, herunder transport til og fra arbejde. Kompetenceudvikling af idrætspædagogisk personale. Informere om motions betydning for sundheden, herunder om konsekvenserne af mange stillesiddende aktiviteter samt at skabe bevidsthed om, at fysisk aktivitet øger koncentrationsevnen og fremmer boglig præstation. Understøtte tidlig opsporing ved at: Skolesundhedsplejen, lærere, pædagoger og andre voksne har fokus på børnenes fysiske aktivitetsniveau i skoler og daginstitutioner. Succeskriterier frem til 2018: Andelen af borgere, der er fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen, stiger til 70 % (fra 68 % i 2010). Andelen af borgere, der er fysisk aktive i forbindelse med transport til arbejde/uddannelsessted, stiger til 73 % (fra 70 % i 2010).

9 9 Kost Du bliver, hvad du spiser. Mad har stor betydning for vores sundhed og velvære, både på kort og lang sigt. Det ved langt de fleste mennesker, og rigtig mange ved også, hvad de bør spise. Alligevel er næsten halvdelen af borgerne i Furesø Kommune overvægtige, mens kun en tredjedel har sunde kostvaner. Det er nemlig svært at lave om på sine vaner. Derfor vil Furesø Kommune i sin forebyggende strategi have fokus på, at det sunde valg skal være det lette valg, også når det kommer til mad. Det skal bl.a. ske ved at tilbyde sund mad, de steder, hvor kommunen møder borgerne. Frugt, grøntsager og koldt vand skal friste i stedet for slik og sodavand. Det handler om, at give børn og unge gode vaner, og hjælpe alle borgere og medarbejdere med at holde fast i nye gode vaner. Furesø Kommune yder kostvejledning til borgere med visse typer af kronisk sygdom, f.eks. diabetes, KOL og hjerte/kar sygdom, samt til borgere i risiko for at udvikle sygdom ANBEFALINGER OM KOST Spis frugt og grønt seks om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Motions- og Ernæringsrådet MÅLSÆTNINGER FAKTA OM KOST I FURESØ 7 % har meget usunde kostvaner 83 % spiser ikke seks stykker frugt og grønt om dagen 29 % spiser ikke g fisk om ugen Furesø Kommune etablerer sunde rammer, som fremmer sunde spisevaner Information til borgerne om betydningen af sund kost skal være lettilgængelig Borgere og medarbejdere i Furesø Kommune ved, hvad sunde kostvaner er, og hvad de betyder for helbred og sundhed. 12 % spiser fastfood mindst en gang om ugen 7 % drikker sodavand mindst fem gange om ugen 20 % spiser slik og kager mindst fem gange om ugen Sundhedsprofil 2010

10 10 Furesø kommune vil Fremme sunde kostmiljøer ved at: Understøtte implementeringen af kostpolitikken for 0-5årige. Udarbejde kostpolitik på skoleområdet for 6-16årige. Understøtte udarbejdelsen og implementeringen af lokale kost-politikker i alle dagtilbud og institutioner. Understøtte implementeringen af handleplaner for mad- og måltider indenfor pleje og omsorg. Servere sund mad, som lever op til Fødevarestyrelsens målsætninger, når kommunen står for maden samt ved offentlige arrangementer, såsom kultur- og sportsarrangementer. Fremme sunde rammer for kost og drikkevarer i haller og idrætsforeninger, f.eks. ved opmærksomhed på fremme af sunde alternativer ved indgåelse af forpagtningsaftaler. Tilstræbe let adgang til koldt vand på skoler og i haller. Tilbyde: Kostvejledning til borgere med særligt behov, herunder over/undervægtige borgere samt borgere med bl.a. KOL, diabetes, hjertekarsygdomme og andre funktionsnedsættelser. Sund kost til småt spisende borgere for at sikre det optimale træningspotentiale med henblik på rehabilitering. Undervise og informere om kost ved at: Skabe dialog om sund mad for såvel børn som voksne. Understøtte de nationale informationskampagner om kost. Udbyde kurser til borgere med diabetes i håndtering af sygdommen, kost- og motionsvaner samt vægttab. Tilbyde frontpersonale, der har kontakt til borgere med kroniske sygdomme såsom KOL og diabetes, kompetenceudvikling i betydningen af ernæring for sygdomsforløb og rehabilitering. Tilbyde personale på børne- og ældreområdet opkvalificering i forhold til viden om ernæring og kostsammensætning. Understøtte tidlig opsporing ved at: Understøtte, at den kommunale sundhedspleje, lærere, pædagoger og andre voksne diskuterer kostvaner og at den kommunale sundhedspleje har fokus på over/undervægt ved alle småbørnsbesøg og ved sundhedssamtaler med skolelever. Succeskriterier frem til 2018: Andelen af borgere med meget usunde kostvaner falder eller forbliver på 7 %. Andelen af borgere, som spiser seks stykker frugt og grønt dagligt stiger til 20 % (fra 17 % i 2010). Der er udarbejdet kostpolitik på skoleområdet for de 6-16årige. Alle daginstitutioner har udarbejdet lokale kostpolitikker. Læs mere om kost og ernæring: Alt om kost: De otte kostråd: Inspiration til elever og lærere:

11 11 Alkohol Alkohol er et af de rusmidler, der har størst konsekvenser for sundheden i Danmark, både samfundsøkonomisk og menneskeligt. Brugen af alkohol bringer en række glæder med sig, og de fleste mennesker forventer flere positive end negative effekter af at drikke. Men samtidig øger alkohol risikoen for en lang række fysiske, psykiske og sociale skader, i reglen afhængigt af alkoholforbruget jo større alkoholforbrug, jo større risiko. Men intet alkohol forbrug er risikofrit for helbredet. I Furesø Kommune har 27 % af borgerne en risikabel alkoholadfærd, hvilket vil sige mindst én af de følgende typer alkoholadfærd: 1. Et ugentligt alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser (14 og 21 ugentlige genstande for hhv. kvinder og mænd). 2. Rusdrikkeri, dvs. mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen. 3. Tegn på alkoholafhængighed. (Se under indsatsområde misbrug.) Andelen af borgere i Furesø med risikabel alkoholadfærd er relativt høj sammenlignet med de resterende kommuner i Region Hovedstaden. Der er en tendens til, at risikabel alkoholadfærd er mere udbredt blandt borgere med lang, videregående uddannelse (28 %) sammenlignet med borgere med en kortere uddannelse (23 %). Dermed er den sociale ulighed omvendt i forhold til, hvad der ses på andre af indsatsområderne i Sundhedspolitikken, f.eks. rygning, kost, motion. Danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande. Et stort forbrug af alkohol blandt unge har konsekvenser for præstationen i skolen og hænger sammen med ulykker, eksperimenter med illegale rusmidler og sandsynligheden for et stort alkoholforbrug senere i livet. Derfor er det afgørende at skabe en sund alkoholkultur blandt unge. VIDSTE DU AT Det anbefales, at gravide ikke drikker alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler en lavrisikogrænse på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd danskere overskrider disse genstandsgrænser Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred MÅLSÆTNINGER Fremme af en sund alkoholkultur i Furesø Kommune Borgere og medarbejdere er oplyste og bevidste om sunde alkoholvaner Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd reduceres Unge, der får alkohol hjemme, drikker mere - også når de er ude Unge, der tidligt drikker alkohol, får ofte senere i livet et stort forbrug af alkohol Sundhedsstyrelsen Læs mere: Alkohol: Børn og unge:

12 12 Furesø kommune vil Skabe sunde rammer, der forebygger alkoholproblemer, ved at: Understøtte udarbejdelse af alkoholpolitisk handleplan på tværs af kommunens forvaltninger. Understøtte vedtagelse af alkoholpolitikker for kommunens arbejdspladser og institutioner, f.eks. daginstitutioner, skoler, fritidshjem, arbejdspladser, plejehjem, klubber, sportshaller Fremme dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner for at sikre en ensartet alkoholpolitik, bl.a. omkring udskænkning af alkohol på uddannelsesinstitutionerne. Tilstræbe servering af sunde, attraktive alternativer til alkoholservering ved offentlige arrangementer, f.eks. ved kultur- og sportsarrangementer. Understøtte at alkoholbevillingsområdet håndteres efter metoden Ansvarlig udskænkning 2. Skabe tilbud om alkoholbehandling ved at: Tilbyde nem og hurtig adgang til rådgivning om og differentieret behandling af alkoholmisbrug. Sikre samspil mellem alkoholbehandlingen og den kommunale socialforvaltning med henblik på at yde social støtte til familien som opfølgning på behandlingen. Sikre, at information vedr. regler for alkoholbehandling og kommunens behandlingstilbud er synlige for borgerne, bl.a. på kommunens hjemmeside. 2 Se Sundhedsstyrelsens udgivelse Ansvarlig udskænkning (2009): udskaenkning.pdf Informere om de sundhedsmæssige og sociale problemer ved højt alkoholindtag ved at: Borgerne informeres om de sundhedsskadelige konsekvenser af alkohol for såvel unge som voksne. Understøtte de nationale informationskampagner om alkohol. Understøtte inddragelse af forældre gennem forældremøder, herunder indgåelse af forældreaftaler i klasserne om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester. Understøtte undervisning om alkohol i folkeskolen med henblik på at udskyde alkoholdebut, mindske forbrug af alkohol samt informere elever og forældre om de belastninger børn lever med, hvis deres forældre har alkoholproblemer. Understøtte tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer ved at: Kommunens medarbejdere, der møder borgerne i socialforvaltningen, jobcentre, sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv. har tidlig opsporing og indsats over for borgere og familier med alkoholproblemer som en del af deres professionelle funktion. Understøtte, at den kommunale sundhedspleje diskuterer alkoholforbrug ved udskolingssamtaler i folkeskolens afgangsklasser og tilbyder rådgivning ved behov. Succeskriterier frem til 2018: Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd reduceres til 25 % (fra 27 % i 2010). Andelen af borgere i alderen år med risikabel alkoholadfærd reduceres til 44 % (fra 47 % i 2010).

13 13 Tobak Furesø Kommune arbejder for røgfrihed på de kommunale arbejdspladser. Der er gældende rygepolitikker for alle områder, dog med forskellig lovgivning og dermed regelsæt på forskellige områder. Lovgivningen er skærpet på områder, hvor børn og unge færdes. Der har i de seneste år desuden været særlig fokus på de sammenhænge, hvor kommunale medarbejdere møder borgerne, såvel børn/unge som voksne. Rygning er den enkeltfaktor, som truer folkesundheden mest, og det er den risikofaktor, hvor forebyggelses-indsatser kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. Det er dokumenteret, at rygning øger risikoen for en række sygdomme, herunder kræft, hjerte-karsygdomme og rygerlunger (KOL). Passiv rygning har også alvorlige skadevirkninger for ikke-rygere og børn, f.eks. øget risiko for kræft, lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme og allergi. Røgfri miljøer forebygger sundhedsskadelige påvirkninger fra passiv rygning og medvirker til, at ingen ufrivilligt bliver udsat for røg. Røgfri miljøer har en positiv virkning på helbredet, udskydelse af rygedebut, rygestop og fastholdelse af et rygestop. De helbredsmæssige konsekvenser som følge af rygning forværres, jo tidligere en person starter. Faktisk er det også sværere at stoppe, når man er startet tidligt. Det er altså afgørende at forebygge rygestart blandt unge. Et rygestop vil altid gavne den enkelte rygers helbred og være livsforlængende, uanset alder. MÅLSÆTNINGER Borgere og medarbejdere er oplyste og bevidste om såvel rygning som passiv rygnings negative betydning for helbredet KEDELIGE TAL Der er ca dagligrygere i Furesø Kommune På landsplan skyldes hvert 4. dødsfald rygning Gennemsnitligt lever rygere 8-10 år kortere end ikke-rygere Sundhedsstyrelsen og Sundhedsprofilen 2010 Andelen af rygende borgere reduceres ved, at der skabes rammer for røgfrie miljøer, rygestop fremmes og rygestart forebygges. DET BETALER SIG Chancen for et succesfuldt rygestop stiger for hver gang, du forsøger Èt år efter rygestop er risikoen for hjertekar-sygdomme halveret Drop 20 cigaretter om dagen og spar ca kr. om året Statens Institut for Folkesundhed

14 14 Furesø kommune vil Understøtte og fremme etablering af røgfrie miljøer ved at: Støtte implementeringen af den kommunale rygepolitik. Støtte etableringen af totalt røgfrie miljøer indendørs i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, f.eks. kommunale bygninger, sportshaller, fritidslokaler. Fremme fokus på at understøtte totalt røgfrie miljøer, dvs. røgfrie matrikler, de steder, hvor børn og unge opholder sig. Tilbyde hjælp til rygestop ved at: Etablere rygestopkurser til borgere og medarbejdere Henvise til de nationale rygestoptilbud som f.eks. STOP-Linien.dk, ddsp.dk (DitDigitaleStopProgram). Skabe målrettede rygestoptilbud til grupper af borgere, som er særligt sårbare overfor rygningens skadelige virkning (f.eks. kronisk syge, gravide, borgere i særlige boligområder). Undervise og informere om de skadelige virkninger af såvel rygning som passiv rygning ved at: Understøtte nationale kampagner på tobaksområdet ved at formidle viden via kommunale platforme. Bidrage til at sprede information til borgerne om de nationale rygestoptilbud. Understøtte undervisning i udvikling af handlekompetencer i relation til tobak og rygning i folkeskolens klassetrin. Informere i kommunale institutioner og fritidsmiljøer, hvor børn og unge færdes, om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud. Tidlig opsporing ved at: Den kommunale sundhedstjeneste inkluderer rygestopmuligheder ved udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Samarbejde med praktiserende læger om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud, herunder især blandt nyopdagede kronisk syge patienter (f.eks. med KOL, hjerte-karsygdom, diabetes) eller til rygende borgere, der skal opereres. Understøtte at folkeskolelærere og pædagoger har den nødvendige viden og kompetence til at reagere i forhold til unges rygevaner, passiv rygning og overholdelse af rygepolitikker. Succeskriterier frem til 2018: Andelen af dagligrygere reduceres til 12 % (fra 14 % i 2010). Andelen af unge rygere (16-24-årige) reduceres til 10 % (fra 12 % i 2010). Andelen af borgere med rygerrelaterede sygdomme reduceres. Der afholdes 3-4 rygestopkurser årligt. Der afholdes minimum 1 målgrupperettet rygestopkursus årligt (med minimum 50 % succesrate). Læs mere: Rygning: Kræftens Bekæmpelse: Rygestop: Rygestop for unge:

15 15 Misbrug Der kan være mange forskellige opfattelser af, hvornår der er tale om et misbrug. Når der tages udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationens definition, forstås misbrug som et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en sådan måde, at det medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dennes omgivelser. Der kan f.eks. være tale om misbrug af alkohol, hash, euforiserende stoffer eller medicin. Et misbrug af alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme og har desuden ofte sociale konsekvenser. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og kan medføre skader på helbredet i form af kræft, mave- og tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme etc. Dertil kommer risiko for ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet m.m. Eksperimenter med euforiserende stoffer er primært et ungdomsfænomen. Næsten alle, der prøver at tage stoffer, har debut inden de er fyldt 20 år, og de fleste stopper igen. Eksperimenterende brug af stoffer medfører risiko for ulykker, for at komme ud i stofmisbrug samt risiko for forgiftning, i nogle tilfælde med døden til følge. Næsten alle unge, som prøver andre stoffer, har også prøvet hash, og udbredelsen af hash svarer derfor nogenlunde til billedet for alle stoffer tilsammen. Næsten halvdelen (44 %) af alle unge i Furesø har prøvet hash. Selvom denne andel er lidt mindre end den gennemsnitlige andel i Region Hovedstaden (55 %), er der stadig grund til bekymring. Derfor er det også afgørende, at Furesø Kommune fokuserer på forebyggelse blandt børn og unge, inden de begynder at eksperimentere. deren. Også for den voksne del af borgerne er det nødvendigt med opmærksomhed omkring overforbrug og misbrug af alkohol og andre rusmidler. MÅLSÆTNINGER VIDSTE DU AT Unge er mere skrøbelige overfor den måde, stoffer påvirker hjernen på, fordi hjernen først er fuldt udviklet i 20-årsalderen Furesø Kommune skaber opmærksomhed og udbreder viden om de sundhedsmæssige og sociale problemer ved rusmiddelmisbrug samt om mulighederne for behandling og rådgivning En systematisk opsporing og tidlig rådgivning af borgere med misbrugs- og trivselsproblemer sikres Forskning viser, at unge begynder at opfatte hashrygning som normalt og ufarligt, når de er omkring 16 år Risikabel alkoholadfærd er væsentlig hyppigere blandt mænd end blandt kvinder Socialstyrelsen

16 16 med Furesø kommune vil Skabe rammer, der forebygger misbrug, ved at: Understøtte udarbejdelse af rusmiddelpolitikker på skoler/ungdomsuddannelsesinstitutioner. Understøtte udarbejdelse af handleplaner ved rusmiddelmisbrug på bl.a. skoler/ungdomsuddannelsesinstitutioner. Tilbud om misbrugsbehandling ved at: Tilbyde nem og hurtig adgang til rådgivning om og differentieret behandling af rusmiddelmisbrug. Skabe samspil mellem misbrugsbehandlingen og den kommunale socialforvaltning med henblik på at yde social støtte som opfølgning på behandling. Sikre, at information vedr. regler for misbrugsbehandling og kommunens behandlingstilbud er synlige for borgerne, bl.a. på kommunens hjemmeside. Informere og undervise om misbrug ved at: Borgerne informeres om de sundhedsskadelige konsekvenser af rusmiddelmisbrug. Understøtte de nationale informationskampagner om misbrug. Udbrede undervisning i folkeskolen, som fremmer udvikling af handlekompetencer og understøtter selvværd. Understøtte undervisning i folkeskolen om, hvordan euforiserende stoffer og alkohol påvirker kroppen. Fortsat arbejde med flertalsmisforståelser og normalitetsbegreber i forebyggelsesarbejdet på skolerne. Understøtte inddragelse af forældre gennem forældremøder og f.eks. ved indgåelse af forælderkontrakter. Tidlig opsporing ved at: Understøtte kompetenceudvikling af frontpersonale, så kommunens medarbejdere har fokus på tidlig opsporing og dermed ser og handler på faresignaler. Skabe et godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og sagsbehandlere, bl.a. i forbindelse med indberetninger. Understøtte, at den kommunale sundhedspleje diskuterer brug af euforiserende stoffer ved udskolingssamtaler i folkeskolens afgangsklasser og tilbyder rådgivning ved behov. Succeskriterier frem til 2018: Andelen af borgere, der har tegn på alkoholafhængighed, bibeholdes på 17 % eller reduceres. Andelen af unge, der har prøvet hash, bibeholdes på 44 % eller reduceres. Læs mere om misbrug: Viden om narkotika: Unge og stoffer: Hjælp til misbrug: og Vejledning og behandling i Furesø:

17 17 Mental sundhed Et sundt og godt liv er mere end et liv med fravær af sygdom, fysisk som psykisk. Det er også vigtigt at trives i hverdagen, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt at kunne indgå i fællesskaber med andre mennesker. Det kaldes også mental sundhed. Fysisk bevægelse har en generel positiv betydning for helbredet og fremmer den mentale sundhed. Det omvendte er dog også tilfældet, den mentale sundhed påvirker også vores fysiske helbred. Ens egen opfattelse af, at man har et godt liv samt tilknytningen til andre mennesker har f.eks. stor betydning for helbredet. Sociale relationer kan fungere som støtte og hjælp - både i forhold til at forebygge sygdom, og hvis sygdommen rammer. Desværre udviser flere og flere børn og voksne tegn på både mistrivsel og stress. Det ses også i Furesø, og derfor vil Furesø Kommune sætte fokus på mental sundhed og arbejde for, at det bliver accepteret og kendt, at det er vores alles fælles ansvar at sikre hinandens mentale sundhed. Én af de ting, der kan fremme mental sundhed, handler om at sikre, at alle bliver en del af fællesskabet, uden at blive udsat for f.eks. mobning og diskrimination. VIDSTE DU AT Langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som f.eks. hjerte- og karlidelser samt depression Ca borgere i Furesø Kommune har højt stressniveau % blandt danske større børn og unge har dårlig mental sundhed og forskellige former for psykiske problemer Sundhedsstyrelsen MÅLSÆTNINGER Andelen af borgere med dårlig mental sundhed reduceres ved at sikre sunde rammer, som øger social inklusion og mindsker mobning, diskrimination og stress. Borgere i Furesø Kommune er opmærksomme på vigtigheden af mental sundhed og er bevidste om muligheder for hjælp og rådgivning.

18 18 Furesø Kommune vil Skabe rammer, der fremmer mental sundhed, ved at: Understøtte udarbejdelse af trivsels- og mobbepolitikker i daginstitutioner, på skoler og arbejdspladser. Fremme udarbejdelse af lokale politikker for reduktion og håndtering af stress på kommunale arbejdspladser. Arbejde for, at kommunale arbejdspladser er gode rollemodeller hvad angår psykisk arbejdsmiljø, med f.eks. retningslinjer for god mail- og telefonkultur. Skabe rammer for fysisk aktivitet og ophold i natur og uderum, da der er evidens for betydningen af bevægelse og frisk luft for fremme af mental sundhed, dvs. at skabe øget tilgængelighed og aktivitetsmuligheder i kommunens grønne og rekreative områder (se afsnit om Bevægelse & Motion). Tilbud, der fremmer mental sundhed, ved at: Understøtte at sundhedsplejen arbejder med den tidlige tilknytning mellem barn og forældre i det første leveår. Understøtte at der arbejdes systematisk med at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling i dagtilbud og skoler, herunder forebyggelse af mobning. Aktivere unge arbejdsledige med henblik på at opbygge kompetencer og indgå i et uddannelsesforløb, f.eks. ved at tilbyde coaching. Skabe aktiviteter i ældrecentre med henblik på at fremme trivsel, sociale relationer, fysisk aktivitet og at forebygge ensomhed, depression og funktionstab. Understøtte at alle borgere i kommunens daglige varetægt kommer ud i den friske luft hver dag. Udbyde kurser til borgere med kronisk sygdom og pårørende i håndtering af symptomer, dagligdagen, kommunikation og sociale relationer. Informere om mental sundhed ved at: Informere om indsatser til fremme af mental sundhed. Understøtte information for unge på skoler og ungdomsuddannelser om, hvordan de kan få hurtig hjælp, f.eks. via hotline-telefontjenester. Understøtte nationale og regionale indsatser til afstigmatisering af psykiske lidelser. Tidlig opsporing ved at: Understøtte en tidlig sammenhængende indsats, når børn viser tegn på mistrivsel. Understøtte sundhedsplejens screening for risikomarkører for fødselsdepression. Skabe en tidlig sammenhængende indsats for børn og unge med psykosociale vanskeligheder (f.eks. skolefravær, rusmiddelmisbrug, selvmordsrisiko), herunder samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Skærpe opmærksomheden på arbejdspladser og i jobcenteret overfor voksnes udsathed overfor stress. Forpligte kommunale afdelinger, administration og institutioner til at samarbejde omkring de udsatte grupper. Succeskriterier frem til 2018: Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred reduceres eller forbliver på 6 %. Andelen af borgere med højt stress-niveau reduceres til 13 % (fra 14 % i 2010). Læs mere: Mental sundhed: Stress: og

19 19 Natur, miljø/klima og transport Det samfund og det miljø, der omgiver os, har en stor indflydelse på vores sundhed. Der er mange faktorer, der har betydning for vores levevilkår. Adgang til sunde fødevarer og rent vand er basale behov for mennesker, men også uddannelse, arbejde og arbejdsmiljø, boligforhold og adgang til sundhedsydelser er væsentlige faktorer, der påvirker sundheden. Samfundet er med til at skabe de rammer, der påvirker vores hverdag. Nogle sundhedsrelaterede beslutninger træffes nationalt eller i EU-regi, andre beslutninger har man medindflydelse på i sit nærmiljø. Det kan f.eks. dreje sig om kommunalpolitisk arbejde og om bestyrelsesarbejde i skoler, daginstitutioner, foreninger, boligområder etc. Indeklima, trafik, natur og miljø/klima var særlige indsatsområder i Furesø Kommunes første sundhedspolitik fra Disse faktorer har fortsat en væsentlig indflydelse på borgernes sundhed, og der samarbejdes ofte på tværs af kommunens afdelinger i forhold til konkrete indsatser for borgerne, hvor også sundhed indgår som en væsentlig parameter. Furesø Kommune arbejder f.eks. aktivt for at forbedre forholdene for cyklister i kommunen. Set fra sundhedsvinklen er det attraktivt for borgernes sundhed at udnytte hele eller dele af transporttiden til og fra arbejde med en aktiv form for bevægelse. For den travle borger i arbejde er det en hensigtsmæssig måde at opnå den anbefalede daglige motion på. Samtidig opnår man at flytte transportbehovet hos nogle borgere fra bil til andre mere energi- og CO 2 besparende transportformer som cykel og offentlig transport. Dette eksempel viser, hvordan sundhedsfremme, trafikplanlægning og miljøarbejde kan samarbejde hensigtsmæssigt om at opnå de samme mål. Det er hensigten fremadrettet at indarbejde sundhedsaspektet i de relevante politikker og handlingsplaner, så sundhedsaspektet bliver tydeligt i de pågældende sammenhænge. En række politikker, strategier og handlingsplaner for Furesø Kommune omhandler områder, hvor også sundhed er eller kan være en væsentlig faktor. Her nævnes nogle eksempler: Plan- og Agenda 21 strategi 2012 Strategi for Grøn mobilitet, 2011 Vej- og trafikhandlingsplan (afløses af ) Støjhandlingsplan 2009 Klimaplan for Furesø Kommune Vandhandleplan for Furesø Kommune - i høring Grøn Plan for Furesø Kommune - i høring

20 20 MÅLEPUNKTER ØNSKET EFFEKT For at leve op til visionen og værdierne skal vi arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse på følgende måde: Det skal gøres let for alle ansatte i kommunen at medtænke sundhed i deres daglige arbejde. Der skabes sunde rammer/arbejdes strukturelt med forebyggelse og sundhedsfremme. Information og involvering af borgerne skal understøtte borgernes motivation for at træffe sunde valg. Alle sundhedsindsatser skal vurderes i forhold til deres bidrag til at nå de udsatte borgere Indsatser skal så vidt muligt bygge på eksisterende faglig viden og dokumenteres og evalueres. Der arbejdes systematisk med sundhedsprofiler, og når det er muligt, effektmåles indsatserne Under hvert indsatsområde er beskrevet succeskriterier frem til Sundhedspolitikkens samlede succeskriterier er: Andelen af borgere, der er fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen, stiger til 70 % (fra 68 % i 2010). Andelen af borgere, der er fysisk aktive i forbindelse med transport til arbejde/uddannelsessted, stiger til 73 % (fra 70 % i 2010). Andelen af borgere med meget usunde kostvaner falder eller forbliver på 7 %. Andelen af borgere, som spiser seks stykker frugt og grønt dagligt stiger til 20 % (fra 17 % i 2010). Der er udarbejdet kostpolitik på skoleområdet for de 6-16årige. Alle daginstitutioner har udarbejdet lokale kost-politikker. Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd reduceres til 25 % (fra 27 % i 2010). Andelen af borgere i alderen år med risikabel alkoholadfærd reduceres til 44 % (fra 47 % i 2010). Andelen af dagligrygere reduceres til 12 % (fra 14 % i 2010). Andelen af unge rygere (16-24-årige) reduceres til 10 % (fra 12 % i 2010). Andelen af borgere med rygerrelaterede sygdomme reduceres. Der afholdes 3-4 rygestopkurser årligt. Der afholdes minimum 1 målgrupperettet rygestopkursus årligt (med minimum 50 % succesrate). Andelen af borgere, der har tegn på alkoholafhængighed, bibeholdes på 17 % eller reduceres. Andelen af unge, der har prøvet hash, bibeholdes på 44 % eller reduceres. Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred reduceres eller forbliver på 6 %. Andelen af borgere med højt stress-niveau reduceres til 13 % (fra 14 % i 2010). Det er i videst muligt omfang besluttet at knytte succeskriterierne til de kommende udgaver af Sundhedsprofil for region og kommuner, udgivet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.. Der udkommer en sundhedsprofil i 2013 og derefter hvert fjerde år. Indsatser af denne art kræver en vis tidshorisont, før effekten kan måles. Det er derfor besluttet at evaluere sundhedspolitikkens succeskriterier i på baggrund af tallene fra Sundhedsprofil De valgte procentsatser under de enkelte succeskriterier er bedste faglige skøn for en mulig effekt med de eksisterende ressourcer. Det vil være muligt i perioden at prioritere en skærpet indsats på udvalgte områder og dermed sigte efter en større effekt.

21 21 OPFØLGNING Sundhedspolitikken forventes at fungere over to Byrådsperioder, før den skal revideres grundigt igen. Der skal dog i hver Byrådsperiode sættes fokus på særlige indsatsområder. Social- og sundhedsudvalget vil blive præsenteret for en implementeringsplan for sundhedspolitikken kort tid efter, at Byrådet har vedtaget Sundhedspolitik for Furesø Kommune. Sundhedsfremmegruppen vil præsentere Social- og sundhedsudvalget for status på implementering af sundhedspolitikken midt i perioden, i løbet af Alle afdelinger med direkte borgerkontakt er ansvarlige for at implementere sundhedspolitikkens hensigter i den daglige arbejdsgang. Eksisterende handleplaner, lokale politikker, arbejdsbeskrivelser etc. skal revideres, så sundhedsfremmeaspektet indgår som en del af det daglige arbejde i den direkte kontakt med borgerne. SUPPLERENDE OPLYSNINGER Det kommunale arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse er forankret i Sundhedsloven 119 stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Desuden fungerer følgende udgivelser og anbefalinger som retningsgivende for det arbejde der planlægges i relation til implementering af sundhedspolitikkens hensigter: Det nære Sundhedsvæsen en sammenfatning. Udgivet af KL Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsprofiler for Region Hovedstaden og Kommuner

22 BILAG 22 SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER FOR MOTION Anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.

23 23 Anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (65+ år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskelstyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Øvelser, der vedligeholder eller øger kroppens smidighed og balanceevne er for at opretholde evnen til at klare dagligdagsfunktioner og for at reducere risikoen for fald eller andre skader i hverdagen. Hvis man har en diagnose, hvor fysisk aktivitet er en del af behandlingen, bør man være fysisk aktiv på en måde og i et omfang, der er effektivt i forhold til diagnosen og samtidigt tager hensyn til ens mobilitet. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder.

24 Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: [Antal] Udgivet: 2012 Redaktion: Sundhedsrådet i Furesø Kommune