Skematerapi - Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/
|
|
- Viggo Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skematerapi - Bedring der varer ved Behandling af personlighedsforstyrrelser og misbrug K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/
2 Skematerapi - Behandling af personlighedsforstyrrelse Sydgården tilbyder behandling af dobbeltdiagnoser i form af personlighedsforstyrrelser og misbrug, hvilket indebærer, at vi på Sydgården arbejder både med misbruget og den eller de personlighedsforstyrrelser, der er forbundet med misbruget. Den metode, vi benytter os af, kaldes skematerapi. Man har I dag en viden om, at personlighedsforstyrrelser og misbrug er intimt forbundne. Hvis man skal opnå varige resultater af misbrugsbehandlingen, har undersøgelser vist, at det er nødvendigt samtidigt at behandle de personlighedsforstyrrelser, der udgør en drivkraft for misbruget. Her har skematerapi en langt større dokumenteret effekt end andre terapiformer. Misbruget er en lidelse i sig selv Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler udgør en kombination af psykologiske, sociale og biologiske faktorer. Der er således ikke nogen enkeltstående årsag til, at et menneske udvikler afhængighed. Afhængighed af alkohol og stemningsændrende stoffer kan ses både som en årsag til og et symptom på, at der er fundamentale problemer i ens liv, man ikke kan håndtere på en måde, der er til at holde ud. Misbruget giver andre og nye problemer i hverdagen. Når man først er afhængig, lever man oftest på en måde, hvor man bruger det meste af sin energi på at opnå den påvirkede tilstand. Misbrugerens sindstilstand ændrer sig, når han bliver ædru/clean. Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean. Det kræver anstrengelse og mod at holde sig fri af misbruget. Man støder ind i vanskeligheder, som man tidligere holdt på afstand ved hjælp af misbruget. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 4 20/10/
3 De vaner, som er forbundet med misbruget, kan ikke længere bruges, og det tager tid og kræfter at finde nye måder at leve på. På Sydgården har vi tre grundlæggende holdninger til misbrug: Når man har udviklet en afhængighed, styrer man ikke sit liv på en sund og tilfredsstillende måde. Misbruget har haft en funktion, hvilket man har brug for at anerkende. Kontrolleret brug er ikke muligt, når man er afhængig. Personlighedsforstyrrelser Personligheden dannes ud fra medfødte egenskaber og de påvirkninger, man får i barndom og ungdom og ændrer sig derefter normalt kun lidt. Personligheden kommer til udtryk gennem den måde, man tænker, føler og handler på. Hvis ens personlighed afviger meget fra det sunde og normale i den kultur, man lever i, kan det betyde, at man har en personlighedsforstyrrelse. Kriterier for personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser inddrager adskillige af personlighedens områder og er forbundet med betydeligt subjektivt ubehag og sociale vanskeligheder. For at man kan tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse og ikke bare personlighedstræk, skal følgende kriterier være opfyldt: I) Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde som afviger fra det i kultursammenhæng forventede og accepterede for mindst af 2 af følgende områder: a) Erkendelse, holdning b) Følelsesliv c) Impulskontrol og behovstilfredsstillelse d) Interpersonelle forhold II) Adfærden er gennemgribende unuancerede, utilpassede, uhensigtsmæssige III) Adfærden går ud over personen selv og eller omgivelserne IV) Varighed siden barndom eller ungdom V) Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse VI) Har heller ikke organisk ætiologi K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 5 20/10/
4 Misbrug og personlighedsforstyrrelser I de senere år er man blevet opmærksom på, at misbrugere hyppigt har en eller flere personlighedsforstyrrelser. Professor Samuel Ball på Yale universitet, der har forsket i behandling af dobbeltdiagnoser, har fundet frem til, at alkoholikere typisk har to og stofmisbrugere fire personlighedsforstyrrelser. Man kan se misbruget som en måde at håndtere de gener, som personlighedsforstyrrelserne medfører, altså som en reaktion på forstyrrelsen. En undersøgelse af Sydgårdens beboere over en periode i 2007 viste, at 80 % af de misbrugere, der indskrives på Sydgården, lider af mere eller mindre alvorlige personlighedsforstyrrelser. Behandlingen bør tage højde for både misbrug og personlighedsforstyrrelser Amerikanske undersøgelser viser, at tilbagefaldshyppigheden efter endt behandling hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser er alarmerende høj sammenlignet med andre misbrugere. Imidlertid viser det sig i Samuel Balls effektundersøgelser af skematerapi, at tilbagefaldshyppigheden hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser kan nedbringes betragteligt, når behandlingen har fokus på både misbruget og personlighedsforstyrrelsen. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 6 20/10/
5 Skematerapi Skematerapi er udviklet af Jeffrey Young professor i psykologi ved Columbia University i New York. Det er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi. Skematerapien integrerer elementer fra blandt andet kognitiv adfærdsterapi, tilknytningsteori, gestaltterapi, objektrelationsterapi, psykoanalyse og nyere hjerneforskning til en sammenhængende teori og terapeutisk metode. Det grundlæggende begreb i skematerapi er skema. Begrebet bygger på det, man i kognitiv terapi kalder skemata. Med skema menes en relativt stabil kognitiv og emotionel struktur, der er dannet i barndommen og indeholder personens basale antagelser om og følelser i forhold til sig selv, andre, verden og fremtiden og videreudvikles livet igennem. Skemaet er afgørende for, hvordan man opfatter eller fortolker forskellige situationer, og hvilke følelser man oplever i situationen i forhold til sig selv og andre og vilkårene i livet. For eksempel kan tidlige barndomserfaringer med afvisning eller kritik fra forældre danne negative opfattelser som jeg er ikke værd at elske, jeg er forkert, eller jeg bliver afvist af andre. Disse ofte ikke-bevidste overbevisninger indvirker på følelser, motivation og handlinger. Børn, der f.eks. udvikler et skema om, at de er inkompetente, vil sjældent betvivle denne opfattelse som voksne. Et sådant skema forsvinder normalt ikke uden terapi. Selv hvis man oplever overvældende succes, vil det som regel ikke være nok til at forandre skemaet. Skemaet er så integreret i personligheden, at man næsten kan tale om, at det kæmper for at overleve, og det lykkes som regel. Skematerapi har vist sig velegnet til behandling af personlighedsforstyrrelser. I juni 2006 blev resultaterne af den første større effektundersøgelse af skematerapi offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Archives of General Psychiatry. Der er tale om en hollandsk undersøgelse omfattende 86 borderlinepatienter en patientgruppe som man indtil for nylig har haft vanskeligt ved at behandle. Undersøgelsen viser, at skematerapi har ført til fuldstændig K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 7 20/10/
6 helbredelse for omkring 50 % af patienterne, og yderligere % fremviste signifikante forbedringer. Et år efter endt behandling var effekten i begge grupper øget. Dette er betydeligt højere end andre anerkendte behandlingsformer har dokumenteret. Skemateorien Oprindelsen til skemaer Den måde, hvorpå barnets grundlæggende behov er blevet tilgodeset, er af afgørende betydning for udviklingen af skemaer. Et barns basale behov er følgende: Fundamental tryghed Kontakt med andre Selvstændighed Selvværd Selvudtryk Realistiske grænser Der er fire typer tidlige livserfaringer, som fostrer et utilpasset skema: 1. Skadelig frustration af behov (kan f.eks. føre til skemaerne mangel på kærlig kontakt eller forladthed/manglende stabilitet) 2. Traumatisering eller overgreb (kan føre til mistillid/misbrug, ufuldkommenhed/skam, sårbarhed over for tilskadekomst eller sygdom) 3. Overforkælelse ( spoiled kid ) (kan føre til afhængighed/utilstrækkelighed, særlige rettigheder) 4. Selektiv internalisering eller identifikation med betydningsfulde personer. Det handler om at barnet identificerer sig med og identificerer tanker følelser og adfærd fra pågældendes forældre. Beskrivelse af skemaer Der er defineret atten forskellige skemaer inden for fem hovedområder. De fleste klienter har mindst to eller tre af disse skemaer, oftest flere. Lidt forenklet kan hovedområderne beskrives på følgende måde: I. Manglende kontakt og afvisning Dette skemaområde udvikles typisk i familier præget af reservation, kulde, afvisning, tilbageholdelse af følelser, ensomhed, anspændt- K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 8 20/10/
7 hed og aggressivitet. Der forekommer ofte misbrug i disse familier. En person med et sådant skema forventer ikke, at det lader sig gøre at få en tilfredsstillende opfyldelse af behov for sikkerhed, tryghed, stabilitet, empati, følelsesmæssig fællesskab og respekt. II. Forringet selvstændighed og ydeevne Ofte ses dette skemaområde hos personer opvokset i familier præget af lukkethed, undergravning af barnets tillid, overbeskyttelse, eller manglende evne til at støtte barnet til at klare sig på en kompetent måde udenfor familien. Personer med et skema indenfor dette område forventer derfor ikke at kunne klare sig selv, overleve, gøre tingende godt nok eller klare sig uafhængigt af andre. III. Ydrestyrethed Børn i disse familier må undertrykke væsentlige sider af sig selv for at opnå accept, opmærksomhed, og følelsen af at være elsket. De voksne er mere optaget af deres egne behov og ønsker end barnets. Dette fører til en opfattelse af, at andres ønsker og reaktioner betyder mere end ens egne. Optagethed af sig selv og egne behov medfører følelse af skyld. IV. Overdreven vagtsomhed og hæmning Børn i disse familier bliver mødt med krav om tilpasning til normer og pligter. De skal kunne skjule følelser og undgå fejl; de skal yde før de kan nyde. Skemaer kendetegnes af, at følelser og impulser undertrykkes, og at egen værdi afhænger af, hvad man præsterer. Dette påvirker lykkefølelse, selvudfoldelse, afslapning, nære relationer samt helbred. V. Defekte grænser Børnene er vokset op i familier med utydelige regler og mangel på stabil struktur. Konsekvensen er, at de mangler indre grænser og ansvarlighed overfor andre. De har svært ved at fastholde langsigtede mål. Håndteringsmåder Der findes tre usunde måder at håndtere et hvilket som helst skema på: Flugt (undgåelse), kamp (overkompensation) og overgivelse (dvs. at være og udleve skemaet). En usund håndtering af skemaer vedligeholder og forstærker skemaet. Den sunde håndteringsmåde er en sund voksen oplevelse af og forholden sig til en given situation, hvorigennem skemaet svækkes. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 9 20/10/
8 Misbrug som håndteringsmåde Misbruget kobler sig især på flugt som håndteringsmåde. Formålet er at komme væk fra eller dulme de intense følelser, der er forbundet med skemaet. Dette er tilfældet, når den øjeblikkelige modus er enten dulmende skjold eller skjold mod involvering. Misbruget kan medføre en kamp-håndteringsmåde, således at man i misbruget kan føle sig ovenpå og stik modsat skemaet og gennem sin adfærd forsøge at overbevise sig selv og andre om, at det modsatte af skemaet er tilfældet. I aktivt misbrug kan der endelig også være tale om, at man overgiver sig til at være identisk med sit skema og bekræfte det igennem misbruget, f.eks. jeg er mislykket og det kan enhver se, når jeg drikker. Skemamodus Alle ens skemaer er ikke aktiverede hele tiden. Når man kommer i en situation, der minder om de omstændigheder, der i barndommen skabte et bestemt skema, vil dette skema blive aktiveret og være bestemmende for ens tanker og følelser i forhold til en selv og andre. På et givet tidspunkt vil man være i en bestemt følelsesmæssig tilstand skabt af et eller flere tilpassede eller utilpassede skemaer og en håndteringsmåde. Denne tilstand kaldes en modus - den måde man på et givet tidspunkt er i verden på. Et eksempel på aktivering af en modus kan være følgende: En nær ven overholder ikke en aftale. Det aktiverer skemaerne forladt-hed, mangel på kærlig kontakt og mistillid, fordi situationen ligner, at far ikke kom hjem når han havde drukket. Det håndteres f.eks. ved overgivelse til skemaet (jeg er alene, der er ingen, der forstår mig, jeg kan ikke regne med andre). Resultatet er modustilstanden sårbart barn, svarende til den svære situation i barndommen. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 10 20/10/
9 Beskrivelse af modi Indtil videre er der identificeret 14 modi, som er inddelt i fire generelle kategorier: Barnemodi. Der er identificeret seks barnemodi: det sårbare barn, det vrede barn, det rasende barn, det impulsive barn, det udisciplinerede barn og det lykkelige barn (dvs. det trygge og tilfredse barn). Formentlig er barnemodi medfødte, og repræsenterer menneskets medfødte følelsesmæssige spændvidde. Det, der sker i barndommen, kan undertrykke eller forstærke en barnemodus. Alle mennesker er født med kapacitet til at udtrykke alle seks. Det sårbare barn oplever angst, sorg og hjælpeløshed, når det er i kontakt med de forbundne skemaer. Det vrede barn føler vrede som reaktion på opfattede uopfyldte basale behov eller uretfærdig behandling i forbindelse med centrale skemaer. Mærker aggressive impulser, som imidlertid undertrykkes og hober sig op indeni. Det rasende barn oplever et voldsomt raseri. Mister kontrollen med vreden; går til direkte angreb på ting eller personer. Det impulsive barn handler impulsivt ud fra øjeblikkelige ønsker om nydelse uden hensyn til grænser eller andres behov eller følelser. Det udisciplinerede barn opgiver hurtigt sine mål, hvis tingene ikke lykkes. Det mangler selvdisciplin og vedholdenhed og undgår at udføre no-get der er kedeligt, besværligt eller ubehageligt, selvom det på længere sigt er gavnligt for det. Det glade eller tilfredse barn føler sig elsket, tryg, i god kontakt, tilfreds, værdsat, vejledt, forstået, kompetent, med passende autonomi og tillid til sig selv, robust, stærk fleksibel, optimistisk og spontan - fordi dets basale behov bliver tilfredsstillede. De dysfunktionelle håndteringsmodi. Der er identificeret fem hovedtyper: Medgørlig overgivelse, skjold mod involvering, dulmende K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 11 20/10/
10 skjold, selvovervurdere, og dominere & angribe. De svarer til de respektive håndte-ringsprocesser overgivelse, undgåelse og overkompensation. De dysfunktionelle håndteringsmodi repræsenterer barnets forsøg på at tilpasse sig til at leve med utilfredsstillede følelsesmæssige behov i et skadeligt miljø. Disse håndteringsmodi var tilpassede, da klienten var et lille barn, men de er ofte dårligt tilpassede i en voksen verden. De dysfunktionelle forældremodi. Dysfunktionelle forældremodi er internaliserede forældrefigurer fra klientens tidlige liv. Når klienterne er i en dysfunktionel forældremodus, bliver de deres egen forælder og behandler sig selv, som den pågældende forælder behandlede dem, da de var børn. De taler ofte med sig selv med forælderens stemme. I de dysfunktionelle forældremodi tænker, føler og handler klienterne over for sig selv, som deres forælder gjorde overfor dem, da de var børn. Der er identificeret to almindelige typer af dysfunktionelle forældremodi (skønt nogle klienter også kan fremvise andre forældremodi): den straffende (eller udskældende) forælder og den krævende forælder. Den sunde voksne modus. Denne modus er den sunde voksne del af sindet og har en ledende eller styrende funktion i forhold til de andre modi. Den rummer også en internaliseret sund forældredel. Den sunde voksne hjælper med at imødekomme barnets basale følelsesmæssige behov. Det overordnede formål med modusarbejde er at opbygge og styrke klientens sunde voksne tilstand, så den kan bearbejde og forvalte de andre modi relevant og effektivt. Som en god forælder har den sunde voksne modus følgende 5 funktioner: Give omsorg til, bekræfte og beskytte det sårbare barn. Vise empati med det vrede barn, hjælpe det til at udtrykke sin vrede på en hensigtsmæssig måde gennem empatisk konfrontation samt vejledning. Sætte grænser for det rasende barn og det impulsive/udisciplinerede barn i overensstemmelse med principperne for gensidighed og selvdisciplin. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 12 20/10/
11 Bekæmpe eller moderere de dysfunktionelle håndteringsmodi og dysfunktionelle forældremodi. Give barnet tryghed, nærhed, omsorg, forståelse, anerkendelse, opmærksomhed, vejledning, selvudfoldelse og dermed give grobund for glæde, optimisme, vækst og styrke. Modi og misbrug Skemamodi udløses af situationer, som man er overfølsom overfor (vore emotionelle knapper ). Disse situationer vil for en misbruger udgøre vedkommendes højrisikosituationer. Vi hjælper beboeren med at skifte fra en dysfunktionel modus til sund voksen modus som en del af skemahelbredelsen og en del af det tilbagefaldsforebyggende arbejde. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 13 20/10/
12 Oversigt over forløb i skematerapi Arbejdet med skemaer og modi består af to faser: undervisnings- og vurderingsfasen og forandringsfasen. Undervisnings- og evalueringsfasen Det overordnede mål i undervisnings- og vurderingsfasen er at kortlægge beboerens skemaer og modi på en måde, så de kan genkende disse mønstre i deres liv og erkende deres betydning for udvikling og vedligeholdelse af misbruget. Dette er en vigtig forudsætning for at skabe motivation for forandring af de utilpassede skemaer, som kan føre til tilbagefald. 1. Beboeren udfylder spørgeskema om skemaer og spørgeskema om forældreadfærd. 2. Terapeuten gennemgår sammen med beboeren de skemaer, der har fået høj score. De relateres til højrisikosituationer og nuværende problemer i øvrigt, og der arbejdes med de utilpassede skemaers oprindelse i barndommen. Spørgeskemaet om forældre afdækker forældreadfærd, der kan bidrage til udviklingen af utilpassede skemaer. Det udfyldte skema drøftes med beboeren, indtil både terapeuten og beboeren har et tydeligt billede af, på hvilken måde, hver af forældrene har bidraget til udviklingen af beboerens centrale skemaer. 3. Terapeut og beboeren finder frem til de skemaer, der er afgørende for udløsning af højrisikosituationer. I resten af behandlingen vil fokus være på disse skemaer. 4. Der arbejdes løbende med de udvalgte skemaer, når de udløses i samværet med terapeuten og i konkrete situationer i beboerens dagligdag i øvrigt. 5. Undervisning i og identifikation af skemarelaterede adfærdsmønstre (med udgangspunkt i spørgeskemabesvarelser): skemaovergivelse, skemaundgåelse og skemakompensation. 6. Beboerne udfylder spørgeskema om modi, som gennemgås sammen med terapeuten. Der er fokus på de tilstande (modi), som optræder under tilbagefaldsprocessen. 7. Et vigtigt led i vurderingsfasen er sammen med beboeren at opstille behandlingsmål. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 14 20/10/
13 Forandringsfasen Under forandringsfasen arbejdes der med kognitive, oplevelsesorienterede og adfærdsmæssige teknikker på at skabe kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forandringer, som fremmer helingen af de utilpassede skemaer og bekæmper de destruktive skemavedligeholdende håndteringsmåder, som udgør drivkraften i misbruget. Kognitive teknikker: Så længe klienterne tror, at deres skemaer er gyldi-ge, vil de ikke være i stand til at forandre sig; de vil fortsætte med at opretholde forstyrrede opfattelser af sig selv og andre. De lærer at tage afstand fra skemaet på et rationelt niveau ved hjælp af realitetstestning. Oplevelsesorienterede teknikker: Gennem f.eks. visualisering og dialog udtrykker klienterne vrede og sorg over, hvad der skete for dem som børn. Under visualiseringen hjælper terapeuten i en form for afgrænset forældrekompensation (sund voksen reaktion) barnet til at opleve, hvordan det ville have været, hvis situationen havde været håndteret på en sundere måde (det vil sige hvordan de ville have følt, hvis årsagen til skemaet ikke ville have fået lov til udspille sig). Dette medfører en eksternalisering af skemaet, dvs. at mærke, at man ikke er skemaet, men at det er opstået som følge af de usunde vilkår, man har været i som barn. Det sker ved, at terapeuten under visualisering hjælper barnet med klare sig over for forældrene og andre betydende personer i barndommen, og beskytter og trøster det sårbare barn. Klienterne taler om, hvad de havde brug for, men ikke fik fra forældrene, da de var børn. Terapeuten hjælper klienten med at knytte forbindelse mellem barndomsbilleder og billeder af smertelige situationer i klientens nutidige liv. Terapeuten konfronterer skemaet og dets budskab direkte, går imod skemaet og bekæmper det. Klienterne øver sig i at tage til genmæle over for vigtige personer i deres nuværende liv gennem visualisering og praktisk træning. Det sætter klienten i stand til at bryde skemavedligeholdelsens onde cirkel på et emotionelt niveau. Brydning af adfærdsmønstre: Terapeuten hjælper klienten med at udforme adfærdsmæssigt hjemmearbejde med henblik på at K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 15 20/10/
14 erstatte utilpassede håndteringsmåder med nye mere tilpassede adfærdsmønstre. De begynder at træffe sundere valg, som bryder gamle selvødelæggende livsmønstre. Terapeuten hjælper klienten ved at indøve ny adfærd i visualisering og rollespil under sessionen. Terapeuten bruger huskekort og visualiseringsteknikker for at hjælpe klienten med at overvinde forhindringer for adfærdsændringen. Efter udførelsen af opgaver drøfter klienten resultatet med terapeuten og evaluerer det lærte. Terapeutklientrelationen er central i skematerapi. Terapeuten vurderer og behandler skemaer, håndteringsmåder og modi, når de opstår i den terapeutiske relation. Karakteristisk er gennemsigtigheden: sammenhængene i klientens liv bliver tydelige. Terapeut-klient relationen giver modvægt til klientens skemaer. Klienten internaliserer terapeuten som rollemodel for en sund voksen, som bekæmper skemaer og stræber efter et emotionelt tilfredsstillende liv. To træk ved den terapeutiske relation er særlig vigtige elementer i skematerapi: afgrænset forældrekompensation og empatisk konfrontation. Empatisk konfrontation indebærer, at man udviser empati for klienternes skemaer, når de aktiveres mod terapeuten og andre, samtidig med at man viser klienterne, at disse reaktioner er dysfunktionelle og genspejler deres skemaer og håndteringsmåder. Afgrænset forældrekompensation indebærer, at man inden for passende grænser for den terapeutiske relation tilbyder det, som klienterne havde brug for, men ikke fik fra deres forældre i barndommen. Skematerapien giver en metode til at bearbejde de dynamikker, der ligger bag klientens nuværende problemer i form af misbrug, personlighedsforstyrrelse og skaber bedring der varer ved. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 16 20/10/
15 Litteratur Indholdet i denne folder bygger på nedenstående litteratur: Jeffrey E. Young, Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser en skemafokuseret tilgang. Hans Reitzels Forlag Young, J.E., Klosko, J.S., & Weishaar, M. (2003). Skematerapi - en vejledning for professionelle. Forlaget Sydgården. Jeffrey E. Young & Janet S. Klosko: Reinventing your Life Samuel Ball: DFST manual J. Giesen-Bloo et al.: Outp atient Psychotherapy for Borderline Personality Disorder (Archives of General Psychiatry, 2006; 63: ) Stefánsson, R., & Hesse, M. (2008). Personality Disorders in Substance Abusers: A Comparison of Patients Treated in A Prison Unit and Patients Treated in Inpatient Treatment. International Journal of Mental Health and Addiction, 6 (3), s WHO ICD-10 (psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser) K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 17 20/10/
16 Aabenraavej Haderslev Tlf Fax mail: Tilknyttet KFUMs sociale arbejde K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 2 20/10/
Schema terapi. Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. og misbrug
Schema terapi Bedring der varer ved Behandling af personlighedsforstyrrelser og misbrug --- --- Man har i dag en viden om, at personlighedsforstyrrelser og misbrug er intimt forbundne Schema terapi behandling
Læs mereDøgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere
Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,
Læs mereSydgårdens kompetencer og teoretiske grundlag til behandling af misbrugere med psykiske problemstillinger
Sydgårdens kompetencer og teoretiske grundlag til behandling af misbrugere med psykiske problemstillinger 1. Indledning Sydgården er et behandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere, og har eksisteret
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereDøgnbehandling. En vej ud af misbrug. Muligheder og metoder
Døgnbehandling Muligheder og metoder En vej ud af misbrug Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN
SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSkematerapi for Cluster C
Skematerapi for Cluster C Ængstelig-Evasiv Dependent Tvangspræget 4. Nationale Seminar om Personlighedsforstyrrelser Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) 6. April, Psykiatrihospitalet
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereTilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON
Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereFreiburg og Maastricht, foråret 2011 Gitta Jacob, Hannie van Genderen, Laura Seebauer
med øvelser til download Forord Med denne bog vil vi gerne hjælpe dig med at forstå dig selv og dine følelser bedre. Ikke mindst på de områder, hvor du igen og igen oplever, at dine mønstre står i vejen
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereFamilierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822
ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til
Læs mereTerence T. Gorski, 2011, 1982
Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol
Læs mereØvelsesark 1. Min mode oversigt
Øvelsesark 1 Min mode oversigt Øvelsesark 2 Min sårbare barne mode S. 1/2 Mit navn til denne mode (fx lille Lisa ): 1) Hvordan kan jeg vide, at jeg befinder mig i den sårbare barne mode? Hvad kan typisk
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereMISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV
NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereKognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling
Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mere