Skematerapi - Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skematerapi - Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/10 15.07"

Transkript

1 Skematerapi - Bedring der varer ved Behandling af personlighedsforstyrrelser og misbrug K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/

2 Skematerapi - Behandling af personlighedsforstyrrelse Sydgården tilbyder behandling af dobbeltdiagnoser i form af personlighedsforstyrrelser og misbrug, hvilket indebærer, at vi på Sydgården arbejder både med misbruget og den eller de personlighedsforstyrrelser, der er forbundet med misbruget. Den metode, vi benytter os af, kaldes skematerapi. Man har I dag en viden om, at personlighedsforstyrrelser og misbrug er intimt forbundne. Hvis man skal opnå varige resultater af misbrugsbehandlingen, har undersøgelser vist, at det er nødvendigt samtidigt at behandle de personlighedsforstyrrelser, der udgør en drivkraft for misbruget. Her har skematerapi en langt større dokumenteret effekt end andre terapiformer. Misbruget er en lidelse i sig selv Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler udgør en kombination af psykologiske, sociale og biologiske faktorer. Der er således ikke nogen enkeltstående årsag til, at et menneske udvikler afhængighed. Afhængighed af alkohol og stemningsændrende stoffer kan ses både som en årsag til og et symptom på, at der er fundamentale problemer i ens liv, man ikke kan håndtere på en måde, der er til at holde ud. Misbruget giver andre og nye problemer i hverdagen. Når man først er afhængig, lever man oftest på en måde, hvor man bruger det meste af sin energi på at opnå den påvirkede tilstand. Misbrugerens sindstilstand ændrer sig, når han bliver ædru/clean. Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean. Det kræver anstrengelse og mod at holde sig fri af misbruget. Man støder ind i vanskeligheder, som man tidligere holdt på afstand ved hjælp af misbruget. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 4 20/10/

3 De vaner, som er forbundet med misbruget, kan ikke længere bruges, og det tager tid og kræfter at finde nye måder at leve på. På Sydgården har vi tre grundlæggende holdninger til misbrug: Når man har udviklet en afhængighed, styrer man ikke sit liv på en sund og tilfredsstillende måde. Misbruget har haft en funktion, hvilket man har brug for at anerkende. Kontrolleret brug er ikke muligt, når man er afhængig. Personlighedsforstyrrelser Personligheden dannes ud fra medfødte egenskaber og de påvirkninger, man får i barndom og ungdom og ændrer sig derefter normalt kun lidt. Personligheden kommer til udtryk gennem den måde, man tænker, føler og handler på. Hvis ens personlighed afviger meget fra det sunde og normale i den kultur, man lever i, kan det betyde, at man har en personlighedsforstyrrelse. Kriterier for personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser inddrager adskillige af personlighedens områder og er forbundet med betydeligt subjektivt ubehag og sociale vanskeligheder. For at man kan tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse og ikke bare personlighedstræk, skal følgende kriterier være opfyldt: I) Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde som afviger fra det i kultursammenhæng forventede og accepterede for mindst af 2 af følgende områder: a) Erkendelse, holdning b) Følelsesliv c) Impulskontrol og behovstilfredsstillelse d) Interpersonelle forhold II) Adfærden er gennemgribende unuancerede, utilpassede, uhensigtsmæssige III) Adfærden går ud over personen selv og eller omgivelserne IV) Varighed siden barndom eller ungdom V) Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse VI) Har heller ikke organisk ætiologi K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 5 20/10/

4 Misbrug og personlighedsforstyrrelser I de senere år er man blevet opmærksom på, at misbrugere hyppigt har en eller flere personlighedsforstyrrelser. Professor Samuel Ball på Yale universitet, der har forsket i behandling af dobbeltdiagnoser, har fundet frem til, at alkoholikere typisk har to og stofmisbrugere fire personlighedsforstyrrelser. Man kan se misbruget som en måde at håndtere de gener, som personlighedsforstyrrelserne medfører, altså som en reaktion på forstyrrelsen. En undersøgelse af Sydgårdens beboere over en periode i 2007 viste, at 80 % af de misbrugere, der indskrives på Sydgården, lider af mere eller mindre alvorlige personlighedsforstyrrelser. Behandlingen bør tage højde for både misbrug og personlighedsforstyrrelser Amerikanske undersøgelser viser, at tilbagefaldshyppigheden efter endt behandling hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser er alarmerende høj sammenlignet med andre misbrugere. Imidlertid viser det sig i Samuel Balls effektundersøgelser af skematerapi, at tilbagefaldshyppigheden hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser kan nedbringes betragteligt, når behandlingen har fokus på både misbruget og personlighedsforstyrrelsen. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 6 20/10/

5 Skematerapi Skematerapi er udviklet af Jeffrey Young professor i psykologi ved Columbia University i New York. Det er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi. Skematerapien integrerer elementer fra blandt andet kognitiv adfærdsterapi, tilknytningsteori, gestaltterapi, objektrelationsterapi, psykoanalyse og nyere hjerneforskning til en sammenhængende teori og terapeutisk metode. Det grundlæggende begreb i skematerapi er skema. Begrebet bygger på det, man i kognitiv terapi kalder skemata. Med skema menes en relativt stabil kognitiv og emotionel struktur, der er dannet i barndommen og indeholder personens basale antagelser om og følelser i forhold til sig selv, andre, verden og fremtiden og videreudvikles livet igennem. Skemaet er afgørende for, hvordan man opfatter eller fortolker forskellige situationer, og hvilke følelser man oplever i situationen i forhold til sig selv og andre og vilkårene i livet. For eksempel kan tidlige barndomserfaringer med afvisning eller kritik fra forældre danne negative opfattelser som jeg er ikke værd at elske, jeg er forkert, eller jeg bliver afvist af andre. Disse ofte ikke-bevidste overbevisninger indvirker på følelser, motivation og handlinger. Børn, der f.eks. udvikler et skema om, at de er inkompetente, vil sjældent betvivle denne opfattelse som voksne. Et sådant skema forsvinder normalt ikke uden terapi. Selv hvis man oplever overvældende succes, vil det som regel ikke være nok til at forandre skemaet. Skemaet er så integreret i personligheden, at man næsten kan tale om, at det kæmper for at overleve, og det lykkes som regel. Skematerapi har vist sig velegnet til behandling af personlighedsforstyrrelser. I juni 2006 blev resultaterne af den første større effektundersøgelse af skematerapi offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Archives of General Psychiatry. Der er tale om en hollandsk undersøgelse omfattende 86 borderlinepatienter en patientgruppe som man indtil for nylig har haft vanskeligt ved at behandle. Undersøgelsen viser, at skematerapi har ført til fuldstændig K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 7 20/10/

6 helbredelse for omkring 50 % af patienterne, og yderligere % fremviste signifikante forbedringer. Et år efter endt behandling var effekten i begge grupper øget. Dette er betydeligt højere end andre anerkendte behandlingsformer har dokumenteret. Skemateorien Oprindelsen til skemaer Den måde, hvorpå barnets grundlæggende behov er blevet tilgodeset, er af afgørende betydning for udviklingen af skemaer. Et barns basale behov er følgende: Fundamental tryghed Kontakt med andre Selvstændighed Selvværd Selvudtryk Realistiske grænser Der er fire typer tidlige livserfaringer, som fostrer et utilpasset skema: 1. Skadelig frustration af behov (kan f.eks. føre til skemaerne mangel på kærlig kontakt eller forladthed/manglende stabilitet) 2. Traumatisering eller overgreb (kan føre til mistillid/misbrug, ufuldkommenhed/skam, sårbarhed over for tilskadekomst eller sygdom) 3. Overforkælelse ( spoiled kid ) (kan føre til afhængighed/utilstrækkelighed, særlige rettigheder) 4. Selektiv internalisering eller identifikation med betydningsfulde personer. Det handler om at barnet identificerer sig med og identificerer tanker følelser og adfærd fra pågældendes forældre. Beskrivelse af skemaer Der er defineret atten forskellige skemaer inden for fem hovedområder. De fleste klienter har mindst to eller tre af disse skemaer, oftest flere. Lidt forenklet kan hovedområderne beskrives på følgende måde: I. Manglende kontakt og afvisning Dette skemaområde udvikles typisk i familier præget af reservation, kulde, afvisning, tilbageholdelse af følelser, ensomhed, anspændt- K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 8 20/10/

7 hed og aggressivitet. Der forekommer ofte misbrug i disse familier. En person med et sådant skema forventer ikke, at det lader sig gøre at få en tilfredsstillende opfyldelse af behov for sikkerhed, tryghed, stabilitet, empati, følelsesmæssig fællesskab og respekt. II. Forringet selvstændighed og ydeevne Ofte ses dette skemaområde hos personer opvokset i familier præget af lukkethed, undergravning af barnets tillid, overbeskyttelse, eller manglende evne til at støtte barnet til at klare sig på en kompetent måde udenfor familien. Personer med et skema indenfor dette område forventer derfor ikke at kunne klare sig selv, overleve, gøre tingende godt nok eller klare sig uafhængigt af andre. III. Ydrestyrethed Børn i disse familier må undertrykke væsentlige sider af sig selv for at opnå accept, opmærksomhed, og følelsen af at være elsket. De voksne er mere optaget af deres egne behov og ønsker end barnets. Dette fører til en opfattelse af, at andres ønsker og reaktioner betyder mere end ens egne. Optagethed af sig selv og egne behov medfører følelse af skyld. IV. Overdreven vagtsomhed og hæmning Børn i disse familier bliver mødt med krav om tilpasning til normer og pligter. De skal kunne skjule følelser og undgå fejl; de skal yde før de kan nyde. Skemaer kendetegnes af, at følelser og impulser undertrykkes, og at egen værdi afhænger af, hvad man præsterer. Dette påvirker lykkefølelse, selvudfoldelse, afslapning, nære relationer samt helbred. V. Defekte grænser Børnene er vokset op i familier med utydelige regler og mangel på stabil struktur. Konsekvensen er, at de mangler indre grænser og ansvarlighed overfor andre. De har svært ved at fastholde langsigtede mål. Håndteringsmåder Der findes tre usunde måder at håndtere et hvilket som helst skema på: Flugt (undgåelse), kamp (overkompensation) og overgivelse (dvs. at være og udleve skemaet). En usund håndtering af skemaer vedligeholder og forstærker skemaet. Den sunde håndteringsmåde er en sund voksen oplevelse af og forholden sig til en given situation, hvorigennem skemaet svækkes. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 9 20/10/

8 Misbrug som håndteringsmåde Misbruget kobler sig især på flugt som håndteringsmåde. Formålet er at komme væk fra eller dulme de intense følelser, der er forbundet med skemaet. Dette er tilfældet, når den øjeblikkelige modus er enten dulmende skjold eller skjold mod involvering. Misbruget kan medføre en kamp-håndteringsmåde, således at man i misbruget kan føle sig ovenpå og stik modsat skemaet og gennem sin adfærd forsøge at overbevise sig selv og andre om, at det modsatte af skemaet er tilfældet. I aktivt misbrug kan der endelig også være tale om, at man overgiver sig til at være identisk med sit skema og bekræfte det igennem misbruget, f.eks. jeg er mislykket og det kan enhver se, når jeg drikker. Skemamodus Alle ens skemaer er ikke aktiverede hele tiden. Når man kommer i en situation, der minder om de omstændigheder, der i barndommen skabte et bestemt skema, vil dette skema blive aktiveret og være bestemmende for ens tanker og følelser i forhold til en selv og andre. På et givet tidspunkt vil man være i en bestemt følelsesmæssig tilstand skabt af et eller flere tilpassede eller utilpassede skemaer og en håndteringsmåde. Denne tilstand kaldes en modus - den måde man på et givet tidspunkt er i verden på. Et eksempel på aktivering af en modus kan være følgende: En nær ven overholder ikke en aftale. Det aktiverer skemaerne forladt-hed, mangel på kærlig kontakt og mistillid, fordi situationen ligner, at far ikke kom hjem når han havde drukket. Det håndteres f.eks. ved overgivelse til skemaet (jeg er alene, der er ingen, der forstår mig, jeg kan ikke regne med andre). Resultatet er modustilstanden sårbart barn, svarende til den svære situation i barndommen. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 10 20/10/

9 Beskrivelse af modi Indtil videre er der identificeret 14 modi, som er inddelt i fire generelle kategorier: Barnemodi. Der er identificeret seks barnemodi: det sårbare barn, det vrede barn, det rasende barn, det impulsive barn, det udisciplinerede barn og det lykkelige barn (dvs. det trygge og tilfredse barn). Formentlig er barnemodi medfødte, og repræsenterer menneskets medfødte følelsesmæssige spændvidde. Det, der sker i barndommen, kan undertrykke eller forstærke en barnemodus. Alle mennesker er født med kapacitet til at udtrykke alle seks. Det sårbare barn oplever angst, sorg og hjælpeløshed, når det er i kontakt med de forbundne skemaer. Det vrede barn føler vrede som reaktion på opfattede uopfyldte basale behov eller uretfærdig behandling i forbindelse med centrale skemaer. Mærker aggressive impulser, som imidlertid undertrykkes og hober sig op indeni. Det rasende barn oplever et voldsomt raseri. Mister kontrollen med vreden; går til direkte angreb på ting eller personer. Det impulsive barn handler impulsivt ud fra øjeblikkelige ønsker om nydelse uden hensyn til grænser eller andres behov eller følelser. Det udisciplinerede barn opgiver hurtigt sine mål, hvis tingene ikke lykkes. Det mangler selvdisciplin og vedholdenhed og undgår at udføre no-get der er kedeligt, besværligt eller ubehageligt, selvom det på længere sigt er gavnligt for det. Det glade eller tilfredse barn føler sig elsket, tryg, i god kontakt, tilfreds, værdsat, vejledt, forstået, kompetent, med passende autonomi og tillid til sig selv, robust, stærk fleksibel, optimistisk og spontan - fordi dets basale behov bliver tilfredsstillede. De dysfunktionelle håndteringsmodi. Der er identificeret fem hovedtyper: Medgørlig overgivelse, skjold mod involvering, dulmende K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 11 20/10/

10 skjold, selvovervurdere, og dominere & angribe. De svarer til de respektive håndte-ringsprocesser overgivelse, undgåelse og overkompensation. De dysfunktionelle håndteringsmodi repræsenterer barnets forsøg på at tilpasse sig til at leve med utilfredsstillede følelsesmæssige behov i et skadeligt miljø. Disse håndteringsmodi var tilpassede, da klienten var et lille barn, men de er ofte dårligt tilpassede i en voksen verden. De dysfunktionelle forældremodi. Dysfunktionelle forældremodi er internaliserede forældrefigurer fra klientens tidlige liv. Når klienterne er i en dysfunktionel forældremodus, bliver de deres egen forælder og behandler sig selv, som den pågældende forælder behandlede dem, da de var børn. De taler ofte med sig selv med forælderens stemme. I de dysfunktionelle forældremodi tænker, føler og handler klienterne over for sig selv, som deres forælder gjorde overfor dem, da de var børn. Der er identificeret to almindelige typer af dysfunktionelle forældremodi (skønt nogle klienter også kan fremvise andre forældremodi): den straffende (eller udskældende) forælder og den krævende forælder. Den sunde voksne modus. Denne modus er den sunde voksne del af sindet og har en ledende eller styrende funktion i forhold til de andre modi. Den rummer også en internaliseret sund forældredel. Den sunde voksne hjælper med at imødekomme barnets basale følelsesmæssige behov. Det overordnede formål med modusarbejde er at opbygge og styrke klientens sunde voksne tilstand, så den kan bearbejde og forvalte de andre modi relevant og effektivt. Som en god forælder har den sunde voksne modus følgende 5 funktioner: Give omsorg til, bekræfte og beskytte det sårbare barn. Vise empati med det vrede barn, hjælpe det til at udtrykke sin vrede på en hensigtsmæssig måde gennem empatisk konfrontation samt vejledning. Sætte grænser for det rasende barn og det impulsive/udisciplinerede barn i overensstemmelse med principperne for gensidighed og selvdisciplin. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 12 20/10/

11 Bekæmpe eller moderere de dysfunktionelle håndteringsmodi og dysfunktionelle forældremodi. Give barnet tryghed, nærhed, omsorg, forståelse, anerkendelse, opmærksomhed, vejledning, selvudfoldelse og dermed give grobund for glæde, optimisme, vækst og styrke. Modi og misbrug Skemamodi udløses af situationer, som man er overfølsom overfor (vore emotionelle knapper ). Disse situationer vil for en misbruger udgøre vedkommendes højrisikosituationer. Vi hjælper beboeren med at skifte fra en dysfunktionel modus til sund voksen modus som en del af skemahelbredelsen og en del af det tilbagefaldsforebyggende arbejde. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 13 20/10/

12 Oversigt over forløb i skematerapi Arbejdet med skemaer og modi består af to faser: undervisnings- og vurderingsfasen og forandringsfasen. Undervisnings- og evalueringsfasen Det overordnede mål i undervisnings- og vurderingsfasen er at kortlægge beboerens skemaer og modi på en måde, så de kan genkende disse mønstre i deres liv og erkende deres betydning for udvikling og vedligeholdelse af misbruget. Dette er en vigtig forudsætning for at skabe motivation for forandring af de utilpassede skemaer, som kan føre til tilbagefald. 1. Beboeren udfylder spørgeskema om skemaer og spørgeskema om forældreadfærd. 2. Terapeuten gennemgår sammen med beboeren de skemaer, der har fået høj score. De relateres til højrisikosituationer og nuværende problemer i øvrigt, og der arbejdes med de utilpassede skemaers oprindelse i barndommen. Spørgeskemaet om forældre afdækker forældreadfærd, der kan bidrage til udviklingen af utilpassede skemaer. Det udfyldte skema drøftes med beboeren, indtil både terapeuten og beboeren har et tydeligt billede af, på hvilken måde, hver af forældrene har bidraget til udviklingen af beboerens centrale skemaer. 3. Terapeut og beboeren finder frem til de skemaer, der er afgørende for udløsning af højrisikosituationer. I resten af behandlingen vil fokus være på disse skemaer. 4. Der arbejdes løbende med de udvalgte skemaer, når de udløses i samværet med terapeuten og i konkrete situationer i beboerens dagligdag i øvrigt. 5. Undervisning i og identifikation af skemarelaterede adfærdsmønstre (med udgangspunkt i spørgeskemabesvarelser): skemaovergivelse, skemaundgåelse og skemakompensation. 6. Beboerne udfylder spørgeskema om modi, som gennemgås sammen med terapeuten. Der er fokus på de tilstande (modi), som optræder under tilbagefaldsprocessen. 7. Et vigtigt led i vurderingsfasen er sammen med beboeren at opstille behandlingsmål. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 14 20/10/

13 Forandringsfasen Under forandringsfasen arbejdes der med kognitive, oplevelsesorienterede og adfærdsmæssige teknikker på at skabe kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forandringer, som fremmer helingen af de utilpassede skemaer og bekæmper de destruktive skemavedligeholdende håndteringsmåder, som udgør drivkraften i misbruget. Kognitive teknikker: Så længe klienterne tror, at deres skemaer er gyldi-ge, vil de ikke være i stand til at forandre sig; de vil fortsætte med at opretholde forstyrrede opfattelser af sig selv og andre. De lærer at tage afstand fra skemaet på et rationelt niveau ved hjælp af realitetstestning. Oplevelsesorienterede teknikker: Gennem f.eks. visualisering og dialog udtrykker klienterne vrede og sorg over, hvad der skete for dem som børn. Under visualiseringen hjælper terapeuten i en form for afgrænset forældrekompensation (sund voksen reaktion) barnet til at opleve, hvordan det ville have været, hvis situationen havde været håndteret på en sundere måde (det vil sige hvordan de ville have følt, hvis årsagen til skemaet ikke ville have fået lov til udspille sig). Dette medfører en eksternalisering af skemaet, dvs. at mærke, at man ikke er skemaet, men at det er opstået som følge af de usunde vilkår, man har været i som barn. Det sker ved, at terapeuten under visualisering hjælper barnet med klare sig over for forældrene og andre betydende personer i barndommen, og beskytter og trøster det sårbare barn. Klienterne taler om, hvad de havde brug for, men ikke fik fra forældrene, da de var børn. Terapeuten hjælper klienten med at knytte forbindelse mellem barndomsbilleder og billeder af smertelige situationer i klientens nutidige liv. Terapeuten konfronterer skemaet og dets budskab direkte, går imod skemaet og bekæmper det. Klienterne øver sig i at tage til genmæle over for vigtige personer i deres nuværende liv gennem visualisering og praktisk træning. Det sætter klienten i stand til at bryde skemavedligeholdelsens onde cirkel på et emotionelt niveau. Brydning af adfærdsmønstre: Terapeuten hjælper klienten med at udforme adfærdsmæssigt hjemmearbejde med henblik på at K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 15 20/10/

14 erstatte utilpassede håndteringsmåder med nye mere tilpassede adfærdsmønstre. De begynder at træffe sundere valg, som bryder gamle selvødelæggende livsmønstre. Terapeuten hjælper klienten ved at indøve ny adfærd i visualisering og rollespil under sessionen. Terapeuten bruger huskekort og visualiseringsteknikker for at hjælpe klienten med at overvinde forhindringer for adfærdsændringen. Efter udførelsen af opgaver drøfter klienten resultatet med terapeuten og evaluerer det lærte. Terapeutklientrelationen er central i skematerapi. Terapeuten vurderer og behandler skemaer, håndteringsmåder og modi, når de opstår i den terapeutiske relation. Karakteristisk er gennemsigtigheden: sammenhængene i klientens liv bliver tydelige. Terapeut-klient relationen giver modvægt til klientens skemaer. Klienten internaliserer terapeuten som rollemodel for en sund voksen, som bekæmper skemaer og stræber efter et emotionelt tilfredsstillende liv. To træk ved den terapeutiske relation er særlig vigtige elementer i skematerapi: afgrænset forældrekompensation og empatisk konfrontation. Empatisk konfrontation indebærer, at man udviser empati for klienternes skemaer, når de aktiveres mod terapeuten og andre, samtidig med at man viser klienterne, at disse reaktioner er dysfunktionelle og genspejler deres skemaer og håndteringsmåder. Afgrænset forældrekompensation indebærer, at man inden for passende grænser for den terapeutiske relation tilbyder det, som klienterne havde brug for, men ikke fik fra deres forældre i barndommen. Skematerapien giver en metode til at bearbejde de dynamikker, der ligger bag klientens nuværende problemer i form af misbrug, personlighedsforstyrrelse og skaber bedring der varer ved. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 16 20/10/

15 Litteratur Indholdet i denne folder bygger på nedenstående litteratur: Jeffrey E. Young, Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser en skemafokuseret tilgang. Hans Reitzels Forlag Young, J.E., Klosko, J.S., & Weishaar, M. (2003). Skematerapi - en vejledning for professionelle. Forlaget Sydgården. Jeffrey E. Young & Janet S. Klosko: Reinventing your Life Samuel Ball: DFST manual J. Giesen-Bloo et al.: Outp atient Psychotherapy for Borderline Personality Disorder (Archives of General Psychiatry, 2006; 63: ) Stefánsson, R., & Hesse, M. (2008). Personality Disorders in Substance Abusers: A Comparison of Patients Treated in A Prison Unit and Patients Treated in Inpatient Treatment. International Journal of Mental Health and Addiction, 6 (3), s WHO ICD-10 (psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser) K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 17 20/10/

16 Aabenraavej Haderslev Tlf Fax mail: Tilknyttet KFUMs sociale arbejde K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 2 20/10/

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn?

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn? Mentalitetsanalyse Dette er en analyse af dit niveau af offermentalitet, passivitet og væren. Det er vigtigt for din selvindsigt at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord.

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord. Skilsmisse Står du midt i et overvældende følelsesmæssigt kaos? Er samarbejdet med din eks. gået i hårdknude, og frygter du oveni, at det vil gå ud over børnene? - Måske er det en god idé, at søge professionel

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere