Den svære overvægt fortsætter med at stige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den svære overvægt fortsætter med at stige"

Transkript

1 Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige årige i Danmark. Procent Procent Kilde: : statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool Fondens Forskningsenhed På bare to årtier er andelen af danskere, der er svært overvægtige, steget dramatisk. Dobbelt så mange mænd og fire gange så mange kvinder er nu svært overvægtige. Det viser en undersøgelse af vægt og højde hos medlemmerne af 4. danske familier, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført i 29. Svarpersonernes såkaldte BMI (Body Mass Index) er udregnet og sammenlignet med tidligere undersøgelser. BMI er et udtryk for sammenhængen mellem menneskers vægt og højde. I dag er pct. af danske mænd og kvinder i alderen år svært overvægtige. Det er en stigning i forhold til 25, hvor 11 pct. var svært overvægtige. Og i forhold til 1987, hvor 5 pct. mænd og 3 pct. kvinder i alderen år var overvægtige, er der altså tale om mere end en fordobling for mænd og en firedobling for kvinder. For danskere i alderen år har stigningen i den svære overvægt været mindst lige så kraftig. Ifølge seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed bør resultatet give anledning til nogen bekymring: Der er tale om en markant stigning i løbet af få år. Hver syvende af os er i dag svært overvægtig. Det betyder, at vi følger den almindelige udvikling i Europa med stadig flere svært overvægtige. Et menneske er svært overvægtigt, når BMI er på 3 eller derover. Normalvægtiges BMI ligger på mellem 18,5 og 25, mens moderat overvægtige har et BMI på mellem 25 og 3. Undersøgelsen viser, at det ikke kun er den svære overvægt, der er i stigning i Danmark. Det samme gælder også den moderate overvægt. For tyve år siden var hver tredje mand og hver syvende kvinde i alderen år svært eller moderat overvægtige. I dag er der tale om halvdelen af mændene og en tredjedel af kvinderne i denne aldersgruppe. I samme periode har gruppen af overvægtige mænd i alderen år udviklet sig fra halvdelen til to tredjedele og tilsvarende kvinder fra en tredjedel til knap halvdelen i 29. Farlig livvidde Til trods for at der er flere overvægtige mænd end kvinder, så er det faktisk især kvinder, der har en meget høj helbredsrisiko som følge af overvægt. Det viser undersøgelsen, der udover BMI også har et mål for de deltagende personers livvidde. Anden forskning viser nemlig, at sundhedsrisikoen ved overvægt hænger tæt sammen med, hvor de ekstra kilo sidder på kroppen. Det farlige fedt sidder i særlig grad på maven. Og når man både tager højde for svær overvægt og livvidde, så viser det sig, at især kvinders helbred er i fare. med et højt BMI har nemlig meget ofte også en stor livvidde, hvilket i mindre grad er tilfældet for mænd. Figur Andelen af årige svært overvægtige er steget fra 3-5 pct. i 1987 til pct. i 29. Indhold> Side 2

2 Overvægt i Danmark på typisk europæisk niveau Danskere er hverken mere eller mindre overvægtige end befolkningerne i andre lande i Europa. Eller det vil sige: Andre lande i den såkaldte kontinentale del af Europa, hvilket betyder, at England er undtaget. I denne del af Europa var det typiske billede i 25, at godt 4 pct. af mændene var moderat overvægtige, mens omkring 1 pct. af samtlige mænd var svært overvægtige. I alt var lidt over halvdelen af alle mænd overvægtige i større eller mindre grad. Som det fremgår af figur 2, er det netop dette billede, man ser i Danmark og Frankrig. Tilsvarende for kvinderne er der typisk tale om, at 25-3 pct. af kvinderne var moderat overvægtige, mens ca. ti pct. af samtlige kvinder er svært overvægtige. Samlet var godt hver tredje kvinde overvægtig. Stort set samme billede tegner sig i andre europæiske lande som Østrig, Italien og Spanien. Dog er der lidt flere moderat overvægtige mænd i Italien end i de øvrige lande. På den anden side af Øresund, i Sverige, viser opgørelser, at udbredelsen af svær overvægt er på samme niveau som i Danmark. Helt anderledes forholder det sig i England og USA som også på dette punkt synes at have en ganske særlig transatlantisk relation. I hvert fald minder engelske mænd og kvinder om amerikanske ditto, når det kommer til overvægt. Det drejer sig ikke så meget om den moderate overvægt, som er stort set lige så udbredt som i de kontinentaleuropæiske lande 4 pct. af mændene og 25-3 pct. af kvinderne er moderat overvægtige. Andel, der er moderat og svært overvægtige i fire lande, 24/5. 8 procent USA England Danmark Note: Moderat overvægt: 25 BMI < 3, Svær overvægt: 3 BMI. Aldersafgrænsning: år. Frankrig Svær overvægt Men hvor det er omkring ti pct. af såvel mænd som kvinder, der er svært overvægtige øst for den Engelske Kanal, så er det omkring 25 pct. i England og USA. Den svære overvægt er altså mere end dobbelt så udbredt i de to store angelsaksiske lande som i det kontinentale Europa. Det viser sig også, at stigningen i svært overvægtige fra 1987 til 25 har været større i USA og England end i de fleste kontinentaleuropæiske lande. Det gælder for både mænd og kvinder. Figur 2 En opgørelse på tværs af OECD-lande viser, at Danmark med hensyn til overvægt minder om andre europæiske lande fx Frankrig. England skiller sig ud fra den kontinentale del af Europa, og minder meget om USA, hvor hver fjerde er svært overvægtig. I andre europæiske lande er der typisk knap halvt så mange svært overvægtige. USA England Moderat overvægt Danmark Frankrig Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 3

3 Overvægtige kvinders helbred mest i fare Det kan forekomme uretfærdigt, men det er ikke desto mindre sandt: Til trods for, at det især er mænd, der er moderat eller svært overvægtige dvs. har et Body Mass Index over 25 så er det især kvinder, der har udsigt til helbredsproblemer på grund af, at de vejer for meget. Forklaringen på dette tilsyneladende paradoks er, at helbredsrisikoen ikke kun afhænger af, hvor overvægtig man er, men også af, hvor på kroppen det overflødige fedt har sat sig. Sammenhæng mellem BMI, livvidde og helbredsrisiko. BMI Normal vægt BMI på mellem 18,5 og 25 Moderat overvægt BMI på mellem 25 og 3 Svær overvægt BMI på 3 og derover Kilde: WHO, 2 Under 12 cm for mænd og 88 cm for kvinder Øget helbredsrisiko Høj helbredsrisiko Livvidde Over 12 cm for mænd og 88 cm for kvinder Øget helbredsrisiko Høj helbredsrisiko Tabel 1 Meget høj helbredsrisiko Andel mænd og kvinder med meget højt BMI og stor livvidde. Procent. Andel med meget højt BMI* Andel med stor livvidde** Andel med meget højt BMI og stor livvidde Note: * BMI på 3 eller derover. ** Livvidde på 12 cm eller derover (mænd), respektive 88 cm (kvinder) Aldersafgrænsning er 18+. Tabel 2 To centrale mål er afgørende for, i hvilken grad en persons overvægt er truende for helbredet. Det ene er BMI, det andet livvidden (se boks). En kropsform som et æble vurderes som mere usund end en pære, idet fedtet på maven er mere sundhedsskadeligt end fedtet på hofterne. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i 4. familier spurgt om vægt, højde og livvidde (der kunne måles med et medsendt målebånd). Som det fremgår af tabel 1, skal man bryde to grænser meget høj BMI og stor livvidde for at komme i kategorien meget høj helbredsrisiko. Undersøgelsen viser, at det især er kvinder, der på én gang har meget højt BMI og meget stor livvidde. Flere overvægtige mænd Hvis man alene fokuserer på andelen, der er overvægtige målt ved BMI hvad enten der er tale om moderat eller svær overvægt så er billedet, at det især er mænd, der er overvægtige. Hele 58 pct. af mændene vejer for meget, mens det samme gør sig gældende for 43 pct. af kvinderne. Når det alligevel er blandt kvinder man især finder personer med meget høj helbredsrisiko, så hænger det sammen med, at særligt kvinder har problemer med livviddemålet. Som det fremgår af tabel 2 er stort set lige mange mænd og kvinder svært overvægtige, nemlig pct. Men når det kommer til spørgsmålet om at holde sig inden for en bestemt livvidde, så er der meget stor forskel mellem kønnene. Blandt mænd har 21 pct. en risikabel livvidde, mens det samme gør sig gældende for hele 36 pct. af kvinderne. Konsekvensen er, at flere kvinder end mænd lever med en meget høj helbredsrisiko som følge af deres størrelse og form: Det gælder 11 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21

4 Fire forskellige mål for overvægt Man kan måle overvægt på flere måder. En af de mest udbredte metoder er det såkaldte Body Mass Index BMI. Indekset beregnes ved at tage en persons vægt målt i kg og dividere det med højden i anden målt i meter. Det vil sige, at en person, der vejer 7 kg og er 1,75 m høj, har et BMI på 23: 7 kg BMI = 23 (1,75 m)² BMI-værdier mellem 18,5 og 25 betegnes som normal vægt. Har man lavere BMI, er man undervægtig, og har man højere, er man overvægtig. Overvægten kan inddeles i tre kategorier. Moderat overvægt: Når BMI er mellem 25 og 3, bliver det betragtet som moderat overvægt. For en person på 1,75 m vil det sige en vægt mellem 77 og 92 kg. Svær overvægt: Betegnelsen benyttes, når BMI er over 3. Det vil sige, at vægten overstiger 92 kg i eksemplet med en person på 1,75 m. Sundhedsfarlig overvægt: Det er ikke ligegyldigt, hvor på kroppen fedtet sidder. Det er mest sundhedsfarligt, hvis fedtet er koncentreret om maven, hvorimod fedt om hofterne er mindre farlig for helbredet. Derfor supplerer man i nogle tilfælde BMI-målet med et livviddemål. Har man på samme tid et BMI over 3 og en livvidde over 12 cm dog 88 cm for kvinder er vægt og kropsform decideret sundhedsfarlig. Repræsentativitet For at belyse udbredelsen og fordelingen af overvægt og helbred og trivsel i befolkningen, er stikprøven blevet korrigeret for at sikre, at mænd og kvinder, forskellige alders-, indkomst- og uddannelsesgrupper er repræsenteret i overensstemmelse med deres faktiske andele i befolkningen. I forsideartiklen er dette ikke gjort, fordi formålet her har været at sikre sammenlignelighed med tidligere undersøgelser. Svær overvægt vender den tunge ende nedad Svær overvægt hænger sammen med uddannelse og indkomst. Med omvendt fortegn. Hvilket betyder: Jo mindre uddannelse og indkomst, jo større sandsynlighed for svær overvægt. Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem vægt og sociale og økonomiske faktorer. Vægtfordelingen i dag er altså lige modsat af, hvad man kender i visse traditionelle kulturer, hvor de mest indflydelsesrige udstiller deres position og status og rigelige adgang til madvarer ved at have mange overflødige kilo på sidebenene. I Danmark vender svær overvægt ligesom i andre vestlige lande rent socialt den tunge ende nedad. Det er selvfølge- lig ingen naturlov, at svær overvægt er en følge af, at man aldrig fik en uddannelse eller ikke kom til at tjene mange penge. Men undersøgelsen viser, at et BMI over 3 og en stor livvidde er noget man oftere ser, når indkomsten hører til i den laveste fjerdedel og hos dem, der ikke har en uddannelse. Som det fremgår af figur 3, er 15 pct. af voksne danskere uden uddannelse svært overvægtige. Til sammenligning gælder det samme kun 4 pct. af de mest belæste med en lang videregående uddannelse. På samme måde fremgår det, at der er sammenhæng mellem indkomst og svær overvægt. Jo højere indkomst, desto færre er svært overvægtige. Selv om lang uddannelse og høj ind- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 5

5 Andel svært overvægtige, fordelt på uddannelse og indkomst. 16 procent Uden uddannelse Andel svært overvægtige i forskellige aldersgrupper. Aldersgruppe Faglært Uddannelse Kort videregående Andel år 5 pct år 1 pct år 15 pct år 14 pct. Figur 3 Note: BMI over 3 og livvidde over 12 cm for mænd og 88 cm for kvinder. Forskellen i forhold til referencegruppen uden uddannelse er signifikant for alle øvrige uddannelsesniveauer undtaget kort videregående. Tilsvarende er forskellen i forhold til personer med lav indkomst i 1. kvartil signifikant for øvrige indkomstgrupper. Det gælder både, når der kontrolleres og ikke kontrolleres for øvrige sociale og økonomiske faktorer. Aldersafgræsning er 18+. Mellemlang videregående Lang videregående 1. kvartil Indkomst 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Det er næsten entydigt sådan, at desto højere uddannelsesniveau, desto mindre udbredt er svær overvægt. Det samme gælder indkomst. Desto højere indkomst desto mere sjælden er svær overvægt. Tabel 3 komst som regel følges ad, så er det ikke alene det, der forklarer, at overvægt aftager med både uddannelse og indkomst. Tager man højde for en række forhold som eksempelvis indkomsten altså sammenligner personer med samme indkomst så betyder uddannelse i sig selv, at færre er svært overvægtige. På samme måde betyder høj indkomst i sig selv, at færre er svært overvægtige også når man korrigerer for uddannelse, alder og en række andre faktorer. Alder også en faktor Alder har også stor betydning for tendensen til svær overvægt, angivet med både et højt BMI og stor livvidde. Hvor det er fem pct. af befolkningen i alderen år, der er svært overvægtige, er det omkring 1 pct. i alderen år. Blandt personer på 45 år og derover, er det omkring 15 pct., der er svært overvægtige. Sammenhængen mellem alder og overvægt kan bl.a. forklares af, at det tager tid at opbygge en større kropsvægt, samtidig med at kroppens muskelmasse reduceres over tid. Derudover falder aktivitetsniveauet generelt med alderen. Mens alder, uddannelse og indkomst altså har betydning for, hvor udbredt overvægt er, så er det uden betydning, om man lever alene eller i parforhold, og om man har børn eller ej. Bor man på landet er 3 pct. flere overvægtige sammenlignet med dem, der bor i byen. Men når der tages højde for en række forhold som eksempelvis uddannelse og indkomst, betyder det ikke noget, om man bor på landet eller i byen. Note: Forskellen i forhold til referencegruppen af årige er signifikant for alle øvrige aldersgrupper. Fem pct. af de årige er svært overvægtige. For de årige er andelen dobbelt så stor, mens personer over 45 år tre gange så ofte er svært overvægtige. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21

6 Svært overvægtige mænd motionerer mindre, og svært overvægtige kvinder bruger mere tid på at spise Normalvægtige mænd bruger dagligt mere tid på motion end svært overvægtige mænd, medens svært overvægtige kvinder bruger mere tid på at spise end normalvægtige kvinder. Det viser en kombination af to undersøgelser, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. Forskningsenheden har dels undersøgt danskernes overvægt, dels undersøgt tidsanvendelse og forbrug. I begge undersøgelser er det de samme familier, der er blevet spurgt. I udgangspunktet giver sammenfletningen af de to undersøgelser en enestående mulighed for at kombinere viden om overvægt med viden om forbrug og tidsanvendelse. Blandt overvægtige mænd viser der sig tre afvigelser i forhold til normalvægtige. Den ene er, at der ryger mindre frugt i indkøbskurven hos de overvægtige, hvilket kunne tyde på, at kostvanerne er anderledes. Den anden forskel er, som nævnt, at de motionerer mindre. Det gælder dog kun de svært overvægtige mænd. Derudover lader det til, at moderat overvægtige mænd bruger mere tid på at spise end normalvægtige mænd. Overvægt, madindkøb og tidsforbrug, mænd og kvinder. Udgifter til frugt Udgifter til slik Tid brugt på spisning Tid brugt på motion Moderat overvægt Afvigelser fra normalvægtiges indkøb og tidsforbrug Svær overvægt Moderat overvægt Svær overvægt Færre udgifter Færre udgifter Tabel 4 Færre udgifter Mere tid Mere tid Mere tid Mindre tid Note: For at et forbrug bliver kategoriseret som afvigende fra normalvægtiges forbrug, skal det afvige signifikant, både når der er, og når der ikke er taget højde for sociale og økonomiske forhold. Ingen afvigelse angives med. Aldersafgrænsning 18+. Svært overvægtige mænd bruger færre penge på frugt og mindre tid på motion end normalvægtige. Moderat overvægtige mænd bruger færre penge på frugt, men ikke mindre tid på motion end normalvægtige mænd. Derimod bruger moderat overvægtige mænd mere tid på at spise. De overvægtige kvinder bruger mere tid end andre på at spise, og de svært overvægtige har færre udgifter til slik. Overvægtige kvinder spiser i længere tid Hos kvinderne finder man også forskelle mellem de overvægtige og de, der har en normal vægt. For både moderat og svært overvægtige kvinder gælder det, at de bruger længere tid end andre på at spise. Og så bruger de svært overvægtige kvinder måske modsat af, hvad man skulle forvente færre kroner på slik end andre. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 7

7 Ni ud af ti: Jeg har det fint, tak Egen vurdering af helbred fordelt efter køn og alder Langt de fleste danskere synes, at de har et godt helbred, og at de trives i dagligdagen. Det viser en undersøgelse, hvor medlemmerne af 4. husstande har svaret på en række spørgsmål om sundhed og trivsel. Ni ud af ti synes, at deres helbred er godt, vældig godt eller decideret fremragende. Billedet er, helt generelt, det samme for mænd og kvinder, nemlig at 86 pct. udtrykker sig positivt om deres helbred. Den meget positive vurdering af eget helbred gælder alle aldersgrupper også de ældste. De er knap så begejstrede for deres helbred, som de yngre, men selv blandt de over 65-årige har det store flertal noget positivt at sige om deres helbred. Som det fremgår af figur 4, bliver vurderingen af eget helbred modereret noget med alderen kategorierne fremragende og vældig godt skrumper, mens flere og flere nøjes med at have det godt. Men vurprocent år år år 65+ år Figur 4 I alle aldersklasser oplever det store flertal at have et godt helbred. Andelen aftager dog med alderen, ligesom vurderingen med alderen bevæger sig fra fremragende helbred til det mere moderate godt helbred. Fremragende Vældig godt Godt deringen er altså fortsat, for tre ud af fire, at deres helbred er i orden. Her går det godt Det er ikke bare helbredet, langt de fleste føler sig tilfredse med. Vi mener også, at vi trives glimrende. Medlemmerne af de 4. husstande har svaret på en række spørgsmål, ni i alt, om, hvorvidt de de seneste fire uger har følt sig veloplagte, rolige og fulde af energi, eller om de modsat har følt sig nervøse, trætte og udslidte. For både mænd og kvinder gælder det, at omkring 9 pct. mener, at de i løbet af den seneste tid i større eller mindre grad har følt sig veloplagte, rolige og afslappede, fulde af energi, og at de har været glade og tilfredse. Svarene på disse trivselsspørgsmål er omregnet til en skala fra til 1, hvor udgør den dårligst mulige trivsel, mens 1 er et udtryk for, at man på alle punkter føler, at man har det fremragende. På skalaen fra til 1 er den gennemsnitlige score for mænd 74, mens den for kvinder er 71. Hvor lille denne forskel end måtte synes, så er den faktisk statistisk signifikant, altså ikke tilfældig, men et udtryk for, at der rent faktisk er forskel: giver udtryk for en lidt dårligere trivsel, end mænd gør. For kvinder spiller alder tilsyneladende ingen rolle i forhold til trivsel. Der er intet, der tyder på, at yngre kvinder har det specielt meget dårligere eller bedre end ældre kvinder. Anderledes forholder det sig for mænd. Den aldersgruppe, der rapporterer at have det dårligst, er de årige. De har fx flere trivselsproblemer end mænd på 65 år og derover. En forklaring kan være, at kravene til jobbet og travlhed i småbørnsfamilien for mænd er mere indgribende i forhold til trivsel end skavanker og sygdomme i alderdommen. De, der har det dårligt I forhold til helbred er der en mindre gruppe, som angiver, at de har det dårligt. Og for trivsel gælder også, at nogle trives væsentlig dårligere end andre. I forhold til helbred drejer det sig om hver syvende, 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21

8 eller ca. 15 pct, og ligeså mange vurderes at trives dårligt. Disse 15 pct. er på ingen måde jævnt fordelt, hvis man tager højde for svarpersonernes køn, alder og baggrund. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem menneskers sociale og økonomiske forhold på den ene side og så helbred og trivsel på den anden. Fx angiver ledige langt oftere end andre, at de trives dårligt, og at helbredet skranter. Blandt lønmodtagere og selvstændige mener henholdsvis 8 og 9 pct., at de har et dårligt eller mindre godt helbred. Det samme mener 35 pct. af de ledige. Samme billede ses i forhold til trivsel: Mens kun 11 pct. af lønmodtagerne og 12 pct. af de selvstændige rapporterer dårlig trivsel, så gør det samme sig gældende for 39 pct. af de ledige. På samme måde spiller økonomi tydeligt en rolle for, hvordan man har det. Som det fremgår af tabel 5, er der en klar sammenhæng mellem indkomst, helbred og trivsel: Jo lavere indkomst, jo flere beskriver deres helbred og trivsel som dårlig. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virk- Sammenhæng mellem indkomst og dårlig trivsel og dårligt helbred. Den fjerdedel af befolkningen som har lavest indkomst (1. kvartil) Den fjerdedel af befolkningen som har næstlavest indkomst (2. kvartil) Den fjerdedel af befolkningen som har næsthøjest indkomst (3. kvartil) Den fjerdedel af befolkningen som har højest indkomst (4. kvartil) Note: Aldersafgrænsning er 18+. Andel, der har dårlig trivsel Tabel 5 Andel, der har dårligt eller mindre godt helbred 22 pct. 22 pct. 15 pct. 14 pct. 1 pct. 8 pct. 8 pct. 6 pct. Jo højere indkomst mennesker har, jo færre melder om dårligt helbred og dårlig trivsel. Om høj indkomst skyldes godt helbred, eller om godt helbred skyldes høj indkomst, kan der ikke siges noget om ud fra denne undersøgelse. ning. Er nogen blevet ledige, fordi de har et dårligt helbred og trives dårligt? Eller er det omvendt: At de trives dårligt og føler sig syge, fordi de er ledige? Det kan undersøgelsen ikke afklare. Den kan alene bidrage til at påpege, at der er en sammenhæng. Ni spørgsmål om trivsel For at belyse danskernes trivsel er der stillet ni spørgsmål om, hvor stor en del af tiden i løbet af de sidste fire uger, man har følt/oplevet følgende: Har du følt dig veloplagt og fuld af liv? Har du været meget nervøs? Har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? Har du følt dig rolig og afslappet? Har du været fuld af energi? Har du følt dig trist til mode? Har du følt dig udslidt? Har du været glad og tilfreds? Har du følt dig træt? På hvert af spørgsmålene har man kunnet svare enten 1) hele tiden, 2) det meste af tiden, 3) noget af tiden, 4) lidt af tiden og 5) på intet tidspunkt. Svarene er omregnet til en skala fra til 1, hvor scoren bliver højere, jo mindre nervøs, deprimeret, udslidt og træt man er, og jo mere glad, tilfreds, energifyldt og veloplagt man er. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 9

9 Børn og unge i Danmark trives godt Selvvurderet helbred, 7-17-årige børn procent Dårligt Mindre godt Godt Figur 5 Blandt børn og unge mener godt 7 pct., at de har et godt helbred. Andre 14 pct. mener,at de har et vældig godt helbred, og yderligere 1 pct. mener, at de har det fremragende. Kun 5 pct. giver udtryk for, at de har problemer med helbredet. Vældig godt Fremragende Danske børn og unge er sunde, raske, glade og tilfredse, de er sjældent triste, og føler sig stort set aldrig urolige eller bange. Hvor meget disse ord end måtte minde om en rosenrød og saftig reklametekst, så er det rent faktisk blot en relativt tør beskrivelse af, hvad børn og unge selv siger, når de bliver spurgt om, hvordan de går rundt og har det. Godt 1. børn og unge i alderen 7-17 år er i 29 blevet spurgt til deres helbred og trivsel. De, der er 12 år og derover, har selv svaret, mens de yngre har fået hjælp af mor eller far, hvis det var nødvendigt. I forhold til sundhed generelt har 95 pct. af børnene og de unge svaret, at deres helbred er godt, vældig godt eller ligefrem fremragende. Rent helbredsmæssigt er billedet det samme for både drenge og piger: Kun ca. 5 pct. mener selv, at de har et mindre godt eller decideret dårligt helbred. Med andre ord: I en normal dansk skoleklasse med 25 elever vil de 24 mene, at deres helbred er fint, mens én mener, at han eller hun i større eller mindre grad har problemer med helbredet. Billedet er stort set det samme, når de bliver spurgt om, hvordan de trives. Konkret er børnene blevet stillet ti spørgsmål om, hvordan de har haft det den seneste måned fx spørgsmål om, hvorvidt de har været friske, energifyldte, glade og tilfredse eller måske modsat vrede, triste, trætte, kede af det eller måske ligefrem utrøstelige. Deres svar er blevet omregnet til en skala fra til 1, hvor er et udtryk for ekstremt ringe trivsel, mens 1 modsat er et udtryk for en tip top tilstand. Børnenes svar viser, at de generelt set trives. Omkring otte ud af ti drenge og piger har den seneste måned hele tiden eller det meste af tiden følt sig friske og har været glade og tilfredse. De har sjældent eller aldrig været nervøse, kede af det, utrøstelige eller følt sig bange eller urolige. Dog har 12 pct. af de 7-17-årige angivet, at de har været trætte det meste af tiden eller hele tiden den seneste måned. Piger har flere problemer end drenge Drengene scorer i gennemsnit 79 point ud af de 1, mens pigerne scorer 76 point. Forskellen kønnene imellem er lille, men den er stor nok til, at den ikke er tilfældig. Den er et udtryk for, at pigerne rent faktisk trives lidt dårligere end drengene. Man kan også se på, hvem der har den laveste score i forhold til trivselsspørgsmålene altså dem, der ligger væsentligt under gennemsnittet. Det viser sig, at langt flere piger end drenge hører til i denne gruppe. Mens 1 pct. af drengene har dårlig trivsel, så gør det samme sig gældende for 17 pct. af pigerne. På samme måde fremgår det af tabel 6, at det koster på trivslen at komme i puberteten. Mens hver tiende 7-12-årige trives dårligt, så stiger andelen, når børnene kommer i den alder, hvor de ikke helt kan kaldes børn længere. Unge på mellem 15 og 17 år har langt større problemer med trivslen end deres yngre søskende. De oplever altså oftere at være fx sløve, nervøse, kede af det, tømte for energi, triste, vrede, hidsige og bange og urolige. Hele 2 pct. af de årige har en score i forhold til disse spørgsmål, som placerer dem i gruppen af børn og unge, der har den dårligste trivsel. 1 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21

10 Standpunkt ingen betydning En umiddelbar forventning er, at der er en sammenhæng mellem børns helbred og trivsel på den ene side, og hvordan det på den anden side går med deres resultater i skolen. Fx at de, der får dårlige skoleresultater, også trives dårligt. Eller omvendt: At de, der trives dårligt, også får dårlige skoleresultater. Rent faktisk er det undersøgt, da alle børn er blevet spurgt om, hvordan de selv synes, de klarer sig i dansk og matematik. Resultatet er, at forventningen ikke kan bekræftes. Der kan ikke påvises nogen selvstændig sammenhæng mellem skoleresultater, helbred og trivsel. Forældre og børns trivsel hænger sammen Umiddelbart hænger børns trivsel sammen med deres forældres trivsel: Hvis moderen eller faderen trives godt, er der stor sandsynlighed for, at deres børn også trives godt. Andel af børn og unge, der trives dårligt, fordelt på alder. Andel, der trives dårligt 7-9 år 1 pct år 1 pct år 14 pct år 2 pct. Tabel 6 Der er derimod ikke nogen sammenhæng mellem børns trivsel og forældrenes socioøkonomiske status. En undtagelse er dog, hvis moderen er ledig. I så fald trives børnene væsentlig dårligere, sammenlignet med hvis moderen er beskæftiget lønmodtager. Dette kan dog hænge sammen med andre forhold, som ofte knytter sig til ledighed. Tages der således højde for forskelle i indkomst, så betyder moderens ledighed ikke i sig selv noget for barnets trivsel. Overvægtige forældre og overvægtige børn Børn af overvægtige forældre har fire gange så stor risiko for selv at blive overvægtige i forhold til andre børn. Mens det blandt børn af normalvægtige forældre er 8 pct. af en skoleårgang der vejer for meget, så vil der i de familier, hvor både mor og far er overvægtige være tale om hele 36 pct. Tallene betyder, at der i en normal dansk skoleklasse med 25 elever vil være to overvægtige børn, hvis alle forældre er normalvægtige. Og modsat, at der i samme klasse vil være hele ni overvægtige børn, hvis alle forældre er overvægtige. Denne undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem forældres og børns vægt, men resultaterne indeholder ingen informationer om årsagen til denne sammenhæng. Nogle forældre og dermed også deres børn kan være genetisk disponeret for let at kunne tage på. Mor og fars spisevaner med meget fedt og sukker kan også være noget, som børnene overtager. Eller også er sammenhængen en helt tredje. Undersøgelsen giver til gengæld et fingerpeg om, at mors vægt er mere afgørende end fars vægt. Er det kun mode- rens vægt, der er for høj, mens faderens er normal, så har barnet 26 pct. risiko for fedme. Er det omvendt faderen, der er for tung, mens moderen er normalvægtig, så er risikoen 18 pct. Andel 7-17-årige, der er overvægtige. 4 procent Normalvægtige forældre. Overvægtige forældre Figur 6 Børn har langt større risiko for overvægt, hvis deres forældre også bærer rundt på for mange kilo. Risikoen er mere end fire gange så stor i forhold til børn med normalvægtige forældre. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 11

11 Overvægtige par Sandsynlighed for overvægt afhængig af partnerens vægt. 8 procent Andel overvægtige hvis partneren er normalvægtig Note: Aldersafgrænsning er 18+. I børnefamilier, hvor kvinden er overvægtig, er manden det med meget stor sandsynlighed også. Er mor overvægtig, så er far det med 7 procents sandsynlighed også. Det viser undersøgelsen af helbred, trivsel og overvægt i danske familier, som er gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed som opfølgning på undersøgelsen af danskernes tidsforbrug. Undersøgelsen er foretaget for alle medlemmer af 4. husstande, så den giver mulighed for at analysere sammenhænge inden for husstanden om medlemmerne ligner hinanden. Det viser sig, at manden og kvinden i mange tilfælde ligner hinanden med hensyn til vægt. For kvinder er billedet som følger: Er hun selv normalvægtig (18,5<BMI<25), vil hun med 55 procents sandsynlighed have en overvægtig mand (BMI,=25). Er hun derimod selv overvægtig, vil hun med 68 pct. sandsynlighed have en overvægtig mand. Når partneren er overvægtig, er der større sandsynlighed for, at man også selv er det. Sandsynligheden stiger med knap 15 pct. Figur 7 Andel overvægtige hvis partneren er overvægtig Situationen er den samme for mænd, om end tallene er anderledes: Når han er normalvægtig, er der kun 32 procents sandsynlighed for, at hans partner er overvægtig. Hvis han derimod er overvægtig, stiger sandsynligheden for hendes overvægt til 48 pct. At der er sammenhæng mellem partneres BMI, dvs. at kvinder og mænd har en tendens til at leve sammen med en, der ligner dem selv i kropsvægt, betyder dog ikke, at kropsvægten er helt ens blandt danske par. Gennemsnitsparret i Danmark består af en kvinde med et BMI på 25,1 dvs. med en højde på 166 cm og en vægt på 69 kg og en mand med et BMI på 26,3 en højde på 179 cm og en vægt på 84 kg. En mand der er én BMI enhed større end gennemsnitsmanden, dvs har et BMI på 27,3 med samme højde giver dette en vægt på 87 kg vil i gennemsnit have en samlever, der er,2 BMI enhed større, dvs. har et BMI på 25,3, end kvinden i gennemsnitsparret. Manden, der vejer 87 kg dvs. 3 kg mere, vil altså leve sammen med en kvinde, der i gennemsnit vejer 7 kg, dvs. 1 kg mere. I USA, hvor der er betydelig flere overvægtige mennesker, er der også en positiv sammenhæng mellem partneres BMI, men her er kvindens BMI,33 enheder større, hvis mandens BMI er én enhed større end hos gennemsnitsparret. Der tegner sig samme sammenhæng mellem partneres trivsel som mellem partneres overvægt. Hvis man lever sammen med én, der trives dårligt, så har man selv dobbelt så stor sandsynlighed for dårlig trivsel i forhold til andre. Generelt trives 9 pct. af alle mænd i parforhold med børn dårligt. Men bor han sammen med en kvinde, der trives dårligt, stiger andelen til 16 pct. Andelen af kvinder i parforhold, hvor hun trives dårligt, er 14 pct. Bor hun sammen med en mand, der ikke trives, er det 27 pct. af kvinderne, der også trives dårligt. Det at trives dårligt er altså ofte et fælles problem i parforhold. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21

12 Overvægtige kvinder trives dårligere med meget runde former trives dårligere end andre, og de har når de selv skal sige det også et mere skrantende helbred. Det viser en analyse af sammenhængen mellem vægt, højde, livvidde, trivsel og helbred. Ifølge analysen behøver kvinder ikke at veje mange kilo for meget, før det går ud over deres trivsel. Selv moderat overvægtige kvinder som har et BMI på over 25, men under 3 giver i langt højere grad end andre udtryk for at være mindre veloplagte og mere nervøse, trætte og udslidte end andre. Blandt normalvægtige kvinder giver knap hver tiende udtryk for, at de trives dårligt. Er kvinderne i stedet overvægtige, så giver dobbelt så mange to ud af ti udtryk for, at det kniber med trivslen. Mens analysen altså viser, at sammenhængen mellem overvægt og dårlig trivsel eksisterer, så kan den ikke give nogen forklaring på, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det er muligt, at den dårlige trivsel kommer først at man trives dårligt, og derfor spiser for meget, bevæger sig for lidt og bliver for rund. Men det modsatte er også sandsynligt: At kvinderne på grund af deres overvægt oplever mindre glæde og tilfredshed, og har en sværere hverdag end andre. Mens der er en klar sammenhæng for kvinder, så står det anderledes til med mænd. Måske bekymrer overvægt mænd mindre i hvert fald er der ikke lige så mange overvægtige mænd som kvinder, der har dårlig trivsel. Moderat overvægtige mænd trives i lige så høj grad som normalvægtige, mens svært overvægtige mænd kun har en lidt større tendens til dårlig trivsel i forhold til andre. Helbred også dårligere Mens det altså er svært at fastslå, hvad der kommer først, når det gælder trivsel og overvægt, så er det lettere, når det kommer til sammenhængen mellem helbred og overvægt. Mange medicinske forskningsresultater underbygger, at overvægt og især svær overvægt er forbundet med en række helbredsproblemer. Andel mænd og kvinder med dårlig trivsel procent Note: Aldersafgrænsning er 18+. Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser da også, at overvægt og oplevelsen af at have et dårligt helbred følges ad. Det fremgår af tabel 7. Hvor 12 pct. af de normalvægtige finder deres helbred mindre godt eller dårligt, gælder det samme for 14 pct. af de moderat overvægtige. Blandt svært overvægtige er andelen omtrent dobbelt så stor nemlig 25 pct. Figur 8 Ved både moderat og svær overvægt har flere kvinder ringere trivsel end blandt deres normalvægtige medsøstre. Hos mænd er kun svær overvægt forbundet med, at en større andel har ringe trivsel. Andel med selvoplevet dårligt eller mindre godt helbred Normalvægtige Moderat overvægtige Svært overvægtige Normal vægt Moderat overvægt Svær overvægt Note: Aldersafgrænsning er pct. 14 pct. 25 pct. Tabel 7 Svært overvægtige oplever oftere end andre, at deres helbred ikke er særlig godt. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 13

13 LITTERATUR FRA ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED 29 Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen med bidrag af Vibeke Borchsenius, Camilla Hvidtfeldt, Claus Aastrup Jensen, Jonas Helth Lønborg, Lynn Roseberry og Sanne Schroll (Gyldendal. København). De juridiske aspekter vedrørende EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked. Af Lynn Roseberry (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Forældres Has Globalization brug af tid og Changed penge på deres the børn. Phillips Af Curve? Jens Bonke Industry-Level (Rockwool Fondens Evidence Forskningsenhed on the og Syddansk Effect of the Unemployment Gap on Family Wages. Investments in Children: What Drives the Af Social Claus Gap Aastrup in Parenting? Jensen (Rockwool Af Fondens Jens Bonke Forskningsenhed og Gøsta Esping Andersen og Syddansk (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk How Emigration much does of good Immigrants data matter? The A Duration case of resources Analysis. available to children. Af Jens Bonke, Thomas Crossley og Lori Curtis Af Sanne Schroll (Rockwool Fondens (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Forskningsenhed Odense). og Syddansk The impact of incentives and interview methods on response quantity and quality in diary- and Starthjælpens betydning for flygtninges booklet based surveys. Af levevilkår Jens Bonke og og Peter beskæftigelse. Fallesen (Rockwool Fondens Forskningsenhed Af Lars Højsgaard og Syddansk Andersen, Universitetsforlag. Hans Odense). Hansen, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs (Rockwool Fondens 21 Forskningsenhed. København). Når man anbringer et barn: Baggrund, stabilitet i Immigration anbringelsen og of det Qualified videre liv. Labor and the Af Signe Hald Andersen (red.), Frank Jepsen, Mette Effect of Changes in Danish Migration Ejernæs, Morten Ejrnæs, Peter Fallesen og Signe Frederiksen Policy in (Rockwool 22. Fondens Forskningsenhed og Syddansk Af Martin Universitetsforlag. Junge (Rockwool Odense). Fondens Forskningsenhed og Syddansk Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2 og 22. Af Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Immigration to Denmark. An Overview of the Research Carried Out from 1999 to 26 by the Rockwool Foundation Research Unit. Af Poul Chr. Matthiessen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Mere tid til børnene Mere ambitiøse forældre Bogen dokumenterer, at forældre aldrig har brugt så megen tid sammen med deres børn som nu, men at forældres følelse af stress bunder i større krav til egen forældrerolle. Læs mere om virkeligheden for danske forældre lige nu. Rockwool Fondens Forskningsenhed Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke 147 sider, indbundet, illustreret 145, kr. Netop udkommet Udkommet oktober 29 Syddansk Universitetsforlag Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. 14 Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Nyt Tranæs fra Rockwool og formidlingschef Fondens Bent Forskningsenhed Jensen. Forskningsenhedens December 21 øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Maria Elgaard, forskningsassistent Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, forsker Jane Greve, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen,

14 Forældres brug af tid og penge på deres børn. Af Jens Bonke (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Family Investments in Children: What Drives the Social Gap in Parenting? Af Jens Bonke og Gøsta Esping-Andersen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk How much does good data matter? The case of resources available to children. Af Jens Bonke, Thomas Crossley og Lori Curtis (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk The impact of incentives and interview methods on response quantity and quality in diary- and booklet based surveys. Af Jens Bonke og Peter Fallesen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Disentangling the heterogeneous relationship between background characteristics and a child s placement risk. Af Signe Hald Andersen and Peter Fallesen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk A good place to live. On how municipality level characteristics explain municipality level variation in children s placement risk. Af Signe Hald Andersen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Odense) Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere Af Jens Bonke og Jane Greve (Gyldendal. København). 21 Når man anbringer et barn: Årsager, stabilitet i anbringelsen og det videre liv. Af Signe Hald Andersen( red.), Frank Ebsen, Mette Ejrnæs, Morten Ejrnæs, Peter Fallesen og Signe Frederiksen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Danskerne og det sorte arbejde. Af Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 21 15

15 Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Maria Elgaard, forsker Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, forsker Jane Greve, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forsker Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Louise Herrup Nielsen, forskningsassistent Helle Sophie Houlberg Petersen, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jesper Sørensen og forskningsassistent Helene Regitze Lund Wandsøe. Evt. praktiske spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sølvgade 1, 2.sal tv., 137 København K. E-post: Hjemmeside:

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hjemtagelser skaber svingdørsbørn

Hjemtagelser skaber svingdørsbørn Nyt fra Maj 2010 Paradoks på anbringelsesområdet: Hjemtagelser skaber svingdørsbørn Af de godt 5.000 børn, som anbringes uden for hjemmet hvert år, bliver cirka halvdelen efterfølgende taget hjem til mor

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere