Læge og psykoterapeut. Hanne Vilstrup hannevilstrup.dk

Transkript

1 Læge g psykterapeut Hanne Vilstrup hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk

2 Hvad tilbyder jeg: Psykterapeutisk behandling af fx Tvangstanker - OCD Angst - sklefbi, eksamensangst m.m. Depressiner Stress / belastningstilstande Opdragelsesmæssige prblemstillinger Psyksmatiske lidelser Identitetsprblemer Krisebehandling ved tab, arbejdsløshed, skilsmisse, sygdm, dødsfald m.m. Traumebehandling af PTSD - ved bl.a. vergreb, ulykker eller andre traumatiske hændelser Parterapi Supervisin Jeg har 10 års erfaring med supervisin af - bl.a. lærere, pædagger, sygeplejersker, læger, psyklger, ledere m.fl. Caching Jeg hjælper dig med at finde g udnytte dine ptentialer bedst muligt Knfliktmægling Rådgivning Jeg kan hjælpe med til at finde en løsning mellem parterne i en knflikt Jeg kan tilbyde skler g institutiner rådgivning g vejledning af børne- g ungdms-psykiatriske lidelser. Lægelig vurdering af psykiatriske tilstande hs børn g unge Side 1

3 Terapifrmer Jeg anvender både gestaltterapi g kgnitiv terapi i min praksis. Ud fra en faglig g klinisk vurdering tilpasses terapien naturligvis den enkeltes behv. Individuel terapi Frdele ved individuel terapi Du har al tiden med terapeuten fr dig selv, g er sikker på at kmme til at beskæftige dig med det du har brug fr hver gang Hvis du vil arbejde med særligt ømtålelige emner, behøver du kun at invlvere terapeuten i det Hvis det generelt virker fr vervældende fr dig at skulle arbejde terapeutisk i et rum, hvr der er andre til stede end dig g terapeuten Gruppeterapi Frdele ved terapi i gruppe Du kan beskæftige dig direkte med hvrdan din kntakt er til andre mennesker, ved at arbejde med det i gruppen her g nu Det kan være yderst helende at erfare at flere andre mennesker kan rumme at høre m dine prblemer, g at erfare at de synes at det er vigtigt at der gså er plads til dig De andre i gruppen kan give dig direkte tilbagemeldinger på det du gør/siger Du har mulighed fr at afprøve nye sider af dig selv i kntakt med én eller flere af de andre i gruppen, g få tilbagemeldinger m hvrdan kntakten påvirker dem Du har mulighed fr at bruge gruppen sm et netværk, sm kan støtte dig i at føre de ting ud i livet, sm du beslutter i gruppen Når de andre i gruppen arbejder med deres prblemer, får du fte et nyt perspektiv på dit eget liv, hvilket kan give dig adgang til nye mråder i din persnlige prces Individuel terapi g Gruppe terapi Det kan gså være en frdel at kmbinere gruppe terapi g individuel terapi. Du kan gå i individuel terapi hs mig samtidig med at du deltager i en gruppe. TRE - Traume Realease Exercises Side 2

4 En fantastisk teknik til traume healing g stress reduktin. TRE består af en række øvelser, der er udviklet til at fremkalde krppens naturlige rystelser, sm er med til, at give krppen, den frløsning den har brug fr, fr at kunne give slip på gamle følelsesmæssige fastlåsheder. Rystelserne frigiver dybe muskelspændinger i krppen. PESSO - PBSP En terapeutisk metde, hvr hjernen bliver reprgrammeret, de gamle erindrinskrt bliver mdificeret g ngle nye bliver lagt ind. Det hele er båret af en ubetinget tillid til, at det enkelte menneske ved, hvad det har brug fr g drives af en dyb menneskelig indsigt m, at blive imødekmmet. Side 3

5 De 4 frskellige terapifrmer, jeg benytter 1. Hvad er Gestaltterapi: En måde at leve i nu'et på En måde at tage ansvar fr dig selv g dit liv på Beskæftiger sig med, hvad der ER her g nu Al frandring kræver din pmærksmhed Opmærksmhed er vres vigtigste rienteringsredskab Hvad ser du?, hvad gør du?, hvad mærker du? g hvr mærkes det? Hvad gør du ikke g hvrdan undlader du at gøre det, du i virkeligheden har brug fr? Din kntakt til andre mennesker afhænger af den kntakt, du er i stand til at skabe til dit eget indre liv Der er en sammenhæng mellem dine tanker, følelser g din krps udtryk Integratin af følelser i det levende liv er en vigtig del af gestaltterapien Tidligere hændelser der er følelsesmæssigt uafsluttede, binder nu'ets energi Gestaltterapien pløser - hvis du vil det - de mønstre, der frhindrer dig i at være levende g i kntakt med dig selv g andre Metden er fænmenlgisk at tage den anden fr pålydende at møde den anden, der hvr han/hun er at respektere den andens plevelse at være ved det der ER at sætte fkus på prcessen - mdsat målet at sætte fkus på, hvrdan jeg skaber min mening 2. Hvad er kgnitiv terapi: Kgnitiv terapi er en veldkumenteret terapifrm, der er målrettet, praktisk, aktiv, samarbejds- g krttidsrienteret psyklgisk behandling. Der anvendes indlæringspsyklgiske metder g udviklingsprcesser, sm har basis i videnskab. De kgnitive metder til behandling af psykiske lidelser er alle evidensbaserede, det vil sige baseret i videnskabelige undersøgelser. Verden ver er det en anerkendt psykterapi, sm fte anbefales sm første valg af metde. Side 4

6 Kgnitiv terapi eller kgnitiv adfærdsterapi, sm det fte kaldes er: Empirisk baseret Der er således stærke beviser fr, at kgnitiv behandling er virksm ved behandling af depressin, angsttilstande fra fbier g panik til OCD (tvangstanker g tvangshandlinger) g helbredsangst, skizfreni, persnlighedsfrstyrrelser, spisefrstyrrelser, misbrug, parprblemer g børn. Kgnitiv terapi har vist sig at være lige så effektiv sm medicinsk behandling verfr lettere til mderate depressins g angsttilstande g ved sværere psykiske sygdmme er den bedste behandling en kmbinatin af medicin g kgnitiv psykterapi. Praktisk g knkret De terapeutiske mål er rettet md at løse helt knkrete prblemer. Bedre prblemløsere har færre psykiske vanskeligheder. Typiske mål fr behandlingen kan være at: reducere angst g ur reducere depressive symptmer reducere tvangstanker g tvangshandlinger mindske bekymringer g negative tanker frøge selvværd g frbedre selvpfattelsen frbedre de sciale færdigheder mindske scial islatin g tilbagetrækning kmmunikere effektivt med mgivelserne løse bestemte prblemer mestre medicinering 3. Hvad er TRE - Traume Realease Exercises: En fantastisk teknik til traume healing g stress reduktin. TRE består af en række øvelser, der er udviklet til at fremkalde krppens naturlige rystelser, sm er med til, at give krppen, den frløsning den har brug fr, fr at kunne give slip på gamle følelsesmæssige fastlåsheder. Rystelserne frigiver dybe muskelspændinger i krppen. Bdy Rebalancing Exercises Side 5

7 Ryst dine spændinger af dig! Ryst dig til r i sindet! I frbindelse med stressede perider eller chk, påvirkes nervesystemet g musklernes spændingstilstand. Påvirkningen varer fte ved, længe efter at "faren" er drevet ver. I særdeleshed påvirkes psas-musklen. Psas-musklen g stress er tæt frbundet. Så længe psas-musklen er spændt, er krppen i knstant alarmberedskab! Alarmberedskabet sørger fr, at vi får ekstra kræfter til at klare pressede situatiner. De stre muskelgrupper bliver aktiveret, pulsen stiger, pupillerne udvides, så vi meget hurtigt kan reagere verfr en eventuel fare. Samtidig flyttes fkus fra frdøjelse g lgisk tænkning. Denne måde at reagere på er en styrke, der giver ekstra kræfter i pressede situatiner. Vi skal blt sørge fr at få deaktiveret alarmberedskabet igen. Gennem bestemte øvelser slipper krppen de spændinger, der blev aktiveret under en stressbelastet peride. Øvelserne har str effekt på stress- g angsttilstande, lyske/lændeprblemer g ur/søvnløshed/rastløshed. Træningen tager udelukkende udgangspunkt i den fysiske balance, sm din krp er i lige nu. Gennem bienergetiske øvelser bringes krppen i en rysteprces. Rystelsen sætter gang i krppens naturlige helingsprcesser, der genpbygger krppens kraft, styrke g balance. Ud ver øvelserne vil sammenhængen mellem krp, psyke g følelser, være et gennemgående tema. Når du kender funktinen g reaktinen i krppen, kan du med en anderledes pmærksmhed, pleve g rumme dine følelser, adressere dem g bruge dem knstruktivt. Psas-musklen g stress er tæt frbundet. Side 6

8 Så længe psas- musklen er spændt, er krppen i knstant alarmberedskab! TRE er gså gdt imd sekundær traumatisering, empatisk træthed g PTSD. TRE g psykterapi er såvel krpslige sm psyklgiske metder til frebyggelse g helbredelse. Trauma & Tensin Releasing Exercises (TRE) er en unik række øvelser, sm aktiverer en let skælven/sitren i krppens muskler. Denne såkaldte neurgene tremr vil langsmt massere g afspænde muskelvævet indefra g ud. I prcessen reduceres dybe, krniske muskelkntraktiner, sm blev skabt på tidspunktet fr de traumatiske eller stressfyldte begivenheder. Du vil blive ledt gennem disse øvelser på en sikker g respektfuld måde. Anvendelsen af TRE sm et selv-diagnstisk værktøj g helende prces er designet så udøveren kan engagere sig i sin egen terapeutiske prces med eller uden hjælp af en terapeut. I de fleste tilfælde er disse øvelser sikre nk til at blive praktiseret på egen hånd, eller sammen med en støttegruppe eller i en familie. I mange tilfælde kan der ses umiddelbare resultater med hensyn til stressreduktin g lindring af visse PTSD-symptmer. 4. Hvad er PESSO PBSP: En terapeutisk metde, hvr hjernen bliver reprgrammeret, de gamle erindrinskrt bliver mdificeret g ngle nye bliver lagt ind. Det hele er båret af en ubetinget tillid til, at det enkelte menneske ved, hvad det har brug fr g drives af en dyb menneskelig indsigt m, at blive imødekmmet. Her følger en beskrivelse af Göran Bergström, sm er uddannet sm bienergetisk analytiker g er medlem af Psykterapeut Freningen. Han har i mange år fulgt Al Pess, grundlæggeren af pesssystemet, g interesserer sig især fr parallellerne mellem pesssystemet g den nyere hjernefrskning, sm den bliver præsenteret af Antni Damasi i hans bøger: Descartes fejltagelse g Frnemmelsen af det der sker Al Pesss terapifrm udsprang i 60erne fra dansen, hvrfra den udviklede sig til en unik g sfistikeret frm fr gruppeterapi, hvr betydningen af hukmmelsesbilleders påvirkning af krpsbevidstheden ligger tæt p ad de nyeste tanker inden fr neurlgien. "Vi fødes med en kraftfuld genetisk natur. Side 7

9 I generne er der allerede fra begyndelsen af billeder, sm vi har nedarvet fra menneskearten. Vi kan kalde dem fr vres genetiske erindring. Disse billeder repræsenterer en viden m, hvrdan man bedst verlever eller sagt på en anden måde, hvrdan vi skaber s et gdt liv. Sm nyfødte kan vi ikke klare denne pgave alene men er afhængige af dem mkring s. Denne hjælp tager vi fr givet derfr kan vi tale m, at der i den genetiske erindring ligger en frventning, sm vi kan kalde den genetiske frventning. Vi frventer fx, at når vi skriger, vil der kmme ngen g finde ud af, hvad vi har brug fr. Hvis disse mennesker mkring s skal pfylde vres genetiske frventning, skal de grundlæggende frsyne s med plads, næring, beskyttelse, støtte g grænser. I starten helt fysisk knkret, siden hen på psykisk vis (mralsk pbakning, pmuntring, psykisk råderum m.m.), fr at vi til sidst skal kunne tage det ind i systemet sm en integreret del af s. I løbet af livet bliver der puttet nye krt ind hele tiden. Når vi iagttager nget, der kmmer s i møde fra den ydre verden, går det straks ind i databasen, g her bliver der søgt efter alle krt, der ligner dét, vi lige har iagttaget. Betydningen af det iagttagede bliver frtlket ud fra disse krt, g det næste der sker, er, at der på grundlag af alle disse data pstår en reaktin i krppen der til sidst eventuelt fører til en eller anden handling. Antni Damasi kalder denne krpsreaktin fr en smatisk markør. Ud fra dette kan vi frstå, at handlingen helt g hldent er afhængig af, hvilke krt, der befinder sig i databasen. Samtidig står det gså klart, at der er t sæt erindringer, der virker sammen. Den genetiske erindring, vi fødes med, g en selvbigrafisk erindring, sm vi erhverver undervejs. Vres plevelse af nuet er med andre rd baseret på en kmbinatin af disse t typer erindringer. Vi kunne således kalde nuet det erindrede nu, et nu sm bygger på frtidens g artens erfaringer, g sm i kraft af disse har frventninger til fremtiden. Hvis frventningen bliver skuffet dvs. hvis vi lader energien frtsætte ud i en aktin, g der pstår en interaktin, der ikke passer til frventningen vil vi pleve nget ufuldstændigt eller traumatisk. Måske er der slet ingen interaktin, eller der er en fjendtlig interaktin. Hvis dette er tilfældet, vil der pstå en mangel eller traumesituatin, sm barnet føler sig nødt til at tilpasse sig Der vil da kmme krt i databasen med mdstridende infrmatiner med Side 8

10 frvirring til følge, hvilket giver sig udslag i, at jeg får et frdrejet billede af mig selv g verden g deraf følgende uhensigtsmæssig adfærd. Fr at sige det temmeligt krt: Pesss metde går ud på at mdificere ngle af krtene g at sætte helt nye ind ved siden af de gamle. Helt nye er de dg ikke, fr de nye krt findes latent i systemet i frm af huller g længsler efter at få hullerne fyldt ud. Når vi ikke er s det bevidst, ligger længslen latent nedenunder g frårsager depressiner, uhensigtsmæssige tilknytninger g handlinger i et frsøg på at blive indfriet Pess udnytter dette sugende hul ved at prøve, symblsk g med tilbagevirkende kraft, at putte nget ind i det, lige dét sm den pågældende har manglet. Og da sker der bemærkelsesværdige ting. En vigtig pinte i pessterapien er begreberne egsvøbning (egwrapping) g piltfunktinen. Pess er meget kategrisk mkring ikke at lade klienterne gå ned i ttale regressiner. Hvert skridt på vejen ned i de erindrede histriske følelser bliver frsynet med eg verbalt g ved hjælp af sanserne. Det bliver egsvøbt. Omniptente følelser, fx i frhld til både styrke g sårbarhed, bliver afløst af frnemmelser af, at alt har sin begrænsning. Klienten lærer sin rette størrelse at kende. Det er her, de gamle selvbigrafiske krt bliver mdificerede ved hjælp af en ny interaktin Vi ser tit, at klienter ikke lader de traumatiserede dele af persnligheden blive påvirket af psitive plevelser. Det er, sm m det traumatiske mønster er ubrydeligt g når det bliver aktiveret enerådende. Piltfunktinen er den instans, sm vervåger hele databasen samtidigt. Den ser både de traumatiserede dele g de nyerhvervede psitive muligheder. Man kan frestille sig pilten siddende i databasens hvedcentral g vervåge alle krt samtidigt. Det terapeutiske arbejde går i høj grad ud på at kultivere denne funktin." Supervisin Side 9

11 Supervisin hs mig kan bruges til: At få en dybere g mere nuanceret frståelse af reaktiner g handlemønstre hs klienter, patienter, brgere, elever m.m. Fasthlde fkus på fagligheden Frbedre kvaliteten af den faglige indsats Skærpe pmærksmheden på ens egen mgang med andre, det være sig det sprg, den tne, de handlinger, de reaktiner, man selv har i frhld til andre Frebygge udbrændthed Supervisinsfrmer Eksempler på ngle af de supervisinsfrmer jeg anvender, er: Aktiv lytning Afgiftning Kllegial supervisin Vejledning - undervisning Sparring Supervisinsmetder 1. Ngle af disse supervisinsfrmer kan anvendes t klleger imellem: Man vender et prblem vedr. en klient/brger, g går ind g ser på g arbejder med, de følelsesmæssige reaktiner kllegaen har i kntakten med denne klient. Dette arbejde giver medarbejderen en indsigt i, m der kan være tale m en verføring fra klient til medarbejder, eller der er tale m reaktiner hs medarbejderen selv, frårsaget af hendes/hans egen histrie, eller følelsesmæssige påvirkninger fra andre, der gør sig gældende i kntakten med klienten. Dette arbejde virker afgiftende g giver dermed mere rummelighed g et mere nuanceret syn på prblemstillingen, g dermed kan der vise sig andre løsnings muligheder end tidligere. 2. Andre supervisinsfrmer kræver et etableret frum, hvr der er afsat et tidsrum til at arbejde mere i dybden med ngle prblemstillinger. Dermed kan man kmme et spadestik dybere i frståelsen af de reaktiner g interaktiner, sm sagen handler m. Det kan være medarbejderne imellem eller klienter/bebere indbyrdes eller mellem en medarbejder g klient/beber. Side 10

12 Frudsætningerne fr en knstruktiv g vellykket supervisin er: Mtivatin, parathed g villighed hs supervisanderne til at bringe prblemstillinger p En vis tryghed i (persnale)gruppen (til at åbne p fr sine sårbarheder) Respekt g ydmyghed ver fr hinandens frskelligheder, faglige g persnlige frudsætninger g ikke mindst de svagheder, sm gså er den enkeltes udviklingsmråder Tryghed i frhld til mig sm supervisr Jeg agerer sm en supervisr, der er ærlig, tillidsvækkende, støttende g knfrnterende, g sm har et fagligt teretisk fundament inden fr gruppedynamiske prcesser Tavshedspligt Supervisin kan laves individuelt eller i grupper. Supervisinsfrmer Balintmetden Balintmetden er den ældste frm fr supervisinsgruppe fr praktiserende læger g fregår ved en mundtlig sagsfremstilling. Det handler hyppigst m en patientsag g der fkuseres på læge-patientfrhldet. Efter at lægen har frtalt m sin sag, reflekterer gruppen. Mens gruppen fremkmmer med assciatiner, følelser g indbyrdes drøfter prblemstillinger fra sagen, bliver den fremlæggende læge "fredet". Når metden bruges rigtigt, er det en meget nænsm metde. Supervisr har en facilliterende rlle, gruppen faciliteters til at assciere g reflektere. Udvikling skabes gennem bedre frståelse af læge-patientfrhldet. Dette kan gså udføres hs andre end læger. Kgnitiv supervisin Ved kgnitiv supervisin er der fkus på, hvrdan man arbejder med patienten ud fra en kgnitiv terapeutisk tankegang. Ved at arbejde med tankemønstre kan der ske en ændring af den følelsesmæssige plevelse g efterfølgende adfærd. Reflekterende team Den, der medbringer en sag (supervisanden), interviewes af supervisr. Det reflekterende team arbejder med "sagen". Supervisr styrer udvekslingen mellem det reflekterende team g supervisanden. Side 11

13 Det væsentlige er at gå til supervisin, ikke hvilken supervisinsmetde, man vælger. Alle metder fremmer det enkelte individs evner til at kmmunikere med andre gennem en øget indsigt i hvad der sker i mødet g en øget evne til at handle reflekteret i mødet med andre. Supervisin gør således arbejdsdagen mere tilfredsstillende g frbygger udbrændthed hs deltageren. Side 12

14 Caching Hvad er Caching? Begrebet caching er på ganske få år blevet meget udbredt i Danmark. Indenfr branchen er caching fte defineret sm en prfessinel samtale, hvr cachen neutralt g ikke-rådgivende styrer prcessen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål. Netp frdi caching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et bjektivt refleksinsværktøj, kan det anvendes meget bredt. Hvrdan fregår caching hs mig? Min caching fregår typisk sm et fysisk møde der varer mellem 45 min g tre timer. Men mange er gså glade fr telefncaching eller caching via elektrniske medier. Sm cach har jeg ansvaret fr at styre samtalen fremad - primært ved hjælp af spørgsmål. Sm cach er jeg ikke-dømmende g neutral g har ingen anden dagsrden end at være et prfessinelt redskab til at styrke prcessen fremad, uanset målet. Du kan frvente at jeg sm cach indleder med at afklare frskellige praktiske frhld g rammer fr frløbet, ligesm du vil have mulighed fr at stille spørgsmål. Hvem bliver cachet hs mig? Prfessinel caching anvendes af helt almindelige g verrdnet velfungerende mennesker, der ønsker at udvikle sig på et eller flere arbejds- eller livsmråder. Caching hs mig anvendes både af privatpersner/par g i stadig højere grad i virksmheder, hvr medarbejdere/ledere eller teams caches på knkrete prblemstillinger eller pgaver. Det er mit ansvar sm cach at vurdere m en persn er egnet til et cachingfrløb eller vil kunne få bedre støtte et andet sted. Hvrfr blive cachet hs mig? Fr private giver et cachingfrløb fte en højere energi g bedre resultater. Frudsætningen fr et højt udbytte er især viljen til frandring, mdet til at være ærlig g en gd kemi. Ngle bruger caching kntinuerligt g andre vælger at psøge en mig, når de har en knkret prblemstilling, en dårlig vane de vil kvitte eller en vigtig beslutning de skal træffe. Virksmheder anvender i stadig stigende grad mig sm cach til en-til-en samtaler, teamcaching eller facilliteringspgaver. Det er fte ønsket m trivsel, medarbejderfasthldelse g bedre resultater der får virksmheder til at bruge mig sm deres cach. Side 13

15 Knfliktmægling Jeg tilbyder at mægle mellem t eller flere parter både på arbejdspladser g i private sammenhænge. Min rlle sm knfliktmægler, er at lede deltagerne - gennem dialg - til frhandling - g til hldbare aftaler. Hvad enten det drejer sig m mægling mellem grupper eller mellem enkeltpersner, bliver hver enkelt mægling frberedt grundigt. Det er en frudsætning fr mægling, at parterne deltager frivilligt. Mægling kan fr eksempel kmme på tale: mellem grupper eller enkeltpersner, sm er gået skævt af hinanden i rganisatiner, freninger g på arbejdspladser, hvr frskellige værdier blkerer fr samarbejdet i familier, hvr stærke følelser skaber vldsmme mdsætninger mellem naber g i beberfreninger Frløbet i en mægling hs mig En mægling er et møde mellem t eller flere persner i knflikt g en udefra kmmende persn, mægleren, sm sikrer, at der bliver talt både m det, man er uenige m, g de følger, det har haft fr den enkelte. Frløbet af en mæglingsprces afhænger i ngen grad af knflikten, parterne g mægleren. Indledende samtale med begge parter, evt. behv fr flere samtaler. Vurdering Der vurderes m mægling er muligt. Møde mellem parterne hvr prcessen styres af mægleren. Løsning Knkret aftale eller frløsning. Prcessen kan vare et par timer eller frløbe ver flere gange. I større grupper strækker prcessen sig fte ver en til t dage. Side 14

16 Grundlæggende principper fr mægling Mægling er en knfliktløsningsmetde, sm bliver brugt i mange sammenhænge af mange mennesker. Knflikten er en udviklingsmulighed En knflikt er udtryk fr, at man vil nget frskelligt. At ens interesser g behv umiddelbart går i frskellig retning g kmmer i vejen fr hinanden. Hvis man tør gennemleve g håndtere knflikten, kan den vise sig at føre til udvikling g åbne fr nye muligheder. Frivillig knfliktløsningsmetde Jeg, sm mægler, vil sikre sig, at parterne er frivilligt til stede, g at de gerne vil frsøge at finde en løsning. Parterne kan på et hvilket sm helst tidspunkt afbryde mæglingen. Parterne er eksperter på deres eget liv Ingen er eksperter i andres liv, g en knflikt kan aldrig beskrives uafhængigt af den, der beskriver den. Jeg, sm mægler, er meget aktiv med at finde mulige veje i mæglingsprcessen g med at freslå g fasthlde rammerne. Men jeg vil aldrig vertage ansvaret fr løsningen af knflikten eller selv freslå løsninger. Knflikten er parternes ejendm Knflikten g dens løsning er parternes. Det er parterne selv, der persnligt deltager i mæglingen g frhandler direkte med hinanden. De bestemmer suverænt, hvrdan de vil løse deres uverensstemmelser. Upartiskhed Jeg, sm mægler tager ikke parti fr ngen af parterne g afhlder sig fra at give sine persnlige meninger g hldninger til kende. Jeg tager ikke stilling til, hvad der er rigtigt g frkert, men fungerer sm prceshjælper g er med til at skabe et fundament fr parternes samtale. Frtrlighed Jeg, sm mægler har tavshedspligt. Dette aftales sm en spilleregel ved mæglingens begyndelse. Det er vigtigt, at parterne plever frihed til at udtrykke sig åbent g ærligt uden at bekymre sig m, at infrmatiner frtælles videre. Side 15

17 Du kan kntakte mig: Knsultatiner finder sted på: Ege alle 129, 8600 Silkebrg Bestil tid - ring, sms eller mail: Du kan kntakte mig på telefn: eller mail til mig mailadressen er: terapeut@hannevilstrup.dk Telefntider Der er ikke faste telefntider. Jeg kan i perider være svær at træffe på telefnen, så hvis du har mulighed fr det, så indtal en besked, skriv en mail eller sms til mig. Jeg frsøger at svare hurtigst muligt. Også Skype knsultatiner er muligt. Min Skype adresse er: hanne.vilstrup.laege Jeg kører gerne ud til privat terapi i Silkebrg-mrådet. Knsultatin kun efter frudgående aftale Priser Individuel terapi, sessin på 60 minutter kr. 850 Parterapi, sessin på 80 minutter kr Supervisin g knsulentvirksmhed pr. time kr Bemærk: Jeg har ikke verenskmst med sygesikringen. Såfremt der ikke meldes afbud senest dagen før kl. 17 betales fuldt hnrar. Bankfrbindelse: Lægernes Pensinsbank, kntnr: Side 16

18 Kørselsvejledninger Fra Århus Efter passagen af Gudenåen g Silkebrg Højskle (på venstre hånd), drejes til venstre i lyskrydset, ad Søhlt Parkvej, frtsæt straks til venstre ad Platanvej indtil Side 17

19 denne munder ud i Ege Allé. Drej til højre ad Ege Allé g frtsæt et langt stykke indtil der på højre hånd er skilte med numrene Fra Herning Frtæt ad ringvejen helt ud til lyskrydset ved Søhlt hallen (skiltene viser md centrum), hvr der drejes til højre ad Ansvej. Frtsæt flere hundrede meter til første almindelige sidevej på venstre hånd, sm er Ege Allé, frtsæt indtil der på venstre hånd er skilte med numrene Fra Vibrg Følg vejen fra Vibrg til du kmmer til Mc Dnalds krydset. Kør herfra md Århus, fr at kmme på hvedvej A15. Frtæt ad ringvejen helt ud til lyskrydset ved Søhlt hallen, hvr der drejes til højre ad Ansvej. Frtsæt til første almindelig sidevej efter Søhlt Hallen på venstre hånd, sm er Ege Allé, frtsæt indtil der på venstre hånd er skilte med numrene Fra Randers Frtsæt lige ver krydset, hvr hvedvej A15 krydser Ansvej, frtsæt til første almindelige sidevej på venstre hånd, sm er Ege Allé, frtsæt indtil der på venstre hånd er skilte med numrene Side 18

20 Fra Syd Kør hele vejen lige ud g ind gennem Silkebrg centrum, dvs. frbi havnemrådet g den gamle papirfabrik, sm nu er mdannet til bliger, frbi Shell, videre frbi Kvickly. Drej til højre i lyskrydset efter passagen af søen ad Ansvej. Frtsæt ad vejen gså efter svinget hvr vejen drejer til venstre g endnu længere frem indtil der på højre hånd kmmer en sidevej, Ege Allé, frtsæt ad Ege Allé indtil der på venstre hånd er skilte med numrene Side 19