Samtaler om seksualiserede overgreb
|
|
- Helge Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 625 Samtaler om seksualiserede overgreb Bodil Pedersen Artiklen bygger på en undersøgelse, som er foretaget på Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre. Den handler om de personlige betydninger, voldtægt og voldtægtsforsøg kan få for kvinder, og konsekvenser for samtaler med dem. BIOGRAFI: Forfatter er lektor i psykologi på Roskilde Universitetscenter og har i en lang årrække beskæftiget sig med kvinders livsproblemer bl.a. i forbindelse med psykoterapi og forskning på Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre. FORFATTERS ADRESSE: PAES/Psykologi, RUC, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. bodilpe@ruc.dk Voldtægt og voldtægtsforsøg kan man med en samlebetegnelse kalde seksualiserede overgreb. Undersøgelser peger på, at seksualiserede overgreb ofte kan få alvorlige følger (1, 2). Anvendelsen af diagnosen post traumatisk stress syndrom (PTSD) har domineret forskningen på feltet. Men Linder har vist, at praktiserende læger definerer PTSD på forskellig vis og på anden vis, end det defineres i DSM (3). Det gør de bl.a., fordi diagnosen ikke giver alsidige billeder af, hvilke fælles og forskelligartede personlige betydninger seksualiserede overgreb kan få (4). Det er således vanskeligt at hente inspiration til psykosocial støtte i den. For at kunne bidrage til udviklingen af psykosocial støtte går vores undersøgelse derfor bag om diagnosen. Psykologsamtaler kan være velegnede til dette (5). Undersøgelsen inddrager derfor 40 samtaleforløb og 15 interview med kvinder, der har modtaget psykologbehandling i Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre (Boks 1). Betegnelsen voldtægt Voldtægt er et almindeligt anvendt ord, der genkendes af alle. Derfor hedder centret på Rigshospitalet også»center for Voldtægtsofre«. Samtidig er voldtægt et ord, der bl.a. bruges i mediernes ofte dramatiserende omtale. Men betydningerne af et overgreb, og hvilke problemer det kan medføre, er personlige, interperso-
2 626 SEKSUALISEREDE OVERGREB Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Ca. 330 henvendelser årligt, heraf 1 2% mænd Ca. 70% kender krænkeren i forvejen Over 60% er under 25 år To tredjedele af kvinderne anmelder overgrebet til politiet En tredjedel anmelder ikke til politiet Boks 1. nelle og kulturelle (6, 7). Der var således også stor forskel på, hvilke ord kvinderne brugte om overgrebet. Nogle ønskede ikke at kalde det voldtægt, fordi de syntes, det dramatiserede hændelsen. Andre mente, det fremkaldte tanker om seksualitet hos dem, de talte med og pointerede, at overgrebet ikke havde noget med deres egen oplevelse af seksualitet at gøre. Derfor ønskede de ikke at tænke på det, der var sket, som seksualitet og undgik ordet voldtægt. Enkelte ønskede bevidst at lægge afstand til de sensationsprægede fremstillinger i medierne, i hvilke de ikke genkendte deres egne oplevelser. Mens endnu andre slet ikke betragtede det, de havde oplevet, som voldtægt. Dog sagde nogle kvinder, at de brugte begrebet voldtægt, fordi det var måden, hvorpå andre omtalte overgrebet. Men de fleste ønskede at reflektere over overgrebet og finde deres eget perspektiv på, hvad det betød for dem. Undervejs i samtaleforløbene valgte en del kvinder således at bruge begrebet overgreb, fordi de fandt det mere neutralt end voldtægt. Sprogbrug medskaber forudsætningerne for indholdet af de samtaler, professionelle samtalepartnere kan have med kvinder, der har været udsat for overgreb. Samtalerne kan bidrage til at støtte kvinderne og deres pårørende, men de kan også bidrage til at forværre betydningerne af et overgreb. Når begrebet voldtægt bliver brugt af en professionel samtalepartner, kan det således vanskeliggøre en nuanceret kommunikation med kvinden. Overgrebenes betydninger For nogle af kvinderne i undersøgelsen blev overgrebenes betydninger voldsomme og langvarige. Det forekom især, når de forårsagede store forandringer i kvindernes sociale situation, som f.eks. tab af arbejde og venner, graviditet, eller trusler og forfølgelse. Hvis kvindernes psykosociale forhold i forvejen var problemfyldte, kunne et overgreb være det, der væltede deres aktuelle tag om dagligdagen. Dog var der også kvinder, for hvem dette ikke skete, på trods af, at de allerede før overgrebet befandt sig i en sårbar position. For andre kvinder, som aldrig havde været udsat for større problemer, og/eller som ikke havde udviklet handlestrategier for vanskelige livssituationer, kunne betydningerne af overgrebet ligeledes være overvældende. Herudover kunne bl.a. overgrebets voldsomhed og kvindernes oplevelse af magtesløshed i selve situationen spille ind på de betydninger, det fik for dem. Men undersøgelsen peger ikke på entydige fælles betydninger. Alligevel er der en del centrale problemstillinger, det kan være nyttigt at rette opmærksomheden imod. At føle sig»skør«undersøgelsen viser, at mange kvinder var bange for at være blevet det, de ofte selv kaldte»skør«. En anden formulering
3 627 var, at de ikke kunne genkende sig selv. En del kvinder var bekymrede for at blive betragtet som»skøre«af pårørende, eller for at få en psykiatrisk diagnose. En sådan kan i øvrigt føre til en uhensigtsmæssig opgiven over for livsproblemer (8). I et gruppesamtaleforløb lagde alle deltagerne vægt på, at de var blevet lettede ved at opdage, at andre kvinder kunne have nogen af de samme problemer som de selv, f.eks. koncentrationsvanskeligheder og flashbacks. De fremhævede vigtigheden af at opdage, at det var»normalt«at få den slags vanskeligheder, og at man kunne overvinde dem. Flere af kvinderne havde, af angst for at blive betragtet som»skøre«, ikke inden gruppeforløbet turdet tale om disse vanskeligheder. De vanskeligheder, kvinderne oplevede, var forbundne med en øget vagtsomhed, ængstelighed eller en mere eller mindre kontinuerlig angst, udviklet i umiddelbar tilknytning til oplevelsen af afmagt under overgrebet. Kvinderne fortalte om følelser af tilsyneladende ubegrundet angst, mareridt, eller frygt for helt at have mistet grebet om deres liv. Disse følelser kunne blande sig med og forværres af angst f.eks. for en mand, der forfulgte dem, eller med vanskeligheder i relation til andres måder at forholdet sig til overgrebet på. Herudover fortalte kvinderne om en ængstelighed for selve ængsteligheden/angsten og dens betydninger. Ængsteligheden for at være»skør«, kan bidrage til at fastholde kvinderne i et forhøjet angstberedskab. Derfor kan det i samtaler med kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, være hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsen af professionelle begreber som f.eks.»symptomer«. Voldtægt og voldtægtsforsøg Det virker oplagt at antage, at følger af det, der kaldes fuldbyrdet voldtægt, er mere voldsomme end følger af et voldtægtsforsøg. Men undersøgelsen viser eksempler på tilfælde af det modsatte. En 27-årig kvinde blev udsat for et overgreb, der i juridisk forstand ikke kunne betegnes som voldtægt: En mand havde holdt hende fast, presset sig mod hende og ejakuleret. Hun havde følt sig meget truet af ham, fordi hun mente, han havde et våben. Manden forfulgte hende i længere tid efter overgrebet. I samme periode, og delvist forbundet med overgrebet, oplevede hun belastende hændelser i sin familie, i sin omgangskreds og i forhold til sit studie. Hun fik mange psykosociale problemer og syntes i en lang periode, hun blev»hægtet af livet«. Dette syntes snarere begrundet i omstændigheder omkring overgrebet, og hvad det førte med sig, end i de seksuelle aspekter ved overgrebet. Ved afslutningen af sit langvarige samtaleforløb beskrev hun som en af de få overgrebet som en voldtægt. Hun syntes at betegnelsen voldtægt bedst udtrykte alvorligheden af de konsekvenser, overgrebet havde haft for hende. I modsætning hertil modtog en 24-årig kvinde, der havde oplevet en fuldbyrdet voldtægt, kun få psykologsamtaler og fik det hurtigt bedre. Hun var til en fest og havde været fuld, da overgrebet skete. Hun var tilfreds med, at hun ikke huskede så meget af, hvad der var sket. Hun beskrev ikke selve overgrebet som det, der var værst for hende. Det værste, syntes
4 628 SEKSUALISEREDE OVERGREB hun, var den tumult, der opstod omkring overgrebet, at hendes forældre blev meget oprevne, og at politiet var blevet tilkaldt. Selv ønskede hun ikke at anmelde sagen. Hun ville lægge det bag sig og komme videre med sit i øvrigt velfungerende liv. Ikke alle reagerede imidlertid som denne kvinde på at have været fulde, da overgrebet skete. En kvinde syntes f.eks., at noget af det værste var, at hun ikke kunne huske, hvad der var sket og derfor ikke vidste, om hun havde været udsat for en fuldbyrdet voldtægt. En anden betragtede til dels overgrebet, der var en fuldbyrdet voldtægt, som sin egen skyld, fordi hun havde været fuld på trods af at hun var sikker på, at hun på ingen måde havde lagt op til den taxachauffør, som begik overgrebet. I juridisk og medicinsk forstand kan det være vigtigt at skelne klart mellem voldtægt og voldtægtsforsøg. Men det kan være en direkte misvisende skelnen i forhold til at forstå kvinders egne perspektiver, hvilket er en forudsætning for at kunne yde psykosocial støtte. Også af denne grund synes det bredere begreb»overgreb«mere hensigtsmæssigt at bruge. Overgrebets skygge Det dramatiske aspekt ved et overgreb, forestillingerne om det, og andres måde at forholde sig til det på, kan bevirke, at der udelukkende fokuseres på overgrebet. Det kan således komme til at skygge for andre mere almindelige problemer i kvindernes liv. En ung kvinde på 24 år, der var i vildrede med sit studievalg, er et eksempel på dette. Som følge af stor social usikkerhed i den umiddelbare tid efter overgrebet, mistede hun sit job. Kvinden begyndte at isolere sig, bl.a. fordi hun ikke syntes, hun havde noget at tale med andre om. Hendes oplevelse af selvværd blev berørt, og hun begyndte at føle sig deprimeret. Det opfattede hun og hendes kæreste udelukkende som en konsekvens af overgrebet, og de følte sig derfor hjælpeløse overfor, hvordan de skulle forholde sig. Kvindens psykosociale situation, og hendes forståelse af den, er langt fra enestående. Mange af de kvinder, der henvender sig på Center for Voldtægtsofre, er unge og kommer efter overgrebet i sociale vanskeligheder, bl.a. fordi de endnu ikke har en etableret og stabil livssituation. At få udredt sin samlede situation gennem psykologsamtalerne blev et vendepunkt for den skildrede unge kvinde. Hun fik adskilt de problemer, der var direkte knyttet til overgrebet fra de problemer, der var tidsmæssigt sammenfaldende, men som kun havde ringe eller slet ingen forbindelse til overgrebet. I denne sidste kategori befandt sig centrale livsproblemer forbundet med hendes studievalg og hendes situation som arbejdsløs. Sådanne problemer kan fremkalde nogle af de samme følelser og handlemåder, som man ser efter et overgreb. Derfor kan de forveksles med dem og henføres til overgrebet. Hvem skal have det at vide? Noget af det første, der blev spurgt om i de samtaleforløb, der indgik i undersøgelsen, var: Hvad er det største problem for dig lige nu? På dette svarede alle kvinderne med et par undtagelser, at de havde vanskeligheder med at finde ud af, hvem der skulle have at vide, at overgrebet var sket, og hvordan de skulle få fortalt om
5 629 Seksuelle overgreb kan ofte give psykologisk behandlingskrævende traumer. Foto: Thyra Hilden. det. Disse svar peger på de centrale betydninger, som sociale relationer har for kvinderne. Hvem der får kendskab til overgrebet har ofte en lang række konsekvenser for kvinderne. Når andre ved, hvad der er sket, kan de blive udsat for spørgsmål, de ikke har lyst til at besvare, for medlidenhed, de ikke ønsker, eller for bekymringer, som de synes, de skal tage sig af. En del af kvinderne gjorde sig mange tanker om deres ansvar for at pådrage andre bekymringer, og det blev en yderligere belastning for dem. Desværre viser en del tilfælde, at kvindernes tilbageholdenhed over for at ville omtale overgrebet kan være velbegrundet. En ung kvinde, der havde været udsat for et overgreb af en mand af anden etnisk herkomst, oplevede at få at vide af sin læge, at hun burde havde ladet være med at omgås»sådan nogen«. Spørgsmålet om eget ansvar for overgrebet var for denne kvinde, som for langt de fleste af kvinderne, et spørgsmål, der belastede hende. Belastningen blev forværret af, at hun kom til at opleve lægens udtalelse som udtryk for, at han mente, hun selv var skyld i overgrebet. Andre kvinder oplevede problemer i forhold til deres familie og venner. Nogle oplevede, at deres betroelser blev fortalt videre. Nogle oplevede ikke at blive troet, eller at blive beskyldt for at dramatisere. Andre mistede studieplads eller arbejde, bl.a. fordi en skoleleder eller arbejdsgiver var bekymret for at have et særligt ansvar i forhold til dem. Konsekvenserne blev, at kvindernes tab af kontrol over deres dagligdag forstærkedes, deres fremtidsperspektiver indskrænkedes, og de blev yderligere præget af afmagtsfølelser. Kommunikativ og social isolation Da kvinder på hver deres måde i tiden efter et overgrebet kan lide af ængstelighed, koncentrationsbesvær, søvnløshed,
6 630 SEKSUALISEREDE OVERGREB opfarenhed, irritation, seksuelle problemer eller andet, kan de have brug for hjælp, for støtte og forståelse for, hvordan netop de har det (9). Samtaleforløbene viste, at psykisk isolation (dvs. at være alene med oplevelsen af overgrebet og dets personlige betydninger) kan betyde, at tanker og følelser, der har forbindelse til overgrebet, får et slags eget liv og med tiden kan fylde mere og mere. Disse tanker kan derimod, når de bliver beskrevet for andre, forsvinde helt. Derfor kan det, på trods af de risici, det implicerer, være vigtigt for kvinderne af få fortalt nøglepersoner i deres liv, at de har været udsat for et overgreb. Men set fra en del af kvindernes perspektiv kunne de fleste andre mennesker ikke forestille sig, hvordan de havde det. Nogle kvinder blev endog vrede, hvis andre kom til at sige:»jeg forstår godt, hvordan du har det«eller lignende. De kunne opleve det som en bagatellisering eller dramatisering af overgrebet og af deres problemer, og dermed kunne omgivelsernes reaktion bidrage til kvindernes vanskeligheder. Det var især tilfældet, når det handlede om personer, som kvinden var særligt følelsesmæssigt knyttet til, praktisk afhængig af, eller som var autoritetspersoner. Men hvis kvinderne ikke tør berøre emnet over for andre, kan der blive flere og flere ting, de ikke tør tale om, fordi de kan minde dem om overgrebet. Således kan hændelsens unævnelighed bidrage til en stigende psykisk isolation, som kan blive langvarig, og som kan medføre social isolation. Dog kan det kommunikative aspekt ved isolation tilsyneladende eksistere side om side med, at de får social støtte. Da andres forholdemåder ofte virker uforudsigelige for kvinderne, eller fordi de på baggrund af overgrebet frygter det værste, kan det for den professionelle samtalepartner være vanskeligt at udrede, hvem der kan være hensigtsmæssige støttepersoner. Skal der tales om overgrebet? Netop fordi kvinderne kan opleve mange vanskeligheder i deres sociale netværk i forbindelse med overgrebene, men også fordi samtaler med professionelle i en situation, i hvilken kvinderne kan være særdeles usikre, får en særlig autoritativ vægt, bliver kvaliteten af samtalerne med læger, psykologer og/eller andre professionelle meget central. Der synes blandt en del lægfolk, men også blandt professionelle, at være en udbredt opfattelse af, at mennesker, der har været udsat for voldsomme begivenheder, bør forholde sig til dem ved at tale om dem, eller skrive om dem og vise sorg. Selv om det for nogle kan være en hjælp, kan der være store individuelle og kulturelle forskelle på menneskers ønske om at tale om begivenhederne og forskel på hvilken gavn, de har af det (10, 11). Oplevelser af tab af selv og af kontrol over livsbetingelserne, som ofte er elementer i et overgreb, kan blive til overordnede psykosociale problemer i tiden efter et seksualiseret overgreb (12). Derfor kan genetableringen af oplevelsen af selv og af kontrol over dagligdagen være i fokus. Således gælder det som professionel om at være opmærksom på, at det er den person, der har været udsat for overgrebet, som må vælge, hvad der skal tales om, med hvem og hvornår. På denne måde får den udsatte mest muligt udbytte af samtalen. I modsat fald kan den ople-
7 631 ves som endnu et overgreb. Samtidig skal man som samtalepartner dog give udtryk for, at man er villig til at tale om det, kvinden eventuelt måtte ønske at tale om. Dette tager mange nemlig ikke for givet. At komme ind på emnet Hvis en kvinde henvender sig hos egen læge eller hos en anden professionel med en kombination af f.eks. angst, søvnløshed eller seksuelle problemer og eventuelt en uønsket graviditet, kan mistanken om et seksuelt overgreb måske dukke op. Den professionelle kan imidlertid være usikker på sin vurdering, bl.a. fordi de problemer, kvinden fortæller om, kan være udtryk for meget andet end et seksualiseret overgreb. Det kan gøre det vanskeligt at finde en måde at spørge på. Én måde kan være at spørge kvinden direkte, om hun har været udsat for noget grænseoverskridende eller noget voldsomt. Hvis hun svarer ja, kan man spørge om, hun vil fortælle om det, og man kan tilføje, at erfaringer fra andre viser, at det kan være en lettelse at tale om det. Man kan også fortælle, at mange mennesker, efter at have oplevet noget belastende, gentagne gange»ser billeder«, der ruller ligesom i en film, eller har gentagende mareridt. Man kan så spørge kvinden, om det er noget, hun genkender. Da samtalens mål i første omgang er at undersøge, hvad kvindens problemer kan skyldes for at kunne yde den rette hjælp, kan man spørge til billedernes indhold. De kan vise, om de muligvis stammer fra et seksualiseret overgreb. Hvis kvinden på denne indirekte måde fortæller om et muligt seksualiseret overgreb, kan man efterfølgende f.eks. spørge, om hvad hun tror disse forestillinger eller andre problemer, kan skyldes, og om hun vil tale mere om det. Det kan også være vanskeligt at afgøre, hvor langt man skal gå for at få at vide, hvad baggrunden for problemerne er. Mange kvinder synes et overgreb er svært at tale om, og en del har problemer med at tale med mænd om det. Hvis man fornemmer noget sådant, kan man spørge, om det er tilfældet, og evt. henvise til en kvindelig kollega. Under alle omstændigheder betyder dét, at kvinder kan have det meget forskelligt med et overgreb, at den professionelle i hvert enkelt tilfælde må vurdere, hvor direkte de spørgsmål, der stilles, kan være. Nogle råd Hvad den rette hjælp kan være, når en kvinde henvender sig og fortæller, at hun har været udsat for et overgreb eller det kommer frem i løbet af samtalen hos lægen, er afhængig af, om der er tale om en akut oplevelse eller om noget, der ligger længere tilbage i tiden. Er overgrebet sket inden for de første 72 timer, kan kvinden, hvis hun ønsker det, henvises til det nærmeste center for voldtægtsofre (Boks 2). Er overgrebet ikke akut, kan man som professionel være i den situation, at man må give udvidet støtte. Man kan have viden, som det kan være vigtigt at formidle til kvinderne (13). I denne sammenhæng bidrager det til støttens effektivitet at tage udgangspunkt i kvindens unikke perspektiv på det, der er hændt hende, og på hvilke problemer hun oplever. Beklageligvis findes der ingen gratis og længerevarende støttemuligheder, der kan henvises til. Ønsker kvinderne psyko-
8 632 SEKSUALISEREDE OVERGREB Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Henvendelse inden for 72 timer efter overgrebet AKUT: Sporsikringsundersøgelse Medicinsk undersøgelse og behandling OPFØLGENDE: Medicinsk behandling Psyko-social rådgivning og behandling Juridisk information Hjælp til pårørende Boks 2. loghjælp, skal de for at komme under sygesikringsordningen henvises inden for et år. Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet har fremstillet en pjece Psykiske reaktioner efter et overgreb, der beskriver nogen af de problemer, der kan opstå efter et overgreb, og nogen af de spørgsmål, der ofte skal besvares. Pjecen kan downloades fra centrets hjemmeside Det er dog som regel hensigtsmæssigt ikke udelukkende at udlevere en pjece, men også at formidle viden om mulige problemer mundtligt for at give kvinderne muligheder for at stille spørgsmål og kommentere ud fra deres egne erfaringer. Der er også centre for voldtægtsofre i Odense, Århus, Ålborg, Herning, Kolding, Rønne og Hillerød. Konklusioner Kvindernes erfaringer, sådan som de kommer til udtryk i undersøgelsen, er eksempler på de mange og forskelligartede personlige betydninger, et overgreb kan få. Det udslagsgivende synes at være den unikke sammenvævning af overgrebets særegne karakter, konkrete omstændigheder i den enkelte kvindes liv før og efter overgrebet, de betydninger hun selv tillægger denne sammenvævning, og hvordan hun handler i den situation, hun befinder sig i. Uanset hvilke problemer kvinderne kan have tilfælles, gælder det for den professionelle samtalepartner om ikke at overse det unikke ved overgrebenes konsekvenser og de betydninger, kvinderne selv tillægger dem. Fokuseres der for ensidigt på diagnostiske kriterier, som man risikerer det med en rigid anvendelse af diagnosen PTSD, kan samtalerne blive ligegyldige eller ligefrem skadelige. Alligevel kan kvinderne have gavn af at blive informeret om, at de problemer, diagnosen beskriver såvel som andre problemer kan optræde i forbindelse med et overgreb. I denne forstand kan psycho-education være til god hjælp. Yderligere information (information på engelsk, arabisk og tyrkisk). Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Elklit A, Magnusdottir M, Knudsen M. Efter en voldtægt. Psykolog Nyt 2003; (17). 2. Dahl S. Rape a hazard to health. Oslo: Universitetsforlaget, Linder M. Creating post-traumatic stress disorder: a case study of the history, sociology, and politics of psychiatric classification. I: Caplan PJ, Cosgrove L, red. Bias in psychiatric diagnosis. New York/Oxford: Jason Aronson, 2004.
9 Pedersen B. Perspektiver på voldtægt. Psyke og Logos 2004; 25(1).. 5. Haavind H. Psykoterapi som forskningsmetode. Oslo: Nyt om Kvinneforskning, 1992: Heinemann J. En overordnet tværkulturel forståelse for, hvordan traumatisk stress kunne manisfestere sig i individer i forskellige kulturer. Psyke og Logos 2001; Refby MH. En ny kontekstualitet; hvem»ejer«symptomerne individet eller fællesskabet, Psyke og Logos 2001; Ekeland T-J. Begrepsmodeller i psykiatrien fra biomedicin til systemteori. Nordisk Psykologi 1981; 33(1). 9. Moscarello R. Psychological management of victims of sexual assault. Can J Psychiatry 1990; Bonanno A, Papa A, Lalande K, Zang N. Grief processing and deliberate grief avoidance: a prospective comparison of beraved spouses and parents in The United States and The Peoples Republic of China. Journal of Consulting and Clinical Psychology 2005; 73(1). 11. Brown EJ, Heimberg RG. Effects of writing about rape: evaluating Pennebaker s paradigm with a severe trauma. J Trauma Stress 2001; 14(4). 12. Brisson SJ. Aftermath. Violence and the remaking of the self. Princeton and Oxford: Princeton University Press, Paré D. Discursive wisdom: reflections on ethics and therapeutic knowledge. International Journal of Critical Psychology 2002; (Issue: Therapy).
KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereInformation til ofre for seksuelt overgreb
Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereHverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser
Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereUdkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePsykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen
Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs merebænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.
Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereInformation til pårørende til voldtægtsofre
Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det. I pjecen
Læs mereet nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.
m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereForandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereTale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereBeredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.
Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereUnge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde
Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereNÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1
NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER
Læs mereDialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.
Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereStøttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.
2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereInformation til forældre. Sorggruppen. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til forældre Sorggruppen Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Sorggruppen Sorggruppen er et tilbud til forældre, der mister barn i graviditeten,
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereNår et lille barn dør
Dette materiale er tænkt som et supplement til den mundtlige information, I får på afdelingen. Vores erfaring er, at alt kan virke kaotisk, når man lige har mistet et barn. Derfor kan det være svært at
Læs mereStadig krig indeni? SUF SYD
Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereKOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00
Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mere