Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin

Transkript

1 Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen

2 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret kontrolleret studie Projektgruppe: Mai-Britt Guldin (1) Frede Olesen, Professor, forskningsleder (1) Anders Bonde Jensen, Overlæge (2) Bobby Zachariae, professor, forskningsleder (3) Peter Vedsted, Professor, forskningsleder (1) 1. Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2. Onkologisk Afd. Århus Universitetshospital 3. Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Univesitet Mai-Britt Guldin

3 Program Tab, traumer og kriser: Relations-problematikker: Cases og udfordringer Psykotraumatologi Akut intervention Længerevarende reaktioner Ny sorg teori Intervention Dialogen med patienten Personlige udfordringer Tilknytningsteori Relationskompetence Læge-patient forholdet Specialeuddannelsen

4 At sætte scenen. Hvis jeg bare havde vidst, at det handlede om sorg, så kunne jeg måske have hjulpet hende. Hun har kontaktet mig flere gange over de seneste måneder.med smerter og skavanker, men hun nævnte jo ikke, hun var i sorg. Det ville have forklaret hendes symptomer for mig. Praktiserende læge som deltog i studiet

5 Tab som en fundamental del af livet Tab af nærtstående ved dødsfald Tab af arbejde, helbred, livsudfoldelse, relationer ved skilsmisse eller venskaber, der mistes Tab af tryghed eller tillid ved overfald eller røveri m.v. Tab ved livsovergange: forældreskab, børn flytter hjemmefra, pensionsalder m.v. Tab som omfatter aspekter af livet, man ønsker sig men aldrig har haft (et barn, en forælders kærlighed, et velfungerende parforhold etc.) Tab forbundet med udviklings- og forandringsprocesser. Mai-Britt Guldin

6 Hvornår er du udfordret? To og to, diskuter din seneste tab og traume case Beskriv situationen Hvad gjorde du? Hvad er du eventuelt i tvivl om Specialeuddannelsen

7 Psykotraumatologi Empiriske undersøgelser og kortlægning af reaktioner Beskrivelse og differentiering af tilstande Tydeligere begrebsafklaring (begrebet krise er blevet udvandet og benyttes ikke længere forskningsmæssigt) Større skelnen mellem tab og traumer Tidlig opsporing via identifikation af ætiologi og prognose Udarbejdelse af mere effektiv behandlingsmetodik Sorg og krise

8 Sorg Den fysiske og psykologiske reaktion på at miste en nærtstående til hvem der var knyttet emotionelle bånd. Reaktionen omfatter affektive, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske reaktioner. Den proces det er, at tilpasse sig tabet af en nærtstående og lære at leve livet uden den afdøde Käthe Kollwitz Mutter mit totem Sohn, 1937/38 Fra Handbook of Bereavement Research.

9 Kritiske hændelser og traumer Kritiske hændelser (ulykker, overfald, tab, katastrofer m.v.) kan udløse voldsomme psykologiske reaktioner som kan få langvarige konsekvenser for det psykiske helbred. Belastningsreaktioner opstår når, den stress og belastning der følger efter en kritisk hændelse overstiger personens copings- strategier. Posttraumatisk stress opstår, når det ikke lykkes at komme over traumet, og reaktionen udvikler sig til at være langvarig/kronisk Psychotraumatology, 1995 Seahealth. dk

10 ICD-10 diagnoser Akut belastningsreaktion (Varighed< 48 timer efter kritisk hændelse) Tilpasningsreaktion (Varighed< 6 måneder efter kritisk hændelse) med depressiv reaktion med angst reaktion med andre emotionelle symptomer PTSD Post traumatisk stress disorder (Varighed> 6 mdr efter kritisk hændelse) Angst Depression Kompliceret sorg-reaktion (?) Specialeuddannelsen

11 Stress/sårbarhed Fra Stroebe et al (2006). The prediction of bereavement outcome: Development of an integrative risk factor framework. Social Science & Medicine 63:

12 Coping Evnen til at tilpasse sig skift i livsomstændighederne Forsøg på at mestre, minimere eller tolerere stress under udfordringer Inddeles i tillæggelse af mening, følelses-orienteret og problemorienteret coping Copingsstrategierne er hensigtsmæssige hvis stressniveauet reduceres, og maladaptive hvis stressniveauet øges.

13 Reaktionsmønstre Resilience (robusthed) 66% Kronisk depression/psykiske problemstillinger 15% Restitueret 11% Langvarig, kompliceret sorg 9% Galatzer-Levy & Bonanno, 2012

14 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. Dagmar arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, Fra Historien om en moder af Peter Madsen tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.

15 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. Agate arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.

16 Akut intervention

17 PTSD Posttraumatisk stress disorder Kriterium A Begivenhed Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter). Kriterium B Genoplevelse 1. Tilbagevendende genoplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt 2. Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet Kriterium C Undgåelse Undgåelse af alt der minder om traumet Kriterium D - Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Delvis eller fuld amnesi for de traumatiske oplevelse Vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab Med >= 2 af følgende: Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Hypervigilitet Tilbøjelighed til sammenfaren Kriterium D Varighed Varighed på > 6 sammenhængende måneder fra tabet.

18 Akut stress syndrom Kriterium A Begivenhed Syndromet kan udvikles umiddelbart efter svær belastning som iværksætter frygt, hjælpeløshed eller rædsel Kriterium B Dissociation Tilstedeværelsen af dissociative symptomer Kriterium C Genoplevelse Symptomer på genoplevelse af hændelsen Kriterium D Undgåelse Undgåelse af stimuli der minder om den traumatiske oplevelse Kriterium E Hyperarousal Symptomer på hyperarousal Kriterium F - Varighed 3 dage til 4 uger efter hændelsen. Kriterium G Påvirkning Tilstanden skal forårsage klinisk signifikant stress, som påvirker personen i dagligdagen

19 PTSD Billede fra Springer Images

20 Psykologisk krisehjælp Akut psykologisk krisehjælp: På ulykkesstedet, krisestyring, basal omsorg, information og nedsættelse af angst og dissociation. Debriefing: timer efter hændelsen. Arbejde omkring faktuelle forhold ved hændelsen, handlinger, tanker, følelser, sanseindtryk. Psykoedukation om forventelige reaktioner og krisehåndtering. Stress reduktion: Psykologiske teknikker der fokuserer på stressreduktion men ikke den kritiske hændelse Strukturerede klinisk forløb: Uger måneder efter hændelsen. Traumebearbejdning. Sorgbearbejdning. Når der er indikation for det!

21 Akut psykologisk kriseinterventioner Sikkerhed og struktur: Højt behov for at føle sikkerhed, lettilgængeligt og højt informationsniveau virker beroligende Basal omsorg: Ro, varme, tæpper, en kop kaffe Beroligelse især overfor smerter, kropslige reaktioner Kropskontakt har i undersøgelser vist sig effektiv som beroligelse Præcise råd, nærvær, nedsætte angst og dissociation Aktivering af netværk: Støtte til at ringe til pårørende. Fokus på lytning men ikke forcere bearbejdning Obs: Assessment af risiko for PTSD Obs: Tidlige råd om, at forstyrre den sensoriske indkodning (6 timers tidsramme). Efter Thomas Iversen + Atle Dyregrov

22 Mai-Britt Guldin

23 Tidlig intervention Angstreduktion Psykoedukation normalisering Stabilisering Afspændings- og visualiseringsøvelser Afledning og stress-reduktion Identifikation af problematisk kognition: skyld, skam, selvbebrejdelser Kognitiv omstrukturering (modvirke betingning) Identifikation af undgåelse Konfrontation/eksponering Tab og traume

24 Traumebearbejdning CBT, Prolonged Exposure Psykoedukation normalisering Tillids- og angstreducerende teknikker Stabilisering Afspændings- og visualiseringsøvelser Traumebearbejdning, konfrontation og eksponering Identificere uhensigtsmæssig kognition: selvbebrejdelser mm Kognitiv omstrukturering (modvirke betingning) Identifikation af undgåelse Tab og traume

25 Den længerevarende reaktion Sorgens landskab Fænomenologi Forklaringsmodel Tab og traume

26 Sorg symptomer Affektive Fortvivlelse, modløshed, magtesløshed, depressivitet Angst, frygt, skræk Skyld, selvbebrejdelser Vrede, fjendtlighed, irritabilitet Tab af lystfølelse anhedoni Ensomhed, tomhed Længsel Adfærdsmæssige Gråd, hulk, råb Agitation, anspændthed, rastløshed Træthed, overaktivitet Søgeadfærd Isolation, undgåelse Ritualisering Kognitive Optagethed af tanker om afdøde Hukommelses- og koncentrationsproblemer Nedsat kognitiv forarbejdning Dissociative oplevelser, uvirkelighed Mindsket selvfølelse Hjælpeløshed, håbløshed Sanse- og perceptionsforstyrrelser Somatiske Dysregulering af vejrtrækning, appetit, søvn, sexlyst m.v. Nedsat energi, fatigue Somatiske klager: svimmelhed, kvalme, mundtørhed, svedtendens, smerteklager. Nedsat immunforsvar Fra Handbook of Bereavement Research

27 Lidt teori. No models are perfect, but some are useful. Specialeuddannelsen

28 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Cullberg,1980) Chok Opgavemodel (Worden, 1983) Accept af tabets virkelighed Dansk opgavemodel (Davidsen-Nielsen & Leick, 1987) Tabet erkendes Reaktion Oplevelse af sorgens smerte Forløsning af sorgens følelser Bearbejdning Tilpasning til livet uden afdøde Udvikling af nye færdigheder Nyorientering Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Reinvestering af den følelsesmæssige energi Specialeuddannelsen Mai-Britt Guldin

29 To-spors-modellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Give slip/omforme tilknytning Undgåelse af restaurerende forandringer Det restaurerende Gøre nye ting Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Undgåelse/afledning fra tabet Specialeuddannelsen

30 To-sporsmodellen processuelt Tabs-orienteret Følelses-orienteret coping Hverdagsliv Tabet tillægges mening dynamisk vekselvirkning Restaurerende Problem-fokuseret coping Integration af tabet i selv-opfattelsen Specialeuddannelsen

31 Sorg og køn Specialeuddannelsen

32 Kønsspecifikke sorg-reaktioner Kvindelig reaktionsmønster Emotionel copingsstrategi Meget ekspressive og som regel emotionelt funderet i sorgen. Synes det er hjælpsomt at dele tanker og følelser med andre. Lægger vægt på at udleve sorgen Fokus på bearbejdning Vil gerne dvæle ved sorgen og tale om den igen og igen, synes det er vigtigt, at give plads og rum til det svære Tendens til grubleri Mandligt reaktionsmønster Problemløsningsadfærd Som regel mindre ekspressive og emotionelt konfronterende. Søger information Synes det er svagt at opsøge hjælp, bryder sig ikke om at tale om følelser men vil gerne høre erfaringer fra andre. Lægger vægt på at være stærk Fokus på at komme videre Søger tilbage til normal tilstand og ser fremad Tendens til distancering Specialeuddannelsen

33 Kompliceret sorg En sorgreaktion der er kendetegnet ved en klinisk signifikant afvigelse fra den kulturelle norm i varighed, intensitet, funktionsnedsættelse og mortalitet. Et stress-lignende syndrom med et tab som udløsende faktor, og som har stået på >6 months efter tabet Prævalens i internationale studier: 9-15% af sørgende 24 Timer Feb. 2nd, 2010.

34 Kompliceret sorg - et åbent sår

35 ICD-11 Forslag: Kriterium A Begivenhed En forstyrrelse som følger ovenpå tabet af en nærtstående person Kriterium B Tilstanden er kendetegnet ved vedvarende og gennemgribende savn og længsel efter afdøde og en vedholdende optagethed af afdøde som varer I abnormt lang tid og ud over den kulturelt og socialt forventelige norm Kriterium C Problemer med at acceptere dødsfaldet Følelser af at have mistet en del af sig selv Vrede i forbindelse med tabet Skyldfølelse i forhold til tabet Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet engagere sig social eller i nye aktiviteter Kriterium D Varighed Varighed på > 6 måneder eller længere afhængig af kulturelle og kontekstuelle faktorer. Kriterium E Funktionsnedsættelse Tilstanden forårsager klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, arbejdsmæssigt eller i dagligdagen. Kriterium F Differentialdiagnostisk Anden psykisk lidelse udelukkes f.eks. depression, angst eller PTSD

36 Kompliceret sorg Kontrafaktisk tænkning/manglende accept af dødsfaldet Den akutte sorg fortsætter Ingen gradvis reduktion af emotionel intensitet Sorgen er ikke dynamisk, bærer ikke reaktionen hen mod tilpasning Rumination Ekstrem undgåelse Kompulsiv nærhedssøgning Manglende evne til emotionsregulering Specialeuddannelsen

37 Intervention Britta Egebjerg: Når lyset gennembryder den inderste zone

38 Dialog med patienten Skab dialog om tilstanden: Hvordan oplever du sorgen? Anerkend at sorg er stressende og hårdt arbejde Hvilke udfordringer er der i sorgforløbet? Spørg til hvem støtter: Hvem støtter dig? Psykoedukation: Bekræft følelserne, forklar forventeligt forløb, normaliser tilstanden Fungerer din hverdag søvn, appetit, arbejde...? Få en vurdering af belastningsgraden: På en skala fra (den følelsesmæssige intensitet skal aftage) Aftal opfølgende konsultation - ved watchful waiting og forløb. Ved aktiv støtte og konfrontation: Indhent tilladelse først! Mai-Britt Guldin

39 The Center for Complicated grief Psykoedukation Følelsesregulering Kognitiv strategier om at forstå tabet og dets betydning Fremtidsrettet tilpasning til livet uden afdøde Motiverende samtaler om at gå videre i livet Relationelt arbejde med at finde nye fortrolige Evaluering af fremskridt og fokus på afslutning Shear et al., JAMA 2014

40 Centrale temaer i forskningen i intervention Gennemarbejdning af tanker og følelser som strategi Tolerance overfor psykisk smerte Selvregulering af arousal-niveau og følelser: konfrontation afledning Symptom-specifik behandling Mai-Britt Guldin

41 Gennemarbejdning Det har i årevis været antaget at sorg skal gennemarbejdes for at blive håndteret. I virkeligheden ved man meget lidt om de komplekse gennemarbejdningsprocesser, der ligger til grund for tilpasning til tab. Det er svært i forskningen, at påvise at følelsesmæssig eller verbal gennemarbejdning skulle have en stressreducerende effekt, og intet tyder på, at det er nødvendig for alle. Interventionsteknikker må planlægges ud fra det behov, den sørgende udviser: Jo mere kompliceret sorg, jo mere individuel tilgang. Specialeuddannelsen

42 At tale om tanker og følelser Pennebaker, 2001 Mange oplever, at det er behageligt at lette sit hjerte. Effektivt til at sætte kognitiv struktur på kaotiske tanker. Det bekræfter hændelsen og bistår mod uvirkelighed og dissociation Det bidrager til følelelsesmæssig nærhed til et andet menneske, at fortælle om følelser Associeret med bedre mentalt og fysisk helbred Kan virke som brænde på et bål hvis den følelsesmæssige udladning fortsætter uden pauser Virker kun befordrende når der er aktiv bearbejdning i tanker og følelser Muligvis mest effektivt for mennesker med utilstrækkelige copingmekanismer. Guldin

43 Opøve tolerancen for psykisk smerte Psykoedukation om forventelige reaktioner Formålet med at blive fortrolig med smerten, er at mindske sårbarheden overfor den Identificere hvad der fordyber smerten og hvad der lindrer den Undersøge hvad der styrken udholdenheden Opsøge hensigtsmæssig trøsteadfærd

44 Dansen mellem konfrontation og afledning: En følelsesregulering Konfrontation Sorgaktiverende interventioner, der sigter mod at fordybe undgåede aspekter af sorgen eller ved manglende accept/erkendelse af dødsfaldet, traume-relaterede genoplevelser m.v. Afledning Interventioner der sigter mod at lave andre ting, at finde en anden stemning, at drage omsorg for sig selv, at stoppe generende tanker fordi der er risiko for depression, rumination, tilbagetrækning fra social adfærd, mangelfuld restaurerende adfærd. Mai-Britt Guldin

45 Diagnose-specikke symptomer Depression PTSD Kompliceret sorg Nedsat lyst/interesse/ billeddannelse Genoplevelse af begivenheden Påtrængende minder om afdøde Forsænket stemning Vagtsomhed, uro Labil Vrede indadrettet Irritabilitet Vrede udadrettet Optaget af sig selv/ negativ selvopfattelse Den professionelle har tendens til at mærke tomhed, irritation eller fastlåsthed Optaget af at undgå steder der minder om begivenheden Den professionelle har tendens til at mærke uro, angst eller sekundær traumatisering Optaget af tabet/afdøde Den professionelle har tendens til at mærke sympati, savn.

46 Symptom-specifik behandling Depression PTSD Kompliceret sorg Arbejde med at finde lyst/interesse Dæmpe uro, afspænding Øge tolerancen for psykisk smerte Aktivitet der giver energi Identificere uhensigtsmæssige kognitioner Ændre negativt selvbillede/selvfølelse Den professionelle kæmper med tomhed, irritation eller fastlåsthed Afledning fra genoplevelser Øge tillid Konfrontation/ eksponering med undgåelse Den professionelle kæmper med mistillid, angst og sekundær traumatisering Afledning fra tabet/ følelsesregulering Arbejde med længsel og det nye liv Konfrontation med påtrængende minder om afdøde Den professionelle kæmper med sympati og afhængighed.

47 Relationelle problemer Mennesket lever i forpligtende relationer og fællesskaber Vores samfund er opbygget af institutioner, hvor relationerne og kommunikationen med andre er vigtig for at vi kan fungere Relationelle problemer opstår, når relationen eller kommunikationen med andre volder problemer fx i parforhold, familien, vennekredsen, på arbejdspladsen, i forhold til offentlige instanser eller behandlere mv Specialeuddannelsen

48 Kontaktfremmende refleksion To og to diskuter en case, hvor selve relationen til patienten bliver en udfordring. Hvad lægger du mærke til i denne case, når du fortæller om den? Hvordan tror du, at du kan arbejde med relationen til patienten? Specialeuddannelsen

49 Kontakt om kontakt De fleste mennesker ønsker god kontakt til andre, at blive set, hørt, forstået og anerkendt Når man går ud af kontakt (fx kritiserer og skælder ud) handler det som regel om, at man sender er nødråb om, at der er noget man savner Vi har alle tidligt i livet lært forskellige uhensigtsmæssigheder i vores kommunikationsform for at beskytte os selv, hvis vi ikke bliver bevidst om det, fortsætter uhensigtsmæssighederne uden at man får dét, man ønsker Specialeuddannelsen

50 Relations-kompetence Evnen til at være i kontakt med andre Baseret på tilknytningsstil Ved belastning presses psyken og relationskompetencen regressivt ind i sin yderlighed Specialeuddannelsen

51 Tilknytning Adfærd der gør, at barnet danner tæt kontakt har en evolutionær adaptiv funktion. Tilknytningen til andre udvikles i de første relationer. Tilknytningsstilen bærer spor til andre relationer i livet. Tilknytning har især betydning for hvordan vi reagerer i belastning, hvor der er behov for hjælp. Specialeuddannelsen

52 Tilknytningsstil Sikker tilknytning Usikker Inddelt i to former for stress: Tilknytningsangst Tilknytningsundgåelse Specialeuddannelsen

53 Sikker og usikker tilknytningsstil Sikker tilknytning Personen har lært, at de primære tilknytningsfigurer er nærværende og støttende. Nærhed og distance forvaltes derfor på en fleksibel måde. Under stress har personen tillid til at de nærmeste støtter og beskytter, og det er derfor en primær strategi at opsøge hjælp hos andre. Personen har også lært at berolige sig selv. Usikker tilknytning Personen er blevet frustreret i sine basale behov for tryghed og støtte og har derfor problemer med at fatte tillid til andre og stole på, at han/hun kan få hjælp, når der er behov for det. Dette kan forårsage yderligere stress (oven i dét, som personen havde behov for hjælp til). Specialeuddannelsen

54 Usikker tilknytningsstil Usikker tilknytningsangst Personen har oplevet ustabil omsorg tidligt i livet, og er derfor angst for at andre ikke støtter og beskytter, når der er behov for det. Personen er bange for at blive afvist og forladt, hvilket resulterer i en overoptagethed af at søge nærhed, men har ikke tillid til andre, hvorfor der er en tendens til at føle vrede og opgivenhed. Usikker tilknytningsundgåelse Personen har oplevet mange svigt og utilregnelig omsorg og udviser derfor et mønster med at undgå nærhed og holde distance til andre. Det er vigtigt at opretholde uafhængighed, da der ikke er tillid til at andre tilfredsstiller ens behov. Personen benægter egen sårbarhed og behov for nærhed for at undgå afvisning. Specialeuddannelsen

55 Følelsesregulering At kunne trøste eller berolige sig selv Børn lærer at regulere deres følelser gennem samspillet med omsorgspersoner, som viser barnet hvordan. I det tidlige samspil lærer personen at identificere behov, berolige sig selv, opsøge nye strategier eller søge hjælp. Sorg

56 Mentalisering At forstå sig selv og andre Aflæse tanker og følelser, som en vigtig del af dét der motiverer os Læres tidligt i livet gennem samspillet med omsorgspersoner Mentalisering er nødvendig for at kunne begå sig i sociale sammenhænge og skabe nære relationer Forudsætning for at kunne vise sig selv og andre omsorg, trøst Specialeuddannelsen

57 Forsvarsmekanismer Ubevidste mekanismer i personen, som hjælper med at regulere angst og bevare psykisk ligevægt under udfordrende livsomstændigheder. Inddeles i modne og umodne mekanismer: Eksempler: Fortrængning, rationalisering, regression, sublimering, humor Projektion, benægtelse, devaluering, splitting.

58 Tilknytningsstil og hjælpsøgnings adfærd Tilknytningsadfærd udløses i stressende og faretruende situationer. Usikkert tilknyttede oplever mere stress ved belastninger. Tilknytningsstilen er bl.a. også en indre model af andre menneskers evne til at hjælpe. Det menneske man søger hjælp hos har imidlertid sin egen tilknytningsstil og det kan få betydning for kvaliteten af den hjælp man modtager. Specialeuddannelsen

59 Tilknytningsstil og helbred Palitsky et al., The association between adult attachment style, mental disorders J Nerv Ment Disease +Schmidt et al., Attachment and coping with chronic disease. J Psychosomatic Research Usikker tilknytningsstil er associeret med psykopatologi: Angst tilstande, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og somatiserende tilstande Usikker tilknytningsstil påvirker også fysisk helbred: Der er mere negative, har svært ved at regulere følelser, benytter rigide copingstrategier og har problemer med at indhente støtte og hjælp Specialeuddannelsen

60 Terapeutisk alliance afhænger af tilknytningsstil 94 patienter med depression blev fulgt. Trygt tilknyttede kunne oparbejde en bedre arbejdsalliance Trygt tilknyttede havde bedre resultat af terapien Saatsi, S., Hardy, GE Cahill, J Predictors of outcome and completion. Psychotherapy Research, 17(2) Specialeuddannelsen

61 Imago terapi Opøver en bevidst kommunikationsform via rammer, struktur, lytning, spejling, anerkendelse og indlevelse Dialogen forstås som en vej til personlig og følelsesmæssig udforskning og udvikling Det handler om at blive opmærksom på skjulte mønstre og motiver i ens kommunikation Specialeuddannelsen

62 Specialeuddanelsen

63 Imago dialogform: At forstå sig selv gennem den anden Bevidstgørelse af dialog gennem: Tryghed til at udtrykke, hvad man ønsker/savner Aktiv og indfølende lytning Spejling Validering Empati Specialeuddannelsen

64 Wulffmorgenthaler 2013 Specialeuddanelsen

65 Hjælper-relationen ml patient og behandler Hjælpens kvalitet hjælper patient Verbalisering + følelsesoverføring. Angst, fortvivlelse, sorg, vrede, afmagt m.m. Specialeuddannelsen

66 Professionel omsorg Professionel omsorg Over- identifikation empati distancering Specialeuddannelsen

67 Professionel omsorg Professionel omsorg Over- identifikation empati Behandlerens evne til empati = evne til kontakt og omsorg - afgørende for om patienten kan profitere af interventionen! distancering Specialeuddannelsen

68 Tak for nu! Specialeuddannelsen