Cykel Parker og Rejs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykel Parker og Rejs"

Transkript

1 Cykel Parker og Rejs

2 Udgivet februar 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger Gammel Køge Landevej Valby telefon: telefax: Web: Redaktion: Arkitekt Eyvind Lindboe, HUR Arkitekt Lise Kærn, HUR Landskabsarkitekt Niels Lützen Foto: Illustrationer: Grafisk design og layout: Landskabsarkitekt Niels Lützen Ingeniørstuderende Rune A. Rasmussen Arkitekt Wolfgang Liepart, Skånetrafikken Fotograf Jeroen Musch, West 8 Møller+Grønborg a/s Ginmann, Harboe og Borup A/S Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted Veksø-Taulov I/S Arkitekt Jørgen Skielboe Arkitekt Dennis Lund Landskabsarkitekt Niels Lützen HUR Landskabsarkitekt Niels Lützen Tryk: Jønsson & Nomi A/S ISBN nr.: HUR: Hovedstadens Udviklingsråd er en politisk myndighed for hele Hovedstadsregionen. Foruden busdrift og region- og trafikplanlægning står udviklingsrådet også for styring af aktiviteter inden for erhvervsudvikling, turisme, kultur og det officielle Øresundssamarbejde.

3 Cykel Parker og Rejs idékatalog for udformning og indretning af Cykel Parker og Rejs anlæg ved trafikterminaler og busstoppesteder i Hovedstadsregionen Hovedstadens Udviklingsråd

4 Cykel Parker og Rejs anlæg handler først og fremmest om at skabe bedre vilkår for de pendlende cyklister - som her i Skåne, hvor der ved mange busstoppesteder er opsat stativer og halvtage.

5 INDHOLD forord principper og mål cyklisten og bussen 4 helhed og detalje 6 produkter og design 8 drift og vedligeholdelse 9 økonomi og finansiering 10 eksempler og muligheder pladsen i byen 12 Sundbyvester Plads Rødovre Centrum Trianglen Hørsholm Midtpunkt forstadens trafikplads 14 Hvidovre Hospital Bellahøj Glostrup, Nordre Ringvej Gladsaxe Trafikplads omegnens busholdeplads og lokalstation 16 Kirke Hyllinge Slangerup Rutebilstation Fredensborg Station Jyllinge Butikscenter stoppestedet i byen 18 Frederikssundsvej Mørkhøjvej St. Magleby stoppestedet på landet 19 Gørløse Ishøj Landsby sammenfatning 20

6 Det handler også om at bidrage til forskønnelsen af pladser, gader og veje. Her er et aflåst cykelbur - designet af arkitektfirmaet west 8 - med plads til 250 cykler, på torvet Binnenrotte i Rotterdam.

7 forord Når vi i HUR vælger at udgive dette katalog om Cykel Parker og Rejs er det fordi, der er rigtigt mange mennesker, der dagligt benytter cyklen hjemmefra til bus eller tog og fordi der er et stort behov for at forbedre faciliteterne for cykler ved stoppestederne. I HUR vil vi gerne være med til at flere kombinerer cykel og kollektiv trafik. Det forudsætter blandt andet, at der anlægges flere cykelstativer ved busstoppestederne, og at kvaliteten i form af flere overdækkede cykelparkeringer udbygges. Kataloget viser nogle eksempler på hvordan det kunne gøres. Det er sædvanligvis kommunerne, der etablerer cykelstativer ved busstoppesteder. HUR medfinansierer imidlertid i 2002 og 2003 nogle pilotprojekter, hvor der etableres både åbne og overdækkede cykelstativer. Det er meningen at vi vil evaluere pilotprojekterne i andet halvår af 2003 for derefter at udarbejde en strategiplan for Cykel Parker og Rejs. Det er mit håb at dette katalog kunne virke som inspiration for kommunerne til at forsyne flere stoppesteder med cykelparkering i en god kvalitet, der funktionelt og æstetisk spiller sammen med omgivelserne. HUR stiller gerne op til at samarbejde om dette formål. Mads Lebech Formand for Hovedstadens Udviklingsråd 1

8 Forholdene for cyklister er i de senere år blevet stærkt forbedrede ved mange S-togstationer som her ved Buddinge Station, hvor der ved den nye busterminal er indrettet aflåste cykelpavilloner, flere overdækkede stativer og store befæstede arealer. 2

9 principper og mål principper og mål HUR udgav i juni 2001 en strategi for Parker og Rejs i Hovedstadsregionen. I denne strategi indgår nogle overordnede mål for brug af bil eller cykel i forbindelse med kollektiv trafik. Målene handler om at skabe en mere fleksibel mobilitet, og om at bidrage til reduktion af miljøgener og reduktion af parkeringsbehovet i de centrale bydele. Det anslås at i gennemsnit mennesker dagligt benytter cyklen i kombinationen med en videre transport med bus eller tog. Ved stationerne i Hovedstadsregionen er der i dag ca pladser til cykelparkering. Der findes ikke opgørelser af antal cykelstativer ved de ca stoppesteder, der er i regionen, men det er HURs opfattelse, at der er tale om en betydelig underforsyning. Og de få cykelstativer der er byder generelt på ringe kvalitet og komfort. På denne baggrund medtager HUR målene om at fremme Cykel Parker & Rejs i Trafikplan 2003, som er under udarbejdelse. 3

10 cyklisten og bussen hurtigbusnettet Cykel Parker og Rejs anlæg skal primært etableres i forbindelse med hurtigbussernes trafikterminaler og stoppesteder. S-tog og regionaltogstationer, som varetages af DSB, har i forvejen relativt gode forhold for cyklister. Hurtigbusnettet omfatter de eksisterende S-busser samt de nye A-busser, der betjener centralkommunerne. A-busserne omtales ofte som bus til tiden og metro i gadeplan og blev opstartet samtidigt med åbningen af den københavnske metro. Disse buslinier er nu hovedtransportmidlet for cykelpendleren, der befinder sig udenfor S-togsnettet og hvis mål det er at komme fra en af de større nabobyer i hovedstadens byfingre til en af centralkommunerne eller til Københavns centrum. A-bussernes endepunkter må forventes at blive benyttet af mange cyklister, der skifter til bus. Billedet er fra Bellahøj, hvor der foreligger et forslag til nyt projekt. cykeltrafikken Målgruppen omfatter en bred vifte af rejsende med meget forskellige motiver til at benytte cyklen til bussen. Dels er der pendlere, der bor relativt langt fra toget og som derfor må benytte cykel eller bus, hvis de ikke har bil. Her er én gruppe de inkarnerede cyklister, der hver dag pendler til og fra arbejde, og som over længere afstande supplerer med bus. En anden gruppe er bilisterne. De kan kun fristes til at tage cyklen og benytte kollektiv trafik, hvis rejsetiden bliver kortere, hvis besværlig parkering i målområdet undgås eller hvis økonomien forbedres. Alternativet skal også være komfortabelt. Uanset hvilken motivation, der ligger til grund for valget af cykel og bus, betyder det en reduktion af trafikale miljøgener på grund af mindre energiforbrug og bedre bymiljø. Selvom cyklen som transportmiddel får stadig større betydning, udgør de kombinerede ture med cykel og kollektiv trafik kun 1,9 % af samtlige ture i Hovedstadsregionen. Det er en relativt lille andel, som kan blive langt større hvis cyklisternes forhold forbedres. Det omfatter bl.a. gode cykelparkeringsforhold. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har HUR haft kontakt til Dansk Cyklistforbund, der sideløbende arbejder med forbedring af cykelpendlernes forhold. Hurtigbuslinierne ved Hvidovre Hospitals Kollegie og Hvidovre Hospital benyttes af mange cyklister. Her er gode muligheder for forbedringer. 4

11 cyklisten og bussen cykelparkeringsanlæg Større cykelparkeringsanlæg ved busstoppesteder er specielt nødvendige i byområder med større pendling til Københavns centrum, bl.a. ved større etageboligområder i periferien af forstæderne. Også ved kollegier og andre ungdomsboliger samt i de mere isolerede bysamfund, der kun er forbundet med større nabobyer via busnettet, er der et stort behov. Indenfor Hovedstadsregionen findes cykelparkeringspladser i forbindelse med S-tog og regionaltog. I Københavns centrum, i visse forstadscentre og i omegnskommunerne er der udpræget mangel på cykelparkeringsanlæg, og brugen af sammensatte rejser begrænses derved. På Fredensborg Station er der indrettet aflåste cykelskure som supplement til de 200 øvrige cykelparkeringspladser. Skånes cyklister bydes gode forhold. Skånetrafikken har forsynet de fleste busstoppesteder med cykelparkeringsanlæg, heraf er flere overdækkede. Stoppesteder og cykelparkeringsanlæg fremtræder i øvrigt velordnede og renholdte. 5

12 helhed og detalje brugernes krav 6 krav til Cykel Parker og Rejs anlæg: gode adgangsforhold fra cykelstinet kort afstand fra cykelparkering til stoppested høj sikkerhed med god belysning og overskuelighed tilgængelighed og fremkommelighed i form af gode og rigelige belægninger med god afvanding fleksible parkeringsmuligheder med aflåste og åbne skure og cykelholdere til alle dæktyper arkitektonisk indpasning i byen, designmæssig helhed samt tilpasning til HUR s stoppestedskoncept ( Bussen holder, HUR 2002) Derudover vil det være hensigtsmæssigt med nærhed til anden service, f.eks. postkasse, telefonboks, bænke og papirkurve. Stoppestedet er borgernes første møde med den kollektive trafik, og dette møde skal være positivt, også for cyklisten. Der skal være gode adgangs- og parkeringsforhold tæt ved stoppestedet, og her forventes en rimelig komfort pga. ventetiden. Hurtigbussernes stoppesteder er moderniseret i de senere år, andre er stadig som de blev indrettet i midten af 70 erne med små lukkede læskærme, begrænsede belægninger og få eller ingen cykelstativer. I dag stiller brugerne langt større krav til åbenhed, udsyn, tilgængelighed, sikkerhed og æstetik, og en opprioritering af cyklismen vil øge disse krav. placering og helhed Cykel Parker og Rejs anlæg har såvel praktisk som arkitektonisk betydning. Det skal tilfredsstille cyklistens behov for komfort, og det skal fremtræde moderne, funktionelt og attraktivt. Dette kræver omhyggelig planlægning med hensyn til placering og udseende. Udenlandske erfaringer med Cykel Parker og Rejs anlæg viser, at der kræves stor omhu i udformningen af pladserne, hvis det skal lykkes at flytte bilister ind i tog eller bus - selvsagt vil det kræve endnu større anstrengelser, hvis bilisten skal flyttes til cykel og bus. Anlægget skal forbindes med det overordnede cykelstinet, og det vil derfor være fornuftigt at overveje placeringen af Cykel Parker og Rejs anlæg allerede under udarbejdelsen af kommuneplanen. Anlægget bliver en synlig del af bybilledet; det skal derfor tilpasses omgivelserne. Samtidig skal det være en del af vejbilledet og overholde bussens krav til areal, oversigt og sikkerhed. Ved Hørsholm Posthus er der opsat cykelstativer. Det vil blive prioriteret højt, at det samlede udstyr på et Cykel Parker og Rejs anlæg matcher sammen. Lyngby Hovedgade er for få år siden renoveret med eksklusive materialer. Stoppestedet passer til helheden, men der mangler cykelstativer. 6

13 helhed og detalje belysning Belysning giver både øget komfort og tryghed samtidig med, at sikkerheden øges pga. større overskuelighed. Pavilloner og halvtage skal oplyses godt; man anbringer eller henter ikke sin cykel et mørkt sted om aftenen. Belysningen - både lyskildens design og lysets virkning - er desuden en vigtig arkitektonisk del af hele vejmiljøet. belægning og beplantning Cykel Parker og Rejs anlæg og stoppested skal forsynes med en farbar og godt afvandet belægning. Et større areal med fast belægning omkring stoppestedet sikrer også at man ikke står klemt og har frihed til at bevæge sig med sin cykel på arealet. Beplantning i form af hække og træer kan være med til at give både stoppested og Cykel Parker og Rejs anlæg en særlig karakter og identitet. Stoppestedet på Ryttergårdsvej i Farum er anlagt som en del af vejens alléplantning, der afsluttes med et træ på ventearealet. Beplantningen kan både fremhæve selve stoppestedet og berige hele området. Et enkelt træ kan tilføje en høj kvalitet, og en hæk kan give læ og struktur. Ofte er der en del eksisterende beplantning i området, som med fordel kan bevares og indgå som et grønt element i det nye anlæg. Vejbelægningen ved holdepladsen foran Hørsholm Midtpunkt er af savede brosten, der med kvalitet og udformning signalerer krydsende fodgængere og cyklister. Modelfoto af stoppested og cykelparkering på Helsingørmotorvejen, der viser betydningen af de forskellige belysningskilder. 7

14 produkter og design læskærme og aptering Ved Cykel Parker og Rejs anlæg er det en forudsætning, at der er eller opsættes læskærme af en kvalitet, der matcher de kravspecifikationer, som HUR stiller ifølge katalogerne Bussen kommer og Bussen holder. Uanset om der er tale om reklamefinansierede eller købte skærme, er det vigtigt at de rengøres og vedligeholdes i en standard, der svarer til det niveau, som reklamefirmaerne i dag holder. cykelstativet Der stilles store krav til cykelstativernes design, dels fordi cykler er meget forskellige med hensyn til dækbredde, højde, styrets udformning mv., dels fordi cykler og deres enkeltdele kan være meget kostbare. Læskærm og cykelparkering på Helsingørmotorvejen ved Nærum har et moderne design med god plads, åbenhed og udsyn. Cykelholderne skal være koniske, så de kan fastholde forskellige dæktyper. Desuden skal det være muligt at låse cyklen fast til stativet på flere forskellige punkter. Tidssvarende cykelstativer er dyre, i modsætning til ældre modeller, der er billige, men kun kan fastholde traditionelle cykeltyper. Et nyttigt produkt er en stålwire, som cyklens lås kan fastlåses til. Wirekassen nedsænkes i belægningen og kan således kombineres med forskellige stativer. En anden produktserie indeholder cykelbøjler i rustfrit stål med varierede muligheder for fastlåsning af forskellige cykeltyper. 8

15 drift og vedligeholdelse renholdelse Renholdelsen betyder meget for brugernes velbefindende og for deres vurdering af transportmidlet som helhed. Med et stort passagerantal er det naturligt, at der kommer affald og snavs på og omkring stoppestedet, og det kræver hyppig rengøring af bænke, tømning af papirkurve mv. Rengøringen foretages imidlertid ofte med samme frekvens som vejene i øvrigt, og det er utilstrækkeligt ved stoppesteder. Stoppesteder og mange større busholdepladser fremtræder meget snavsede og virker meget lavt prioriterede. På den måde får bustransporten ofte en ufortjent lavstatus. For cyklister, som skal tage bussen gælder de samme vilkår. Halvtag og cykelstativ skal fungere efter hensigten og være renholdte. Samtidig bør der ske en løbende fjernelse af overskydende cykler. Skal Cykel Parker og Rejs anlæg introduceres i hele Hovedstadsregionen kræver det en stillingtagen til rengøringsindsatsen, som må forbedres. Firmaerne der leverer og opsætter læskærme med reklamer, sørger selv for reparation og vedligholdelse i en høj standard. belægninger og beplantning Man skal kunne færdes tørskoet omkring cykelparkering og stoppested. Der må ikke være lunker i belægningen og de befæstede arealer skal have en størrelse, så der er plads til alle ventende. Beplantning og græs skal også vedligeholdes: Græsset skal slås og hække og buske skal klippes og beskæres så de fremtræder smukt, og ikke er til gene for passagerer og for sikkerhed. Træer bør holdes opstammede og beskårede, så de både fremtræder harmoniske og ikke generer udsyn og sikkerhed. Sådan ser der ud ved mange stoppesteder. Ubrugte cykler og cykeldele bliver sjældent fjernet. 9

16 økonomi og finansiering økonomi Økonomi for et typisk Cykel Parker og Rejs anlæg Et mellemstort Cykel Parker og Rejs anlæg vil indeholde følgende anslåede udgifter, ekskl. moms: aflåst pavillion med plads til 32 cykler kr stativer af varieret type, placeret uoverdækket kr m2 belægning kr belysning i form af 1-2 pullertlamper samt armaturer i pavillon, inkl. kabelarbejde kr afvanding, inkl. ledningsarbejde kr muld, beplantning kr projektering, tilsyn og uforudsete udgifter kr Ialt: kr Ved et stoppested på landet, med normalt kun få passagerer og kun enkelte cykler, vil indsatsen kunne begrænses til 4 nye stativer og nogle få m2 fliser, der kan laves for under kr De betjener måske kun enkelte passagerer, som til gengæld bliver glade for den service de y- des, fordi deres transportmuligheder på landet er begrænsede uden bil. Og de ordnede forhold kan trække flere passagerer til. Et større Cykel Parker og Rejs anlæg med aflåst pavillon, halvtage med forskellige typer af cykelstativer, belysning, beplantning, læskærm, bænke og anden aptering løber hurtigt op i kr finansiering HUR tilbyder i første omgang at medfinansiere anlægsomkostningerne ved nogle udvalgte Cykel Parker og Rejs anlæg mod at vejmyndighederne de pågældende steder påtager sig rengøring og vedlighold i den før omtalte høje standard. På trafikerede veje og i større byområder kan der opnås medfinansiering via reklamefinansierede læskærme. Hvis cykelpavilloner benyttes til reklamer, kan der muligvis opnås en medfinansiering også på dette område. Cykelpavillonen med plads til ca. 32 cykler er i et let og elegant design, og er desuden fleksibel og kan tilpasses de fleste lokaliteter. 10

17 eksempler og muligheder eksempler og muligheder Busserne i Hovedstadsregionen har over busstoppesteder, og mange benyttes af passagerer, der anvender cyklen en del af vejen. Den indsats der hidtil er gjort for at forbedre forholdene for denne gruppe borgere er meget varierende fra kommune til kommune, og den er generelt for ringe. HUR ønsker derfor at inspirere vejmyndighederne til at planlægge forbedringer for cyklisterne ved busstoppestederne. Det følgende kapitel viser skitser til hvordan det kan gøres i de meget forskellige bymiljøer, stoppestederne ligger i. Desuden vises gode og dårlige eksempler på eksisterende cykelparkering ved forskellige stoppesteder. Gørløse Hørsholm Slangerup Rutebilstation Fredensborg Station Kirke Hyllinge Jyllinge Glostrup Nordre Ringvej Mørkhøjvej Frederikssundsvej Rødovre Centrum Hvidovre Hospital Gladsaxe Trafikplads Bellahøj Trianglen Sundbyvester Plads Ishøj landsby St. Magleby eksempler på eksisterende anlæg skitseforslag til anlæg eksempler i øvrigt 11

18 pladsen i byen Sundbyvester Plads Et eksempel på hvordan der kan etableres Cykel Parker og Rejs anlæg i en tættere bydel. Forbedringer for cyklister har høj prioritet fordi cykeltrafikken er forholdsvis stor. Sundbyvester Plads på Amagerbrogade er omgivet af etageboligområder og store villakvarterer og betjenes af linierne 5A, 100S, 250S og 350S samt 3 lokallinier. Herudover er der andre servicefunktioner som torvehandel, parkering, butikker/kiosk, toiletter, opholdspladser, legeplads, mv. Pladsen er renoveret i midten af 90 erne og fik herved nye belægninger, aptering og halvtage. Desuden blev der anlagt en legeplads og et grønt opholdsområde, og der blev også anlagt flere parkeringsmuligheder for cykler. Sundbyvester Plads har i dag ca. 150 cykelpladser, bl.a. under 4 halvtage, placeret i nogen afstand fra Amagerbrogade. I sidegader og op ad mure er der henslængt henved 100 cykler. forbedringer med Cykel Parker og Rejs anlæg Der mangler et aflåst cykelskur tæt på stoppestedet, samt yderligere ca. 50 cykelpladser mere, heraf ca. 20 overdækkede cykelstativer i gadens østside. Cykelparkeringen skal belyses bedre, og der mangler desuden siddepladser. Halvtaget ved stoppestedet er planlagt til torvehandel, men bruges til cykler. Cykelhalvtagene ligger 50 m væk. AMAGERBROGADE halvtage forbliver som de er busholdeplads eksisterende halvtag forsynes med cykelstativer læskærme Skitse til forbedring af forholdene for cyklister på pladsen. Der opsættes forskellige typer af cykelstativer, nogle med mulighed for fastlåsning af cykler. Desuden opføres en aflåst pavillon ved stoppestedet. cykelstativer med mulighed for fastlåsning aflåst cykelpavillon med plads til 32 cykler læskærm ved pavillon halvtag med cykelstativer 12

19 pladsen i byen Rødovre Centrum Rødovre Centrum og de umiddelbare omgivelser rummer foruden Danmarks ældste butikscenter en del af byens offentlige service som bibliotek, rådhus, kulturhus, teknisk skole og politistation. Rødovre Centrum har et stort opland, der betjenes af buslinierne 250S, 550S samt 4 lokalbusser. I alt buspassagerer benytter dagligt stoppestederne her. Der er store cykelparkeringsarealer i tilknytning til centret, men relativt få i relation til bustrafikken. Der mangler aflåst cykelparkering samt cykelstativer ved de mange stoppesteder. Forholdene bør forbedres i forbindelse med moderniseringen af centret. HUR er i samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune ved at planlægge en forbedring af forholdene. Omkring centret er der opsat spredte stativer ved nogle stoppesteder, men der mangler en samlet trafikplads, hvor alle funktioner mødes. Trianglen Et centralt sted og en kendt plads i byen, der siden den kollektive trafiks barndom har været knudepunkt for sporvogne og busser. Trianglen betjenes nu af 650S og 4 lokalbuslinier og trods nærheden til byen er der mange der cykler til eller fra bussen. Et Cykel Parker og Rejs anlæg kunne rydde op i noget af dette, og det bør gennemføres i forbindelse med en samlet renovering af hele pladsen og dens omgivelser, hvor der tages stilling til placering af overdækkede cykelstativer og opsætning af stativer i pladsens randområder. Cykelparkeringen er flere steder kaotisk med henslængte cykler overalt. et godt eksempel: Hørsholm Midtpunkt Hørsholm Midtpunkt betjenes af 150S, 300S, 500S, 173E, 382E samt 4 lokalbusser og benyttes dagligt af buspassagerer. Pladsen er smukt designet til by- og gademiljøet, der er overalt god kvalitet, gode belægninger og gode adgangsforhold såvel som god adgang til parkering for cyklister, der benytter busserne. Cykelfaciliteterne er centralt og praktisk placeret. 13

20 forstadens trafikplads Hvidovre Hospital og hospitalskollegiet Trafikpladsen markerer sig ikke arkitektonisk i bybilledet, men har betydning som egentligt trafikknudepunkt hvor hurtigbusser på ringlinierne krydser de radialgående hurtigbuslinier og desuden mødes med lokalbusserne. Hvidovre Hospital ligger i et typisk åbent og grønt forstadsmiljø omgivet af områder med etageboliger og erhverv samt kollegie. Hvidovre Hospital er et vigtigt knudepunkt for buslinierne 200S, 650S samt 2 lokalbusser buspassager - bl.a. besøgende til hospitalet eller beboere på kollegiet - bruger busserne dagligt. Cyklerne koncentrerer sig ved 3 stoppesteder: Hovedindgangen, Indgang Vest og Hvidovre Hospitals Kollegie. Alle 3 steder er underforsynet med cykelparkeringsmuligheder. forslag til forbedring Alle 3 steder indrettes Cykel Parker og Rejs anlæg med større belagte arealer, bedre tilkørsel fra omgivende cykelstier, bedre belysning og frem for alt flere cykelstativer, heraf flere overdækkede og med bedre muligheder for fastlåsning og aflåsning. Perspektivet viser hvordan forholdene ved Indgang Vest kan forbedres. Stoppestedet flyttes mod vest, og her opsættes en aflåst cykelpavillion til ca. 30 cykler, samt et antal overdækkede stativer og flere løse stativer. Hele arealet forynes med fliser, belysning og beplantning, og der opstilles en ny læskærm. Perspektiv af et forslag til Cykel Parker og Rejs anlæg ved Indgang Vest. 14

21 forstadens trafikplads Bellahøj Bellahøj er et vigtigt knudepunkt for trafikken, her mødes bl.a. en række buslinier fra forstæderne, hvorfra passagererne skal fordeles til centrums lokalbusser. Pladsen betjenes af 250S, 350S, 4E samt 5 lokalbuslinier. Pladsen er en decideret trafikplads, gennemskåret af de strækt trafikerede gader Borups Allé og Frederikssundsvej. Trafikken gør det vanskeligt for de passagerer, der skal skifte buslinie, og forholdene er generelt dårlige for cyklister. Her bør indrettes nye parkeringsmuligheder med muligheder for aflåsning, samt opsættes et større antal stativer ved alle stoppesteder. Cyklerne står henslængt omkring stoppestedet for de stærkt benyttede buslinier. Glostrup, Nordre Ringvej Nordre Ringvej gennem Glostrup betjenes af linierne 300S, 500S og 174E samt 2 pendulbusser. 2 af stoppestederne er særligt brugt af cyklister, det drejer sig om stoppestederne ved Mellemtoftevej og Ejby, udfor Ejby Smedevej. Begge steder er forsynet med cykelstativer, men der mangler overdækning, faste belægninger og varierede stativer til de henved 40 cykler der er parkeret hvert sted. HUR er i samarbejde med Glostrup Kommune ved at undersøge mulighederne for at forbedre forholdene for cyklisterne ved nogle af stoppestederne på denne strækning. Stoppestedet ved Mellemtoftevej er flittigt benyttet af cyklister, men de bydes alt for ringe forhold. et godt eksempel: Gladsaxe Trafikplads Gladsaxe trafikplads benyttes dagligt af buspassagerer på linierne 200S, 300S, 153E, 174E samt 5 lokalbusser. Det er et vigtigt trafikcentrum, hvorfra der bla. er en omfattende pendling til Københavns centrum. Gladsaxe Trafikplads er meget grøn og tiltalende. Pladsen er renoveret for nylig, der er god plads også til cykler, men der mangler aflåste skure i tilknytning til stoppestedet. 15

22 omegnens busholdeplads og lokalstation Kirke Hyllinge De mindre byer er relativt godt trafikbetjente med hurtigbusser eller lokalbaner til nærmeste S-tog eller regionaltog, men de er sjældent direkte forbundet med S-busser til Københavns centrum. Disse holdepladser bærer ofte præg af at være udformet med begrænsede arkitektoniske ambitioner. I betragtning af det relativt store antal passagerer, der er stærkt afhængige af busserne, bør der i disse byer opføres Cykel Parker og Rejs anlæg. Kirke Hyllinge er en større landsby med et stort opland i den sydlige del af Hornsherred. Byen betjenes af linie 229E samt 8 lokalbusser. 300 passagerer bruger dagligt det centrale stoppested ved gadekæret. Stoppestedet rummer en parkeringsplads, en ældre læskærm og et par cykelstativer. Flere cykler er henslængt rundt omkring på arealet. forbedring med Cykel Parker og Rejs anlæg Busstoppestedet kan moderniseres med bedre vilkår for cyklisterne, bedre siddemuligheder og en mere moderne læskærm. En generel sanering af områdets beplantning og belægning ville gøre stedet til en smukkere plads i byen og samtidig understrege den centrale funktion i bybilledet. Perspektivet viser en renoveret holdeplads med en aflåst cykelpavillion samt uoverdækkede cykelstativer ved siden af. Pavillon og læskærm sammenkobles. Der mangler cykelparkering ved stoppestedet. Der plantes træer omkring busholdepladsen, og belægningen fornyes, så pladsen bliver smuk, sammenhængende og en del af bymiljøet. Perspektiv af busholdepladsen, som den kan komme til at se ud med et Cykel Parker og Rejs anlæg. 16

23 omegnens busholdeplads og lokalstation Slangerup Rutebilstation Slangerup Rutebilstation er en af Nordsjællands største trafikcentre udenfor S-tog og regionaltogsnettet med passagerer dagligt. Byen betjenes af linerne 600S, 309E samt 4 lokallinier. Cyklerne har ringe vilkår uden aflåste muligheder. Cyklerne placeres dog under halvtage, der ofte også benyttes til øldrikning. Passagerne står også her i tilfælde af dårligt vejr - busstoppestederne er kun forsynet med ældre og mindre læskærme. Cykelskurene bør moderniseres og gøres mere åbne, og bør desuden forsynes med flere typer cykelstativer samt bedre belysning. Cykelskurene fungerer også som læskærm. et godt eksempel: Fredensborg Station Fredensborg betjenes af Lokalbanen A/S Hillerød - Helsingør samt hurtigbusserne 173E, 733E og 5 lokallinier. Det er således en af de få omegnsbyer uden for S-tognettet, der er direkte forbundet med Københavns centrum. Der er 350 daglige buspassagerer, og hertil kommer ca. 500 passagerer på lokalbanen. Der er næsten 200 cykelparkeringspladser, hvoraf 32 er aflåste og 60 er overdækkede, og der er en relativ høj benyttelsesgrad. Fredensborg yder en god service for cyklisterne, men der ønskes stadig flere stativer tættere på perronerne. De fleste cykelstativer- herunder de aflåste - er placeret tæt på perronen. et godt eksempel: Jyllinge Butikscenter Jyllingecentret betjenes af hurtigbussen 600S samt 2 lokallinier. Gundsø Kommune og HUR anlagde her i dette smukke og funktionelle anlæg, der foruden de 300 cykelparkeringspladser rummer overdækkede ventearealer. Anlægget er med sin centrale beliggenhed, rigelige plads og enkle og smukke udformning med til at understrege bussens store betydning for lokalsamfundet og cyklisterne som en væsentlig del af den kollektive trafik. Cykel Parker og Rejs anlægget ved Jyllinge Butikscenter er smukt tilplantet. 17

24 stoppestedet i byen Stoppesteder langs gader og veje i byen forventes ikke benyttet af cyklisterne, fordi busnettet er så tæt, men her er faktisk mange cykelpendlere til hurtigbusserne. Imidlertid er pladsforholdene ofte så trange, at de få henslængte cykler er til gene for omgivelserne. Indsatsen for cyklismen er opsætning af forskellige typer af cykelstativer. Frederikssundsvej Frederikssundsvej betjenes af flere hurtigbuslinier over en længere strækning, og stoppestederne har store oplande. Ved de fleste stoppesteder står en eller flere cykler, som her ved Husumvej. Cyklerne står spredt i området, og man går gerne et stykke vej for at finde et cykelstativ eller et nogenlunde ugenert sted at sætte sin cykel. De henslængte cykler er til gene for fodgængere og butikkerne, og en gennemtænkt helhedsløsning med stativer et par steder i nærheden ville kunne forbedre situationen for alle. Der er ikke mange muligheder for at finde plads til et cykelstativ, men det er muligt indenfor en radius på m. et godt eksempel - Mørkhøjvej Ved flere af stoppestederne - ikke alle - på Mørkhøjvej i nærheden af TV-byen er der opsat nogle cykelstativer lige ved læskærmen. Desuden er flisearealet udvidet en del. Det er et passende antal stativer, det er praktisk indrettet og det giver et pænt udseende i hele området, hvilket også understreges af, at vejmyndigheden her sørger for en ordentlig vedligeholdelse af både stoppested og omgivelser. Et godt stoppested for cyklister, som også er harmonisk med omgivelserne. St. Magleby Det meget benyttede stoppested ved kirken i St. Magleby er forsynet med cykelstativer, men af en ældre type. De er desuden placeret langt fra stoppestedet, og i den nordlige side er der ingen stativer overhovedet. Cyklerne står på støtteben eller ligger i græsset. Man må passere græsarealet for at komme til begge stoppesteder, hvilket ikke er særligt attraktivt i dårligt føre. Her bør anlægges et større befæstet areal med flere stativer, gerne overdækkede. Desuden bør der anlægges stier og opsættes læskærme. Stoppestedet ved kirken er meget benyttet, men der er ikke opsat stativer i indadgående retning, og der er langt fra cykelstativer til stoppested. 18

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 29 99 79 43 Web www.regionh.dk Dato: 14. maj 2014 Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 Cykelparkering i Hvidovre Kommune - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning 01-02-2013 Sag: 11/12070 Disse anbefalinger er vedtaget af

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk Projektbeskrivelse 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk 2. Resumé Projektet består i en omlægning af Stationspladsen i Frederiksværk, i et samarbejdsprojekt mellem Halsnæs Kommune,

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO

CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO 13 CE 0 N RE TS 2 R KU MAR N 4. KO 1 I R. EN K D 0 0 DE 0 Ø. 3 L SM I N T P IO O T A ND PIR I V NS I TIL M KO Lokaludvalg er lokale forsamlinger, der skal fungere som bindeled

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Superskiftet. En guide til planlægning af gode skifteforhold mellem cykel og bus

Superskiftet. En guide til planlægning af gode skifteforhold mellem cykel og bus Superskiftet En guide til planlægning af gode skifteforhold mellem cykel og bus Superskiftet Udgivet februar 2017 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36131400 E-mail: movia@moviatrafik.dk

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet

Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet Kort over butikstorvet på Hørretvej i Mårslet Landsbyen Mårslet har gennem flere år været en by i udvikling. Byen har vokset sig større i nærmest alle retninger,

Læs mere

Bustrafikplan København 2007

Bustrafikplan København 2007 Bustrafikplan København 2007 Henrik Sylvan, 28. august 2006 Trafikkøb 2007 Københavns Kommunes bestillerfunktion (Trafikenheden 1. jan. 06) Oplægget udgør plangrundlag 2007 HUR-KK TetraPlan som rådgiver

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Præsentation TØF 2. oktober 2012 1. Om projektet -forudsætninger Interviews med involverede parter(fynbus, kommuner, operatører, DSB, AFA) 2.904 stoppesteder, ca. 1.400

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter

Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter Præsentation af samarbejdet omkring bedre trafikterminaler for bus og tog i hovedstadsområdet September 2001 Trafikterminaler til bedre miljø Gode trafikterminaler er både til gavn for miljø og fremkommelighed

Læs mere

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013) ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation Ringbanen Januar 2004 Flintholm Station - din nye skiftestation DIN NYE SKIFTESTATION Flintholm Station giver dig nye muligheder for at bruge den offentlige transport i hovedstaden. Mange veje og stier

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Indholdsfortegnelse. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Indholdsfortegnelse Forord 3 Et bedre samspil 4 Kombinationsrejser 5 Brugernes behov 6 Kvalitet nytter 7 Udenlandske erfaringer 8 Helhedsløsninger 9 Anlæggenes beliggenhed og indretning 10 Eksempler på

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2.

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Allerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr.

Allerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr. Allerød Station Allerød Stationsforplads blev i 1997 ombygget, således at busserne vest for stationen nu holder i en gadeterminal, hvor busserne holder mere logisk i forhold til kørselsretningen end før

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

Tilgængelighed til stationer

Tilgængelighed til stationer Tilgængelighed til stationer - bedre tilgængelighed = flere kollektive rejsende - teori samt projektforslag Ved Niels Wellendorf, DSB S-tog, Økonomi og Planlægning 0. Indhold og opbygning Nærværende indlæg

Læs mere

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE INDHOLD. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6

FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE INDHOLD. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6 REGION HOVEDSTADEN FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne

Læs mere

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Hørsholm Cykelby etape 3

Bilag 1 Projektbeskrivelse Hørsholm Cykelby etape 3 Bilag 1 Projektbeskrivelse Hørsholm Cykelby etape 3 Hørsholm Kommune vedtog i 2009 en cykelhandlingsplan. Planen indeholder en række tiltag til fremme af cykeltrafik i kommunen. Tiltagene spreder sig over

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Regulativ for Lyngby Hovedgade

Regulativ for Lyngby Hovedgade Regulativ for Lyngby Hovedgade December 2013 Forord Dette regulativ skal sikre, at Lyngby Hovedgade mellem Jernbanepladsen og Jernbanevej benyttes på en hensigtsmæssig måde. Der lægges vægt på, at der

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Bilag til ansøgning om trafikpuljemidler til opgradering af 3 lokalbanestationer i Holbæk Kommune.

Bilag til ansøgning om trafikpuljemidler til opgradering af 3 lokalbanestationer i Holbæk Kommune. Bilag til ansøgning om trafikpuljemidler til opgradering af 3 lokalbanestationer i Holbæk Kommune. Projektbeskrivelse Generel udfordring Projektets formål er at løfte lokalbane-miljøet ind i det 21. århundrede,

Læs mere

Ombygning af Friheden Stationsplads

Ombygning af Friheden Stationsplads Ombygning af Friheden Stationsplads af projektleder, arkitekt MAA Jacob Deichmann, RAMBØLL NYVIG Indledning Den nye trafikterminal ved Friheden Station på Køge Bugt-banen blev indviet i foråret 2001 efter

Læs mere