Grønt Miljø SEPTEMBER 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø SEPTEMBER 2006"

Transkript

1 7 SEPTEMBER 2006 Grønt Miljø 4 Slip sommerhusenes landskab løs 12 Byens landskab i børns perspektiv 22 Kommunalreformen 26 Danske parkdage 34 Beplantede filteranlæg 38 Lykkegård 40 Små gadetræer med problemer 42 Hvor geometrien råder 48 Sommerhuse og sommerhuslandskab 51 Privathave i Lemvig fik Anlægsgartnerprisen 58 Enter Florale & Green City GRØNT MILJØ 7/2006 1

2 A/S Fredensborg Slot Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 80 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 7/2006

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter Ringsted Tlf Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- KOMMENTAR I SOMMERHUSET Vore sommerhuse er placeret i attraktive lysåbne kystlandskaber ofte med klit, hede og overdrev. Sommerhusene - i starten få og store, siden mange og små - dannede et nyt landskab med en spredt hul skov og naturprægede lysninger med tydelige levn af den gamle vegetation og et nogenlunde sammenhængende gulv uden for mange skel. Denne karakter og de oftest små enkle huse var en del af den afslappede feriestemning. Sådan er det ikke mere. Sommerhuslandskabet er ved at ændre sig til noget der mere ligner et parcelhusområde. Naturpræget fortrænges af plæner og bede. Motorplæneklipperen bruges helt ude på vejrabatten. Hegn i skel lukker for færdsel og kig. Samtidig er masseudstykningerne i 50 erne og 60 erne ved at blive saneret. Ind træder nye sommerhuse af en størrelse og indretning som parcelhuse - naturligvis med carport. Det er typehuse der ikke er bygget til stedet og som derfor mest praktisk placeres ligt midt på grunden der ved samme lejlighed ryddes og mases. Før sagde teorien at der skal være forskel mellem hjem og feriested. Det er forudsætningen for at kunne koble af. Tilsyneladende er kun en geografisk forskel de fleste ønsker. De fleste ser i hvert fald ud til at ville have den samme bolig- og havestil både hjemme og på ferie. Måske er det fordi flere og flere bruger bruger sommerhusene som helårsbolig eller weekendbolig. Ferien er blevet hverdag, og sommerhus og landskab antager efterhånden hverdagens stil. En stil der helst må prange lidt. Der er dog også mange der ærgrer sig over parcelhusgørelsen. Det skal også med at nogle af de mest attraktive og dyre sommerhusområder er områder der ikke været gennem denne udvikling. Her kan sociologer kan sikkert fortælle om natursyn og segmenter. Men som landskabsforskningen kan fortælle om, er natursyn en kompliceret og påvirkelig størrelse. Den kan f.eks. påvirkes af indsigt i alternative muligheder. Nogle sådanne beskrives meget kyndigt i den nyeste sommerhuslitteratur. Den viser hvordan man kan udvikle et naturpræget sommerhuslandskab og opføre huse der passer til stedet. De viser et nødvendigt alternativ til den triste parcelhusreference. FORSIDEN Børns bedste legesteder er oftest ude. Tit i huler skjult for voksnes kontrol. Skønt mere inde end før, er børn stadig aktive brugere af udemiljøet. Og hvis der blev taget hensyn til deres ønsker, ville de nok være det endnu mere. Men de voksne planlæggere kender ikke deres yngre medborgeres tanker godt nok. Og tager derfor ikke de rigtige hensyn til dem. Flere nyere undersøgelser leverer skyts til at gøre op med denne situation. Læs mere om byens landskab i børns perspektiv side 12. Foto: Morten Nilsson/Biofoto. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 24. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2006 3

4 Slip sommerhusenes landskab løs Oversete landskabs- og naturværdier kan genskabes gennem naturnær pleje og dialog på tværs af grundene Tekst og foto: Charlotte Helsted, Berit Jakobsen og Jørgen Stoltz Sommerhusområderne rummer mange forskellige levesteder for det vilde plante- og dyreliv. Sommerhusområderne dækker ca. 500 km 2, svarende til godt og vel 1/3 af de tørre, lysåbne naturtyper i Danmark. Men værdierne er oversete, og sommerhusområderne er mange steder i hastig forvandling. Tætte krat og træer lukker for udsigter og slører landskabets former. Hvor lyngen eller overdrevets blomster og græsser tidligere voksede som farverige tæpper langs kysten eller bredte sig i større eller mindre arealer på grundene, er der nu mange steder tætte krat af hybenroser, slåen eller brombær. Når træer og krat fældes, plantes der nye, men ikke hjemmehørende arter. Der opføres store parcelhuslignende bebyggelser med anlagte græsplæner, stakitter og plantebede. De sætter et helt andet præg på landskabet. Såvel tilgroningen som det strømlinede byggeri sker på bekostning af levesteder for det vilde plante- og dyreliv. En grundejerforening ved Sejerøbugten er ikke begejstret for denne udvikling og har derfor igennem tre år arbejdet med problemstillingen. Det er blevet til en bog, Naturen i sommerhusområder. Med udgangspunkt i eget område fortæller foreningen om de forskellige indsatser som grundejere i sommerhusområder i hele Danmark kan gøre for at få naturens mangfoldighed tilbage og undgå en udvikling mod helårsprægede parcelhuskvarterer. Grundejerforeningen er Kårup Skov og Ordrup Næs i Odsherred, der rummer 400 sommerhuse. Flere medlemmer har deltaget i projektgruppen under processen, herunder den ene af denne artikels forfattere. Sommerlandets natur Baggrunden for projektet er et ønske om at bevare og fremme naturen og landskabet i sommerhusområderne. Sommerhusområderne ligger ofte i smukke kystlandskaber på de tidligere lyngheder og overdrev der har været afgræsset gennem århundreder. Dyrenes bid og tråd har i samspil med jordbund og klima fremelsket en mængde vilde blomster og græsser der er fødegrundlag for insekter, fugle og andre dyr. Disse naturarealer er mange steder i sommerhusområderne fortrængt af en tilgroning eller kultivering, og værdifulde levesteder samt interessante naturoplevelser er ved at gå tabt. Nutidens velfærd og livsstil har ændret kravene til fritidsbosætningen. Tidligere lå små huse som gæster i landskabet. Disse blev om- og tilbygget, men gjorde ikke megen væsen af sig. Nutidens ønsker om mere plads og større komfort fører til at de gamle huse rives ned, og der opføres nye, hvoraf nogle er meget store og helårsprægede. I tråd hermed får flere af grundene park- eller havelignende karakter og forsynes med rullegræs og haveplanter hvor der tidligere voksede knoldet mjødurt og tjærenelliker. Overset i debatten Det er grundejerne der er de største naturforvaltere i sommerlandet, og det er dermed også grundejerne der ved tilplantning og bebyggelse bliver forvaltere af natur- og landskabsværdierne i kystområderne. Fritidsfolket er ikke nødvendigvis i besiddelse af viden om naturen på egen sommerhusgrund. Selv om mange ønsker at den vilde natur skal præge deres grund, ved de ikke hvordan man kan bevare og pleje den med henblik på at fremme levestederne for et alsidigt plante- og dyreliv. Der har på intet tidspunkt været fokus på denne problemstilling, og debatten om de trængte naturværdier omhandler desværre ikke sommerhusområderne. Et udviklingsprojekt Bogen er et udviklingsprojekt der skal give grundejeren viden og redskaber til at få det optimale ud af en naturgrund. Det særlige ved metoden er at der ikke tænkes i grunde, men i landskabet på tværs af skel. Fremme af et artsrigt planteog dyreliv og deres levesteder i samspil med områdets rekreative udnyttelse udtrykker projektets natursyn. Med baggrund i områdets historie og naturforhold gives konkrete anvisninger på hvorledes man kan øge naturindholdet på egen grund, og hvordan man kan disponere sin grund, så ophold og leg kan trives side om side med vilde planter og dyr. En løbende dialog med naboer vil fremme dette. Det understreges at bogen skal ses som en På Næbbet, det yderste af Ordrup Næs, fornemmer man det oprindelige landskab som det må have taget sig ud førhen. 4 GRØNT MILJØ 7/2006

5 For at opnå et harmonisk helhedsindtryk af de landskabelige kvaliteter og samtidig sikre muligheden for trivsel omkring de enkelte huse er det vigtigt at få etableret en hensigtsmæssig beplantning tæt omkring husene og derefter gradvist fjerne den tætte randbeplantning. Hede 820 km 2 Beskyttede tørre naturtyper 1080 km 2 Naturnær pleje 150 km 2 Bebyggelse Overdrev og have 260 km km 2 Veje, 20 km 2 Sommerhusareal 470 km 2 TÆNK hvis en tredjedel af sommerhusenes grunde blev plejet naturnært. Det svarer til 14% af de beskyttede, tørre naturtyper. Sommerhuse er i vid udstrækning lagt på gammel hede og overdrev. Kilder: Miljø 2000 Danmarks Statistik Skov- og Naturstyrelsen vejledning og inspiration til den enkelte grundejer, og at det er op til grundejeren om han eller hun ønsker at gøre brug heraf. Grundens zoner Når pleje, ideer og forskellige strategier skal beskrives, er det praktisk at definere grundens forskellige områder. Faktisk er de fleste grunde naturligt inddelt i zoner der fra huset breder sig som ringe i vandet: Den bebyggede del er arealet hvor huset, gæstehuset, brændeskure m.m. er placeret. Det nære brugsareal er dér hvor man færdes ofte og opholder sig mest: spiser, tager en lur, dyrker sine krydderurter, grøntsager og blomster, leger og spiller bold. Det er en slags forlængelse af huset, typisk terrasser. Grundens naturarealer ligger lidt længere væk fra huset. Det ligger mere ubenyttet hen og ofte tilgroet. Dette område udgør mange steder langt den største del af grunden. Muligvis har man indrettet små opholdspladser, en bestemt plet til morgenkaffen eller solnedgangen. Men ofte bliver det blot et område man passerer igennem når man skal ud og gå en tur. Det er denne del af grunden der rummer mulighed for at udnytte potentialet for den oprindelige natur. Randzonen er området omkring skel til naboer, vej, skov, strand, overdrev eller mark. Overgangen mellem zonerne er flydende, og samspillet mellem dem er væsentlig, ikke blot for grunden som helhed, men også set i forhold til omgivelserne, naboer og tilstødende naturarealer. Strategisk beplantning Det centrale ved at bo i et naturpræget sommerhusområde Indgangen til hus og grund kan som her gøres til en oplevelse, både for besøgende og forbipasserende GRØNT MILJØ 7/2006 5

6 er at størstedelen af grunden indgår i den landskabelige sammenhæng, samtidig med at den enkelte families behov for læ og privatliv på opholdspladser og brugsarealer tilgodeses. Den enkelte grundejer må overveje ønsker og problemer om f.eks. læ, afskærmning, udsigt og øget naturindhold. Skitsering og en drøftelse eventuelt med naboer kan blive et værdifuldt grundlag til at komme i gang. I håb om at skabe læ for vinden og værne mod indblik falder det mange naturligt at etablere et levende hegn, ofte af nåletræer eller iblandet løv, rundt om hele grunden. Efter år er randbeplantningen blevet bar i bunden, for høj og skyggende. Der plantes nye små træer eller buske foran eller bag randtræerne, og problemet vil gentage sig. Det er derimod lige omkring huset ved opholdsarealer og terrasser det er vigtigt at få afskærmet mod vejr og indblik. Ved at anvende kulisseeffekten og plante grupper af buske kan man få den optimale effekt mod vind og indblik. Jo tættere man er på en læplantning, jo mere læ giver den. Når man har etableret beplantning på strategiske steder omkring det nære brugsareal og på naturdelen af grunden, kan man afvikle eller opløse den ofte massive beplantning i randzonen. Der skabes nu udsigter og synslinier på tværs af grundene. Landskabet bliver pludselig synligt og kan understrege at man befinder sig i et naturområde. Naturgrunden Der er forskellige holdninger til hvad det vil sige at have en naturgrund, men det er en myte at en naturgrund bare passer sig selv. Uden indgreb af nogen art vil den efterhånden gro til i tætte krat og springe i skov. Udsigter og lysindfald bliver begrænset, og det samme gælder naturrigdommen på grunden. Levesteder for en mangfoldighed af blomster, insekter og fugle forsvinder. Ønsker man at fremme og bevare resterne af de naturtyper som århundreder har skabt i samspil med menneskets tilstedeværelse, så er man tvunget til at udføre en eller anden form for naturpleje på grundene i sommerhusområderne. En naturgrund defineres her som en grund, hvor potentialerne for den oprindelige natur, overdrev, lynghede, mose, sø, skov, gives gode vilkår for at eksistere og udvikle sig i samspil og balance med beboerne på grundene. Indsatsen, naturplejen, må bygges på områdets naturlige dynamik, jordbundens beskaffenhed og respekten for det oprindelige, kulturbetingede EKSEMPLER PÅ LØSNINGER PÅ TYPISKE PROBLEMER I grundens vestlige del var der før en fugtig lavning med pilekrat og blankt vand om vinteren. Her er der nu etableret et vådområde med pilebuske til sangfugle og vand til frøer og salamandre. På bredden er der etableret en blomstereng. Små lyngplanter var begyndt at spire frem hvor tidligere et par store træer havde skygget. Lyngen får nu lov til at brede sig i små øer. Efter at krattet i den sydlige del af grunden er tyndet ud, er der opstået en fin solnedgangsplads med udsigt til havet. Samtidig har lunden af træer fået lys og plads til at udvikle sig. I den nordlige rand var der før en tæt bevoksning. Den er nu fjernet, men et par markante træer er bevaret og stammet op. Også selvsået opvækst af buske er bevaret som strategisk placeret afskærmning mod naboens opholdssteder. Mod vejen var der før en tæt randbeplantning. Den er fjernet på nær enkelte markante nåletræer. Nu kan man både fra køkkenvinduet og den ny terrasse for enden af huset se tværs over nabogrunden og ud over den gamle eng og havet bagved. Ved vejen er der lavet fælles parkering. Den oprindelige parkering ved huset er sløjfet, bl.a. til fordel for en ny opholdsplads. Før dækkede et tilgroet krat af birk og eg hele den sydlige del af grunden. Det er tyndet ud og fremstår nu som fritstående egetræer og en lille birkelund. Det har fra begge huse skabt nye udsigter mellem og under træerne. 6 GRØNT MILJØ 7/2006

7 Vejens slyngede forløb forstærkes af det flotte, sammenhængende lyngtæppe der til stadighed bliver sjældnere i det danske landskab. naturindhold, hvis potentiale skal udnyttes langt bedre end det man opnår med nytilførte planter og haveanlæg. Har der f.eks. været eng eller overdrev på grunden, vil det i de fleste tilfælde være muligt at pleje engens eller overdrevets planter frem. Først når flere grundejere i samme område plejer efter samme målsætning, vil den enkelte grund på sigt indgå i en landskabelig sammenhæng til gavn for ejere, naboer og områdets besøgende. Nuanceret naturpleje Den udnyttelse som gennem århundrede er foregået i mange kystnære områder, har effektivt kunnet fastholde overdrevet og lyngheden. Græsning og høslæt har udpint jorden og hindret opvækst af skyggegivende vedplanter. Herved har de planter der har tilpasset sig de lysåbne, næringsfattige og soleksponerede arealer, kunnet udvikle sig. Vil man nyde godt af overdrevets og lynghedens planter og dyr, må naturplejen derfor udnytte de samme principper som i de gamle driftsformer. I Kårup Skov og Ordrup Næs veksler jordbunden meget mellem smeltevandssand og grus, sandet lerjord, tørvejord, hævet havbund og strandvolde af sand og sten. Naturarealerne på grundene og tilstødende fredede arealer er derfor en mosaik af lynghede, overdrev, eng, vådområder, mere eller mindre tilgroede arealer samt skov. Variationen findes også på de enkelte grunde, og derfor må naturplejen være målrettet de forskellige naturtyper der findes her, eller som der er potentiale for. En kombination af høslæt, udtynding og beskæring vil ofte skulle udføres på samme grund. Bogen er derfor disponeret som et opslagsværk hvor man kan læse de afsnit og kapitler der vedrører netop de naturplejestrategier som passer til ens grund. Opholdspladsen tæt på huset er indpasset i ly af terrænets former og med pæretræet og den store sten som forankringspunkter. Man sidder skjult for omgivelserne og har samtidig fin udsigt ned over naturgrunden. En massiv beplantning er gennem årene udtyndet og har nu skabt lys og grobund for noget af den oprindelige naturlige vegetation af græs og vilde blomsterarter. Tilbage står mindre grupper af træer og buske, udvalgt så de opfylder behovet for afskærmning af opholdspladsen ved huset. Bebyggelsen i landskabet I et naturlandskab - det være sig overdrev, lynghede eller skov - vil idealet være at husene ligger fint indpasset i landskabet. Bebyggelsen spiller sammen med terrænet, og en afskærmende beplantning tæt ved huset bidrager i særlig grad hertil. Ind mellem husene flyder større mere sammenhængende naturområder uden synlige skellinier. Sommerhusbebyggelse ved Tibirke Bakker i Nordsjælland og Korshage ved Nykøbing Sjælland er fine eksempler på dette. Samspillet mellem bebyggelsen og landskabet er overordentlig vigtig hvis ikke bebyggelsen skal tage pusten fra landskabet. Placering på grunden, formgivning, valg af farver og materialer samt beplantning omkring bygningerne bør vurderes i forhold til landskabet. I Kårup Skov og Ordrup Næs GRØNT MILJØ 7/2006 7

8 er mange huse bygget i perioden fra 1930 til 1970, små huse der siden hen er udbygget og ombygget. Et generationsskifte er på vej. Mange af de gamle huse kan ikke leve op til de helt andre krav der stilles til et fritidshus i dag. Nok op mod to tredjedele af husene er år gamle og vil sandsynligvis blive udskiftet inden for en kortere årrække. Det kan få store konsekvenser for området, både landskabeligt og naturmæssigt. Store byggeprojekter Der bygges ofte meget stort. Hvor grundene er på 3000 m 2 eller mere, som i Kårup Skov og Ordrup Næs og mange andre steder, er det med en bebyggelsesprocent på 10 (Bygningsreglementet) tilladt at bygge huse på 300 m 2 eller mere. Der investeres mange penge i disse store byggerier med det resultat at de er meget fremtrædende i landskabet. Udendørsbelysning, metalbomme, anlagte indkørsler er med til at minimere oplevelsen af at bo i naturen. Der bygges også mindre huse. Det er typehusfirmaernes træhus som i form og farver ikke er tænkt ind i et naturlandskab. Hvide farver der kritikløst løber hen over vindskeder, vinduer, døre, skodder og karnapper, gør husene meget synlige i landskabet og bidrager ikke til harmonien. Byggeprojekterne er hårde ved vegetationen der bliver fjernet og kørt op. Udlæg af rullegræs og plantning af nåletræer kan hurtigt få det til at se ordentlig ud. Bygherren havde måske forestillet sig bebyggelsen omgivet af vilde blomster og græsser, men man kan jo ikke købe en rulleeng. Han går forgæves til planteskoler, anlægsgartnere og havebrugskonsulenter der har deres fokus på parcelhaver. Rådgivningen er yderst begrænset. Fælles mål Der er mange forskellige behov og ønsker til det at eje og bo i et sommerhus. For de fleste drejer det sig dog om at slappe af, være sammen og at bo tæt på naturen - hvilket kan afspejles i sommerhusets arkitektur. Mange ønsker at sommerlivet skal være anderledes end hverdagens, gerne mere nøjsomt hvor man klarer sig med lidt og økonomiserer med plads og resurser. Andre På et lille stykke bevaret overdrev holder Naturforeningen for Ordrup Næs og Kårup Skov sin generalforsamling under åben himmel. ønsker komfort i højsædet og foretrækker et prestigebyggeri der helst skal ligge helt ud til vandet. Der er mange ønsker til livet i sommerlandet, og man kan ikke sætte regler herfor. Men uanset livsform og stil bør der som fælles mål tages meget vide hensyn til samspillet mellem bebyggelsen og landskabet og til den natur som man kommer for at opleve. Langsigtet effekt Sideløbende med bogen Naturen i sommerhusområder arbejdede grundejerforeningen med et lokalplanprojekt for grundejerforeningens område. Det omfattede bebyggelsen, naturen og de landskabelige værdier. Det var udformet som et regelsæt baseret på bogens intentioner. Formålet var at bidrage til helhedsbetragtninger for sommerhusområdets fremtid, at sikre byggeriets indpasning i landskabet og at bidrage til at sikre naturens mangfoldighed i sommerhusområder. Det lykkedes imidlertid ikke at skabe enighed i grundejerforeningen om lokalplanudkastet. Derfor kunne samarbejdet med Dragsholm Kommune ikke fuldføres. Bogprojektet blev imidlertid gennemført under stor opbakning, interesse og tilfredshed fra medlemskredsen. Projektet har som helhed skabt fokus på værdierne i sommerhusområdet. Der snakkes og diskuteres på tværs af skel i området, og der breder sig stille og roligt en bevidsthed om grundejernes ansvar for forvaltning af de mange værdier som findes her. Årlige naturvandringer med naturvejledning i pleje m.m. finder sted med stor tilslutning. Selv om lokalplanen glippede, har arbejdet alligevel været en succes med en forhåbentlig langsigtet effekt. Derfor er det også glædeligt at tilskud fra EU-midler og Friluftsrådet har gjort det muligt at udgive bogen i en form der kan anvendes af alle sommerhusejere i Danmark. KILDE Naturen i sommerhusområder. Kårup Skov og Ordrup Næs. Bag bogen står en forfattergruppe med bl.a. artiklens tre forfattere. Kan købes for 150 kr. + porto. Se foreningens hjemmeside Naturplejen må bygges på områdets naturlige dynamik, jordbundens beskaffenhed og respekten for det oprindelige, kulturbetingede naturindhold. FORFATTERNE Charlotte Helsted er landskabsarkitekt og grundejer i sommerhusområdet Kårup Skov og Ordrup Næs. Berit Jakobsen er jordbrugsakademiker og grafiker. Jørgen Stoltz er skov- og landskabsingeniør samt naturvejleder 8 GRØNT MILJØ 7/2006

9 PROFESSIONEL LØVBLÆSER MED STOR KAPACITET LAVT STØJNIVEAU Giver et minimum af støjgener for omgivelserne og brugeren GOD ERGONOMI Suveræn sele med lændestøtte som fordeler vægtbelastningen optimalt Husqvarna 356BTX er en nykonstrueret, professionel løvblæser, der bæres på ryggen og har utrolig god ergonomi. Stor luftvolumen og høj lufthastighed gør arbejdet effektivt. Air Injection mindsker risikoen for støv og snavs i indsugningsluften. E-TECH II-motoren mindsker udslippene. Lavt støjniveau, så den kan bruges i følsomme områder. 3,2 hk 79 m/s. Vejl. pris excl. moms kr ,- LOWVIB Effektiv afvibrering ved hjælp af stålfjedre adskiller vibrationerne mellem krop og maskine AIR INJECTION Indsugningsluften renses inden den når luftfilteret. Derved opnåes længere serviceintervaller E-TECH II Reducerer motorens emissioner til niveauer som ligger under nuværende og kendte, fremtidige miljøkrav KATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ ELLER PÅ TLF , HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER Great experience GRØNT MILJØ 7/2006 9

10 De yndigste roser er funden I Geografisk Have i Kolding har gæsterne fra 26. juni til 16. juli kunnet stemme om hvilken rose der var forsommerens dejligste. Det blev Raubritter (billederne) fulgt af H.C. Andersen, Tivoli 150, Flora Danica og Ingrid Bergmann. Fra 17. juli til 6. august kunne de stemme om hvilken der var højsommerens dejligste. Det blev Erotica fulgt af Victor Borge, Tivoli, Leonardo da Vinci og Chr. 4. Kædeslyng fra 4a som sæt i spand Løftegrej skal man tit bruge på pladserne. 4a-Severinsen forhandler nu Weissenfels kædeslyng. Den er pakket som et sæt i en spand der indeholder enten enkeltstrenget eller dobbeltstrenget kædeslyng, opkorterkrog og en lille kontrolanordning så man selv kan lave et mindre sikkerhedstjek. Kæderne findes i forskellige længder og med forskellige belastningsstyrker. Til løftegrej er der lovpligtigt årligt efter- Minérmøl angriber kastanier overalt Takket være kastanieminérmøllet har mange kastanietræer tidligt set halvvisne ud. Og det har man kunnet se i alle landsdele, også i Nord- og Vestjylland der hidtil er gået fri, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. De første minérmøl kom til Danmark i Møllets okkerfarvede larver lever i kastanietræernes blade som tørrer ud og visner før end ellers. Bladene får grimme, brune pletter i 25-ørersstørrelse. syn hvilket 4a-Severinsen tilbyder at udføre. 4a-Severinsen A/ S, tlf Det triste er jo at træerne kan blive så livløse at se på at de til sidst bliver fældet. Det gode er at man rent faktisk kan gøre noget for at begrænse problemet. Hvis man samler bladene ind og kører dem til forbrænding eller placerer dem i et kommunalt komposteringsanlæg vil man fjerne en stor del af de møl der næste år vil lægge æg på kastaniens blade, oplyser Hans Erik Svart, Skovog Naturstyrelsen. Wienerbergers smukke klinker Inden for tegl og klinker er den verdensomspændende østrigske producent Wienerberger også blevet en stor aktør på det danske marked takket været opkøb af bl.a. Fyns Tegl sidste år. I Danmark sker aktiviteterne gennem datterselskabet Wienerberger A/S der har hovedkontor i Brøndby, salgskontorer i Varde, Helsinge og Stenstrup og produktion fire steder i landet. Det danske selskab har et standard lagersortiment på 14 klinketyper med en standardstørrelse på 200 x 100 x 52 mm. Flere typer kan dog også fås i andre formater, og via udenlandske producenter kan Wienerberger byder på et langt større sortiment der bl.a. præsenteres i det halvårlige blad Garden & Place. Prisen begynder ved ca. 200 kr. pr. m 2 uden moms. Leveringen er fri ved over 75 m 2. De klinker der lagerføres i Danmark, er alle fra udlandet, overvejende Tyskland. Ifølge Kurt Lysemose, produktchef for belægning, er udvalget baseret på en vurdering af hvad der går bedst på det danske marked, men udvalget vil senere blive justeret, og her kan bl.a. hollandske og engelske produkter komme med. Ud over klinker sælges de knap så holdbare havetegl der er hårdt brændte mursten produceret på Fyn. Endvidere sælges den gule Odense-klinke som Fyns Tegl før solgte med succes, men som fremstilles af Wienerbergers konkurrent Haemeister. Tlf Lille saltspreder til små redskaber Med sin Martofte saltspreder fra en østrigst producent har SKS Maskiner præsenteret en lille spreder der egner sig til mindre p-pladser, stier m.m. Den kan monteres på alle køretøjer, ATV, biler og traktorer med 12 volt. Sprederen drives af en motor forseglet i en rustfri stålkasse. Sprederen styres fra en kontrolboks i førerhus hvor man kan justere omdrejninger, tænde og slukke. Spredebredden kan varieres fra 1 til 4 meters arbejdsbredde, mens beholderen kan fås med 90, 105, og 150 liter. Ny serie Yanmar minigravere Den japanske maskinproducent Yanmar har lanceret en ny serie minigravere, herunder 1,5 tons maskinen Semi-Vio SV17 der er en typisk anlægsgartnerstørrelse. Med en bredde på 99 cm og en svingradius på 1 cm mindre kan den arbejde under ganske trange forhold. 10 GRØNT MILJØ 7/2006

11 Visirpakke med polykarbonatvisir og høreværn Husk visir og høreværn! Medfølger lige nu uden beregning på samtlige STIHL trimmere og kratryddere Spar 1.036,- Spar 236,- Kratrydder : FS 200 ElastoStart Plus, antivibrationssystem og langtids luftfilter-system med kompensator. Leveres med trimmerhoved AutoCut 25-2, mejseltandsklinge ø , bæresele og nu også visirpakke med høreværn. 36 cm³ 2,2 hk 6,2 kg Kr ,- Normalpris incl. visirpakke Kr ,- Kratrydder : FS 250 ElastoStart Plus, antivibrationssystem og langtids luftfi lter-system med kompensator. Leveres med trimmerhoved AutoCut 25-2, mejseltandsklinge ø , bæresele og nu også visirpakke med høreværn. 40 cm³ 2,2 hk 6,2 kg Kr ,- Normalpris incl. visirpakke Kr ,- Spar 556,- Professionel kratrydder : FS 450 Med markedets laveste vibrationer, ElastoStart Plus og langtids luftfi lter-system. Leveres med trimmerhoved SuperCut 40-2, trekantskniv ø 300, bæresele og nu også visirpakke med høreværn. 44 cm³ 2,9 hk 8,0 kg Kr ,- Normalpris incl. visirpakke Kr ,- Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m Nærmeste forhandler oplyses på Tel eller GRØNT MILJØ 7/

12 Byens landskab i børns perspektiv At udvikle legepladser og børnenes udendørs muligheder i det hele taget kræver at man ser udemiljøet i barnets øjehøjde Børn og unge er mindre ude end før takket være blandt andet bedre plads og muligheder indendøre. Men de er stadig aktive brugere af byernes udemiljø. Og hvis der blev taget hensyn til deres ønsker, ville de nok være endnu mere ude med de oplevelser og den sundhed der følger. Men det kniber for voksne planlæggere at tage hensyn til børns særinteresser. De kender ikke nok til børn og unges tankegang og lader dem ikke komme rigtigt til orde, og i øvrigt besværliggøres arbejdet af at det er delt ud på flere kommunale forvaltninger. Flere nyere undersøgelser leverer skyts til at gøre op med denne situation. De lægger nu op til en planlægning hvor voksne må sluge nogle kameler og i højere grad acceptere at det velordnede og stille ikke altid får forrang, og hvor der Fra undersøgelsen Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv. Silkes tegning er fra den ældre tætte by. Legeborgen er det bedste legested for Rasmus. Han bor i den åbne etagehusbebyggelse. tages større hensyn til at børn ikke er så mobile i trafikken som de voksne. Man skal ikke kun fokusere på skolegården og legepladserne selv om de naturligvis er meget vigtige. Der skal også være områder hvor børnene kan sætte deres helt egne spor. De skal kunne søge egne veje og selv tage det fysiske miljø i deres besiddelse. Det skal planlæggere og forvaltere komme i møde i en planlægning hvor børnenes egen ekspertise udbyttes. Og sikkerhedsspørgsmålet skal håndteres mindre dogmatisk med udgangspunkt i hvad der er acceptable og ikke-aceptable risici. Også på legepladserne hvor sikkerhedsstandarderne ikke kan stå alene, men bør imødekomme børns ønsker om af afprøve sig selv. Leg udendørs er stærkt forbundet med de steder legen foregår. Legen kan give så stærke oplevelser at mange mindes deres barndoms favoritsteder hele deres liv. Derfor skal udemiljøet give plads til at opdage, bevæge sig og skabe. Det kræver at udemiljøet ses i barnets perspektiv. BYENS LANDSKABER Undersøgelsen Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv er et dansk forsøg på at se byens landskab med børnenes øjne og udlede nogle planlæggerregler. Den er et tværfagligt forskningsprojekt med deltagelse af sociologer, psykologer, arkitekter, landskabsarkitekter og geografer. Resultaterne er samlet i Susanne Guldagers rapport Byens landskaber i børneperspektiv. Her analyseres børns muligheder i fire typiske boligkvarterer: den tætte ældre by Maja bor i parcelhus med garage. Her er neget grønt, men udelukkende i form af private haver. Clara plukker æbler i sin have. Hun bor i tæt-lav bebyggelsen hvor børnene er meget aktive ude. med karréer, den åbne etagehusbebyggelse, den tæt-lave bebyggelse og parcelhuskvarteret. 61 børn fra 5 til 12 år er interviewet om hvordan de bruger de grønne områder, og hvad de oplever som vigtigt. Svarene udtrykkes bl.a. i form af tegninger. Der er store forskelle mellem de fire kvarterer, men der er ikke et man kan sige er bedst set med planlæggerøjne. Børnene selv ser positivt på kvarterets muligheder, og især de yngre børn er endda begejstrede. Enkelte større børn har dog også kritik der i det ældre tætte kvarter mest går på restriktioner og begrænsninger og i de øvrige kvarterer mest går på manglende mangfoldighed og dynamik. Svinkeærinder på vejen Oplevelsen af udemiljøet er stærkt knyttet til deres vej mellem hjem, skole og institution. Inden for den tidsramme der er aftalt med institution eller forældre, er der mulighed for svinkeærinder hvor man kan gå på opdagelse, opsøge gode steder eller lægge vejen forbi den hemmelige hule. De fleste børn peger på et udendørs sted når de skal vælge deres bedste legested. Og de fleste huler findes i det offentlige rum og mest på vejen mellem hjem, skole og institution. De muligheder og oplevelser der er på den daglige rute, bliver en del af barndomslandskabet der huskes af barnet og formentligt bliver en reference for resten af livet, hedder det i rapporten. Børnenes svar viser at de gerne vil udfordre kroppen ved at hoppe ned fra noget, at få fart på og at gemme sig. De har et legende og afprøvende forhold til legepladserne og byens landskaber i det hele taget. Buskadset om legepladsen kan være noget af det vigtigste fordi man her kan lege jungle og gemmelege. Børn 12 GRØNT MILJØ 7/2006

13 De fleste børn peger på et udendørs sted når de skal vælge deres bedste legested. Foto: Morten Nilsson / Biofoto. ønsker modsat de fleste voksne en vis grad af kaos. Det giver muligheder for at udforske stedet, bruge deres fantasi og skaberevner. Børnene opfatter klart legepladserne som deres, men de udfolder sig overalt hvor de finder muligheder som udfordrer dem. Bykvarteret som helhed er en del af børnenes verden og en vigtig arena for deres udvikling og forståelse af egne muligheder og evner. Børnene indtager rummet og gør det til deres ved at give det mening eller betydning Oplevelsen af udemiljøet er stærkt knyttet til deres vej mellem hjem, skole og institution. Foto: Linda Hansen / Biofoto. ET GODT KVARTER skal indeholde mulighed for Færden Muligheder for at færdes og opsøge steder. Udvikling af selvstændige kompetencer. Kropslig udfoldelse Bevægelse, løbe, cykle, skate etc. Boldspil og andre regellege. Sociale færdigheder Møde med andre grupper. Spontane lege med kammerater. Besøge kammerater og andre. Sanseoplevelser Fantasileg, natur. Ro og hemmeligheder. Identitet Tilegnelse af sted. Natur, årstider, mangfoldighed. Kilde: Byens landskaber i børneperspektiv. gennem legen. Et sted omtales ofte som dér hvor de gør sådan eller sådan. På den måde får stederne identitet, og børnene får forskellige erfaringer med naturen. Børnenes udsagn bekræfter at børn har brug for steder de kan knytte sig til. Det har betydning for børn at kunne trække sig tilbage til et roligt sted hvor de kan være alene eller sammen i overskuelige sociale fællesskaber, anføres det i rapporten. Og videre: Den begejstring børnene lægger for dagen når de fortæller om hulerne og viser dem frem, tyder på at der er noget vigtigt på spil som kan knytte an til det at skabe og forsvare eget territorium og egen identitet. Forbedring i 4 kvarterer Som udgangspunkt er der god plads. Haver, gårdrum, parker, fortove og pladser fylder cirka tre fjerdedele af hele arealet i forstadskvarterer og næsten halvdelen i tætte bykvarterer. Det tyder på stor rummelighed, også til børnene. Problemet er at tilgængeligheden og brugsværdien ofte er begrænset, især fordi arealerne kan være private og fordi trafikken begrænser børnenes bevægelsesfrihed. I den ældre tætte bydel handler det om at gøre bydelens friarealer mere tilgængelige for børnene, f.eks. med flere fodgængerovergange og gangbroer. Desuden handler det om at åbne haver og institutionslegepladser og skabe forbindelse mellem mellem de legesteder der i dag ligger som isolerede øer i bylandskabet. Også i parcelhuskvarteret handler det om at forbedre børnens bevægelsesmuligheder, f.eks. med sikre cykelruter. Ellers drejer det sig om at forbedre de fælles lege- og boldspilmuligheder. Dem er der stort set ingen af i parcelhuskvarterer hvor grønt areal er lig med private haver. Det kan f.eks. ske ved en byfornyelse GRØNT MILJØ 7/

14 SEKS METODER når børn skal inddrages i planlægningen Tegninger, plancher og modeller. F.eks.: Tegn dit bedste sted eller Lav en model over den nye legeplads. Geografiske kort. Her kan børn f.eks. udpege deres daglige ruter, gode, farlige og udfordrende steder. Fotografier og fortællinger. Børn tager billeder og fortæller bagefter om dem sammen med en voksen. Videoproduktion. Skaber engagement og idéer, men kræver samarbejde med skole eller institution. Børn som guider. Børnene fortæller om de gode, dårlige og farlige steder, også gennem deres kropslige handlinger. Fremtidsværksted. Workshop om et afgrænset emne, f.eks. ombygning af vores skolegård. Og i alle tilfælde: Man skal give sig tid, se og lytte og lade børnene være med til at fortolke deres udtryk. Efter Carstensen et.al. (2004) En af børnene har tgnet Sydbuebakken hvorfra man har det store overblok. Fra undersøgelsen Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv hvor private arealer inddrages til fælles formål. I åbne etagebebyggelser er børnenes bevægelsesmuligheder normalt bedre, bl.a. fordi trafikarterne er adskilt. Her er det vigtigst at skabe større variation i udemiljøet og derved skabe flere forskellige lege- og aktivitetsmuligheder. Det kan f.eks. ske ved at skelne mere mellem have-, park- og naturprægede friarealer. Der peges også på at en vis privatisering af fællesarealerne kan skabe et kreativt frirum der også kommer børnene til gode. I tæt-lav bebyggelser har børnene den bedste bevægelsesfrihed, og børnene er aktører i det offentlige rum på en helt anden måde end i de andre kvarterstyper. De større børn savner dog udfordringer der kan imødekommes ved at skabe større variation og udfordringer i udemiljøet. BØRNENES STEMME Og hvorfor ikke inddrage børnene når man skal planlægge for dem? Børns bidrag kan resultere i bedre og mere holdbare projekter. Selv om det koster mere i starten, kan det spare ressourcer på sigt på grund af mere effektive og holdbare løsninger, hedder det i rapporten Giv børn en stemme i byplanlægningen der er en anden rapport fra undersøgelsen Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv. Her beskriver Trine Carstensen, Anna Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen at nok er børn uformelt med i beslutningen i hjemmet og på institutioner. Men det er noget ganske andet når børn skal være med til at planlægge og forvalte det fysiske miljø. Det er der heller ingen tradition for, måske på grund af myter om at børn helst vil være fri, at de er for umodne, at det er besværligt, og at voksne selv ved bedst fordi de selv har været børn engang. Først og fremmest kan børns ideer, erfaringer og forslag bruges i praksis. Børn kan give planlæggere et kig ind i barndommens private geografi - et indblik i børns oplevelse af sted og rum som giver bedre muligheder og redskaber til at skabe miljøer der modsvarer børns behov, skriver forfatterpanelet. At få børn med er også et demokratisk plus i overensstemmelse med FN s børnekonvention. Børn kan især deltage i planlægning og omdannelse af de miljøer de færdes i til daglig, dvs. boligområder, børneinstitutioner, skoler og legepladser. Her har børn almindeligvis stor viden om godt og skidt, spændende og kedeligt, farligt og ufarligt. Børn kan ogsåvære med i beslutninger om skoleveje, byrum og friarealer som de bruger mere sporadisk. Rapporten beskriver en faseopdelt proces og angiver seks metoder (boksen). At børn er med, betyder dog ikke at de skal bestemme alt. Man kan skelne mellem tre niveauer: Børn kan indtænkes i planlægningen, de kan inddrages eller planlægge selv. At inddrage betyder f.eks. at børnene bruges som legekonsulenter eller er med i fælles dialogprojekter. Det skal være klart hvad rammerne er så ingen føler sig snydt. Børn skal ikke være kosmetisk blikfang. RET TIL UDEMILJØET Mere end nogensinde før henvises børn til steder arrangeret af voksne specielt til formålet. Men hvis børn og unge skal gøre det offentlige rum til deres, indebærer det meget mere end at have adgang til skolegårde og legepladser. Det handler om retten til et godt udemiljø hvor man kan gøre det man ønsker. Det fastslår Anna Lenninger, Titti Olsson, Ole Reiter og Pet- På geografiske kort kan børn udpege deres daglige ruter. Eksemplet er fra Ballerup hvor hvert barn har indtegnet sine individuelle ruter som derefter er lagt sammen på én kortflade. Efter Carstensen et.al. (2004). 14 GRØNT MILJØ 7/2006

15 Vejret skifter, naturen er levende og foranderlig, mennesker mødes. Hele tiden opstår der nye situationer. Foto: Lars Gejl /Biofoto. ter Åkerblom i Rätten till det offentliga rummet der er en sammenfatning af en række svenske udviklingsprojekter inden for udemiljø og børns leg. Skolegårde er et eksempel på hvordan man forsømmer et meget brugt friareal med ellers store perspektiver. De mener man bør genindføre arealnormer. Målinger har vist at der er en direkte sammenhæng mellem areal og aktiviteter. Jo større areal pr. barn i skolegården, desto flere aktiviteter. Moderne dynamisk planlægning hvor der kun kræves tilstrækkeligt friareal, sikrer hverken areal eller kvalitet. De foreslår 50 m 2 pr. elev - og hvis det ikke er muligt skal kravet kunne opfyldes inden for 200 meters afstand fra skolen. I dag er det almindeligt med under 10 m 2 pr. barn. Men børn og unge skal samtidig inddrages aktivt: Vi voksne skal lytte til ungdommen og tage det til os som er vigtigt for dem. Vi skal give dem pusterum. Vi skal have modet til at tilbyde børn og unge at skabe pladser på egne vilkår. Det indebærer at vi må slippe prestige og egne forestillinger om hvad der er godt og formålstjenligt for børn. Vi skal helt enkelt dele ud af magten og lade børn og unge få reel indflydelse. Ikke blot ved at komme med synspunkter, men også på beslutningerne og i den praktiske udførelse. Et godt eksempel er skateboardparken Stapelbäddsparken i Malmø hvor man har udnyttet den skatende ungdoms kreativitet og kompetence. De unge har selv deltaget i både beslutningerne og i det praktiske arbejde med at forvandle et opgivet havneområde til en levende park. ÅBEN STRUKTUR Miljøpsykolog Fredrika Mårtensson giver dette billede af en udendørs leg der fungerer: Ser du børn med koncentrerede blikke, måske i små grupper, som bevæger sig fra et sted til et andet? Hører du aktiviteter er der spor af børn selv om de ikke rigtigt kan ses? Virker det som om de har hemmeligheder der? Ser du børn løbe så hurtigt de kan? Kan hurtige og bevægelsesprægede lege dukke op nær mere stille aktiviteter uden at de ser ud til at forstyrre hinanden? Ser det ud som om børnene let kan forlade en leg for straks derefter at gå i gang med noget andet? Mårtensson har studeret nørns leg i projektet Landskapet i lekene, en studie av utomhuslek på förskolegården. Hun fastslår at legen udendørs har en mere åben og friere struktur end indendørs. Indendørs styres legen af rum med bestemte funktioner og af voksne med store ambitioner om børnenes leg. Udendørs går ud og ind i nye lege som skifter mellem forskellige roller og fantasitemaer. Omgivelserne giver hele tiden nyt stof: Vejret skifter, naturen er levende og foranderlig, mennesker færdes og mødes. Hele tiden opstår der nye situationer. Voksne træder lettere et skridt tilbage og giver plads til børnenes eget initiativ. Børnene kan både bevæge sig og bruge kroppen lidt friere end indendørs. PLADS TIL HULER Hulerne er et symbol på børns leg udendørs. Ja, de er mere end det. Hulerne er børnenes måde at indtage deres egen plads i verden, argumenterer landskabsarkitekt Maria Kylin i sit projekt Från kojo till plan - om barnperspektiv på utemiljön i planeringssammanhang. Hun understreger at børns tid og rum er hårdt kontrolleret af voksne. Udemiljøet bliver derfor ekstra vigtigt som et potentielt frit rum for barnet til at træffe egne valg. For børnene er det derfor vigtigt at hulen er isoleret fra de voksnes verden. Hemmeligheden er en del af værdien. Samtidig er hulen et socialt sted for de udvalgte hvor børnene selv har den sociale kontrol. Alligevel ligger hulerne oftest nær hjemmet, især for de mindre børn der prioriterer et trygt sted hvor de større børn lægger større vægt på at være i fred. Den typiske hulebyggealder er 7 til 10 år. Nogle huler findes under buske, i træer, og bag store sten, men der kan også være tale om symbolske huler der f.eks. kun markeres af pinde lagt over kors. Børn har et meget stort behov for at finde og skabe egne steder og i takt med deres alder successivt at bevæge sig længere og længere væk fra hjemmet. Ved på denne måde GRØNT MILJØ 7/

16 STANDARDERNE Sikkerheden kom for alvor på dagsordenen da de europæisk baserede standarder DS/EN 1776 om legeredskaber og DS/EN 1177 om faldunderlag blev indført i Senere fulgte en dansk udvidet standard, DS 1500, om naturlegeredskaber. De er knyttet til Bygningsreglementets generelle krav om sikkerhed, men er i sig selv kun vejledende. De er principielt beregnet for nye legeredskaber, men bruges også ved sikkerhedsvurdering af ældre legepladsudstyr. Standarderne er især rettet mod redskabernes konstruktion og opstilling, men peger også på efterfølgende inspektion der kan omfatte tre led: En rutinemæssig inspektion der overvejende er visuel. En driftsinspektion der er mere detaljeret og omfatter slid og stabilitet. Og en årlig hovedinspektion om det generelle sikkerhedsniveau. Hovedinspektionen kræver nøje kendskab til regler og risici og bør ifølge Skov & landskab udføres af en certificeret legepladsinspektør. Teknologisk Institut og European Institute for Risk Management uddanner certificerede legepladsinspektører og udfører også selv tilsyns- og kontrolopgaver. Måske er legeredskaberne ikke helt i roden. Men er der i praksis nogen fare? Skkerhedsstandarderne bør ledsages af en risikovurdering. at tage det fysiske miljø i besiddelse trænes selvstændighed og håndtering af omverdenen på egen hånd, skriver Kylin. Det er derfor uheldigt hvis man i planlægning fokuserer på skolegårde, legepladser og skolevejen. I hvert fald hvis det betyder at børnene får svært ved at håndtere andre områder på egen hånd. Der skal være områder som er tilgængelige for børn, og hvor de selv kan sætte deres spor. Det fysiske udemiljø danner rammerne for hulebyggeriet. Det er vigtigt at der findes grønne områder hvor der er rumskabende vegetation og som er beskyttet mod indblik, forklarer Kylin. Er forholdene dårligere, prøver børn alligevel at skabe huler, men så opstår der let konflikter. Voksne skal sætte sig ind i hvordan børn tænker. Børn beskriver f.eks. hulen ved at fortælle om hvad man gør, og hvordan det føles. De har et kropsligt og følelsesmæssigt udgangspunkt. Voksne beskriver hulen som en konstruktion med en funktion og et udseende. De har et visuelt og funktionelt udgangspunkt. Som voksen skal man derfor hellere se på børnenes gøremål end det færdige resultat. net, men den faglige debat har tilført synsvinkler der bør indgå i planlægningen af børnenes udemiljø. Dem finder man bl.a. i Skov & Landskabs videnblade om legepladser som landskabsarkitekt Susanne Guldager står bag. På legepladsen træner barnet kropslige og sociale færdigheder samtidig med at det høster nyttige erfaringer på godt og ondt. Børn tager chancer hele tiden og får af og til skrammer og knubs. Det er en vigtig del af legen, skriver Guldager. Hun slår fast at legepladsen ikke må udgøre en unødvendig risiko, f.eks. i form af rustne søm og hovedklemfælder. Det har imidlertid betydet at mange legeredskaber er fjernet når der er afsløret afvigelser fra standarderne. Der er kommuner hvor en tredjedel af alle redskaber fra de offentlige legepladser er fjernet. Dette sker i sikkerhedens navn, men ofte uden vurdering af om der er tale om en reel risiko for børnene. Konsekvenserne for børnene er forringede legemuligheder, idet mange kommuner ikke magter den fornyelse af legepladsens indretning og udstyr der skulle være en naturlig konsekvens, skriver Guldager. Hun mener derfor at sikkerhedskontrollen skal suppleres af en risikovurdering. Den kan ud fra brugsmønster, børnenes alder og erfaring tage stilling til risici, skaders omfang, og om risici kan afhjælpes uden at forringe legen. Når der sjældent arbejdes med risikovurdering, er det ifølge Guldager måske fordi man derved påtager sig større ansvar. Men spørgsmålet er om man ikke kan tale om ansvarsforflygtigelse ved at lade sikkerheds- LEGEPLADSENS RISIKO Risikoen på legepladserne og sikkerhedsstandarderne er i de seneste år set i et skarpere pædagogisk lys. Der har ikke været udviklingsprojekter om em- Nogle buske kan i børnenes fantasi blive en spændende hule. Foto: Susanne Guldager. 16 GRØNT MILJØ 7/2006

17 Havearbejde Texas Combi 46TRE Kantskærer EC1400 Dropspreder DS550 Prodana græsfrø Græshæfte Kom godt i gang med din plæne: Græspakke kr ,- Best. nr K Trimmer ET1000 Stærk og miljøvenlig græstrimmer Lav støj og forurening Best. nr. ET1000 Vejl. udsalgspris: kr. 799,- Når du handler bolig, så køber eller sælger du for det meste ikke bare et hus, men også en have. Haven er en vigtig del af husets helhed, det er det ekstra rum om sommeren, stedet for afslapning og hygge med familien. Havearbejdet kan dog virke lidt uoverskueligt for mange, hvordan kommer man igang? Vi har sammensat nogle pakker, som både gør det sjovere og nemmere - uanset om du er førstegangskøber eller erfaren havemand m/k. Her finder du alt, hvad du skal bruge til at anlægge og vedligeholde din plæne - og så kan du oveni opleve fryden ved at sætte dine egne, nye kartofler på bordet til sommer. Ka du mærke det krible... Lilli 532TG Hyppeplov og spadeklør Læggekartofler: 3 kg. Berber 3 kg. Folva Kartoffelhæfte Kartoffel startpakke Best. nr K Vejl. udsalgspris: kr ,- Alle priser er inkl. moms SHT650 Hækkeklipper Langt sværd stor klippebredde Drejbart håndtag giver bedre arbejdsstilling Best. nr. SHT650 Vejl. udsalgspriser: kr. 699,- 3års garanti CG330B Kraftfuld trimmer / buskrydder Ergonomisk design Lave vibrationer Fri for ledning Inkl. luksussele Best. nr. CG330B Vejl. udsalgspris: kr ,- Leveres med ekstra stor fræsebredde Have annonce-home2.indd 2 03/03/06 12:13:19 GRØNT MILJØ 7/

18 standarderne stå alene når børns legemuligheder skal vurderes. På europæisk plan arbejdes med legepladssikkerhed i et bredere perspektiv, bl.a. i European Play Safety Forum der gerne vil forbedre børns legemuligheder ved at fremme balancen mellem sikkerhed, risiko og legepladskvalitet. Man påpeger bl.a. at sikkerhedsstandarderne kan virke negativt på legemulighederne. Derfor er det ifølge Guldager vigtigt at forlade forestillingen om absolut sikkerhed, og i stedet arbejde konstruktivt med risikovurderinger. Det sker i England hvor man fastlægger acceptable risici ud fra den holdning at det er væsentligt at børn lærer at vurdere og håndtere risici. David Bell, professor i Risk Management på Middlesex University, fastslår at risiko på legepladser ikke kan vurderes som risiko i arbejdsmiljø og trafik. Risiko på legepladser har nemlig også fordele som udfordring, oplevelse og fare. Derfor skal man ikke eliminere risici, men finde en balance. Guldager: I hjemmet og i byens rum er der utallige risici, som vi accepterer som en del af hverdagen, også for børn. På sportspladsen og i friluftslivet er en del af tiltrækningen knyttet netop til de risici der er ved at afprøve grænser og udvikle færdigheder. Hun mener at det er på tide at flytte fokus fra legepladser og legeredskaber og i stedet se på børns leg og færden i byens rum som helhed. Byens planlæggere og forvaltere skal sikre at børnenes færden kan foregå i et bymiljø med mange acceptable risici og få uacceptable. Måske overskygges denne opgave for tiden af den langt enklere problemstilling det trods alt er at kontrollere, at legeredskaberne opfylder sikkerhedskravene. Men er det ikke for let? STRATEGI OG TEMAPLAN Med strategi og plan kan man styrke byens legemuligheder, argumenterer Susanne Guldager i Skov & Landskabs videnblade. Hun tænker først og fremmest på kommunen der har ansvar for at varetage børnenes interesser på legepladser, i parker og sportsanlæg, på skoler m.m. En strategi er en vision der er knyttet til det politiske niveau med tilhørende helhedstænkning og prioriteringer. Men den angiver også hvordan visionen omsættes til konkrete initiativer på baggrund af en registrering af den aktuelle situation. Begge dele kan være en del af kommune- og lokalplanlægningen. Et eksempel er Malmøs Program for lek og lekplatser. Den har overordnede mål om at byen skal være børnevenlig med attraktive bomiljøer og gode legemuligheder. Der skal anlægges en helhedsbetragtning, hvor også skolernes og institutionernes friarealer indgår. Legearealer skal prioriteres højere end parkering. Og nærlegepladser og kvarterslegepladser skal sikre sammen- LEG & LEGEPLADSER Efter Høgsbro og Sejr (2004) Alder 0-2 år. Senso-motorisk periode. Barnet forholder sig kun til det sansede. 2-6/7 år. Præ-operationel periode. Børn har deres egen logik for hvordan ting hænger sammen. Afprøver sig selv. Forudser ikke farer. Typiske lege Parallelleg. Barnet leger ved siden af et andet barn eller en voksen og efterligner. Bevægelsesleg. Barnet gentager legen/erfaringen. Social leg. Foregår sammen med andre børn. Regelleg. F.eks. gemmeleg, fangeleg og ikke røre jorden. Konstruktionsleg. F.eks. at fylde sand i forme og at hælde vand fra en spand på en vandmølle. Rolleleg. F.eks. superhelte, cowboy, prinsesse, læge, far, mor og børn osv. Bevægelsesleg. F.eks. at gynge, cykle, hoppe, springe og løbe. Legepladsens indretning og elementer Mindre rum hvor de små børn kan lege i ro og fred for de større børn. Arealer med fast underlag. Siddepladser tæt ved legeredskaberne. Materialer og planter der kan stimulere sanserne: belægninger med forskellige teksturer, planter med frugter/dufte/store blade/smukke farver, sand, vand, pinde og klodser, terræn med små bløde bakker. Mindre anordninger til at klatre på. Gynger og rutschebaner. Mulighed for at grave og konstruere - masser af løse materialer. Et scenelignende område hvor man kan lege teater. Terræn til at cykle og løbe på. Blødt underlag til at kaste sig på. Mindre rum. Asfaltarealer. Skov, krat og buskads man kan gemme sig i. Gynger, vipper og rutschebaner. Legeredskaber med flere funktioner som appellerer til fantasien. Mulighed for at klatre, gå på line og udføre akrobatiske øvelser. 6/7-11 /12 år. Konkret-operationel periode. Børn begynder at tænke logisk og at forstå abstrakte sammenhænge. 6/7-11 /12 år. Formel-operationel periode. Børn tænker logisk og forstår abstrakte sammenhænge. Konstruktionsleg. Se ovenfor Rolleleg. Se ovenfor Regelleg. Ud over de ovennævnte f.eks. boldlege (se idrætsleg), rim og remser, elastikhop, hinkeleg og spil med glaskugler. Rituelle lege. F.eks. lege med hemmelige koder, tegn og sprog. Idrætsleg. F.eks. boldspil, kast eller løb og hoppe på trampolin. Omsorg. F.eks. dyrkning af grøntsager og blomster samt at passe dyr (med hjælp fra en voksen). Bevægelsesleg. F.eks. løb, rulleskøjteløb, cykling, hoppe og springe. Rolleleg. Se ovenfor. Idræt. F.eks. rundbold, hockey, volleyball, basketball og bordtennis. Bevægelse. F.eks. rulleskøjter, skøjter, scateboard, hockey, mountainbike, dans, klatring og styrketræning. Andre aktiviteter. F.eks. gå tur, kano, lave bål og nyde udsigten. Solide kratbeplantninger der kan tåle at der skæres grene af, f.eks. poppel, ask eller hassel. Beplantning der kan stimulere sanserne. Rummelige arealer med adgang til sand, jord og vand. Muligheder for at dyrke grøntsager og blomster. Store rum med mulighed for at bygge sit eget hus. Adgang til løse byggematerialer såsom brædder, reb og sten. Områder med dyrehold. Terrænforskelle samt bakker til f.eks. at kælke på eller stå på ski. Plane, afgrænsede arealer med forskellige typer af belægninger f.eks. sandarealer til spring. Baner og bugtede stier med fast belægning til løbehjul og cykler og rulleskøjter. Gynger, vipper og rutschebaner. Bålplads. Tag og vægge man kan kaste bold over og op ad. Naturområder med mødepladser. Beskyttede udsigtspladser f.eks. udkigstårne eller et bjerg. Steder eller pladser med en særlig karakter f.eks. romantiske steder. Aktivitetsområder. Bålpladser. Styrketræningsstier /forhindringsbaner. Baner, stier og terrænformer med forskellig belægning med mulighed for rulleskøjteløb, skateboard, cykling, klatrevægge eller boldspil (basket, volley ball og/eller hockey). 18 GRØNT MILJØ 7/2006

19 Et sted omtales ofte som dér hvor de gør sådan eller sådan. På den måde får stederne identitet og børnene får forskellige erfaringer. hæng mellem boligens legeområder og parkernes tilbud. Det videre arbejde er indledt med at kortlægge legepladserne. Her er medregnet legemuligheder på skoler og institutioner, i naturområder og på byggegrunde. Boligområdernes legearealer indgår, men ikke private haver. Registreringerne er bl.a. sket fra luftfoto og GIS. Kortlægningen er sammenholdt med befolknings- og boligforhold, bl.a. hvordan børnetallet ændrer sig. Desuden er afstanden fra bolig til legeplads tjekket. Legepladserne er også bedømt kvalitativt. Her indgår bl.a. de oplevelsesmæssige kvaliteter, nabobebyggelsens karakter, legepladsens placering i forhold til bebyggelsen, kontakten med de grønne naboarealer, legepladsens indretning og disponering, kvalitet af faciliteter for voksne, udrustning og frodighed samt udviklingsmuligheder. Som retningslinie for arealudlæg er der opstillet normer: I boligområder skal der højst 50 meter væk være en nærlegeplads for op til 7-årige børn. Højst 300 meter væk skal der være en kvarterlegeplads for de op til ti år gamle børn. Endelig skal der højst 500 meter væk være en bydelslegeplads i en bydelspark eller lignende for børn op til 15 år. Strategien kan følges op af en konkret temaplan. Her skal forvaltningerne ifølge Guldager samle børnenes interesser som helhed og i en tværfaglig indsats skabe bredde i børnenes udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Opgaven hindres tit af at den er spredt på flere forvaltninger. Det er uacceptabelt: Børnene er ligeglade med administrative grænser og kender ikke til faglige opdelinger. De barrierer der ligger i forvaltningsstrukturen, tjener ikke børnenes sag. Temaplanen kan ses som grundlaget for kommuneplanens rammer for lege- og opholdsarealer i lokalplaner. Her indgår også Bygningsreglementets regler om opholdsareal ved beboelses- og institutionsbyggeri m.m., men der er ikke normer for størrelse og afstand til legepladser. Det er overladt til lokale prioriteringer, men kan som sådan godt indgå i temaplanen. LEGE OG LEGEPLADSER Gode rum som taler til fantasien og ikke tager initiativet fra den legende. Det er en af konklusionerne i et speciale om en strategi for legepladser i Ålborg udført af Karen Louise Høgsbro. Hun forklarer at rummet har en afgørende betydning for børns lege. Rummet skaber orden og er med til at definere hvor legen begynder og ender. Et stort tomt rum er svært at lege i fordi det synes uden ende, men er der blot mobile materialer kan børnene selv lave de rum der danner rammen om legen. Og hvis legepladsens grænser ikke gøres alt for tydelige, får barnet lettere mulighed for at få følelsen af at gå på opdagelse uden at blive opdaget. Tit forbindes legepladser med legeredskaber. I en svensk undersøgelse viste det sig dog at selv legeredskaber med en stor popularitet højst blev brugt 15-20% af den tid børnene var på legepladsen. Høgsbro fastslår selv at jo mere færdigt og jo mere statisk en funktion redskabet har, jo mindre bruges det af børnene. Legepladsen skal derfor indeholde meget andet end legeredskaber. Hun henviser til en engelsk undersøgelse der viser at børnene associerer naturarealer med frihed, eventyr og udfordring, og at de foretrækker dem frem for urbane, konstruerede omgivelser. Hun konkluderer at beplantning, terræn, vand m.m. bør understøtte og i nogle tilfælde erstatte legeredskaberne: Planternes æstetiske virkning og samspil med mere traditionelle legeredskaber er en vigtig del af samspillet mellem legen og miljøet. Tænk bare på at gynge, mens man kigger op i bladene på et stort træ. Legeredskaberne skal selv stå med en passende afstand. Legen hindres både hvis redskaberne er isolerede elementer eller hvis de står for tæt. Høgsbros udgangspunkt er udviklingspsykologen Piagets inddeling af børns alder og udviklingstrin hvor barnet de første år styres af sanserne og ender med at tænke fuldt abstrakt i års alderen. Det præger legen og dermed også legepladsens tilbud. Se skemaet leg og legepladser. sh KILDER Carstensen, Trine Agervig et al. (2004): Giv børn en stemme i byplanlægningen. Skov & Landskab (KVL). Guldager, Susanne (2003): Plads til leg - strategi for udvikling af byens legemuligheder. Videnblad Park og Landskab Skov & Landskab, KVL. Guldager, Susanne (2003): Plan for byens legemuligheder. Videnblad Park og Landskab Skov & Landskab, KVL. Guldager, Susanne (2004): Risiko på legepladser. Videnblad Park og Landskab Skov & Landskab, KVL. Guldager, Susanne (2006): Byens landskaber i børneperspektiv. Park- og landskabsserien nr. 39. Skov & Landskab, KVL. Høgsbro, Karen Louise (2004): Legepladser i Aalborg Kommune - en tværsektoriel analyse. Speciale, Skov & Landskab, KVL. Høgsbro, Karen Louise; Karen Sejr (2004): Litteraturstudie i børns leg og udvikling. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KVL. Høgsbro, Karen Louise; Karen Sejr (2004): Legepladsens indretning og elementer. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KVL. Lenninger, Anne; Titti Olsson, Ole Reiter, Petter Åkerblom (2006): Rätten till det offentliga rummet. Gröna Fakta. Movium & Utemiljö 4/2006. Kylin, Maris (2004): Från kojo till plan - om barnperspektiv på utemiljön i planeringssammanhang. Alnarp SLU. Mårtensson, Fredrika; Maris Kylin (2005): Många kojor och mycket spring - att planera med barns perspektiv. Gröna Fakta. Movium & Utemiljö 3/2005. Mårtensson, Fredrika (2004): Landskapet i leken. En studie av utomhuslek på förskolegården. Alnarp SLU. GRØNT MILJØ 7/

20 FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS RUBBER TRACK SPECIALISTS FORHANDLER AF GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Bælter til langt de fleste typer Danmark gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Danmark Kontakt os for konkurrencedygtige Kontakt os for konkurrencedygtige priser priser Ringager Brøndby Tlf: Bremse på tørvegravning i Lille Vildmose Naturklagenævnet har 26. juni afgjort at Pindstrup Mosebrug ikke mere må grave tørv i en stor del af Lille Vildmose. Sagen handler om to arealer på 545 ha delvis afgravet højmose som firmaet har ansøgt Nordjylland Amt om at udnytte. Nok er arealerne udlagt som råstofområder, men de grænser om til rester af oprindelig højmose, og hele området har siden 1998 været et område Danmark skal beskytte efter EU s habitatdirektiv. Derfor sagde amtet nej, og det har Naturklagenævnet nu fulgt op efter Pindstrup Mosebrugs anke. Naturklagenævnets afgørelse er en kæmpe sejr på naturen i Lille Vildmosen og en vigtig afgørelse der viser rækkevidden af habitatdirektivet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening der også har indbragt staten for EUkommissionen med påstand om at statens gravetilladelser strider med habitatdirektivet. Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ KOKKEDAL TELEFON TELEFAX A S Ellesump i Bredvig Mose. Foto: Lars Gejl / Biofoto. Vilde og rige ellesumpe Sjælden skovtype der skal beskyttes godt Førhen var ellesumpe en meget udbredt skovtype. I vore dages drænede skove er den en sjældenhed. Men interessant. På grund af frodigheden, den våde bund og den sædvanligvis ekstensive drift giver den et indtryk af noget vildt og oprindeligt. Især gamle ellesumpe har også et rigt biologisk liv. Ellesumpe er faktisk den skovtype i Danmark der har højst prioritet i EU-habitatdirektivet. Derfor skal ellesumpene kortlægges og overvåges i de kommende år. Et forløbigt skøn siger at der er ca ha ellesump i Natura-2000-områderne. Det er et tal der vil stige når dræn og grøfter i urørt skov efterhånder forfalder. I en undersøgelse som konsulentfirmaet HabitatVision har udført med støtte fra Skovog Naturstyrelsen, blev 27 bevoksninger gennemgået for svampe, mosse, større planter, levende og død vedmasse, lysforhold, vandstand og jordbund. Det viste sig at selv i små bevoksninger under en ha kunne der være over 100 forskellige planter og svampe. Og jo ældre ellesumpen var, desto større var naturindholdet. Ud fra resultaterne kan man se at det tager flere hundrede år at opbygge en ellesump med maksimalt naturindhold, bl.a. fordi nogle arter er meget lang tid om sprede sig og fordi de økologiske forhold mellem planter og svampe kan være meget længe om at indstille sig. Gamle ellesumpe skal derfor prioriteres højst når man udpeger urørt skov. De fleste ellesumpe har gennem tiden været udsat for regelmæssig drift i form af græsning og stævning hvor træerne er skåret ned med mellemrum og siden er skudt igen fra stødet. Det viste sig at der var flest arter af planter og mosser i gamle bevoksninger der ikke havde været stævnet i lang tid. Det er altså bedst ikke at stævne, men hvis man vil stævne, er det forstmæssigt bedst at gøre det i års omdrift. Det lette, hårde og formstabile elletræ er godt til specielle formål som f.eks. - el-guitarer! At bevare en ellesump, betyder at man skal bevare vandet. Dræning skaber et helt andte plantesamfund, bl.a. fordi tørven omsættes og næringsstoffer frigives. Man kan også efterlade dødt ved. Det gavner den biologiske mangfoldighed. sh KILDER HabitatVision (2006): Er urørthed en trussel mod naturen i ellesumpe? Rapport dk. Aude, Erik; Jacob Heilmann-Clausen; Thorkild Vrang Bennett (2006): Ellesumpe - en våd og vitig naturtype med stort naturindhold. Skoven 8/ GRØNT MILJØ 7/2006

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by På borgermødet den 29. oktober 15 udfyldte deltagerne et spørgeskema. Spørgeskemaet har derudover

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Vedrørende lokalplan , sommerhusområde, Rødhus klitvej, Rødhus.

Vedrørende lokalplan , sommerhusområde, Rødhus klitvej, Rødhus. Til Jammerbugt kommune Vedrørende lokalplan 18-001, sommerhusområde, Rødhus klitvej, Rødhus. Indsigelse mod del af lokalplanen. Som ejere af matrikelnummer 0117bh, Rødhus Klitvej 202, 9490 Pandrup, vil

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat: Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24.

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. juli 2011 J.nr.: NMK-512-00004 (tidl. NKN-133-00127) Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer. Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske

Læs mere

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn.

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn. RØDE SOL MAJ 2011 Børnemiljøvurdering af uderum / legepladsen. Røde sols uderum legepladsmiljø er skueplads for læring og træning af sociale færdigheder. Af denne grund er det også tit de ting/aktiviteter

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

www.lakelagangolf.com

www.lakelagangolf.com Letterhead size c ar Med golfbane som hjerte, tegnet af en af verdens bedste golfbanearkitekter, Robert Trent Jones II, slår Lake Lagan Golf Resort dørene op for et mondænt, oplevelsesrigt og alsidigt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net ALLAN NELSSON Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København, den 8. november 2010 Klage over

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ.

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ. NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ. Man bliver aldrig for gammel til at lege I Langeskov by er der 2 små offentlige legepladser, samt 1 på hver skole. Der findes også 3 andre mindre, som ejes/varetages

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere