Stress hos dyr. AMU kursus. Udarbejdet. af Rasmus Nielsen og Siri Østergård

Transkript

1 Stress hos dyr AMU kursus 2012 Udarbejdet af Rasmus Nielsen og Siri Østergård

2 Stress hos dyr Definition Hvad er stress? Der findes mange svar på hvad stress kan være, da stress er en af de tilstande, som næsten ligger på grænsen til hvad der er definérbart. Det der kan være stressende for en person, kan ligefrem være beroligende for andre, og de mulige symptomer på stress kan også variere meget, og derfor kan det være meget svært at diagnosticere stress. Hvis det er så svært at diagnosticere, hvordan måler man så stress? I 1936 beskrev endokrinologen Hans Selye stress som, den non-specifikke respons fra kroppen til enhver efterspørgsel på forandring. Hans Seley fandt i utallige forsøg med laboratoriedyr, at hvis man udsatte dem for akut skadelige fysiske og psykiske stimuli så som (kraftigt lys, ekstreme lyde, ekstrem kulde eller varme eller evig frustration) resulterede det i mavesår, svind af lymfoidt væv, og udvidelse af binyrerne. Hans Selye fandt senere ud af at dyr udvikler samme sygdomme som mennesker (hjerteanfald, slagtilfælde, nyreproblemer og leddegigt), når de udsættes for kronisk stress. Siden Seley er ordet stress blevet brugt i mange situationer, om uvante situationer, hovedpiner, brystsmerter, slagtilfælde, hvilket medførte stor forvirring om definitionen hos forskere, og henledte i 1951 en engelsk læge til at konkludere at stress ud over at være sig selv, også var årsagen til sig selv, og resulterede i sig selv. Den nuværende definition af stress ifølge ordbogen beskrives oftest som: Stress stres 1 Trykket eller spændingen udøvet på et materialistisk objekt graden af dette måles i enheder kraft pr. enhed areal. 2 Én tilstand af mental eller følelsesmæssig belastning eller spænding som følge af negative eller meget krævende omstændigheder: Man kan sige at de fleste mennesker oplever stress, når der er ubalance mellem de krav der stilles til dem, og de personlige eller sociale ressourcer de har til rådighed til at leve op til disse krav. Stress er altså en meget variabel tilstand, som varierer fra person til person, og det sammen gælder i dyreverdenen. Oftest forårsages stress af udefrakommende stimuli, som kan defineres som stressore. Hvis man sammenfatter alt dette til en kort simpel definition kan man sige: Stress beskriver den situation, hvor stimuli (påvirkninger) truer den optimale tilstand, og hvor kroppen reagerer med en (stress) respons, for at genoprette balancen. De fleste forbinder ofte stress med noget negativt, men stress kan også være positivt, hvis det er kortvarigt og motiverer til at yde mere i en given situation. Stress hos dyr Side 2

3 Dvs. stressreaktioner er som udgangspunkt hensigtsmæssige, da de sætter kroppen i alarmberedskab og i stand til at yde ekstra, fx er det vigtigt at et byttedyr har ekstra ressourcer til flugten. Problemet opstår, hvis stress er hyppig eller vedvarende. Kroppen bliver simpelthen overbelastet, når beredskabet kører konstant på højtryk. Derfor skelner man mellem kortvarig/ akut stress og langvarig/ kronisk stress. Stresshåndteringscentret Stresshåndteringscentret sidder i den del af hjernen der hedder hyppocampus. Udover at regulere stresshormonet Kortisol, indeholder hyppocampus også: hukommelsen evnen til at tænke rationelt evnen til at lære regulering af kroppen evnen til at se muligheder og finde løsninger At det samme center indeholder disse andre områder, kan have alvorlige konsekvenser ved længerevarende stress, eftersom disse områder også bliver påvirket negativt når hyppocampus bliver overbelastet. Det er derfor mennesker bliver glemsomme, distræte, har svært ved at styre visse kropsfunktioner, koncentrere sig, lære og orientere sig mm. Det samme gælder faktisk for dyr, og stress hos dyr er desværre mere hyppigt end man skulle tro. Sanser Det er med vores sanser vi oplever vores omverden, og det samme gør dyrene. Dyrenes sanser kan variere meget fra art til art, og kan være meget anderledes end vores, og det er man nødt til at tage hensyn til i det daglige arbejde. Det mest kendte sanser kan deles op i fem forskellige: - Lugte - Føle - Syns / (infra)-temperatur - Smags - Høre Udover ovennævnte er der masser af andre sanser. Det kunne være kemosensorer, elektrosensorer, ekkolokalisering, elektromagnetisk sans, sidelinje systemet i fisk, og Jacobsen s organet specielt hos slanger, men også andre. Sanseceller - Opfanger information fra omgivelserne - Hvert sanseorgan reagerer på bestemt energi fra omgivelserne - Receptorer omdanner den modtagne energi til elektriske signaler, men fortolker den ikke. Nervesystemet er meddeleren til hjernen og resten af kroppen, og det er baggrunden for vores reaktioner til ydre stimuli. Stress hos dyr Side 3

4 Som nævnt kan dyrs sanser ofte variere meget i følsomhed i forhold til os mennesker, og en ydre stimuli der er ubetydelig for os mennesker, kan være meget stressende for dyrene. Derfor skal man også være opmærksom på hvilke dyr man holder i nærheden af hinanden, og deres placering i virksomheden. Tænk eksempelvis på gnavere. Mange gnaver arter er skumringsaktive eller nataktive, og har derfor behov for en god hørelse, da lyset ofte er den begrænsende faktor på deres aktivitets tidspunkter. Men mange holder gnavere i samme rum som fugle, som er meget vokale, specielt papegøjer og parakitter. Eksempler på forskelle i sanserne mellem mennesker og dyr kan nævnes at katte hører lyde ml. 100Hz og 60kHz, hunde op til 40kHz, mus op til 100kHz, hvor mennesker kun hører op til ca. 20kHz. Lugte sansen (den olfaktoriske membran) er ved mennesker ca. 4 cm 2, hvor den hos katte er 14 cm 2 og ca. 150 cm 2 hos hunde. Det kan også nævnes, at eksempelvis rovdyr og bytte dyr, som f.eks. slanger og gnavere der holdes i samme rum, kan begges lugte være en stressor for begge parter. Hvad sker i kroppen? Fysiologiske coping systemer To fysiologiske systemer konstituerer de primære stress stier. De er gode til at håndtere kortvarig stress. Systemet er ikke gearet til langvarig stress. Sympatiske nervesystem (SA) - sætter kroppen i alarmberedskab/aktiverer. Det modsvares af det parasympatiske nervesystem. HPA (Hypothalamus-pituitary-adrenal axis) Det sympatiske nervesystem Øger kroppens aktiviteter, sætter kroppen i alarmberedskab, og gør den parat til flugt og kamp, når der er brug for det, ved at sende besked til binyrerne om at udskille hormonerne adrenalin og noradrenalin. Det sympatiske nervesystem er aktivt, når man er stresset, belastet, presset mm. Når det sympatiske nervesystem er aktivt ses: høj puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, ingen blodtilførsel til huden (bliver bleg/mat), nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved og gåsehud, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m. Det parasympatiske nervesystem (modsvarer det sympatiske) Afslapningssystemet. Det får kroppen ned på jorden, når den har været i adrenalin-kick. Det skaber balance og normal tilstand i kroppen. Det parasympatiske system sørger for, at kroppen stopper med at udskille adrenalin og noradrenalin, så den kan slappe af og genopbygge efter kamp eller flugt. Det parasympatiske system bygger kroppen op, når vi spiser, sover, slapper af, mediterer og laver afslapningsøvelser. Stress hos dyr Side 4

5 Når det parasympatiske system er aktivt, vil man se: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, nedsat blodtilførsel til muskler, øget blodtilførsel til huden, aktivitet i tarmene, normal svedproduktion, små pupiller og rolig/normal hjerneaktivitet. HPA systemet / Hypothalamus Dette system er ligeledes en række processer, der har til formål at sikre kroppens beredskab. Hypothalamus frigiver CRH, der stimulerer produktion af ACTH i hypofysen. Dette stimulerer produktionen af corticosteroider i binyrene. Binyrebarken producerer kortisol, binyremarven adrenalin, disse to hormoner påvirker så igen hypothalamus og hypofysen. Nedenstående figur illustrerer processen. Stress Hypothalamus frigiver CRH cortocotropinreleasing hormone Hypofysen frigiver ACTH Adrenocoticotropic hormone Binyrene frigiver glycocoticoider cortisol, prolaktin, væksthormon... Kroppens organer og CNS Immunforsvaret Figur 1 En oversigt over hvad der sker i kroppen, pilene angiver rækkefølgen i processen. Eksempler på hormoner og deres virkning: Adrenalin: Sætter kroppen i alarmberedskab. Dannes i binyremarven, påvirker hjerte-karsystemet. Belaster hjertet på lang sigt. Påvirker desuden følelser. Adrenalin og Noradrenalin kan undertrykke faktorer i immunforsvaret. Noradrenalin: Dannes i binyremarven og fungerer som neurotransmitter i det sympatiske nervesystem. Kortisol: Sukker, fedt og proteinomsætning, med til at regulere søvn, kortisol hæmmer signalsubstanser i immunforsvaret, har anti-inflammatorsik effekt, men vil over længere tid hæmme vævenes forsvarsmekanismer. Højt kortisolniveau nedsætter hjernecellernes aktivitet og kan ende med at nedbryde dem. Endorfin: (morfin lignende), dannes i hypofysen, er med til at regulerer kortisol, hæmmer hjernens evne til at opfatte smerte. Hæmmer smertestress. Aktivere visse dele af immunforsvaret og hæmmer andre. Det er vanedannende og med til at forhindre at man opdager kroppens signaler. De kropslige reaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Er kroppen udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt eller de bliver slet ikke slået fra, så kan der gå over-kill i systemet. Det betyder, at Stress hos dyr Side 5

6 reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at reaktionerne i sig selv bliver truende og farlige. Stresshåndtering ved længerevarende påvirkning. Stressore der overtakserer stresssystemerne kan resultere i øgede kortisol niveauer og HPA feedback systemet kan dysreguleres. Dette påvirker igen dyrets fysiske og psykiske tilstand. Ved længerevarende belastning af hyppocampus, svigter reguleringen af stresshormonerne, og de begynder i stedet at nedbryde hyppocampus. Når den rationelle evne svigter, begynder følelserne at styre. Den del i hjernen, Amygdala, der er vores alarmberedsskab vokser, dvs., at den stressbelastede befinder sig i et konstant alarmberedsskab med angst, frygt, kamp og åndenød. Et stressbelastet dyr kan som hovedregel enten gå i kamp eller flugt. Det vil sige: Kamp - visse reagerer ved at blive udad-reagerende, irritabel og aggressiv Flugt - andre reagerer ved at blive indelukket, stille, depressiv Stress udløsere Stress er ikke nogen sygdom i sig selv, men kan være medvirkende til udvikling af forskellige følgesygdomme, da immunforsvarets funktion nedsættes, og derved gør dyret mere sårbart for sygdomme, parasit- eller virusangreb. Figur 1: på figuren ses den menneskelige stress kurve, som på mange måder også kan overføres til dyr. Stress hos dyr Side 6

7 På stress kurven ovenfor ses det forskellige stadier hos mennesker, og nogle af disse kan også overføres til dyr. Hvad forårsager stress Forudsigelighed og kontrol, er generelle nøglebegreber inden for stress hos dyr. Stress stimuli kan være fysiske og psykiske. Stimuli: Påvirkninger af ydre og indre sanser. Fysiske stressore Alt hvad der påvirker kroppens fysiske balance negativt. Fysiologiske stimuli, der resulterer i en stress respons. - Sult, tørst, kulde og varme er eksempler på stressore. - Blodsukker, blodtryk, kropstemperatur er eksempler på responser, Aktivering af CRH udskillelse i neuroner, der aktiverer stresshormonerne. Psykiske stressore Emotionelle og kognitive processer, evt. indlærte processer. Eksempler: - Stressore: Social konflikt, uhensigtsmæssig håndtering, angstprovokerende stimuli, perceptioner, uforudsigelighed, mgl/over stimulering, mfl. - Responser: hjerterytme, respiration, termoregulering, tarmaktivitet mfl. - Responser er specifikke afhængig af coping form. Eks på Akutte stressore /situationer Kamp for hunner, flugt (naturlig tilpasning og er normale reaktioner) Transport, håndtering og fiksering. (unaturlige akut stress situationer) Eks på permanente stressore Generel mangel på fysisk aktivitet og mental stimulering, konstante sociale trusler eller farlige situationer Komfortzonen er den zone som man gerne vil stræbe efter at ens dyr opholder sig i, og det er når den brydes at de negative effekter af stress sætter ind. Nogle af årsagerne til at komfortzonen brydes hos dyr er: -Nye steder -Nye lugte -Nye, høje eller ukendte lyde -Temperatur svingninger -Foder forandringer / eller fejl fodring -Nye anlæg (bure, volierer, akvarier mv.) -Stor mennesketrafik i nærheden af opholdssted -social- kontra asocial adfærd Stress hos dyr Side 7

8 Disse stimuli kan de fleste sikkert nikke genkendende til, og flere af dem kan være svære at undgå i en virksomhed. Men man må efterstræbe at ovenstående ikke er de primære elementer i dyrenes hverdag. Symptomer på Stress Symptomer på stress kan varierer utroligt meget mellem forskellige dyregrupper, og er ikke altid nemme at opdage i tide. De nævnte faktorer er ej heller ensbetydende med at baggrunden for symptomerne er stress, der kan selvfølgelig være andre muligheder, så derfor er det vigtigt for dyrehandlere at have tæt kontakt og samarbejde med en dyrlæge. Nogle af symptomerne på stress ved alm. dyregrupper er nævnt herunder. Der kan være mange andre symptomer, disse er blot nogle af de mest almindelige. Hund Pacing Udvidede pupiller Tab af appetit Ændret aktivitet Forøget vokalisering Nyser/ hoster Unormal urin/afføring Overdreven fældning Kat Rastløs Udvidede pupiller Forøget vokalisering Aggressivitet (Bider) Overdreven fældning Unormal urin/afføring Ændret aktivitet Undgår kontakt Fugl Inaktivitet Fjerplukning Abnorm vokalisering Overdreven vejrtrækning Fjermærker fret marks Står meget oprejst og tynd Tab af appetit Fisk Sammenfoldede finner Gispende ved overfladen Uregelmæssigheder i skæl/hud Tab af appetit Gnubber sig mod bundlag el. rude Gemmer sig konstant Rostrale sår Kanin/Gnavere spændt krop/muskler m. hale op ørene lægges spændt tilbage overdreven vejrtrækning bider nedgang i vitalitet undgår kontakt Reptiler Farve forandring Tab af appetit Flåd næse/mund Rostrale sår Gemmer sig konstant Uregelmæssig hamskifte Ekstrem soaking Konstant basking Rødme i skæl/ blistre på bug Stress hos dyr Side 8

9 Generelle tegn på kronisk stress Generelt Nedsat adfærds repertoire Reduceret social adfærd øget antagonistisk adfærd Overspringshandlinger Stereotype bevægelser Passivitet/apati Øget søvn, forstyrrelse i søvnrytme Nedsat appetit Mindre udforskende og legesyge Mulige følger af stress mere eller mindre varige Påvirkning af immunforsvaret (fx kortisol, adrenalin og noradrenalin!) Immunologiske forandringer Infektioner, tumor Mave- Tarmsystemet - Opkast, diarré, savlen, mavesår - tarmsekretion ændres! Unormal adfærd konfliktadfærd (fx overspringshandlinger, omdirigeret-, ambivalent adfærd. Mangler i biologiske funktioner, som yngelpleje og reproduktionsadfærd. Selvskadende adfærd, tvangshandlinger. Agressivitet - Lavere aggrssionstærskel Indlæring og hukommlese påvirkning af kortisol på hipocampus. Nedsat habituationsevne, påvirker (nedsætter) igen muligheden for stresstilpasning. Placering af dyr i virksomheden. Når man vælger placeringen af sine dyr i virksomheden er der mange ting, der skal tages højde for. De skal selvfølgelig have en praktisk placering, så kunder har mulighed for at se dyrene, og de skal være nemt tilgængelige for personalet der skal arbejde med dem. Men man er også nødt til at tage højde for at nogle arter af dyr er mere følsomme overfor stress end andre. Dyr som har en hemmelighedsfuld adfærd og levevis i naturen, er ofte dyr som har en mindre stress tolerance end dyr der lever knapt så tilbagetrukkent. Det er også vigtigt at kende til dyrets naturlige adfærd, så man kan efter stræbe at de kan udvise den adfærd i fangenskab. Det kan være at huske at holde dyr som i naturen lever solitært adskilt, både i form af fysisk kontakt, men nogen gange og både visuelt, akustisk, og olfaktorisk. Samtidig skal dyr der lever i flok i naturen også holdes i flok i fangenskab, da deres komfort zone er bygget op omkring trygheden i flokken. Det vigtigste man skal huske på er at dyr oplever deres omverden anderledes end os. Man skal derfor placere dyrene i butikken, så placeringen passer til deres opfattelse af omverden, og ikke så meget til hvordan vi opfatter den. Stress hos dyr Side 9

10 Nævnt nogle fordele og ulemper ved at holde fugle og gnavere adskilt. Kom med eksempler på hvordan I kan minimere stress hos nogle af de dyr i har i jeres egen virksomhed. Diskutér mulige stressore til uregelmæssigt hamskifte hos slanger Unormal adfærd Unormal adfærd defineres som enhver adfærd, der adskiller sig fra normalen. For at forså hvad unormal adfærd er, giver det mening at kende dyrets normale adfærd. Hvad er normal adfærd? Det er den adfærd et dyr har udviklet gennem tiden (evolutionen), samt enhver indlært adfærd, der har til formål at øge sundheden og overlevelsen af dyret samt øge reproduktionen. Indlæring og tilpasning ændrer et dyrs adfærd Normal adfærd dækker over hensigtsmæssige og normale reaktioner (for arten) i en given situation eller miljø. Der skelnes mellem normal adfærd i et naturligt miljø og normal adfærd i et unormalt/kunstigt miljø, og det handler egentlig om normale reaktioner på forskellige stimuli. Derfor ses unormal adfærd som unormale reaktioner i et unormalt/kunstigt miljø. Unormal adfærd ses uhyre sjældent i naturen. Hvad er unormal adfærd? Enhver adfærd, der adskiller sig fra normalen, adfærd der adskiller sig fra de adfærdsformer man typisk ser hos arten. - Adfærd udløst af konflikt, stress og angst eller lidelser. Det ikke naturligt for en hest at stå 22 timer i døgnet en boks, men det er en normal reaktion, at den bruger mere tid på at sove og på at stå end den ville gøre i naturen. Unormal adfærd, er en unormal reaktion på det givne miljø. En sådan reaktion kan være stereotyp adfærd, men også andre reaktioner tyder på at dyret reagerer med en unormal adfærd. Hvordan kommer unormal adfærd til udtryk? Det kan komme til udtryk på mange måder, her et par eksempler - Kraftigt øget aktivitet - Apati - bortfald af adfærd. - Stereotyp adfærd eller tvangshandlinger - Aggression - Fysiske lidelser, udslæt, svedafsondring mm. - kannibalisme Mulige årsager til unormal adfærd? Stress hos dyr Side 10

11 Der kan være flere årsager til unormal adfærd. Blandt andet kan følgende give anledning til adfærden: - Fysisk lidelse skade, smerter, mathed mm - Indre konflikter - Stress (kan også komme af de to ovenstående) stress behandles i et helt adskilt kapitel. Er baggrunden fysisk eller neurologisk, er det dyrlægen, der er central for at løse problemet. Har man et dyr, hvis adfærd afviger fra normalen, er første trin at få dyrlægen til at tjekke om, der er en fysisk forklaring. Kan vi udelukke en fysisk baggrund, er vi tilbage ved adfærden. Det er ofte konfliktadfærd, der ligger til grund for den unormale adfærd. Det vil sige følgende skal sorteres fra Anfald, Neurologiske læsioner (balance problemer),sensorisk Neuropati (sensorisk/motorisk smerte + reflex i forbindelse med distale ekstremiteter nedsat), Dermatologisk eller hud/kirtel sygdom (kløe og slikken sig), Bevægeapparatet - muskler, skelet og led (tiltrække opmærksomhed) Akut konfliktadfærd (ses kun i selve konflikten) Betinget adfærd (vises kun hvis betingede er tilstede) Konfliktadfærd? Skyldes modstridende motivationer. Hvis motivationerne er lige stærke opstår en indre konflikt mellem to typer af adfærd fx æde/ flugt eller flugt/angreb. Figur 2 To ens modstridende motivationer (illustreret ved pilene) giver en indre konflikt (lynet) Sådanne konflikter opstår ofte hos dyr, fx skal fuglen hoppe til den højre eller venstre siddepind, udfaldet er fx venstre. Det er en splitsekunds konflikt, der løses. De fleste konflikter er uproblematiske. Problemet opstår, når dyrene ikke kan løse konflikten. Det kan være et socialt dyr, der opstaldes alene, hvor motivationen til at komme over til artsfæller modstrides af et bur, hvis rammer skal overholdes. Unormal adfærd er altså ikke kun, som mange tror når dyret udviser stereotyp adfærd, men kan være meget hyppig og vedvarende konfliktadfærd. Stereotyp adfærd og tvangshandlinger Gentagne ritualiserede handlinger, der er overdrevne i forhold til nogen form for normal funktion, hvor udvisningen af adfærden forstyrrer normal daglig aktivitet. Hvad dækker repetetiv (stereotyp) adfærd og tvangshandlinger (OCD) over? Adfærd med baggrund i konflikt og /eller frustration Stress hos dyr Side 11

12 Adfærd, der vises uden for original kontekst Adfærd, der er gentagne, stivnede, ritualiserede eller overdrevne i forhold til den normale funktion Udvisningen af adfærden forstyrrer daglig aktivitet Det kan være svært at skelne mellem de to typer, da den synlige adfærd kan være ens. Forskellen kan forklares med følgende eksempel: En hund, der jager sin hale fokuserer den på bevægelsen (stereotyp adfærd), eller halen (tvangshandling). Der kan være flere årsager eller kombinationer deraf. Fx Fysisk, miljøbetinget, arveligt betinget, alder og temperament. Derfor vil en observation, der belyser disse områder være en hjælp til løsning af problemet. Stereotyp adfærd Stereotyp adfærd udløses af uforenelige motivationer, således at dyret er låst fast i konflikten og har et behov for at komme ud af den. Det kan gøres ved at udvise en adfærd, helt ude af kontekst. Når dyret laver gentagne bevægelser, udløses der dopamin i hjernen. Dopamin er vores lykkehormon, det samme stof som frigives når vi spiser Chokolade, dyrker sex eller får ros (fx positiv forstærkning). Det at hjernen frigiver dopamin kan skabe en afhængighedsfølelse, ligesom man kan være afhængig af cigaretter, ikke fordi dyret er afhængig af selve bevægelsen, men den dopamin, der bliver udløst. Dyret får en lykkerus hver gang adfærden bliver udført, derfor vil den gentage adfærden den træner sig selv i adfærden kan man sige. Stereotyp adfærd kan komme til udtryk på flere måder, her nogle eksempler Tungerullen, bide sig tungen mm. Bjørnerokken, væven, boks/anlægsvandren, nikke Vindslugning/krybbebidning (hest tjek for mavesår) Slikke/hakke/bide på/i tremmer Sparke med forben/bagben Grave, gnave Dreje rundt, rulle Lege med bestemte genstande, bold, vandskål, løbehjul, klokke mm. og mange flere. Essensen er, at stereotyp adfærd kommer til udtryk på mange måder. Hvis man blot husker på, at det udspringer af konfliktadfærd og ofte er en gentagelse af den egentlige konfliktadfærd, giver det et billede af adfærdsrepertoiret. Konfliktadfærden, der udløser adfærden kan stamme fra mange typer af konflikter: kedsomhed, overaktivering, sociale påvirkninger for tæt/mangel flugtmuligheder eller på selskab, skræmmende stimuli osv. Groft set kan man dele stereotyp adfærd op i orale stereotypier og ikke orale. Behandling af stereotyp adfærd eller OCT Består af en primær og en sekundær behandling Ændre dyrets miljø og sociale interaktioner for at undgå udløsningsmekanismer og give mere stabilitet. Undersøge hvad der stresser dyret, skaber eller udløser konflikten. (adfærdsberige) Adfærdsmodifikation arbejde med dyrets adfærd, fx ved træning og aktivering. Stress hos dyr Side 12

13 Farmakologisk behandling Anden akut behandling: skærm, bandage, penicillin mm. Stereotyp adfærd er ofte betinget af bestemte steder eller situationer og kan typisk klares ved berigelse, men til tider er adfærden blevet så indgroet, at den ses andre steder og i andre situationer. Har adfærden nået det stadie kan man tale om en egentlig stereotypi. Er unormal adfærd Hensigtsmæssig? Umiddelbart ikke, men set fra dyrets vinkel, er der en form for hensigtsmæssighed i det, at takle en indre konflikt, fx ved at dæmpe konfliktet med en dopaminrus. Stress hos dyr Side 13