Indhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn"

Transkript

1 Angstlidelser hos børn Basen 4 september 2014 Mikael Thastum Indhold Hvad er angst Angstlidelser Prævalens/årsager etc Skelne mellem normal og patologisk angst Behandling Effekt af behandling Lidt om behandling af ASD med angst Hvad er angst? En almindelig følelse som alle oplever Opstår når vi tror vi er i fare En nødvendig medfødt mekanisme som beskytter os mod fare og hjælper os med at overleve Når angst bliver et problem, er der typisk tale om vedblivende angst Hvornår er angst et problem: Angst er kun et problem når den: Bliver udløst når vi ikke ønsker det Intensiteten er ude af proportioner med den reelle fare Går ud over livet Hvordan skelne mellem normal angst og angstlidelse ICD-10: Betydelig gene; DSM-IV: Klinisk betydningsfuldt ubehag eller griber i væsentlig grad ind i personens dagligdag. 1. Antal områder hvor angsten griber ind i daglig funktion (f.eks. skole, hjemme, kammerater). 2. Hvor tit påvirker angsten. 3. Hvor intenst opleves angsten. Angsten/bekymringen er større end hvad der opleves af jævnaldrene eller er ikke-alderssvarende. Angsten/bekymringen fører til undgåelse. Angsten/bekymringen forårsager signifikant ubehag eller påvirker signifikant daglige aktiviteter. Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Når angsten griber forstyrrende ind i barnets eller forældrenes hverdag. Når angsten forhindrer barnet i at klare ting, som de fleste jævnaldrene klarer. Når angsten forhindrer barnet i at gøre ting, som det virkelig gerne vil kunne. Når angsten gør barnet ked af det og/eller meget irriteret. Når angsten går ud over barnets skolegang, fritidsaktiviteter eller venskabsrelationer/ andre sociale relationer. 1

2 Hvorfor behandle angst Hvorfor behandle angst Konsekvenser på kort sigt Konsekvenser på langt sigt Svært ved at koncentrere sig Præsterer dårligere i skolen Færre venner Lavt selvværd Føler sig syg og utilpas Går glip af alderssvarende aktiviteter Går ud over familien Fortsatte problemer med angst der hæmmer livsudfoldelsen Risiko for udvikling af depression i teenagealderen Risiko for misbrug i voksenalderen Flere besøg hos lægen Angsten påvirker kroppen, tænkningen og adfærden Kamp/flugt-mekanismen Tankerne mere eller mindre konstant rettet mod mulige farer og trusler Undgåelsesadfærd Forskellige slags angst Separationsangst Enkelfobier OCD Generaliseret angst Socialfobi Panikangst forstyrrelse Typisk flere slags angst på samme tid Hvor mange børn har angstproblemer? Ca. 5% Halvdelen af voksne med angstlidelser debuterede i barneladeren 2

3 Livstidsprævalens %. Angstforstyrrelse mest hyppige lidelse for børn og unge. Hyppigere for piger end drenge. Komorbiditet: angste børn har mere end en angstdiagnose. Homotypisk kontinuitet men lidelsen kommer og går. Heterotypisk kontinuitet (depression misbrug udadreagerende forstyrrelser. Høj komorbiditet med depression. Høj kontinuitet af psykopatologi ved f.eks. 10 års follow-up (op til 80%). Årsager til udvikling af angst kan være At barnet er genetisk disponeret At barnet har et medfødt ængsteligt temperament At barnet har en særlig opmærksomhed over for farer i omgivelserne At barnet ser, at andre (f.eks. forældrene) er bange At barnet opdrages på en overbeskyttende eller overkontrollerende måde. Årsager til vedligeholdelse af angst kan være Almindelige vedligeholdende cirkler 1 Flugt/undgåelse At barnet undgår det, det er bange for At barnet har urealistiske tanker og opfattelser om det, det er bange for At forældre og andre i omgivelserne uhensigtsmæssigt støtter barnet i undgåelsesadfærden og i dets angste tanker. Får ikke afkræftet angsten Får ikke lært mestringstrategier Angst Flugt/undgåelse Almindelige vedligeholdende cirkler 2 Sikkerhedsadfærd Almindelige vedligeholdende cirkler 3 Katastrofetænkning Angst Symptomer Får ikke afkræftet angsten At det frygtede ikke skete attribueres til sikkerhedsadfærden Sikkerhedsadfærd Forsøg på at hindre katastrofen Øget angst Misfortolkning 3

4 Almindelige vedligeholdende cirkler 4 Hyperopmærksomhed Almindelige vedligeholdende cirkler 5 Performance angst Bekymring om at negative ting skal ske Bekymring om optræden (performance) Beviser/symptomet bemærkes (eller produceres) Scanner/tjekker Tilsyneladende bekræftelse Angstsymptomer Almindelige familievedligeholdende cirkler 1 Overinvolvering/forstærkning af undgåelse Almindelige familievedligeholdende cirkler 1 Forsikringer (reassurance) Angst/frygt Barnet er sårbart Angst/frygt Barnet har brug for hjælp Manglende mulighed for at afkræfte trusler/ bekræfte mestring Overinvolvering/ beskyttelse Manglende mulighed for at udvikle egne mestringsstrategier. Fremmer afhængighed af andre Forsikringer (reassurance) Barnet Forældrene Barnet Forældrene Situation: At skulle sige farvel til mor og gå ind i klassen Klinisk model for vedligeholdelse af angst Får ikke afkræftet antagelser Reinforcering af undgåelse Kun klarer det ikke. Hun får det rigtig dårligt Anspændt Ængstelig Krammer og prøver at trøste Tager barnet med hjem Der er sikkert nogen der vil drille mig Angst Mavepine Holder fast I mor Vil ikke gå ind Hvad kan der gøres Kognitiv adfærdsterapi KAT Praktisk træning i mestringsstrategier Stærk videnskabelig evidens over mange studier (60-90% får det bedre) Medicin SSRIs Få gode studier men færre end for KAT Rådgivning legeterapi undersøge årsager Ingen evidens Mor Barn 4

5 Kendte programmer Coping Cat (Kendall) Friends (Barrett) Cool Kids (Rapee) Varierer bl.a. mht. i hvilken udstrækning forældrene inddrages i behandlingen Format 8-10 sessioner/ uger alder 7-17 Med forældrene Enhver/ alle angstdiagnoser Arbejdsbøger terapeut, barn, forældre Gruppe og individuelt format Adskillige versioner: Klinisk Skole Selv-hjælp (biblio online) Komorbid depression og autismespektrum KAT (Cool Kids/Chilled) Psykoedukation. Kognitiv ómstrukturering (detektivtænkning). Gradueret eksponering (trappestiger). Forældretræning. Træning i sociale færdigheder. Hjemmearbejde Belønning Eksklusionsovervejelser i gruppebehandling Dårlig begavelse: der skal læses og skrives meget Gennemgribende udviklingsforstyrrelser: gruppedynamik og samhørighed Deprimerede børn Adfærdsforstyrrede børn Vanskelige skilsmissesager MANUALERNE 3 bøger: terapeut, forældre og barn Ikke kogebøger men vejledninger Følg de overordnede linjer, men tilpas til gruppen Brug forældrenes/børnenes eksempler Læse til hver gang, ikke alt kan nås i sessionerne 5

6 Psykoedukation Til forældrene: Information om hvad angst er, årsager til og vedligeholdelse af angst. Sund og usund angst. Til børnene: Hvad er angst angstens 3 dele hvorfor mig min angst følelser - bekymringsskala Hjemmearbejde Formentlig vigtigt for succes Hjemmearbejdet øges hvis: Have et klart rationale for opgaven Altid gennemgå hjemmearbejdet i sessionen Beløn forsøg Lav problemløsning Bed forældrene om at tælle hjemmearbejde Målsætning i session 1 Lav 3-5 mål Afsæt minimum 20 min til sidst i første session Konkrete, specifikke og målbare mål Skriv målene ned og tjek op på, om der arbejdes hen mod dem Mål 1 Sove i min egen seng 2 Sove hos min veninde Nina 3 Kunne gå tur med naboens hund 4 Styre min vejrtrækning når jeg går i panik Gode spørgsmål til målformulering med forældre Hvad synes I, det ville være dejligt at jeres barn kunne, hvis det ikke havde angst? Hvad ville I ønske, at jeres barn holdt op med at gøre? Hvad vil I som forældre gerne opnå ved at deltage i behandlingen? Gode spørgsmål til målformulering med barnet Hvis du ikke skulle bruge tid på at være angst, hvad ville du så have tid til? Gad vide hvad børn der ikke har angst bruger tiden på? Hvis jeg havde en tryllestav, der kunne få din angst til at gå væk natten over, hvad ville du så kunne vågne og foretage dig? Hvis ikke du skulle tænke på, hvordan du skulle/om du kunne nå dine mål, hvad ville du så ønske at kunne? Hvad mangler du at kunne få at føle dig helt tip/top? DEN KOGNITIVE GRUNDMODEL OG DETEKTIVTÆNKNING 6

7 Angste børns tænkning Overvurderer sandsynligheden for at det de er bange for vil ske Overvurderer konsekvenserne hvis det skulle ske Undervurderer egen evne til at håndtere situationerne Det er naboens børn Adfærd Begynder at løbe Den kognitive grundmodel Går ud og skælder ud Et vindue smadres i kælderen Tanker Kropslige reaktioner Ryster Pulsen stiger Anspændt Der er indbrud Følelser Angst Panik Irritation Vrede Bekymringsskalaen Introduktion til sammenhæng ml tænkning, følelser og krop DETEKTIVTÆNKNING HVAD ER EN MERE REALISTISK ELLER HJÆLPSOM TANKE I SITUATIONEN? 7

8 Detektivtænkning Sokratisk spørgeteknik Skal lede frem til en mere realistisk eller hjælpsom tanke for barnet Svær teknik at lære tager tid Typiske spørgsmål: Hvad er sandsynligheden? Hvem kunne der ellers ske? Hvad er det værste, der kunne ske ved det? Hvad ville din ven Jakob tænke i samme situation? Vigtige bemærkninger Detektiv tænkning virker kun ved urealistisk tænkning Hvis tanken faktisk er realistisk, så må der gribes til andre strategier Vær ikke for perfektionistisk i processen Nogle børn mestrer ikke detektivtænkning, men kan lære at finde en realistisk tanke Jo mere øvelse desto mindre nødvendigt at lave detektiv-ark Realistisk tænkning Detektivens bevisark Begivenhed Hvad sker der? Tanker Hvad tænker jeg? Bekymringstal: Hvilke beviser er der? Hvad har jeg for fakta om situationen? Hvis der ikke sker noget dårligt hvad kunne der så ske? Har jeg været i lignende situationer tidligere? Hvad skete der da? Kender jeg nogen, der har været i en lignende situation? Hvad skete der for ham eller hende? Hvad er det mest sandsynligt, at der sker? Hvad er min realistiske tanke? Bekymringstal: Realistisk tænkning Detektivens bevisark Begivenhed Jeg skal holde et oplæg på skolen Hvad sker der? Tanker De andre vil se hvor genert, jeg er, og de vil tale om mig bag min ryg. Hvad tænker jeg? Grad af bekymring: 8 Hvilke beviser er Jeg har holdt foredrag før, og en gang blev jeg der? meget genert. Jeg har set andre børn blive generte nogle gange, Hvad har jeg for fakta så jeg er ikke den eneste, der har det sådan. om situationen? Jeg har hørt andre sige, at de har lavet dårlige oplæg eller følt sig generte over at holde oplæg, men jeg lagde ikke mærke til, at de gjorde noget Hvis der ikke sker forkert eller, at de så generte ud. noget dårligt hvad kunne der så ske? Selv da jeg lagde mærke til, at andre børn var generte, snakkede jeg ikke med andre om det eller tænkte dårligt om dem for det Har jeg været i lignende situationer Det kan godt være, at jeg bliver genert, men folk tidligere? Hvad skete lægger ikke nødvendigvis mærke til det. der da? De fleste ser lidt nervøse eller generte ud, når de taler foran en gruppe mennesker så jeg kommer ikke til at se så anderledes ud. Kender jeg nogen, der har været i en Selv om folk lægger mærke til, at jeg ser genert lignende situation? eller nervøs ud, betyder det ikke, at de kommer til Hvad skete der for at bagtale mig. ham eller hende? Jeg har holdt oplæg før og været genert, men der var ingen, der sagde noget særligt om det. Hvad er det mest Jeg har set andre mennesker holde oplæg, og de sandsynligt, at der har set rigtig generte ud, men folk har faktisk sagt sker? pæne ting til dem. Hvad er min Jeg klare det sikkert fint, og selvom jeg laver nogle fejl, er der nok ikke nogen der opdager det. realistiske tanke? Grad af bekymring: 3 Angste børns adfærd Arbejde med adfærd Eksponering Undgår alt de er bange for oplever dermed aldrig, at tingene sjældent er som de forventede Laver sikkerhedsadfærd for at kunne håndtere situationer Udholder ind imellem med stort ubehag ting de skal 8

9 Rationalet bag eksponering Eksponering Konfrontation med et frygtet objekt, situation eller følelse. Udsætte sig selv for det frygtede og opleve følelsen af angst uden at den frygtede konsekvens indtræffer. Erfaringer med, at det frygtede reelt ikke er så farligt Trappestiger Hierarki over skræmmende situationer startende med det mindst skræmmende Målet er at klare en hidtil undgået situation eller at udfase sikkerhedsadfærd Teknikken kan bruges i alle former for frygt Eksponering ved forskellige typer angst GAD Beroligelse --- udfase beroligelse usikkerhed om fejl --- opbygge tolerance for usikkerhed ved mindre tid til tjekke lektier OCD -Tanke-handlingsfusion ritualhindring eller udfasning Fobi - Angstvækkende stimuli ---- kontakt med det angstvækkende Socialfobi -- sociale situationer undgås-- øget social deltagelse Panikangst - angst for kropssymptomer -- interoceptiv eksponering Kreativitet er vigtig! Eksponering Gentagelse Hver dag Blive ved indtil angsten daler Pas på sikkerhedsadfærd Revider trappen om nødvendigt Hav flere i gang på en gang Husk belønninger Forarbejde til trappestiger med børnene Brainstorm over frygtede eller undgåede situationer (angst og bekymringsliste) Børnene beskriver situationer som er virkelig svære, svære eller lette De frygtede situationer kategoriseres i temaer, så trappestigerne bliver meningsfulde Overvejelse af belønninger der kunne passe til gennemførelse af eksponeringsopgaverne 9

10 Angst og bekymringsliste Blive passet af en barnepige om aftenen - Bekymring: 9 Blive vaccineret - Bekymring: 10 Disse ting er Mor kommer for sent og henter mig eller kommer for sent hjem virkelig svære at - Bekymring: 9 gøre Høre lyde uden for mit værelse om natten - Bekymring: 10 Sove på mit eget værelse - Bekymring: 8 Gå i skole - Bekymring: 6 Gå til lægen med mor - Bekymring: 5 Disse ting er Høre mærkelige lyde om aftenen - svære at gøre Bekymring: 7 Være i mørke - Bekymring: 6 Sove hjemme hos far - Bekymring: 5 At være i et andet værelse end de andre derhjemme - Bekymring: 2 Tage hjem til en ven efter skole - Bekymring: 4 Disse ting gør mig lidt bekymret Besøge mormor og morfar sammen med mor - Bekymring 1 Besøge far om eftermiddagen - Bekymring 2 1. Beslutte et mål 2. Brainstorme mulige trin til målet 3. Giv hvert trin en bekymringsrating 4. Vælg trin der dækker hele spekteret af ratings 5. Skriv trinene ind i hierakiet 6. Forhandl belønninger for hvert trin 6 trin Belønning At arbejde med angst kræver stor indsats! Belønning kan øge motivationen til at gå i gang Udfases når det ikke længere er nødvendigt Belønning kan gives i gruppe og hjemme hos familierne Klistermærker i klinikken Belønning kan være mange ting! Positiv dagbog/post its Emmas mål: At kunne være hjemme med en barnepige uden at bekymre mig om at mor er ude Trin 10: Være hjemme med en barnepige imens mor overnatter ude Belønning: Gå i biografen med to venner Trin 9: Være hjemme med en barnepige nogle timer om aftenen Belønning: Have venner til at overnatte Trin 8: Være hjemme med bedsteforældre til kl uden mor Belønning: Gå på restaurant Trin 7: Være sammen med far imens mor går ud om aftenen Belønning: Have en ven på besøg til aftensmad Trin 6: Være hjemme med en barnepige hele dagen Belønning: Mor tager en overraskelse med hjem Trin 5: Være hjemme med en barnepige om eftermiddagen Belønning: Være oppe en halv time længere end normalt Trin 4: Være hjemme med bedstemor hele dagen Belønning: Vælge en aktivitet jeg kan lave sammen med mor Trin 3: Være hjemme med far imens mor går ud i 4 timer Belønning: Cykle en tur med mor Trin 2: Være hjemme med bedstemor i en halv time Belønning: Vælge hvad vi skal have til aftensmad Trin 1: Være hjemme med far imens mor tager af sted i 15 minutter Belønning: Få læst en ekstra godnathistorie Almindelige fejl Trappestigen indeholder forskellige temaer: Bus og komme i skole Udtrapning af sikkerhedsadfærd og undgåelse på en gang For store bekymringstal mellem trin Sociale færdigheder og assertiv adfærd Nonverbal Øjenkontakt Kropsholdning Tydelig stemme Verbal Starte samtaler Svare Venner Hilse Konversere Invitere Give og modtage komplimenter Selvtillid Give udtryk for hvad man mener Stå fast på sig selv uden konfrontation Bede om hjælp 10

11 Forældretræning Strategier forældrene kan bruge til at hjælpe børnene med at opbygge modig adfærd, og at reducere angst/bekymret adfærd Støtte ikke-angst/modig adfærd Opmærksomhed Ros (specifik) Belønninger Model-indlæring Uafhængighed Minimere angst/uønsket adfærd Undgå overdreven beroligelse (brug realistisk tænkning) Naturlige konsekvenser Undgå at belønne angst adfærd Konsekvens både ift. belønning og straf Kontrollere egne følelser Til forældre Hvis processen går i stå Opsummer fremgangen Revider realistisk tænknings teknikken Brainstorm næste trin Se på dine egne holdninger og følelser Husker du belønninger Er de voksne enige Er det svært at være hård Forældre - vanskeligheder Ikke nok tid til eksponering Begrænset forældremotivation beløn dig selv struktur brug øvelserne selv Hvornår skubbe (angst/mgl interesse) Overtage for barnet Forældres egen angst Forældres antagelser eller forventninger står i vejen Vedligeholde fremskridt og mestring af tilbagefald Gennemgå mål og lav evt nye Diskuter fremtidsplaner og mestring af tilbagefald. Fejring 11

12 AARHUS UNIVERSITET Hvad er Angstklinikken for Børn og Unge? Hvad har vi lavet? Hvad er Angstklinikken for Børn og Unge Blev etableret i 2008 En forsknings- og undervisningsklinik Ekstern finansiering nødvendig til aflønning af kliniske psykologer, sekretær og forskningsmedarbejdere Mål med forskningen: At få bedre forståelse af børn med emotionelle problemer, samt at udvikle, afprøve og forbedre behandlingsmetoder til disse børn. Støttet af: 67 EFFECTIVENESS STUDY Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond AARHUS UNIVERSITET Tine Lind Nielsen Psykolog Silke Stjerneklar, Phd-studerende Marianne Bjerregaard Madsen, sekretær Irene Lundkvist- Houndoumadi, Phd-studerende Siden 2009 har 309 børn og unge gennemført et behandlingsforløb 12 psykologistuderende 106 børn og unge står på venteliste 36 børn og unge starter i behandling i efteråret Esben Hougaard, professor Mikael Thastum, professor, leder af klinikken 69 Kristian Bech Arendt, Phd-studerende Hjalti Jónsson, Adjunkt, Syddansk Universitet EFFECTIVENESS STUDY 70 Vores undersøgelser En RCT ventelistestudie af effekten af Cool Kids programmet i Danmark Kristian Bech Arendt 12

13 Første uafhængige afprøvning af Cool Kids programmet. Første afprøvning i Danmark af et manualiseret CBT program for børn med angstlidelser Hvad fandt vi ud af Diagnose Cool Kids Venteliste Spørgeskema om angst Mors besvarelse % der blev fri af deres primære angstdiagnose Lige efter behandlingen 64 % 6 % % der blev fri af alle angstdiagnoser 3 måneder efter behandlingen Lige efter behandlingen 78 % 48 % 6% g g 3 måneder efter behandlingen 55 % g gc g Angstens påvirkning af dagligdagen Mors besvarelse Hvad lærte vi? Cool Kids er en effektiv behandling for børn med angst også i Danmark Effekten af behandlingen øges over tid 13

14 Hvad hvis man laver Cool Kids behandling uden for universitet? Virker det så? 86 familier deltog 4 PPR kontorer 3 børnepsykiatriske afdelinger Hjalti Jónsson Træning af behandlerne % der blev fri af deres primære angstdiagnose 2 dages kursus I Cool Kids behandlingsprogrammet 3 x 2 timer supervision i gruppe for hvert behandlingsforløb Spørgeskema om angst mors besvarelse Klinisk signifikant ændring 84 14

15 Hvad kan man lære af det? Cool Kids behandlingen virker også i det virkelige liv Men ikke helt så godt Hvad med de børn der ikke blev fri af deres angst efter behandlingen? Kan de hjælpes? Non-responder projektet Kan skyldes forskellige ting Irene Lundkvist- Houndoumadi Hvordan gik det så dem? I vores RCT havde 24 børn (23 %) ikke haft god effekt af behandlingen 6 havde andre problemer end angst 18 fik tilbudt et ekstra individuelt behandlingsforløb 4 takkede nej 14 gennemførte behandlingen 3 måneder efter den individuelle behandling: 79 % var fri af deres primære diagnose 64 % var fri af alle diagnoser 86 % havde haft god effekt af behandlingen Hvad har vi gang i nu? Online behandling af unge med angstlidelser Men hvorfor det? Og hvad er det? Alt for få børn og unge får tilbudt hjælp Det kan være svært at nå de unge Måske bedre for unge at kunne sidde hjemme og arbejde med deres problemer med hjælp af en behandler i telefonen. 15

16 Vi ved stadig ikke nok derfor behov for mere forskning: Pilotafprøvning i efteråret Stor effektundersøgelse fra foråret 2015 Hvorfor har unge med socialfobi ikke så god effekt af behandlingen? Og hvad vil kunne hjælpe dem? Hvem har gavn af hvad? Hvad er det der virker? Hvordan udvikles angstlidelser? Er forældre vigtige i behandlingen? Kan angstlidelser forebygges? Stepped-care behandling? ASD og komorbid angst Behandling af angst hos børn med ASD 50 % (40% - mellem 11% og 84%) af børn med ASD har også klinisk angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge med ASD med alderssvarende intellektuel funktion lovende resultater. 16

17 Cool Kids programmet tilpasset børn med ASD Fra forældrehæftet: Mennesker med autismespektrumforstyrrelser har vist sig at være særligt sårbare over for udviklingen af angstrelaterede tilstande. Selvom vi ikke er sikre på hvorfor, så er der flere faktorer, man mener, bidrager hertil, blandt andet tendensen til at være konkrettænkende, at tænke sort/hvidt-enten/eller, at foretrække rutiner og have svært ved forandringer, at have vanskeligheder i forhold til kontakt og venskaber med jævnaldrende, at have kommunikationsvanskeligheder (ift. at man ikke kan udtrykke sig klart, at man bliver misforstået eller misforstår andre) og sensorisk følsomhed. Under alle omstændigheder er der ikke noget vundet ved at prøve at finde en ÅRSAG, når det, der virkelig hjælper, er at komme videre ved hjælp af de rette redskaber. Modifikationer i behandlingen Samme elementer som i traditionel angstbehandling, men: Mere visuel hjælp og mere strukturerede arbejdsark Også fokus på at lære afslapningsøvelser Mere eksponering De kognitive elementer forsimplede (hjælpsomme/ikkehjælpsomme tanker ud fra lister) 17

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Dispostion. Separationsangst. Socialfobi 27-10-2012. Angstlidelser hos børn og unge. Udviklingsmæssig rækkefølge for debut

Dispostion. Separationsangst. Socialfobi 27-10-2012. Angstlidelser hos børn og unge. Udviklingsmæssig rækkefølge for debut Dispostion Angstlidelser hos børn og unge Livsmod 25/10 2012 Mikael Thastum Lektor Leder af angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut, Århus universitet http://psy.au.dk/angstklinik/ Angstdiagnoser

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk

Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015 Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Gruppeforløb i Roskilde og på Frederiksberg Temaeftermiddag den 12. marts

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Bange, mere bange, angst

Bange, mere bange, angst Bange, mere bange, angst Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Fra teori til praksis -arbejdet med unge og deres netværk

Fra teori til praksis -arbejdet med unge og deres netværk Fra teori til praksis -arbejdet med unge og deres netværk Unge, angst og isolation Temadag på Holmstrupgård 23. September 2014 Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej 39 8220 Brabrand

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel

Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel Psykiatrifondens konference om børn som pårørende d. 4. marts 2015 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet www.psy.au.dk/angstklinik

Læs mere

ANGST. Program dag 6. Hvorfor får vi angst? INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 3. modul, dag 6 v/ psykolog Niels Baden

ANGST. Program dag 6. Hvorfor får vi angst? INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 3. modul, dag 6 v/ psykolog Niels Baden Program dag 6 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 3. modul, dag 6 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Angst 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Angstøvelser Stress, angst og depression 12.00

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen

Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Test dig selv 1. Er du nødt til at ryge hash for at føle dig tilpas? 2. Foretrækker du tit at være alene, når du ryger hash? 3. Har du svært ved at passe

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere