Vitten Udviklingsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vitten Udviklingsplan 2012"

Transkript

1 Vitten Udviklingsplan 2012

2 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse af Vitten Borgermøde 8. oktober 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde 1 Forsamlingshuset Indsatsområde 2 Infrastruktur Indsatsområde 3 Byfornyelse Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Vitten Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Aktiv landbrug med dyr Aktiv landbrug med dyr Frode Laursen Chokoladefabrik Bilværksted Bageriet (Leverandør til Bazar Vest) Mejeri Kiosk Vandværk Forsamlingshus Sportsplads/ Legeplads MN Service Kogekone Kirke Skt. Hans pladsen (Bymarken) Den forladte smedie Homatic Entreprenør Præstegård Vitten Bogtryk KM Trading Jydsk Forfatterservice Vognmand Martins vinduespudsning Rævekæret Ønskestien til Dagmars Kilde Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Vitten Vitten er en ganske almindelig landsby i Østjylland. Den er i 1688 opført i matriklen med 22 gårde og 6 huse. Indtil en del af gårdene ud på markerne, hvor de nu omkranser byen. Siden er der kommet nye huse til. I landskabet er Vitten en slynget vejby, der i et langstrakt forløb mod vest følger Vittenvejs slyngninger i bunden af en dal mellem højdedragene omkring byen. Rævekæret syd for byen afvandes af Landsbækken, der løber gennem gadekæret og videre mod nord forbi Lyngå og til Lilleåen. Kirken ligger højt på den østlige dalside, synlig fra byen og fra landskabet mod syd og vest og udgør den et visuelt midpunkt for landsbyen. deres plads opførtes i sidste halvdel af 1800 tallet sognets fælleshuse, skole, mejeri, forsamlingshus, brugsforening, frysehus, sparekasse m.m. Samtidig er opført huse til handlende, håndværkere og landarbejdere på de ledige grunde i husrækken og videre østpå. På vejens sydside er bebyggelsen mere usammen- landskab mod syd. Trods store arealbehov har Frode Laursens virksomhed ikke sprængt gadebilledet, men har indpasset bygninger og indkørsel uden at dominere den gamle husrække. Vittens dagligliv er i dag præget af et generationsskifte, som har fundet sted de senere år. Man holder fællesspisninger en gang om måneden med rigtig god deltagelse. På disse møder drøftes også aktuelle problemstillinger, generalforsamlinger og andet af vigtighed. borgerne holder I hævd. Her kan nævnes: - Fastelavnsdrengene - Sankt Hans bål - Vitten spillemændene - Høstfest og sommerfest - Gud og spagetti i kirke og forsamlingshus - Torsdagscafé Frode Laursen, hvis mange lastbiler kører til og fra hele døgnet. De mellem 300 og 400 medarbejdere udgør én af kommunens største arbejdspladser. Firmaet Frode Laursen medvirker på mange måder positivt i det meget velfungerende samarbejde/samliv. Der vises særdeles meget hensyn til beboerne. / Borgerne i Vitten 4

5 Vitten , Målebordsblade Vitten , Matrikelkort fra hjemmesiden vittenskole.umnet.dk 5

6 Vittens beliggendhed Hadsten 6 km Favrskov Gymnasium Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Dagligvarebutikker Administration Biograf Tog og Bus Aarhus Aalborg København 11 km Borgerforening 223 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2031: 256 Bus Hinnerup Hadsten Randers Administration Bibliotek og Kulturhus Hinnerup 5 km Skole og SFO Vuggestue og børnehave Specialbutikker Tog og Bus Aarhus Aalborg København Svømmehal Dagligvarebutikker Aarhus 22 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Til hele landet 6

7 Vitten Landskabet i og omkring landsbyen Landskabet omkring Vitten Om landskabet skriver borgerne følgende: En vigtig del af omgivelserne til Vitten er Frisenborgskoven med Dagmars Kilde, Klapskoven med Klapskovhus og Klapskovegen, som er 300 år gammel og et af de ældste træer i Frisenborgskovene ligesom Tobaksegen er et kendt træ af visionær betydning. Navnet Tobaksegen stammer fra den tid hvor bønderne gik til hoveriarbejde på herregården Jernit, undervejs mødtes de ved egen og røg en pibe tobak. Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Læhegn Bygning 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Vitten ligger naturskønt tæt på skov og marker. I og omkring Vitten er der nogle fredninger og bindinger, som der skal tages hensyn til ved udvikling af byen. Bindingerne ses på kortet og er beskrevet i teksten herunder. Vitten kirke omkrandset af en 300 m kirkebyggelinje, en kirkeindsigt mod syd og mod vest samt en såkaldt Provst Exner fredning. Nordvest for byen er der udlagt et potentielt naturområde som har forbindelse til Tinning skov / Klapskov samt til Lyngå. Skoven kaster desuden en 300 m skovbyggelinje. Både nord og syd for byen er der beskyttede diger. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værd,i fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. alle er beliggende syd for byen. Der er tale om beskyttede søer og vandhuller, beskyttet eng samt beskyttet mose. Nedenfor er beskrivelser af bestemmelserne omkring de beskyttede naturtyper: Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. Moser, som forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet - men ikke så højt, at jord- tede når de har et areal på over 2500 m². Moser under 2500 m², men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (fx en sø), så det samlede areal bliver over 2500 m², er også beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Vegetationen er domineret af lavtvoksende og lyskrævende planter. Ferske enge med et areal på over 2500 m 2 er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. 8

9 Vitten Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Kort over Vitten i målestok 1:6.000 Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Bybeskrivelse af Vitten Landsbyen Vitten er opstået som en slynget vejby, hvilket vil sige en by, der er bygget langs et enkelt vejforløb, som slynger sig mellem landskabets kurver. Bebyggelsen i Vitten ligger stadigvæk primært omkring et overordnet vejforløb, hvor Vittenvej er den gennemgående vej. Omkring kirken mod øst opleves byens ældste del, hvor den oprindelige gårdbebyggelse blev bygget. Kirken er placeret på det højeste punkt i landskabet. Gårdbebyg- huse langs Toftkærvej, en stor erhvervsvirksomhed og et nyere parcelhuskvartere på den nordlige side af Vittenvej. Boligbebyggelsen er generelt placeret ud mod Vittenvej. Toftkærvej og Ruholmsvej er sideveje til Vittenvej og her er bebyggelsen trukket tilbage i forhold til den overordnede vej. skab, det er vigtigt også fremadrettet at bevare nogle af disse pauserum. I Vitten er der mulighed for at fortætte byen yderligere, samt to udbygningsmuligheder syd for Vittenvej. / Favrskov Kommune Bebyggelsen består primært af små enfamiliehuse i halvanden etage. Herudover rummer landsbyen en masse små erhvervsvirksomheder og enkelte aktive landbrugsejendomme. 10

11 Vitten Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Bygning Sø Skov Kort over Vitten i målestok 1:x.000 Matrikel 11

12 Borgermøde 26. oktober 2011 Landbyrådsrepræsentanten fra Vitten inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 26. oktober 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Vitten? Ca. 40 deltog i borgermødet der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i 5 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Vitten. Borgermødet bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Vitten. Landsbyrådsrepræsentanten og de udpegede tovhol- grupper, der arbejder med de af borgernes prioriterede ønsker. Disse kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne ovenfor sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt eventuelle arbejdsgrupper gruppe. Jeg opfordrer til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Landsbyrådsrepræsentanten, eller en arbejdsgruppe under selvsamme, er ansvarlig for at der udarbejdes en liste over emner, der kræver involvering af Favrskov Kommunes planafdeling, og at denne liste tilgår selvsamme, med henblik på en kommunal prioritering af alle de opgaver, der måtte opstå i forbindelse med det igangsatte projekt Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner i Favrskov Kommune. 12

13 Workshop HVAD ER GODT? Der er et godt sammenhold i Vitten Der er en god aldersspredning i Vitten vi har mange unge Vittens forsamlingshus er et godt samlingspunkt med dets udeområder, der er dejlige Vitten har en god kirke Der er gode arrangementer i Vitten såsom fællesspisning, Sankt Hans fest. Fastelavnsdrenge, mandefodbold, Gud og spaghetti samt luciaoptog og julefest Vi er stolte af Vitten-spillemændene Vitten har en god beliggenhed og der er nærhed til naturen skoven og markerne Der er nogle gode løbe- og gåture Der er plads til både privatliv og fællesskab i Vitten Vittens hjemmeside er byens vindue og informationscentral HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Man kører for stærkt gennem Vitten Vi har ingen købmand mere, men vi har dog Kiosken i Vitten Huspriserne kan måske tiltrække de forkerte Der er en følelse af stor afstand til kommunen HVAD ER SKIDT? Vitten mangler offentlig transport Der er for mange huse til salg i Vitten Vitten ligner fordommene om Udkantsdanmark Præstegården er tom Det er svært at skaffe nye frivillige og der er vigende tilmeldinger til de traditionelle arrangementer Forsamlingshuset trænger til renovering Der mangler pasningsmuligheder Befolkningstallet i Vitten er nedadgående Der er ingen fjernvarme i Vitten 13

14 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Vi har et godt foreningsliv og et godt sammenhold Der er en god sportsplads Vitten har en dejlig kirke med bl.a. alternative ar- Det kniber med økonomien i Vitten rangementer som Gud og Spaghetti Vitten mangler et fællesprojekt Der er en fantastisk natur omkring Vitten bl.a. Vitten mangler overordnede mål Dagmarkilden og Frijsenborg som er i baghaven Der er mangel på børnepasning i Vitten Vitten har et fælleshus i form af forsamlingshuset Der er en dårlig infrastruktur Vitten har erhverv og dermed arbejdspladser Der er en stor velvilje fra Frode Laursen til byen Huspriserne kan tiltrække de forkerte folk Der er trygt i Vitten Vitten er centralt placeret i Østjylland Der er ingen indkøbsmuligheder Huspriserne kan lokke folk til Der er gode traditioner og aktiviteter for alle. Der er en god befolkningssammensætning i Vitten Der er cykelsti til Hinnerup O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) - Vitten affolkes der er for mange tomme huse gerer sig Tomme huse forfalder Vitten har muligheden for byudvikling Forsamlingshuset kan renoveres Erhvervslivet forsvinder Frode Laursen lukker Kirkens aktiviteter kan udvides Der er mulighed for erhverv Udviklingen i Vitten må ikke gå i stå Der er mulighed for økonomisk opbakning, hvis vi Folk nedprioriterer frivilligt arbejde søger de rigtige steder hos fonde og sponsorer Kirken og forsamlingshuset må ikke lukke Der er mulighed for udstykning Der er mulighed for nedrivning/sanering af for- Forsamlingshuset skal løbende udlejes faldne huse Infrastrukturen kan højnes/forbedres Der er mulighed for at lave en overordnet forening for hele Vitten Der er mulighed for Grøn Energi som alternativ til fjernvarme 14

15 Udviklingsønsker Samarbejde med Frode Laursen Omfartsvej Gadekær forsamlingshuset, terasse/cafe i haven, lys på p-plads) Multi-/idrætshal/svømmebad Golfbane Ridehal Torv/cafe Erhvervspark Indkøbsmuligheder (Brødudsalg søndag morgen) Pasningmulighed for de 0 til 3 årige Udstykning husstande mere i Vitten- eventuelt storparceller Bedre energiforsyning (Grøn energi, Energilaug, alternativ energi generelt, varmeplan, E-indkøbsforening) Landsbypedel Øget turisme Adgang til deleting (Biler, trailer, campingvogne, værktøj, haveredskaber, dræning af sportspladsen) Fritids-/ungdomsklub Generel byforskønnelse ( Præstegården til byjord, Smedien til byjord, forskønnelse af offentlige specielle anledninger, bymidten som samlingsted med et sammentænkt udtryk, facader ud mod vejen er pæne i HELE Vitten) Udvidet legeplads ( Tarzan-bane ) Stisystemer i landskabet Flere virksomheder Kultur i kirken Flere lejeboliger Vitten skal være et brand Vitten skal have et frugtbart samarbejde med kommunen omkring udvikling i landsbyen Vitten skal have en overordnet forening (paraply for alle foreninger) 15

16 OPGRADERING AF FORSAMLINGSHUSET Totalrenovering måske nyt forsamlingshus Flere aktiviteter i forsamlingshuset Terasse/cafe i haven Lys på p-plads Bestyrelsen for forsamlingshuset nedsætter et underudvalg HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Det er vigtigt, at lave en god projektbeskrivelse, hvor projektet konkretiseres via tekst, fotos og kortmateriale, som beskriver præcist hvad man gerne vil lave, og hvor det skal opføres/anlægges. Projektbeskrivelsen bruges både til at formidle projektet ovefor kommunen, men også til at søge penge til realisering af projektet. Flere af de ovennævnte tiltag kan iværksættes uden involvering af kommunen. Der kan søges fondsmidler til rigtig mange landsbyprojekter - Landsbyrådet, LAG-Favrskov og diverse fonde kan søges om midler, se listen med støttemuligheder side Når man planlægger i landsbyer er det vigtigt at have nogle ting for øje. Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser, som beskrives på kort side 9, kan spænde ben for udførelsen af nogle projekter. Ligeledes er det en god idé at kigge på kortet over landskabet på side 7 når man skal lave projekter. des ind til Favrskov Kommune til godkendelse. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 16

17 GENEREL BYFORSKØNNELSE Præstegården til byjord Smedien til byjord Forskønnelse af offentlige arealer/byjord Genetablering af Rævkjær Ud med mejeriet mejerigrunden saneres Flagallé ved specielle anledninger Bymidten som samlingsted med et sammentænkt udtryk Facader ud mod vejen er pæne i HELE i Vitten Landsbyrådsrepræsentant Kaj Mogensen HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Forskønnelse af landsbyen kan både angå forskønnelse af de enkelte bygninger, men også forskønnelse af de mere ofentlige areal, herunder beplantning i landsbyen. Favrskov Kommune har afsat en pulje på kr. i hvert af årene med henblik på at styrke indsatsen for forbedringer af det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter i kommunen. Efter ansøgning kan der ydes tilskud til nedrivning eller renovering af private ejendomme, ubeboede boliger og andre bygninger, samt til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering. Projekter vil blive udvalgt efter i hvilket omfang, de vil have positiv, forskønnende og evt. værdifor- indkomne projektansøgninger. Ansøgninger om tilskud skal være Favrskov Kommune i hænde senest 1. februar i det år, hvor arbejdet tænkes udført. Ansøgningsfrister og hvilket materiale, der skal indsendes fremgår af Favrskov Kommunes hjemmeside. 17

18 BEDRE ENERGIFORSYNING Grøn energi Energilaug Alternativ energi generelt Varmeplan E-indkøbsforening Henrik Simonsen HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Projekt bedre energiforsyning kan eventuelt indgå som en del af Favrskov Kommunes energiplanlægning - Projekt Energi i lokalsamfundene. kontakt de forskellige udbydere. 18

19 19

20 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 20

21 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 21

22 VITTEN For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Kontaktperson i Vitten Kaj Mogensen Udviklingsplanen for Vitten kan ses på

Ødum Udviklingsplan 2012

Ødum Udviklingsplan 2012 Ødum Udviklingsplan 2012 Indhold Ødum Forord Lidt om Ødum Ødums beliggenhed Ødums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse af Ødum Borgermøde 18. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Selling Borgernes beskrivelse af Selling Selings beliggenhed Sellings historie Fredninger, beskyttet natur

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Bøstrup Udviklingsplan 2013

Bøstrup Udviklingsplan 2013 Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lyngå Udviklingsplan 2013

Lyngå Udviklingsplan 2013 Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyng ngå Forord Lidt om Lyngå Lyngås beliggenhed Lyngås historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Lyngå Bybeskrivelse af Lyngå Borgermøde

Læs mere

Vissing Udviklingsplan 2012

Vissing Udviklingsplan 2012 Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing

Læs mere

Vellev Udviklingsplan 2012

Vellev Udviklingsplan 2012 Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse

Læs mere

Skjoldelev Udviklingsplan 2012

Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldel ev Forord Lidt om Skjoldelev Borgernes beskrivelse af Skjoldelev Fakta om Skjoldelev Skjoldelevs historie Historiske fotos fra Skjoldelev Fredninger, beskyttet

Læs mere

Laurbjerg Udviklingsplan 2013

Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Lerb rbje rg-s -Sve jstr trup Forord Lidt om Lerbjerg-Svejstrup Fakta Lerbjerg-Svejstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse

Læs mere

Haldum Udviklingsplan 2013

Haldum Udviklingsplan 2013 Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Hald ldum Forord Lidt om Haldum Borgernes beskrivelse på kort Fakta Haldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Haldum Bybeskrivelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 Indhold Borr rrid idsø Forord Lidt om Borridsø Borridsøs beliggenhed Borridsøs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Borridsø Bybeskrivelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev

Læs mere

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyngå Forord

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Haldum Forord

Læs mere

Grundfør Udviklingsplan 2012

Grundfør Udviklingsplan 2012 Grundfør Udviklingsplan 2012 Indhold Grundfør Forord Karakteristik af Grundfør Fakta Grundførs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Byanalyse Borgermøde 22. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Houlbjerg Udviklingsplan 2011

Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Indhold Houl ulbj erg Forord Lidt om Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed Houlbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Houlbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Voldum Udviklingsplan 2013

Voldum Udviklingsplan 2013 Voldum Udviklingsplan 2013 Indhold Voldum Forord Lidt om Voldum Voldums beliggenhed Voldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Voldum Bybeskrivelse af Voldum

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp rer, keri iske ling rne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp 12/12/08 11:31:13 AM Indhold Favrskov Top Forord

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Magneter i Øster Velling

Magneter i Øster Velling Magneter i Øster Velling Baggrund for projektet Landsbyen Øster Velling er en dejlig lille landsby med små 200 beboere (274 i sognet) som ligger i et naturskønt område. Men ligesom en lang række andre

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Luftfoto af Grundfør Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

Luftfoto af Grundfør Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1: Grundfør Udviklingsplan 2012 Indhold Grundfør Forord Karakteristik af Grundfør Fakta Grundførs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Topografi og landskab Byanalyse Borgermøde 22.

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Her tager vi aktivt del i vores eget liv til fællesskabets bedste. Kontakt Ølstrup på. formand@olstrup.dk www.olstrup.dk

Her tager vi aktivt del i vores eget liv til fællesskabets bedste. Kontakt Ølstrup på. formand@olstrup.dk www.olstrup.dk Her tager vi aktivt del i vores eget liv til fællesskabets bedste Kontakt Ølstrup på e-mail: web: formand@olstrup.dk www.olstrup.dk Forord Vi vil videreudvikle Ølstrup og har lagt en visionær udviklingsplan

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere