Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser udgave Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed

Transkript

1 Arbejdsmiljøvejviser udgave 2009 Kultur og sport Risiko for ulykker Ergoomisk arbejdsmiljø Støj Psykisk arbejdsmiljø Ideklima Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i di virksomhed

2 Velkomme til arbejdsmiljøvejvisere Arbejdsmiljøvejvisere omhadler følgede fuktioer: Arbejde på museer og biblioteker Idedørs og udedørs vedligehold og regørig på sportsalæg Arbejde i forbidelse med tv, teater og kocerter Arbejde i film- og fotostudier Træig af idrætsudøvere Arbejde i bowlighaller mv. Pasig og træig af dyr. Vejvisere er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har asvar for det. Me de ka bruges af alle, der iteresserer sig for arbejdsmiljø. Et redskab til et bedre arbejdsmiljø Vi håber, at arbejdsmiljøvejvisere ka blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurderig (APV). Alle virksomheder med asatte har pligt til at lave e arbejdspladsvurderig. I ka bruge vejvisere til at få et overblik over de typiske problemer i jeres brache og til at få forslag til, hvorda I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsyet fokuserer på, år vi kommer på besøg hos jer. Hvad er et godt arbejdsmiljø? Et aturligt eme for e arbejdspladsvurderig er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det ka fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive lagvarigt stresset af arbejdet. Afhægigt af fag og brache ka det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted. Det betyder også, at der på ogle virksomheder ka være adre vigtige arbejdsmiljøproblemer ed dem, der er ævt her. De problemer skal I aturligvis også arbejde med både i det daglige arbejde og år I laver APV. Sam - tidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem ka påvirke et adet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres ka fx øge risikoe for at få muskel- og skeletbesvær. Kom godt i gag med arbejdsmiljøvejvisere I vejvisere ka I læse om de geerelle arbejdsmiljøproblemer, der ka være i jeres brache. Samtidig giver vi gode råd om, hvorda I ka løse problemere. Vi fortæller jer også, hvor I ka fide mere vide og ispiratio. Så er det emt at komme i gag med at se på arbejdsmiljøet. 2

3 Husk asbestregistrerige Der er asbest i mage bygiger, fx i lofts- og vægbeklædiger. Det er arbejdsgiveres pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i e bygig, som virksomhede bruger erhvervsmæssigt. Asbeste skal fjeres, idkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiveres pligt at give ege eller udefra kommede hådværkere e oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før e reparatio eller e ædrig af bygige bliver sat i gag. Adre relevate arbejdsmiljøvejvisere Arbejdstilsyet har udarbejdet e serie af arbejdsmiljøvejvisere. For ekelte arbejdsområder ka I derfor have behov for at se i adre arbejdsmiljøvejvisere: Kotorarbejde se r. 17 om kotor Katie se r. 28 om restaurater og barer Regørig se r. 27 om regørig Pasig af dyr se r. 18 om ladbrug, skovbrug og fiskeri. Her ka I få mere at vide Vi har samlet de vigtigste regler og iformatiosmaterialer for brache på adresse I ka få flere geerelle oplysiger om arbejdsmil-jø og se alle arbejdsmiljøvejvisere på 3

4 APV Arbejdspladsvurderig Kultur og sport E arbejdspladsvurderig (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomhede. APV e skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet. APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvorda arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomhede. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter fide ud af, hvorda I løser problemere. I skal også fide ud af, hvem der har asvaret for, at de bliver løst, og hvorår I skal følge op på, om problemere er blevet løst. I bestemmer selv, hvorda I vil gribe APV-arbejdet a. Det vil sige, at I ka vælge de metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV e er skriftlig på papir eller i elektroisk form. Det er emlig vigtigt, at APV e er tilgægelig og sylig for både medarbejdere og ledelse. Det er også et krav, at arbejdsmiljøorgaisatioe deltager i hele APV-processe. Det gælder både plalægig, geemførelse, opfølgig og revisio af APV e. Arbejdsmiljøorgaisatioe skal dokumetere si deltagelse ved at uderskrive APV e. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om e arbejdsmiljøorgaisatio, skal medarbejdere deltage i APV-arbejdet på samme måde. Uaset hvilke metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV e ideholde disse fem faser: Idetifikatio og kortlægig Beskrivelse og vurderig Start med at idetificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdee i alle dele af virksomhede. Det ka I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejdere eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hesigte er, at I får et overblik over, hvilke problemer I evetuelt har, og hvor store de er. I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I evetuelt har kostateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemere er. I skal også beskrive de mest hesigtsmæssige løsiger på dem. Når I beskriver løsigere, skal I være opmærksomme på, om løsigere bliver rettet mod kilde til problemet om problemet helt ka forhidres om det, der er farligt, ka udskiftes med oget, der er ufarligt eller midre farligt om medarbejdere bliver uddaet og istrueret, som de skal. 4

5 APV Iddragelse af sygefravær I skal også se på virksomhedes sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydig for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stillig til, me arbejdsmiljøets idvirkig på sygefraværet. Det er ikke afgørede, hvorår I iddrager sygefraværet i processe. Hvis I fider arbejdsmiljøproblemer, der ka medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, år I prioriterer og udarbejder hadligspla. I ka læse mere om at edbrige sygefraværet på side 8. Prioriterig og hadligspla Herefter skal I udarbejde e hadligspla for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke ka løse med det samme. Hadligsplae bliver på de måde e pla for, hvad I skal gøre, og hvorår I skal gøre det. Det skal stå i plae, i hvilke rækkefølge I vil prioritere at løse problemere, og hvem der har asvaret for, at det sker. Det er vigtigt, at I geemarbejder hadligsplae omhyggeligt. På de må - de ka I sikre jer, at jeres mål og tidsplaer bliver så realistiske som muligt. Opfølgig på hadligspla Til sidst skal I udarbejde retigslijer for, hvorda I vil følge op på hadligsplae. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvorår og hvorda I skal afgøre, om ædrigere har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ædre eller justere APV e. Idetifikatio og kortlægig Opfølgig på A hadligspla P V Beskrivelse og vurderig Prioriterig og hadligspla Iddragelse af sygefravær 5

6 APV Kultur og sport Revisio af APV e I skal revidere jeres APV, år der sker ædriger i arbejdet eller i de måde, I arbejder på, hvis det har betydig for arbejdsmiljøet. Det ka også være ødvedigt at justere APV e, hvis I får y vide eller ye erfariger. Sker der e arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydig for ulykke, ka det være ødvedigt at justere APV e. APV e skal uder alle omstædigheder revideres midst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV e i de mellemliggede periode. De områder i APV e, som er blevet justeret, skal dog først revideres ige efter tre år medmidre der ige sker ædriger, der har betydig for arbejdsmiljøet. Rådgivig og gode ideer Hvis I ikke selv har de forøde idsigt til at udarbejde APV e, skal I idhete hjælp fra ekstere rådgivere. Det ka fx være hjælp til at vælge kortlægigsmetode og løsigsforslag eller til at idlede processe. Der er e oversigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsyets hjemmeside på adresse me I ka også vælge at bruge adre ekstere rådgivere. Mere vide om arbejdspladsvurderig I ka læse mere om kravee til udarbejdelse og revisio af arbejdsvurderig på adresse Her ka I også fide de APV-materialer, som BAR Service har udarbejdet, og Arbejdstilsyets APV-tjeklister til midre virksomheder. APV-tjeklistere tager udgagspukt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for brache, og ideholder e række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I ka bruge til at komme i gag med jeres APV-proces. 6

7 APV Eksempler på arbejde med APV På e TV-statio havde der læge været e meget høj udskiftig af medarbejdere på yhedsredaktioe. Særligt jouralistere følte sig stressede på grud af kostate, daglige deadlies. De yvalgte arbejdsmiljørepræsetat valgte derfor at gå e rude bladt alle afdeligsmedarbejdere og idsamle ideer og forslag til, hvorda arbejdsmiljøet kue forbedres. Resulta - tet blev, at medarbejdere samme med chefe for afdelige besluttede at ædre e række arbejdsgage. Samtidig beyttede ma lejlighede til at fory APV e også på det psykiske område. Bl.a. blev det besluttet, at ige af yhedsværtere måtte være på skærme mere ed to dage ad gage. To dage på skærme udløser u automatisk to dage som almidelig redaktiosmedarbejder efterfølgede. De ye ordig har betydet, at afdelige u oplever et lavere sygefravær og desude har fået et godt ry i brache. De glade muse, et lille ordsjælladsk teater, har haft problemer med utilfredse medarbejdere og skuespillere. Efter et påbud fra Arbejdstilsyet lavede ma e APV, som viste, at medarbejdere følte, at de havde for lav idflydelse på deres arbejde, som er præget af meget itesive forløb og usikkerhed i asættelse. Også skuespillere har følt, at de har haft svært ved at påvirke forestilligere, som de øskede. Teaterledere besluttede derfor fremover at ivolvere alle medarbejdere på højest mulige iveau. Det betyder, at alle dem, der er med til at skabe forestillige, fra hådværkere til skuespillere, u bliver hørt i højere grad ed før. For at sikre kotiuitet valgte de asatte de fastasatte sceetekiker som arbejdsmiljørepræsetat. 7

8 Sygefravær Et sikkert og sudt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær bladt medarbejdere. Derfor er I allerede godt i gag med at forebygge sygefravær, år I geemgår de forskellige arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i dee vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at iddrage sygefravær, år I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kue vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der ka have betydig for virksomhedes sygefravær. Dette afsit beskriver ogle ekstra redskaber, som I ka bruge og blive ispireret af, hvis I øsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at edbrige og forebygge sygefravær på jeres virksomhed. Sygefravær på jeres arbejdsplads Nogle emer ka være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det geerelt vigtigt, at I får skabt e åbe og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal fide ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, fides der forskellige redskaber, I ka bruge, fx: Sygefraværsstatistik I ka bruge e statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at dae jer et overblik. Statistikke ka give et billede af, hvorda sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdeliger eller jobfuktioer med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikke ka dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I ødt til at se på de ekelte afdeliger/jobfuktioer og deres kokrete arbejdsmiljøforhold. På de måde ka I fide frem til, hvorda I bedst ka forebygge de forhold, der fører til sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitik Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker ka være med til at skabe e åbe og tillidsfuld kultur. De er emlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvorda virksomhede forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemeldig og lagvarigt sygefravær, og hvorda de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, ka drøftel ser e være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desude vigtige, år I vil arbejde videre med at edbrige sygefraværet. Såda arbejder I videre med at edbrige sygefraværet Erfariger viser, at der er størst succes med idsatser mod sygefravær, hvis I iddrager både arbejdsmiljømæssige, sudhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det e fordel at kombiere geerelle arbejdsmiljøidsatser med idividuelle løsiger, fx tilpasig af arbejdet. 8 Fastholdelse på eller tilbagevede til arbejdspladse Hvis e medarbejder har eller er begydt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stillig til, hvad der skal til for at fastholde ham/hede. Nogle ga ge er det emlig bedst for e medarbejder med helbredsproblemer at bevare e tilkytig til arbejdspladse og udgå lagvarig sygemeldig. I ka hjælpe e medarbejder med helbredsproblemer eller begydede helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag ka også gøre det lettere for e medar bej der med lægerevarede sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagee er med til at sikre, at medarbejdere ka komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspukt og på de rigtige måde. Eksempler på tiltag er at tale med med arbejdere

9 om, hvorda arbejdet ka tilpasses, eller holde fælles møder med de sygemeldte, kommue og evt. e læge om, hvilke forskellige muligheder der er, fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er e god idé, hvis I ka etablere kotakt mellem de persoer og istaser, som har idsigt i de sygemeldte medarbejders situatio. Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår ka være at geoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med adre arbejdsopgaver. Tilpasiger af arbejdet Tilpasig af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra e arbejdsmiljørådgiver, fider ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejdere ka. Det ka emlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. E læge ka evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejdere ka tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasig af arbejdet: Asatte med odt i fx hofter, kæ eller ryg vil ofte kue udføre lettere arbejde fra e siddeplads, der tilpasses til deres behov. Det ka fx være at kue variere bordet i højde eller at dele e arbejdsproces op, så ma ka veksle mellem at stå og sidde. Det ka være ødvedigt at spørge e rådgiver til råds. Tilrettelæggelse af arbejdsdage så der er færre krav. Fx mulighed for at arbejde lagsommere, få e ade fordelig af opgaver, gå tidligere hjem eller kue tage flere pauser fx med mulighed for at have beee oppe eller strække rygge. Trivsel og sudhedsfremme forebygger sygefravær Hvis medarbejdere trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet hadler fx om tilfredshed, udviklig og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær ka derfor også forebygges, hvis der er e god dialog på arbejdspladse, fokus på balace mellem privatliv og arbejdsliv, idflydelse samt plads til sociale relatioer. Sygefravær ka også forebygges geem e sud livsstil, hvor ma prøver at udgå fx rygig, overvægt eller maglede fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sudt både for krop og psyke og ka derfor være med til at styrke medarbejderes geerelle helbredstilstad. E sud livsstil ka også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladse. I ka hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sude valg. Det ka fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motio, pausegymastik og sud mad i katie. Det er vigtigt, at aktivitetere tilrettelægges som frivillige tilbud. Uddaelse af ledelse For at alt dette ka fugere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både geerelt i forhold til at fremme trivsle og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevedte medarbejdere. Mere vide om sygefravær Her ka du læse mere om sygefravær: Arbejdstilsyet Ceter for Aktiv Beskæftigelsesidsats og Videceter for Arbejdsmiljø 9

10 Risiko for ulykker Ulykker ka have alvorlige kosekveser og medføre lægere sygefravær. Risikoe for e ulykke afhæger af de ekelte situatioer og er ikke ødvedigvis til stede hele tide. I ka gøre meget for at udgå ulykker ved at have god orde, gode procedurer, gode tekiske løsiger, god adfærd og god ledelse. Fid jeres problemer Når I skal fide ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situatioer, hvor der ka være risici. Tæk særligt på følgede: Fald og suble Ulykker med fald og suble ka fx ske, hvis I bærer på bøger, rekvisitter og kameraer og går på et gulv, der ikke er ryddet, eller hvis I arbejder på e stige. Ulykker ka også ske, hvis I falder af fx heste. Mauel hådterig Risiko for ulykker ved mauel hådterig ka fx opstå, hvis I ikke har egede hjælpemidler til af- og pålæsig af lastbilere, staldarbejde og sceetekisk rigig eller hvis I ikke bruger hjælpemidlere. Hådværktøj og maskier Risiko for ulykker med hådværktøj og maskier ka fx opstå, hvis I bruger værktøj som fx stiksave eller trykluftpistoler forkert. Der er også risiko, hvis maskiere er dårligt vedligeholdt som fx motorsave eller bogsorterigsmaskier. Adet I brache er der mage forskellige typer af opgaver der er fx risiko for ulykker som træer i e idrætsforeig og ved arbejde med dyr, fx ide for ridesporte. Såda arbejder I videre med at løse problemere Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombiere flere forskellige løsiger. Et godt udgagspukt for at udgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og e god sikkerhedskultur. Det idebærer et systematisk arbejde med virksomhedes sikkerhed og betyder fx, at I har e strategi med klare mål for sikkerhedsiveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere keder strategie og målee og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde. Følgede forhold ka medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø: Plalægig af arbejdet Orgaiser arbejdet, så de farlige situatioer slet ikke opstår. E risikovurderig af arbejdsopgave gør det tydeligt, hvilke tiltag der er ødvedige fx at tekiske hjælpemidler er lettilgægelige, eller at stiger er sikret mod at vælte. God orde på arbejdspladse Lav faste rutier for oprydig og regørig på alle områder heruder må der fx ikke ligge gestade eller stå materialer på færdsels- og trasportveje. 10

11 Brugsavisiger og grudig istruktio Motiver medarbejdere til e sikker adfærd på arbejdspladse. Gør sikkerhed til et positivt elemet, der er e vigtig del af e professioel hverdag, og giv medarbejdere e grudig istruktio i det arbejde, de skal udføre, samt i beredskabsplaer. Sørg for, at alle bruger de tekiske hjælpemidler korrekt fx at der bruges beskyttelse på hådmaskier og at alle bruger de rigtige persolige væremidler. Alle maskier og tekiske hjælpemidler leveres med e brugsavisig, der fortæller, hvorda de skal bruges. Følg altid disse avisiger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforastaltiger bliver fulgt. Udersøg ulykker I ka lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får e fast rutie for at udersøge ulykker og situatioer, der kue have ført til e ulykke. Det ka I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkere ikke sker eller getager sig. Ledelse og medarbejdere skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker og lave rammer for, at arbejdet ka udføres på e sikker og forsvarlig måde. På de måde gør I sikkerhed til de professioelle måde at arbejde på. Mere vide om risiko for ulykker Vi har samlet de vigtigste At-vejlediger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygig af e god sikkerhedsledelse. I ka fide materialere på adresse Her ka I desude fide 30 kokrete metoder til arbejdet med god sikkerhedskultur. 11

12 Ergoomisk arbejdsmiljø Et godt ergoomisk arbejdsmiljø ka edsætte risikoe for, at I får odt i arme, akke, skuldre og ryg, som er de mest almidelige former for muskelog skeletbesvær. Jeres arbejde ka være med til at udløse eller forværre odt i akke, skuldre og arme, fx hvis arbejdet er esidigt, belastede, hvis I har dårlige arbejdsstilliger og højt arbejdstempo, eller hvis I skal astrege øjee meget. Odt i ryg og arme ka fx hæge samme med tugt eller kraftbetoet arbejde. Fid jeres problemer Når I skal fide ud af, om jeres ergoomiske arbejdsmiljø er i orde, skal I særligt være opmærksomme på følgede: Tuge eller akavede løft, træk og skub Der ka være tuge løft, træk og skub ved fx opstillig og skift af udstilliger, sceer, ved hådterig af bøger og papir, fjerelse af affald, flytig af bader og udstyr samt ved udmugig i stalde. Vær opmærksom på de medarbejdere, som er asat specielt til disse fuktioer. Desude ka der være tuge eller akavede løft, træk og skub ved regørig. Løftee bliver mere belastede, hvis de udføres med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde, hvis rygge er bøjet eller vredet uder selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhådterligt, fx glat eller stort. Det ka også være e forværrede faktor, hvis der pga. pladsmagel ikke ka løftes i gode arbejdsstilliger. Belastede arbejdsstilliger og -bevægelser Forskellige dele af kroppe belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoe for smerter bliver større, jo lægere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstilliger. Skuldree bliver belastede, hvis I løfter byrder uder kæhøjde, over skulderhøjde eller lagt fra kroppe. Belastede arbejdsstilliger og -bevægelser ses ved uhesigtsmæssig idretig af arbejdspladse samt ved arbejdsfuktioer som opstillig og skift af udstilliger, sceer, ophægig af lamper, sceetæpper og oprydig, regørig og vedligeholdelse. Desude forekommer belastede arbejdsstilliger og -bevægelser i forbidelse med optræde. Rygge belastes, hvis I bøjer forover eller drejer rygge, især hvis I samtidigt løfter eller trækker byrder. Esidigt, belastede arbejde Arbejde ved skrake eller computer, fx billedredigerig, billetsalg eller bibliotek, er ofte esidigt, belastede arbejde. Er arbejdspladse ikke hesigtsmæssigt idrettet, ka der være problemer med arbejdsstillige for akke, skulder, arme og hæder. Det har stor betydig, hvor læge I arbejder i siddede stillig ude at holde pause. 12

13 Såda arbejder I videre med at løse problemere I ka få et godt ergoomisk arbejdsmiljø ved at sørge for: At arbejdet er plalagt og tilrettelagt, så tuge løft og adet kraftfuldt arbejde udføres ved hjælp af egede tekiske hjælpemidler At arbejdet udføres på steder med gode pladsforhold, stabilt uderlag og god belysig At esidigt, belastede arbejde er tilrettelagt med passede variatio eller pauser i løbet af arbejdsdage At lagvarigt stillesiddede arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivt arbejde eller ade fysisk aktivitet, fx som del af virksomhedes sudhedsfremmeaktiviteter. Løft, træk og skub De bedste løsig på store belastiger, fx i forbidelse med at løfte, bære, trække og skubbe er at sørge for, at der er velegede tekiske hjælpemidler, og at alle har fået oplærig og istruktio i, hvorda arbejdet skal udføres. Det er vigtigt, at I plalægger og tilrettelægger arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tigee flere gage ed højest ødvedigt. Sørg for at færdselsvejee er ryddet og plae. Belastede arbejdsstilliger og -bevægelser I ka udgå eller begræse belastede arbejdsstilliger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hesigtsmæssigt udstyr og ivetar. Da meesker er meget forskellige i størrelse, ka det være ødvedigt, at udstyr og ivetar som fx bord og stol ka tilpasses brugere. Dette ka være et krav, hvis flere skal bruge samme arbejdsplads. Udgå fejlidkøb ved at lave e kravspecifikatio, ide I køber yt udstyr og ivetar. Vær opmærksom på de tekologiske udviklig for tekiske hjælpemidler. Sørg for redskaber og udstyr, som ka begræse arbejde uder kæ- eller over skulderhøjde mest muligt. Gode lys- og sysforhold har også betydig for arbejdsstilligere. Esidigt, belastede arbejde Problemer med esidigt, belastede arbejde ved skraker eller computer skal ofte løses helhedsorieteret. Dels skal det tekiske udstyr og belysige være i orde, så I ka arbejde med hesigtsmæssige arbejdsstilliger og -bevægelser ude for store kraftkrav. Dels skal arbejdet tilrettelægges med passede variatio eller pauser. Desude ka adre arbejdsmiljøproblemer spille e væsetlig rolle, fx det psykiske arbejdsmiljø. Mere vide om ergoomisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-vejlediger på adresse Her ka I også fide At-vejledige om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der ka være e hjælp til at fide frem til de arbejdsprocesser, der ka idebære risiko for muskel- og skeletbesvær. I ka også fide de materialer, som BAR Service har udarbejdet om ergoomisk arbejdsmiljø. 13

14 Støj Støj ka ødelægge hørelse og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig ka for meget støj edsætte jeres kocetratio, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl. Med e høreskade følger ofte sygdomme tiitus, som er rige eller suse for ørere. Tiitus ka være der i perioder eller hele tide. Det er ofte e stor psykisk belastig for de perso, der får sygdomme. Fid jeres problemer Når I skal fide ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støje er, hvor læge I er udsat for de, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Vedvarede støj Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, ka det være høreskadede. Støje er for høj, år I på ½-1 meters afstad skal råbe til e ade perso for at blive forstået. Støje ka være høreskadede, både år meget støjede istrumeter eller maskier bruges i kort tid, og midre støjede bruges i læ - gere tid. De kraftigste lydkilder er levede musik og av-udstyr, der udseder lyd. Der er ofte høj lyd ved produktio af teater, film, tv mv. Herudover er der kraftig støj fra publikum ved fx sportskampe, i bowlighaller og sigal fra dommerbordet ved idrætskampe. Kort, kraftig støj (impulsstøj) Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det ka fx være støj fra trommer. Rummets akustik Geerede efterklag i rummet er et teg på dårlig akustik, fx hvis det ruger, år du klapper i hædere. Såda arbejder I videre med at løse problemere I skal som miimum overholde lovgiviges græseværdi for støjbelastig på 85 db(a) og græseværdie for impulser på 137 db(c). Herudover skal uødig (geerede) støj dæmpes. Plalægig Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støje. Sørg for, at de ekelte udsættes kortest muligt for støje. Udgå at arbejde på steder, hvor adre støjer. Musik Tilpas musikkes styrke efter rummets størrelse, atallet af musikere og musikkes art, og sørg for tilstrækkelig plads mellem musikere. Spil midre højt i øvelokalet. 14

15 Rummets akustik Vægge og lofter af beto giver dårlig akustik. Vær særlig opmærksom på akustikke uder projekterige af rum, fx svømmehaller og adre haller. Hørevær I skal altid bruge hørevær, hvis støje er for høj og ikke ka dæmpes på ade måde. Mere vide om støj Vi har samlet de vigtigste At-vejlediger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, målig af støj og hørevær på adresse Her ka I også fide de materialer, som BAR Service har udarbejdet om støj. 15

16 Psykisk arbejdsmiljø Et dårligt psykisk arbejdsmiljø ka bl.a. give stress og udbrædthed. Fysiske symptomer ka være hjertebake, muskelspædiger og hovedpie. Psy - kiske symptomer ka være hukommelses- og kocetratiosproblemer, ervøsitet, tristhed og træthed. Søvproblemer og misbrug ka også være teg på stress. På lægere sigt ka et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depressio og hjerte-karsygdomme. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, koflikter og hyppig udskiftig bladt persoalet. Fid jeres problemer I skal være opmærksomme på, at år I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helhede. Stor arbejdsmægde er fx især e belastig, hvis medarbejdere har rige idflydelse og magler social støtte i arbejdet. Når I skal fide ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgede pukter: Stor arbejdsmægde og tidspres At der i virksomhede er problemer med stor arbejdsmægde viser sig fx ved, at der er meget overarbejde ude mulighed for afspadserig, at det er svært at få tid til at holde pauser, samt at I ofte arbejder i højt tempo uder tidspres og med korte deadlies, fx ide for tv, teater, radio og filmproduktio. Det ka være svært for jer at å arbejdsopgavere, hvis I ofte skal bruge tid på uforudsete opgaver. I skal edvidere være opmærksomme på, om der er ekelte af jer, som er mere belastede ed adre, fx på grud af mere kude- og brugerkotakt. Rige idflydelse på eget arbejde Problemer med rige idflydelse på eget arbejde ka opstå, hvis I fx sjældet ka påvirke mægde af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets kvalitet. Det ka også være rige idflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og herved idflydelse på udformige og rækkefølge af de ekelte arbejdsopgaver. Desude er det vigtigt, om I har idflydelse på arbejdstempoet og mulighede for at veksle mellem opgaver. Maglede støtte Maglede støtte er især et problem, hvis I sjældet får hjælp til at løse arbejdsopgaver, ikke modtager ødvedig iformatio og ikke får afløsere ved fravær. Det ka også hadle om, at I ikke taler med ledelse om, hvor godt I udfører arbejdet, og hvilke forvetiger ledelse har til jeres arbejde, samt at I ikke får hjælp til at sætte græser mellem arbejde og fritid. God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, hvis e medarbejder har svært ved at klare opgavere alee eller føler sig utryg ved selv at tage asvaret for opgavere. Koflikter, mobig og seksuel chikae I skal være opmærksomme på, om der er koflikter, som har udviklet sig til persolige agreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over 16

17 lægere tid udsættes for krækede hadliger. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uøskede, krækede hadliger af seksuel karakter. Vold, trusler og traumatiske hædelser Problemer med vold, trusler og adre traumatiske begiveheder ka fx forekomme, hvis kuder, tilskuere eller brugere udviser voldsom eller truede adfærd. Det ka fx være i forbidelse med, at I skal ægte e kude eller bruger oget, som vedkommede gere vil have, eller beder om e bestemt adfærd hos brugere. Det ka også være et problem, hvis I magler forudsætiger for at løse de arbejdsopgaver, som kuder eller brugere forveter. Misfor stå elser på grud af fx forskelle i kulturbaggrud øger risikoe. Edelig ka det være traumatisk, hvis I bliver tilskuere til e voldsom begivehed, fx slagsmål eller ulykker ved fodboldkampe og kocerter eller ved røveri i fx spillehaller. Skiftede arbejdstider og atarbejde Arbejde ude for dagtimere er e fysisk og psykisk belastig, hvis det fx viser sig, at I arbejder over e lægere periode med e særlig lag arbejdstid, eller at der er få eller ige pauser. Det ka yderligere være e belastig, hvis arbejdstide er plalagt med kort varsel. Såda arbejder I videre med at løse problemere For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørede, at I fokuserer på de forhold, der ka ædres at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er e itegreret del af virksomhedes daglige arbejdsgag at I er opmærksomme på kosekvesere for det psykiske arbejdsmiljø ved væsetlige ædriger, fx ædriger i arbejdsopgaver og orgaiserig af arbejdet at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorgaisatio at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver eergi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold. Psykiske belastiger forebygges ofte bedst ved e kombiatio af flere forskellige løsiger, der afhæger af problemeres karakter. Ide for kultur og uderholdig mv. ka følgede forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø: Tilpasig af arbejdsmægde Tilpas arbejdsmægde, så I får de øskede kvalitet og det øskede serviceiveau med det persoale, der er til rådighed. Tilpas forholdee, år der sker ædriger. Prioriter arbejdsopgavere og udgå uklare eller modsatrettede krav og lage perioder med stort tidspres. Sørg for god overordet plalægig og koordierig, så det er muligt at udføre arbejdsopgaver i e hesigtsmæssig rækkefølge og således, at der ikke er medarbejdere, som kostat udsættes for e stor arbejdsmægde eller et stort tidspres. Sørg for, at kuder og adre borgere har grudigt kedskab til de ydelser, de ka forvete at få. 17

18 Idflydelse på eget arbejde I ka sikre, at I har idflydelse på eget arbejde ved at give medarbejdere mulighed for at påvirke udformige og rækkefølge af de ekelte arbejdsopgaver. Medarbejdere bør være i løbede dialog med ledelse omkrig arbejdsopgaveres udførelse, heruder arbejdets kvalitet. Teambaseret arbejde og jævlige persoalemøder, hvor I kostruktivt forholder jer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgavere, ka også være med til at give medarbejdere idflydelse. Social støtte Social støtte ka fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejder, jævlige møder (fx persoalemøder), fælles pauser og daglig kotakt med kolleger. Medarbejdere bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver, at afstemme forvetiger til arbejdet og at få ødvedig efteruddaelse for at kue udføre arbejdsopgavere. Iformatio om væsetlige ædriger, aerkedelse for godt udført arbejde og hjælp til at sætte græser mellem arbejde og fritid ka også være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Koflikter, mobig og seksuel chikae Sørg for at have e persoalepolitik, der fremmer åbehed og tolerace og forebygger mobig og seksuel chikae. Føler e medarbejder sig dårligt behadlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og udgå idividualiserig af problemet. Avedelse af kofliktløsig eller mediatio ka abefales. Vold og trusler Sørg for, at der er klare og kedte retigslijer for, hvorda I forholder jer, år kuder, tilskuere eller adre borgere er truede eller voldelige, heruder retigslijer for evetuelt aleearbejde. Udarbejd e beredskabspla, som ideholder tiltag til forebyggelse og hådterig af vold og trusler. Idret arbejdspladse, så I ka trække jer væk fra voldelige kuder og ubehagelige situatioer fx via flugtveje. Sørg for, at der er klare og kedte retigslijer for serviceiveau og adfærdsregler ved fx biblioteker, kocerter og svømmehaller. Skiftede arbejdstider og atarbejde Iddrag så vidt muligt medarbejdere i vagtplalægige, så de har idflydelse på bl.a. placerige af arbejdstide. Sørg for, at medarbejdere keder deres arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Gør evetuelt brug af afløsere og ekstra persoale til at arbejde om aftee og i weekede. Efteruddaelse Grudig efteruddaelse sikrer, at medarbejderes faglige og persolige kue altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det ka være ødvedigt med målrettet efteruddaelse til ye arbejdsmetoder, fx hvis ogle skal betjee særlige kuder eller borgere. Det ka fx være borgere, der ofte bliver part i koflikter. I skal sørge for særlig uddaelse, hvis der er risiko for vold eller trusler. Det ka også være ødvedigt at efteruddae, hvis der tages yt udstyr i brug. 18

19 Mere vide om psykisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægig af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbidelse med arbejdet samt mobig og seksuel chikae på adresse Her ka I også fide de materialer, som BAR Service har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, heruder brachevejlediger ide for kultur og uderholdig. 19

20 Ideklima Et dårligt ideklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er geerede, år I opholder jer i lokalere. Symptomere bliver midre og forsvider gradvist, år I har forladt bygige. Symptomer på dårligt ideklima er: Irritatio i øje, æse eller svælg (slimhideirritatio) Irritatio af hude Hovedpie eller tughedsforemmelse i hovedet Uaturlig træthed eller kocetratiosbesvær Kvalme og svimmelhed. Forskellige sygdomme ka blive forværret af ideklimaet. Det er især luftvejsifektioer og lidelser som fx astma, brokitis og bihulebetædelse. I biblioteker og museer vil det hyppigste problem være træk og varme, evetuelt kombieret med forureig fra pritere og kopimaskier. Desude ka der være problemer med vetilatio og regørig. Fid jeres problemer Når I skal fide ud af, om I har et ideklimaproblem, skal I vurdere, om ogle af påvirkigere fra ideklimaet ligger ude for acceptable græser. Varme, kulde og træk Hvis temperature ligger over 25 C, bortset fra i meget varme perioder, skal I se ærmere på temperaturforholdee. I skal også se ærmere på forholdee, hvis der er træk, fodkoldt, eller temperature stiger meget over e arbejdsdag. Få evetuelt professioel hjælp. I visse tilfælde ka der være kulde og træk i stalde o.l. områder. Vetilatio I skal se ærmere på vetilatioe, hvis det lugter, og lugte bliver hægede i rummet, hvis der er mage persoer, eller der er større eller flere pritere/kopimaskier i arbejdsrum. Regørig Hvis der er beskidt og støvet, og det er svært at gøre ret, skal I gøre oget ved regørige. I museer ka der være lugte fra koserverede og opbevarede gestade. Der ka også være problemer med fugt og skimmelsvamp, kustig belysig og dagslys samt statisk el. Såda arbejder I videre med at løse problemere Når I skal gøre oget ved ideklimaproblemere, er det vigtigt at sætte id over for de påvirkiger, der betyder mest for ideklimaet. Det er ormalt tekisk simpelt at fjere eller midske e ideklimapåvirkig, år I først har 20

21 fudet de. Pas på, at I ikke skaber et yt problem, år I gør oget ved jeres ideklima. Fx ka det give problemer med akustikke, hvis I skifter gulvtæppe ud med lioleum, og der ikke er taget højde for det i jeres løsig. Varme, kulde og træk Varme ka fx komme fra sol geem store glasruder, eller fra store tagflader som er dårligt isoleret. Varme ka også komme ide fra bygige, fx fra lamper, meesker, radiatorer og computere og fotokopimaskier. I ka forhidre varme i at komme id geem viduer ved at sørge for, at der er solafskærmig - og at de bliver brugt. Husk at skrue ed for radiatorer. Hvis termostatvetiler ikke virker, må de repareres. Hvis varme på kommer geem vægge eller tage, må de isoleres bedre. E måde at gøre oget ved varme er at øge vetilatioe. I kolde lokaler skal arbejdstøjet passe til temperature. Pritere og kopimaskier Netværkspritere og kopimaskier bør altid stå i et separat rum, evetuelt med udsugig direkte på maskie. Vetilatio Brug viduer og vetilér aktivt. I skal åbe viduer og lufte ud, år det er muligt, fx i pauser. Sørg for at bruge vetilatiosåbiger til almidelig vetilatio af museet eller biblioteket. Dee form for vetilatio, aturlig vetilatio, er mest eget, hvor der er få meesker i relativt store rum. Det er også muligt at lave egetlige alæg med aturlig vetilatio. Hvis de aturlige vetilatio ikke er god ok, skal der være mekaisk vetilatio med erstatigsluft af e passede temperatur. De mekaiske vetilatio må ikke give træk. Sørg for, at udelufte tages fra udeområder, der er så ree som muligt. Det kræver professioel hjælp at projektere et vetilatiosalæg, både med aturlig og mekaisk vetilatio. Regørig De fleste problemer med støv fides på steder med mage papirer eller tæpper. Gamle tæpper ka ikke gøres ordetlig ree. Adre tekstiler, som fx polstrede møbler og tykke gardier, ophober støv og øger mægde af støv i lufte. Det må regørige afpasses efter. Meget ivetar og rod øger støvproblemere, fordi det gør det vaskeligere at gøre ret. Mage gestade, der er oplagret, ka også samle støv. Det ka fx være bøger på biblioteker eller museumsgestade. Let regørige ved at rydde op og hæge lediger til edb-udstyr, telefoer m.m. i lukkede kabelskier på vægge eller bordet. Ved y- eller ombygig er det vigtigt at vælge idretig, møbler og materialer, der er lette at gøre ree. 21

22 Mere vide om ideklima Vi har samlet de vigtigste At-vejlediger om bl.a. temperaturer i arbejdsrum, regørig og vedligeholdelse, akustik, kustig belysig, plalægig af faste arbejdssteders idretig samt e folder om ideklima og arbejdspladsvurderig på adresse samt Her ka I også fide de materialer, som BAR Service har udarbejdet om ideklima. 22

23 Uge, gravide og ammede Gravide og ammede kvider samt uge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper. Uge I skal have særlig fokus på de uge asatte, fordi de påvirkes lettere ed deres ældre kolleger af de belastiger og risici, der er på arbejdspladse. Derfor er istruktio særlig vigtig for uge. Uge uder 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle adre, der arbejder for e arbejdsgiver. Derudover gælder e række særlige regler for uge uder 18 år. For de årige er der e liste over, hvad de ikke må ar - bejde med. For de årige er der e liste over, hvad de må arbejde med. Uge uder 13 år må som udgagspukt ikke arbejde for e arbejdsgiver. Vi har samlet de vigtigste At-vejlediger om uges arbejde på adresse Gravide og ammede Som arbejdsgiver skal du sørge for, at e asat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkiger, der ka idebære e fare for graviditet eller amig. Når I bliver opmærksomme på, at e asat er gravid eller ammer, skal APV e ideholde e vurderig af, om der er e risiko. Vi abefaler, at I på forhåd sørger for, at jeres APV ideholder e vurderig af, om gravide eller ammede ka blive udsat for påvirkiger, der idebærer e fare for fosteret eller det yfødte bar. I ka læse mere om gravides og ammedes arbejdsmiljø i At-vejledige, der ligger på adresse 23

24 Arbejdsmiljøvejviser 26 Kultur og sport Brache omfatter: Historiske moumeter og bygiger og ligede attraktioer Lystbådehave Selvstædigt udøvede sceekustere Hjælpeaktiviteter i forbidelse med sceekust Botaiske og zoologiske haver samt aturreservater Lotteri- og ade spillevirksomhed Sportsklubber Kusterisk skabe Drift af sportsalæg Fitesscetre Biblioteker Arkiver Biografer Adre forlystelser og fritidsaktiviteter Museer Teater- og kocertvirksomhed Drift af teater- og kocertsale, kulturhuse mv. Forlystelsesparker o.l. Adre sportsaktiviteter. Arbejdstilsyet telefo Tryk: Datagraf Foto: Stefa Kai Nielse