Fjordrejer i danske farvande biologi og fiskeri
|
|
- Jesper Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SØREN ANKER PEDERSEN Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur 20 Fjordrejer i danske farvande biologi og fiskeri Et stykke mad med friskpillede fjordrejer er en stor delikatesse og en tradition, nærmest Danmarks svar på kaviar! Fjordrejefiskeriet langs de danske kyster starter om foråret i maj, og i de sidste godt ti år har der været mange fjordrejer at fange. Men i de senere år har en bakteriesygdom gjort store indhug i rejebestandene i sydøst-danmark. Bestandene har dog altid svinget meget, og det er sandsynligt at rejerne af sig selv vil slippe af med bakterierne, efter bestanden har været nede og vende. Denne artikel giver en historisk og nutidig beskrivelse af viden om fjordrejers biologi og fiskeri. Levested, vandring og gydning Udbredelsen af rejerne er knyttet til ud- Roskilderejen bredelsen af forskellige typer af tang, som Af de fire arter fjordrejer som er almindelige rejerne skjuler sig i om dagen for at undgå ved de danske kyster, har den vigtigste at blive spist af fisk. Rejerne udbreder sig fået navnet Roskildereje (latinsk artsnavn: således i tangbælterne eksempelvis i ålegræsbælterne Palaemon adspersus, Figur 1). Roskilderejer og i bælter af den indvan- er således det danske artsnavn for de drede algeart Sargassotang (Sargassum levende eller friskpillede fjordrejer som sælges muticum), der er en stor brunalge som har hvert forår og sommer hos fiskehand- bredt sig i bl.a. Limfjorden. lere og på restauranter. Men roskilderejer omtales også som almindelig reje eller blot fjordreje. I gamle dage fik fjordrejerne ofte navn efter fangststedet f.eks. Holbækreje, Limfjordsreje osv. selvom de alle er én og samme art. Roskilderejen har fem par brystlemmer, det forreste par har små klosakse. Alle lemmepar som sidder foran de fem par brystben, fungerer som såkaldte mundlemmer, dvs. at de udelukkende benyttes til at fastholde og tygge føden. Kropsbenene er udviklet til svømmeben. Farven varierer stærkt, alt efter bundforhold. Den er lige fra næsten gennemsigtig gullighvid med sorte prikker til mørkt rødbrun. Rejerne vandrer ind på lavere vand om foråret og ud på dybere vand om vinteren. Rejerne overvintrer skjult i tang på relativt dybt vand (3-10 meter). Om foråret når vandtemperaturen stiger, vandrer rejerne ind på lavere vand (1-2 meter). Her foregår rejernes parring og gydning. Rejerne er særkønnede, dvs. der er hanner og hunner. Visse rejearter, fx Grønlandsrejen, skifter køn i løbet af deres livscyklus, men det gælder altså ikke Roskilderejen. I det tidlige forår danner hunnerne såkaldt hovedrogn i gonaderne, dvs. ugydte æg som ligger under hovedskjoldet og som ses som et mørkt område. Umiddelbart efter et skalskifte parrer hun sig med en til flere hanner og gyder æggene, som derefter befrugtes fordi de passerer en sædklump som hannen har placeret ved hunnens kønsåb-
2 FISK & HAV 2006 NR. 60 FOTO: SØREN ANKER PEDERSEN A B Figur 1 ROSKILDEREJEN Roskilde-rejen (Palaemon adspersus) også kaldet almindelig reje eller fjordreje. Farven varierer efter bundforhold, fra rødbrun til næsten gennemsigtig gullighvid med sorte prikker. Figur 2 ÆG Efter at hunnen har gydt æggene, klæber de sig til benene under hunnens bagkrop indtil de klækker efter en måneds tid. Ny-gydte æg er klare eller grønne. Efter 2 uger får æggene øjne, dvs. rejelarvens to øjne kan ses som mørke pletter i æggene. Efterhånden som larver og øjne udvikles, bliver æggene sorte eller mørke FOTO: SØREN ANKER PEDERSEN 21
3 22 ning. Efter gydningen klæber æggene til halefødderne (pleopoderne) under hunnens bagkrop, hvor hun bærer dem indtil de klækker, og larverne frigøres (Figur 2). De store hun-rejer er de første som begynder at vandre ind på lavere vand i begyndelsen af maj. Mindre førstegangsgydende hunrejer vandrer ind senere og gyder senere. Derfor er rejerne i fangster i begyndelsen af maj ofte særligt store sammenlignet med fangster senere på sæsonen. I løbet af sommeren gyder alle hunner der er mindst 2 år gamle (rejerne menes at kunne blive 3 til 4 år gamle). Gydning af æg finder sted i to perioder med første top i maj og anden top i juli. Fra midten af juli bliver der færre og færre hunner med rogn. Der kan være forskelle mellem lokaliteter og mellem år i den præcise tidsperiode for hvornår gydningen sker. De største hunner kan bære op til ca æg under bagkroppen, mindre hunner bærer færre æg idet ægantallet pr. hun er proportionalt med hovedskjoldets volumen. I juni-august, når temperaturen stiger, vandrer de ægbærende hun-rejer igen ud på dybere vand (3-10 meter), hvor æggene klækkes og rejelarver frigøres. Larverne er planktoniske, dvs. de bliver ført med havstrømmen. Rejelarvens udvikling i ægget fra gydning/ befrugtning til æg-klækning (larve-frigørelsen) tager ca. 1 måned. I løbet af endnu en måneds tid driver rejelarverne frit med havstrømmen som plankton. I planktonstadiet gennemgår rejelarverne 6 larvestadier og et større antal skalskifter, hvorefter de søger bunden (Figur 3). Rejelarvernes udviklingshastighed er temperaturafhængig ved højere temperaturer bliver udviklingstiden kortere. Når rejeynglen har slået sig ned på bunden, har de fået de voksne rejers udseende, og de vandrer ind mod det lavere og varmere kystvand med vegetation for at skjule sig. Efter at æggene er klækkede på forholdsvis dybt vand, vandrer hun-rejerne sidst på sommeren igen ind på det lavere vand langs kysterne. Hen på efteråret i november-december i forbindelse med faldende vandtemperaturer trækker rejerne atter ud på dybere vand, som på denne årstid nu er lunere end det lave vand. Fjordrejer er kendt for at fortage massevandringer om sommeren. Massevandringer finder sted hvor der er større vandarealer med snævert udløb. For eksempel er massevandringer kendt fra Kerteminde-Nor, Korsør Nor, Norsminde Nor og Hjarbæk Fjord. Også i Ulvshale Løb, renden i sundet mellem Nyord og Ulvshale på Møn, er massevandringer af rejer kendt og udnyttet i fiskeriet. Sidst på sommeren sættes ruser med korte arme på udløbsskrænten, og massevandrende rejer fanges i ruserne om natten. Ifølge rejefiskerne går de kun i ruserne om natten. Udvandringen om sommeren betragtes som en gyde-vandring af ægbærende hunner; det formodes at æg og larver ikke tåler de høje temperaturer på det lave vand, og at de ægbærende hunner derfor vandrer ud på dybere vand før æggene klækkes. Føde og vækst Fjordrejerne er altædende, dvs. de spiser både levende og døde organismer mikroskopisk plankton, smådyr, andre krebsdyr og ådsler. Rejerne er aktive om natten, hvor de søger føde, og de er mindre aktive om
4 FISK & HAV 2006 NR. 60 A FISKERI B LIVSCYKLUS Figur 3 LIVSCYKLUS Når rejelarverne udklækkes, er de 3 mm lange; efter 4-5 ugers liv med 6 larvestadier antager de de voksne rejers udseende og levemåde og søger mod bunden; de er nu 7-8 mm lange. Herefter vokser hunnerne hurtigere end hannerne, og 2-årige hunner udgør hovedparten af fangsterne i rejefiskeriet. Det er også som ca. 2-årig at hunnen gyder første gang. 2-3 år Hovedskjoldslængde mm 10 5 rejeyngel 0 år rejer 1 år rejer 2 år Figur 4 VÆKST Vækst af fjordrejer i Limfjorden. Længde af hovedskjold og totallængde er proportionale. Omtegnet af Jensen (1958) efter Mortensen (1897) 0 J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S Måned 23
5 24 dagen, hvor de skjuler sig i vegetationen. Det er observeret i akvarier og i rejeruser at rejerne kan angribe og æde små fisk og artsfæller. Efter skalskift er rejerne sårbare, og hvor rejerne går tæt sammen, angribes og fortæres de blødskallede rejer både af fisk (ål), men også af artsfæller. I korthed kan rejens vækst beskrives som følger (Figur 3 og 4): Når rejelarverne udklækkes, er de 3 mm lange; efter 4-5 ugers liv oppe i vandsøjlen antager de, efter at have gennemgået 6 udviklingstrin (larvestadier), de voksne rejers udseende og levemåde; de er nu 7-8 mm lange. I den første tid efter forvandling fra larve til voksen vokser rejerne særligt hurtigt, og hen på efteråret har de både hanner og hunner nået en størrelse på omkring 3 cm. I løbet af vinteren vokser rejerne ikke, men næste forår begynder væksten igen. Hunnerne vokser forholdsvis hurtigt, og midt på sommeren er de ca. 5 cm lange; de er da 1 år gamle. Både hanner og hunner er kønsmodne, når de er 1 år gamle. Mange hunrejer gyder første gang når de er 1 1/2 2 år gamle. Rejernes størrelse måles ved længden af hovedskjoldet (bag øjet til bagkanten) og ved total-længden (fra pandetorn til halespids udstrakt). Der findes nøgler for sammenhæng mellem længde af hovedskjold og total-længde. Væksten af 2-årige rejer er dog langsom, og 2-årige rejer er derfor ikke så meget større end 1-årige (Figur 4). De mest værdifulde rejer er de 2-årige hunner, idet hanner og 1-årige hunner generelt er for små til salg og kommerciel fangst. Rejerne vokser således fra larver til salgbar størrelse på 2 år og total-længde på mellem 5 og 7 cm. Dødelighed Rejer dør dels ved naturlig dødelighed og dels som følge af fiskeri. En stor del af rejebestanden kan dø i strenge vintre. Stor rejedød opstår især i vinterperioder med kraftige kolde vinde af stormstyrke. I sådanne perioder dannes der iskrystaller i overfladen, som bliver blandet ned i vandsøjlen. Iskrystallerne sætter sig på gællerne og kvæler skaldyr og fisk. Fiskeriet synes at være af mindre betydning for årlige variationer i rejebestanden sammenlignet med de klimatisk betingede naturlige årsager. Milde vintre synes at give bedre vækstbetingelser for rejerne. I 2003 blev der konstateret bakteriel skalsyge på rejerne ved Sydlolland (farvandet udfor Errindlev havn). Sygdommen er, som navnet siger, forårsaget af bakterier som angriber rejernes skal og opløser den. På skallerne ses brune pletter og huller i skallen (Figur 5). Sygdommen er ikke farlig for mennesker der spiser rejerne, men den bevirker at rejerne dør. At sygdommen har en alvorlig effekt på en rejebestand illustreres af at rejefisker i Stege Bugt, Otto Permin, før sygdommen brød ud, årligt kunne fange tons fjordrejer. Efter sygdomsudbruddet i 2004/2005 har han stort ikke kunne fange fjordrejer i sit fiskeområde. I 2004 og 2005 havde sygdommen bredt sig fra Sydlolland til rejepopulationer på Nordlolland, Falster, Sydsjælland og Fyn. Rejefangsterne i disse områder faldt kraftigt i især Rejefiskere kan fortælle at sygdommen tidligere har været kendt på rejer ved Sydlolland, men det er så vidt vides første gang den har bredt sig så vidt omkring, endda på relativ kort tid.
6 FISK & HAV 2006 NR. 60 FOTO: KURT BUCHMANN A B Figur 5 DRÆBERBAKTERIE Bakteriel skalsyge. Bakterierne angriber rejernes skal og opløser den. Det ses som pletter på fjordrejernes skal. Når bakterierne har gnavet hul på skallen, dør rejen. Sygdommen bredt sig fra Sydlolland til Nordlolland, Falster, Sydsjælland og Fyn og har her ført til et stort fald i rejefangsterne. Rejepopulationerne vil formentlig af sig selv slippe af med bakterierne igen på et tidspunkt, men hvornår kan man ikke sige. Sygdommen er kendt og beskrevet hos rejer og skaldyr fra Amerika og fra rejefarme i Asien. Sygdommen opstår når skaldyrpopulationer går meget tæt sammen og er udsat for en stress-situation, måske kombineret med forholdsvis høj temperatur. Hvad der er årsag til sygdommen hos fjordrejerne i Danmark vides ikke. Der har imidlertid været usædvanlig mange fjordrejer i de danske farvande i de senere år, og måske har den store rejetæthed resulteret i en stress-situation som har gjort at bakteriel skalsyge har kunnet udvikle sig. Hvordan sygdommen spredes vides ikke, men da rejerne har planktoniske larver, som spredes med havstrømmen, er der nærliggende at antage at sygdommen kan spredes med larverne. Hvor længe det vil vare fra sygdommen er brudt ud og til rejepopulationerne er sygdomsfri og atter giver et godt fangstudbytte, vides ikke. Det er mest sandsynligt at rejerne af sig selv vil slippe af med bakterierne, efter bestanden har været nede og vende. Fiskeri Rejer fiskes langs kyster og fjorde hovedsageligt fra april til september. Rejernes vandringer gør at de kan fanges i såkaldt stående redskaber, dvs. i rejeruser (pæle- eller kasteruser). Ruserne placeres typisk på tværs af kystlinien på 1/2-2 meters dybde. Rejerne vandrer om natten, og vandringen forgår typisk inden for nogle få timer. Som beskrevet på side 22 foregår vandringen af de ægbærende hunner fra lavere mod dybere vand for det meste i juni, men i kolde somre kan udvandringen forsinkes til juli. Vandringerne giver ændringer i fangstudbytte fra reje-ruser gennem sæsonen. Daglige observationer af fangster i individuelle reje-ruser sat ud fra kysten (fra lavere til dybere vand) viser at det er muligt at bestemme tidspunktet for udvandringens start, og at udvandringen er styret af vandets temperatur. 25
7 26 For at følge rejernes vandring flytter rejefiskerne deres rejeruser gennem sæsonen mod dybere vand. Dvs. rejeruserne flyttes nærmere udmundingen af fjorde/nor for at derved at opnå størst mulig fangst. Da der er store variationer gennem sæsonen i rejefangsterne fra forskellige områder af en fjord, er lokalkendskab til rejernes vandringer en nødvendighed for at få et godt rejefiskeri. I vinterhalvåret vandrer rejerne ikke, og der fanges i dag kun få rejer om vinteren. Historisk fiskede man dog også rejer om vinteren mange steder. Vinterfiskeriet efter rejer foregik med såkaldt glidevod, som blev trukket fra små både hen over tangbælterne om natten. Tidligere var priser på rejer relativt højere end i vore dage. Ifølge rejefisker Otto Permin lå der i en mild vinter i 1950 erne omkring 40 både og fiskede rejer med vod i Stege Bugt til det københavnske marked. De lavere priser og de vanskelige afsætningsmuligheder for rejer om vinteren er en væsentlig grund til at vinterfiskeri efter rejer er ophørt. Otto Permin er en af de fiskere som i de senere år har fanget flest fjordrejer i Danmark (inden skalsygen slog igennem). I 2003 fangede han omkring 12 tons, og havde der været bedre afsætningsmuligheder og en pris på rejerne så det kunne betale sig at fiske dem, kunne han have fanget flere rejer. De totale registrerede landinger af fjordrejer i perioden 1885 til 2005 er vist i Figur 6. Det fremgår af Figur 6 at der er betydelige svingninger i landingerne fra år til år. I 1930 erne, i slutningen af 1940 erne og ind i 1950 erne blev der fanget mange fjordrejer, formentlig pga. af den generelle mangel på fødevarer, men også fordi priserne på rejer var forholdsvis meget højere end i dag. Sidst i 1970 erne og i løbet af 1980 erne var der en betydelig nedgang i landingerne af rejer. Faldet i rejefangsterne i 1970 erne skyldes bl.a. at de større dybvandsrejer begyndte at komme på markedet, dels fra Skagerrak og dels fra Grønland. Interessen for grønlandske rejer var større end for danske fjordrejer. Samtidig blev det billigere og lettere for fritidsfiskere at købe rejeruser, hvilket betød at flere fjordrejer blev solgt uden at blive registreret i den officielle fiskeristatistik. Vinteren 1978/1979 var en usædvanlig kold vinter, som resulterede i udryddelse af rejebestandene i det meste af Danmark, og som ødelagde rejefiskeriet i flere år derefter. Ovennævnte forhold betød at det traditionelle marked for fjordrejer faldt betydeligt og resulterede i mindre landinger fra erhvervs- og bierhvervsfiskere. Deraf det yderligere fald i landingsstatistikken i 1980 erne. For at forhindre fritidsfiskere i at fange rejer vedtog man at fritidsfiskere skulle have mindst 30 mm masker i deres pæle-ruser og ovenvandsredskaber. I 1990 erne steg landingerne kraftigt. Det blev lettere at købe relativt billige kasteruser, og da de er blevet betragtet som undervandsredskaber, må de godt have rejerusenet i. Derfor stigningen i landinger i 1990 erne. Fra midten af 1990 erne er det blevet forbudt fritidsfiskere at sælge deres fangster. Dette blev bl.a. indført for at gøre erhvervsfiskeri efter fjordrejer mere attraktivt og rentabelt. Indtil for nylig har erhvervsfiskerne kunnet fange flere fjordrejer end det har været muligt at sælge på det danske marked. Det har imidlertid ændret sig i 2005 bl.a. pga. den
8 FISK & HAV 2006 NR. 60 A Tons År Samlede landinger af fjordrejer i Danmark, (Datakilde: Jensen (1958), Fiskeriberetninger fra perioden og Fiskeridirektoratets landings- og fangststatistik ( Kolde vintre reducerer bestandene, og det kan aflæses i landingerne. Bakteriel skalsyge er skyld i faldet i 2005 og vil formentlig også give mindre fangster i de kommende år. B Figur 6 LANDINGER bakterielle skalsyge i store sydøstdanske rejepopulationer. Sygdommen har bevirket at rejefiskerne har fanget under halvdelen af de tidligere års rejefangster. Nedgangen i rejebestanden har betydet lidt bedre priser på rejerne i I de sidste 10 år har de årligt indberettede landinger af rejer svinget mellem 100 og 200 tons. Dertil skal lægges en betydelig mængde rejer som fanges af fritidsfiskere, og som ikke registreres i Fiskeridirektoratets landings- og fangststatistik. Langt størstedelen af de rapporterede rejefangster tages på Sydsjælland og Lolland-Falster (Figur 7). De sidste par års skalsyge med stor dødelighed i rejebestandene i sydøst Danmark vil højst sandsynligt betyde at det tager flere år før rejefiskerne i de sygdomsramte områder igen kan fange mange rejer, hvilket naturligt nok bekymrer de rejefiskere som lever af rejefangst i de sygdomsramte områder. Salg, marked og maskin-pilning Fjordrejer sælges hovedsageligt i sommermånederne, som friskfanget og levende rejer til fiskehandlere på fisketorvet i København. Markedet for fjordrejer er hovedsageligt de nordsjællandske fiskeforretninger og københavnske restauranter, især Tivoli. Kunderne som køber levende rejer til selv-kogning og pil-selv-rejemad, er københavnere og nordsjællændere. Det at fjordrejerne er forholdsvis små og skal pilles afholder imidlertid mange forbrugere fra at købe fjordrejer. Det at rejerne skal pilles øger prisen, og rejer som de kan købes om foråret på restauranter i eksempelvis Tivoli, betragtes af mange som en luksus forbeholdt en kundekreds af gourmeter. De billige grønlandske og udenlandske rejer som sælges i butikkerne, er medvirkende årsag til at markedet for fjordrejer i Danmark er relativt lille og mættet. Periodevis er det vanskeligt eller umuligt at sælge fjordrejer til en pris som gør det rentabelt at fiske rejerne selvom der er masser at fange. Dette, og så at det fangsterne kan variere meget fra år til år, bevirker at rejefiskeriet er et erhverv med stor usikkerhed og store svingninger i rejepriserne. Fiskerne har brug for bedre afsætningsmulighed i de særligt gode rejeår og mere stabile priser på rejer gennem året (Otto Permin og Cextin 27
9 Figur 7 LANDINGSSTEDER Landing (kg) af fjordrejer i Danmark i (Datakilde: Fiskeridirektoratets landings- og fangststatistik (www. fd.dk)). De fleste rejer landes på Sydsjælland og Lolland- Falster FJORDREJER TOTALLANDING (kg) o Jørgensen, personlig samtale i 2004). Fiskerne har gjort forsøg med at sælge friskfangne danske fjordrejer til bl.a. italienske fiskehandlere, men for lave salgspriser og for dyre transportudgifter har medvirket til at eksportprojekterne har måttet opgives igen. For at reducere prisen på pillede rejer har en rejefisker og et par fiskehandlere investeret i rejepillemaskiner. Der findes således i 2005 tre maskinreje-pille anlæg til fjordrejer i Danmark: 1) i Guldborg hos rejefisker Cextin Jørgensen, 2) hos firmaet Water King i Fåborg og 3) hos firmaet Kongs-
10 FISK & HAV 2006 NR. 60 bak A Lassen i Kødbyen i København. Ifølge Cextin Jørgensen skal der bruges fire kilo levende rejer til et kilo maskin-pillede rejer. Et forhold som er mindre ved håndpilning, fordi spildet ved håndpilning er mindre. Som rejefisker skal man mindst have mellem 20 og 30 kr. pr. kilo levende rejer for at det kan betale sig at fiske. Prisen afhænger af om der mange eller få rejer at fange og svinger typisk mellem 20 og 70 kr. pr. kg, bl.a. betinget af efterspørgslen. Dvs. at råvareprisen for maskin-pillede rejer kan svinge mellem 80 og 280 kr. pr. kilo. Produktionsprisen B for friske maskinpillede rejer af topkvalitet ligger således et godt stykke over 200 kr. pr. kilo før det er rentabelt at producere maskinpillede rejer. Friskpillede danske fjordrejer er, behandlet på den rette måde, et topkvalitets- og luksusprodukt, som langt overgår de importerede rejer i smag. Uanset om de er håndpillede eller maskinpillede. Ifølge Cextin Jørgensen kan man populært sige at friskpillede fjordrejer er og bør markedsføres som Danmarks svar på størens kaviar. Tak til alle som på forskellig vis har bidraget med oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Især tak til rejefiskerne Otto Permin (Kalvehave), Cextin Jørgensen (Guldborg), Mogens Bendtsen (Holbæk), Rudi Jensen (Errindlev) og Bent Gade (Amtofte), som alle meget velvilligt har stillet deres viden og erfaringer om rejefiskeriet til rådighed. Det har været særlig hjælp i forståelsen af rejefiskeriet at have deltaget i røgtninger af rejeruser med Otto Permin (Kalvehave), Mogens Bendtsen (Holbæk) og Rudi Jensen (Errindlev). LITTERATUR Drechsel, C.F Oversigt over vore saltvandsfiskerier i Nordsøen og farvandene indenfor Skagen. Med kort og planer. 146s Jensen, J.P Studies in the life history of the prawn Leander adspersus (Rathke) and the Danish fishery on the species. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, N.S. 2(18):1-28 Lightner, D.V Bacterial shell (Brown spot) disease of Penaeid shrimp. I: C.J. Sindermann & D.V. Lightner (red.): Disease diagnosis and control in North American Marine Aquaculture. Developments in Aquaculture and Fisheries Science, 17. Second, revised edition. s Elsevier Mortensen, Th Undersøgelser over vor almindelige rejes (Palæmon fabricii, Rtk.) biologi og udviklingshistorie samt bemærkninger om rejefiskeriet i de danske farvande. Vid. Undersøg. Fiskeriernes Område. I, s København: Dansk Fiskeriforen. 29
Fjordrejer i danske farvande - biologi og fiskeri
Fjordrejer i danske farvande - biologi og fiskeri 2006 2 Forord Dansk Skaldyrcenters projekt, Fjordrejer som fiskeriressource i Limfjorden, udføres i et samarbejde mellem Dansk Skaldyrcenter og Danmarks
Læs mere2006 nr. 60. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser
2006 nr. 60 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Jægersborgvej 64-66 2800 Lyngby Telefon 3396 3300 Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereBesøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016
Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereFor som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede
22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs merePå dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende
På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt
Læs mereInvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande
Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereRetningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme
1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er
Læs mereKOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereDe grønlandske rejer forskning og fremtid
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 72 Søren Anker Pedersen (sap@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur 72 De grønlandske rejer forskning og fremtid Grønlandske
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereUdbredelse af laksefisk i områder med havbrug
Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereLangø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen
Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereSystematisk piratfiskeri i Kattegat
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereBILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI
1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereKYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport
KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereKommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser
30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereTyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
Læs mereOfferfund langs Roskilde Fjord
Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereUDEN TILSAT FARVE. Stenbiderrogn fra Grønland - naturlig og delikat nydelse
UDEN TILSAT FARVE Stenbiderrogn fra Grønland - naturlig og delikat nydelse Frossen, frisk & naturlig - stenbiderrogn fra Royal Greenland Royal Greenland introducerer frossen, frisk stenbiderrogn fra Grønland
Læs mereET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag
Læs mereBlå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune
Blå Flag program 2012 Ud i det blå i Sønderborg Kommune Juni Juli August Sø 1 Strandkunst On 1 Fjordsafari AKTIVITETSKALENDER Ma 2 Aktiv Sommer To 2 Fjordsafari Ti 3 Aktiv Sommer/Fjordsafari Fr 3 Skibsbygger
Læs mereFisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND
ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereHalmballer. Sikker håndtering i landbruget
Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs mere2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014
Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune
Læs merePåske ved Krogstenshave
Påske ved Krogstenshave 2013 Datoer Baggrund Dagene i påsken Påskefrokost i bogrupperne Skærtorsdag, 28. marts 2013 Små chokoladeæg til beboerne: Påske 28.marts - 1.april 2013 Påsken ligger altid mellem
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereFangst- og redskabsovervågning
Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor du helst
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVSF Fangstrapport for 2014
Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5
Læs mereEdderkopper - symmetri
Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereK A R M A SUSHI SINCE 2007
K A R M A SUSHI SINCE 2007 INDHOLD SNACKS & FORETTER 5 SASHIMI 10 SUSHI MENUER 15 KARMA ANBEFALER 31 ROLLS 37 NIGIRI 43 EKSTRAS 47 OVERSIGT 50-51 3 INGEFÆR Vores ingefær er en anelse mere grov, da den
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereBønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS
Læs mere