1. Assessment af den kvindelige flygtning Arbejdsalliancen Kulturforskelle Diagnostiske overvejelser... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Assessment af den kvindelige flygtning... 3. Arbejdsalliancen... 3. Kulturforskelle... 3. Diagnostiske overvejelser... 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Assessment af den kvindelige flygtning... 3 Arbejdsalliancen... 3 Kulturforskelle... 3 Diagnostiske overvejelser... 3 Krisepræget flygtning... 3 Træthed og selvopgivenhed... 4 Angst... 4 Komorbiditet og differentialdiagnostik Redegørelse for kvindens situation... 5 Kulturelt og systemorienteret perspektiv... 5 Kampen om anerkendelse... 5 Evidensbaseret forskning... 6 Ophævelse af dikotomien Overvejelser om psykologisk behandling... 7 Dodo-effekten... 7 Autonomi... 7 Behandling... 8 Narrativ terapi... 8 Systemisk behandling... 8 Kognitiv adfærdsterapi Visitation af Daniel... 9 Side 1 af 18

2 Multifaktormodel over Daniels situation... 9 Klinisk-psykologiske overvejelser Visitationssamtalen Emotionel neglekt Det autistiske spektrum Intervention Indledende overvejelser Målsætning Systemisk terapi Psykoedukation Færdighedstræning Støtte Miljøets betydning for psykisk fejludvikling Biologisk perspektiv Psykoanalytisk og systemisk perspektiv Behavioristisk perspektiv Kognitivt perspektiv Integrerede modeller Litteraturliste Side 2 af 18

3 1. Assessment af den kvindelige flygtning Arbejdsalliancen Det vigtigste i min assessment af kvinden er etableringen af en god arbejdsalliance og tillid mellem os (1, kap. 4; 5, kap. 5). Det kan jeg først og fremmest gøre ved at spørge ind til, lytte til og støtte hendes egen sygdomsopfattelse. Derved giver jeg klienten en anerkendelse og forståelse, som hun ikke har mødt fra den medicinske verden. Jeg bør derudover udvise varme, empati, pålidelighed og have en respektfuld nysgerrighed og en inviterende fremgangsmåde (1, kap. 4), som respekterer klientens selvbestemmelse og autonomi (3, kap. 4). Hvis der ikke etableres en god arbejdsalliance, vil klienten være umotiveret til assessment og behandling (manglende komplians) og evt. falde fra (1, kap. 4; 5, kap. 5). Dette er især vigtigt i denne case, da hun nølende har accepteret at tage nogle samtaler med mig og egentlig blot ønsker en somatisk diagnose. Desuden er mistænksomhed typisk blandt flygtninge (2, kap. 4), og dette understreger vigtigheden af etablering af tillid. Kulturforskelle Da kvindens kulturelle baggrund er forskellig fra min, kan der være kulturforskelle, som jeg som psykolog bør være opmærksom på, da de kan gøre assessment vanskelig. Selvom hun kan læse og tale dansk, kan der være sprogbarrierer, som kan gøre det vanskeligt for hende at beskrive komplekse følelser og oplevelser (5, kap. 4). Det er desuden vigtigt, at jeg reflekterer over hendes kulturelle værdisætninger og forventninger, som i høj grad kan være forskellig fra mine egne. Forskellighederne kan påvirke arbejdsalliancen og assessment, da der er risiko for forudantagelser, misforståelser, overskridelse af grænser og mistillid (5, kap. 4; 2, kap. 4). Diagnostiske overvejelser Krisepræget flygtning Jeg har i casebeskrivelsen af kvinden særligt hæftet mig ved, at hun bliver beskrevet som krisepræget. Det kan være traumatiserende at være tvunget til at flygte fra sit hjemland og etablere sig i et nyt (2, kap. 4), og de andre forandringer af kvindens livssituation kan forværre dette. Empiri viser desuden, at den hyppigst forekommende diagnose blandt flygtninge er PTSD (ibid.). Umiddelbart tyder de i casen nævnte symptomer ikke direkte på PTSD. Dog udelukker dette ikke diagnosen, da et symptom netop er, at man undgår tanker, følelser og samtaler omkring de Side 3 af 18

4 traumatiske hændelser (5, kap. 6). Kvinden er i casen svær at få i samtale om situationen. Af disse årsager vil det være interessant at spørge ind til symptomer, som kan tyde på PTSD. Symptomer kan fx være flashbacks fra traumatiske hændelser, undgåelse af steder associeret med traumatiske hændelser, overvagtsomhed, manglende interesse for aktiviteter, irritabilitet og søvnforstyrrelser (ibid.). Træthed og selvopgivenhed Umiddelbart virker kvinden til at være mest plaget af symptomer, som tyder på depression, fx træthed, grådlabilitet og selvopgivenhed (5, kap. 9; 1, kap. 16). At hun er ude af stand til at klare selv mindre arbejdsopgaver kan være et udtryk for energiløshed og/eller psykomotorisk forringelse. Disse er ligeledes symptomer på depression. Forandringerne i kvindens livssituation, dvs. tabet af social status, sønnens flytning og mandens hukommelsesproblemer, kan være igangsættende faktorer for depressionen (1, kap. 2, 16). Jeg vil derfor i mit assessment spørge mere ind til andre symptomer på depression, fx lavt stemningsleje, skyldfølelse, ubeslutsomhed, koncentrationsbesvær osv. (5, kap. 9). At hun før har været plaget af træthed, kan tyde på dystymi og/eller tilbagevendende depression evt. med sæsonbetinget mønster, hvis andre symptomer på depression også har været til stede (ibid.). Hvis der er tegn på depression, er det vigtigt at afgøre risikoen for selvskade og selvmord (1, kap. 16; 5, kap. 9, 10). Den udtalte træthed kan desuden tyde på kronisk træthedssyndrom, men denne diagnose er meget omdiskuteret (3, kap. 7). Angst Jeg vil i mit assessment endvidere spørge ind til kvindens angst. Det kan være spørgsmål om, hvornår hun oplever angsten, og hvad den udløses af. Derved kan jeg be- eller afkræfte forskellige angstlidelser, fx generaliseret angst, OCD eller panikangst (5, kap. 7; 1, kap. 12). Panikanfald er en neurobiologisk alarmfunktion, som ikke kan styres. Derfor kan eventuelle panikanfald bidrage til hendes oplevelse af, at hendes sygdom er somatisk og ikke psykologisk. Hendes oplevelser af angst kan ligeledes medvirke til evt. bekræftelse af PTSD, hvis hendes angstoplevelser har relation til en traumatisk oplevelse (5, kap. 6). Komorbiditet og differentialdiagnostik Da depression og angst er hyppige ledsagetilstande til PTSD (2, kap. 4), behøver diagnoserne ikke at udelukke hinanden. Det kan være mere præcist at tale om symptommønstre frem for Side 4 af 18

5 komorbiditet, da diagnosesystemerne er menneskeskabte og ikke naturgivne systemer (bl.a. 5, kap. 4; 3, kap. 7). Hvis kvinden ikke møder kriterierne for PTSD, depression eller angst, kan man undersøge for tilpasningsvanskeligheder (1, kap. 24) eller adjustment disorder (AD) (5, kap. 6). AD er en ekstra kategori i DSM-IV-TR-systemet til personer, som oplever emotionelle og adfærdsmæssige symptomer som følge af en mere eller mindre stressfuld hændelse, men som ikke møder kriterierne for PTSD, angst eller en affektiv lidelse (ibid.). 2. Redegørelse for kvindens situation Da jeg i besvarelsen af spørgsmål 1 har redegjort for mit assessment og diagnostiske overvejelser omkring kvindens situation primært ud fra en psykiatrisk tilgang, vil jeg i denne besvarelse anvende en klinisk psykologisk tilgang med udgangspunkt i kulturpsykologi og humanistisk sundhedsforskning. Kulturelt og systemorienteret perspektiv Kvindens situation er vanskelig, bl.a. fordi hun har en anden kulturel baggrund end den almindelige dansker. Hun har forladt sit hjemland og måske en stor del af sin familie og venner, som deler samme kultur som hende. Nu står hun i en svær overgangssituation og konfrontation mellem sin egen kultur og modtagerlandets kultur. Ikke-vestlige kulturer har ofte værdier om symbiotiske relationsformer med deres familie og gensidig afhængighed og ansvarlighed i deres udvidede familiesystemer og lokalsamfund. De har endvidere en kollektiv opfattelse af og løsning på vanskeligheder (2, kap. 4). Derfor inddrager jeg et systemorienteret perspektiv i forståelsen af kvindens situation. Dette perspektiv tillægger konteksten stor betydning i forståelsen af psykopatologien (4, kap. 4; 5, kap. 2; 1, kap. 2). Faktorer ved kvindens kontekst, som fastholder hendes situation og symptomer, kan eksempelvis være; at hun ikke længere har sin udvidede familie og samme lokalsamfund; at sønnen er flyttet hjemmefra; at hendes mand ikke længere kan bidrage til den symbiotiske relation; og at lægerne ikke støtter hende, og hun derved mangler anerkendelse for sin lidelse. Kampen om anerkendelse Kvindens situation er altså også præget af, at hun ikke kan få anerkendelse for sin sygdom. Hun har en opfattelse af sin sygdom, illness-opfattelse, som ikke stemmer overens med lægernes opfattelse, Side 5 af 18

6 disease-opfattelse. Illness-opfattelsen er hendes egen individuelle unikke oplevelse af sygdommen med udgangspunkt i hendes livshistorie, som er farvet af hendes sociale og kulturelle baggrund. Historien viser fx at symptombilledet forandrer sig i forhold til, hvad der er legitimt at henvende sig til lægen med (3, kap. 4). Disease-opfattelsen er den professionelle behandlers opfattelse af sygdom med udgangspunkt i vedkommendes videnskabelige kultur og teoretiske uddannelse, fx i form af diagnosesystemerne (ibid.). Kvindens sygdomsbillede, hvor træthed er det mest gennemgribende symptom, er for vagt til det logiske, konsistente og regelbundne disease-system. Hvis hun havde fået en somatisk diagnose, ville hun derimod møde mere anerkendelse for sin sygdom grundet disease-opfattelsens status (3, kap. 7). Fx er det nemmere at blive sygemeldt, få førtidspension osv. Der er derimod forbundet en stigmatisering med at få påført en psykologisk problematik eller psykiatrisk diagnose (ibid.). Dette er sandsynligvis årsagen til hende nølende accept af at tage nogle samtaler med mig. Evidensbaseret forskning Problematikken omkring den manglende anerkendelse af kvindens lidelse lægger op til en kritik af den evidensbaserede forskning og diagnosesystemerne, som ligger bag disease-opfattelsen. Den har et essentialistisk sundhedsbegreb, som har en fast afgrænsning mellem normalitet og sygdom (3, kap. 3). Der er fordele ved denne tilgang. Fx giver de klare retningslinjer mulighed for systematisk, empirisk testning, som kan målrette og optimere behandlingen. Opstilling af kategorier og operationelt beskrevne symptombilleder giver overblik, et fælles sprog, mulighed for sammenligninger og gør forskning nemmere. Denne case er dog et eksempel på, hvordan den standardiserede tilgang kan være mangelfuld. Dens reduktionisme overser kompleksitet og det unikke ved et sygdomsbillede. Lægernes standardiserede disease-opfattelse imødekommer ikke kvindens unikke sygdomsopfattelse. Det skaber en distancering mellem behandler og patient. Ophævelse af dikotomien Den humanistiske sundhedsforskning beskæftiger sig med illness/disease-problematikken. Kampen mellem illness- og disease-opfattelsen kan ses som en aktualisering af en klassisk dikotomi mellem naturvidenskab og humaniora. Den humanistiske sundhedsforskning er et tværfagligt videnskabsteoretisk projekt (3, kap. 2), der... fordrer en ny videnskabelighed, som formår at sætte sig ud over opsplitningen mellem naturvidenskab og humaniora... (3, bagside) og dermed også mellem illness- og disease-opfattelsen. Den anvender en humanistisk tilgang, fx et fænomenologisk perspektiv i forståelsen af patientens sygdomsopfattelse (3, kap. 4). Ifølge den humanistiske Side 6 af 18

7 sundhedsforskning må jeg som behandler kunne arbejde ud fra en dobbeltposition mellem kvindens levede personlige oplevelse (illness-opfattelsen) og den medicinske viden (disease-opfattelsen). Hvis hendes træthed enten ses som somatisk eller psykologisk, er det ingenting. Det er en falsk uendelighed at tilslutte sig den ene opfattelse, da opfattelserne er modsætningsfyldte og reproducerer hinanden (3, kap. 7). For at forstå kvindens situation må jeg have et relativt sundhedsbegreb, som accepterer, at der kan være forskellige opfattelser af sygdom og sundhed (3, kap. 3). 3. Overvejelser om psykologisk behandling Der findes mange muligheder for psykologisk behandling. Fx systemisk, psykoanalytisk, kognitiv, adfærdsterapeutisk, humanistisk og narrativ behandling (4, kap. 1, 3, 4; 5, kap. 5; 3, kap. 7). En kombination af psykoterapi og medicinsk behandling, fx med SSRI-præparater, kan være særdeles nyttig i behandling af nogle sygdomme (5, kap. 5). Dodo-effekten Alle psykoterapeutiske behandlinger kan være gavnlige. Dette kaldes Dodo-effekten Dodo er en figur fra Alice i Eventyrland, som sagde Alle har vundet, alle skal have en præmie (5, s. 163, egen oversættelse). Empiri viser, at det ikke er de specifikke faktorer knyttet til den enkelte terapis teori og metode, som gør den største forskel. Det er derimod de fælles omstændigheder omkring terapierne, de non-specifikke faktorer, der har størst effekt. Eksempler på non-specifikke faktorer er det mellemmenneskelige, den positive relation til terapeuten, klientens forventning om at få det bedre, at klienten får sat ord på sine problemer og får klarhed omkring sine følelser. Alle terapier er altså virkningsfulde, men nogle egner sig bedre til visse problemstillinger og sygdomme end andre (5, kap. 5). Autonomi I denne case vurderer jeg, at det vil være bedst at tage udgangspunkt i en humanistisk tilgang, som har 2. ordens-autonomi som interessefelt (3, kap. 4). Den omhandler forholdet til forholdet, hvor man etablerer en delt forståelse af relationen mellem parterne. Især da klienten har en kritisk indgangsvinkel til samarbejdet med mig, er det vigtigt, at jeg tager hensyn til hendes egenoplevelse Side 7 af 18

8 (illness) og autonomi. Derfor vil jeg i min tilrettelæggelse af behandlingen reflektere sammen med klienten over min rolle, hvad der er galt, og hvad der skal ske. Behandling Grundet Dodo-effekten og mit udgangspunkt i klientens autonomi vurderer jeg, at det er vigtigst at vælge den behandling, som patienten har størst tiltro til. De forskellige behandlinger har dog fokus på forskellige dele af problemstillingen. Derfor vil anvendelse af alle metoder være fordelagtig såfremt der stadig vil være komplians. Narrativ terapi Den narrative terapi vil jf. besvarelsen af spørgsmål 2 være en god metode i denne case, da den har fokus på klientens oplevelse og forståelse. Her er dannelsen af en sammenhængende og meningsgivende historie en kritisk komponent for helbredelsesprocessen (3, kap. 7). Når klienten fortæller og genfortæller sine oplevelser med sygdommen, er det i sig selv lindrende. Derudover giver det mulighed for, i et samarbejde mellem hende og mig som behandler, at udvikle alternative versioner af historierne. Målet er dannelsen af en meningsgivende sygehistorie, som ikke længere placerer klienten som offer for det uforståelige og ukontrollable (ibid.). Herved kan klienten konstruere en legitim forståelse af sin sygehistorie på trods af den manglende anerkendelse fra den medicinske verden. Systemisk behandling I en systemisk behandling er udgangspunktet, at problemet ikke ligger hos det enkelte individ, men i det system, som den symptomramte er medlem af (4, kap. 4; 5, kap. 2). Her bliver hele systemet (direkte eller indirekte) involveret i behandlingen. Alan Carrs systemorienterede tilgang medtænker dette perspektiv (1, kap. 2). Her er fokus bl.a. på at analysere det komplekse forhold mellem fastholdende og beskyttende faktorer i omgivelserne. Behandlingen består typisk i at ændre de fastholdende faktorer ved at forstærke de beskyttende faktorer (ibid.). Dvs. at hjælpe klienten med at finde ressourcer i vedkommendes kontekst, som kan modvirke fastholdelsen af problemet. I denne case kan de fastholdende faktorer (jf. besvarelsen af spørgsmål 2) ændres fx ved at hjælpe klienten med at etablere et nyt netværk, at skabe en bedre kontakt med sønnen, og at finde midler til at forbedre mandens situation. Side 8 af 18

9 Kognitiv adfærdsterapi I mit assessment har jeg undersøgt for PTSD, depression og angst. Hvis klientens symptomer viser sig at være forbundet med en eller flere af disse diagnoser, vil jeg foreslå kognitiv adfærdsterapi, da empiri viser, at denne behandling har stor effekt ved disse lidelser (5, kap. 6, 7; 4, kap. 3). Da denne form for terapi inddrager kroppen, øger det komplians, da dette imødekommer min klients behov for somatisering. Terapien tager udgangspunkt i, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem følelser (herunder kropslige), tanker og adfærd. Behandlingen består i at erstatte klientens negative automatiske tanker (NAT) med positive automatiske tanker (PAT) (4, kap. 3). Dette vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i nogle situationer, som medfører de belastende følelser, som klienten oplever, fx angst eller tristhed. Klienten udfylder en tankejournal hjemmefra, hvor hun registrerer de følelser og tanker, som opstår i den pågældende situation registreringsfasen. Klienten og jeg forsøger derefter i fællesskab at afgrænse og adskille de negative automatiske tanker fra situationen og følelserne analysefasen. Næste skridt i behandlingen er at udfordre de negative tanker og erstatte dem med alternative positive tanker omstruktureringsfasen. Jeg kan fx hjælpe klienten med at stille sig kritisk over for tankernes evidens og efterprøve dem vha. adfærdseksperimenter eller eksponering (ibid.). Eksponering vil jeg i særlig grad anvende i behandling af angst og PTSD (5, kap. 6, 7). I behandling af depression kan aktivitetsskemaer til registrering af mestring og lyst anvendes til at sætte spørgsmålstegn ved karakteristiske depressive tanker om ikke at have udrettet eller nydt noget (4, kap. 3). 4. Visitation af Daniel Jeg vil starte med at anvende Carrs multifaktormodel til at danne mig et overblik over Daniels situation (1, kap. 2). Multifaktormodel over Daniels situation Prædisponerende faktorer: Daniel er født af en mor, der har haft en problemfyldt barndom/ungdom med tvangsfjernelse. Det kan have ført til psykologiske problemer hos moren. Morens bekymringsprægede relation til Daniel er ligeledes en konsekvens af dette. Den overbeskyttende adfærd kan afspejle en eftergivende opdragelsesstil karakteriseret ved høj grad af varme og påtrængenhed og lav grad af kontrol. Daniel kan endvidere mangle intellektuel stimulering, da han spiller meget computer. Desuden kan det tyde på lav intelligens, at han har svært ved at tage tøj af Side 9 af 18

10 og på, og at pædagogerne ser ham som umoden. Der kan ligeledes være genetiske prædisponerende faktorer. Igangsættende faktorer: I denne case ser det ud til, at problemet er opstået gradvist eller skyldes noget medfødt. Fastholdende faktorer: Morens overbeskyttende adfærd kan føre til utilsigtet forstærkning af problemadfærd hos Daniel (1, kap. 2). Det kan være problematisk, at faren muligvis ikke involverer sig i opdragelsen af Daniel grundet morens bekymring. Morens overbeskyttende adfærd kan endvidere føre til manglende selvstændiggørelse af Daniel og kan forhindre alderssvarende udvikling. Manglende viden om en evt. lidelse, opdragelsesstilen og Daniels umodenhed kan ligeledes virke fastholdende. Beskyttende faktorer: Forældrene ønsker Daniel det bedste og vil gerne have psykologhjælp. Der er tilsyneladende et godt samarbejde mellem forældrene og børnehaven. Daniels optimistiske humør kan ligeledes virke beskyttende. Klinisk-psykologiske overvejelser Visitationssamtalen Da netværket omkring barnet er særlig vigtigt ved problemer hos børn, vil jeg inddrage vigtige personer fra netværket i visitationssamtalen (5, kap. 2). Det kan være forældrene og den pædagog, som bruger mest tid med Daniel. Desuden kan det være nødvendigt at inddrage flere i assessment, fx Daniels læge og tale/hørelærer. Under visitationssamtalen vil jeg løbende forsøge at be- og afkræfte hypoteser for at nå frem til en forståelse, som stemmer overens på tværs af de medvirkendes oplevelser med Daniels problemer (1, kap. 4). Emotionel neglekt Det første, jeg hæfter mig ved i Daniels situation, er morens meget bekymringsprægede relation til ham. Dette kan have negative konsekvenser, da hun ubevidst kan komme til at forsømme nogle af Daniels behov. At faren knap nok kan få lov at tage på tur med Daniel, styrker min hypotese. Når moren er overbeskyttende, kan Daniels behov for aldersvarende muligheder for autonomi og uafhængighed blive forsømt (1, kap. 20). Dette kan være årsag til Daniels manglende selvstændighed, når han har svært ved at tage tøj af/på og ikke selv går på toilettet, når han skal tisse. Ligeledes kan hans behov for alderssvarende fastsættelse af grænser og disciplin blive Side 10 af 18

11 forsømt, hvis morens overbeskyttende adfærd som nævnt afspejler en eftergivende opdragelsesstil (ibid.). Forsømmelse af Daniels behov for intellektuel stimulering og social interaktion kan ske, når han spiller meget computerspil. Jeg forestiller mig ligeledes, at morens bekymring kan resultere i, at faren ikke har lov til fysisk udfoldelse med Daniel. Dette kan ligeledes føre til manglende stimulering (1, kap. 2). Forsømmelse af de nævnte behov kan resultere i udviklingshæmning og tilpasningsforstyrrelser (1, kap. 2, 8, 20). Daniels leg med yngre børn, hans manipulering med dem og hans besvær med at få tøj af og på kan være eksempler på dette. Af disse årsager vil jeg undersøge, om der er grund til mistanke om emotionel neglekt. Dette kan jeg gøre gennem observation i hjemmet og rapportering fra forældrene, fx med en HOME-vurderingsskala (1, kap. 20). Endvidere bider jeg mærke i, at Daniel spiser meget, og at han har en lille, tynd og slap kropsbygning. Dette kan være tegn på psykosocial dværgvækst, som er et typisk resultat af neglekt (ibid.). Daniels uopmærksomhed, fx at han har svært ved at høre efter, koncentrere sig og at modtage en besked, er ligeledes et træk ved psykosocial dværgvækst. Daniels gode humør er dog ikke karakteristisk ved denne diagnose. 5-årsundersøgelsen af Daniel har heller ikke ført til bekymring. Hos tale/hørelæreren var der dog klar bekymring for hans generelle trivsel. Jeg vil derfor konferere med lægen og tale/hørelæreren om dette og evt. få foretaget en ny undersøgelse med specielt henblik på psykosocial dværgvækst. Derved kan jeg få be- eller afkræftet hypotesen herom. Daniels hovedrullen, hvinelyde og pibende stemme kan ikke direkte forklares ved emotionel neglekt. Det kan dog være et forsøg på at få opmærksomhed, som utilsigtet er blevet forstærket af moren grundet hendes overbeskyttende adfærd (1, kap. 2). Det autistiske spektrum Hvis pædagogernes manglende kontakt med Daniel er udpræget, kan det tyde på en autismespektrumforstyrrelse (ASD) (1, kap. 9). Her medtænker jeg tale/hørelærerens udtalelse om, at der ikke er udpræget bekymring om autisme. Derfor overvejer jeg en mildere form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse, fx Aspergers syndrom (ibid.). Diagnosen er karakteriseret ved en forringelse i social interaktion, som kan forklare den manglende kontakt. Dette kan skyldes forringelse i nonverbal adfærd i form af manglende øjenkontakt, kropssprog og ansigtsudtryk. Daniels leg med yngre børn er også karakteristisk ved denne diagnose. Syndromet er yderligere karakteriseret ved begrænsede og gentagne mønstre i interesser og adfærd, fx Daniels store interesse Side 11 af 18

12 for computerspil og hans rullen med hovedet. Daniels specielle sprog og unormale toneleje er ligeledes karakteristisk hos børn med Aspergers (6). Denne diagnose dækker altså væsentlige symptomer, som emotionel neglekt ikke direkte kan forklare. Jeg vil derfor tilrettelægge tests og anvende instrumenter, der kan be- og afkræfte hypotesen om Aspergers, fx et DISCOinterviewskema (1, kap. 9). 5. Intervention Indledende overvejelser På baggrund af mine overvejelser i besvarelsen af spørgsmål 4 ser jeg det som sandsynligt, at Daniel lider af en form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Symptomerne, som tyder på dette, virker udprægede og lader ikke til at være grundet emotionel neglekt alene. Da tale/hørelærerens vurdering er, at bekymring for autisme ikke er udpræget, er mit umiddelbare bud, at han lider af Aspergers syndrom, som er mindre gennemgribende. Hertil tror jeg umiddelbart, at der er emotionel neglekt i større eller mindre grad som følge af morens bekymringsprægede relation til Daniel. Jeg har valgt at anvende Carrs systemorienterede tilgang til at udarbejde en intervention. Denne tilgang er særdeles velegnet til børn, da børn er mere afhængige og mere påvirkede af familien og netværket end voksne (5, kap. 2). Uanset Daniels diagnose vurderer jeg, at en systemorientet intervention kan forbedre hans situation markant og medføre større trivsel. En intervention bør først udarbejdes efter et længerevarende og dybdegående assessment, hvor alle faktorer er identificeret og en samlet forståelse af problemet er blevet formuleret (1, kap. 4). Da dette ikke har været muligt, udarbejder jeg en interventionsplan på baggrund af de faktorer, som jeg har opstillet i besvarelsen af spørgsmål 4 og en evt. autismespektrumforstyrrelse. Målsætning Som del af allianceetableringen vil jeg først præsentere de beskyttende faktorer for de involverede personer for derefter at fremføre min formulering af problemet (1, kap. 4). Det er vigtigt at fremhæve muligheder før problemer for at øge motivationen og håbet. Når de beskyttende faktorer og formuleringen af problemet er præsenteret, vil jeg i samarbejde med de involverede udarbejde en konkret og prioriteret målsætning for interventionen (1, kap. 20). Målsætningen dannes på grundlag af de i assessmentet fastlagte problemområder, de fastholdende faktorer. Den overordnede Side 12 af 18

13 målsætning er at fremme Daniels trivsel. De underordnede mål kunne være: at forbedre relationen mellem Daniel og moren, at forbedre relationen mellem forældrene, at øge forældrenes viden om problemet, at fremme Daniels kompetencer og at fremme forældrekompetencer. For at nå målene anvendes en multisystemisk intervention, som indeholder systemisk terapi, psykoeduktion, færdighedstræning og støtte. Systemisk terapi Den systemiske terapi opfatter familien som et sammenhængende system, der regulerer medlemmernes adfærd (5, kap. 2). Det centrale mål er at forhindre negative roller, mønstre og processer i interaktionen mellem medlemmerne af systemet, da disse er årsag til og vedligeholder problemet (1, kap. 20; 5, kap. 5). Jeg vil i den systemiske terapi udfordre familiens system, så familien får mulighed for at foretage konstruktive ændringer. Gennem provokerende, men respektfulde, spørgsmål vil jeg sætte fokus på de forhold, som fremkalder og fastholder problemet (ibid.). Det drejer sig om den afhængige og bekymringsprægede relation mellem Daniel og moren og om farens manglende involvering. Morens bekymring og Daniels afhængighed kan vedligeholde hinanden. Ligeledes kan farens manglende indflydelse vedligeholde morens overbeskyttende rolle. Jeg sætter i terapien spørgsmålstegn ved, om der er en sammenhæng mellem Daniels problemadfærd, morens bekymring og farens manglende indflydelse. Familien må se og erkende sine mønstre og ændre dem med min hjælp. Dette vil ændre hele systemet inklusive Daniels reaktioner. Der kan desuden suppleres med individuel terapi til moren med henblik på hendes angst og bekymring omkring Daniel. Kognitiv adfærdsterapi vil være effektiv til dette (4, kap. 3). Psykoedukation Hvis et dybdegående assessment havde bekræftet, at Daniel har en autismespektrumforstyrrelse, fx Aspergers syndrom, vil familien kunne drage nytte af psykoedukation. Gennem psykoedukation får forældrene information om diagnosen, så de bedre forstår, hvordan Daniel oplever verden, og hvordan de kan hjælpe ham. Derudover får de information om prognosen og tilgængelige tilbud fx om træningsprogrammer (1, kap. 9). Psykoedukation omkring børns emotionelle behov vil ligeledes kunne hjælpe situationen. Her kan forældrene lære om vigtigheden af intellektuel stimulering, alderssvarende fastsættelse af grænser og alderssvarende autonomi og uafhængighed. Herved kan moren blive klar Side 13 af 18

14 over, at hendes overbeskyttende adfærd i virkeligheden kan være skadelig for Daniel. Endvidere kan faren herigennem blive opfordret til at lave fysiske aktiviteter med Daniel. Færdighedstræning Der er ingen kur for Aspergers syndrom. Dog vil træningsprogrammer kunne gøre hverdagen nemmere for både Daniel og forældrene. For børn med ASD er det vigtigt med en forudsigelig og rutineret hverdag (1, kap. 9). TEACCH er et træningsprogram, hvor man netop anvender struktur og forudsigelighed. Det bruges til at træne og støtte forældrene i at skabe et miljø, som fremmer kompetenceudvikling. Programmet tager udgangspunkt i det enkelte barn. Det bliver struktureret således, at det drager nytte af barnets styrker og tager hensyn til barnets undervisningsbehov (ibid.). Derfor vil jeg ligesom børnehaven foreslå, at intellektuel stimulering gennem fysiske aktiviteter bør være en del af færdighedstræningen. Uanset om Daniel har Aspergers syndrom eller ej, vil formålet med færdighedstræningen også være at hjælpe Daniel til selv at tage tøj af og på og til selv at tage initiativ til at gå på toilettet. Støtte Det kan være gavnligt at arrangere kontakt med andre forældre til børn med Aspergers syndrom. Forældrene kan få hjælp til at gennemgå den sorgproces, det kan være, at ens barn får en diagnose (ibid.). Derudover får forældrene mulighed for at udveksle erfaringer med andre i samme situation. Hvis forældrene til tider ikke kan overkomme udfordringerne med at tage sig af Daniel, vil jeg arrangere aflastning. Derudover vil jeg overveje, om der er behov for en specialpædagog til Daniel og/eller placering i en specialskole, når han skal starte i skole. 6. Miljøets betydning for psykisk fejludvikling Da videnskabens og samfundets syn på psykiske lidelser ændrer sig hele tiden (5, kap. 1), har jeg valgt at anvende en historisk tilgang til miljøets betydning for psykisk fejludvikling. Side 14 af 18

15 Biologisk perspektiv Et biologisk perspektiv opstod allerede i forbindelse med Hippokrates ( f.kr.) opgør med forståelsen af psykisk lidelse som resultat af guddommelig indgriben. Han mente, at både fysisk og psykisk sygdom havde en fysisk årsag, nemlig ubalance mellem de fire kropsvæsker; blod, flegma sort og gul galde (5, kap. 1; 3, kap. 2). Denne ubalance kunne genoprettes fx ved at ændre patientens omgivelser, diæt eller at fjerne patienten fra en problematisk familie. Disse biologiske og sociale påvirkninger fra miljøet kan derfor have været årsag til ubalancen. Moderne biologiske perspektiver tillægger også miljøet betydning. Bl.a. har miljøet betydning for hvilke gener, der bliver udtrykt (5, kap. 2). Strukturelle abnormaliteter i hjernen kan ligeledes opstå som følge af påvirkninger fra miljøet, fx ved problemer/misbrug i svangerskabet (5, kap. 11) eller hjerneskade (5, kap. 2). Desuden kan fx stressfulde hændelser påvirke den biokemiske balance (5, kap. 6). Alle disse påvirkninger kan have betydning, fx ved at øge sårbarheden for psykisk fejludvikling hos individet eller ved at medvirke som stressor, som kan medføre psykisk sygdom (1, kap. 2; 5, kap. 2, 6). Psykoanalytisk og systemisk perspektiv Med Sigmund Freud ( ) som frontfigur opstod et psykoanalytisk perspektiv, som tillægger ubevidste konflikter afgørende betydning for psykisk sygdom (5, kap. 1). Disse konflikter eller traumer opstår typisk i barndommen som følge af barnets relation til omgivelserne, mest af alt den primære omsorgsperson (2, kap. 12; 4, kap. 1; 5, kap. 2). Den nyere objektrelationsteori omhandler barnets bevidste og ubevidste oplevelser og relateringsformer med objektverdenen og om den gensidige prægning mellem barnet og denne objektverden (4, kap. 1). Også i det moderne systemiske perspektiv har relationer stor betydning. Her tillægges psykopatologien systemet. Fx kan et barns depression være et resultat af, at strukturerne og funktionen i familien er dysfunktionelle (4, kap. 4). Det psykoanalytiske og det systemiske perspektiv tillægger altså bl.a. miljøets påvirkning gennem relationer stor betydning for psykisk fejludvikling. Behavioristisk perspektiv Behaviorismen opstod i 1920 erne som et opgør mod det ubevidste i det psykoanalytiske perspektiv. Hovedteoretikerne fra dette perspektiv er Watson, Pavlov, Skinner og Thorndike. De forstod adfærd ud fra en stimulus-respons-model og anvendte eksperimenter til at klarlægge Side 15 af 18

16 indlæringsprincipper for adfærd (5, kap. 1; 4, kap. 3). De hævdede, at der var større sandsynlighed for, at en adfærd blev gentaget, hvis den blev efterfulgt af en belønning end af en straf (5, kap. 1). Ifølge behaviorismen sker psykisk fejludvikling altså som en reaktion på forstærkning og straf af særlig adfærd. Fx kan voldelig adfærd forklares gennem den forstærkning og straf, som denne adfærd har medført tidligere (ibid.). I dag bruges dette perspektiv bl.a. i adfærdsprogrammer for børn og teenagere, hvor man straffer ved brud af regler og giver belønning ved god opførsel (1, kap. 4). Dette perspektiv tillægger altså påvirkninger fra miljøet al betydning. Miljøet er aktivt, mens individet er passivt. Kognitivt perspektiv I 1970 erne opstod den kognitive revolution som opgør mod behaviorismens manglende fokus på de interne tankeprocesser, som skaber forholdet mellem stimulus og respons. Opfattelsen skiftede fra, at mennesket er drevet af straf og belønning til, at mennesket er drevet af tankeprocesser og dets fortolkning af verden (5, kap. 1). Omkring 1980 tilsluttede nogle af de oprindelige adfærdsterapeuter sig dog det kognitive paradigme. Disse arbejdede herefter på at integrere metoder fra de to retninger og medtænkte både indlæringsprincipper og tankeprocessers betydning for adfærd og psykisk fejludvikling. I den kognitive terapi anvendes der også i dag adfærdsterapeutiske metoder (4, kap. 3). Integrerede modeller Disse perspektiver har hver især enten haft et biologisk, psykologisk eller socialt grundlag, og de har gennem historien konkurreret om at forklare psykisk fejludvikling. I dag er de fleste dog enige om, at teorier bør integrere både et biologisk, psykologisk og socialt perspektiv, fx ved den biopsyko-sociale model (5, kap. 1). Stress-sårbarhedsmodellen er også et eksempel på en integreret model. Hypotesen i denne model er, at psykisk fejludvikling kræver en prædisponerende sårbarhed og en stressor/udløsende faktor. Både sårbarheden og stressoren kan være af biologisk, psykologisk eller social art, og især stressoren kan skyldes påvirkning fra miljøet (5 kap. 2; 1, kap. 2). I undersøgelsen af udviklingspsykopatologi er man begyndt at have fokus på selve udviklingsprocessen som forklaringsgrundlag. Alan Carr anvender denne tilgang, hvor udviklingsvejen er bestemt af det komplekse samspil mellem prædisponerende, udløsende, beskyttende og fastholdende faktorer. Disse faktorer kan alle være af miljømæssig karakter, fx Side 16 af 18

17 graviditets-/fødselskomplikationer, tilknytning, familieproblemer, skilsmisse, misbrug, manglende stimulering, opdragelsesstil, mobning, forældres villighed til intervention osv. (1, kap. 2). Dette komplekse samspil betyder stor diversitet i udviklingsmæssige processer og resultater. Begreberne multifinalitet og ækvifinalitet er eksempler på dette. Ved multifinalitet kan det samme udgangspunkt føre til forskellige tilstande, normale som psykopatologiske. Ved ækvifinalitet kan forskellige udgangspunkter føre til samme tilstand, fx psykisk lidelse (1, kap. 2; 5, kap. 2). Side 17 af 18

18 Litteraturliste (1) Carr, A. (2006): The handbook of child and adolescent Clinical Psychology: A contextual approach, London, Routledge, 2. udgave, kap. 2, 4, 8, 9, 12, 16, 20 og 24. (2) Elsass, P. (2003): Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal, kap. 4 og 12. (3) Elsass, P. & Lauritsen, P. (2006): Humanistisk sundhedsforskning, Hans Reitzels Forlag, kap. 2 (Medicin og Humaniora), 3 (Sygdom og Sundhed), 4 (Fænomenologi og Autonomi), 5 (Evidens og Evaluering) og 7 (Træthedens Historie). (4) Hougaard, E., Diderichsen, B., Nielsen, T. (red.) (1998): Psykoterapiens hovedtraditioner, Dansk Psykologisk Forlag, København, kap. 1, 3 og 4. (5) Nolen-Hoeksema, S. (2006): Abnormal psychology, McGraw-Hill, 4. udgave, kap. 1, 2, 4-6 og (6) Psykiatrifonden Aspergers syndrom (set d ): ndrom Side 18 af 18

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Temadag om svær spiseforstyrrelse

Temadag om svær spiseforstyrrelse Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og

Læs mere

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst

Læs mere

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling

Læs mere

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

VEJLEDNING I DEESKALERING

VEJLEDNING I DEESKALERING VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer

Læs mere

Forældrene er barnets vigtigste læremestre

Forældrene er barnets vigtigste læremestre Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere