Rapport galt i halsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport galt i halsen"

Transkript

1 Rapport galt i halsen Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for behandling af PTSD, der er neurofysiologisk baseret. Nærlæsning Af Flemming Kæreby, Jack Donen, Lili Lipschitz, Johnny Petersen og Bodil Claesson Efter fremkomsten af Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne i 2007 [1] har vi i stigende grad oplevet, at socialrådgivere i de kommunale instanser lægger pres på deres klienter ved at gøre modtagelsen af sygedagpenge betinget af, at de modtager kognitiv terapi og SSRI-medicin. Pressionen har øjensynligt baggrund i lovgivningen om, at sygemeldte hurtigst muligt skal tilbage på arbejdsmarkedet. Et sådant pres har ofte den uønskede virkning for klienter, hvor angsten er et symptom på PTSD, at det gør klienterne utilgængelige for det terapeutiske arbejde, fordi klienterne kommer til at opleve det offentlige, inklusive hele behandlerverdenen, som negativt indstillede, magtfulde modstandere, der truer med at udsætte dem for tvangsbehandling en oplevelse, der reelt kan retraumatisere dem. Behandling af traumer forudsætter tværtimod, at klienten føler sig i sikkerhed, dvs. at den traumatiserende situation opleves som ophørt. Det gør den ikke, når klienten presses eller trues med økonomiske sanktioner. Sundhedsstyrelsens rapport om referenceprogrammet (herefter: Angst-rapporten) giver ved første øjekast grund til at tro, at kognitiv adfærdsterapi (KAT) og/eller SSRI-medicin kan helbrede PTSD: Patienter med PTSD bør så vidt muligt tilbydes traumefokuseret KAT som første behandling. (s. 24) Og: Ved manglende effekt af behandling med KAT udført lege artis kan behandling med SSRI forsøges. (s. 25). Men rapporten rummer også denne anbefaling: Man bør være tilbageholdende med at anvende omfattende eksponering i behandlingen, hvis patienten er for psykisk skrøbelig, fx hvis han eller hun befinder sig i en presset social situation. (s. 25). Og dette citat fra den 159 sider lange rapport viser, at den i virkeligheden er mere nuanceret i sine behandlingsforslag, end man ved et hurtigt opslag skulle tro. Rapportens validitet? For at undgå forkert brug af anbefalingerne burde det have været gjort klart, at Angst-rapporten kun er en præ-paradigmatisk indsamling af empiriske observationer, der senere kan gøres til genstand for en teoretisk bearbejdning, der kan luge ud i de modsætningsfyldte anbefalinger. Hvis man 22 Psykolog nyt

2 Psykolog nyt fotos: bam/scanpix

3 alene retter sig efter anbefalingen om traumefokuseret KAT, kommer man uforvarende til at udsætte nogle klienter for et stort pres, og i værste fald fratage dem muligheden for den bedst egnede behandlingsform. Angst-rapporten indeholder mange oplysninger. Muligheden for manglende effekt af behandling med KAT fremgår allerede af citatet fra side 25, og advarslen på samme side om, at patienter kan være så psykisk skrøbelige, at de ikke tåler omfattende eksponering, antyder at traumefokuseret KAT kan virke direkte skadeligt. Tager man sig tid til at læse hele rapporten, ses det endog, at enkelte undersøgelser har ført til den konklusion, at patienter med fysisk skade under, eller kronisk smerte efter traumet klarede sig dårligere efter KAT. (s. 82) Det er en klinisk iagttagelse, som vi som psykologer kan genkende, og det forekommer os indlysende, at for mennesker, der har mærket på deres egen krop, at verden rummer reelle trusler, kan det være til mere skade end gavn at møde en terapeut, der arbejder med kognitiv omstrukturering for at afkræfte patientens katastrofetanker. I så fald, føjer det bare spot til skade at signalere manglende tiltro til klientens historie. Vi anerkender, at andre patientgrupper, der primært lider af tvangstanker om en indbildt fare, kan profitere af KAT, men for PTSD-patienter er angsten sekundær og ætiologien anderledes, så valget af KAT som første behandling er ikke indlysende. Hvad med evidensen? Jamen, er der da ikke evidens for, at KAT er bedre end anden psykoterapi? Nej, det er der ikke! Traumefokuseret KAT opnåede ( ) ikke statistisk bedre virkning end psykologisk stressbehandling (s. 80) [2]. Nyere systematiske gennemgange af effektundersøgelser ( ) vurderer samstemmende, at EMDR også har effekt over for posttraumatiske belastningsreaktioner. (ibid.) Faktisk er der kun undersøgt tre forskellige former for psykoterapi, og resultaterne var så ens, at man har foretaget en samlet resultatopgørelse: En metaanalyse opgør resultaterne i form af antal patienter efter terapien, som ikke længere tilfredsstiller de diagnostiske kriterier for PTSD. Samlet for KAT, EMDR og psykologisk stressbehandling var tallet 56 % af alle de patienter, der indgik i de 29 anvendte undersøgelser, mod 14 % af patienterne i ventelistegrupperne og 36 % af patienterne i grupperne, der fik støtteterapi. (ibid.) Det er i øvrigt etisk betænkeligt, at evidensen kun viser, hvor meget behandlingen gavner flertallet, men ikke hvor meget behandlingen skader mindretallet. Afprøvningen bør også vise, hvor mange af de ikke-helbredte der får det værre efter behandlingen. Man burde her tænke på filosofien i det gamle lægeløfte: Aldrig skade altid lindre om muligt helbrede, og spørge: Hvilken behandling gavner mest uden at skade nogen? Af to behandlingsformer, der har samme gennemsnitlige helbredelsesprocent, burde man først prøve den, der skader de færreste og senere om nødvendigt supplere med anden behandling. Som man råber i skoven Grunden til, at KAT har været forskernes foretrukne terapiform, er, at det er nemmere for dem at designe et afprøvningsforsøg, når terapiformen i sig selv er skematisk opbyg 24 Psykolog nyt

4 get og det terapeutiske arbejde går frem efter en protokol. KAT har derfor været stærkt begunstiget med let adgang til forskningsmidler. Men når gentagne undersøgelser konkluderer, at KAT ikke er signifikant bedre end fx EMDR, og kun 56 % af patienterne bliver helbredt, så er det på høje tid at gøre brug af andre behandlingsformer, der integrerer den ny viden om neurofysiologi, der i disse år gør PTSD mere og mere forståelig samt mere umiddelbart tilgængelig for en primært kropspsykologisk baseret behandlingsform. Det synes nærliggende at konkludere, at KAT er for ensidig med sit fokus på systematisk emotionel bearbejdning af den traumatiske hændelse for at lære patienterne at håndtere intensive angstsymptomer. Der er nemlig mange mennesker med PTSD, der henvender sig til deres læge med somatiske klager, fordi de ikke er bevidste om, at de i virkeligheden er traumatiserede. Se fx følgende citater fra Angst-rapporten: Mennesker med PTSD vil typisk præsentere sig med depressive klager, generaliseret angst, somatiske klager.. Patienten vil ikke nødvendigvis selv kunne relatere symptomerne til en traumatisk begivenhed.. Det anbefales, at man specifikt spørger om traumer i patienternes liv, især hos patienter med uforklarede fysiske symptomer, som henvender sig til deres læge flere gange. Der bør spørges specifikt ind til forskellige former for traumer (fx overfald, voldtægt, trafikulykker, seksuelt misbrug i barndommen og traumatiske fødsler). (s. 49) Det sansemotoriske niveau Der synes altså for nogle patienter at være behov for en terapiform, der kan møde patienten på det somatiske niveau. En terapiform, som har tilstrækkelig spændvidde i sig til først at kunne give tilfredsstillende forklaringer på fysiske symptomer, for senere, via en kreativ individuel tilpasning, at kunne bevæge sig op fra det sansemotoriske niveau, gennem det emotionelle niveau til det kognitive niveau, og som kan ende med fokus på eksistentielle spørgsmål altså en såkaldt bottom-up -proces. Der findes dog klienter fx torturoverlevere eller multitraumatiserede mennesker der heller ikke har ressourcer til at arbejde terapeutisk på det sansemæssige niveau. I så belastede tilfælde synes det nødvendigt, at terapeuten fokuserer på at skabe de trygge rammer, der skal til, for at man kan opbygge en bæredygtig kontakt, før det er muligt at foretage nogen form for bearbejdning af de traumatiske oplevelser. Ikke primært en angstlidelse Det er nødvendigt at begynde med at anerkende, at PTSD ikke primært er en angstlidelse. Bessel van der Kolk, en af de mest anerkendte internationale eksperter i PTSD, har i 2006 udgivet en artikel om, hvad hjernescanninger af PTSD-patienter kan lære os om lidelsens natur. [3] Han beskriver, hvordan PTSD ændrer hjernens funktioner, så påmindelser om traumet hæmmer frontallapperne, der normalt dæmper udsving i det autonome nervesystem ved en såkaldt top-down proces. Frontallapperne bliver slået fra, når personen udsættes for pres. Det kan derfor vise sig at være omsonst at bruge kognitiv terapi til at lære klienten at beherske sig ved eksponering. Desuden nævner han, at sprogcentret hæmmes, så PTSD-patienter ikke kan sætte ord på deres følelser, hvilket vanskeliggør realiseringen af den kognitive målsætning om at opnå en systematisk emotionel bearbejdning af traumet igennem eksponering. Endelig gør han opmærksom på, at PTSD-patienter har mistet evnen til at omsætte sanseindtryk til handling og derfor er præget af en følelse af magtesløshed. Nogle patienter kan godt have en fornemmelse af, hvad de føler trang til at gøre, men de magter ikke at gøre det. Bessel van der Kolk nævner en lang række terapiformer, der kan genskabe handlekraften ved at arbejde med kropssansninger og muskelimpulser, og som derved kan få en terapeutisk proces til at forløbe fra bunden af hjernen og op til cortex. En af de mest kendte herhjemme, hvor efterhånden et par snese danske psykologer har gennemført den flerårige efteruddannelse, er Somatic Experiencing eller SEterapi. [4] Tankegangen i SE-terapi er, at den magtesløse tilstand primært er en fuldstændig naturlig reaktion på mødet med en livstruende overmagt. Men denne reaktion kan sekundært fremkalde angst ved oplevelsen af, at det autonome nervesystem tager styringen over vores krop og sætter vores rationelle hjerne ud af kraft. Denne sekundære angst består ikke i tvangstanker om fiktive katastrofer, men i chokket over at opleve ukendte og meget primitive sider af én selv, som tager over, når hjernestammen den mest primitive del af hjernen tager kontrol over vores kropslige adfærd. Psykolog nyt

5 Nervesystemets udvikling I vor moderne verden tænker de færreste på, at vort nervesystem er resultatet af millioner af års udviklingsarbejde, og at vi derfor har en række overlevelsesfunktioner fælles med vore nærmeste slægtninge pattedyrene. Vores autonome nervesystem har reddet liv og lemmer for vore forfædre, og det fungerer i det store og hele på samme måde den dag i dag. Det er bare blevet suppleret med (og koordineret med) vore højere hjernefunktioner, og når de viser sig utilstrækkelige, træder det autonome nervesystem stadig væk i aktion. Mennesker har et medfødt adfærdsberedskab til at imødegå trusler, og de fleste af os har erfaret, hvordan vi indskrænker vores horisont, når stressniveauet stiger fra utryghed til visheden om fare. Faktisk regredierer vi, i takt med at trussels- og stressniveauet vokser: Stress af første grad (utryghed) får os til at mobilisere alle vore sociale kompetencer, samtidig med at vores rationelle hjerne arbejder på højtryk for at finde en udvej. Stress af anden grad (vished om fare) mobiliserer musklerne og får os til at handle aktivt ved at kæmpe mod fjenden eller knokle med at bygge beskyttelsesrum eller løbe for livet og vi handler for at overleve, mens vores sunde fornuft er sat ud af drift. Men stress af tredje grad (akut livsfare) sætter også vore følelser og handleimpulser ud af drift, når det autonome nervesystem reagerer på, at faren umuligt kan håndteres. Så bliver man meget imod sin bevidste vilje tvunget til at opgive kampen for livet og kollapser i en magtesløs tilstand. Egentlig er der tale om en hensigtsmæssig instinktiv overlevelsesadfærd, der automatisk igangsættes af det autonome nervesystem for at narre fjenden, der fx nogle gange standser volden i den tro, at man allerede er død. Men oplevelsen af, at jeg ets vilje knægtes af en fremmed kraft (vor uerkendte instinktive underverden), kan få følger i form af, at PTSD-klienter føler sig fremmede i deres egen krop og mister grebet om sig selv. Hvad kan hjælpe? Tiden læger ikke nødvendigvis alle sår for PTSD-klienter, der tværtimod kan risikere at få det værre og værre med tiden, for så vidt traumet har bragt deres nervesystem i en dissocieret tilstand, hvor de ikke kan bearbejde det primære chok. I stedet kan der udvikles flere og flere sekundære problemer. Almindelig psykoedukation virker ikke her, når de kognitive funktioner er ude af drift, så den bedste strategi synes at ligge i at skabe kontakt til det sansemæssige niveau ved at rette opmærksomheden mod den interoceptive oplevelse her og nu af den traumatiske begivenhed altså ikke en redegørelse for hændelsesforløbet, men en samtale, hvis mål er en kontakt med de direkte sansemæssige oplevelser under den traumatiske begivenhed. Det er derfor vores forslag, at der afprøves en terapiform, hvor den terapeutiske proces foregår på det sansemotoriske niveau [5], som det sker i et SE-terapiforløb. Terapien skal netop bestå i, at terapeuten hjælper klienten til at opleve, at det er muligt at gå i dialog med det autonome nervesystem, dvs. at genforhandle den traumatiske situations reaktioner. Med en sådan støtte, der tilmed omfatter mobiliseringen af en oplevelse af kroppens ressourcer, er det muligt at komme i berøring med en så lille del af energien fra choktraumet, at man ikke risikerer, at klienten bliver overvældet og dermed retraumatiseret af oplevelsen. Når der ved hjælp af terapien er samlet styrke til at blive i choktilstanden længe nok, vil klienten kunne opleve, at der opstår overlevelsesrelevante handleimpulser, som kan hjælpe ham ud af handlingslammelsen og opløse følelsen af en fremmed magtovertagelse. Den terapeutiske proces på det sansemotoriske plan indledes med, at man finder frem til de kropsfornemmelser, der giver klienten ressourcer til i ganske små portioner at kunne tåle en interoceptiv eksponering dvs. en eksponering med fokus på kroppens reaktioner. Mange af symptomerne ved PTSD (såsom dissociation, følelsesmæssig ustabilitet eller følelsesfladhed, fastfrosne tilstande og hyperårvågenhed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, overfølsomhed over for lys og lyde, søvn- og spisevanskeligheder) fremkommer ved ubalancer i nervesystemet, altså mellem de sympatiske kamp-/flugtreaktioner og de to grene af det parasympatiske nervesystem, der er ansvarlig for hvile/genopbygning eller kollaps. Disse kan reguleres gennem en omhyggelig, terapeutisk styret vekselvirkning mellem de positive og negative kropslige fornemmelser, som klienten giver som feedback til terapeuten. Tilbage til livet Når fornemmelsen af magtesløshed og angst ved hjælp af terapi er ophævet på det sansemotoriske niveau, kan processen bevæge sig videre til det kognitive niveau. Dvs. her 26 Psykolog nyt

6 omsættes klientens oplevelse af kropsfornemmelsen meningsmæssigt, til en oplevelse af, at han ved en aktiv handling godt ville kunne håndtere en lignende situation, hvis den skulle opstå i fremtiden. Der er tale om en impuls til at forsvare sig, som der kan have været gode grunde til at undertrykke i den traumatiske situation, fordi overmagten har været for stor. Alligevel kan det virke helbredende at komme i kontakt med, at han faktisk havde impulsen til at forsvare sig og at han under andre omstændigheder kunne have handlet. Det er det, der ligger i udtrykket at genforhandle den traumatiske situations reak tioner. Derved kan helbredelsen blive varig, så symptomerne ikke dukker op igen i en ny forklædning, fordi energien i dem så at sige er forløst. Klienten genvinder sin almindelige evne til at kunne klare livets udfordringer både i arbejdsmæssige og sociale/familiemæssige sammenhænge. Er der tale om personer med forældreansvar, har dette vidtrækkende betydning for børnenes udvikling. Anbefaler forskning Vi foreslår på den baggrund, at der igangsættes en afprøvning af en form for behandling af PTSD, der på omfattende vis er neurofysiologisk baseret, så at man kan sammenligne resultaterne fra de to terapiformer. Denne terapiform forudsætter, at terapeuten er grundigt trænet i både at kunne følge og regulere nervesystemets reaktioner. Terapeuten er for eksempel opmærksom på ændringer i farver i ansigt, hals og bryst, åndedræt, pupiller m.m. og har teknikker til sin rådighed, hvis formål er at justere på og afbalancere klientens dysfunktionelle nervesystem. Den kognitive uddannelse er helt utilstrækkelig til at arbejde på denne måde. Vi vil derfor anbefale, at metodeafprøvningen udføres af terapeuter, der har gennemført en treårig efteruddannelse i Somatic Experiencing. Flemming Kæreby, cand.scient., psykoterapeut, Jack Donen, Lili Lipschitz, Johnny Petersen og Bodil Claesson, cand.psych. Forfatterne har alle årelang erfaring med PTSD-behandling i privat praksis og alle en treårig efteruddannelse i Somatic Experiencing litteratur P.A. Levine (1997). Waking the Tiger. Berkeley, CA, North Atlantic Books. (Dansk: Væk Tigeren, Borgen, 2001) P.A. Levine (2005). Healing Trauma. Boulder, Co: Sounds True. (Dansk: Helbredelse af traumer, Borgen, 2006) Bessel A. van der Kolk: Clinical Implications of Neuroscience Research in PTSD. Ann. N.Y. Acad. Sci. 1071: (2006). Pat Ogden og Kekuni Minton. Sensorimotor Psychotherapy: One Method for Processing Traumatic Memory. Traumatology, Vol. VI, Issue 3, Article 3 (October 2000). Bob Whitehouse, Diane Poole Heller: Heart Rate in Trauma: Patterns Found in Somatic Experiencing and Trauma solution. Biofeedback, Vol. 36, Issue 1, pp noter [1] Kan downloades fra ved at søge på ordet Angsttilstande og klikke på Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. [2] Psykologisk stresskontrolbehandling refererer til forskellige måder, hvorpå man arbejder med mestring af angst og symptomer på øget arousal (fx søvnproblemer, irritabilitet og tendens til sammenfaren). Dette kan eksempelvis være i form af positive indre monologer, tankestopmetoder (instruktion i at standse ubehagelige tankerækker), afspændingsøvelser og åndedrætsteknikker. (Angst-rapporten, s. 79) [3] Ann.N.Y.Acad.Sci. 1071: [4] Der er i foråret 2008 udkommet en artikel om SEterapi i tidsskriftet Biofeedback (Vol. 36, issue 1, pp ). I artiklen forsøger Bob Whitehouse og Diane Poole Heller at vise med fysiologiske målinger, at der faktisk kan foregå en psykoterapeutisk proces på det sansemotoriske niveau. [5] Om det sansemotoriske niveau: Se Pat Ogdens: Trauma and the Body a sensorimotor approach to psychotherapy (2006). Se også hendes artikel på nettet: Psykolog nyt

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

DETTE KAPITEL ER TAGET FRA BOGEN: "LIVSLANGE TILLØB - PSYKOLOGERS ARBEJDE MED SEKSUELT MISBRUGTE, EN ANTOLOGI". UDGIVET AF SERVICESTYRELSEN NOVEMBER

DETTE KAPITEL ER TAGET FRA BOGEN: LIVSLANGE TILLØB - PSYKOLOGERS ARBEJDE MED SEKSUELT MISBRUGTE, EN ANTOLOGI. UDGIVET AF SERVICESTYRELSEN NOVEMBER DETTE KAPITEL ER TAGET FRA BOGEN: "LIVSLANGE TILLØB - PSYKOLOGERS ARBEJDE MED SEKSUELT MISBRUGTE, EN ANTOLOGI". UDGIVET AF SERVICESTYRELSEN NOVEMBER 2008. BOGEN KAN DOWNLOADES GRATIS PÅ SERVICESTYRELSENS

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af:

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af: 1 POST TRAUMATISK: Det følgende er skrevet efter tsunamikatastrofen i december 2004, men kan ses som en generel oplysning og vejledning i forbindelse med chok-traume oplevelser. Traumatiske hændelser,

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug.

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Med fokus på behandlingsarbejde i senfølgerperspektiv ved overgangen fra kollektivistisk samfund til

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Forladthedstraume, påvirkninger i nervesystemet og SE-terapi

Forladthedstraume, påvirkninger i nervesystemet og SE-terapi Psykolog, cand.pæd.psych. Tove Mejdahl Tove Mejdahl er specialist og supervisor i børnepsykologi samt uddannet SE-practitioner. Var i 11 år psykolog i hhv. Roskilde og Stenløse kommune. Egen fuldtidspraksis

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Kursusprogram E11. Foredrag: Konflikthåndtering

Kursusprogram E11. Foredrag: Konflikthåndtering Kursusprogram E11 Foredrag: Konflikthåndtering ved Cand. Phil i pædagogik Karin Nielsen I de fleste situationer, hvor vi er sammen med andre mennesker, interagerer vi uden de store problemer, men engang

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere