A V J i n f o. leder. indhold. Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2002"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Charlotte Weber Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Erstatningsrettens indtog og udtog 5 Ny bekendtgørelse om boringer 6 Kan man støvsuge forurenet jord væk? 7 Erfaringsudveksling i felten 10 Miljøportal 13 Artikelovervågning Det er vanvittig svært at forstå de love og regler, vi som jordforureningsfolk er sat til at administrere. Det bliver ikke specielt nemmere af, at der konstant sker nyfortolkninger af regelsæt, og at tolkningerne fra tid til anden leder til det, der bedst kan betegnes som kovendinger. Det er derfor med glæde, at vi denne gang kan trykke advokat Håkun Djurhuus grundige gennemgang af sommerens mest opsigtsvækkende afgørelse på miljøområdet. Det drejer sig naturligvis om Miljøklagenævnets afgørelse i den såkaldte Uniscrap-sag. Fyns Amt havde givet firmaet et påbud om at fjerne forurening fra virksomhedens produktionsarealer. Det påbud er ikke hjemlet i loven, mente virksomheden, som derefter klagede til Miljøstyrelsen, som gav virksomheden medhold. Det er den slags afgørelser, der får mange til at ryste opgivende på hovedet. Opgivende, fordi der helt åbenlyst er en sammenhæng mellem forurening og forurener, og fordi det ikke stemmer med princippet om, at forureneren skal betale. På den anden side var Miljøstyrelsens afgørelse næppe den store overraskelse, den lå i forlængelse af flere lignende afgørelser og den gængse tolkning af retspraksis på området. Jeg kan ikke vide, om der blev rystet mere eller mindre på hovedet, da det blev kendt, at Fyns Amt havde indbragt Miljøstyrelsens afgørelse for Miljøklagenævnet. Men nu var der nok en del hoveder, der ikke rystede opgivende, men i stedet oplivet ved tanken om at få prøvet en af de mest diskuterede påbudsbestemmelser i MBL. Det viste sig, at Fyns Amt havde valgt den rigtige sag og de rigtige paragraffer, for klagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse. Djurhuus artikel giver sagen mange flere og mere konkrete vinkler, og AVJinfo vil følge sagen op, når den næste afgørelse kommer. Jeg er ikke jurist og vil derfor helt 7afholde mig fra at bedømme sagens faglige indhold og mulige konsekvenser, men det skal imidlertid ikke afholde mig fra at give Fyns Amt al den tak og opbakning, jeg kan mobilisere, fordi de turde tage fat i en sag, som på forhånd lignede en taber. Myndighederne har gennem flere år tabt en række sager ved domstolene, og det har desværre resulteret i mismod og manglende brug af påbudsbestemmelserne. Men sagen viser netop, at kun ved fortsat afprøvning af grænserne for de enkelte reglers rækkevidde, kan vi genvinde det tabte terræn i forhold til principperne om, at forureneren skal betale. Det betyder samtidig, at vi indimellem skal kunne tabe en sag uden af den grund at gå helt i sort. Dybest set handler vores forvaltning af miljøloven om at afveje - det vi skal gøre, det vi kan gøre og det vi bør gøre i bestræbelserne på god forvaltning. Særligt forholdet mellem kan og bør er vanskeligt at afveje administrativt og politisk. I princippet bør forureneren betale, men hvornår reglerne kan bruges til at håndhæve princippet, er i sidste instans en afgørelse, der træffes af domstolene. indhold

2 Erstatningsrettens indtog - og udtog - i dansk miljøret To opsigtsvækkende afgørelser fra Miljøklagenævnet lægger op til revurdering af gældende ret vedrørende grundlaget for påbud efter Miljøbeskyttelsesloven Af advokat Håkun Djurhuus Miljøklagenævnets afgørelser Miljøklagenævnet har den 10. juni 2002 truffet afgørelse i to ensartede sager, der vedrørte påbud om oprensning af jordforurening på Uniscrap A/S ejendomme i henholdsvis Odense og Svendborg. Sagernes nærmere omstændigheder Efter at have konstateret jordforurening på de pågældende ejendomme meddelte Fyns Amt påbud om oprensning i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 41. Påbudene blev påklaget til Miljøstyrelsen, der i afgørelser af den 4. oktober 2000, ophævede påbudene, idet Miljøstyrelsen ikke fandt, at påbudene var tilstrækkeligt hjemlede i Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1. Miljøklagenævnet ophævede imidlertid Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i Miljøstyrelsen, idet Miljøklagenævnet fandt, at det i en højesteretsdom (UfR H) af Højesterets flertal var blevet fastslået, at Miljøbeskyttelseslovens 41 - trods tidligere afgørelser, der var nået til det modsatte resultat kan anvendes som hjemmel for påbud om oprensning af allerede indtrufne jordforureninger. Dette var i sig selv bemærkelsesværdigt. Endnu mere opsigtsvækkende er det imidlertid, at Miljøklagenævnet i afgørelsen anfører, at det efter Miljøklagenævnets opfattelse må kræve en særlig hjemmel, såfremt erstatningsretlige synspunkter, såsom krav om uagtsomhed (culpa) skal kunne inddrages ved afgørelsen af, om der er hjemmel til at foretage indgreb i medfør af den pågældende bestemmelse i Miljøbeskyttelseslovens 41. Ved afgørelsen går Miljøklagenævnet i nogen grad mod foreliggende retspraksis og de opfattelser, der hidtil har været tilkendegivet fra bl.a. Miljøstyrelsens side vedrørende culpakrav i miljøsager efter Miljøbeskyttelsesloven. Miljøklagenævnet er tilsyneladende selv klar over, at der er stor principiel rækkevidde i afgørelserne, idet Miljøklagenævnet indirekte lægger op til, at afgørelsen prøves ved domstolene, eftersom Miljøklagenævnet indstiller til Miljøstyrelsen, at Miljøstyrelsen i sin afgørelse ekstraordinært bør tillægge indbringelse for domstolene af Miljøstyrelsens afgørelse opsættende virkning. Udgangspunktet i Grundlovens 63, stk. 1, 2 er, at indbringelse for domstolene ikke har opsættende virkning. Hidtidig praksis vedrørende påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 I februar måned 1994 traf Miljøklagenævnet afgørelse i den såkaldte Collstrop-sag og i en sag vedrørende Næstveds Forkromningsanstalt. I afgørelserne gav Miljøklagenævnet bl.a. udtryk for, at det generelt måtte overvejes, hvorvidt Miljøbeskyttelseslovens 41 overhovedet kan anvendes som hjemmel for påbud om oprensning efter tidligere skete forureninger. Miljøklagenævnet fremhævede i tilknytning hertil bl.a., at bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, hvori 41 befinder sig, efter deres formulering og karakter tager sigte på regulering af forurening fra igangværende virksomhed. Usikkerheden om forståelsen af 41 er forståelig, idet der i bestemmelsen anvendes ordene påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvilket indikerer en fremad- 2

3 rettet regulering og altså ikke regulering af en for nogen tid siden indtruffet jordforurening. I konsekvens af de nævnte afgørelser udsendte Miljøstyrelsen den 6. juni 1994 en vejledning til kommunalbestyrelser og amtsråd, hvori man konkluderede, at 41 og 42 i Miljøbeskyttelsesloven skal ikke bruges i påbudssager om jordforurening. I afgørelsen, gengivet i UfR H, synes Højesterets flertal imidlertid at lægge til grund, at Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 under særlige omstændigheder kan anvendes som påbudshjemmel i relation til tidligere indtrufne jordforureninger. I den konkrete sag havde forureningen nået det primære grundvandsmagasin på påbudstidspunktet. Inddragelse af erstatningsretlige overvejelser i påbudssager culpakravet Den vel nok mest betydningsfulde miljøretlige dom blev afsagt i den såkaldte Rockwool-sag (U H, kommenteret i UfR 1992.B34), hvori Højesteret, udover krav om, at et påbud skulle være tilstrækkeligt klart hjemlet i påbudsbestemmelsen i daværende tilfælde den tidligere olietankbekendtgørelses 16 indfortolkede krav om, at de erstatningsretlige betingelser, herunder navnlig betingelsen om, at påbudsadressaten skulle have udvist uagtsom handling eller undladelse i relation til den indtrufne forurening, tillige skulle være opfyldt. Da dette ikke var tilfældet i den konkrete sag Rockwool havde ikke forårsaget forureningen, der var indtruffet før Rockwools overtagelse af ejendommen og da Rockwool havde efterkommet påbudet, blev Rockwool tilkendt erstatning for oprensningsomkostningerne, fordi påbudet ikke fandtes at have haft den fornødne hjemmel. Retsstillingen blev yderligere cementeret ved den såkaldte Ålborg-dom (UfR H). I en lang række efterfølgende sager, der verserede ved domstolene, viste det sig, at myndighederne oftest havde overordentligt svært ved at føre bevis for, at påbudsadressaten havde forårsaget forureningen ved uagtsomme handlinger eller undladelser, og dette bevirkede et drastisk fald i antallet af påbudssager. I Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 6. juni 1994 blev det herefter i forbindelse med en omtale af Miljøbeskyttelseslovens 69 anført, at det ikke kan anbefales, at der udstedes påbud, medmindre påbudets adressat har handlet ansvarspådragende ud fra almindelige erstatningsretlige regler. I en supplerende vejledning, udsendt af Miljøstyrelsen den 14. november 1995, anførte Miljøstyrelsen, at det på baggrund af Rockwool-dommen og Ålborg-dommen må frarådes, at der udstedes påbud om undersøgelser og oprydning efter olietankbekendtgørelsen, hvis det klart fremgår af sagen, at påbudets adressat ikke har handlet uforsvarligt. I en lang række efterfølgende retsafgørelser, primært fra landsretterne op gennem 90 erne, indfortolkede domstolene ud over kravet om en klar hjemmel i gældende regelsæt, eksempelvis Miljøbeskyttelseslovens 69, jf et culpakrav. Generelt blev påbudsmyndigheden pålagt bevisbyrden for, at der forelå culpa (uagtsomhed). 3

4 Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvorvidt domstolene i så henseende har overfortolket Rockwool-dommen. Læser man således højesteretsdommer Poul Sørensens kommentar til Rockwool-dommen, står det klart, at de erstatningsretlige betragtninger blev inddraget, fordi disse fremgår direkte af forarbejderne til olietankbekendtgørelsen (betænkning 545 fra 1969, bl.a. side 32 og side 71). Disse forarbejder, der konkret rettede sig mod olietankbekendtgørelsen, findes imidlertid ikke i et tilsvarende omfang i relation til andre regelsæt i tilknytning til Miljøbeskyttelsesloven. Erstatningsrettens udtog fra miljøretten Der har gennem en årrække været en heftig debat, herunder i Jordforureningsudvalget, om berettigelsen af at indfortolke erstatningsretlige krav i forbindelse med påbudssager i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og tilknyttede regelsæt. Miljøklagenævnet har nu, under henvisning til de konkrete sagers omstændigheder og til bl.a. forureneren betaler-princippet, anført, at det efter Miljøklagenævnets opfattelse må kræve en særlig hjemmel, såfremt formue- og erstatningsretlige synspunkter skal kunne inddrages ved afgørelsen af, om der er hjemmel til at foretage indgreb i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 41. Henset til den forholdsvis omfattende landsretspraksis, der i en række situationer uden for olietankbekendtgørelsens område har indfortolket et culpakrav i relation til påbudssager, er Miljøklagenævnets afgørelse i så henseende opsigtsvækkende. Ud fra både en juridisk og administrativ synsvinkel må det dog under alle omstændigheder anses for formålstjenligt, at der nu lægges op til en endelig retlig prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt erstatningsretlige synspunkter bortset fra situationer, hvor disse er direkte hjemlet i bestemmelserne eller deres forarbejder skal bringes i anvendelse i påbudssager efter Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende regelsæt. dvs. ansvar uanset om der forelå uagtsomhed eller ej. Undtaget var dog forureningsskader som følge af hærværk m.v. Disse regler gør såfremt forureningen er sket efter lovens ikrafttræden den 1. juli 1994 og såfremt den hidrører fra de aktiviteter, der er omtalt i bilaget til loven (navnlig listevirksomhed) - diskussionerne om, hvorvidt der foreligger uagtsomhed eller ej, overflødige. Bestemmelserne i denne lov anvendes erfaringsmæssigt overraskende nok sjældent af miljømyndighederne. Miljøerstatningsloven kunne dog nok fortjene større opmærksomhed, da den efter omstændighederne kan udgøre et ganske effektivt håndhævelsesinstrument. Indtil der tilvejebringes klar retspraksis, der bekræfter Miljøklagenævnets opfattelse, refereret ovenfor, må det regnes som sandsynligt, at domstolene fortsat vil indfortolke erstatningsretlige kriterier i forbindelse med påbudssager i medfør af Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende regelsæt. Dette synes oven i købet at være sket i den afgørelse vedrørende Miljøbeskyttelseslovens 41, som Miljøklagenævnet henviser til i sine afgørelser. Det synes dog fastslået, at der ikke stilles krav om uagtsomhed i relation til undersøgelsespåbud, jf. herved østre Landsrets dom i den såkaldte Shellsag (U H). Det er imidlertid interessant at notere sig, at Højesteret for nylig har anlagt en meget streng vurdering i jordforureningssager. Efter Højesterets opfattelse, synes der således at gælde et endog særdeles strengt forureneransvar. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til den såkaldte Q8-sag (UfR H). For forureningsskader, der for den væsentligste del sker efter 1. januar 2001, har Jordforureningsloven som bekendt nu, for så vidt angår private og offentlige virksomheder, indført et generelt objektivt ansvar, dvs. ansvar uden krav om uagtsomhed. Status og konsekvenser Ved Miljøerstatningsloven, der trådte i kraft den 1. juli 1994, blev det for hovedparten af de såkaldte listevirksomheder og for nedgravede tanke på liter eller derover bestemt, at der skulle gælde et objektivt erstatningsansvar, 4

5 Ny bekendtgørelse om boringer Af Bente Villumsen, Spildevands- og vandforsyningskontoret, Miljøstyrelsen Den 1. september 2002 blev den gamle bekendtgørelse fra 1980 om udførelse af boringer efter grundvand afløst af en ny bekendtgørelse, nr. 672 af 26. juli 2002, om udførelse og sløjfning af boringer på land, se Den væsentligste ændring fremgår allerede af titlen: Den nye bekendtgørelse omhandler ikke kun boringer efter grundvand, men alle typer af boringer på land - dog undtaget boringer efter undergrundsloven. I den nye bekendtgørelse opdeles boringerne i kategori A og kategori B. Boringer i kategori A er permanente og filtersatte boringer, herunder vandforsyningsboringer, afværgeboringer og miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør. Disse boringer kræver tilladelse, og der er en lang række krav om placering og udførelse af boringerne. Boringer i kategori B er midlertidige og ikke udbyggede boringer, herunder geotekniske boringer, råstofboringer, miljøtekniske boringer, der ikke filtersættes, og boringer til midlertidige grundvandssænkninger, som ikke kræver tilladelse efter vandforsyningsloven. Disse boringer skal blot anmeldes til tilladelsesmyndigheden, men der er til gengæld krav om, at de sløjfes efter brugen. Geotekniske boringer og råstofboringer er undtaget fra kravet om anmeldelse. Bekendtgørelsen stiller som noget nyt krav om uddannelse af brøndborere. Ledere i brøndborervirksomheder skal have uddannelsesbevis (A-bevis) pr. 1. januar 2003 (inkl. enkeltmandsfirmaer), mens kravet om uddannelsesbevis for udførende medarbejdere (B-bevis) først træder i kraft pr. 1. januar Uddannelsen af brøndborere sker på AMU Østjylland, som nu er lagt sammen med Teknisk Skole i Århus. Miljøstyrelsen opfordrer til, at man, når man rekvirerer boringer, sikrer sig, at de udførende boreentreprenører opfylder uddannelseskravet. De brøndborere, som har gennemført uddannelsen, er i besiddelse af et bevis. Desuden indeholder den nye bekendtgørelse, i forhold til den gamle, en opdatering af de tekniske krav. Bekendtgørelsen er nu i overensstemmelse med kravene i normerne DS 441 om mindre, ikke-almene vandforsyningsanlæg og DS 442 om almene vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsens krav er primært udformet som funktionskrav, og Miljøstyrelsen forventer at følge bekendtgørelsen op med en vejledning, som blandt andet beskriver, hvordan kravene kan opfyldes. Blandt andre ændringer kan det nævnes, at bekendtgørelsen giver tilladelsesmyndigheden hjemmel til at påbyde sløjfning af overflødige boringer og brønde, også ud over de muligheder, som fremgår af vandforsyningslovens 36. Bemærk, at reglerne for, hvordan boringer og brønde sløjfes, er ændret. Boringer efter vand og råstofboringer skal som hidtil indberettes til GEUS. Derudover har tilladelsesmyndigheden mulighed for at stille krav om indberetning til GEUS i tilladelser. Desuden skal sløjfning af boringer nu indberettes. Indberetningen skal foregå elektronisk, dog med mulighed for indberetning på papir efter aftale med GEUS, i en overgangsperiode. 5

6 Kan man støvsuge forurenet jord væk? Af Janne Jørgensen, Miljøkontrollen i København Ja, Miljøkontrollen i Københavns Kommune har i år afprøvet denne nye metode på to legepladser, hvor der som led i vores afværgeindsats på daginstitutioner og offentlige legepladser skulle fjernes forurenet jord. Miljøkontrollen har siden 1998 gennemført afværge på legepladser på kommunens daginstitutioner samt på de offentlige legepladser på gamle industrigrunde, tidligere opfyldte arealer samt diffust forurenede arealer. Afværgeindsatsen består i at udskifte den øverste halve meter forurenede jord med rene materialer på alle ubefæstede arealer, lægge bund i alle sandkasser og udskifte alle gamle jernbanesveller med nye, uimprægnerede sveller af lærketræ. Lokaliteterne Som noget nyt i år har Miljøkontrollen ved brug af vakuumsugning fjernet den forurenede jord omkring træer og buske på henholdsvis en offentlig legeplads på Sjælør Boulevard og en daginstitution på Sønder Boulevard. På den offentlige legeplads på Sjælør Boulevard står 6 store asketræer, som kommunens Vej- og Parkafdeling har ønsket at bevare. Legepladsen blev valgt som testområde for vakuumsugningsmetoden for træer. På daginstitutionen på Sønder Boulevard har man for ca. 6 år siden plantet en bøgehæk, der nu er blevet til en stor og flot grøn indramning af legepladsen ud mod et forholdsvist trafikeret område, der i forvejen ikke har så grønne omgivelser. For ikke at skulle fjerne hækken i forbindelse med afværgeprojektet og samtidig få fjernet en tilfredsstillende mængde forurenet jord omkring hækkens rødder, blev vakuumsugningsmetoden valgt her. Metoden Ved vakuumsugningsmetoden løsnes jorden først vha. trykluft. Derefter suges den forurenede jord omkring rødderne op i vakuumsugerens container. Jorden køres til deponering på et af København Kommunes godkendte deponier. Omkring det blotlagte rodnet kan den øvrige forurenede jord herefter fjernes med traditionelle gravemaskiner uden at beskadige rødderne. Efterfølgende udlægges gødning, signalnet samt ren jord omkring de blotlagte rødder - der vandes undervejs. Metoden kendes fra Sverige i forbindelse med forbedring af forholdene for bytræer, hvor ny jord, nye typer belægninger og evt. bundplanter giver træerne bedre vækstbetingelser. Miljøkontrollens projekter er gennemført af Veg Tech A/S, der har erfaring fra Sverige og er et nystartet datterselskab af det svenske firma Veg Tech AB. At anvende metoden med udgangspunkt i at fjerne forurenet jord er nyt for Veg Tech A/S. Vurdering Samarbejdet med Veg Tech A/S er forløbet godt, både i forhold til Miljøkontrollen, der har haft en del koordineringsarbejde og i forhold til de entreprenører, der gennemfører afværgeprojekterne i år på de øvrige legepladser, og som også har været involveret i vakuumsugningen. Projekter af denne type kan ikke altid alene gøres op økonomisk. Den faktuelle udgift med vakuumsugning i forhold til traditionel afværgemetode med gravemaskiner vil sikkert oftest falde ud til fordel for den traditionelle metode, afhængig af det aktuelle afværgeprojekt. Med i overvejelserne for valg eller fravalg af vakuumsugningsmetoden indgår også følgende punkter: - Hvilken æstetisk værdi har træer eller buske på det aktuelle areal? - Er der andre tilsvarende og konkurrerende metoder, f.eks. industristøvsuger eller slamsuger? 6

7 Erfaringsudveksling i felten Fyns Amt inviterede den 3. september 2002 interesserede amter til at besigtige en kaliumpermanganatoprensning af en jordog grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler på Dalumvej 34 B i Odense Af AVJ Projektet kort fortalt Forureningen er sket fra en utæt kloakledning på et igangværende renseri, og kildeområdet dækker et ca. 100 m 2 stort område til en dybde af 10 m. Fra kildeområdet går der en 150 m lang fane ud under et villakvarter nedstrøms forureningen. Afværgen skal dels sikre grundvandsressourcen og dels reducere indeklimapåvirkningen fra forureningen i to boliger. Fyns Amt har sammen med det rådgivende firma NIRAS udviklet en ny afværgemetode til denne oprensning. Princippet i afværgen er at nedbryde forureningen i jorden ved tilsætning af kaliumpermanganat som iltningsmiddel og derved undgå at afgrave store mængder jord. Ved hjælp af storformatboringer opbores kildeområdet, som derefter fyldes med en opslemning af sand og kaliumpermanganat. Opløst permanganat føres derefter fra kildeområdet med grundvandsstrømningen ud til den omkringliggende jord- og grundvandsforurening. - Kan et afværgeprojekt gennemføres mere tilfredsstillende ved vakuumsugning pga. vanskelige adgangsforhold/placering af træer eller buske på afværgeområdet samt forureningsgrad og type omkring træer eller buske? Institutionen på Sønder Boulevard har med vakuumsugningen fået gennemført en mere tilfredsstillende afværge omkring hækken. Dels er hækken bevaret, hvilket institutionen har været glad for, dels er der fjernet mere jord end ellers planlagt. Udgiften har dog været ca. 3 gange større end ved den traditionelle metode. På den offentlige legeplads på Sjælør Boulevard skulle resultatet af vakuumsugningen i de kommende år gerne vise sig i form af en større skudvækst og kraftigere grønne blade på træerne. Udgiften har også her været større end den traditionelle gravemetode. Udgifterne med vakuumsugning er som tommelfingerregel ca kr. pr. træ, inkl. opsugning og deponering af forurenet jord, retablering med ren jord og evt. bundplanter. Erfaringsudveksling Århus Amt, Københavns Amt, Miljøkontrollen og AVJ havde taget imod invitationen. Hans Skou, Fyns Amt præsenterede projektet, mens boremaskinen var i fuld gang med at lave en ny boring, som derefter blev fyldt med det lilla kaliumpermanganatfarvede sand. Det var ganske interessant at se, og det giver altid meget mere at se tingene i virkeligheden frem for blot at kigge på tegninger i et skitseprojekt. Man får sat tingene i perspektiv og tankerne i sving, og for Sanne G. Nielsen, Miljøkontrollen, der netop stod for at skulle i gang med en oprensning i København, gav det en række nye vinkler, som hun kunne tage med i sit projekt. Men udover at se selve projektet, så gav det at have samlet en række amtsfolk, der arbejder professionelt med afværge til daglig, også en masse mere. Vi startede med at tale om det helt konkrete projekt, men snart kom vi langt omkring alt det andet, som ikke lige drejer sig om det rent tekniske, men som alligevel er vigtigt. Det var bl.a. informationsstrategi, kortlægnings- og undersøgelsesprocedurer, generel projektledelse osv. Alt i alt en god dag, hvor gode idéer blev givet videre, og der blev skabt nogle personlige kontakter, som helt sikkert vil blive udnyttet til at gøre fremtidige oprydninger bedre. 7

8 kort info Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord Hvad indeholder listen? Listen er en oversigt over jordkvalitetskriterier for en række kemiske stoffer, der kan findes i jorden ved en forurening. Listen er tænkt som en hjælp til amter, kommuner, embedslæger, rådgivere og andre, der beskæftiger sig med jordforurening. Listen vil løbende blive opdateret. Listens indhold og anvendelse Listen er ordnet alfabetisk efter navne på komponenter/kemiske stoffer. Listen indeholder fire kolonner: Jordkvalitetskriteriet Afskæringskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet Luftkvalitetskriteriet Alle kriterierne er nationale vejledende værdier. Geologiske ture i efteråret, se 8

9 www Danmarks Geologi på nettet et digitalt geologisk Danmarkskort Danmarks Geologi på Internettet er et projekt, som har til formål at formidle geologiske lokaliteter i Danmark under Naturnet.dk administreres af Skov- og Naturstyrelsen og er finansieret af bl.a. en række amter, Skov- og Naturstyrelsen, GEUS samt Friluftsrådet. Målet er at udvælge og beskrive geologiske lokaliteter, der repræsenterer et bredt udsnit af Danmarks historie. I løbet af et år er det tanken, at der skal findes geologiske lokaliteter på websiden. Husk at bruge LIX-litteraturdatabasen! Hvornår har du sidst været inde på under LIX for at hente information? Siden april 2001 har LIX-litteraturdatabasen ligget på AVJ s hjemmeside som en on-line-database. Der ligger over 2000 danske artikler om jordforurening i databasen, som jævnligt opdateres. Artiklerne er forsynet med et kort resumé, forfatter, udgivelsessted og diverse referencer. Langt de fleste artikler kan ses/ læses i en fuld-tekst-version. Databasen indeholder alle Miljøprojekter fra Miljøstyrelsen og alle udgivelser fra AVJ, alle artikler om jord- og grundvandsforurening fra ATV og en lang række artikler fra danske tidsskrifter, der er relevante i jord- og grundvandssammenhæng. Der arbejdes i øjeblikket på at få alle relevante artikler fra Vand og Jord med. Det betyder, at du som en start ikke behøver at lede i reolen eller besøge et bibliotek, hvis du skal finde en artikel om et bestemt emne inden for jord- og grundvandsforurening. Artikler fra ATV-møder kommer dog først i fuld-tekst-version ca. et halvt år efter, at de er udkommet. Sidder du med en artikel, som du synes burde ligge i databasen, kan du maile den til Trine Korsgaard, som er konsulent og ansvarlig for artiklernes faglige relevans, på Databasen er meget brugervenlig, og den fungerer på den måde, at man blot skal skrive sit søgeord i boksen på LIX ens startside. For eksempel giver en søgning på ordet air sparging 12 resultater. Ud af de 12 resultater giver de 11 mulighed for at læse artiklerne i fuld tekst. Artiklerne er ordnet sådan, at de nyeste står øverst, og det er især en fordel, hvis søgningen giver mange resultater. Herudover er der referencer, hvis man har brug for yderligere information/ viden. Hermed en opfordring til at benytte LIX en, hvis du har brug for hurtigt at vide noget om et konkret teknisk spørgsmål inden for jordforureningsområdet. 9

10 Miljøportal I 2004 er Miljøportalen en realitet. Portalen vil formidle data og viden om miljøets tilstand i Danmark. Den vil give enkel adgang til amternes miljødata, skabe mulighed for at arbejde direkte med data på tværs af amtsgrænser og lette indberetningsprocedurerne til de statslige miljømyndigheder Af Anne-Mette Larsen, Tobias Kjølsen og Pia Færch, projektledelsen for Miljøportalen, Amtsrådsforeningen Amterne har i fællesskab arbejdet på etablering af en Miljøportal siden efteråret Foråret 2002 blev brugt til at konkretisere og kvalitetssikre projektet. Det endelige startskud lød i juni Samtlige amter og Københavns Kommune er gået sammen om at udvikle miljøportalen, der skal være på nettet fra udgangen af Frederiksberg Kommune er i gang med de sidste afklaringer i forhold til deltagelse, og der er en dialog med Miljøministeriets organisationer om at gøre miljøportalprojektet til et fælles projekt. Miljøportalens indhold Miljøportalen vil rumme data om områderne jordforurening, grundvand og overfladevand samt en landsdækkende lodsejerinformation. Den landsdækkende lodsejerinformation skal sikre, at arealinformationer kan ses på tværs af amtsgrænser og for hele landet. Ultimo september lanceres en simpel udgave af den landsdækkende lodsejerinformation, der bygger på links til amternes lodsejerinformationer. Se den på I den endelige udgave vil Miljøportalen formidle aktuelle data og give nye muligheder for at vise data på kort og luftfotos, sammenstille data på tværs af administrative grænser og præsentere ensartede data på landsplan. Borgerne vil blive i stand til selv at opnå indsigt i de seneste data om miljøets tilstand, f.eks. i form af oplysninger om vandløb og søer i en bearbejdet form. Herved kan informationen relateres til de individuelle forhold, som er udgangspunktet for borgerens interesse i miljøets tilstand og udvikling. Portalen vil bygge på databaser med en kopi af de seneste rådata. Oplysningerne opdateres løbende og er dermed stort set til rådighed samtidig 10

11 med at de skabes i amterne. I forhold til borgere skal portalen primært præsentere tolkede/bearbejdede data. For professionelle aktører skal det være muligt at søge direkte i rådata, så den professionelle aktør får mulighed for at anvende miljøforvaltningernes informationer efter eget ønske. De professionelle aktører er bl.a. medarbejderne i amternes tekniske forvaltninger, de statslige myndigheder, der modtager indberetninger fra amterne, forskere og konsulenter, der kan anvende miljødataene til at sikre en bedre rådgivning. Vision Visionerne for Miljøportalen er mange. Visionen er på lang sigt at etablere én indgang til samtlige relevante oplysninger og data om miljøet i Danmark. På kort sigt er der lagt op til samarbejde med de statslige miljømyndigheder om etablering af en portal inden for ovennævnte 3 fagområder, fordi der her er lavet det fornødne forarbejde i form af fælles datamodeller, så der kan ske en præcis og ukompliceret dataudveksling. I første omgang er visionen, at der skal skabes uhindret adgang til de mange miljødata amterne ligger inde med. Det er i pagt med Århus-konventionens krav om miljømyndigheders pligt til at sprede data og viden om miljøet. Der skal skabes mulighed for at anvende data på tværs af amtsgrænser. Det er første skridt mod en virtuel forvaltning på teknik- og miljøområdet, og det får vi hurtigt brug for. Når vandrammedirektivet implementeres, kommer det amterne til gode, at der er skabt dette grundlag. Vandrammedirektivet kræver nemlig en administrativ opdeling, der følger vandområder og ikke amtsgrænser. Med etablering af miljøportalen vil de tekniske forvaltninger være i stand! til at arbejde med hinandens data og dermed løse opgaven uafhængigt af de nuværende administrative grænser. Visionen for Miljøportalen er også at begrænse ressourceforbruget til indberetninger til statslige miljømyndigheder. Med Miljøportalen samles de senest opdaterede data, og det bliver muligt for de statslige miljømynd- 11

12 igheder selv at foretage dataudtræk, i stedet for at afvente indberetning fra amterne. Organisation Der er skabt gode traditioner for samarbejde om data og datastrukturer i amternes tekniske forvaltninger. Miljøportalen bygger videre på de samarbejder og den tradition. Miljøportalen er derfor en overbygning på de datastrukturer/datamodeller, der i fællesskab er udarbejdet for områderne overfladevand, jordforurening og grundvand. De hidtidige samarbejder har været netværksbaseret og har bygget på frivillig deltagelse. Samtlige amter har været involveret i arbejdet i forskellig grad. Organiseringen af arbejdet med Miljøportalen fortsætter ad samme spor. Arbejdet i faggrupperne i bunden af organisationsdiagrammet skaber fundamentet for miljøportalen og sikrer samarbejder, der bygger videre på de hidtidige traditioner. Faggrupperne leverer det faglige input i projektet. Miljøportalprojektet adskiller sig imidlertid fra tidligere samarbejder, fordi det er et mere komplekst projekt. Der er aftalt en deadline for projektet, der er indgået en mere forpligtende aftale om samarbejdet, og der er søgt finansiering i Amtsrådsforeningen. Derfor er der opbygget en formaliseret struktur oven på netværksorganisationen. Der er etableret en daglig projektledelse, der skal gennemføre projektet og sikre, at der træffes de nødvendige beslutninger til rette tid, så Miljøportalen kan etableres til den aftalte tid. Projektledelsen består af Tommy Mostrup, Ringkjøbing Amt, Anne-Mette Larsen, Århus Amt, Tobias Kjølsen, Ringkjøbing Amt og Pia Færch, Amtsrådsforeningen. Der er afsat to årsværk til projektledelse, der er placeret i Amtsrådsforeningen. Samarbejdsgruppen sikrer, at projektet er forankret i amterne. Samtidig fungerer samarbejdsgruppen som kontaktled mellem projektledelsen og amterne og som faglig sparringspartner for projektledelsen. Samtlige parter i projektet er repræsenteret i samarbejdsgruppen. Styregruppen er kontaktgruppen for teknik og miljø og sikrer således, at de tekniske direktører kan følge med i projektet. Miljøportal og jordforurening På grund af den nye Lov om jordforurening, der trådte i kraft i 2000, skulle der aftales ændringer i indberetningerne fra amter til Miljøstyrelsen. Det blev afsættet til det fælles arbejde med datamodel for jordforurening. I stedet for at ændre indberetningerne væsentligt var der enighed om at skabe en fælles datamodel. I 1999 begyndte arbejdet på etablering af datamodellen for jordforureningsområdet. Datamodellen er nu færdig og godkendt af samtlige amter, og det sidste kvalitetstjek er også ved at være færdigt. Aftalen mellem amterne og Miljøstyrelsen var, at datamodel og database skulle være færdig, så data fra 2003 kunne indsamles efter den nye datastruktur. Datamodellen er færdig, men som mange ved, mangler flere amter et system, der kan indsamle og levere data ud fra den nye datamodel. Det er under udvikling nu, men det bliver ikke i 2003, at data kan indsamles efter den fælles datamodelstruktur. Når Miljøportalen etableres i 2004, vil alle systemer være kompatible med den nye datamodel for jordforureningsområdet. Dette sikrer, at indberetningerne bliver smidigere og af bedre kvalitet end i dag. Samtidig arbejdes der på, at indberetningerne til Kort- og Matrikelstyrelsen fremover kan foregå via Miljøportalen, og så vil den nuværende indberetningsform falde væk. 12

13 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1 Jura, økonomi, politik og synspunkter Rent vand - det er klart Vinderen af kronikkonkurrencen Fremtidens vand som DANVA og RAMBøLL havde udskrevet, blev Thorbjørn Sørensen fra Fyns Amt. Vinderkronikken kan i sin fulde længde læses i dette nummer af Dansk Vand. Kronikken er en fremtidsvision, der beskriver, hvordan vi har sikret rent vand i år Bl.a. har vi etableret et Nationalt Vandcenter for forskning og udvikling. Vi har udviklet en ny form for erhvervsturisme baseret på Danmarks ekspertise på vandområdet, og der er etableret et medejerskab hos alle danskere i forhold til problemer og udfordringer for at sikre rent vand. Thorbjørn Sørensen, Fyns Amt. Dansk Vand 2002, årgang 70, nr. 7, side , ISSN Guidelines on remediation of contaminated sites Miljøstyrelsen har nu oversat Oprydning på forurenede lokaliteter hovedbind med tilhørende appendikser til engelsk. Vejledningerne er i den danske version - Vejledning Nr. 6 og 7 fra Guidelines on remediation of contaminated sites Environmetnal Guidelines no. 7, 2002 fra Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand I dette forprojekt er mulighederne for at værdisætte vejtrafikkens forurening af jord og grundvand vurderet. Der gives dels en oversigt over forureningens karakter og typer af skader for mennesker og miljø, dels en oversigt over mulige metoder til værdisætning. Rapporten peger på, at valget af økonomiske metoder beror på, om man vil prissætte forringet produktivitet, sundhed eller naturværdier som følge af forurening fra vejtrafik. Rapporten konkluderer, at der ikke foreligger kvantitative opgørelser af farlige stoffer, der stammer fra vejtrafikken, hvilket er en forudsætning for at udføre en prissætning. Rapporten anbefaler herudover, at prissætning må tage specifikt afsæt i enten en konkret skade, kilde eller stof. Nilausen, L.; Ohm, A.; Jensen, M.P.; et al; COWI Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand. Miljøprojekt nr. 712, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Regeringen indfører ophørsdato for bekendtgørelser på miljøområdet Inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet vil regeringen i den kommende tid afprøve indførelse af ophørsdatoer på bekendtgørelser, den såkaldte sunset-klausul. Når bekendtgørelserne udløber skal de gennemgås og vurderes i forhold til, f.eks. om der er kommet ny teknologi, der kan løse problemerne bedre, om der er behov for opstramning, eller om der overhovedet er behov for bekendtgørelsen. MiljøInfo 2002, 24. årgang, nr. 15. ISSN

14 2Kortlægning og undersøgelser Forureningsforhold langs motorveje Skov og Landskab har udgravet profiler på tværs af fire sjællandske motorveje. Profilerne viser, at det materiale, der hober sig op langs vejkanten, adskiller sig markant, både hydraulisk og fysisk-kemisk, fra det underliggende oprindelige materiale. F.eks. er indholdet af organisk stof og tungmetallerne bly, zink og kobber markant højere i det såkaldte pålægningsmateriale end i det underliggende jordlag. Det er sandsynligt, at dette nydannede lag spiller en dominerende rolle for både udvaskning og akkumulering af diverse forureningskomponenter fra vejmiljøet. Det er vigtigt at have dette forhold for øje ved prøvetagning til vurdering af rabatjordens forureningsgrad. Desuden kan denne viden udnyttes ved opbygning af nye veje, således at der sker en optimal tilbageholdelse af forurenede stoffer i de øverste jordlag langs vejene. Jensen, M.B.; Skov og Landskab, Stads- og Havneingeniøren 2002, årgang 93, nr. 8, side ISSN Stoftransport og omsætning Pesticider i jord og grundvand Denne artikel giver en grundig gennemgang af, hvorledes og under hvilke forhold pesticider nedbrydes i jord og grundvand. Således gennemgås oxidations-, reduktions- og hydrolyseprocesser for nedbrydning af pesticider. Forfatteren giver nogle håndregler for, hvilke stofgrupper der er henholdsvis let nedbrydelige og svært nedbrydelige under aerobe forhold. Artiklen indeholder en rækkefølge for, hvor let eller svært substituentgrupper til aromatiske stoffer nedbrydes. Arildskov, N.P.; COWI. Vand og Jord 2002, 9. årgang, nr. 3, side ISSN Afværgeteknik og monitering Københavns Amts erfaringer med renserigrunde en miljømæssig og økonomisk belastende historie Københavns Amt har de sidste 5 år sat særlig fokus på renseribranchen. Der er kortlagt 93 grunde, udført undersøgelser på 46 grunde og foretaget afværge på 19 renserigrunde. Amtet vurderer, at der er i størrelsesordenen nuværende og nedlagte renserier i amtet. Erfaringerne fra dette arbejde viser, at der konstateres forurening på 61 % af renserigrundene. På hele 49 % er der behov for afværgetiltag. Omkostningerne til undersøgelser og afværge har gennemsnitlig været 2 mio. kr. pr. grund. Samlet vurderer Københavns Amt at skulle bruge 400 mio. kr. til at rydde for efter renseribranchen. Amtet har allerede anvendt 80 mio. kr. til dette formål og vurderer, at det vil tage 6-8 år alene at rydde op efter renseribranchen. Den mest benyttede teknik er vakuumventilering eller vakuumventilering i kombination med airsparging. På én grund er der anvendt dampinjektion, og på en anden er der etableret passiv ventilering. Erfaringer med anvendelse af disse teknikker summeres op i artiklen. En ny tilgang til undersøgelsesstrategien er en tæt koordinering med amtets arbejde med kortlægning og indsatsplaner. Jensen, C.B.; Pedersen, O.F.; Københavns Amt. Dansk Vand 2002, årgang 70, nr. 7, side , ISSN Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening Under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening er der siden 1996 afprøvet en række nye teknikker til brug på forurenede grunde. Rapporten gør status over en række innovative teknikker til oprensning af kildeområder, til hindring af spredning af forurening fra kildeområder samt for teknikker af mere måleteknisk karakter. Hver enkelt teknik gennemgås, og der angives oplysninger om formål med teknikkerne, resultater indhentet under Teknologipuljen samt økonomi. Heron, T.; NIRAS A/S; Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening Miljøprojekt nr. 714, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISSN Publikationen kan hentes på Rensning af jord med blandingsforureninger ved hjælp af termiske jordbehandlingsanlæg Miljøstyrelsen og Miljøkontrollen har i samarbejde med RGS90 Jordrens udført et kontrolleret fuld-skala forsøg med termisk behandling af jord med blandingsforureninger. Anlægget er baseret på termisk desorption og har i forsøgsperioden behandlet jord forurenet med tjære- og olieprodukter. Rensningen 14

15 Ajour med referater m.m. Nu overvåger vi også, hvornår der kommer nye referater, statusnotater, årsberetninger m.m. Depotrådet, referat Møde den 11. april 2002 Depotrådet, redegørelse Depotredegørelse for 2000, udgivet i 2002 Fagdatacenter for Jordforurening, referat Møde den 15. januar 2002 Miljøpuljerådet, referat Møde den 30. oktober 2001 OM, årsberetning 2000 Teknologiprogrammet, statusnotat Marts 2001 Teknologiprogrammet, program 2002 Maj 2002 Nyt referat m.m. siden sidste nummer af AVJinfo Materialet kan hentes på 5Hardware og metodebeskrivelser i anlægget er meget effektiv og større end 96 % for alle undersøgte organiske stoffer. Behandlingen har en markant effekt på jordens fysiskkemiske egenskaber, bl.a. falder udvaskningen af tungmetaller markant. Metoden anses for velegnet til behandling af jord forurenet med såvel tungmetaller som olie- og tjæreforbindelser, hvor der findes kontrollerede anvendelsesmuligheder. Andersson, M.; Helvind, C.; Holtegaard, L.; et al. Rensning af jord med blandingsforureninger ved hjælp af termiske jordbehandlingsanlæg Miljøprojekt nr. 705, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISSN Publikationen kan hentes på Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker En række mindre vandværker har vanskeligt ved at levere vand, som opfylder kravene til drikkevandets kvalitet for almindeligt forekommende parametre som ilt, methan, svovlbrinte, jern, mangan, ammonium, nitrit, ph og aggressiv kuldioxid. På baggrund af en undersøgelse af vandbehandlingen på 29 mindre vandværker vurderes det, hvad der er årsagen hertil, og hvordan vandbehandlingen kan forbedres. Stamer, C.; Andersen, J.N.; Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker Miljøprojekt nr. 715, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Massespektrometri en kort introduktion Hvis du har brug for en kort introduktion til massespektrometri, så giver denne artikel en helt overordnet tilgang til den analysemetode, som vi jo benytter i udstrakt grad ved undersøgelser på forurenede grunde. Karlsen, E. Geologisk Nyt 2002, nr. 4, side ISSN

16 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Institut for Miljøvurdering Særlige drikkevandsområder - beskyttelsestiltag Boringer European Conference on Natural Attenuation Kalkmagasiner som drikkevandsressourcer - problemer og løsningsforslag Biologiske afværgeteknikker i jord og grundvand Miljøfaktorer og sundhed Håndtering af forurenet jord Miljø, etik og omdømme 06. og Risikovurdering af forurenede grunde Kursus i grundvandskemi for grundvandskortlæggere Undersøgelsesstrategier IDAmiljø IDAmiljø ATV Jord og Grundvand Dechema ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand IDAmiljø IDAmiljø IDAmiljø Vitus Bering, CVU Kemi-erfagruppen ATV Jord og Grundvand Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen. Send dem til Supplerende informationer Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Radisson SAS, H.C. Andersens Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C Heidelberg, Tyskland natatt/englisch/index.htm Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, Århus Schæffergården, Jærgersborg Allé 166, Gentofte Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Quality Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, Aalborg, kl eller tlf Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Vitus Bering tlf.: Svendborg Vandrehjem, Vestergade 45, 5700 Svendborg. Kemi-erfagruppen under amternes erfagruppe for grundvandsbeskyttelse har arrangeret kurset i samarbejde med M&R - DTU. Kurset er kun for medarbejdere i amter og kommuner. På tlf.: eller Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ].

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ]. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0048 Ref. LIHAN Den 24. januar 2006 Afgørelse af klage over Helsinge Kommunes påbud om at udføre undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger for forureningen på [ ], 3220

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder:

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder: Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Håndhævelse af jordforureningssager

Håndhævelse af jordforureningssager Håndhævelse af jordforureningssager ved advokat (H), lic.jur. Mogens Moe ved ATV-kursus Miljøjura for enhver 17. juni 2008 Side 1 1. Hvordan opstår jordforureningssager? 2. Regler om selvanmeldelse. 3.

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Vivi Bruhn Knudsen Oprensningsomfang Status før lovforslaget om en jordforureningslov Betænkningerne fra Jordforureningsudvalget 1/1995 og 2/1996 fra Miljøstyrelsen:

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

MILJØRETTEN VED KØB OG SALG AF ERHVERVSEJENDOMME. Ved partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og specialistadvokat Anne Sophie K.

MILJØRETTEN VED KØB OG SALG AF ERHVERVSEJENDOMME. Ved partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og specialistadvokat Anne Sophie K. MILJØRETTEN VED KØB OG SALG AF ERHVERVSEJENDOMME Ved partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll DISPOSITION 1. Sondringen mellem: Offentligretligt påbudsansvar Kortlægning

Læs mere

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen.

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen. Hovedstadens Letbane Metrovej 5 2300 København S Sendt til: kra@geo.dk Dato: 10-06-2015 Ref: SUSAG J.nr.: 20140910190 Tilladelse til udførelse af 6 boringer til undersøgelser forud for etablering af Letbanen.

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-135.177 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 8. marts 2005

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-135.177 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 8. marts 2005 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-135.177 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 8. marts 2005 K E N D E L S E Per Aarsleff A/S (advokat Hans-Peter Jørgensen, Århus) mod Amager Strandpark I/S

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Deres j. nr. N-18-91526. Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Nordborg Kommunes påbud af 11. august 2004 om undersøgelse af forurening på [ ].

Deres j. nr. N-18-91526. Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Nordborg Kommunes påbud af 11. august 2004 om undersøgelse af forurening på [ ]. [Advokat for A] Att. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0037 Ref. PBR/JEG/ULU/LIHAN Den 24. maj 2006 Deres j. nr. N-18-91526. Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Nordborg Kommunes påbud af 11. august 2004

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Parcelforeningen Kongevang Kongelundsvej 367 2770 Kastrup Dato 29.11.2012 Deres ref. Vores ref. 8ag.2816214 Dok.2904770 Direkte nr. 32471522 Iso/hoa Tilladelse i henhold

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

NTRODUKTION TIL IED ndringer i love og bekendtgørelser - et forkromede overblik. v/partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

NTRODUKTION TIL IED ndringer i love og bekendtgørelser - et forkromede overblik. v/partner, advokat (H) Håkun Djurhuus NTRODUKTION TIL IED ndringer i love og bekendtgørelser - et forkromede overblik v/partner, advokat (H) Håkun Djurhuus IE-DIREKTIVET - OVERBLIK IE Direktivet omfatter primært godkendelse af og tilsyn med

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1.

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1. Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund att. Affaldskontoret Tom Henrik Johansen Dato Sagsbehandler J.nr. 18. juni 2015 dmikk 09.08.26-P19-9-15 Tilladelse til etablering af 5 stk. moniteringsboringer

Læs mere

KENDELSE. Den 1. februar 2005 indgik indklagede og klagerne en formidlingsaftale om salg af klagernes ejendom.

KENDELSE. Den 1. februar 2005 indgik indklagede og klagerne en formidlingsaftale om salg af klagernes ejendom. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Lokalbolig Frederikssund ApS v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD I NÆSTVED KOMMUNE Gældende fra den 28.2.2012 1 I GENEREL DEL 3 1 FORMÅL 3 2 LOVGRUNDLAG 3 3 GEBYRER 3 4 KLAGE M.V. 3 5 OVERTRÆDELSE OG STRAF 4 6 BEMYNDIGELSE 4 7 IKRAFTTRÆDELSE

Læs mere

PÅBUDSSAGER I RELATION TIL VILLAOLIETANKE

PÅBUDSSAGER I RELATION TIL VILLAOLIETANKE PÅBUDSSAGER I RELATION TIL VILLAOLIETANKE Advokat (H) Vivi Bruhn Knudsen Lett Advokatfirma ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 RESUMÈ Det er nu mere end 8

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser A V J i n f o Nr. 2-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg

Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg NOTAT Erhverv J.nr. 001-10205 Ref. mehch Den 18. november 2013 Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i offentlig høring den 25. september

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. april 2014 Sag 120/2012 (2. afdeling) Topdanmark Forsikring A/S (advokat Line Marie Pedersen) mod A og B (advokat Mogens Moe, beskikket for begge) og Sag 158/2012

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014 KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere