A V J i n f o. leder. indhold. Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2002"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Charlotte Weber Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Erstatningsrettens indtog og udtog 5 Ny bekendtgørelse om boringer 6 Kan man støvsuge forurenet jord væk? 7 Erfaringsudveksling i felten 10 Miljøportal 13 Artikelovervågning Det er vanvittig svært at forstå de love og regler, vi som jordforureningsfolk er sat til at administrere. Det bliver ikke specielt nemmere af, at der konstant sker nyfortolkninger af regelsæt, og at tolkningerne fra tid til anden leder til det, der bedst kan betegnes som kovendinger. Det er derfor med glæde, at vi denne gang kan trykke advokat Håkun Djurhuus grundige gennemgang af sommerens mest opsigtsvækkende afgørelse på miljøområdet. Det drejer sig naturligvis om Miljøklagenævnets afgørelse i den såkaldte Uniscrap-sag. Fyns Amt havde givet firmaet et påbud om at fjerne forurening fra virksomhedens produktionsarealer. Det påbud er ikke hjemlet i loven, mente virksomheden, som derefter klagede til Miljøstyrelsen, som gav virksomheden medhold. Det er den slags afgørelser, der får mange til at ryste opgivende på hovedet. Opgivende, fordi der helt åbenlyst er en sammenhæng mellem forurening og forurener, og fordi det ikke stemmer med princippet om, at forureneren skal betale. På den anden side var Miljøstyrelsens afgørelse næppe den store overraskelse, den lå i forlængelse af flere lignende afgørelser og den gængse tolkning af retspraksis på området. Jeg kan ikke vide, om der blev rystet mere eller mindre på hovedet, da det blev kendt, at Fyns Amt havde indbragt Miljøstyrelsens afgørelse for Miljøklagenævnet. Men nu var der nok en del hoveder, der ikke rystede opgivende, men i stedet oplivet ved tanken om at få prøvet en af de mest diskuterede påbudsbestemmelser i MBL. Det viste sig, at Fyns Amt havde valgt den rigtige sag og de rigtige paragraffer, for klagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse. Djurhuus artikel giver sagen mange flere og mere konkrete vinkler, og AVJinfo vil følge sagen op, når den næste afgørelse kommer. Jeg er ikke jurist og vil derfor helt 7afholde mig fra at bedømme sagens faglige indhold og mulige konsekvenser, men det skal imidlertid ikke afholde mig fra at give Fyns Amt al den tak og opbakning, jeg kan mobilisere, fordi de turde tage fat i en sag, som på forhånd lignede en taber. Myndighederne har gennem flere år tabt en række sager ved domstolene, og det har desværre resulteret i mismod og manglende brug af påbudsbestemmelserne. Men sagen viser netop, at kun ved fortsat afprøvning af grænserne for de enkelte reglers rækkevidde, kan vi genvinde det tabte terræn i forhold til principperne om, at forureneren skal betale. Det betyder samtidig, at vi indimellem skal kunne tabe en sag uden af den grund at gå helt i sort. Dybest set handler vores forvaltning af miljøloven om at afveje - det vi skal gøre, det vi kan gøre og det vi bør gøre i bestræbelserne på god forvaltning. Særligt forholdet mellem kan og bør er vanskeligt at afveje administrativt og politisk. I princippet bør forureneren betale, men hvornår reglerne kan bruges til at håndhæve princippet, er i sidste instans en afgørelse, der træffes af domstolene. indhold

2 Erstatningsrettens indtog - og udtog - i dansk miljøret To opsigtsvækkende afgørelser fra Miljøklagenævnet lægger op til revurdering af gældende ret vedrørende grundlaget for påbud efter Miljøbeskyttelsesloven Af advokat Håkun Djurhuus Miljøklagenævnets afgørelser Miljøklagenævnet har den 10. juni 2002 truffet afgørelse i to ensartede sager, der vedrørte påbud om oprensning af jordforurening på Uniscrap A/S ejendomme i henholdsvis Odense og Svendborg. Sagernes nærmere omstændigheder Efter at have konstateret jordforurening på de pågældende ejendomme meddelte Fyns Amt påbud om oprensning i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 41. Påbudene blev påklaget til Miljøstyrelsen, der i afgørelser af den 4. oktober 2000, ophævede påbudene, idet Miljøstyrelsen ikke fandt, at påbudene var tilstrækkeligt hjemlede i Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1. Miljøklagenævnet ophævede imidlertid Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i Miljøstyrelsen, idet Miljøklagenævnet fandt, at det i en højesteretsdom (UfR H) af Højesterets flertal var blevet fastslået, at Miljøbeskyttelseslovens 41 - trods tidligere afgørelser, der var nået til det modsatte resultat kan anvendes som hjemmel for påbud om oprensning af allerede indtrufne jordforureninger. Dette var i sig selv bemærkelsesværdigt. Endnu mere opsigtsvækkende er det imidlertid, at Miljøklagenævnet i afgørelsen anfører, at det efter Miljøklagenævnets opfattelse må kræve en særlig hjemmel, såfremt erstatningsretlige synspunkter, såsom krav om uagtsomhed (culpa) skal kunne inddrages ved afgørelsen af, om der er hjemmel til at foretage indgreb i medfør af den pågældende bestemmelse i Miljøbeskyttelseslovens 41. Ved afgørelsen går Miljøklagenævnet i nogen grad mod foreliggende retspraksis og de opfattelser, der hidtil har været tilkendegivet fra bl.a. Miljøstyrelsens side vedrørende culpakrav i miljøsager efter Miljøbeskyttelsesloven. Miljøklagenævnet er tilsyneladende selv klar over, at der er stor principiel rækkevidde i afgørelserne, idet Miljøklagenævnet indirekte lægger op til, at afgørelsen prøves ved domstolene, eftersom Miljøklagenævnet indstiller til Miljøstyrelsen, at Miljøstyrelsen i sin afgørelse ekstraordinært bør tillægge indbringelse for domstolene af Miljøstyrelsens afgørelse opsættende virkning. Udgangspunktet i Grundlovens 63, stk. 1, 2 er, at indbringelse for domstolene ikke har opsættende virkning. Hidtidig praksis vedrørende påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 I februar måned 1994 traf Miljøklagenævnet afgørelse i den såkaldte Collstrop-sag og i en sag vedrørende Næstveds Forkromningsanstalt. I afgørelserne gav Miljøklagenævnet bl.a. udtryk for, at det generelt måtte overvejes, hvorvidt Miljøbeskyttelseslovens 41 overhovedet kan anvendes som hjemmel for påbud om oprensning efter tidligere skete forureninger. Miljøklagenævnet fremhævede i tilknytning hertil bl.a., at bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, hvori 41 befinder sig, efter deres formulering og karakter tager sigte på regulering af forurening fra igangværende virksomhed. Usikkerheden om forståelsen af 41 er forståelig, idet der i bestemmelsen anvendes ordene påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvilket indikerer en fremad- 2

3 rettet regulering og altså ikke regulering af en for nogen tid siden indtruffet jordforurening. I konsekvens af de nævnte afgørelser udsendte Miljøstyrelsen den 6. juni 1994 en vejledning til kommunalbestyrelser og amtsråd, hvori man konkluderede, at 41 og 42 i Miljøbeskyttelsesloven skal ikke bruges i påbudssager om jordforurening. I afgørelsen, gengivet i UfR H, synes Højesterets flertal imidlertid at lægge til grund, at Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 under særlige omstændigheder kan anvendes som påbudshjemmel i relation til tidligere indtrufne jordforureninger. I den konkrete sag havde forureningen nået det primære grundvandsmagasin på påbudstidspunktet. Inddragelse af erstatningsretlige overvejelser i påbudssager culpakravet Den vel nok mest betydningsfulde miljøretlige dom blev afsagt i den såkaldte Rockwool-sag (U H, kommenteret i UfR 1992.B34), hvori Højesteret, udover krav om, at et påbud skulle være tilstrækkeligt klart hjemlet i påbudsbestemmelsen i daværende tilfælde den tidligere olietankbekendtgørelses 16 indfortolkede krav om, at de erstatningsretlige betingelser, herunder navnlig betingelsen om, at påbudsadressaten skulle have udvist uagtsom handling eller undladelse i relation til den indtrufne forurening, tillige skulle være opfyldt. Da dette ikke var tilfældet i den konkrete sag Rockwool havde ikke forårsaget forureningen, der var indtruffet før Rockwools overtagelse af ejendommen og da Rockwool havde efterkommet påbudet, blev Rockwool tilkendt erstatning for oprensningsomkostningerne, fordi påbudet ikke fandtes at have haft den fornødne hjemmel. Retsstillingen blev yderligere cementeret ved den såkaldte Ålborg-dom (UfR H). I en lang række efterfølgende sager, der verserede ved domstolene, viste det sig, at myndighederne oftest havde overordentligt svært ved at føre bevis for, at påbudsadressaten havde forårsaget forureningen ved uagtsomme handlinger eller undladelser, og dette bevirkede et drastisk fald i antallet af påbudssager. I Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 6. juni 1994 blev det herefter i forbindelse med en omtale af Miljøbeskyttelseslovens 69 anført, at det ikke kan anbefales, at der udstedes påbud, medmindre påbudets adressat har handlet ansvarspådragende ud fra almindelige erstatningsretlige regler. I en supplerende vejledning, udsendt af Miljøstyrelsen den 14. november 1995, anførte Miljøstyrelsen, at det på baggrund af Rockwool-dommen og Ålborg-dommen må frarådes, at der udstedes påbud om undersøgelser og oprydning efter olietankbekendtgørelsen, hvis det klart fremgår af sagen, at påbudets adressat ikke har handlet uforsvarligt. I en lang række efterfølgende retsafgørelser, primært fra landsretterne op gennem 90 erne, indfortolkede domstolene ud over kravet om en klar hjemmel i gældende regelsæt, eksempelvis Miljøbeskyttelseslovens 69, jf et culpakrav. Generelt blev påbudsmyndigheden pålagt bevisbyrden for, at der forelå culpa (uagtsomhed). 3

4 Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvorvidt domstolene i så henseende har overfortolket Rockwool-dommen. Læser man således højesteretsdommer Poul Sørensens kommentar til Rockwool-dommen, står det klart, at de erstatningsretlige betragtninger blev inddraget, fordi disse fremgår direkte af forarbejderne til olietankbekendtgørelsen (betænkning 545 fra 1969, bl.a. side 32 og side 71). Disse forarbejder, der konkret rettede sig mod olietankbekendtgørelsen, findes imidlertid ikke i et tilsvarende omfang i relation til andre regelsæt i tilknytning til Miljøbeskyttelsesloven. Erstatningsrettens udtog fra miljøretten Der har gennem en årrække været en heftig debat, herunder i Jordforureningsudvalget, om berettigelsen af at indfortolke erstatningsretlige krav i forbindelse med påbudssager i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og tilknyttede regelsæt. Miljøklagenævnet har nu, under henvisning til de konkrete sagers omstændigheder og til bl.a. forureneren betaler-princippet, anført, at det efter Miljøklagenævnets opfattelse må kræve en særlig hjemmel, såfremt formue- og erstatningsretlige synspunkter skal kunne inddrages ved afgørelsen af, om der er hjemmel til at foretage indgreb i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 41. Henset til den forholdsvis omfattende landsretspraksis, der i en række situationer uden for olietankbekendtgørelsens område har indfortolket et culpakrav i relation til påbudssager, er Miljøklagenævnets afgørelse i så henseende opsigtsvækkende. Ud fra både en juridisk og administrativ synsvinkel må det dog under alle omstændigheder anses for formålstjenligt, at der nu lægges op til en endelig retlig prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt erstatningsretlige synspunkter bortset fra situationer, hvor disse er direkte hjemlet i bestemmelserne eller deres forarbejder skal bringes i anvendelse i påbudssager efter Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende regelsæt. dvs. ansvar uanset om der forelå uagtsomhed eller ej. Undtaget var dog forureningsskader som følge af hærværk m.v. Disse regler gør såfremt forureningen er sket efter lovens ikrafttræden den 1. juli 1994 og såfremt den hidrører fra de aktiviteter, der er omtalt i bilaget til loven (navnlig listevirksomhed) - diskussionerne om, hvorvidt der foreligger uagtsomhed eller ej, overflødige. Bestemmelserne i denne lov anvendes erfaringsmæssigt overraskende nok sjældent af miljømyndighederne. Miljøerstatningsloven kunne dog nok fortjene større opmærksomhed, da den efter omstændighederne kan udgøre et ganske effektivt håndhævelsesinstrument. Indtil der tilvejebringes klar retspraksis, der bekræfter Miljøklagenævnets opfattelse, refereret ovenfor, må det regnes som sandsynligt, at domstolene fortsat vil indfortolke erstatningsretlige kriterier i forbindelse med påbudssager i medfør af Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende regelsæt. Dette synes oven i købet at være sket i den afgørelse vedrørende Miljøbeskyttelseslovens 41, som Miljøklagenævnet henviser til i sine afgørelser. Det synes dog fastslået, at der ikke stilles krav om uagtsomhed i relation til undersøgelsespåbud, jf. herved østre Landsrets dom i den såkaldte Shellsag (U H). Det er imidlertid interessant at notere sig, at Højesteret for nylig har anlagt en meget streng vurdering i jordforureningssager. Efter Højesterets opfattelse, synes der således at gælde et endog særdeles strengt forureneransvar. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til den såkaldte Q8-sag (UfR H). For forureningsskader, der for den væsentligste del sker efter 1. januar 2001, har Jordforureningsloven som bekendt nu, for så vidt angår private og offentlige virksomheder, indført et generelt objektivt ansvar, dvs. ansvar uden krav om uagtsomhed. Status og konsekvenser Ved Miljøerstatningsloven, der trådte i kraft den 1. juli 1994, blev det for hovedparten af de såkaldte listevirksomheder og for nedgravede tanke på liter eller derover bestemt, at der skulle gælde et objektivt erstatningsansvar, 4

5 Ny bekendtgørelse om boringer Af Bente Villumsen, Spildevands- og vandforsyningskontoret, Miljøstyrelsen Den 1. september 2002 blev den gamle bekendtgørelse fra 1980 om udførelse af boringer efter grundvand afløst af en ny bekendtgørelse, nr. 672 af 26. juli 2002, om udførelse og sløjfning af boringer på land, se Den væsentligste ændring fremgår allerede af titlen: Den nye bekendtgørelse omhandler ikke kun boringer efter grundvand, men alle typer af boringer på land - dog undtaget boringer efter undergrundsloven. I den nye bekendtgørelse opdeles boringerne i kategori A og kategori B. Boringer i kategori A er permanente og filtersatte boringer, herunder vandforsyningsboringer, afværgeboringer og miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør. Disse boringer kræver tilladelse, og der er en lang række krav om placering og udførelse af boringerne. Boringer i kategori B er midlertidige og ikke udbyggede boringer, herunder geotekniske boringer, råstofboringer, miljøtekniske boringer, der ikke filtersættes, og boringer til midlertidige grundvandssænkninger, som ikke kræver tilladelse efter vandforsyningsloven. Disse boringer skal blot anmeldes til tilladelsesmyndigheden, men der er til gengæld krav om, at de sløjfes efter brugen. Geotekniske boringer og råstofboringer er undtaget fra kravet om anmeldelse. Bekendtgørelsen stiller som noget nyt krav om uddannelse af brøndborere. Ledere i brøndborervirksomheder skal have uddannelsesbevis (A-bevis) pr. 1. januar 2003 (inkl. enkeltmandsfirmaer), mens kravet om uddannelsesbevis for udførende medarbejdere (B-bevis) først træder i kraft pr. 1. januar Uddannelsen af brøndborere sker på AMU Østjylland, som nu er lagt sammen med Teknisk Skole i Århus. Miljøstyrelsen opfordrer til, at man, når man rekvirerer boringer, sikrer sig, at de udførende boreentreprenører opfylder uddannelseskravet. De brøndborere, som har gennemført uddannelsen, er i besiddelse af et bevis. Desuden indeholder den nye bekendtgørelse, i forhold til den gamle, en opdatering af de tekniske krav. Bekendtgørelsen er nu i overensstemmelse med kravene i normerne DS 441 om mindre, ikke-almene vandforsyningsanlæg og DS 442 om almene vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsens krav er primært udformet som funktionskrav, og Miljøstyrelsen forventer at følge bekendtgørelsen op med en vejledning, som blandt andet beskriver, hvordan kravene kan opfyldes. Blandt andre ændringer kan det nævnes, at bekendtgørelsen giver tilladelsesmyndigheden hjemmel til at påbyde sløjfning af overflødige boringer og brønde, også ud over de muligheder, som fremgår af vandforsyningslovens 36. Bemærk, at reglerne for, hvordan boringer og brønde sløjfes, er ændret. Boringer efter vand og råstofboringer skal som hidtil indberettes til GEUS. Derudover har tilladelsesmyndigheden mulighed for at stille krav om indberetning til GEUS i tilladelser. Desuden skal sløjfning af boringer nu indberettes. Indberetningen skal foregå elektronisk, dog med mulighed for indberetning på papir efter aftale med GEUS, i en overgangsperiode. 5

6 Kan man støvsuge forurenet jord væk? Af Janne Jørgensen, Miljøkontrollen i København Ja, Miljøkontrollen i Københavns Kommune har i år afprøvet denne nye metode på to legepladser, hvor der som led i vores afværgeindsats på daginstitutioner og offentlige legepladser skulle fjernes forurenet jord. Miljøkontrollen har siden 1998 gennemført afværge på legepladser på kommunens daginstitutioner samt på de offentlige legepladser på gamle industrigrunde, tidligere opfyldte arealer samt diffust forurenede arealer. Afværgeindsatsen består i at udskifte den øverste halve meter forurenede jord med rene materialer på alle ubefæstede arealer, lægge bund i alle sandkasser og udskifte alle gamle jernbanesveller med nye, uimprægnerede sveller af lærketræ. Lokaliteterne Som noget nyt i år har Miljøkontrollen ved brug af vakuumsugning fjernet den forurenede jord omkring træer og buske på henholdsvis en offentlig legeplads på Sjælør Boulevard og en daginstitution på Sønder Boulevard. På den offentlige legeplads på Sjælør Boulevard står 6 store asketræer, som kommunens Vej- og Parkafdeling har ønsket at bevare. Legepladsen blev valgt som testområde for vakuumsugningsmetoden for træer. På daginstitutionen på Sønder Boulevard har man for ca. 6 år siden plantet en bøgehæk, der nu er blevet til en stor og flot grøn indramning af legepladsen ud mod et forholdsvist trafikeret område, der i forvejen ikke har så grønne omgivelser. For ikke at skulle fjerne hækken i forbindelse med afværgeprojektet og samtidig få fjernet en tilfredsstillende mængde forurenet jord omkring hækkens rødder, blev vakuumsugningsmetoden valgt her. Metoden Ved vakuumsugningsmetoden løsnes jorden først vha. trykluft. Derefter suges den forurenede jord omkring rødderne op i vakuumsugerens container. Jorden køres til deponering på et af København Kommunes godkendte deponier. Omkring det blotlagte rodnet kan den øvrige forurenede jord herefter fjernes med traditionelle gravemaskiner uden at beskadige rødderne. Efterfølgende udlægges gødning, signalnet samt ren jord omkring de blotlagte rødder - der vandes undervejs. Metoden kendes fra Sverige i forbindelse med forbedring af forholdene for bytræer, hvor ny jord, nye typer belægninger og evt. bundplanter giver træerne bedre vækstbetingelser. Miljøkontrollens projekter er gennemført af Veg Tech A/S, der har erfaring fra Sverige og er et nystartet datterselskab af det svenske firma Veg Tech AB. At anvende metoden med udgangspunkt i at fjerne forurenet jord er nyt for Veg Tech A/S. Vurdering Samarbejdet med Veg Tech A/S er forløbet godt, både i forhold til Miljøkontrollen, der har haft en del koordineringsarbejde og i forhold til de entreprenører, der gennemfører afværgeprojekterne i år på de øvrige legepladser, og som også har været involveret i vakuumsugningen. Projekter af denne type kan ikke altid alene gøres op økonomisk. Den faktuelle udgift med vakuumsugning i forhold til traditionel afværgemetode med gravemaskiner vil sikkert oftest falde ud til fordel for den traditionelle metode, afhængig af det aktuelle afværgeprojekt. Med i overvejelserne for valg eller fravalg af vakuumsugningsmetoden indgår også følgende punkter: - Hvilken æstetisk værdi har træer eller buske på det aktuelle areal? - Er der andre tilsvarende og konkurrerende metoder, f.eks. industristøvsuger eller slamsuger? 6

7 Erfaringsudveksling i felten Fyns Amt inviterede den 3. september 2002 interesserede amter til at besigtige en kaliumpermanganatoprensning af en jordog grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler på Dalumvej 34 B i Odense Af AVJ Projektet kort fortalt Forureningen er sket fra en utæt kloakledning på et igangværende renseri, og kildeområdet dækker et ca. 100 m 2 stort område til en dybde af 10 m. Fra kildeområdet går der en 150 m lang fane ud under et villakvarter nedstrøms forureningen. Afværgen skal dels sikre grundvandsressourcen og dels reducere indeklimapåvirkningen fra forureningen i to boliger. Fyns Amt har sammen med det rådgivende firma NIRAS udviklet en ny afværgemetode til denne oprensning. Princippet i afværgen er at nedbryde forureningen i jorden ved tilsætning af kaliumpermanganat som iltningsmiddel og derved undgå at afgrave store mængder jord. Ved hjælp af storformatboringer opbores kildeområdet, som derefter fyldes med en opslemning af sand og kaliumpermanganat. Opløst permanganat føres derefter fra kildeområdet med grundvandsstrømningen ud til den omkringliggende jord- og grundvandsforurening. - Kan et afværgeprojekt gennemføres mere tilfredsstillende ved vakuumsugning pga. vanskelige adgangsforhold/placering af træer eller buske på afværgeområdet samt forureningsgrad og type omkring træer eller buske? Institutionen på Sønder Boulevard har med vakuumsugningen fået gennemført en mere tilfredsstillende afværge omkring hækken. Dels er hækken bevaret, hvilket institutionen har været glad for, dels er der fjernet mere jord end ellers planlagt. Udgiften har dog været ca. 3 gange større end ved den traditionelle metode. På den offentlige legeplads på Sjælør Boulevard skulle resultatet af vakuumsugningen i de kommende år gerne vise sig i form af en større skudvækst og kraftigere grønne blade på træerne. Udgiften har også her været større end den traditionelle gravemetode. Udgifterne med vakuumsugning er som tommelfingerregel ca kr. pr. træ, inkl. opsugning og deponering af forurenet jord, retablering med ren jord og evt. bundplanter. Erfaringsudveksling Århus Amt, Københavns Amt, Miljøkontrollen og AVJ havde taget imod invitationen. Hans Skou, Fyns Amt præsenterede projektet, mens boremaskinen var i fuld gang med at lave en ny boring, som derefter blev fyldt med det lilla kaliumpermanganatfarvede sand. Det var ganske interessant at se, og det giver altid meget mere at se tingene i virkeligheden frem for blot at kigge på tegninger i et skitseprojekt. Man får sat tingene i perspektiv og tankerne i sving, og for Sanne G. Nielsen, Miljøkontrollen, der netop stod for at skulle i gang med en oprensning i København, gav det en række nye vinkler, som hun kunne tage med i sit projekt. Men udover at se selve projektet, så gav det at have samlet en række amtsfolk, der arbejder professionelt med afværge til daglig, også en masse mere. Vi startede med at tale om det helt konkrete projekt, men snart kom vi langt omkring alt det andet, som ikke lige drejer sig om det rent tekniske, men som alligevel er vigtigt. Det var bl.a. informationsstrategi, kortlægnings- og undersøgelsesprocedurer, generel projektledelse osv. Alt i alt en god dag, hvor gode idéer blev givet videre, og der blev skabt nogle personlige kontakter, som helt sikkert vil blive udnyttet til at gøre fremtidige oprydninger bedre. 7

8 kort info Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord Hvad indeholder listen? Listen er en oversigt over jordkvalitetskriterier for en række kemiske stoffer, der kan findes i jorden ved en forurening. Listen er tænkt som en hjælp til amter, kommuner, embedslæger, rådgivere og andre, der beskæftiger sig med jordforurening. Listen vil løbende blive opdateret. Listens indhold og anvendelse Listen er ordnet alfabetisk efter navne på komponenter/kemiske stoffer. Listen indeholder fire kolonner: Jordkvalitetskriteriet Afskæringskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet Luftkvalitetskriteriet Alle kriterierne er nationale vejledende værdier. Geologiske ture i efteråret, se 8

9 www Danmarks Geologi på nettet et digitalt geologisk Danmarkskort Danmarks Geologi på Internettet er et projekt, som har til formål at formidle geologiske lokaliteter i Danmark under Naturnet.dk administreres af Skov- og Naturstyrelsen og er finansieret af bl.a. en række amter, Skov- og Naturstyrelsen, GEUS samt Friluftsrådet. Målet er at udvælge og beskrive geologiske lokaliteter, der repræsenterer et bredt udsnit af Danmarks historie. I løbet af et år er det tanken, at der skal findes geologiske lokaliteter på websiden. Husk at bruge LIX-litteraturdatabasen! Hvornår har du sidst været inde på under LIX for at hente information? Siden april 2001 har LIX-litteraturdatabasen ligget på AVJ s hjemmeside som en on-line-database. Der ligger over 2000 danske artikler om jordforurening i databasen, som jævnligt opdateres. Artiklerne er forsynet med et kort resumé, forfatter, udgivelsessted og diverse referencer. Langt de fleste artikler kan ses/ læses i en fuld-tekst-version. Databasen indeholder alle Miljøprojekter fra Miljøstyrelsen og alle udgivelser fra AVJ, alle artikler om jord- og grundvandsforurening fra ATV og en lang række artikler fra danske tidsskrifter, der er relevante i jord- og grundvandssammenhæng. Der arbejdes i øjeblikket på at få alle relevante artikler fra Vand og Jord med. Det betyder, at du som en start ikke behøver at lede i reolen eller besøge et bibliotek, hvis du skal finde en artikel om et bestemt emne inden for jord- og grundvandsforurening. Artikler fra ATV-møder kommer dog først i fuld-tekst-version ca. et halvt år efter, at de er udkommet. Sidder du med en artikel, som du synes burde ligge i databasen, kan du maile den til Trine Korsgaard, som er konsulent og ansvarlig for artiklernes faglige relevans, på Databasen er meget brugervenlig, og den fungerer på den måde, at man blot skal skrive sit søgeord i boksen på LIX ens startside. For eksempel giver en søgning på ordet air sparging 12 resultater. Ud af de 12 resultater giver de 11 mulighed for at læse artiklerne i fuld tekst. Artiklerne er ordnet sådan, at de nyeste står øverst, og det er især en fordel, hvis søgningen giver mange resultater. Herudover er der referencer, hvis man har brug for yderligere information/ viden. Hermed en opfordring til at benytte LIX en, hvis du har brug for hurtigt at vide noget om et konkret teknisk spørgsmål inden for jordforureningsområdet. 9

10 Miljøportal I 2004 er Miljøportalen en realitet. Portalen vil formidle data og viden om miljøets tilstand i Danmark. Den vil give enkel adgang til amternes miljødata, skabe mulighed for at arbejde direkte med data på tværs af amtsgrænser og lette indberetningsprocedurerne til de statslige miljømyndigheder Af Anne-Mette Larsen, Tobias Kjølsen og Pia Færch, projektledelsen for Miljøportalen, Amtsrådsforeningen Amterne har i fællesskab arbejdet på etablering af en Miljøportal siden efteråret Foråret 2002 blev brugt til at konkretisere og kvalitetssikre projektet. Det endelige startskud lød i juni Samtlige amter og Københavns Kommune er gået sammen om at udvikle miljøportalen, der skal være på nettet fra udgangen af Frederiksberg Kommune er i gang med de sidste afklaringer i forhold til deltagelse, og der er en dialog med Miljøministeriets organisationer om at gøre miljøportalprojektet til et fælles projekt. Miljøportalens indhold Miljøportalen vil rumme data om områderne jordforurening, grundvand og overfladevand samt en landsdækkende lodsejerinformation. Den landsdækkende lodsejerinformation skal sikre, at arealinformationer kan ses på tværs af amtsgrænser og for hele landet. Ultimo september lanceres en simpel udgave af den landsdækkende lodsejerinformation, der bygger på links til amternes lodsejerinformationer. Se den på I den endelige udgave vil Miljøportalen formidle aktuelle data og give nye muligheder for at vise data på kort og luftfotos, sammenstille data på tværs af administrative grænser og præsentere ensartede data på landsplan. Borgerne vil blive i stand til selv at opnå indsigt i de seneste data om miljøets tilstand, f.eks. i form af oplysninger om vandløb og søer i en bearbejdet form. Herved kan informationen relateres til de individuelle forhold, som er udgangspunktet for borgerens interesse i miljøets tilstand og udvikling. Portalen vil bygge på databaser med en kopi af de seneste rådata. Oplysningerne opdateres løbende og er dermed stort set til rådighed samtidig 10

11 med at de skabes i amterne. I forhold til borgere skal portalen primært præsentere tolkede/bearbejdede data. For professionelle aktører skal det være muligt at søge direkte i rådata, så den professionelle aktør får mulighed for at anvende miljøforvaltningernes informationer efter eget ønske. De professionelle aktører er bl.a. medarbejderne i amternes tekniske forvaltninger, de statslige myndigheder, der modtager indberetninger fra amterne, forskere og konsulenter, der kan anvende miljødataene til at sikre en bedre rådgivning. Vision Visionerne for Miljøportalen er mange. Visionen er på lang sigt at etablere én indgang til samtlige relevante oplysninger og data om miljøet i Danmark. På kort sigt er der lagt op til samarbejde med de statslige miljømyndigheder om etablering af en portal inden for ovennævnte 3 fagområder, fordi der her er lavet det fornødne forarbejde i form af fælles datamodeller, så der kan ske en præcis og ukompliceret dataudveksling. I første omgang er visionen, at der skal skabes uhindret adgang til de mange miljødata amterne ligger inde med. Det er i pagt med Århus-konventionens krav om miljømyndigheders pligt til at sprede data og viden om miljøet. Der skal skabes mulighed for at anvende data på tværs af amtsgrænser. Det er første skridt mod en virtuel forvaltning på teknik- og miljøområdet, og det får vi hurtigt brug for. Når vandrammedirektivet implementeres, kommer det amterne til gode, at der er skabt dette grundlag. Vandrammedirektivet kræver nemlig en administrativ opdeling, der følger vandområder og ikke amtsgrænser. Med etablering af miljøportalen vil de tekniske forvaltninger være i stand! til at arbejde med hinandens data og dermed løse opgaven uafhængigt af de nuværende administrative grænser. Visionen for Miljøportalen er også at begrænse ressourceforbruget til indberetninger til statslige miljømyndigheder. Med Miljøportalen samles de senest opdaterede data, og det bliver muligt for de statslige miljømynd- 11

12 igheder selv at foretage dataudtræk, i stedet for at afvente indberetning fra amterne. Organisation Der er skabt gode traditioner for samarbejde om data og datastrukturer i amternes tekniske forvaltninger. Miljøportalen bygger videre på de samarbejder og den tradition. Miljøportalen er derfor en overbygning på de datastrukturer/datamodeller, der i fællesskab er udarbejdet for områderne overfladevand, jordforurening og grundvand. De hidtidige samarbejder har været netværksbaseret og har bygget på frivillig deltagelse. Samtlige amter har været involveret i arbejdet i forskellig grad. Organiseringen af arbejdet med Miljøportalen fortsætter ad samme spor. Arbejdet i faggrupperne i bunden af organisationsdiagrammet skaber fundamentet for miljøportalen og sikrer samarbejder, der bygger videre på de hidtidige traditioner. Faggrupperne leverer det faglige input i projektet. Miljøportalprojektet adskiller sig imidlertid fra tidligere samarbejder, fordi det er et mere komplekst projekt. Der er aftalt en deadline for projektet, der er indgået en mere forpligtende aftale om samarbejdet, og der er søgt finansiering i Amtsrådsforeningen. Derfor er der opbygget en formaliseret struktur oven på netværksorganisationen. Der er etableret en daglig projektledelse, der skal gennemføre projektet og sikre, at der træffes de nødvendige beslutninger til rette tid, så Miljøportalen kan etableres til den aftalte tid. Projektledelsen består af Tommy Mostrup, Ringkjøbing Amt, Anne-Mette Larsen, Århus Amt, Tobias Kjølsen, Ringkjøbing Amt og Pia Færch, Amtsrådsforeningen. Der er afsat to årsværk til projektledelse, der er placeret i Amtsrådsforeningen. Samarbejdsgruppen sikrer, at projektet er forankret i amterne. Samtidig fungerer samarbejdsgruppen som kontaktled mellem projektledelsen og amterne og som faglig sparringspartner for projektledelsen. Samtlige parter i projektet er repræsenteret i samarbejdsgruppen. Styregruppen er kontaktgruppen for teknik og miljø og sikrer således, at de tekniske direktører kan følge med i projektet. Miljøportal og jordforurening På grund af den nye Lov om jordforurening, der trådte i kraft i 2000, skulle der aftales ændringer i indberetningerne fra amter til Miljøstyrelsen. Det blev afsættet til det fælles arbejde med datamodel for jordforurening. I stedet for at ændre indberetningerne væsentligt var der enighed om at skabe en fælles datamodel. I 1999 begyndte arbejdet på etablering af datamodellen for jordforureningsområdet. Datamodellen er nu færdig og godkendt af samtlige amter, og det sidste kvalitetstjek er også ved at være færdigt. Aftalen mellem amterne og Miljøstyrelsen var, at datamodel og database skulle være færdig, så data fra 2003 kunne indsamles efter den nye datastruktur. Datamodellen er færdig, men som mange ved, mangler flere amter et system, der kan indsamle og levere data ud fra den nye datamodel. Det er under udvikling nu, men det bliver ikke i 2003, at data kan indsamles efter den fælles datamodelstruktur. Når Miljøportalen etableres i 2004, vil alle systemer være kompatible med den nye datamodel for jordforureningsområdet. Dette sikrer, at indberetningerne bliver smidigere og af bedre kvalitet end i dag. Samtidig arbejdes der på, at indberetningerne til Kort- og Matrikelstyrelsen fremover kan foregå via Miljøportalen, og så vil den nuværende indberetningsform falde væk. 12

13 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1 Jura, økonomi, politik og synspunkter Rent vand - det er klart Vinderen af kronikkonkurrencen Fremtidens vand som DANVA og RAMBøLL havde udskrevet, blev Thorbjørn Sørensen fra Fyns Amt. Vinderkronikken kan i sin fulde længde læses i dette nummer af Dansk Vand. Kronikken er en fremtidsvision, der beskriver, hvordan vi har sikret rent vand i år Bl.a. har vi etableret et Nationalt Vandcenter for forskning og udvikling. Vi har udviklet en ny form for erhvervsturisme baseret på Danmarks ekspertise på vandområdet, og der er etableret et medejerskab hos alle danskere i forhold til problemer og udfordringer for at sikre rent vand. Thorbjørn Sørensen, Fyns Amt. Dansk Vand 2002, årgang 70, nr. 7, side , ISSN Guidelines on remediation of contaminated sites Miljøstyrelsen har nu oversat Oprydning på forurenede lokaliteter hovedbind med tilhørende appendikser til engelsk. Vejledningerne er i den danske version - Vejledning Nr. 6 og 7 fra Guidelines on remediation of contaminated sites Environmetnal Guidelines no. 7, 2002 fra Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand I dette forprojekt er mulighederne for at værdisætte vejtrafikkens forurening af jord og grundvand vurderet. Der gives dels en oversigt over forureningens karakter og typer af skader for mennesker og miljø, dels en oversigt over mulige metoder til værdisætning. Rapporten peger på, at valget af økonomiske metoder beror på, om man vil prissætte forringet produktivitet, sundhed eller naturværdier som følge af forurening fra vejtrafik. Rapporten konkluderer, at der ikke foreligger kvantitative opgørelser af farlige stoffer, der stammer fra vejtrafikken, hvilket er en forudsætning for at udføre en prissætning. Rapporten anbefaler herudover, at prissætning må tage specifikt afsæt i enten en konkret skade, kilde eller stof. Nilausen, L.; Ohm, A.; Jensen, M.P.; et al; COWI Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand. Miljøprojekt nr. 712, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Regeringen indfører ophørsdato for bekendtgørelser på miljøområdet Inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet vil regeringen i den kommende tid afprøve indførelse af ophørsdatoer på bekendtgørelser, den såkaldte sunset-klausul. Når bekendtgørelserne udløber skal de gennemgås og vurderes i forhold til, f.eks. om der er kommet ny teknologi, der kan løse problemerne bedre, om der er behov for opstramning, eller om der overhovedet er behov for bekendtgørelsen. MiljøInfo 2002, 24. årgang, nr. 15. ISSN

14 2Kortlægning og undersøgelser Forureningsforhold langs motorveje Skov og Landskab har udgravet profiler på tværs af fire sjællandske motorveje. Profilerne viser, at det materiale, der hober sig op langs vejkanten, adskiller sig markant, både hydraulisk og fysisk-kemisk, fra det underliggende oprindelige materiale. F.eks. er indholdet af organisk stof og tungmetallerne bly, zink og kobber markant højere i det såkaldte pålægningsmateriale end i det underliggende jordlag. Det er sandsynligt, at dette nydannede lag spiller en dominerende rolle for både udvaskning og akkumulering af diverse forureningskomponenter fra vejmiljøet. Det er vigtigt at have dette forhold for øje ved prøvetagning til vurdering af rabatjordens forureningsgrad. Desuden kan denne viden udnyttes ved opbygning af nye veje, således at der sker en optimal tilbageholdelse af forurenede stoffer i de øverste jordlag langs vejene. Jensen, M.B.; Skov og Landskab, Stads- og Havneingeniøren 2002, årgang 93, nr. 8, side ISSN Stoftransport og omsætning Pesticider i jord og grundvand Denne artikel giver en grundig gennemgang af, hvorledes og under hvilke forhold pesticider nedbrydes i jord og grundvand. Således gennemgås oxidations-, reduktions- og hydrolyseprocesser for nedbrydning af pesticider. Forfatteren giver nogle håndregler for, hvilke stofgrupper der er henholdsvis let nedbrydelige og svært nedbrydelige under aerobe forhold. Artiklen indeholder en rækkefølge for, hvor let eller svært substituentgrupper til aromatiske stoffer nedbrydes. Arildskov, N.P.; COWI. Vand og Jord 2002, 9. årgang, nr. 3, side ISSN Afværgeteknik og monitering Københavns Amts erfaringer med renserigrunde en miljømæssig og økonomisk belastende historie Københavns Amt har de sidste 5 år sat særlig fokus på renseribranchen. Der er kortlagt 93 grunde, udført undersøgelser på 46 grunde og foretaget afværge på 19 renserigrunde. Amtet vurderer, at der er i størrelsesordenen nuværende og nedlagte renserier i amtet. Erfaringerne fra dette arbejde viser, at der konstateres forurening på 61 % af renserigrundene. På hele 49 % er der behov for afværgetiltag. Omkostningerne til undersøgelser og afværge har gennemsnitlig været 2 mio. kr. pr. grund. Samlet vurderer Københavns Amt at skulle bruge 400 mio. kr. til at rydde for efter renseribranchen. Amtet har allerede anvendt 80 mio. kr. til dette formål og vurderer, at det vil tage 6-8 år alene at rydde op efter renseribranchen. Den mest benyttede teknik er vakuumventilering eller vakuumventilering i kombination med airsparging. På én grund er der anvendt dampinjektion, og på en anden er der etableret passiv ventilering. Erfaringer med anvendelse af disse teknikker summeres op i artiklen. En ny tilgang til undersøgelsesstrategien er en tæt koordinering med amtets arbejde med kortlægning og indsatsplaner. Jensen, C.B.; Pedersen, O.F.; Københavns Amt. Dansk Vand 2002, årgang 70, nr. 7, side , ISSN Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening Under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening er der siden 1996 afprøvet en række nye teknikker til brug på forurenede grunde. Rapporten gør status over en række innovative teknikker til oprensning af kildeområder, til hindring af spredning af forurening fra kildeområder samt for teknikker af mere måleteknisk karakter. Hver enkelt teknik gennemgås, og der angives oplysninger om formål med teknikkerne, resultater indhentet under Teknologipuljen samt økonomi. Heron, T.; NIRAS A/S; Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening Miljøprojekt nr. 714, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISSN Publikationen kan hentes på Rensning af jord med blandingsforureninger ved hjælp af termiske jordbehandlingsanlæg Miljøstyrelsen og Miljøkontrollen har i samarbejde med RGS90 Jordrens udført et kontrolleret fuld-skala forsøg med termisk behandling af jord med blandingsforureninger. Anlægget er baseret på termisk desorption og har i forsøgsperioden behandlet jord forurenet med tjære- og olieprodukter. Rensningen 14

15 Ajour med referater m.m. Nu overvåger vi også, hvornår der kommer nye referater, statusnotater, årsberetninger m.m. Depotrådet, referat Møde den 11. april 2002 Depotrådet, redegørelse Depotredegørelse for 2000, udgivet i 2002 Fagdatacenter for Jordforurening, referat Møde den 15. januar 2002 Miljøpuljerådet, referat Møde den 30. oktober 2001 OM, årsberetning 2000 Teknologiprogrammet, statusnotat Marts 2001 Teknologiprogrammet, program 2002 Maj 2002 Nyt referat m.m. siden sidste nummer af AVJinfo Materialet kan hentes på 5Hardware og metodebeskrivelser i anlægget er meget effektiv og større end 96 % for alle undersøgte organiske stoffer. Behandlingen har en markant effekt på jordens fysiskkemiske egenskaber, bl.a. falder udvaskningen af tungmetaller markant. Metoden anses for velegnet til behandling af jord forurenet med såvel tungmetaller som olie- og tjæreforbindelser, hvor der findes kontrollerede anvendelsesmuligheder. Andersson, M.; Helvind, C.; Holtegaard, L.; et al. Rensning af jord med blandingsforureninger ved hjælp af termiske jordbehandlingsanlæg Miljøprojekt nr. 705, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISSN Publikationen kan hentes på Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker En række mindre vandværker har vanskeligt ved at levere vand, som opfylder kravene til drikkevandets kvalitet for almindeligt forekommende parametre som ilt, methan, svovlbrinte, jern, mangan, ammonium, nitrit, ph og aggressiv kuldioxid. På baggrund af en undersøgelse af vandbehandlingen på 29 mindre vandværker vurderes det, hvad der er årsagen hertil, og hvordan vandbehandlingen kan forbedres. Stamer, C.; Andersen, J.N.; Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker Miljøprojekt nr. 715, 2002 fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Massespektrometri en kort introduktion Hvis du har brug for en kort introduktion til massespektrometri, så giver denne artikel en helt overordnet tilgang til den analysemetode, som vi jo benytter i udstrakt grad ved undersøgelser på forurenede grunde. Karlsen, E. Geologisk Nyt 2002, nr. 4, side ISSN

16 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Institut for Miljøvurdering Særlige drikkevandsområder - beskyttelsestiltag Boringer European Conference on Natural Attenuation Kalkmagasiner som drikkevandsressourcer - problemer og løsningsforslag Biologiske afværgeteknikker i jord og grundvand Miljøfaktorer og sundhed Håndtering af forurenet jord Miljø, etik og omdømme 06. og Risikovurdering af forurenede grunde Kursus i grundvandskemi for grundvandskortlæggere Undersøgelsesstrategier IDAmiljø IDAmiljø ATV Jord og Grundvand Dechema ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand IDAmiljø IDAmiljø IDAmiljø Vitus Bering, CVU Kemi-erfagruppen ATV Jord og Grundvand Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen. Send dem til Supplerende informationer Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Radisson SAS, H.C. Andersens Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C Heidelberg, Tyskland natatt/englisch/index.htm Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, Århus Schæffergården, Jærgersborg Allé 166, Gentofte Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Quality Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, Aalborg, kl eller tlf Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København, kl eller tlf Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Vitus Bering tlf.: Svendborg Vandrehjem, Vestergade 45, 5700 Svendborg. Kemi-erfagruppen under amternes erfagruppe for grundvandsbeskyttelse har arrangeret kurset i samarbejde med M&R - DTU. Kurset er kun for medarbejdere i amter og kommuner. På tlf.: eller Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,

Læs mere

EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø

EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø Forurener efter hvilken? NMK-11-00127 af 25. august 2014 I den konkrete sag havde kommunen meddelt påbud til en virksomhed, der havde udledt

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE I FORBINDELSE MED VURDERING AF PÅBUDSMULIGHEDER I RELATION TIL

Læs mere

Udfordrende påbud Miljøsagsbehandlerens, Rådgiverens og Advokatens erfaringer og anbefalinger

Udfordrende påbud Miljøsagsbehandlerens, Rådgiverens og Advokatens erfaringer og anbefalinger Natur & Miljø 2017 Udfordrende påbud Miljøsagsbehandlerens, Rådgiverens og Advokatens erfaringer og anbefalinger 1. Indledning hvad forstås ved de udfordrende påbud - Søren Helt Jessen 2. Hovedtemaet:

Læs mere

Envina 10. april 2014

Envina 10. april 2014 Envina 10. april 2014 Formalia og formulering af påbud - Påbud om undersøgelse og oprensning i jord- og grundvandsforureningssager ( 69 MBL og 40 og 41 i JFL) Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0040 Ref. lihan Den 15. marts 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 Sag 296/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Poul Hvilsted for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) I tidligere instans

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ].

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ]. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0048 Ref. LIHAN Den 24. januar 2006 Afgørelse af klage over Helsinge Kommunes påbud om at udføre undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger for forureningen på [ ], 3220

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land 1)

Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land 1) BEK nr 915 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.

ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011. ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts 2011 JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.465 H Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående

Læs mere

Indsatsplan for Jordforurening

Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger i 2007 Forside_februar2007.indd 2 25-05-2007 08:50:37 Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 8 2001. Påbud i jordforureningssager

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 8 2001. Påbud i jordforureningssager Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 8 2001 Påbud i jordforureningssager -RHLSPH -2(,30( -2(0)(2-2+,:362à6.36(*3696)2-2+703:)23+,:362à6 1-0. &)7/=88)07)703:)2# 3:)67-+83:)6()Œ2(6-2+)6()686à(8)-/6%*8.36(*3696)2-2+703:)2

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager

Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte Advokat (H) Håkun Djurhuus De forvaltningsretlige

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014

HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014 HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014 Advokat (H) Alex Puggaard og advokat Vibeke Westergaard (H) Onsdag den 21. maj 2014 Håndhævelse Udfordringer ved håndhævelsen - som eksempel ulovlig opfyld af råstofgrave

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Dato: 12.12.2014 Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Fakta arkets indhold: Side 1: - Sådan arbejdes der med at stoppe forureningen Side 2: - Risikovurdering

Læs mere

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder:

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder: Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte. Advokat (H) Håkun Djurhuus

ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte. Advokat (H) Håkun Djurhuus ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte Advokat (H) Håkun Djurhuus Det store overblik en ambitiøs titel Arrangørernes mål: At alle tilstedeværende

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Miljøstyrelsen ophæver Miljøkontrollens påbud og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Miljøstyrelsen ophæver Miljøkontrollens påbud og hjemviser sagen til fornyet behandling. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0053 Ref. LIHAN Den 5. april 2006 Deres J.nr. 11462. Miljøstyrelsens afgørelse af [A] klage over København Kommunes påbud/afgørelse af 26. januar 2006 om afhjælpende foranstaltninger

Læs mere

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet

Læs mere

Påbud om forsat afværgepumpning og monitering af DGU nr. 206.1057

Påbud om forsat afværgepumpning og monitering af DGU nr. 206.1057 I/S KARA/NOVEREN Håndværksvej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00702 Ref. suand/loped Den 13. januar 2015 Påbud om forsat afværgepumpning og monitering af DGU nr. 206.1057 Miljøstyrelsen giver

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

Næstved 22. oktober 2015

Næstved 22. oktober 2015 Næstved 22. oktober 2015 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation af Boringsbekendtgørelsen

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0010 Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 Miljøstyrelsens afgørelse om påbud om forureningsundersøgelse på [ ], matr. nr. [ ] De har

Læs mere

Undersøgelserne skal sikre det nødvendige grundlag for at kunne beslutte afværge af forureningen.

Undersøgelserne skal sikre det nødvendige grundlag for at kunne beslutte afværge af forureningen. Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 3600 Frederikssund Roskilde J.nr. MST-1272-00754 Ref. bebha/damoe/perje Den 19. august 2011 Påbud om færdiggørelse af undersøgelsesfasen for jord- og grundvandsforureningen

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Landemærket 10 1119 København K. Virksomheder J.nr. MST-1279-00168 Ref. sidpe/subjo Den 27.

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Landemærket 10 1119 København K. Virksomheder J.nr. MST-1279-00168 Ref. sidpe/subjo Den 27. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Landemærket 10 1119 København K Virksomheder J.nr. MST-1279-00168 Ref. sidpe/subjo Den 27. juni 2014 Afgørelse om ikke at meddele påbud om oprensning eller monitering

Læs mere

PÅBUD PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

PÅBUD PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus PÅBUD PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus MEDDELELSE AF PÅBUD JFL 40 OG 41, MBL 69 SAMT VÆSENTLIGE DOMME Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus DET TYPISKE FORLØB AF EN JORDFORURENINGSSAG

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

JORDFORURENING ANSVAR OG HÅNDHÆVELSE

JORDFORURENING ANSVAR OG HÅNDHÆVELSE Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

Håndhævelse af jordforureningssager

Håndhævelse af jordforureningssager Håndhævelse af jordforureningssager ved advokat (H), lic.jur. Mogens Moe ved ATV-kursus Miljøjura for enhver 17. juni 2008 Side 1 1. Hvordan opstår jordforureningssager? 2. Regler om selvanmeldelse. 3.

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Påbud. Grundkursus i jordforurening Tina Rømer, Glostrup Kommune

Påbud. Grundkursus i jordforurening Tina Rømer, Glostrup Kommune Påbud Grundkursus i jordforurening Tina Rømer, Glostrup Kommune Hvad skal vi igennem? Lovgrundlag Opbygning af påbud hvad skal med? Hvad er rimelige krav at stille? Hvornår er et påbud opfyldt? Håndhævelse

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse i sag om olieforurening efter AJVA-tank på ejendommen [ ], matr. nr. [ ], 8370 Hadsten

Miljøstyrelsens afgørelse i sag om olieforurening efter AJVA-tank på ejendommen [ ], matr. nr. [ ], 8370 Hadsten [ ] Jord & Affald Journalnr. Bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/05-0026 Ref.: ulu/oki/dbh Den 4. november 2005 Miljøstyrelsens afgørelse i sag om olieforurening efter AJVA-tank på ejendommen [ ],

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Jordkvalitetskriterium mg/kg

Jordkvalitetskriterium mg/kg Foreningen Danske Olieberedskabslagre Tingskovvej 3 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01188 Ref. sidpe/perbe/tiska 10. juli 2014 Påbud om oprydning af olieforurening FDO-2010-03 Miljøstyrelsen

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T

M I L J Ø M I N I S T E R I E T Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 245 Offentligt M I L J Ø M I N I S T E R I E T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landsplanområdet J.nr. SN 2001-0019/LP4-0003 Ref. MIC Sjette redegørelse om "lovovervågning"

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Brev 2 til Miljøstyrelsen

Brev 2 til Miljøstyrelsen Brev 2 til Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens hovedmail: mst@mst.dk cc: Helle Okholm cc: Preben Bruun Ref. Susanne Prior Drønen SPR@fredensborg.dk Sagsnr. 15/28023 27. september 2015 Konkret forslag til ændring

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt ELF DEVELOPMENT A/S Strandvejen 70 2 2900 Hellerup 25. januar 2016 Tilladelse til genindbygning af knust asfalt Firmaet DGE har på jeres vegne med brev af den 25. september 2015 søgt om tilladelse til

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01707 Ref. LOPED / BEVCH Dato: 30. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN Funktionsleder, cand.pharm. Irene Edelgaard Miljøstyrelsen ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4.

Læs mere

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Vivi Bruhn Knudsen Oprensningsomfang Status før lovforslaget om en jordforureningslov Betænkningerne fra Jordforureningsudvalget 1/1995 og 2/1996 fra Miljøstyrelsen:

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

ATVMØDE 17/6-2008. En ikke-jurist i en juridisk verden problemer (udfordringer) og løsninger. Søren Helt Jessen, Kontorleder Holbæk NIRAS

ATVMØDE 17/6-2008. En ikke-jurist i en juridisk verden problemer (udfordringer) og løsninger. Søren Helt Jessen, Kontorleder Holbæk NIRAS ATVMØDE 17/6-2008 En ikke-jurist i en juridisk verden problemer (udfordringer) og løsninger. Søren Helt Jessen, Kontorleder Holbæk NIRAS I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Dagsorden

Læs mere

Energitilsynets påbud af 23. juni 2008 om udarbejdelse af en redegørelse stadfæstes.

Energitilsynets påbud af 23. juni 2008 om udarbejdelse af en redegørelse stadfæstes. (Elforsyning) DONG Energy City Elnet A/S over Energitilsynet af 23. juni 2008 påbud om udarbejdelse af en redegørelse vedrørende "andre driftsmæssige indtægter" i reguleringsregnskabet for 2004. Nævnsformand,

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen. 2015-71331 Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie Dato: 21-11-2016 Henvendelse vedrørende Region Syddanmarks afslag på aktindsigt Du har den 20. september 2016, som journalist for et nyhedsmedie anmodet

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere