Dansk Depressionsdatabase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Depressionsdatabase"

Transkript

1 Dansk Depressionsdatabase Dokumentalistrapport Version 2.0 Juni

2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatk Vest c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telefon: (+45)

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Styregruppens medlemmer...6 Introduktion...7 Patientpopulation: Diagnose- og inklusionskriterier...8 Indikatorer: Definition og evidensgrundlag...9 Depression: Omfang og problematik...9 Indikatorer...10 Evidensgrundlag for indikatorer Andelen af indlagte patienter, der vurderes af speciallæge i psykiatri Somatisk differentialdiagnostik Sociale støttebehov Depressionens sværhedsgrad Selvmordsrisiko Psykoterapi Pårørendekontakt Planlagt opfølgning Genindlæggelse dages dødelighed...19 Udeladte indikatorer...19 Udredning af kognitiv funktion...19 Udredning ved diagnostisk instrument...20 Varighed af ubehandlet depression...20 Udløsende og vedligeholdende faktorer...21 Depressionens sværhedsgrad ved Major Depression Inventory (MDI)...21 Misbrug samt anden psykisk komorbiditet...22 Medicinsk antidepressiv behandling...22 Elektrokonvulsiv terapi (ECT)...22 Vedligeholdelses- og forebyggelsesbehandling...23 Psykoedukation...23 Fysisk aktivitet...24 Opfølgning ved psykolog/egen læge...24 Referencer

4 Forord Hermed foreligger opdateringen af dokumentalistrapporten, der beskriver evidensen for de enkelte indikatorer og indikatorgruppens faglige begrundelser for valget af disse. Formålet med indikatorerne og de tilhørende standarder er at skaffe samlet viden om kvaliteten af behandlingen af patienter med depression i det danske sundhedsvæsen, i første omgang med fokus på sekundærsektoren. Diagnosen depression dækker over et spektrum af lidelser, som omfatter alt fra relativt lette tilstande til svær livstruende sygdom. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har placeret depression på en fjerdeplads over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. Ydermere er depression en hyppig lidelse, idet omkring danskere til enhver tid lider under denne sygdom. Blandt disse udgør patienter med svær, indlæggelseskrævende depression imidlertid kun en mindre del. Depression er en sygdom, der oftest vender tilbage. Grundig psykopatologisk udredning og legemlig undersøgelse af mennesker med depression er vigtig, fordi sygdommen hyppigt optræder sammen med anden psykisk lidelse (fx angst eller misbrug) eller legemlig lidelse (fx hjertesygdom eller stofskiftesygdom), hvilket medfører en forværring af sygdomsforløbet. Desuden kan en række legemlige lidelser (fx myxødem eller såkaldt stumme infarkter i hjernen) fuldstændigt efterligne typiske depressionssymptomer, hvorfor man kun vil opdage dem, hvis man leder efter dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en meget grundig udredning af personer med depression, specielt de, som kommer til det sekundære sundhedsvæsen, da disse er de mest syge og har den største hyppighed af komplicerende lidelser som nævnt ovenfor. Hertil kommer, at det her er vigtigt at vurdere, om den medicin, som patienterne oftest er udstyret med fra egen læge, skal ændres eller videreføres. Disse forhold understreger vigtigheden af, at mennesker med depression undersøges af en speciallæge i psykiatri. Meget tyder på, at depressioner kunne behandles langt bedre, end de bliver det i dag. Ineffektiv, for sent iværksat eller ligefrem helt manglende behandling kan efter alt at dømme medføre, at depressionen bliver kronisk, men selv ved den bedste behandling med psykoterapi og antidepressiv medicin viser de fleste videnskabelige undersøgelser, at omkring 20 % af tilfældene bliver kroniske. Der er en række officielle anbefalinger vedrørende udredning og behandling, som bl.a. er nævnt i Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression, og der findes flere evidensbaserede behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen. En fortløbende undersøgelse af, om udredning og behandling lever op til fastsatte kvalitetskrav, er derfor af overordentligt stor menneskelig og samfundsmæssig betydning. Dansk Depressionsdatabase er et fælles nationalt kvalitetsudviklingsprojekt etableret med dette formål for øje af de 5 regioner i Danmark, Den Almindelige Danske Lægeforening, De Danske Lægevidenskabelige selskaber, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Styregruppen for Dansk Depressionsdatabase blev tværfagligt sammensat med psykiatere, psykologer, sygeplejersker, praktiserende læger, en fysioterapeut og en repræsentant fra Depressionsforeningen, alle 4

5 udpeget af de relevante organisationer. Denne anden udgave af dokumentalistrapporten for sygdomsområdet depression er forfattet af læge, ph.d.-studerende, Simon Hjerrild, som takkes for et meget stort og grundigt arbejde med at overskue den kolossale mængde af videnskabelige undersøgelser på området. Rapporten bygger på gennemgang af mere end 500 videnskabelige artikler. Formandskabet vil gerne takke for et godt samarbejde med DDD-sekretariatet samt de øvrige deltagere i indikatorgruppen, som alle med stor iver har deltaget i debatten på møderne og med tilsvarende stor smidighed har bøjet sig mod hinanden for at opnå konsensus. Desuden vil vi gerne takke alle de unavngivne fagpersoner landet over, der undervejs i processen velvilligt har stillet deres faglige kompetence og kommentarer til rådighed for gruppen. Formandskabet for indikatorgruppen Poul Videbech, Overlæge, professor, dr. med. Annette Deleuran, Kvalitetskoordinator, oversygeplejerske 5

6 Styregruppens medlemmer Formandskab: Overlæge, professor dr. med. Poul Videbech, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Kvalitetskoordinator, oversygeplejerske Annette Deleuran, Psykiatrisk Center, Amager Øvrige indikatorgruppemedlemmer: Overlæge, Ph.d. Klaus Martiny, Psykiatrisk Forskningscenter, Frederiksborg Hospital Professor, overlæge dr. med. Lars Kessing, Psykiatrisk Center, Rigshospitalet Psykolog, specialist i klinisk psykologi, Krista Straarup, De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitets hospital. Ledende overlæge Poul Erik Buchholtz Hansen, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Overlæge Claus H. Sørensen. Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital Praktiserende læge Marthin Holm, Kystcentret Egå Overlæge Anne Rask, Psykiatrien Øst, Roskilde Kvalitets- og udviklingsleder Dorte Liboriussen, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Praktiserende læge, repræsentant fra DAK-E, Jørgen Steen Andersen Overlæge ph.d. Annette Lolk, Psykiatrisk afdeling P, Odense Universitetshospital Specialpsykolog i psykiatri Klaus Pedersen, ambulatorie for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital Praksiserende speciallæge i psykiatri Birger Guldbæk, Lien & Guldbæk, Aalborg Professor, Ph.D., vicedirektør Jan Mainz, Psykiatrien, Region Nordjylland Karen Margrethe Nielsen, cand.mag., Formand for Depressionsforeningen Psykolog, lektor, Ph.d. Stig Bernt Poulsen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Dokumentalist: Læge, ph.d. studerende Simon Hjerrild, Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital Klinisk epidemiolog: Overlæge, speciallæge i arbejdsmedicin, ph.d. Linda Kærlev Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Lea Grey Haller 6

7 Introduktion Behandlingsindikatorer eller blot indikatorer defineres som målbare variable, som anvendes til at overvåge og vurdere den sundhedsfaglige kvalitet. Således kan indikatorer betragtes som kvalitetsmål, dvs. et udtryk for god behandling. En indikator skal opfylde flere formelle krav: i. Den skal være relevant, dvs. den skal inddrage vigtige elementer i den sundhedsydelse, der er knyttet til det specifikke sygdomsområde. Med andre ord skal indikatoren udtrykke et centralt aspekt i behandlingskvaliteten. ii. Den skal være anvendelig, dvs. den skal forstås og accepteres af det indrapporterende kliniske personale, og data skal være tilgængelige og i et anvendeligt format. iii. Indikatorerne skal hvile på et videnskabeligt grundlag, såfremt evidens forefindes, eller baseres på ekspertvurdering. Formelt set kan der udpeges hundredevis af indikatorer for et givent sygdomsområde, men grundet arbejdet med indrapportering til Dansk Depressionsdatabase i en travl klinisk hverdag og omkostningerne forbundet hermed, begrænser man antallet af indikatorer til mellem 8 og 13, der berører særligt vigtige elementer i behandlingen. Styregruppen for Dansk Depressionsdatabase har defineret potentielle indikatorer gennem flere faser. Med udgangspunkt i kategorierne udredning, behandling og opfølgning af depression, blev centrale problemstillinger udvalgt ud fra klinisk erfaring samt forhåndsviden om eksisterende evidens. Herefter blev det udvalgte bruttoindikatorsæt evalueret for kvalitetsmæssig relevans, gennemførlighed, målbarhed og evidensgrundlag. Denne evaluering af bruttoindikatorsættet resulterede i udvælgelsen af det endelige indikatorsæt. For at belyse den aktuelle videnskabelige evidens er der blevet foretaget systematiske litteratursøgninger på søgemaskinen PubMed med søgeordene depressive disorder og depression som Medical Subheadings (MeSH) samt i fritekst, kombineret med relevante søgeord for de udvalgte indikatorer. Relevante nationale referenceprogrammer/guidelines er gennemgået med henblik på centrale referencer, herunder Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression hos voksne (2007), den svenske SBU-rapport om depressionssygdomme (2004) samt den britiske NICE-rapport om depression (2009). Evidensen for en indikator blev kategoriseret (graderet) efter en modificeret version af systemet beskrevet i Matzen et al (2005), således at det er gennemskueligt, på hvilket videnskabeligt grundlag de enkelte indikatorer hviler: 1. Evidensgrad A: Meta-analyse eller systematisk review af randomiserede kliniske undersøgelser eller randomiseret klinisk studie. 7

8 2. Evidensgrad B: Ikke-randomiseret klinisk studie, kohorte-undersøgelse eller diagnostisk test (direkte diagnostisk test). 3. Evidensgrad C: Case-control-undersøgelse, tværsnitsundersøgelse eller diagnostisk test (indirekte nosografisk metode). 4. Evidensgrad D: Narrativt review, større eller mindre serier, ledende artikel, ekspertvurdering eller kasuistik. Dette klassifikationssystem afviger fra systemet beskrevet i Manual for udvikling af indikatorer, standarder og prognostiske faktorer fra det oprindelige Nationale Indikatorprojekt (NIP). Årsagen hertil er, at dette evidensgraderingssystem er væsentligt mere omfattende og rent praktisk ville umuliggøre færdiggørelsen af dokumentalistrapporten inden for et realistisk tidsrum. Det i denne dokumentalistrapport anvendte evidensgraderingsskema er desuden anvendt i de allerede publicerede dokumentalistrapporter for andre af de oprindelige sygdomsområder i det Nationale Indikatorprojekt. Patientpopulation: Diagnose- og inklusionskriterier Patientpopulationen, der danner grundlag for Dansk Depressionsdatabase, omhandler alle patienter, som er diagnosticeret med unipolar depression som aktionsdiagnose (A-diagnose) ved udskrivelse fra psykiatrisk hospitalsregi, eller som behandles ambulant på psykiatrisk afdeling. Dette gælder både patienter, der har eller tidligere har haft depression, og som stadig følges ( prævalente tilfælde ), samt nye sygdomstilfælde ( incidente tilfælde ). Inklusionskriterierne er: Alder 18 år A-diagnoser: F32 Depressiv enkeltepisode, F33 Tilbagevendende (periodisk) depression, F34.1 Dysthymi samt F06.32 Organisk depressiv sindslidelse. Eksklusionskriterier er: Børn og unge (<18 år); patienter, som ikke har et dansk cpr-nummer; patienter med skizofreni (F2-diagnoser) og bipolar lidelser (F30-F31.9). Patientforløbet starter ved indlæggelse på hospitalsafdeling eller 1. ambulante besøg og slutter ved formel udskrivelse eller afslutning af ambulant kontakt, og skal være indberettet til LPR. For ambulante kontakter medregnes afsluttede kontakter og kontakter, hvor der er gået mindst 90 dage siden første besøg. To ambulante kontakter på samme sygehus slås sammen, hvis der er mindre end 90 dage 8

9 mellem start på den nye kontakt og afslutning på den gamle. Hvis der på en ambulant patient ikke har været registreret ydelser/besøg vedrørende patienten inden for 180 dage, vil patientens kontakt være at betragte som afsluttet, selvom patienten ikke formelt er registreret som udskrevet/afsluttet i LPR. Indikatorer: Definition og evidensgrundlag Nedenfor ses oversigt over de udvalgte indikatorområder, indikatorordlyd og tilhørende kvalitetsmål (standarder). Nærmere specifikation og definitioner vedrørende evidensen kan læses under de enkelte indikatorer. Definitioner af indikatorens indhold og beregningsmetode for de enkelte indikatorer kan findes på under henholdsvis datadefinitioner og beregningsregler. Depression: Omfang og problematik I følgende afsnit beskrives omfanget samt centrale problematikker i diagnostikken og behandlingen af depression. Depression er en alvorlig lidelse. Verdensundhedsorganisationen (WHO) har placeret depression på en fjerdeplads over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leverår (WHO 2008). Endvidere er depression den hjernesygdom, der i Europa medfører størst samfundsøkonomisk belastning (Andlin-Sobocki et al 2005). Depression er en hyppig lidelse. I Danmark er forekomsten af depression efter ICD-10- kriterierne ved spørgeskema-undersøgelse anslået til ca. 3 % (14-dages prævalens) (Olsen et al 2004). Det anslås, at danskere på enhvert tidspunkt udviser symptomer på depression, og omkring 20 % af de patienter har været indlagt mindst én gang med depression (Referenceprogram for unipolar depression hos voksne). Depression er underdiagnosticeret og underbehandlet. Som anført i Referenceprogram for unipolar depression hos voksne er behandlingen af depression mangelfuld, idet mange patienter ikke søger læge, og kun halvdelen af dem, der søger læge, får stillet den korrekte diagnose. Af dem, der får stillet den korrekte diagnose, vil under halvdelen modtage medicinsk behandling i tilstrækkelige doser med tilstrækkelig varighed. Depression er en tilbagevendende sygdom med risiko for kronisk handicap. Depressioner udviser et variabelt sygdomsforløb præget af respons, remission og relaps, og omkring 20 % udvikler kronisk depression (Keller at al 1992). Har man først haft én depressiv episode, er der 60 % risiko for at udvikle en ny episode. Efter 2 episoder stiger risikoen for at udvikle en tredje depression til 80 %. Depression kan medføre kronisk handicap, dels pga. persisterende depressive symptomer (residualsymptomer), dels pga. kognitive forstyrrelser. Depression optræder ofte komorbidt med andre psykiske lidelser, f.eks. angst og misbrug, og observeres hyppigt hos patienter med somatisk sygdom. Tilstedeværelsen af depression komplicerer behandlingen af disse tilstande og forværrer prognosen. Depression er en livstruende tilstand. Undersøgelser af selvmordsofre tyder på, at man hos omkring 60 % retrospektivt kan stille en depressionsdiagnose. 9

10 Generelt gælder det, at depressioner er hyppige, alvorlige og ofte tilbagevendende psykiske sygdomme, der medfører store lidelser for den enkelte og store samfundsmæssige omkostninger. Indikatorer Evidensgrundlag for indikatorer 1. Andelen af indlagte patienter, der vurderes af speciallæge i psykiatri Indikator: Andelen af indlagte patienter, der vurderes af speciallæge i psykiatri senest 7 dage efter indlæggelsesdatoen på psykiatrisk afdeling/senest 30 dage efter 1. ambulante kontakt. I praksis varetages udredning og behandling i psykiatrien af mange faggrupper, der hver især bidrager med ekspertise til en mere præcis og nuanceret diagnostik. I selve den diagnostiske proces kan forskellige delelementer varetages af forskellige faggrupper, således at psykologer med specialistuddannelse i psykiatri f.eks. udfører den psykopatologiske udredning, mens yngre læger f.eks. kan varetage den somatiske udredning, såfremt den psykopatologiske udredning allerede har fundet sted. Det har dog været et ønske fra et flertal i Styregruppen, at speciallægen i psykiatri, der er særligt uddannet i psykopatologi og psykofarmakologi, og som via sin lægefaglige baggrund besidder en bred forståelse for somatisk sygdom og paraklinik, skal samle trådene og integrere de informationer, der indløber fra de andre faggrupper. Endvidere er det vigtigt, at speciallægen i psykiatri ikke alene har adgang til disse informationer, men også har set og vurderet patienten. Dette vil også medføre bedre mulighed for supervision og læring, da læger og psykologer kan få feedback på tentative diagnoser og behandlingsinitiativer. Der foreligger ikke litteratur, der konkret undersøger, hvorvidt udredning ved en speciallæge i psykiatri resulterer i bedre behandlingsudfald end udredning ved yngre læger eller specialpsykologer. Tidsrammen for opfyldelse af indikatoren sættes således, at speciallægen i psykiatri ved indlagte patienter inden for 7 dage skal tilse patienten. Denne periode svarer til det tidsrum, der maksimalt må forløbe inden en behandlingsplan foreligger. Sammenfatning af evidens: Patienten skal ses af speciallæge i psykiatri inden 7 dage efter indlæggelse (hos indlagte patienter) eller inden 30 dage efter 1. ambulante kontakt for ambulante patienter (evidensstyrke D) 2. Somatisk differentialdiagnostik Indikator: Andelen af indlagte patienter, hvor der er iværksat initial somatisk udredning inden for 2 dage fra indlæggelsesdatoen/senest 30 dage efter 1. ambulante kontakt. Ved en somatisk udredning forstås den proces, hvorved lægen undersøger patientens krop for sygdomstegn herunder foretager somatisk anamnese inkl. medicinanamnese, somatisk objektiv undersøgelse inkl. neurologisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser som beskrevet i Referenceprogrammet for unipolar depression. Ikke alle somatiske undersøgelser 10

11 vil være lige relevante for den enkelte patient, men som det pointeres i indikatoren, skal den initiale udredning startes inden for 2 døgn efter indlæggelsen (se datadefinition vedrørende definition af initial somatisk udredning). Den initiale somatiske udredning kan f.eks. være iværksat af henvisende læge. Et ældre studie af Hall og medarbejdere viste, at depression ikke sjældent var sekundær til en bred vifte af somatiske sygdomme, dvs. at både erkendt og uerkendt somatisk sygdom kunne udløse depression. Sammenfald i tid mellem depression og somatisk sygdom eller bedring af den psykiske tilstand ved behandling af den somatiske sygdom blev tolket som tegn på kausalitet (Hall et al 1978). Et klassisk eksempel er morbus Cushing, der er forbundet med øget forekomst af depression og efterfølgende bedring af den psykiatriske symptomatologi i forbindelse med behandling (f.eks. Jeffcoate et al 1979; Kelly et al 1996). Specifikke somatiske sygdomme er risikofaktorer for udviklingen af depression (Patten 2001, Smit 2004). Risikoen for at udvikle depression, hvis man lider af en kronisk sygdom, er øget med en faktor 2-3 i forhold til individer uden kronisk sygdom. Dette blev vist i et tværsnitsstudie af Egede (2007), hvor data fra voksne amerikanere blev indsamlet. Hos voksne med kroniske sygdomme (Diabetes Mellitus, hypertension, koronarkarsygdom, kronisk hjerteinsufficiens, cerebrovaskulær sygdom, Kronisk Obstruktiv Lungelidelse og terminalt nyresvigt) observeredes depressionsprævalenser fra 7,9-17 % (12-måneders prævalens). Kronisk sygdom var ensbetydende med en odds ratio for depression på 2,61 (95 % CI: 2,31 2,94) i forhold til individer uden kronisk sygdom. Jo flere kroniske sygdomme patienterne havde, des større var odds ratio for komorbid depression. I et stort WHO-studie af depression og kronisk sygdom fandt Moussavi og medarbejdere (2007) ligeledes, at depression forekom hyppigere hos patienter med kronisk sygdom (astma, angina pectoris, artritis, diabetes), samt at forekomsten af depression steg med antallet af komorbide kroniske sygdomme. Danske registerstudier har påvist en sammenhæng mellem depression og forskellige neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom, demens, apoplexia cerebri, epilepsi (Nilsson et al 2001; 2002; 2003a; 2003b, Kessing et al 2003) samt mellem depression og endokrine sygdomme (Thomsen et al 2005a; 2005b; 2006). Kronisk sygdom kan resultere i nedsat funktionsevne, smerter og dårlig søvnkvalitet, og de biologiske forandringer (f.eks. inflammation) kan påvirke hjernens funktion og fungere som psykologisk stressor (NICE Depression in adults with a chronic physical health problem 2009). Inaktiv livsstil, rygning og overvægt er associeret til depression og er i sig selv risikofaktorer for udvikling af somatisk sygdom (Patton et al 1998; Goodman et al 2002; Katon et al 2003). En meta-analyse af Di Matteo har desuden vist, at patienter med depression og en fysisk sygdom har en 3 gange øget risisko for non-komplians i forhold til patienter uden depression (Di Matteo 2000). Sygdommen depression er også forbundet med øget intraabdominal fedtaflejring, der er forbundet med øget helbredsrisiko (review i Mann et al 1999). Studier har desuden vist, at depression er en risikofaktor for apoplexi (Everson 1998, Ohira 11

12 2001, Larson 2001), og det samme gælder for koronar hjertesygdom (Hemmingway 1999, Nicholson 2006). Ved hjertesygdom er mortalitetsrisikoen dobbelt så stor hos patienter med depression i forhold til patienter uden depression (Melle 2004). En kohorteundersøgelse af Iosifecu et al (2004) viste, at somatisk sygdom hos patienter med depression, der initialt havde responderet på antidepressiv behandling, øgede risikoen for tilbagefald. Dette blev støttet af en anden kohorteundersøgelse, der viste, at somatisk sygdom var forbundet med depressionstilbagefald (Cronkite et al 1998). Patienter med somatiske sygdomme er ofte medicinerede herfor, og traditionelt har visse farmaka været forbundet med øget risiko for udvikling af depression, f.eks. β-blokkere. Et systematisk review af Patten et al(2004) konkluderer, at der ikke forefindes evidens for eller imod, at specifikke farmaka kan udløse major depression, men at kortikosteroider, implanterede antikontraceptiva, GnRH-agonister, interferon-α (ved hepatitis C), interleukin-2 og mefloquin kunne inducere depressive symptomer, der ikke nåede caseness. Betablokkere som propranolol og sotalol kan inducere bivirkninger, der kan ligne depressive symptomer. Uanset dette er det en klinisk erfaring, at visse farmaka i enkeltindivider i kombination med fx genetisk disposition for depression og kronisk somatisk sygdom, med de psykologiske og biologiske konsekvenser heraf, kan være afgørende for, om en given patient udvikler depression. Omhyggelig gennemgang af en patients medicinliste er derfor meget vigtig ved udredningen af en deprimeret patient. Patienter med depression har øget mortalitet (Cuijpers et al 2002, 2014a), og denne ser ud til at være mest udtalt hos mænd (Cuijpers et al 2014b). Konkret har patienter med alvorlig psykisk lidelse en års nedsat forventet levetid (Wahlbeck et al 2011), og dødeligheden af naturlige årsager ved depression er sammenlignelig med dødelighed af naturlige årsager ved bipolar sygdom og skizofreni (Munk-Larsen et al 2007). Sammenfatning af evidens: Erkendt og uerkendt sygdom kan udløse og vedligeholde depression (evidensstyrke C). Depression medfører nedsat komplians hos patienter med kronisk sygdom (evidensstyrke A) Depressionsforekomsten er forøget hos patienter med kronisk somatisk sygdom (evidensstyrke B) Depression er en risikofaktor for at udvikle visse somatiske sygdomme (evidensstyrke B) Depresion er forbundet med øget mortalitet af naturlige årsager og dermed nedsat forventet levetid (evidensstyrke B) Somatisk sygdom er forbundet med depressionstilbagefald (evidensstyrke B) Visse farmaka kan inducere depressive symptomer (evidensstyrke A) 3. Sociale støttebehov Indikator: Andelen af indlagte/ambulante patienter, hvor patienten vurderes vedrørende sociale støttebehov senest ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling/senest ved afslutning af ambulant forløb. 12

13 Patienter med depression kan i kortere eller længere perioder have behov for sociale støtteforanstaltninger. Disse støtteforanstaltninger kan være både akutte eller mere langsigtede, f.eks. ved kronisk depression. Eksempelvis kan patienten have behov for hjælp til boligforhold, hjælp til hygiejne og rengøring, økonomisk hjælp, bostøtte, uddannelsesvejledning, revalidering m.v. oftest via kommunale sagsbehandlere/socialrådgivere. En nyere meta-analyse har vist en lille effekt af psykosociale interventioner (meget bredt definerede) på depression blandt ældre (Forsman et al 2011). Det pointeres, at alle relevante faggrupper kan varetage denne vurdering, jævnfør datadefinitionerne. I SBU-rapporten nævnes social støtte (emotionel opbakning, konkret hjælp m.v.) som en beskyttende faktor mod udvikling af depression, sandsynligvis via nedsat social stress (SBU-Rapporten 2004). Der foreligger sparsom evidens på området, og anbefalingen er således baseret primært på NICE og SBU samt styregruppens faglige ekspertvurdering. Sammenfatning af evidens: Sociale støttebehov er vigtige at belyse og tage stilling til hos patienter med depression (evidensstyrke B) Depressionens sværhedsgrad Indikatorer: Andelen af indlagte patienter, som får vurderet depressionssværhedsgraden ved Hamiltons depressionsskala (HAM-D17) inden for 7 dage efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling/ senest 30 dage efter 1. ambulante kontakt. Indikatorer: Andelen af indlagte patienter, der har fået vurderet depressionssværhedsgraden ved Hamiltons depressionsskala (HAM-D17 op til 7 dage inden udskrivelse fra psykiatrisk afdeling/ved afslutning af ambulant forløb). I ICD-10 er depression inddelt i henhold til sværhedsgrad i let, moderat og svær depression (med og uden psykotiske symptomer). Depressionens sværhedsgrad er vigtig at fastslå af hensyn til valg af behandling, selvmordsrisiko og monitorering af sygdomsudviklingen (Referenceprogrammet for unipolar depression). Sværhedsgraden af en depression kan estimeres på flere måder: Ved diagnostisk interview ved opfyldelse af ICD-10-kriterierne for depression, ved et interviewinstrument (f.eks. Hamiltons Depressionsskala HAM-D, Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale MDRS) eller ved et spørgeskema, som patienten udfylder (f.eks. Major depression inventory MDI, Hospital anxiety and depression scale HADS, Beck depression inventory BDI). Hamiltons depressionsskala, udviklet af Max Hamilton i 1960, er et særdeles anvendt interviewinstrument til at vurdere sværhedsgraden af depressive symptomer (Hamilton 1967), uden at det udgør en guldstandard til dette formål (Bagby et al 2004). Det findes i flere udgaver, men de mest udbredte udgaver tæller henholdsvis 6 eller 17 spørgsmål (NICE Depression in Adults). Da instrumentet skal anvendes til monitorering af depressionens intensitet, er det vigtigt, at HAM-D17-scoren afspejler ændring i patientens symptomatologi, og ikke i den måde, interview foretages og tolkes af rateren. For at sikre test-retest og 13

14 Interrater-reliabilitet er det altså nødvendigt at foretage regelmæssige samratings, dvs. sessioner, hvor en patienten interviewes af en behandler, men svarene scores af alle deltagerne. Dette bevirker, at anvendelsen af HAM-D17 er forbundet med visse organisationsstrukturelle krav, idet sådanne grupper skal etableres, og de enkelte interviewere skal optrænes til at score pålideligt (Kobak et al 2009, Trajkovic et al 2011). HAM-D17 s psykometriske egenskaber gør, at den fulde skala er mindre velegnet til at bestemme sværhedsgraden af depression(gibbons et al 1993), mens en subskala (HAM-D6) har vist sig at være et unidimensionelt og validt mål for depressionssværhedsgraden (Bech 2010). Valget af HAM-D17 afspejler, at HAM-D6 er indeholdt heri, og man dermed har et validt mål for sværhedsgrad. Derudover har man i styregruppen lagt vægt på, at de øvrige items, der indgår i HAM-D17, afspejler væsentlige kliniske parameter, der er vigtige at klarlægge for den enkelte patient (O Sullivan et al 1997). Styregruppen har valgt, at HAM-D17 skal udfyldes ved indlæggelse og udskrivelse (både indlagte og ambulante). Standarden med hensyn til udførelse af HAM-D17 sættes højt, da indikatorgruppen påtænker en resultatindikator inden for dette område på sigt. Sammenfatning af evidens: Hamiltons depressionsskala kan anvendes til monitorering af depressionens sværhedsgrad (evidensstyrke B). Hamiltons depressionsskala udfyldes ved henholdsvis indlæggelse og udskrivelse med henblik på forbedrede monitoreringsmuligheder (evidensstyrke D) Selvmordsrisiko Indikatorer: Andelen af indlagte patienter, der er undersøgt for selvmordsrisiko ved indlæggelsen/ved 1. ambulante kontakt. Indikatorer: Andelen af indlagte patienter, der er undersøgt for selvmordsrisiko, når udskrivelse aftales med psykiatrisk afdeling. Et selvmordsforsøg defineres i Vurdering og visitation af selvmordstruede (Sundhedsstyrelsen 2007) som en handling uden dødelig udgang, hvor en person af egen fri vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. For selvmordsforsøg er det efter ovenstående definition ikke nødvendigt, at patienten har haft et dødsønske, eller at handlingen har været livsfarlig. Handlingen er ikke vanemæssig, som f.eks. overdosering ved habituelt misbrug. Handlingens formål er at fremme ønskede forandringer (f.eks. at få hjælp eller komme væk fra utålelig situation) og vil være skadevoldende, hvis andre ikke greb ind og forhindrede patienten i at udføre handlingen eller begrænsede den allerede pådragede skade. Selvmord defineres som en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremme de af den døde ønskede forandringer. Afdøde skal altså have været klar over, at 14

15 handlingen, som han selv har foranstaltet og gennemført, sandsynligvis medfører døden. Risikofaktorer for selvmord er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vurdering og visitation af selvmordstruede (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2007/cff/selvmordstruede/visitation_af_selmordst ruede.pdf). Ifølge Dødsårsagsregistret ved Statens Serum Institut døde i 2012 i alt 680 danskere ved selvmord eller selvmordsforsøg, svarende til 1,3 % af alle dødsfald (proportionate mortality prevalence)( %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Dodsaarsagsregisteret/D%C3%B8ds% C3%A5rsagsregisteret% ashx). Der er set en stigning i dødsfald ved selvmord siden 2010, hvor antallet af selvmord var 580 årligt. Forholdet mellem selvmord hos henholdsvis mænd og kvinder var i 2012 ca. 3:1. En meta-analyse af Harris et al (1997) undersøgte forekomsten af selvmord i studier omhandlende i alt 44 forskellige psykiske lidelser med den forventede selvmordsforekomst (beregnet ud fra demografiske data som årstal, nationalitet, alder, køn og follow-up-periode). 23 studier med major depression (efter DSM-III-R) indgik, og man fandt en gennemsnitlig 20 gange forøget forekomst af selvmord i forhold til det forventede (95 % CI 18-23). Et stort dansk registerstudie af danskere med 36 års follow-up har fundet tilsvarende øget risiko for selvmordsforekomst hos patienter med unipolar depression efter en initial første kontakt med psykiatrisk regi i forhold til raske (ca. faktor 10) (Nordentoft et al 2011). En anden meta-analyse af Bostwick et al (2000) viste, at selvmordsraten (case fatality prevalence, dvs. antallet af patienter med affektiv sygdom, der begår selvmord i en given periode) var henholdsvis 2,0 % og 4,1 % for ambulante patienter og indlagte patienter, mens den var 6,0 % for patienter, der var suicidale ved indlæggelsen. I et dansk registerstudie viste Kessing, at selvmordsrisikoen hos indlagte patienter var associeret med depressionens sværhedsgrad efter ICD-10 (mild, moderat, svær). Case fatality rate var 0,5 %, 1,0 % og 2,0 % for henholdsvis mild, moderat og svær depression (Kessing 2004), og dette fund er reproduceret i en nyere meta-analyse (Hawton et al 2013) og bekræfter ældre data (Goldacre et al 1993; Mortensen et al 2000). Et andet studie omhandlede patienter med depressiv enkeltepisode eller tilbagevendende depression (F , F ) ved første kontakt med enten en psykiatrisk hospitalsafdeling eller distriktspsykiatri/psykiatrisk ambulatorium. Her havde indlagte patienter signifikant større risiko for at begå selvmord end ambulant behandlede (4 gange forøget risiko, 95 % CI 2,8-6,1) også efter korrektion for depressionens sværhedsgrad (3,1 95 % CI 2,0-4,8) (Kessing et al 2004). Selvmordsrisikoen er størst i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse for en unipolar depression. Således er den forøget med en faktor 6-8 den første uge af indlæggelsen og er signifikant forøget under de første 6 måneder af indlæggelsen. Ved udskrivelse er risikoen for selvmord forøget med ca. en faktor 19 de første 0-1 dage efter udskrivelsen, hvorefter den falder støt over en periode på ca. 6 måneder (Høyer et al 2004; Qin et al 2005). Andre studier har undersøgt ofre for selvmord ved psykologisk obduktion, hvor man retrospektivt via interview med pårørende og analyse af journaler søger at etablere en 15

16 diagnose, hvis en sådan ikke foreligger. En meta-analyse af 27 studier med i alt 3275 selvmordsofre af Arsenault-Lapierre et al (2004) viste, at affektiv sygdom kunne diagnosticeres hos 43,2 % af selvmordsofre. Et systematisk review af 76 studier viste, at 59 % af ofrene udviste symptomer på affektiv sygdom (Cavanagh et al 2003). En meta-analyse af forekomsten af selvmordstanker, -handlinger og fuldbyrdede selvmord hos deltagere i 372 dobbeltblindende, randomiserede og kontrollerede studier af medicinsk antidepressiv behandling hos voksne patienter har ikke vist øget antal selvmord i forbindelse med behandlingen (Stone et al 2009), og tværtimod ser det ud som om, antidepressiv behandling er forbundet med en nedsat selvmordsrisiko (Leon et al 2011). Vurdering og visitation af selvmordstruede Rådgivning til sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen 2007) kan anvendes som vejledning til undersøgelse for selvmordsfare. Har man lokale retningslinjer, som er mere udførlige end den ovenfor angivne, er det muligt at anvende disse. Sammenfatning af evidens: Depression er forbundet med en øget selvmordsrisiko (evidensstyrke A). Risikoen er forbundet med depressionens sværhedsgrad efter ICD-10 (evidensstyrke B). Risikoen er umiddelbart størst i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse og perioden herefter (evidensstyrke B) 8. Psykoterapi Indikator: Andelen af ambulante patienter, hvor der er givet tilbud om psykoterapi senest 90 dage efter 1. ambulante kontakt. Der er udført et meget stort antal studier omhandlende effekten af forskellige former for psykoterapi til behandling af depression. Grundet omfanget er der ikke udført en litteraturgennemgang, men evidensen er baseret på Referenceprogram for unipolar depresion hos voksne og NICE-rapporten, der begge hviler på et betydeligt evidensgrundlag, der især er gældende for sidstnævnte. Tidsgrænsen på 90 dage er arbitrær og hviler ikke på specifik evidens, men er en ekspertvurdering (evidensstyrke D). I Referenceprogram for unipolar depression hos voksne konkluderes, at en række korttidsvarianter af psykoterapi har vist sig effektive i behandlingen af let til moderat depression, hvilket også understreges af en meta-analyse af forskellige psykoterapiformer ved let til moderat depression (Cuijpers et al 2008). Der foreligger mest omfattende evidens for kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi (Referenceprogram for unipolar depression hos voksne; NICE Depression in adults). Det skal dog understreges, at der er tale om anbefalinger, idet den psykologiske intervention bør baseres på bl.a. patientens tidligere erfaringer og præferencer, og nyere meta-analyser har ikke kunnet påvise forskelle i effekt mellem forskellige typer psykoterapi (Barth et al 2013, Cuijpers et al 2013, 2014). Siden den opdaterede NICE-rapport blev publiceret, er der udgivet adskillige meta-analyser, der viser, at psykoterapi overordnet set er en effektiv 16

17 behandling for depression, omend effektsttørrelserne er mindre end forventet, sandsynligvis grundet publikationsbias (Cuijpers et al 2010c, Jakobsen et al 2011). Samtidig viser flere meta-analyser en positiv effekt af kombinationen af psykoterapi og psykofarmakologisk behandling (Cuijpers et al 2009, 2010a, 2010b). Desuden er det vist, at også patienter med svær depression kan have gavn af psykoterapi (Driessen et al 2010, Cuijpers et al 2011a, 2011b, Bower et al 2013). Sammenfatning af evidens med fokus på anbefalinger i Referenceprogram for unipolar depression: Psykoeterapi, især kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi, er en effektiv behandling af depression (evidensstyrke A). Kombinationsbehandling med kognitiv terapi og medicin anbefales til patienter med kronisk depression (evidensstyrke A). Kognitiv terapi eller interpersonel terapi anbefales til patienter med tilbagevendende depression, hvis de vurderes at kunne profitere af den specifikke terapiform, og/eller hvis de får recidiv trods medicinsk behandling (evidensstyrke A). Mindfulness-baseret kognitiv terapi i gruppe kombineret med sædvanlig behandling kan anbefales til patienter, der aktuelt er remitterede, og som har haft mere end to depressioner (evidensstyrke A). 9. Pårørendekontakt Indikatorer: Andelen af indlagte patienter, hvor pårørende er i kontakt med henblik på inddragelse senest ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling/senest 90 dage efter 1. ambulante kontakt. Pårørende defineres bredt som værende en for patienten relevant person. Pårørendekontakt defineres desuden bredt som et møde, en gensidig kontakt pr. brev, korrespondance eller telefon. Der foreligger sparsom og i bedste fald kun indirekte evidens for fordelene ved involvering af pårørende (George et al 1989, Paykel et al 1996, Leskelä et al 2006), og dette kan skyldes definitoriske samt metodologiske vanskeligheder. Oveordnet set kan pårørendekontakt tjene til at styrke patientens sociale støttegrundlag, idet studier har fundet negativ association mellem social support og depressive symptomer (Aneshensel et al 1982, Aro et al 2001), og noget tyder på, at nedsat social support er forbundet med øget risiko for relaps (Paykel 1994, Fekadu et al 2012), omend betydningen ser ud til at være størst ved lettere depressionstilstande (Paykel et al 1996). En nyere meta-analyse har vist en lille effekt af psykosociale interventioner på depression blandt ældre (Forsman et al 2011). Dog eksisterer der i styregruppen bred faglig konsensus omkring involvering af pårørende. Der findes en del studier på området, der undersøger forholdene hos børn og unge med depression, eller hvordan familieforhold påvirker risikoen for at udvikle depressive episoder, men det er uklart, om dette kan overføres til nærværende indikator. Sammenfatning af evidens: Der eksisterer faglig konsensus omkring vigtigheden af pårørendeinvolvering (evidensstyrke D) 17

18 10. Planlagt opfølgning Indikator: Andelen af indlagte patienter, hvor der er planlagt opfølgning ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Overførsel af behandlingsansvar fra hospitalsregi til ambulant regi (sekundær eller tertiærsektor) er et vigtigt element i den videre behandling af patienten. Det er estimeret, at en tredjedel til halvdelen af psykiatriske patienter udebliver fra deres første ambulante kontakt efter udskrivelsen (Bridge et al 2004), og såfremt patienten ikke har en ambulant opfølgende tid efter udskrivelsen, er dette forbundet med øget risiko for genindlæggelse (Nelson et al 2000). Et andet studie viste, at 2 forskellige kliniske interventionsformer signifikant øgede sandsynligheden for, at patienten mødte til første ambulante kontakt. Det drejede sig om kommunikation af patientens udskrivelsesplan fra hospitalspersonale til modtagende kliniske personale og start af ambulant behandlingsprogram inden udskrivelsen (Boyer et al 2000). Det rent praktiske indhold i denne indikator fremgår af datadefinitionerne. Sammenfatning af evidens: Planlagt opfølgning øger sandsynligheden for, at patienten møder til første ambulante aftale efter udskrivelsen (evidensstyrke C). 11. Genindlæggelse Indikator: Andelen af indlagte patienter, der genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Genindlæggelse efter udskrivelse vides at være forbundet med nedsat komplians til antidepressiv behandling, misbrugsdiagnoser, komorbid personlighedsforstyrrelse samt andre sociodemografiske faktorer som alder og køn (Bridge et al 2004, Lin et al 2007), og patienter udskrevet efter kortere indlæggelse har højere depressionsscores på Hamiltonskalaen samt lavere global funktionsscore (Lieberman et al 1998). Endvidere kan genindlæggelse afspejle insufficient opfølgning efter udskrivelsen (Lin et al 2011). Grundet stort pres på de psykiatriske sengepladser er det ofte nødvendigt, at patienten udskrives før vedkommende er i remission for sin depression, så længe behandlingen skrider frem med god effekt, og patienten ikke er suicidal, og der i øvrigt ikke er forhold, der taler for indlæggelse. Genindlæggelse kan således både ses som en ønskværdig situation (patienten har behov for og tilbydes genindlæggelse), men kan også være uønskværdig (patienten er udskrevet for tidligt, insufficient behandlet). Sammenfatning af evidens: Der er evidens for, at kort indlæggelsestid er forbundet med højere depressionsscore og lavere funktionsniveau ved udskrivelsen (evidensgrad B). Rehospitalisering efter udskrivelsen er relateret til komorbidt misbrug samt personlighedssforstyrrelse og insufficient opfølgning (evidensgrad B). 18

19 dages dødelighed Indikator: Andelen af indlagte patienter, der dør inden for 30 dage efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Depression er forbundet med øget mortalitet og morbiditet, og evidensen herfor er gennemgået under indikatorerne 1 og 2. Den øgede mortalitet er et resultat af en øget selvmordshyppighed og øget hyppighed af komorbid somatisk sygdom, om end disse forhold tilsyneladende ikke alene er ansvarlige for den øgede mortalitet (Mykletun et al 2009). Indikatoren omfatter derfor både registreringen af unaturlig død (som f.eks. selvmord) og naturlig død. Tanken med indikatoren er, at såfremt visse afdelinger udviser høj mortalitet i den korte periode efter udskrivelsen, der ikke kan forklares med sociodemografiske forhold (f.eks. alder) eller komorbide lidelser, kan det give anledning til en journalaudit mhp. at bestemme årsagen. Grænsen på 30 dage er arbitrær og bestemt ved konsensus. Sammenfatning af evidens: Der er faglig konsensus mht. at registrere død inden for 30 dage efter udskrivelsen grundet depressive patienters øgede mortalitet (evidensgrad D). Udeladte indikatorer Flere potentielle indikatorer blev diskuteret i Styregruppen, men blev på forskellige stadier af processen ekskluderet. De indikatorer, der ved møderne nåede at blive konkretiserede, skal her ganske kort omtales, herunder årsagen til eksklusion. Udredning af kognitiv funktion Kognitive forstyrrelser i den akutte fase er velundersøgt og omfatter vanskeligheder i eksekutive funktioner, hukommelse, opmærksomhed og psykomotorisk tempo (Hammar et al 2009, Ravnkilde et al. 2007, Lee et al 2012, Papakostas 2014). De kognitive vanskeligheder er uspecifikke, og det varierer fra patient til patient mht., hvilke domæner der er påvirket, i hvilket omfang de er påvirkede samt graden af global dysfunktion. Blandt eksekutive funktioner ses påvirkning af mental fleksibilitet, ordmobilisering, problemløsning, planlægning, beslutningstagning samt arbejdshukommelse. Enkelte undersøgelser har dog vist normal funktion i aspekter af de eksekutive funktioner (Stordal et al 2005; Landrø et al 2001). Blandt hukommelsesfunktioner ses der nedsat funktion i verbal arbejds- og langtidshukommelse samt visuospatial hukommelse. Depressive patienter har besvær med mange aspekter ved opmærksomhedsfunktionerne (Keilp et al 2008; Simons et al 2009). Årsagerne til opmærksomhedsbesværet og sammenhængen med andre kognitive vanskeligheder er endnu ikke kendt (Hammar et al 2009). Generelt udviser depressive patienter få kognitive vanskeligheder ved automatiserede opgaver, men store vanskeligheder ved nye, krævende og vedvarende opgaver. 19

20 En del patienter har vedvarende kognitive vanskeligheder, også efter remission (Bora et al 2013), og vanskelighederne forværres med antallet af episoder (Kessing et al 1998). Især ses påvirkning af kognitiv funktion ved psykotisk depression og melankoliform depression, ligesom der ses udtalt påvirkning hos ældre med depression. Komorbiditet i form af bl.a. angstlidelse har vist sig at have negativ indflydelse på de kognitive funktioner. Symptombedring er ikke nødvendigvis fulgt af funktionelt recovery (Adler et al 2006; Kennedy et al 2007), og undersøgelser har påvist, at vedvarende kognitive deficits er direkte relateret til psykosocialt outcome og arbejdsevne (Jaeger 2006, Zajecka 2013, McIntyre at al 2013). Der er sammenhæng mellem nedsatte eksekutive funktioner og risiko for selvmord, og selvmordsrisiko (Keilp et al 2001) og kognitive vanskeligheder har indirekte betydning for komplians, idet patienterne beskriver og oplever deres kognitive vanskeligheder som medicinbivirkninger (Burdick et al 2005). I dag anvendes der ikke systematiske redskaber til beskrivelse af kognitive klager ved depression. I den akutte fase bør det overvejes at anvende et kort spørgeskema til alle patienter, da almindelig depressionsratingscales/inventory (MDI, HAM-D) ikke har eksplicitte mål for kognition. Kognitiv udredning medtages ikke som indikator på nuværende tidspunkt, grundet mangel på egnet screeningsinstrument, men der vil i styregruppen arbejdes videre mhp. at finde og oversætte et egnet spørgeskema til screening for kognitive vanskeligheder. Grundet mulig uoverensstemmelse mellem subjektiv og objektivt reduceret kognition ved depression bør screeningsundersøgelsen, såfremt den er positiv, efterfølges af regelret neuropsykologisk undersøgelse (Farrin et al 2003). Endvidere bør der fokuseres på kognitive symptomer efter remission af depressionen. Udredning ved diagnostisk instrument Grundig psykopatologisk udredning er vigtig, da diagnosen afgør behandling og prognose. Der findes flere diagnostiske instrumenter, der kan anvendes til formålet, bl.a. Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry (SCAN) og Present State Examination kort version til klinisk brug (PSE). Sidstnævnte er et semistruktureret interview, der er baseret på SCAN. Ved SCAN-interview er der påvist god overensstemmelse imellem forskellige bedømmere, samt test-retest-forhold for de diagnostiske hovedgrupper (Rijnders et al 2000, Wing et al 1990). Diagnostiske instrumenter, som f.eks. SCAN, er at betragte som en diagnostisk guldstandard, som andre metoder, f.eks. spørgeskema-baseret diagnostik, holdes op imod (Eaton et al 2000). Aktuelt anvendes PSE i det kliniske arbejde, f.eks. i tilfælde af mindre klar psykopatologi og nydebuterede depressioner, omend ikke på systematisk vis. Anvendelsen af SCAN kræver omfattende optræning ved WHO-certificeret enhed. En kortere version (mini- SCAN), der i princippet er en computeriseret version af PSE, har vist god overensstemmelse med et fuldt SCAN-interview (kappa 0,90) (Nienhuis et al 2010). Andre diagnostiske instrumenter er beskrevet i Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. Denne indikator sættes på stand by og vil være til fornyet drøftelse ved senere revision af indikatorsættet, idet man anerkender relevansen, men ligeledes anser det for at være for ambitiøst at indføre et diagnostisk instrument på nuværende tidspunkt. Varighed af ubehandlet depression Ubehandlet depression medfører uhensigtsmæssige forandringer i hjernen, som 20

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Dansk Depressionsdatabase. Datadefinitioner

Dansk Depressionsdatabase. Datadefinitioner Dansk Depressionsdatabase Datadefinitioner Version 1.6 16. december 2013 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatk Vest c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telefon:

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011

Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011 Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011 1. januar 2011-31. december 2011 Dato 13.04.2012 Postadresse: Kompetencecenter Vest for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Diagnostik og behandling af depression hos ældre

Diagnostik og behandling af depression hos ældre Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere