Fænomenologi og skizofreni forståelsen i det 21. århundrede Litteratur... 43

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fænomenologi og skizofreni forståelsen i det 21. århundrede... 41 Litteratur... 43"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 11 Forfatteroversigt Mit liv med skizofreni 17 Tilbageblik Inden sygdommen Studietiden efter højskolen Afslutning på jura På højskole igen Første indlæggelse Indlagt igen Indtryk fra indlæggelsen Mine pårørende yder og sørger Udskrevet Nedturen Medicinomlægning Mit liv nu Skizofrenidiagnosen og -begrebet 23 Forskellige perspektiver på psykisk sygdom sygdommen i tænkningen De tidlige kulturer Antikken Middelalderen og renæssancen Oplysningstiden Det nittende århundrede de tidlige medicinske begreber for tænkningssygdomme Emil Kraepelin Eugen Bleuler Karl Jaspers Kurt Schneider Skizofreni i ICD Forskelle og ligheder ved skizofrenidiagnoserne i ICD-10 og DSM-IV Reliabilitet og validitet ved skizofrenidiagnosen Positiv/negativ skizofreni beskrivelse Kategoriel versus dimensionel skizofrenibeskrivelse Fænomenologi og skizofreni forståelsen i det 21. århundrede Litteratur Ætiologi, epidemiologi og forløb 45 Risikofaktorer for øget sårbarhed Arvelighed som risikofaktor Andre biologiske risikofaktorer Psykologiske risikofaktorer Sociale Udløsende faktorer Biologiske Psykologiske Sociale En sammenfattende model: Stress-sårbarheds-modellen Incidens Prævalens Forløb Debutalder Præmorbide fase Prodromalfase Første episode Akut fase Stabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Kønsforskelle Uden for behandlingssystemet Tilbagefald Forskellige forløbsformer outcome Kriterier for remission recovery Typer af skizofreni F20.0 Paranoid skizofreni F20.1 Hebefren skizofreni F20.2 Kataton skizofreni F20.3 Udifferentieret skizofreni F20.4 Postskizofren depression F20.5 Residual skizofreni F20.6 Simpel skizofreni Litteratur Neurobiologi 63 Genetiske forhold Graviditets- og fødselskomplikationer Hjernens udvikling Forstyrrelser i kognition, motorik og emotion: en rolle for cerebellum? Cannabis og stofmisbrug Undersøgelser af hjernen Billeddannende teknikker Indholdsfortegnelse 5

2 Strukturelle undersøgelser Er psykose toksisk for hjernen? Er behandlingen? Funktionelle undersøgelser Neurokemi Dopaminhypotesen Dopaminsystemet PET- og SPECT-undersøgelser af dopaminsystemet Kortikal lav dopaminaktivitet? Opsummering Litteratur Kognitive forstyrrelser 79 Kognition og kognitive funktioner De kognitive forstyrrelsers prævalens, sværhedsgrad og heterogenitet Generelle eller specifikke kognitive forstyrrelser? Opmærksomhed Sensorisk kontrol Vedvarende opmærksomhed Selektiv opmærksomhed Indlæring og hukommelse Korttids- og arbejdshukommelse Indlæring og langtidshukommelse Deklarativ/eksplicit og procedural/ implicit hukommelse Eksekutive funktioner Forskellige eksekutive testparadigmer. 83 Kliniske aspekter ved eksekutive vanskeligheder Social kognition Theory of Mind (ToM) Emotionsperception Social perception Genetisk prædisposition og kognitive forstyrrelser Præmorbide karakteristika ved de kognitive forstyrrelser Forløbet af de kognitive forstyrrelser De kognitive funktioners sammenhæng med symptomer samt klinisk og funktionelt udfald Litteratur Komorbiditet 91 Psykiatriske lidelser Misbrug Alkoholmisbrug Cannabis Andet misbrug Depression Andre psykiske lidelser Somatiske lidelser Kardiovaskulære sygdomme Fedme Diabetes Metabolisk syndrom Cancer Kromosom Litteratur Klinisk udredning 99 Diagnostisk og psykopatologisk udredning Diagnostiske instrumenter Present State Examination (PSE)/ Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry (SCAN) Structured Clinical Interview for DSM (SCID) I/ Structured Clinical Interview for DSM (SCID) II The Operational Criteria Checklist (OPCRIT) Psykologisk testning Instrumenter til vurdering af symptomsværhedsgrad Positive and Negative Symptoms Scale (PANSS) Schedule for Assessment of Positive Symptoms (SAPS) og Schedule for Assessment of Negative Symptoms (SANS) Vurdering af suicidalrisiko Somatisk udredning Objektiv klinisk somatisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser Undersøgelse for bivirkninger Neuropsykologisk udredning Neuropsykologisk testning med testbatterier og delprøver Neuropsykologiske testbatterier til vurdering af kognition ved skizofreni Præmorbid og nuværende intelligens Forarbejdningshastighed Opmærksomhed Korttids- og arbejdshukommelse Indlæring og langtidshukommelse Indholdsfortegnelse

3 Eksekutive funktioner Social kognition Formålet med neuropsykologisk udredning Litteratur Medikamentel behandling 111 Antipsykotisk behandling Klassifikation af antipsykotika Førstegenerations antipsykotika Anden- og tredjegenerations antipsykotika Virkningsmekanismer Behandlingsvejledning Behandling i forskellige faser Patienter med nydebuteret skizofreni Den akutte fase Stabiliseringsfasen Vedligeholdelsesfasen Præparatvalg Dosering og administrationsform Plasmakoncentrationsmåling Bivirkninger og håndtering heraf Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) Autonome bivirkninger Psykiske bivirkninger Metabolisk syndrom Prolactinøgning og seksuelle bivirkninger Malignt neuroleptika-syndrom (MNS). 118 Bloddyskrasi Epileptiske anfald Graviditet og amning Forgiftning Antidepressiv behandling Stemningsstabiliserende behandling Anxiolytika og hypnotika Medikamentel behandling ved dobbeltdiagnose Komplians med den medikamentelle behandling The health belief model Faktorer med indvirkning på medicinkomplians Konsekvenser af svigtende medicinkomplians Strategier til forbedring af medicinkomplians Litteratur Kognitive behandlingsformer Kognitiv psykoterapi Grundlæggende metoder ved kognitiv terapi Modifikationer af kognitiv terapi ved skizofreni Kognitiv psykoterapi ved skizofreni specifikke metoder Kognitiv psykoterapi ved paranoia og vrangforestillinger Kognitiv psykoterapi ved hallucinationer Kognitiv psykoterapi ved negative symptomer Tilbagefaldsforebyggelse Evidens for kognitiv psykoterapi ved skizofreni Psykoedukation Formål med psykoedukation ved skizofreni Evidens Psykoedukation for patienter Udfordringer og hensyn ved psykoedukation med patienter med skizofreni Psykoedukation for pårørende Udfordringer og hensyn ved psykoedukation for pårørende Krav til underviserne Social færdighedstræning Sociale færdigheder Problemer med sociale færdigheder Evidens Indhold i social færdighedstræning Form og rammer i social færdighedstræning Før den sociale færdighedstræning Elementer og metoder i social færdighedstræning Problemløsning Rollespil Udfordringer og hensyn i social færdighedstræning Familiebehandling De pårørendes belastninger Expressed emotion (EE)-forskningen Psykoedukative metoder i pårørendebehandlingen Basale metoder og terapeutisk stil Indledende samtaler og det videre forløb Flerfamiliegrupper Indholdsfortegnelse 7

4 Kommunikationstræning Enkeltfamilieinterventioner Behavioral family management Family groups Family consultation Litteratur Andre psykologiske behandlingsformer Miljøterapi Basale miljøterapeutiske principper ved skizofreni Kognitiv miljøterapi Forskellige former for kognitiv miljøterapi. 152 Kognitiv miljøterapi kombineret med kognitiv terapi Evidens for kognitiv miljøterapi Psykodynamisk psykoterapi Grundlæggende teser Relation og alliance Terapiens arbejdsfase sorg og reorientering Terapeutens udfordringer Evidens og forskning Dobbeltdiagnosebehandling Behandling af samtidig skizofreni og misbrug Afklaring Skadesreducerende arbejde Ambivalens og motivation Motivationsinterviewet Risikosituationer og tilbagefaldsforebyggelse Kognitiv remediation Træning af kognitive dysfunktioner CET (cognitive enhancement therapy). 163 NEAR (neuropsychological educational approach to cognitive remediation) Kompensation for kognitive vanskeligheder CAT (cognitive adaption training) Fejlfri indlæring Motivation og klinisk anvendelse Litteratur Socialpsykiatrisk behandling 169 Bolig Økonomi Beskæftigelse/uddannelse Børn af psykisk syge Litteratur Lovgivning 175 Strafferetspsykiatri Straffeloven Procedurer og regler Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Frihedsberøvelse Tvangsbehandling Anden tvang Opfølgning på tvangsanvendelse Omfanget af anvendelse af tvang Andre civilretlige love Litteratur Organisatoriske forhold 183 Hospitalsbaseret behandling Sengeafdelinger Akut daghospital Distriktspsykiatri Opsøgende psykoseteams Tidlige interventionsteams Hjemmebehandling Kompetencecentre Litteratur Stikordsregister Indholdsfortegnelse

5 Forord Nærværende bog er et resultat af to års arbejde. Et arbejde, der har været berigende, fordi vi har haft det privilegium at kunne stoppe op, samle og få overblik over meget af den teoretiske, empiriske og kliniske viden, der i dag findes om skizofreni, en sygdom, som vi som henholdsvis psykolog og læge arbejder med dagligt. Arbejdet har samtidig været krævende, fordi vi har villet skildre en sygdom, der er særdeles vidtspændende både at forstå og behandle. Bogens mange bidragydere er blevet valgt ud fra to kriterier: De skulle have både stor klinisk og forskningsmæssig erfaring med sygdommen. Vi vil gerne takke dem for deres redelige sammenfatning og formidling af deres viden. Der skal også siges tak til overlæge Charlotte Emborg, socialrådgiver Allan Rzepa, overlæge Ulrik Haahr, cand.psych, ph.d. Barbara Ravnkilde og cand.psych, specialist og supervisor i psykoterapi/psykopatologi Christian Møller Pedersen for gode faglige råd. Vi vil endvidere takke FADL s Forlag, dels fordi de tog initiativ til bogen, dels for deres støtte undervejs i projektet. Den største tak går dog til vores familier, vores børn og ikke mindst ægtefæller, Rikke Bøye og Finn Krarup, for støtte, opmuntring og ikke mindst stor overbærenhed. Risskov december 2010 Torben Østergaard Christensen Gertrud Krarup Forord 9

6

7 Indledning Titlen på nærværende bog er skizofreni, fordi det er den psykiske sygdom, som bogen beskriver. Bogen henvender sig primært til personer, der arbejder professionelt med sygdommen, men den er skrevet således, at andre, f.eks. studerende, patienter og pårørende, der har interesse i at orientere sig om sygdommen, også kan få udbytte af at læse den. Bogens undertitel er Forståelse og behandling. Forståelse har to betydninger i denne sammenhæng: For det første: Da der er tale om en sygdom, der rammer både dømmekraften og evnen til at fungere i hverdagen, har de, der rammes, brug for en særlig forståelse fra andre mennesker, en forståelse, der indeholder støtte, respekt og håb, men også krav. Den forståelse vil vi gerne appellere til med bogen. For det andet er der tale om en sygdom, som er særdeles kompleks i både sine årsager og manifestationer, forløb og behandling, og den kompleksitet bliver man nødt til at have forståelse for og indsigt i, hvis man professionelt vil beskæftige sig med sygdommen. Det har været hensigten at beskrive denne kompleksitet, ud fra hvad man i dag ved om sygdommen, men også at være ydmyg over for kompleksiteten, da ingen har svar på alle spørgsmål vedrørende sygdommen. Kompleksiteten forstærkes af, at både afgrænsningen og indholdsbestemmelsen af sygdommen ikke er universelt accepteret. Både i, men i særdeleshed uden for, det fag, der professionelt beskæftiger sig med sygdommen, psykiatrien, er der flere forskellige bud på, hvorledes sygdommen bedst forstås. Disse forskellige bud er desværre ofte kilde til både misforståelser af og fordomme om sygdommen, men afspejler, at man for at forstå sygdommen også må forholde sig til, hvordan sygdommen forstås, hvilke perspektiver og kriterier der er til rådighed for at forstå sygdommen samt disse perspektiver og kriteriers egen baggrund. Behandling af skizofreni er også et mangesidet anliggende. Hvis der nogensinde har været et tidspunkt, hvor nogen troede, at skizofreni er en sygdom, der alene kan behandles med medicin, så er den tid forbi i dag. Alle, der erfaring med sygdommen, ved, at det ikke er muligt. Behandling af skizofreni i dag involverer både medicin, dialog, oplysning, psykoterapi og sociale foranstaltninger. Behandlingen er, som man siger, bio-psyko-socialt baseret, hvilket dog ikke ændrer ved, at den medicinske behandling fortsat er den mest centrale behandlingsform, ikke mindst fordi den ofte er forudsætning for, at patienten kan profitere af andre behandlingstilbud. Både den biologiske og den psykosociale behandling udmærker sig i dag ved at være evidensbaseret, baseret på principper udledt fra videnskabelig forskning. Dette til forskel fra situationen for blot få år siden og en god udvikling for både det psykiatriske fagpersonale, der hermed kan arbejde mere professionelt, og patienter, der får bedre behandling. Medmindre den evidensbaserede behandling anvendes på en misforstået måde, udelukker den imidlertid ikke individuel tilpasning af behandlingen og fort- Indledning 11

8 sat metodeudvikling. Sådan må det naturligvis være, da forskellige patienter har forskellige behov og derfor ikke kan profitere af ensartede behandlingstilbud. Samtidig kan selv de mest evidensbaserede behandlingsmetoder ikke dække alle patienters behov. Der er med andre ord brug for, at nye, og for den sags skyld også gamle, behandlingsmetoder konstant udvikles og evalueres, hvilket mange af bogens kapitler beskriver. Bogen er tiltænkt et dansk publikum, men da de største landvindinger inden for både forskning og klinisk metodeudvikling sker i udlandet, er det uundgåeligt, at det internationale perspektiv får den største plads. Det har dog også været hensigten at omtale relevante milepæle i dansk psykiatri samt områder, hvor dansk forskning har givet vigtige bidrag til forståelsen og behandlingen af skizofreni. Endvidere har det været et mål at basere bogen på de værdier, som præger den moderne danske psykiatriske klinik, og som er en særegen blanding af evidens og respekt for individet. Bogen består af 13 hovedkapitler. Kapitel 1 er særligt vigtigt, da en patient med skizofreni her selv beskriver, hvorledes sygdommen udvikles og forløber, samt ikke mindst hvordan hun er i stand til at leve med den i dag, ca. otte år efter den stødte til. Hendes beskrivelse giver en unik indsigt i sygdommen, dens voldsomme indgreb i et menneskeliv, og hvorledes ingen, der er knyttet til patienten, lades uberørt af den. Endvidere er det en lærerig førstehåndsindsigt i, hvorledes behandlingstilbud modtages og opleves af en patient. Kapitel 2 består af en gennemgang af skizofrenibegrebet og -diagnosen, og det beskrives, hvorledes disse nok forudsætter hinanden, men ikke er identiske. Hvor skizofrenidiagnosen har en relativ kort historie, har skizofrenibegrebet en meget lang historie med mange kulturelle og medicinske forudsætninger og forgreninger. Det beskrives, hvordan en sygdom i tænkningen er blevet forstået og behandlet igennem forskellige epoker i kulturhistorien, og hvordan den i dag er blevet til en psykosediagnose, samt hvilke alternativer og supplementer der i dag findes til diagnostisk beskrivelse. I Kapitel 3 beskrives sygdommens ætiologi, epidemiologi og forløb. Det beskrives, hvorledes genetiske, andre biologiske, psykologiske og miljømæssige risikofaktorer i samspil har indflydelse på sygdommens årsag og forløb. Sygdommens forskellige faser fra den præmorbide til vedligeholdelsesfasen og tilbagefald beskrives, ligesom forskelle i sygdomsforløbet for mænd og kvinder gennemgås. Kriterierne for remision præsenteres, og de forskellige diagnostiske undertyper beskrives med forskellige cases. I Kapitel 4 fremstilles den neurobiologiske baggrund for sygdommen, men det understreges, at sygdommen ikke kan reduceres til kun at være en hjernesygdom eller til kun at involvere et bestemt hjerneområde. Genetiske forhold beskrives ved gennemgang af tvillinge- og adoptionsforskningen, samt hvad man i dag ved om, hvilke gener og genkombinationer der er involverede i udviklingen af sygdommen. Forskellige metoder, primært billeddannende teknikker, til at beskrive hjernen og dens strukturelle og funktionelle forandringer ved skizofreni bliver beskrevet. Den neurokemiske viden, der er blevet sammenfattet i den såkaldte dopaminhypotese og forskellige revisioner heraf, bliver ligeledes gennemgået. Kapitel 5 er en beskrivelse af de kognitive forstyrrelser, man finder ved skizofreni. Cirka tre fjerdedele af patienter med skizofreni har forstyrrelser i mindst to kognitive funktioner, og gennemsnitligt er de kognitive funktioner på et niveau 1-2 standarddeviationer under raske. Forskningen har især beskrevet forstyrrelser inden for fire specifikke kognitive domæner, da de ofte er markant reducerede hos patienter med skizofreni og har særlig indflydelse på sygdommens forløb og outcome. Det drejer sig om opmærksomhed, hukommelse, de eksekutive funktioner og social kognition. Disse domæner beskrives, ligesom bl.a. den genetiske disposition for kognitiv forstyrrelse og forløbet af forstyrrelserne. I Kapitel 6 beskrives komorbide tilstande ved skizofreni, dvs. de mange forskellige sygdomme, både somatiske og psykiske, der kan komplicere både den diagnostiske udredning og forløbet af skizofrenisygdommen. Somatiske sygdomme har stor indflydelse på mennesker med skizofreni, idet de sammenlignet med den øvrige befolkning gennemsnitligt har kortere levealder. Nogle af de somatiske sygdomme har direkte sammen- 12 Indledning

9 hæng med skizofreni, andre følger af usund livsstil, herunder dårlige kostvaner, for lidt motion samt misbrug. Man har fundet, at % af patienterne med skizofreni har komorbide psykiske lidelser. Det kan være i form af depression, angst, OCD, spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse. Disse lidelser og deres sammenhæng med skizofreni beskrives. I Kapitel 7 beskrives psykopatologiske, neuropsykologiske og somatiske udredningsmetoder til klinisk udredning ved skizofreni. Udredningen er en forudsætning for behandling, men har som umiddelbart mål at stille en korrekt diagnose, udelukke andre årsager til den psykotiske tilstand, udrede eventuelle komorbide tilstande, fastslå den behandlingsmæssige status før indsættelse af psykofarmakologisk behandling samt beskrive den kognitive profil. Blandt de metoder, der beskrives, er redskaberne til at stille skizofrenidiagnoserne efter henholdsvis ICD-10- og DSM-IV-systemerne. Foruden metoderne til psykopatologisk udredning beskrives forskellige neuropsykologiske test. I Kapitel 8 præsenteres den medikamentelle behandling ved skizofreni. Den antipsykotiske behandling, som har revolutioneret skizofrenibehandlingen, dens opdeling i 1., 2. og tredjegenerations antipsykotika og dens virkningsmekanismer bliver gennemgået. Desuden gennemgås retningslinjer for behandling i forskellige sygdomsfaser, bivirkninger samt håndtering heraf. Endvidere er der gennemgang af den farmakologiske behandling af ikke-psykose-symptomer såsom depression, stemningssvingninger, angst og misbrug. Da det kun er ca. hver tredje patient, der tager medicin som ordineret, beskrives tillige forskellige metoder til at optimere medicinsk komplians. I Kapitel 9 præsenteres de kognitive behandlingsformer, som i dag er førstevalget blandt de psykologiske behandlingstilbud til patienter med skizofreni. Når disse behandlingsformer er førstevalg, skyldes det ikke mindst, at der er forholdsvis stor evidensstyrke for dem, hvilket også er årsagen til, at de er de anbefalede psykologiske behandlingsmetoder i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni. På de fleste psykiatriske afdelinger og på mange andre behandlingssteder er der i dag etableret tilbud om kognitiv psykoterapi, psykoedukation, social færdighedstræning og/eller psykoedukative familieinterventioner for patienter med skizofreni. Disse fire interventionsformer præsenteres med præciseringer af, hvilke krav de stiller til behandlerne, og hvorledes de kan tilpasses patientens individuelle problemer og behov. Kapitel 10 indeholder en gennemgang af fire forskellige psykologiske behandlingsformer, som bygger på forskellige grader af evidens, tradition, metodeudvikling, og som kan være vanskelige at undersøge med et kontrolleret randomiseret design. Det drejer sig om miljøterapi, psykodynamisk psykoterapi, dobbelt-diagnose-behandling og kognitiv remediation. Disse behandlingsformer kan supplere og integreres med de kognitive behandlingsformer. Sammen med de kognitive behandlingsformer viser disse metoder, at den psykologiske behandling, som foregår i den kliniske hverdag, er en blanding af metoder, der er solidt evidensbaserede, metoder, der befinder sig på et tidligt udviklingsstadie, og metoder, der beror på tradition. Men uanset hvorledes metoderne prioriteres og kombineres, er de altid forsøg på at matche patientens individuelle behov for behandling, indsigt, støtte, træning, accept og udvikling. Kapitel 11 tager udgangspunkt i, at psykofarmakologisk og psykologisk behandling sjældent er tilstrækkelige i behandlingen af mennesker med skizofreni. Det er ofte påkrævet, at der indsættes socialpsykiatrisk behandling. Den socialpsykiatriske behandling indeholder støtte og hjælp til at bo mest muligt hensigtsmæssigt, sikring af, at der ydes den økonomiske støtte, som patienten er berettiget til, forudsat han/hun ikke har mulighed for selvforsørgelse, samt støtte til den beskæftigelse eller den uddannelse, som patienten ønsker og magter. Den socialpsykiatriske behandling er således det tredje ben i behandlingen af skizofreni, og dens betydning kan sjældent overvurderes, da problemer på dette felt er stressfremkaldende og dermed sygdomsforværrende. Kapitel 12 s udgangspunkt er, at der på en række lovområder er særlige regler for mennesker med skizofreni og andre psykiske lidelser. Baggrunden for de særlige regler er, at mennesker med svære psykiske lidelser har en forstyrret realitetsopfattelse, hvilket indebærer, at deres evne til at forstå sammenhænge og konse- Indledning 13

10 kvenser og handle fornuftigt i større eller mindre udstrækning er reduceret. Blandt de særlige regler i straffeloven er et gammelt princip om, at den, der er sindssyg på gerningstiden, er straffri. Men også i dag er det således, at samfundet har ret til at begrænse den sindssyges handlefrihed ved idømmelse af forskellige former for særforanstaltninger, hvis formål først og fremmest er at forhindre psykisk syge i at begå ny kriminalitet. Endvidere beskrives baggrunden for og formålet med mentalundersøgelser, som der anslås at blive lavet af pr. år i Danmark. I kapitlet beskrives endvidere loven om anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder hvilke principper, der skal være opfyldt, for at man i psykiatrien kan foretage tvangsmæssig indlæggelse, tilbageholdelse og behandling. I Kapitel 13 beskrives de overordnede organisatoriske forhold for behandlingen af skizofreni, der i dag som i psykiatrien i øvrigt er karakteriseret ved tiltagende specialisering. For skizofreni startede specialiseringen med opsøgende psykose- og tidlige interventionsteams. De førstnævnte så dagens lys allerede i 1970 erne i USA og er et tilbud beregnet på patienter med hyppige indlæggelser, svigtende komplians, misbrug og dropout af behandlingssystemet. De tidlige interventionsteams opstod forskellige steder i verden i løbet af 1990 erne som et særligt behandlingstilbud til patienter med nydiagnosticeret skizofreni, hvor behandlingsformen er en integration af medikamentel, psykoterapeutisk og psykosocial behandling. I den hospitalsbaserede og den distriktspsykiatriske behandling er der også tegn på øget specialisering; mange afdelinger har indført særlige psykoseafsnit, og i distriktspsykiatrierne finder man stadig flere psykoseteams med specifikke opgaver ift. bl.a. patienter med skizofreni. Sidst i kapitlet beskrives opgaverne i kompetencecentrene for skizofreni, som bl.a. er udvikling, afprøvning og vedligeholdelse af nye behandlingsmetoder efter principper for evidensbaseret behandling, hvilket understreger, at det er en forventning til moderne skizofrenibehandling, at den konstant udvikler og forbedrer sig. 14 Indledning

11 Forfatteroversigt Bliksted, Vibeke. Cand.psych. Specialist og supervisor i psykoterapi. Ph.d.-studerende. Ansat ved Klinik for Unge med skizofreni (OPUS), Århus Universitetshospital, Risskov. Forfatter til 9.1. Kognitiv psykoterapi og Miljøterapi. Christensen, Torben Østergaard. Cand.psych. Ph.d. Specialist og supervisor i psykopatologi. Ansat ved Klinik for Unge med skizofreni (OPUS), Århus Universitetshospital, Risskov. Redaktør. Forfatter til 2. Skizofrenibegrebet, 5. Kognitive forstyrrelser, Kognitiv remediation og delforfatter til 7. Klinisk udredning. Gjengedal, Karen Marie. Cand.psych. Specialist og supervisor i psykoterapi. Ansat ved Klinik for Unge med skizofreni (OPUS), Århus Universitetshospital, Risskov. Forfatter til 9.4. Familiebehandling. Hansen, Søren Søberg. Cand.psych. Ph.d. Specialist i psykopatologi. Ansat ved Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital, Risskov. Forfatter til Misbrugsbehandling. Kjær Vandborg, Sanne. Cand.psych. Specialist og supervisor i psykoterapi. Ph.d.-studerende. Ansat ved Klinik for OCD. Århus Universitetshospital, Risskov. Forfatter til 9.2. Psykoedukation og 9.3. Social færdighedstræning. Krarup, Gertrud. Overlæge. Speciallæge i psykiatri. Ansat ved Klinik for Unge med skizofreni (OPUS), Århus Universitetshospital, Risskov. Redaktør. Forfatter til 3. Ætiologi, epidemiologi og forløb, 6. Komorbiditet, 11. Socialpsykiatrisk behandling, 13. Organisatorisk behandling og delforfatter til 7. Klinisk udredning. Le Quach, Phuong. Overlæge. Speciallæge i psykiatri. Ansat ved Psykiatrisk Center, København. Forfatter til 8. Medikamentel behandling. Lund, Jens. Overlæge. Speciallæge i psykiatri. Dr.med. Ansat ved Retspsykiatrisk afdeling E, Ålborg Psykiatriske Sygehus. Forfatter til 12. Lovgivning. Rønne, Helle. Forfatter til 1. Mit liv med skizofreni. Teglbjærg, Hanne Stubbe. Overlæge. Speciallæge i psykiatri. Ph.d. Ansat ved Afdeling S. Århus Universitetshospital, Risskov. Forfatter til Psykodynamisk psykoterapi. Videbech, Poul. Overlæge. Speciallæge i psykiatri. Professor. Dr.med. Ansat ved Center for psykiatrisk forskning. Århus Universitetshospital, Risskov. Forfatter til 4. Neurobiologi. Forfatteroversigt 15

12

13 Kapitel 1 Mit liv med skizofreni 1 En 30-årig kvinde fortæller om sin skizofreni: Symptomernes udvikling. Behandlingsforløbet. Familiens reaktioner. Livet med sygdommen i dag. Som 25-årig fik jeg skizofreni. Her er min historie om sygdommen, der kom snigende og ramte hårdt Tilbageblik Året er 2002, og jeg er 22 år. På den ene side er jeg fuld af livsmod og kreativitet. Jeg går på højskole og fremstiller utallige malerier, tryk og keramik. På den anden side er mine tanker begyndt at ændre sig. En eftermiddag mediterer jeg sammen med 10 andre elever. Jeg sidder på en stol med lukkede øjne og hænderne på lårene. Underviseren forklarer, at vi skal forestille os, at vores kroppe bliver gennemstrålet af lys. Det er, som om den følelse bliver i kroppen, og jeg har en ubehagelig lysende fornemmelse i hjernen den efterfølgende uge. Mine tankestrømme er også begyndt at ændre sig. Jeg oplever noget, der bedst kan beskrives som to film, der kører igen og igen som en hakkende plade. Selvom jeg gerne vil stoppe tankerne, kan jeg ikke. I den ene film ser jeg mig selv blive skudt i hovedet. Jeg kan ikke se, hvem der skyder, men jeg kan mærke kuglen ramme mit hoved og eksplodere på den anden side, så alt bliver rødt. I den anden film står jeg foran et tog og er ude af stand til at flytte mig. Ligesom i en rigtig spillefilm kommer toget tættere på i slowmotion, selvom det reelt kører med 200 kilometer i timen og vil ramme mig om et øjeblik. Min frygt bliver mere og mere intens, jo nærmere toget kommer. Jeg når at tænke Åh nej, inden toget rammer mig, og sekundet efter ser jeg min krop splintre i småstykker. På en måde er det, som om jeg oplever hændelsen indefra og samtidig ser den udefra. De to film er ikke selvmordsfilm, men snarere film, der opleves som ulykker, hvor jeg står foran toget ude af stand til at flytte mig. Mine tanker ligger så tæt op ad min normale tankegang, at jeg ikke reagerer specielt kraftigt på dem. Jeg fortæller en psykolog på højskolen og min mor om filmene. Psykologen siger, at det er normalt at tænke på den måde, og det beroliger os. Og jeg har det heller ikke decideret dårligt. Inden sygdommen Før jeg begynder på højskole lever jeg et liv, der må betegnes som normalt. Jeg klarer mig fint i skolen, har venner og bliver stimuleret og elsket af min familie. Det mest dramatiske, der sker i min barndom og ungdom, er nok, at jeg bliver ramt af meningitis som 4-årig, hvilket gør mine forældre og i særdeleshed min mor noget overbeskyttende. Hele familien, mine forældre og min to år yngre søster og jeg, bor på Grønland i to år i min Kapitel 1 Mit liv med skizofreni 17

14 barndom, men ellers lever jeg på samme adresse hos begge mine forældre, indtil jeg flytter hjemmefra som 20-årig. Som barn er jeg en observerende pige, der læser skønlitterære bøger i stakkevis og almindeligvis gør, hvad der bliver forventet af mig. Den nok mest problematiske tid for min familie og jeg er, da jeg går i gymnasiet, hvor jeg bliver træt og sørgmodig om vinteren. Min ambition er at være den dygtige og arbejdsomme studerende, men det stemmer ikke overens med min manglende evne til at tage mig sammen. Min fornemmelse er, at mine forældre ikke forstår mig, og at de synes, jeg er doven. En af mine veninder er nervøs for, at jeg er deprimeret. Studietiden efter højskolen Efter højskoleopholdet begynder jeg på jurastudiet, hvor jeg er topmotiveret. Jeg har en klar ide om, hvordan jeg skal være. Nemlig dygtig og vellidt. Efter tre dage har jeg skaffet mig en læsegruppe, og jeg knokler alt, hvad jeg kan. Men det er ikke uden konsekvenser. Selvom mine specielle oplevelser fra højskolen er skubbet i baggrunden på jurastudiet, holder jeg halvanden måneds ferie hos mine forældre efter første semester for at komme mig. Jeg føler mig stresset og udmattet. Men der er også en masse succeser. Jeg er god til at læse jura og består alle mine eksaminer. Der er især én oplevelse, jeg er meget stolt af. På 2. semester siger jeg frivilligt ja til at deltage i en prøveeksamen i Statsforfatningsret. Hele juraholdet er samlet, og jeg kan mærke, at de kigger på mig. Foran mig sidder censor og vejleder. Mit hjerte slår kraftigt, og jeg er så meget oppe at køre, at jeg har svært ved at styre det. Men jeg klarer mig igennem, får et nital efter den gamle karakterskala og anerkendelse fra mine veninder og min daværende kæreste, der sidder i flokken af tilskuere. Et år senere sidder jeg ved den grønne dug igen og skal eksamineres i Folke- og EU-ret, og min sindsstemning er fuldstændig anderledes. Jeg føler mig usikker og uforberedt. Det er, som om jeg ikke kan tænke en tanke til ende, og min argumentation er ustruktureret. Selv de mest elementære begreber kan jeg ikke komme i tanke om. Selvom jeg redder et nital hjem, er den eksamen et udtryk for, hvad der foregår i mit hoved. Kaos. Det er da foråret 2004, og det er sidste gang, jeg går til eksamen på jurastudiet. Afslutning på jura Min familie og min daværende kæreste er begyndt at blive rigtig nervøse for mig. Og det er der god grund til. Fra min seng kæmper jeg hver eneste dag med at stå op, fordi jeg er fuldkommen energiforladt. Normalt møder jeg op til undervisning på jura klokken otte og tager direkte videre på læsesal indtil klokken 18. Nu er det, som om min læsekadence falder drastisk, og jeg begynder at droppe undervisningen. Nogle gange får jeg kæmpet mig op af sengen, men så er det en umulig opgave at komme i bad eller at tage begge strømper på. Gennem min egen læge bliver jeg henvist til en psykiater i oktober Han har specialiseret sig i lysterapi. Han vurderer først, ligesom min egen læge, at jeg er vinterdepressiv og senere depressiv. Hver eneste morgen i mere end en måned får jeg lysterapi hos ham. Vi har ikke en formel samtale, hvor jeg bliver diagnosticeret, og jeg fortæller ham aldrig, at jeg har haft psykotiske oplevelser. Hans vurdering er, at jeg pludselig vil få det bedre. Eksempelvis over køledisken i supermarkedet, eller andre steder, hvor jeg mindst venter det. Psykiateren får mig for første gang i mit liv i medicinsk behandling og i løbet af det næste halve år stiger min dosis af Cipralex støt. På højskole igen Jeg når aldrig til eksamen på 5. semester, fordi jeg ikke kan mere. Det er, som om min hjerne ikke kan tænke jura mere, og min krop helst vil ligge ned. I stedet beslutter jeg mig for at tage på højskole i Nordjylland for at producere smykker. Da jeg begynder på højskolen i februar 2005, får jeg i en periode fornyet energi. Jeg samler alt, hvad jeg kan finde, og former smykker af skrot, gammelt porcelæn og gummi. I alt har jeg gang i projekter, og jeg får hele tiden nye ideer. Den fornyede energi varer ikke længe, og det begynder langsomt at gå ned ad bakke for mig, ind- 18 Kapitel 1 Mit liv med skizofreni

15 til jeg får det rigtigt dårligt i maj. I den periode bliver jeg tyndere og får sværere ved at færdiggøre mine projekter. Samtidig føler jeg mig meget ked af det. Aftenerne er de sværeste. I flere forskellige situationer græder jeg uden at kunne stoppe igen. En dag kulminerer tankerne i mit hoved. Jeg sidder med ryggen til de andre elever i smykkeværkstedet på højskolen og forsøger at skære nogle tandhjulsformede gummiforme til med en skalpel. I en uges tid har jeg følt en stor smerte indvendig. Tankerne hopper og springer, og jeg kan ikke koncentrere mig om at arbejde. Det er, som om jeg er ved at krakelere, og mit hoved opfører sig mærkeligt. Jeg føler, at jeg ved, hvad folk vil sige, inden de åbner munden. Fysisk er det, som om virkeligheden har ændret sig. Når jeg ser mig selv i spejlet, er jeg gullig i hovedet, og jeg er konstant svimmel. De dødsfilm, som jeg oplevede sidste gang, jeg var på højskole, er blevet mere virkelige. Før stod jeg passivt og ventede på, at toget kørte mig ihjel i tankerne, nu lader jeg mig bevidst ramme af det. Da jeg sidder foran gummiformene i smykkeværkstedet, tager jeg skalpellen og skærer et fint snit i min hånd. Det er første gang, jeg skader mig selv. Første indlæggelse Ægtefællen til højskoleforstanderen kører mig til Psykiatrisk Skadestue. Selvom jeg kan huske det meste, fremstår dagen sløret. Da mine forældre ankommer til skadestuen, sidder jeg i fosterstilling. Tårerne triller ned ad kinderne på mig, mens jeg gnider den ene hånd mod den anden. Frem og tilbage. Det er den 30. maj Jeg bor ikke i samme by som mine forældre, men de beslutter sammen med personalet, at jeg skal indlægges i deres hjemby, så jeg er tættere på dem. Køreturen fra det ene til det andet hospital er forfærdelig for os alle sammen. Mine forældre er fortvivlede over min tilstand, og jeg ligger på bagsædet af bilen og overvejer at sparke døren op og springe ud. Mine forældre forsøger at tale med mig, men jeg kan næsten ikke klare at føre en samtale. Da jeg bliver indlagt på Psykiatrisk Afdeling er min første følelse angst. For indlæggelsen, medpatienterne og hele min situation. Sygdomsmæssigt får jeg det ikke bedre under min indlæggelse. Virkeligheden flyder sammen med hallucinationer. Når jeg løber en tur i skoven, står træerne skævt, og de trækker sig nærmest sammen om mig. På afdelingen går jeg op og ned ad gangene, fordi jeg ikke kan finde ro i min krop. Jeg er desperat og stikker og skærer overfladisk i mig selv, indtil jeg ser en ung pige i gården med helt blå og arrede arme. Hun gør mig så bange, at jeg straks stopper min fysisk selvskadende adfærd. I de 2½ måned, jeg i alt er indlagt, har jeg rigtig mange sanseforstyrrelser. Jeg føler, at alle lyde er enormt høje. Hvis noget skurrer mod gulvet, farer jeg sammen. Blomsterne dufter for meget, og maden smager af jord og blod. Mine forældre besøger mig hver eneste dag, og jeg synes, de råber, når de egentlig bare taler. Lægerne giver mig diagnosen skizotypi, men virker optimistiske omkring min tilstand, og jeg får fornemmelsen af, at det er realistisk at vende tilbage til jurastudiet. Indlagt igen Jeg er tilbage på højskolen i fem uger, inden jeg får det så dårligt, at jeg ikke kan klare det mere. Da jeg blev udskrevet fra den psykiatriske afdeling, fandtes der ikke en klar behandlingsplan, og jeg følte mig overladt til mig selv. Jeg er stiv i kroppen, og jeg føler mig sløvet af medicinen. Det er nærmest dømt til at gå galt. Den ene dag leger jeg med forstanderparrets børn. Den næste dag, den 4. oktober 2005, er jeg så selvmordstruet og psykotisk, at jeg igen bliver kørt til Psykiatrisk Skadestue. Det bliver besluttet, at jeg skal overflyttes til det psykiatriske hospital i byen, hvor jeg bor, og jeg bliver indlagt på en skærmet afdeling. På det tidspunkt er jeg sikker på, at jeg snart bliver udskrevet igen. Syv dage senere er jeg hovedperson på en behandlingskonference. De 15 behandlere omkring det aflange bord kigger alle sammen på mig, og jeg føler mig klædt af til skindet. De spørger mig om alle mulige ting. Blandt andet om jeg kender betydningen af bestemte ordsprog, hvilket jeg langt fra gør. Jeg synes, spørgsmålene virker forældede, og jeg føler mig dum og udu- Kapitel 1 Mit liv med skizofreni 19

16 elig. Det er, som om jeg er til eksamen i mit eget liv og dumper. Men jeg ved godt, at der er noget helt galt med mig. Jeg oplever hallucinationer og har haft massive selvmordstanker i mere end et år. Det er, som om min krop flyder ud. Jeg ved godt, at det ikke er normalt, at jeg har tankemylder, at jeg gerne vil dø, og at den indre smerte er altoverskyggende. Jeg hader, at min familie er så ulykkelig over min sygdom. Det hele er ved at kollapse for mig, og tankerne kører i flere spor. Det eneste, jeg har brug for, er at finde indre ro, men det er ikke muligt for mig. Alt er forkert. Jeg føler, jeg har mistet hele mit liv, og jeg aner ikke, hvad der skal blive af mig. Jeg ved også, at jeg har fået det værre: Tre dage tidligere hørte jeg tydeligt min egen, min mors og min søsters stemme diskutere aktiv dødshjælp. De siger, at livet ikke er værdigt for mig, og de vil sende mig til Schweiz, så jeg kan blive aflivet. Men min mor og søster var ikke til stede i rummet. Stemmerne kom indefra. Alle disse ting fortæller jeg til lægerne, der er enige: Jeg lider af udifferentieret skizofreni. Lige så forfærdelig behandlingskonferencen var, lige så lettende er det at møde en læge, som arbejder på en lokal klinik for unge med skizofreni. Lige efter jeg fik diagnosen, blev klinikken kontaktet. Selvom lægen fastholder min diagnose, får jeg øjeblikkeligt stor tillid til hende, da jeg første gang møder hende på det psykiatriske hospital. Hun møder mig i øjenhøjde, og hun nærmest hvisker til mig gennem hele vores samtale. Det er, som om hun virkelig har forstået, hvem jeg er: at jeg hører alt højt, at jeg ikke har noget filter, der forhindrer alle lyde og indtryk i at slippe igennem. Indtryk fra indlæggelsen På den psykiatriske afdeling er alt hvidt. Lægerne, bordene, dørene. Alt. For det meste er der stille, men der skal ikke meget til at vælte min verden. Jeg kan ikke lide uro og tumult. Jeg hader, når madvognen bliver væltet, eller når alarmen går. Mine medpatienters tilstande har stor indvirkning på mig. En af dem er en midaldrende overvægtig mand, der langsomt og hjerteskærende råber hjælp, igen og igen. Uanset om han er alene eller ej. For mig føles det som ren tortur. Jeg er konstant angst for at blive spændt fast og for at få elektrochok, men jeg slipper heldigvis for begge dele. Min dyne er min redning i mange situationer. Det er en tung kugledyne, der giver mig ro i kroppen. På mit værelse er der en seng, et skab og et lille bord. Der er ingen bøger, fordi jeg ikke længere kan læse en bog. Det er, som om mine tanker ikke er strukturerede nok til at læse teksten, og jeg kan heller ikke koncentrere mig og fokusere længe nok. Eller huske for den sags skyld. I begyndelsen af min halve års indlæggelse har jeg en fast vagt tilknyttet. Både når jeg er alene, og når jeg er sammen med min familie. På én måde er det enormt ubehageligt altid at blive overvåget, men på den anden side giver det mig en stor ro. Jeg behøver ikke engang at tage stilling til, om jeg skal tage livet af mig selv. Stille og roligt bliver reglerne løsere. Men mine gæster skal stadigvæk ringe på, når de kommer på besøg, ligesom jeg skal bede om at blive lukket ud, selvom jeg har udgangstilladelse. Mine pårørende yder og sørger Det absolutte højdepunkt under min indlæggelse oplever jeg sammen med min mor. Hun fortolker den aftale, vi har indgået med min kontaktperson på afdelingen: Vi lover at blive i min søsters lejlighed, men min mor kører mig i stedet til et galleri 45 kilometer fra hospitalet. Jeg kan kun holde til at se kunst i ti minutter, og bagefter sætter vi os ind på en restaurant, hvor jeg lader mig bage af solen. Min mors agenda er, at jeg skal have en pause fra sygdommen. Og det virker. Hver eneste gang mine forældre eller mine øvrige omgivelser stimulerer mig, får jeg det lidt bedre. Det sværeste, mens jeg er indlagt, er, at mine nærmeste er så kede af det. Jeg kan se sorgen i deres øjne. Konstant stiller jeg spørgsmålet: Hvad skal der dog blive af mig? Alle forsøger at besvare det, men jeg kan se, at de er magtesløse. For ingen kender det sande svar. En situation, jeg ofte tænker på med gru, er et besøg af min veninde. Hun bor i København og er taget over bæltet for at besøge mig. Jeg spørger, hvorfor hun ikke har besøgt mig noget før, og det viser sig, at hun har besøgt mig tre gange tidligere, uden at jeg kan huske det. Hun græder 20 Kapitel 1 Mit liv med skizofreni

17 hele vejen hjem i toget. Heldigvis er vi stadigvæk venner. En skiferie i februar 2006 er et andet eksempel på, hvilken indvirkning min sygdom har på min familie. Jeg er blevet midlertidigt udskrevet fra afdelingen, fordi mine forældre tager mig med på skiferie i Østrig. Planen er, at jeg skal have en pause fra alt det sørgelige, og samtidig kan de virkelig finde ud af, hvordan jeg har det. Sammen med min primærbehandler, der er psykolog, har jeg lagt en masse strategier og plan B er, så ferien kan blive en succes. Målet er, at jeg skal stå på ski to af dagene, men det lykkes for mig at stå på ski to timer hver eneste dag. Når jeg kommer hjem fra løjperne, bliver jeg masseret og nusset af min mor, så jeg kan få det godt i min krop. På turen ser mine forældre, hvor dårligt jeg har det. Jeg sover 15 timer i døgnet, er tavs og kan ikke dreje hovedet, fordi min nakke er stiv. Det er først flere år efter, at jeg finder ud af, hvor hård den tur var for mine forældre. Min mor sygemeldte sig en uge for at komme sig over ferien. Udskrevet Jeg står på dørtærsklen til mit værelse på et bosted for unge med sindslidelser. Alle mine ting fra indlæggelsen er pakket i affaldsposer. Jeg kigger ud af vinduerne og ser byens havn med alle kranerne, der hæver sig op over alt andet. Jeg er netop blevet udskrevet efter et halvt års indlæggelse, og min nye bolig er to rum, et lille køkken og et badeværelse. Sommeren 2006 nærmer sig, og selvom jeg langt fra er rask, føler jeg mig enormt heldig. Min forestilling om bostedet bliver gjort til skamme. Det er kontrasten til et sted, der ligner et psykiatrisk hospital, hvilket jeg frygtede. Jeg tænker, at det hele nok skal gå. Bostedet er ikke en døgninstitution, men nærmere et sted, hvor beboerne selv bestemmer, hvornår de vil have støtte. I min nye lejlighed kan jeg næsten leve som rask. Når jeg får gæster, lukker jeg dem ind ad bagdøren. Hovedindgangen fører forbi behandlernes kontor og beboernes navneskilte, og der vil jeg helst undgå at gå forbi. Hvis jeg benytter bagindgangen, glemmer jeg næsten, at det ikke er min egen indgang. Jeg bruger enormt meget tid på ambulant behandling, mens jeg bor på bostedet. Jeg deltager i en kognitiv-gruppe med andre unge med skizofrenilidelsen, og min familie og jeg går i en flerfamiliegruppe, hvor vi mødes med andre lidelsesfæller hver fjortende dag. Jeg får fysioterapi, hvor min fysioterapeut giver mig værktøjer til at afgrænse min krop. Hun giver mig håb og lærer mig grounding-øvelser. Jeg deltager i en videnskabelig undersøgelse, går til sangterapi og individuel kognitiv behandling. Sammen med min primærbehandler træner jeg min psyke, bearbejder min sorg, lægger strategier og planer for, hvordan jeg klarer hverdagens problemer, tackler mine daglige selvmordstanker, og hvordan jeg kan begynde at læse igen. På nogle punkter hjælper grupperne og øvelserne mig med at vende tilbage til livet med små skridt, men jeg har stadigvæk mange psykosesymptomer. Mine tanker kører i flere spor. Ét spor, hvor jeg eksempelvis tænker over, hvad jeg har lavet i dag. Et andet spor, hvor jeg staver ord på dansk, tysk og engelsk om og om igen. I det tredje spor hører jeg alverdens børnesange rigtigt højt. I det fjerde spor kører dødsfilmene. Jeg ser, at jeg hænger mig, putter en pose over hovedet, snitter armene op og hopper ud af vinduet. I begyndelsen af mit sygdomsforløb var det kun ulykker, så blev det deciderede selvmordstanker. Nu bliver det et ønske. Nedturen På trods af fremgangen kan jeg ikke holde det ud. En mørk oktoberaften tager jeg en cocktail af beroligende medicin og sovepiller, jeg har samlet sammen over nogen tid. Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige at gøre. Derfor ringer jeg til en af medarbejderne på bostedet. Vi bliver uenige om, hvad der skal ske med mig. Jeg forlader stedet i vrede og sætter kurs mod en bro, hvor jeg kan springe ud foran et tog. Jeg går over et lyskryds. Det næste, jeg husker, er, at jeg vågner op på skadestuen. Jeg får at vide, at jeg nåede til udkanten af byen, hvor jeg blev samlet op af en hjælpende kvinde. Medicinen har påvirket mig så meget, at jeg ikke kan tale rent. Min søster leder efter mig, og mine forældre er på vej. Politiet er blevet kontaktet. Tæt på mit hjem finder min søster mig, Kapitel 1 Mit liv med skizofreni 21

18 hun ringer 112, og jeg kommer til udpumpning. Både min familie og jeg er utroligt kede af det, og jeg lover min mor aldrig at gøre det igen. Medicinomlægning Efter selvmordsforsøget bliver jeg indlagt igen. Lægerne mener, at medicinen er forkert, og at det er en af årsagerne til mit tilbagefald. I fem år har jeg fået forskellige antipsykotiske og antidepressive præparater samt bivirkningsmedicin. Blandt andet Cipralex, Zymbalta, Abilify, Zyprexa, Alopam, Imovane, Citadur, Risperdal, Lysantin, Efexor, Nimadorm og Oxapax. Det er, som om det medicinske gennembrud aldrig er kommet. Men da jeg bliver omlagt til Leponex, begynder psykosesymptomerne stille og roligt at fordufte. Tilbage er de negative symptomer og de kognitive forstyrrelser, som virkelig har taget i mig. Selvom jeg aldrig har isoleret mig, er jeg meget plaget af mangel på initiativ og struktur. Jeg har vanskeligheder ved at koncentrere mig, hukommelsesproblemer og en altoverskyggende træthed. Medicinomlægningen gør mit liv nemmere. Selvom jeg har selvmordstanker hver eneste dag, har jeg nu nemmere ved at styre dem. Og det er, som om hele mit liv ikke længere kun handler om sygdom. Det bedste eksempel er min fars og min tur til Nepal. Vi har planlagt den 20 dages vandretur rundt om Annapurna-bjerget i mere end et år. Da jeg på en af turens sidste dage tager det første skridt mod et meter højt pas, er klokken fire om morgenen. Jeg er stadigvæk påvirket af medicinen og utrolig træt. Det er en ekstrem belastning for mig at nå passet, selvom min far bærer begge vores tasker. Min krop er 30 kilo tungere, end da jeg vandrede den samme tur syv år tidligere med min daværende kæreste. Men der er intet, der slår den følelse, der rammer mig, da vi når op til passet. Det er et storslået syn, jeg hæver armene op over hovedet. Selvom der ligger et kilo nødmedicin i bunden af en af taskerne, kan intet i verden slå mig ud. Jeg er overbevist om, at ingen med samme diagnose har stået her ligesom mig. Mit liv nu Min behandling, sygdomserkendelse og tiden har bevirket, at jeg har fået et værdigt liv. Det er mere end to år siden, at jeg flyttede fra bostedet og i egen lejlighed sammen med min kæreste. Jeg lever et nærmest normalt liv, hvis jeg ser bort fra de to timer om ugen, hvor min bostøtte kommer på besøg, samt mine samtaler med behandleren i lokalpsykiatrien. Jeg har overskud til at lave mad hver eneste dag og yde noget over for mine omgivelser. Mine behandlere og jeg arbejder på at give mig mere initiativ, at være alene, at undgå tilbagefald, at lære mig værktøjer til at klare almindeligheder som opvask og at tale om selvmordstanker og de dødsfilm, der stadigvæk er i mit hoved. Den medicin, jeg får nu, er Risperdal, Leponex, Efexor og Egazil. Tidligere i 2010 fik jeg Risperdal i stedet for Abilify, men Risperdal medførte fire store bivirkninger: vægtøgning, stor spytproduktion, et overdrevet søvnbehov og seksuelle besværligheder. Abilify virker anderledes effektivt, og bivirkningerne er formindsket radikalt. Fra at sove omkring 15 timer i døgnet er jeg nu nede på 10 timer. Behandlerne forsøgte at medicinere mig med Abilify allerede i 2005, men succesen udeblev, da dosis var for lav, og jeg var for psykotisk. Trods medicinen har jeg stadigvæk et ønske om at dø, fordi den indvendige smerte langtfra er væk, men der er mange positive ting, der holder mig i live. Jeg har beholdt næsten alle mine venner gennem sygdomsforløbet. Mit overskud er blevet større. Jeg arbejder 15 timer om ugen på en café, hvilket giver mig en stor tilfredsstillelse og bedre selvværd. I sommers blev jeg gift med min kæreste gennem fem år, og sammen var vi på bryllupsrejse til New York. Oven i det har jeg tabt mig 25 kg. Tak til min søster Anne Rønne for hjælp til at skrive kapitlet. 22 Kapitel 1 Mit liv med skizofreni

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Hvad siger patienter og pårørende? To fokusgruppeinterviews

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Psykiatrien under pres

Psykiatrien under pres Psykiatrien under pres Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant i de seneste årtier. Det peger på en række problemer i det psykiatriske system. Men samtidig er der sket store fremskridt

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer 2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer Baggrund Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsmetode, som har vist sig effektiv ved en lang række psykiske lidelser som depression,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere