20. September Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning"

Transkript

1 TRYGfondens Børneforskningcenter Giver det mening at trække lod? 20. September 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Introduktion Håbet for i dag: Identificere muligheder og problemer Åben konstruktiv dialog Fælles læring 1

2 Disposition Præsentation af det nye forskningscenter Diskussion af brugen af lodtrækningsforsøg Kan man trække lod for indsatser til børn? Kan effekter af indsatser for børn måles? Hvad evalueres? Andre problemområder TRYGfondens børneforskningscenter Opstartet på TRYGfond-bevilling på 60 mio. Foreløbige midler til 5 år Til januar uddeles 40 mio Forankret på Aarhus Universitet Centerleder, prof. Michael Rosholm Deltagere fra: Økonomi, Statskundskab, Psykologi, Pædagogik, AAU Center for børnesprogsforskning, SDU Økonomi, psykologi, KORA M.fl. 2

3 Centerets fokus Hvad virker og hvad virker ikke i indsatsen for at hjælpe børn og unge? Fokus på Solid effektmåling især lodtrækningsforsøg Samfundsøkonomiske konsekvensberegninger Sammenlignelighed på tværs af projekter og indsatser Temaer Kognitive og ikke-kognitive kompetencer Tidlig vs. sene indsatser 5 Motivation for centeret Vi bruger rigtigt mange midler til børn og unge (245 mia. DK årligt = 27% af off.udg) Stor evalueringskultur men sjældent at se dokumentation for hvad der virker Seneste eksempel: Stor, dyr skolereform. Hvad er evidensen? Min indfaldsvinkel: Effektmåling er IKKE en erstatning til anden evaluering, men et tiltrængt supplement 6 3

4 Kort om temaerne I Kognitive og ikke-kognitive udfald Kognitive: Logik, sprog, matematik, viden Ikke-kognitive: Selv-disciplin, koncentration, entusiasme, aggression, Omfattende forskning der viser betydning af disse kompetencer for senere udfald i livet + Kognitive fastlægges i tidlig alder Ikke-kognitive påvirkelige over længere tid 7 Kendt eksempel: The Perry Pre-school Program , Ypsilanta (Detroit), Michigan 3-4 årige får undervisning 2,5 time dagligt Aktiv læring gennem struktureret leg, 1 ugentligt hjemmebesøg Involver moderen i undervisning Målrettet lav-iq børn fra fattige, farvede familier Follow-up til 40-års alderen 8 4

5 Langsigtseffekter af Perry-preschool 9 Effekter af Perry-preschool: Betydningen af kognitive vs. Ikke-kognitive Perry øgede IQ-scores kortvarigt Øgede socio-emotionelle kompetencer Forklarer 30-60% af effekterne på kriminalitet 10 5

6 Kort om temaerne II Tidlig vs. sen indsats og komplementaritet Rate of return Assuming optimal investment Assuming less than optimal investment until age Age 11 Kort om temaerne II Tidlig vs. sen indsats: Hvor er fokus? Skolereform Brobygning Fleksibel ungdomsuddannelse Erhvervsfaglige uddannelser Gratis uddannelse SU-reform Kvote 2 system Voksen- og efteruddannelse Uddannelse til ledige unge 12 6

7 Planlagte projekter Projekt Indsats Målgruppe Hvor Succeskriterier Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse Lodtrækningsforsøg: Skoleparathed Lodtrækningsforsøg: De utrolige år Follow-up lodtrækningsforsøg: Forældre stimulering af børns skolefærdigheder. Lodtrækningsforsøg: Indsatser mod pjækkeri Naturligt eksperiment: Fritidsjob til udsatte unge Lodtrækningsforsøg: Frafald og selv-kontrol problemer Intensiv sagsbehandling Lodtrækningsforsøg: Mentoring af unge på kontanthjælp Alle indsatserne Skræddersyet pensum med vægt på sproglig og kognitiv træning indlejret i daginstitutioners hverdag Gruppe-læring baseret på manual mhp. at træne forældre i at håndtere børn med adfærdsproblemer En kuffert med inspirationsmateriale til forældre, så de taler om og øver skolerelevante færdigheder. Har med succes være afprøvet på mindre børn af ansøger Problem-identifikation først, herefter designes indsatsen Formidling af fritidsjob mhp. mulig bedre social funktion Rådgivning, reframing, gruppebelønning, hvis alle gennemfører Mere tid til og systematik i rådgivning af socialt udsatte mhp at forebygge især anbringelser Afkast på investering 0-2 år Vuggestuer Kognitive og ikke-kognitive evner Udsatte familier og deres 0-12 årige børn I familien, i daginstitutionerne, i skoler 6-8 årige I familierne, i skolen Børn i skolealderen I familierne, i skolen, individuelle børn Ikke-kognitive evner Skole test Omfang af specialundervisning Kognitive evner, trivsel hos børn og voksne Pjæk, kognitive evner, kriminalitet årige Individuelle børn Kriminalitet Ikke-kognitive evner Uddannelse årige på erhvervsskolerne Socialt udsatte familier med børn Erhvervsskolerne I familier På socialkontorerne Hver ung får en personlig mentor årige Individuelle unge I jobcentre Frafald Mængden af lærlingepladser Børn og forældres trivsel Færre anbringelser Ikke-kognitive evner Trivsel Kriminalitet Uddannelse Job-parathed Spørgsmål? 14 7

8 Hvordan måles effekter? Kommune foretager pilotprojekt, hvor pædagoger efteruddannes og forældre til 5- årige får børnelitteratur med hjem Året efter er der et fald på pilotinstitutionerne på 10% for børn der vurderes ikke-skoleparat Er det en stor effekt? ( det er slet ikke en effekt; ingen kontrolgruppe) 15 Før-efter design Intervention Effekt Tid 8

9 Hvordan måles effekter? Skal danne estimat for kontrafaktum: kontrolgruppen Gyldne standard: Lodtrækningsforsøg Deltager I forsøg A 1, kompetencer motivation Barns adfærd = B 1 Effekt: Ikkedeltager A 0, kompetencer motivation Barns adfærd = B 0 B 1 B 0 + A 1 A 0 = B 1 B 0 pga. lodtræk 17 Men giver det mening at trække lod? Uetisk For mange praktiske problemer Der foretages utal af andre evalueringer For dyrt Dyrt at lade være Omvendt: Hvordan skal vi ellers vide om indsats virker? 18 9

10 Det uetiske Er det uetisk hvis vi har formodning om at indsats virker? Men kan ikke nægte nogen adgang? De får adgang til sædvanlig praksis Ekstra indsats Sådan gør vi i dag Anden indsats 19 Det KAN lade sig gøre: Eksempler på danske lodtrækningsforsøg Handlekompetencer i pædagogisk arbejde (HPA) Kuffertprojektet i Århus kommune Undervisning til tosprogede børn (i gang) + MANGE udenlandske 10

11 Eksempler på lodtrækning På institutionsniveau: (fx Tosprogsforsøg) Skoler tilmelder sig frivilligt Der trækkes lod blandt skoler Kontrolgruppen får mulighed for at implementere mest effektive forsøg På elev-niveau: (fx De Utrolige År) Børn henvises til klinik Der randomiseres til venteliste eller indsats Generel læring: - Begge metoder sikrer mod frafald i kontrolgruppen - Men hindrer mål af langsigtseffekter - Generelt problem ifht generaliserbarhed 21 Eksempel 1: Kuffertprojektet Indsatser overfor børn i børnehaver med dansk som andetsprog Motivation fx fra: Hart & Risley (1995) 22 11

12 Eksempel 1: Kuffertprojektet Indsats 1: Kuffert til forældre DVD instrukser om sprogunderstøttelse børnebøger og vendespil Indsats 2: Faglig støtte til personale Institutionsfokus på sprogstimulering Opstartsmøde og fast ressourceperson Lodtrækning: Stratificeret efter institutioners SES Lodtrækning til 3 grupper 23 Eksempel 1: Kuffertprojektet Resultater for utilstrækkelige sprogkundskaber 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kontrolgruppe Kuffert Faglig støtte 24 12

13 Eksempel 2: Indsats for børn i plejefamilier Tutor-indsats for anbragte Motivation: Massiv underpræsterende i skole Forældrebaggrund stor betydning, ja, men Studier viser, at anbragte typisk er Normaltbegavede Men har store videnshuller (alderssvarende) 25 Eksempel 2: Indsats for børn i plejefamilier Indsats: uger á 2-3 timers ugentlig tutor Tutors modtager 2-dages kursus i tutorprogram (TYCW) Grupper á 3-4 anbragte eller Lodtrækning: Screenes af sagsbehandler og lærer Tilbydes og for de der accepterer Trækker lod: tutor nu eller næste skoleår Resultater tyder på betydelige forbedringer i stavning og læsning, men mindre i matematik 26 13

14 Generel læring 1. Eksempler på relativt simple lodtrækningsforsøg 2. Eksempler med overraskende store effekter for relativt simple indsatser 3. Uden lodtrækning havde det været svært at vise og overbevise at indsatserne virker 27 Diskussion Hvad ser I af udfordringer ifht brug af lodtrækningsforsøg for udsatte børn og unge? Har I specifikke erfaringer I kan dele? 28 14

15 Kan man måle effekter af indsatser for børn? Mange let-tilgængelige mål Sprogtest, nationale test, Brug af specialundervisning Forebyggende tilbud, anbringelser Helbred, misbrug Kriminalitet, Uddannelse Hvad med de blødere udfald? Kan man måle effekter af indsatser for børn? Vi gør det jo hele tiden Eksempel fra tosprogsforsøg Faglighed, trivsel, motivation, selvværd, glæde ved skole Men vigtigt at sikre validitet Erfaringer fra psykologi, sundhed mv. 15

16 Eksempler på validerede mål Mål for kognition Fx PPVT (ordforråd; fra nyfødte) Bredere mål for eksekutive funktioner Fx BRIEF (fra 10 års alder) Mål for trivsel og problemadfærd Fx SDQ (3-16 årige) 31 Eksempel (forældet) Hvad er det? Svarscore: 1=pistol, 2=revolver, 3=seksløber 32 16

17 Hvad evalueres? Kontekst eller indsats? Kritik: Mange indsatser fx overfor anbragte viser samme effekter. Det er ikke indsatsen, men mødet mellem barn og kontaktperson/voksen der virker Svar på kritik: Hvad forstås ved indsats? Indsatsen kan være mødet og fx match mellem barn og voksen, eller redskaber/tilgang i mødet Andre problemområder Manualbaserede indsatser Svært at måle sædvanlig praksis RCT er ikke ensbetydende med valide effekter Kvantitativ effektmåling svarer ikke på hvorfor 17

18 Manualbaserede indsatser MTFC, DUÅ, MST, Triple P, AFT, Fordele Velbeseskrevne Evidensebaserede Udfordringer Integration med praksis Begrænsning af råderum/faglighed? Små indsatser 35 Svært at måle sædvanlig praksis Bliver som minimum ifht nyt tiltag Bliver de små-skridt Vilkår i forskningsbaseret tilgang generelt, men i særdeleshed for lodtrækning Behov for at supplere med obervationel/kvalitativ tilgang 36 18

19 RCT er ikke ensbetydende med valide effekter Golden standard men hellige grav ikke velforvaret Informerer dels kun om gennemsnitseffekter. Ikke om fx andel der opnår gevinst MANGE ting kan kompromittere randomisering No-shows, cross-over, spill-over Forsøg er dyre: Små, ikke-generaliserbare? Incitamenter til ikke at rapportere problemer Perry Preschool eksempel hvor kompromittering er undersøgt Generelt: Kan bedre korrigeres end hvis ingen lodtrækning 37 Kvantitativ effektmåling svarer ikke på hvorfor Både og suppleres med implementeringsbeskrivelse baseret på teori Men kan være behov for at supplere med obervationel/kvalitativ tilgange 38 19

20 Afsluttende diskussion: Forslag til input Erfaringer med manualbaserede indsatser? Erfaringer med implementering af forsøg? Erfaringer med måling af udfald? Hvad kræver det? Hvor ser I stort behov for mere effektmåling? Hvor ser I særlige vanskeligheder? 20

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom

Læs mere

Udnyt ressourcerne bedre

Udnyt ressourcerne bedre TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk

Læs mere

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af et kompetenceløft? præsen TATION Baggrund

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens

Læs mere

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Michael Rosholm & Michael Svarer

Michael Rosholm & Michael Svarer Brobygning til uddannelse 25. februar, 2016 Brobygning til uddannelse - Første resultater Michael Rosholm & Michael Svarer Institut for Økonomi & TrygFonden s Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Bad = b +ad Mad = m+ad

Bad = b +ad Mad = m+ad Bad = b +ad Mad = m+ad Hvad nu hvis? Forældre-info Sprog-screening Sproglige mål, test Krav og støtte Intensiv indsats MERE intensiv indsats Fart på sproget fra starten Sponsor: Socialstyrelsen Center

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

SFI og Effektmåling. Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem

SFI og Effektmåling. Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem SFI og Effektmåling Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem SFIs opgave Tre individuelle indsatser der skal evalueres Effektmåling Udfordringer ved en effektmåling I dag. 2 SFIs opgave

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART Kærlighed i Kaos Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART En bedre hverdag 2 Kærlighed i Kaos er et forældretræningsprogram for familier med ADHD

Læs mere

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University Plan 1. Anbefalinger, fase 1 2. Fase 2: De ikke arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

1) Hvilke særlige indsatser eksisterer der i tilknytning til tidlig

1) Hvilke særlige indsatser eksisterer der i tilknytning til tidlig KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Særlige indsatser i forbindelse med tidlig indsats Som udløber af temadrøftelsen om tidlig indsats på Børne- og Ungdomsudvalgets

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Af Hans Hummelgaard. www.akf.dk

Af Hans Hummelgaard. www.akf.dk Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked?

Læs mere

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

At vokse op i Danmark

At vokse op i Danmark TrygFonden s Centre for Child Research ODENSE JANUAR 2014 At vokse op i Danmark MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra

Læs mere

Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter

Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter TrygFonden har taget initiativ til et nyt og banebrydende forskningscenter i børn og unges trivsel, som etableres på Aarhus Universitet med professor Michael

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

KONFERENCE OM. på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014

KONFERENCE OM. på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014 KONFERENCE OM på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014 Velkommen til konference om TIDLIG INDSATS Alle børn skal have en reel chance for at skabe sig en god tilværelse med venner, støttende

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?

Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse Introduktion To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering

Læs mere

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere