Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)"

Transkript

1 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 23. september 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 11:30-15:00 Medlemmer: Formand: Jane Findahl (SF) Næstformand: Turan Savas (Socialdemokratiet (A)) Bente Gertz (Socialdemokratiet (A)) Jan Schrøder (Dansk Folkeparti) Kurt Halling (Dansk Folkeparti (O)) Pernelle Jensen (Venstre (V)) Steen Wrist Ørts (Socialdemokratiet (A)) Side 1

2 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Indholdsfortegnelse 53 Godkendelse af dagsorden Orientering om afslutning af projekt Længst Muligt i Arbejdslivet Høring af sundhedsaftalen Beskæftigelsesplan Oversigt klager og afgørelser - kvartalsstatistik fra Ankestyrelsen Ændret organisering og partsinddragelse Orientering om forlig om beskæftigelsesreformen Orientering...19 Side 2

3 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Side 3

4 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Orientering om afslutning af projekt Længst Muligt i Arbejdslivet Sagsnr.:12/10101 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalgets orientering skal hermed afrapporteres om afslutningen af projektet Længst Muligt i Arbejdslivet (LMIA) for en dybdegående redegørelse, se vedlagte evalueringsrapport: Med projekt Længst muligt i arbejdslivet (LMIA) er der med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden blevet udviklet en prototype, hvor eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedet er brugt til at afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde -model. En model der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Dette sker gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov. Her motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende biopsyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Tanken var fra start i projektet, at viste projektet at være en succes skulle den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale - og på sigt private virksomheder - i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Plejen som virksomhed Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSUrapport 11 og 12, NFA). Sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gjorde Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gjorde, at forbedringer sandsynligvis let lod sig registrere og havde potentiale til at pege på løsninger i forhold til at forebygge sygefravær og følgende udstødning fra arbejdsmarkedet. Side 4

5 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Målgruppen Målgruppen for projektet blev følgelig defineret som i alt 150 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet). Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression. Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær. Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression. Projektaktiviteter: Kravene til leverancer fra projektet var følgende: Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet 150 medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud. Succeskriterier og resultater I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: Mål 1: En reduktion i Plejens sygefravær på 20 % Resultat: Der er opnået betydelig reduktion i sygefraværet - samlet en reduktion på 34 % i sygefraværs-kalenderdage Mål 2: En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet Resultat: Side 5

6 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Der er udviklet en særdeles virksom og effektiv samarbejdsmodel og metode - Se bilag A i Evalueringsrapporten. En model der signifikant skaber positive resultater i forhold til medarbejdernes: Smerteoplevelse Psykiske velbefindende Oplevelse af eget helbred Samlet og fysisk arbejdsevne Selvvurderet helbred. Alle sammen parametre som reducerer medarbejderens risiko for senere langvarigt sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Mål 3: En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype. Resultat: De opnåede resultater har vist sig, at være vanskelige at kapitaliserer, i det de alle er indikationer på at mindske risiko for senere langvarigt sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det eneste der lader sig helt konkret omsætte til kroner og øre er sygefraværet. Den udarbejdede business case kommer derfor til at bero på velbegrundede antagelser sammenholdt med de parametre, som lader sig omregne til kroner og øre. Business case: På baggrund af ovenstående resultater er det vurderingen, at der i LMIA er skabt væsentlige resultater, og at der er gode indikationer på at arbejdsmetoden har en effekt. Dette selv på en medarbejdergruppe, der qua deres arbejde ofte vil være helbredsmæssigt udfordrede. Ønskes en videreførelse af modellen for LMIA, skal man dog være opmærksom på, at der skal være tale om risikovillig kapital, da der ikke har været tale om et storskala projekt for hele kommunen, men resultater skabt på baggrund af en enkelt fagafdeling. Data taler dog for, at en videreførelse vil kunne føre til: Øget produktivitet Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde og trivsel Hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygdom. Der er opnået en forbedring på 0.46 point i den samlede arbejdsevne. For hver point arbejdsevnen forbedres, medfører det ifølge forskning en 15 % mindre udstødning fra arbejdsmarkedet og 10 % reduktion i sygefraværet. I runde tal generer modellen altså en reduktion i Side 6

7 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, sygefraværet svarende til 5 % og 7½ % lavere grad af udstødning fra arbejdsmarkedet (og dermed overgang til overførselsindkomst). En investering på 1 mio. kr. svarer værdimæssigt eksempelvis til: Reduktion i sygefravær på 2½ årsværk 2 førtidspensionister mindre Til sammenligning har Voksenservice i Fredericia i dag et sygefravær svarende til 26 årsværk. En reduktion af dette med 10 % er ca. lig 2½ årsværk - eller et fald i fraværet med 1.7 dag pr. medarbejder pr. år. Det er vurderingen, at halvdelen af en investering på eksempelvis 1 mio. kr. vil kunne hentes på sygefraværet og at resten over tid let vil kunne skabes på de øvrige parametre. Økonomiske konsekvenser: De opnåede resultater har vist sig, at være vanskelige at kapitalisere, i det de alle er indikationer på at mindske risiko for senere langvarigt sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det eneste der lader sig helt konkret omsætte til kroner og øre er sygefraværet, hvor der kan noteres et fald i fraværet. Vurdering: Det er i projektet Længst Muligt i Arbejdslivet lykkedes at udforme en prototype, som har levet op til opfyldelsen af projektets overordnede formål, nemlig: En reduktion i Plejens sygefravær på mere end de 20 %, som var målet En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype. Der er derfor etableret viden og redskaber, der kan medtages i det videre arbejde med nedbringelse af sygefravær. Sagen forelægges til orientering samt drøftelse af muligheder for den videre brug af denne viden og redskaber. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller: Side 7

8 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, At Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 2. At Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget drøfter muligheder med afsæt i projektet for det videre arbejde. Bilag: LMIA Evalueringsrapport PIXI LMIA Evalueringsrapport Åben - LMIA Evalueringsrapport Åben - PIXI - LMIA Evalueringsrapport Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Ad 1 Orienteringen taget til efterretning. Ad 2 Udvalget drøftede muligheder for det videre arbejde med fastholdelse med afsæt i de positive resultater. Udvalget ønsker forslag til udbredelse til hele kommunen, herunder nødvendige investeringer og mulige besparelser på sigt samt forslag til tilbud til udbredelse til private virksomheder. Side 8

9 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Høring af sundhedsaftalen Sagsnr.:13/3477 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Sundhedsaftalen er i øjeblikket i høring med høringsfrist den 6. oktober Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedsloven 205 skal indgås mellem Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. Det har de blandt andet gjort på baggrund af de dialogmøder, der blev afholdt i hver enkelt syddansk kommune i foråret. Der er vedlagt udkast til høringssvar fra Byrådet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, at der afgives høringssvar til sundhedsaftalen Bilag: Åben - Resume af sundhedsaftalen pdf Åben - Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Åben - Høringssvar byrådet udkast ver 1.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Udvalget anbefaler høringsudkastet med de aftalte tilretninger. Side 9

10 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.:14/3560 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Udkast til beskæftigelsesplanen 2015 er i høring og LBR skal på dets møde den 10. september 2013 udarbejde høringssvar som endeligt behandles og godkendes i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd i september oktober (se tidsplanen nedenfor). Udkast til beskæftigelsesplanen er sendt til LBR den 24. juni. Desuden er planen sendt til Fredericia Erhvervsforening samt beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen, Fredericia Erhvervsforening har fremsendt et selvstændigt høringssvar og derudover har FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-grupper fremsendt et fælles bemærkninger (begge vedhæftet). Der er tradition for at disse høringssvar fremsendes sammen med sagen til den endelige politiske behandling, men også at de danner grundlag for LBRs drøftelser og selvstændige høringssvar. Proces og tidsplan Arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 følger en fast tidsplan, der meldes ud fra centralt hold i forhold til høring og godkendelse i blandt andet Det Lokale Beskæftigelsesråd, fagudvalg og Byråd. I tillæg til den faste tidsplan har administrationen udarbejdet nedenstående tidsplan for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2014 i Fredericia Kommune. Tidspunkt Primo April Aktivitet Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i april Orientering om ministermål til LBR. 09. april Orientering om ministermål og tidsplan til B&S. 05. maj Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmarks beskæftigelseskonference. B&S og LBR deltager. 10. juni Beskæftigelses og Sundhed drøfter udkast til Beskæftigelsesplan juni Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen. 01. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. 31. august Medlemmer af LBR fremsender eventuelle høringssvar til beskæftigelsesplanen. 31. august Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. 10. september LBR afgiver samlet høringssvar til Beskæftigelsesplan på deres møde. 23. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i B&S. 30. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i ØK. 6. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i Byråd. Side 10

11 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Kort om de indkomne bemærkninger. LBR har drøftet de indkomne bemærkninger og anbefaler, at punkterne fra LO/FTF, Fredericia Erhvervsforening samt beskæftigelsesregionen medsendes til videre politisk behandling. Derudover drøftede LBR, hvordan sociale klausuler kan medtages i større udbud samt behovet for samarbejder når LBR nedlægges. Det anbefales at der holdes et dialogmøde med Fredericia Erhvervsforening, Erhvervskontaktudvalget og Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Hans Jørgen Ebbesen foreslå, at der etableres brancheudvalg, som sammen med Jobcentret fokuserer på hvilke behov de har for arbejdskraft. Beskæftigelsesregionen udtaler at beskæftigelsesplanen indeholder og på en positiv måde adresserer alle væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer indenfor de fire ministermål. Den positive udvikling i Fredericia anerkendes. LO/FTF: ser frafald og mangel på praktikpladser som et stort problem for unge og bakker op om de tiltag, der er beskrevet i beskæftigelsesplanen dog således at flere læ/praktikpladser ikke må fortrænge ordinært arbejde. er betænkelige ved prioriteringen af indsatsen i forhold til oprettelse af fleksjob i forhold til videreudvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. Begge dele skal prioriteres. Indsatsen på sygedagpengeområdet mener FTF/LO skal suppleres med mere fokus på forebyggende indsats og på revalidering. LBR / FTF ønsker mere viden om oprettelsen af ti nye virksomhedscentre Der er stor tilfredshed med samarbejdet om bekæmpelse af langtidsledighed. LO/FTF har stor opmærksomhed rettet mod at undgå misbrug i forbindelse med løntilskud og praktikker. Bakker op om et øget virksomhedsrettet arbejde. Fredericia Erhvervsforening har en række kommentarer til beskæftigelsesplanens enkelte elementer. Der er lagt vægt på kommentarer vedrørende den øgede virksomhedskontakt, hvor foreningen gerne ser flere kvantitative mål for virksomhedssamarbejdet samt gerne indgår i et tættere samarbejde om udviklingen af denne. Derudover stiller foreningen sig til rådighed på en række områder for samarbejdet om det rummelige arbejdsmarked. Afsluttende gør Erhvervsforeningen sig nogle bemærkninger om undersøgelser af brugertilfredshed med jobcentret og undrer sig især over resultaterne af den seneste DI-undersøgelse. Side 11

12 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsafdelingens bemærkninger til udarbejdelsen af den endelige beskæftigelsesplan: Arbejdsmarkedsområdet er et dynamisk område, hvor rammebetingelserne konstant ændrer sig. Den nuværende beskæftigelsesplan skal efter vedtagelsen tilpasses 1. Ekstraordinære indsatser vedtaget af byrådet ved budgetvedtagelsen 2. Konsekvenser af den kommende beskæftigelsesreform når bekendtgørelser og økonomiske rammevilkår offentliggøres i efteråret 3. Konsekvenser af en evt. ændring af refusionssystemet På baggrund af drøftelserne i LBR anbefaler Arbejdsmarkedsafdelingen. 1. At Fredericia Erhvervsforening efter budgetvedtagelsen inviteres til et møde med deltagelse af Erhvervskontaktudvalget, hvor der kan gås i dybden med beskæftigelsesplanen og de spørgsmål og anbefalinger Erhvervsforeningen har i deres høringssvar. 2. At der som en del af beskæftigelsesplanen for 2015 tages initiativ til en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes med partnerskaber og social ansvarlighed i forbindelse med kommunale anlægsprojekter. 3. At Arbejdsmarkedsafdelingen udmønter af beskæftigelsesplanen i tæt samarbejde med de faglige organisationer og erhvervsforeningerne. Derved skal de bekymringsområder, der peges på i høringssvarene håndteres. 4. At udvalget på kommende møder drøfter hvordan den politiske dialog og sparring med faglige organisationer, erhvervsorganisationerne, uddannelsesinstitutioner og borgere kan fortsætte og styrkes i Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget drøfter de indkomne høringssvar 2. at beskæftigelsesplanen fremsendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd med tilføjelse af de fire anbefalinger sidst i vurderingsafsnittet. Bilag: Åben - Fa. erhvervsforenings høringssvar Åben - LO Fredericias og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan LO og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune.docx Åben - Beskæftigelsesregionens kommentarer til beskæftigelsesplan 2015 Åben - Beskæftigelsesplanen 2015 høringsversion 30 juni.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Indstillingerne godkendt. Side 12

13 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Side 13

14 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Oversigt klager og afgørelser - kvartalsstatistik fra Ankestyrelsen Sagsnr.:14/9769 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Tidligere er udvalget hvert kvartal blevet orienteret om antallet af afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet på klager over jobcentrets afgørelser. Opgaven med at behandle klagesager er nu overgået til Ankestyrelsen. Statistikken er opdateret og kan tilbageføres til 3. kvartal Sådan er proceduren for klager Når borgeren modtager en afgørelse medsendes en klagevejledning. Herefter har borgeren en frist på 4 uger til at klage. Fristen regnes fra den dag, borgeren har modtaget afgørelsen. Hvis en borger vil klage til Ankestyrelsen over en afgørelse fra Jobcentret, skal borgeren henvende sig til jobcentret. Sagen skal revurderes inden for 4 uger, inden klagen sendes videre til Ankestyrelsen. Når Ankestyrelsen modtager klagen sender de borgeren et kvitteringsbrev, hvor det fremgår, hvor længe de regner med det vil tage at behandle klagen. Nævnets sagsbehandlingstid kan være forskellig fra sag til sag afhængig af klagens indhold. Om behandlingen af klager Ankestyrelsen er med til at fastlægge retspraksis på området og det er derfor stor betydning at der afgøres et antal sager i ankenævnet. Ikke mindst efter de mange nye reformer trådt i kraft følges udviklingen nøje og sagsbehandlingen ændres på den baggrund løbende. Når Jobcentret får hjemvist eller ændret en afgørelse, gennemgås afgørelsen. Dels undersøges det, hvilken betydning, det har for den konkrete sag og dels undersøges det hvorvidt afgørelsen kan have konsekvenser for andre sager i Jobcentret, som så skal tages op til revurdering. Statistik fremgår af bilag. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: De fleste sager omhandler sygedagpengeområdet sådan er det i hele landet. Sagerne under beskæftigelsesområdet er først og fremmest sager om enkeltydelser samt fleksjobtilkendelser. Pensionsområdet omhandler tilkendelser. I hele 2014 er der kun givet afslag på 8 ansøgninger om Side 14

15 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, førtidspension. Det må derfor forventes at antallet af klagesager også falder betydeligt. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at sagen drøftes og tages til efterretning. Bilag: Åben kvt statistik.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Side 15

16 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Ændret organisering og partsinddragelse Sagsnr.:14/9323 Sagen afgøres i: Beredskabskommissionen Sagsbeskrivelse: Som et led i beskæftigelsesreformen ændres organiseringen og partsinddragelsen på arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedets parter er i dag repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd (LBR), de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). På lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Den statslige del af beskæftigelsessystemet er i dag organiseret på centralt niveau (STAR) og i fire beskæftigelsesregioner. Udover disse politiske råd er der i Fredericia et tæt samarbejde mellem Jobcenteret, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, de største faglige organisationer og A-kasser. Dette samarbejde kan fortsætte Der er som et led i beskæftigelsesreformen aftalt følgende for at styrke og forenklet partsinddragelsen: Der oprettes nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), der dækker hvert sit arbejdskraftopland, og som får til opgave at varetage opgaverne med at koordinere samarbejdet på tværs af kommunerne og a-kasser med fx VEU-centrene og de regionale vækstråd. De nye Regionale Arbejdsmarkedsråd skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd. Den præcise geografiske opdeling af de nye råd skal drøftes med arbejdsmarkedets parter og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det. Stærkere tværkommunalt samarbejde: Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR), som er sammensat af alle kommuner i den enkelte region. Side 16

17 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, En mere entydig og effektiv organisering: Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og der oprettes tre decentrale arbejdsmarkedskontorer, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. De centrale arbejdsmarkedskontorer skal sikre lokal forankring og skal sekretariatsbetjene de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd. Fredericias LBR er orienteret om ændringerne og genoptager drøftelserne på LBRs decembermåde. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at udvalget drøfter konsekvenserne for Fredericia Kommune som input til de videre politiske drøftelser i kommunen om fremtidige samarbejdsformer. Herunder mulige tilbagemeldinger til det nuværende LBR. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. Sagen genoptages til videre drøftelse inden LBR-mødet i december. Side 17

18 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Orientering om forlig om beskæftigelsesreformen Sagsnr.:14/9321 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Regeringen præsenterede d. 30/ udspil til ny beskæftigelsesreform. Hovedelementerne er: Den enkelte arbejdsløse skal i centrum. Markant uddannelsesløft. Gør op med den meningsløse aktivering. Bedre organisering af beskæftigelsesindsatsen. Jobcentre skal styrke deres kontakt til virksomhederne. Administrationen gennemgår udspillet med henblik på drøftelse af perspektiver for Fredericia Kommune (udspillet vedlagt sagen som bilag). Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalget drøfter udspillet til ny beskæftigelsesreform. Bilag: Åben - Oplæg - Beskæftigelsesreformen.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. Side 18

19 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Orientering Sagsnr.:13/13166 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden. Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Orientering og spørgsmål fra afdelingen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Der blev orienteret om status for nyttejob. Side 19

20 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Underskriftsside Jane Findahl Turan Savas Steen Wrist Ørts Bente Gertz Pernelle Jensen Kurt Halling Jan Schrøder

21 Bilag: LMIA Evalueringsrapport Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 46539/14

22 FREDERICIA KOMMUNE EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Projektejer: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarkedsområde Karen Heebøll;Projektleder: Chefkonsulent Anne Kristensen FREDERICIA KOMMUNE, GOTHERSGADE 20, 7000 FREDERICIA

23 I. Indholdsfortegnelse Indhold I. Indholdsfortegnelse...2 II. Resume...2 III. A. Om projektet...2 Plejen som virksomhed...2 Målgruppen...3 Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet)...3 Projektaktiviteter:...3 B. Ændringer i projektet...3 C. Succeskriterier og resultater...3 Succeskriterier:...3 Resultater:...4 D. Erfaringer og bi-effekter...10 Erfaringer...10 Bi-effekter:...10 Projektbeskrivelse...11 Projektbeskrivelse for Længst Muligt i Arbejdslivet (LMiA) Motivation/baggrund for projektet Projektets formål Produkter og succeskriterier Målgruppe Beskrivelse af prototype Motivation for projektdeltagelse rekruttering og kommunikation: Forankring: Tidsramme Projektets organisering Økonomi og effektmåling Dataopsamling og evaluering af projektet A. PROTOTYPE...24 IV. Dataindsamling...28 A. Vurdering af metode til dataindsamling

24 V. Dataanalyse...29 A. Kvantitativ evaluering:...29 B. Kvalitativ evaluering...30 Interviewgruppe Interviewgruppe Interviewgruppe VI. Erfaringsopsamling...32 A. Protokol for LMIA: Arbejdsopgaver og fokus i interventionen...32 VII. Konklusion...36 II. Resume A. Om projektet Med projekt Længst muligt i arbejdslivet (LMIA) er der med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden blevet udviklet en prototype, hvor eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets er brugt til at afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model. En model der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Dette gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Tanken var fra start i projektet, at viste projektet at være en succes skulle den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale - og på sigt private virksomheder - i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Plejen som virksomhed Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske 3

25 livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gjorde Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gjorde, at forbedringer sandsynligvis let lod sig registrere og havde potentiale til at pege på løsninger i forhold til at forebygge sygefravær og følgende udstødning fra arbejdsmarkedet Målgruppen Målgruppen for projektet blev følgelig defineret som i alt 150 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Projektaktiviteter: Kravene til leverancer fra projektet var følgende: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 4. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud 4

26 B. Ændringer i projektet Gennem hele projektforløbet var fokus at trimme og optimere prototypen således at driften og interventionsmetoderne var så skarpe og effektive som muligt. Dette resulterede blandt andet i, at projektet var i stand til at køre 180 medarbejdere igennem forløbet frem for de planlagte 150. C. Succeskriterier og resultater Succeskriterier: I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: En reduktion i Plejens sygefravær på 20 % En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype Der måltes på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i interventionen, inkl. typen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved begyndelsen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved afslutningen af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af interventionen. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Resultater: Evaluator overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er kommet frem til følgende resultater af projektet: Målgruppevurdering: Det er vigtigt at vurdere hvorvidt de 364 personer, der besvarede screenings spørgeskemaet er repræsentative for hele personalegruppen. Det er undersøgt om der er afgørende forskelle imellem ikke-besvarere og besvarere i forhold til alder, faggruppe og sygefravær det seneste år. 5

27 Repræsentativitet: Ikke-besvarere, N=808 Besvarere N=362 Alder 42, Sosu 77.1% 77.2% Sygepleje 8.8% 7.4% Fraværsdage Kalenderdage De ansatte der valgte at udfylde screeningsspørgeskemaet var i gennemsnit 6 år ældre end dem, der valgte ikke at besvare. Andelen af Sosu er var ens i begge grupper og der var lidt lavere sygefravær i gruppen, der valgte at besvare end dem der ikke gjorde. Samlet konkluderes det at LMiA gruppen er repræsentativ for hele personalegruppen og resultaterne fra undersøgelsen derfor må forventes at kunne appliceres i hele personalegruppen efterfølgende. Dog må alderen tages i betragtning, hvis der skal prioriteres i hvem der skal tilbydes intervention. Som det fremgår nedenfor er der ligeledes aldersforskel i hvem der screenes til intervention og kontrol. Den samlede aldersforskel mellem ikke-besvarere og interventionister er 7,5 år. Der blev identificeret 203 med interventionsbehov.173 fandtes ikke at have interventionsbehov og fungerer som kontrolgruppe i undersøgelsen. Intervention, N=202 kontrol N=160 Alder Sosu 72.3% 85.6% Sygepleje 9.4% 5.0% Fraværsdage Kalenderdage De ansatte, der havde interventionsbehov var knap tre år ældre og havde lidt flere sygedage i

28 Samlet arbejdsevne 0-10 (10 bedst) Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention P (startslut interventio n) Intervention Kontrol Der ses en forbedring i den samlede arbejdsevne. Forbedringen er på 0.46 point. Dette er statistisk signifikant. Det vides fra tidligere forskning af lignende grupper, at for hver point arbejdsevnen forbedres medfører det en 15% mindre udstødning fra arbejdsmarkedet. Fysisk arbejdsevne 1-5 (1 bedst) Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention P (startslut interventio n) Intervention Kontrol Der ses en forbedring i den fysiske arbejdsevne, der indtræder efter interventionen. Forbedringen er på knap 10 % og er statistisk signifikant. Psykisk arbejdsevne 1-5 (1 bedst) Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention P (startslut interventio n) Intervention Kontrol

29 Der er praktisk talt ingen ændringer i den psykiske arbejdsevne ved sammenligning før og efter interventionen, når der ses på den gennemsnitlige score. Blandt de som har svaret begge gange er der en markant bedring, hvilket p-værdien er et udtryk for. Hvorledes det er gået for ikke-besvarere vides ikke, men man må forvente at de mindst har samme score som før interventionen. Derfor skønnes effekten at være større end hvad gennemsnitsværdierne viser. Selvvurderet helbred 1-5 (1 bedst) Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention P (startslut interventio n) Intervention <0.001 Kontrol Der ses en mindre forbedring af det selvvurderede helbred efter interventionen. Ved interrimsanalyser foretaget undervejs i projektet har ændringerne været lidt større. Dette muligvis fordi ventetiden for de sidste interventioner har været lang. Det bør dog bemærkes at bedringen er statistisk signifikant. Nyligt publiceret studie viser at den fundne forskel må antages at medføre mindsket sygefravær og udstødning. Fysisk funktionsevne (10-30, 30 værende bedst) Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention P (startslut interventio n) Intervention 26,25 25,99 26,98 <0.001 Kontrol 27,69 27,69 Der ses en beskeden bedring i den fysiske funktionsevne. Da alle målingerne ligger meget tæt på det maximale niveau kan det være vanskeligt at opnå egentlige forbedringer ved interventionen. Igen findes effekten af interventionen at være statistisk signifikant, Helbred status sammenlignet med for et år siden for interventionsgruppen (angivet i procent%) 8

30 Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention Meget bedre nu end for et år siden Noget bedre nu end for et år siden Nogenlunde det samme Noget dårligere nu end for et år siden Meget dårligere nu end for et år siden 2,51% 5,07% 12,50% 6,55% 13,77% 25,00% 56,28% 54,35% 51,56% 32,66% 26,81% 7,81% 2,01% 0% 3,12% Der ses en særdeles markant forbedring i den selvrapporterede fornemmelse af helbredsstatus i forhold til for et år siden. Der er en fordobling af personer, der oplever forbedret helbred. Dette er et særdeles vigtigt udfald, da fornemmelse af forbedringer i helbred er vigtig for motivationen for yderligere indsats. Som det fremgår nedenfor er der kun meget små ændringer i kontrolgruppen. Helbreds status sammenlignet med for et år siden for kontrolgruppe (angivet i procent%) Screening Start intervention 3 mdr efter intervention 12 mdr efter intervention Meget bedre nu end for et år siden Noget bedre nu end for et år siden Nogenlunde det samme 6,32% 4,41% 12,65% 17,65% 65,82% 64,71% 9

31 Noget dårligere nu end for et år siden Meget dårligere nu end for et år siden 13,29% 11,77% 1,90% 1,47% Smerter (1-6, 1 værende bedst) Start intervention 3 mdr efter intervention P (start-slut intervention) Intervention 3,44 2, Kontrol 2,28 Der ses en betragtelig bedring af smertescoren efter interventionen. Dette har været et hovedfokus område ved interventionen og er et særdeles tilfredsstillende resultat og er fin tråd med den Dolorscores, der er målt af interventions personalet. Fysisk betingede begrænsninger i hverdagen 4-8, 8 bedst Screening Start intervention 3 mdr efter intervention P (start-slut intervention) Intervention Kontrol Der ses en beskeden positiv effekt på de oplevede fysiske begrænsninger i hverdagen. Det skal dog bemærkes at der er en signifikant forskel ved screening og denne forskel er forsvundet efter interventionen. Negative mentale helbredskomponenter 5-30, 30 er bedst Screening Start intervention 3 mdr efter intervention P (start-slut intervention) Intervention <0.001 Kontrol Positive mentale helbredskomponenter 4-24, 4 er bedst 10

32 Screening Start intervention 3 mdr efter intervention P (start-slut intervention) Intervention <0.001 Kontrol Der ses signifikante forbedringer i såvel negative mentale helbredskomponenter tydende på mindre depression/forstemthed og positive mentale helbredskomponenter tydende på at indsatsen har en sundhedsfremmende effekt. Sygefravær Kontrol Intervention Fraværsdage Kalenderfraværsdage Fraværsdage Kalenderfraværsdage Der ses et betydeligt fald i fraværet i såvel interventions som kontrolgruppen. Hvis der ikke var blevet gennemført en intervention ville man forvente en betydelig stigning i fraværet i interventionsgruppen, der jo netop var udvalgt på baggrund af risiko for såvel sygerfravær som udstødning fra arbejdsmarkedet. Diskussion Samlet findes interventionen at have været vel gennemført og resultaterne er særdeles lovende. Der findes en markant forbedring i målet for samlet arbejdsevne på 0,46 point, en forbedring der synes at stamme fra forbedringer i evnen til at klare de fysiske udfordringer i jobbet. Ændringer på et point i arbejdsevne er tidligere vist at modsvare 15% øget risiko for langtidsfravær og udstødning af arbejdsmarkedet. (Sell et al 2009) Endvidere dækker målet for arbejdsevne over en række helbreds- og funktionsparametre. Da LMiA projektet har haft fokus på såvel individ som arbejdspladsen kan fundet betragtes som særdeles tilfredsstillende og der er opnået en bedre balance mellem krav og ressourcer. At forskellen drives af de fysiske komponenter kan skyldes, at der i udvælgelsen af ansatte til intervention var lagt stor vægt på fysiske symptomer og at flere har fået en indsats på det fysiske område end en indsats over for psykiske problemer. Der findes en signifikant forbedring i den generelle helbredsopfattelse. Dog kunne der have været en større forbedring, hvis der ikke havde været ventetid til interventionen. Dette understøttes af de interrimsanalyser, der blev foretaget i løbet af undersøgelse. Dog er forbedringen af en størrelse, der giver formodning om, at sygefraværet fremadrettet vil være mindre end hvis der ikke havde været gennemført intervention. Et nyligt publiceret hollandsk studie har i et prospektivt design vist at ændringer af den fundne størrelse er associeret til et lavere sygefravær. Generelt helbred er ligesom arbejdsevne et mål, der samler mange forskellige helbredsforhold op. 11

33 Der findes en meget beskeden forbedring i den fysiske funktionsevne. Dette er noget overraskende set i forhold til de øvrige overordnede og fysiske mål og i betragtning af at der har været fokus på de fysiske elementer i interventionen. Den mest sandsynlige forklaring på dette er at gruppen som helhed scorede meget højt, også før interventionen. Ved så høje udgangs scores er det vanskeligt at øge scores og en del af de ansatte scorede maximalt ved start og kunne derfor ikke score højere efter interventionen (ceiling effekt). Det er vist i tidligere studier, at de fysiske komponenter i SF-36 er særligt associeret med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet (Hauskens et al 2014) En særligt markant og vigtigt fund var den store positive ændring som de ansatte i interventionsgruppen oplevede i deres helbred sammenlignet med for et år siden. Ansatte i kontrolgruppen ændrede sig ikke. Dette fund er på mange måder et af undersøgelsens vigtigste. Målet dækker over en forbedret helbredsopfattelse, men kan også indeholde et tilfredshed med at der fra arbejdspladsens side er gjort en indsats for at støtte de ansatte i at få mulighed for et forbedret helbred og bedre balance mellem krav og ressourcer. Tidligere studier har vist at positive mentale helbredsforhold er særligt associeret til ændringer i selvvurderet helbred (Burns et al 2014) Smerter er et kernesymptom i bevægeapparatslidelser og interventionen har gennem træning, psykisk støtte og fokus på ergonomiske forhold forsøgt at reducere smerteoplevelsen i arbejde og fritid. Der fandtes et meget markant fald i den selvvurderede smertescore. Et fald, der ligeledes fandtes når de ansatte blev scores af projektmedarbejderne med Dolorscore. En nedsat smerte vil medføre en forbedret arbejdsevne og forbedret livskvalitet. Endvidere medfører smertereduktion mindre risiko for sygefravær. Den valgte tilgang i interventionen, der baserer sig på den bio-psykosociale referenceramme viste sig altså at være effektiv over for smerter blandt de ansatte. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i Hvidbog om tilbagevenden til arbejde efter muskel-skeletproblemer, NFA Interventionen synes at have en, om end beskeden, effekt på det mentale helbred. Der ses både et fald i negative mentale komponenter samt en øgning i positive mentale komponenter. Dette indikerer at indsatsen har en potentiel sundhedsfremmende effekt, der på sigt må forventes at medføre reduceret sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet., hvilket er i overensstemmelse med fundet i Burns et al 2014 Der fandtes et ganske markant fald i sygefraværet i både kontrol og interventionsgruppen. Hvorvidt det generelle fald i fraværet kan tilskrives det forhold at der blev gennemført en intervention er vanskeligt at svare på givet undersøgelsens design, men en vis afsmittende effekt i kontrol gruppen kan ikke afvises. Men det kan skyldes andre udefrakommende faktorer, da faldet i sygefraværet findes i begge grupper. At der findes et markant fald i fraværet i interventionsgruppen må til gængæld tilskrives interventionen. Gruppen er udvalgt ud fra en række risikofaktorer, der medfører et forventet højt sygefravær i tiden efter screeningen. Dette var ikke tilfældet. Den mest sandsynlige forklaring er at interventionen har været effektiv og forhindret den forventede stigning i sygefraværet. Dette er i modsætning til et nyere dansk studie af ansatte i plejen, hvor der ikke fandtes effekt på sygefraværet (Christensen et al 2013), men i overensstemmelse med resultatet fra en større dansk undersøgelse, hvor en tværfaglig intervention havde effekt på sygefraværet, hvis der var et stram styring af interventionen 12

34 (Aust et al 2013). I LMiA har der været en meget stærk organisation og styring, hvorfor de planlagte tiltag rent faktisk er gennemført. Metodologiske overvejelser Ved planlægningen af LMiA blev Fredericia Kommune anbefalet at gennemføre undersøgelsen som en randomiseret undersøgelse, da dette ville være eneste mulighed for at kunne give konklusive svar på de af kommuinen stillede spørgsmål. Dette fandt man ikke etisk forsvarligt, hvorfor analyserne og konklusionerne heraf skal tolkes med en vis usikkerhed. Dog giver designet mulighed for prospektive analyser, der klart demonstrerer statistisk signifikante forbedring som ovenfor beskrevet. Der er lavet analyser af de, der ikke fandtes at have behov for intervention og disse er benyttet som en reference gruppe, selvom interventionsgruppen og referencegruppen ikke er sammenlignelige. Resultaterne fra reference gruppen tyder på, at der ikke sker lige så store ændringer som i interventionsgruppen. Dette er endnu en indikation på, at resultaterne i interventionsgruppen rent faktisk kan tilskrives interventionen. Samarbejdsmodel: Samarbejdsmodellen som beskrevet i projektbeskrivelsen se senere afsnit er blevet afprøvet og gennemtestet. En central erkendelse er, at det er den tværfaglige, helhedsorienterede indsats, der for alvor gør en forskel: Tværfagligheden er hele fundamentet for arbejdet med medarbejderen. Det ligeværdige møde mellem forebyggelseskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere giver en fælles viden om borgeren, der tilsammen er større end summen af enkeltpersonernes viden. Denne viden kan bruges til at målrette og tviste behandlingsforløbene, så de virker lige der, hvor de skal. Man bliver hurtigt gode til at indkredse, hvad der er den egentlige arbejdshæmmende faktor i medarbejderens liv. Denne er ikke altid sammenfaldende med den formelle. Når man er klar over det, kan man effektivt finde en løsning på både det formelle og uformelle problem og derved skabe den langtidsholdbare løsning. Det tager tid at opbygge en reel tværfaglig kultur således at den bliver til en indprentet fælles-faglighed hos hver enkelt i teamet. Men resultatet er langt bedre, end hvad man kan opnå ad den monofaglige vej. Business case: På baggrund af ovenstående data i Resultatafsnittet er det vurderingen, at der i LMIA er skabt væsentlige resultater, og at der er gode indikationer på at arbejdsmetoden har en effekt. Dette selv på en medarbejdergruppe, der qua deres arbejde ofte vil være helbredsmæssigt udfordrede. 13

35 Ønskes en videreførelse af modellen for LMIA, skal man dog være opmærksom på, at der skal være tale om risikovillig kapital, da der ikke har været tale om et storskala projekt for hele kommunen, men resultater skabt på baggrund af en enkelt fagafdeling. Data taler dog for, at en videreførelse vil kunne føre til: Øget produktivitet Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde og trivsel Hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygdom Som det skrives i resultatafsnittet, er opnået en forbedring på 0.46 point i den samlede arbejdsevne. For hver point arbejdsevnen forbedres, medfører det ifølge forskning en 15 % mindre udstødning fra arbejdsmarkedet og 10 % reduktion i sygefraværet. I runde tal generer modellen altså en reduktion i sygefraværet svarende til 5 % og 7½ % lavere grad af udstødning fra arbejdsmarkedet (og dermed overgang til overførselsindkomst). En investering på 1 mio. kr. svarer værdimæssigt eksempelvis til: Reduktion i sygefravær på 2½ årsværk 2 førtidspensionister mindre Til sammenligning har Voksenservice i Fredericia i dag et sygefravær svarende til 26 årsværk. En reduktion af dette med 10 % er ca. lig 2½ årsværk - eller et fald i fraværet med 1.7 dag pr. medarbejder pr. år. Det er vurderingen, at halvdelen af en investering på eksempelvis 1 mio. kr. vil kunne hentes på sygefraværet og at resten over tid let vil kunne skabes på de øvrige parametre. D. Erfaringer og bi-effekter Erfaringer Med baggrund i erfaringerne i LMIA kan gives følgende anbefalinger: Opsporing: Brug objektive screenings og udvælgelseskriterier Intervention: Brug en individuel, coachende tilgang Virksomme elementer i interventionspakken er: Fysio- og ergoterapeutisk vejledning Psykologisk bistand til udvikling af coping strategier 14

36 Individuel ergoterapeutisk arbejdspladsvurdering og vejledning Bemanding: Bør være et tværfagligt team af fagprofessionelle der mestre tværgående samarbejde i organisationen og tværfagligt internt samarbejde Bi-effekter: Idet projektets deltagere blev udvalgt blandt alle Plejens medarbejdergrupper, blev vi dels via screeningen dels via dialogen med de involverede opmærksomme på, at nogle områder af Plejen havde særlige arbejdsmiljøproblematikker, der krævede yderligere tiltag, som ikke lå indenfor projektets rammer. Dette gjaldt i særdeleshed køkkenområdet. Som følge heraf blev der i andet regi udviklet og gennemført et særligt Køkken-projekt med fokus på individuel arbejdspladsvurdering, indretning og vejledning af de enkelte medarbejdere. III. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse for Længst Muligt i Arbejdslivet (LMiA) 1. Motivation/baggrund for projektet Udfordringer og vision Fredericia står i de kommende år overfor en lang række udfordringer på arbejdsmarkedsområdet. Der ses netop i disse år midt i to modsatrettede strømninger. En strømning skabt af en lavkonjunktur, som har tvunget mange væk fra arbejdsmarkedet med stigende arbejdsløshed til følge. Og en anden strømning, - befolkningens aldersmæssige sammensætning, der bevirker, at mange flere i de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet, end der kommer til. Det vurderes, at dette samlet set vil medføre mangel på arbejdskraft og true muligheden for at tilbyde velfærd på den lange bane. På den baggrund har Byrådet i Fredericia udarbejdet en vision for arbejdsmarkedsområdet, som meget kort fortalt peger på, at indsatserne skal fremtidssikres, så de matcher nye behov, så det nødvendige udbud af arbejdskraft, vækst og udvikling af kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv fastholdes. Visionen har det sigte, at borgerne i Fredericia skal være selvforsørgende og at ingen borgere skal kunne modtage permanent offentlig forsørgelse. Fredericia Kommunes radikale innovationsprojekt Fredericia Former Fremtiden (FFF) skal, med sammenhæng til strategien, bidrage til at anvise de veje, der kan løse de udfordringer, der ligger for fremtidens arbejdsmarked i Fredericia. Et nyt paradigme 15

37 De bærende principper for visionen på arbejdsmarkedsområdet: Grundlæggende vil mennesker gerne klare sig selv Ansvaret for at have et forsørgelsesgrundlag er fundamentalt borgerens eget - de der kan selv, skal selv Alle skal hver på deres måde kunne rummes på arbejdsmarkedet Indsatsen skal bygge på tillid og skal understøtte borgerens handlekraft Etablering af de rigtige incitamentstrukturer Med principperne ønsker kommunen at foretage et paradigmeskifte, hvor borgerne mødes på en ny måde. Fra Hvad kan vi gøre for dig? eller Hvad kan du gøre for dig selv? til et nyt møde, som handler om Hvad kan vi sammen gøre, for at du kan skabe forandring for dig selv? Der er i dag tradition for, at møde borgeren relativt sent i forløbet når borgeren er blevet syg og uarbejdsdygtig, og med fokus på muligheden for at kompensere borgeren for tabte funktioner. Med paradigmeskiftet ønsker kommunen at gøre op med det sene, kompenserende fokus for at erstatte det med et nyt tidligere og rehabiliterende møde. Et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn med borgerens mål up front støttes og koordineres her i en tværfaglig sammenhængende indsats, der skal sætte borgeren i stand til igen hurtigst muligt at agere frit i eget liv. Både fordi det er, hvad borgerne foretrækker, frem et langvarigt afhængigheds forhold til kommunen, og fordi korte kundeforløb også giver god mening i en kommunal virkelighed med færre medarbejdere og økonomiske udfordringer. Med det nye møde følger således også en omlægning af sene, dyre, kompenserende tilbud til tidlige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der skal hjælpe borgerne på fode igen og tilbage til deres eget arbejdsliv. Planlægning af indsatserne skal ske i dialog og samarbejde med virksomhederne fordi, virksomhederne og kommunen har fælles interesser og fordi et godt samarbejde er afgørende for at nå resultatet. Bliv på arbejde Fredericia Kommune er kendetegnet ved en erhvervssammensætning med mange virksomheder i top ti over mest nedslidende brancher (AKF 2011). Brancher der årligt generer mange sygemeldte borgere. Dette er dyrt for kommunekassen. En grundhypotese for projektet er derfor, at man ved at udvikle tidlige og effektive forebyggelsesmetoder for sygemelding, vil kunne måle en positiv effekt på kommunens udgifter til sygedagpenge. Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt 16

38 niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gør Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gør, at forbedringer sandsynligvis let lader sig registrere og har potentiale til at pege på løsninger i forhold til de tre pains, som er defineret for Fredericia Former Fremtiden, nemlig: Kommende mangel på arbejdskraft Borgerne krav og behov Vigende økonomi Udvikling af nye metoder Plejen i Fredericia Kommune opsamler jf. lovgivning på området ikke data, der beskriver årsagen til sygemelding. Nationale undersøgelser af årsager til sygefravær i målgruppen er formentligt repræsentative for Fredericia Kommune. Ca. 50 % af sygefraværet estimeres således at skyldes muskel og skeletbesvær og psykiske lidelser, herunder stress/depression. Undersøgelser viser også, at forekomsten og udviklingen af muskel og skeletbesvær ofte er relateret til forhold i arbejdslivet (Socialforskningsinstituttet, 2008). Udgifterne til sygefravær i plejen i Fredericia Kommune er ca. 15 mio. kr. om året. Heraf estimeres ca. 50 % af udgifterne at skyldes sygefravær afledt af muskel og skeletbesvær samt psykiske lidelser. Besparelsespotentialet for arbejdsgiver er altså ca. 7,5 mio. kr. årligt hertil kommer de besparelser, som kommunen måtte høste ved at færre borgere ender som potentielt langvarige sygedagpengesager. Plejen arbejder i forvejen med at forebygge sygefraværet og tilbyder fx samtale med en forebyggelseskonsulent, samtaler med en coach, omplacering til andet job. Indsatsen har muligvis betydet, at sygefraværet i Plejen ikke er steget, men har ikke knækket koden på sygefraværet. Med projekt Længst muligt i arbejdslivet vil Fredericia Kommune anvende eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets og afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model, der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Udvikling af samarbejdsmodel mellem Kommune og arbejdsgiver Længst Muligt i Arbejdslivet er et Fredericia Former Fremtiden projekt. Projektet er nytænkende på den måde, at der investeres meget tidligt i medarbejderens samlede livssituation, og medarbejderen vil blive støttet i at sætte sig nye meningsfulde mål, som vil resultere i et bedre arbejdsliv samlet set. Længst muligt i arbejdslivet kombinerer nye former for dokumentation og metode og udbyttet er tydeligt for både virksomhed, 17

39 Kommune og samfund. Resultaterne af indsatserne samles systematisk op og bearbejdes. Tanken er, at viser projektet at være en succes skal den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale og private virksomheder i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Kriteriet for optagelse af medarbejdere i projektet er utvetydigt, at medarbejderens arbejdsevne er truet. I projektets opspores medarbejderne med øget risiko for muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale belastende forhold, stress og depression. Som et resultat af en tværfaglig undersøgelse udarbejder et tværfagligt team og medarbejderen en plan for det videre forløb, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders situation og behov. Planen indeholder mål, som medarbejderen ejer og finder meningsfulde og relevante. Målene skal samlet set give medarbejderen støtte til at planlægge en hverdag, som forbedrer mulighederne for at blive på arbejdet. Der følges op på planen ved, at medarbejderen deltager i en eller flere forebyggende og rehabiliterende interventioner, som koordineres i et tværfagligt team. Indsatsen følges og evalueres af ekstern evaluator og specialist indenfor området. For kommunen er den potentielle gevinst en klart reduceret udgift til sygedagpenge og mindsket tilgang til førtidspension. 2. Projektets formål Projektets overordnede formål er: At udvikle en model for tidlig, forebyggende indsats, der reducerer sygefravær og som skaber økonomisk merværdi for både Kommune og arbejdsgiver Dette gøres ved: At udvikle, afprøve og evaluere nye samarbejdsmodeller mellem Kommune (Arbejdsmarkedsafdeling) og arbejdsgivere (Fase 1 og 2 Plejen) At udvikle, afprøve, evaluere og indføre en økonomisk bæredygtig prototype for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i plejen melder sig syge. Modellen skal som minimum være omkostningsneutral for de involverede parter i projektet. For at leve op til projektets overordnede formål skal følgende kriterier for prototypen opfyldes: Tidligt at opspore medarbejderne med øget risiko for muskel og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale belastende forhold, inkl. stress og depression 18

40 At forebygge muskel og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress/depression hos plejens medarbejdere inden medarbejderen melder sig syg At rehabilitere og uddanne medarbejdere med muskel og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression med henblik på at undgå, at den samlede livssituation forværres, og medarbejderen melder sig syg. At øge medarbejdernes, sundhed, trivsel, arbejdsglæde og livskvalitet. At evaluere, hvilke af de eksisterende screeningsredskaber, der egner sig bedst til opsporing og forebyggelse af langvarigt og kronisk muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold. 3. Produkter og succeskriterier I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: 1. Reduktion af Plejens sygefravær med 20 % 2. En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet 3. En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype I udviklingen af prototypen betyder det, at følgende skal være leveret: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet 3. Dokumentation for økonomiske udgifter og besparelser ved anvendelsen af prototypen medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 5. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud Der måles på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i interventionen, inkl. typen af interventionen. Registrering ved 2. Aktør af arbejdsevnen ved begyndelsen af interventionen. Registrering ved 2. Aktør af arbejdsevnen ved afslutningen af interventionen. 19

41 Registrering ved 2. Aktør af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af interventionen. Registrering ved 2. Aktør af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af interventionen. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Interviewets fokus og overordnede tema er arbejdsglæde. Fokusgruppeinterview afholdes 3 gange i projektperioden. Udviklingen af sygefravær i plejen følges i kommunens sygestatistik. Udgift til sygefravær i Plejen Udgift til sygedagpenge i Kommunen 4. Målgruppe I alt 180 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Fase 3: Efterfølgende alle medarbejdere i Fredericia, der viser tegn på, at sygdom er undervejs. 5. Beskrivelse af prototype Udvikling af en model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær i nogle tilfælde kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression - inden medarbejderne melder sig syge er en leverance i projektet. Prototypen opbygges efter følgende skabelon: Opsporing Samtale med tværfagligt team Udformning af plan for forløbet Intervention Afslutning og overlevering For detaljeret beskrivelse af konkret indhold i hvert delelement se Bilag 1. Alle delelementer udvikles løbende undervejs i projektet. 6. Motivation for projektdeltagelse rekruttering og kommunikation: Medarbejderne mødes med en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på den enkeltes behov og muligheder for at få det bedre. Medarbejdere inviteres via den etablerede samarbejdsstruktur til løbende at drøfte dilemmaer i forhold til målgruppens deltagelse. Derudover vil de forebyggende og rehabiliterende indsatser altid blive planlagt 20

42 med udgangspunkt i den plan, som skal afhjælpe den enkelte medarbejders arbejdsrelaterede problematikker. Kommunens hovedsamarbejdsudvalg vil blive løbende orienteret om fremdrift og resultater af projektet. Det samme vil ledere og medarbejdere i Plejen i form af løbende temamøder, hvor der sættes spot på faktorer, som viser sig væsentlige undervejs. 7. Forankring: Forankringen af projektet vil ske i løbet af projektperioden, således at projektet både er implementeret og forankret, når projektperioden udløber. Forankring og fastholdelse af projektets resultater er således indlejret i projektet ved introduktion af nye rutiner (systematik for opsporing, nye indsatser, forløbsplan mv.). Projektet skal have et stærkt ledelsesmæssigt fokus på fastholdelse af projektets resultater, da de gunstige resultater er relateret til kommunens økonomi og rummer potentiale for udbredelse i stor skala. Resultatet gøres offentligt tilgængeligt. 8. Tidsramme Projektet starter den 1.januar 2012 og afsluttes den 1. oktober Projektets overordnede faser: Fase 1: Pilotprojekt i Plejen og planlægning af fase 2 Afsluttet dec Fase 2: LMIA: Prototype til metodeudvikling i Plejen Evaluering Fase 3: Udbredelse til hele Kommunen Primo 2014 For detaljeret tids - og procesplan se Bilag Projektets organisering A. Driftsorganisation for projektet: Som nævnt indledningsvist er LMIA et samarbejdsprojekt mellem på den ene side en arbejdsgiver (Plejen) og Kommunen (Arbejdsmarkedsafdelingen). Arbejdsgiver bliver i projektet assisteret af sin interne HR afdeling. Fordi projektet i sin karakter er defineret som et Fredericia Former Fremtiden (FFF) innovationsprojekt, understøttes projektet i hele projektperioden af FFF sekretariatet, der leverer konsulentbistand og projektledelse ind i projektet. Til at levere interventionsydelserne til de opsporede medarbejdere i projektet entrere arbejdsgiver med Genoptræningscentret, der i denne sammenhæng er at betragte som en 2. Aktør, der indgår i det sundhedsfremmende team. 21

43 Driftsorganisation: FFF-sekretariatet Kommune: Arbejdsgiver: 2. aktør: Plejen Arbejdsmarkedsafdelingen Genoptræningscentret Personale- og uddannelse Aktører: Arbejdsgiver: Plejen Rolle: Som arbejdsgiver at lade opsporede medarbejdere indgå i projektet At medvirke til levering af de produkter og opfyldelse af succeskriterier, der er beskrevet i denne projektbeskrivelse: En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 150 medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og 22

44 skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud HR-afdeling Rolle: Personale- og Uddannelse At understøtte Plejen i sine arbejdsgiverforpligtigelser i projektet. Dette ved at levere HR konsulenter til projektet til deltagelse i arbejdet i det sundhedsfremmende team. Kommune: Arbejdsmarkedsafdelingen Rolle: At sikre vidensopsamling om erfaringer og resultater fra projektet til brug for fase 3 At medvirke til levering af de produkter og opfyldelse af succeskriterier, der er beskrevet i denne projektbeskrivelse. At bidrage med sygedagpengefaglig ekspertise i det sundhedsfremmende team At medvirke til opsporing af medarbejdere i Plejen til projekte 2. aktør: Genoptræningscentret Rolle: At levere de interventioner som beskrives i projektet At medvirke til metodeudvikling i forhold til intervention og opsporing Fredericia Former Fremtiden: FFF-sekretariatet: Rolle: At understøtte projektet i hele projektperioden. At leverer projektledelse og konsulentbistand ind i projektet. 23

45 B. Med rod i projektets driftsorganisation har projektet følgende projektledelsesorganisering: Organisationsdiagram Arbejdsgruppe Udvikling af prototype Projektejere Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Styregruppe Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen, Teamleder Maja Jæger, Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen, Plejechef Marianne Hansen, Personalechef Steen Ravnsbæk, Projektleder Strategisk konsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat), Rehabiliteringschef Louise Thule Christensen (FFF/sekretariat) Projektleder Strategisk konsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat) Arbejdsgruppe Måling: Økonomi Evaluering Arbejdsgruppe Implementering/ Drift? Sundhedsfremme team? Programstyregruppe for Længst Muligt i Arbejde Rolle: Overordnet ansvarlige for det FFF program, som dette projekt refererer til og er en prototype under. Holdes løbende orienteret om fremdriften af projektet og de resultater, innovative opdagelser og spørgsmål, som det skaber. Projektejere: Overordnet.: Underordnet Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Karen Heebøll 1. Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen 2. Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Rolle: Overordnet fagligt ansvarlig for projektudviklingen og de resultater, som det genererer Styregruppe: Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen Rehabiliteringschef Anne-Mette Dalgaard Plejechef Marianne Hansen 24

46 Personalechef Thrine Nørgaard Projektleder Chefkonsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat) Rolle: Styregruppen er det centrale beslutningsorgan i projektet. Alle overordnede beslutninger træffes her. Det betyder at, styregruppen via sin beslutningskraft skal sikre, at der løbende sker fremdrift og initiativer i projektet. Styregruppen er garant for at projektet til stadighed har tilstrækkelig innovationshøjde. Projektleder: Rolle: Chefkonsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat) Leder af projektet med reference til projektejerne. Projektlederen har uddelegeret mandat til at træffe de nødvendige beslutninger i den daglige projektledelse, der sikrer opfyldelsen af projektejernes ønsker og styregruppens overordnede beslutninger. Arbejdsgrupper: Rolle: Med deltagelse af de relevante ledere og medarbejdere i de enkelte grupper grupperne etableres efter behov At give svarene på nødvendige delopgaver og delspørgsmål rejst og nødvendiggjort af projektet Sundhedsfremmende team: Arbejdsgiver: Forebyggelseskonsulenter (med tovholder funktion for teamet) 2. aktør: Leder af Genoptæningscentret Fysioterapeut Ergoterapeut Psykolog Diætist Intern koordinator Rolle: Det sundhedsfremmende team er at betragte som det udførende led i projektet, som dem der har det konkrete møde med medarbejderen og levere den intervention, der fastlægges i rehabiliteringsplanen for medarbejderen. 25

47 Teamet referer i projektsammenhængen til projektlederen - og er sammen med projektlederen ansvarlig for, at der sker en løbende udvikling og optimering af de tiltag og metoder, der benyttes i projektet. Ekstern konsulent: Rolle: Overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Sparringspartner og ekstern evaluator af projektet Økonomiske konsulenter: Fredericia Kommune Ronny Knudsen og Anne-Grethe Eriksen, Rolle: Interne sparringspartnere for projektet samt internt medvirkende til økonomisk og resultatevaluering af projektet. 10. Økonomi og effektmåling Spørgsmål til afklaring i projektet: 1. Hvilke medarbejdergrupper/profil kan indsatsen betale sig for? 2. Hvorledes dokumentere vi, hvilken indsats der er tilstrækkelig til at give en signifikant effekt? 3. Hvorledes dokumenterer vi sammenhængen imellem nedbringelse med sygefravær i Plejen og udgift til sygedagpenge i AMA? a. Altså, hvis vi nedbringer sygefraværet med X % i Plejen hvad betyder det så for udgiften til sygedagpenge? 4. Hvordan dokumenterer vi sammenhængen mellem ændringer i SF36 og ændringer i antal sygedage? Findes der på nuværende tidspunkt forskningsresultater, der viser sammenhængen som en skala eller er det noget, som vi selv skal ud at påvise? 5. Hvor store ændringer i SF36 skal vi kunne måle (mellem område A og D) for at siges at være en succes? 6. Hvor store ændringer i antal sygefraværsdage skal vi kunne måle (mellem område A og D) for at siges at være en succes? 7. Er det muligt at skabe koblingen mellem SF36 og økonomi? 8. Hvordan drifter vi projektet? 11. Dataopsamling og evaluering af projektet. Der er udarbejdet evalueringsplan i samarbejde med ekstern evaluator. Til projektet tilknyttes ekstern konsulentbistand (Overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) til effektevaluering undervejs i projektperioden og ved afslutning af projektet. 26

48 Design af dataopsamling og evaluering 4 områder Plejen deles op i 4 cirka lige store områder: A, B, C og D: A: Othello, D4, Køkkenområdet, Aktivitetscentre og dagcentre. B: Øster Elkjær, Rosenlunden og Madsbyhus, D1 og D7 (aftenteamet). C: Hybyhus, D6, Vikarkorpset og Administrationen. D: Stævnhøj, Ulleruphus, D3, D8 (nat) og sygeplejerskerne på Vejlevej. Fra alle områderne skal der til sammen rekrutteres 150 medarbejdere. Der ydes intervention således at områderne tages ind i forsøget i fortløbende rækkefølge: A, B, C og D. Dette giver ca. 5½ mdr. til at gennemgå hvert enkelt område, idet der er samlet er 22 måneder til rådighed til at indtage medarbejdere til intervention. OVERORDNET PLAN Kampagne Screening Måling: Selvvurderet helbred Arbejdsevne Sygefravær 2 mdr. 6 mdr. 10 mdr. A B C 14 mdr. 18 mdr. 22 mdr. D 26 mdr. Område A Område B Område C Område D Grundet tidsforskydningen kommer forsøgsområde B, C og D til at fungere som kontrolgruppe for de foranliggende Måling på udvikling i: Selvvurderet helbred og arbejdsevne Sygefravær Smerteoplevelse mv. - Dolotest 27

49 Målingen på udvikling i selvvurderet helbred og arbejdsevne gøres samlet op på medarbejderne ved afslutning i hvert område. Målingen sker med baggrund i tydelig forskningsbaseret sammenhæng mellem selvvurderet helbred og arbejdsevne og senere risiko for at ende på sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension. Screening For at sikre en systematik og objektivitet for tilgangen af medarbejdere ind i projektet, screenes de medarbejdere, som har givet positivt tilsagn om at ville deltage i projektet via et spørgeskema for følgende parametre: Muskel-skelet besvær Selvvurderet arbejdsevne Selvvurderet helbred Et afgørende kriterium for optagelse i projektet er, at arbejdsevnen vurderes truet. Alt efter hvordan medarbejderen score i spørgeskemaet, bliver medarbejderen tilbudt deltagelse i projektet eller ej. SCREENINGSPROCEDURE: 1. Medarbejderne udfylder spørgeskemaer med lukkede svarkuverter. Spørgeskema er forsynet med løbenr. i sidehovedet. På s. 1 påføre medarbejderen kun cpr. nr. 2. Medarbejderen lægger sit svar i en aflåst svarboks 3. Svarboksen tømmes af 2. aktør aktør fjerner s. 1 fra hvert spørgeskema og taster løbenr. med tilhørende cpr. Nr. ind i et excell ark. Herefter afsendes skemaerne med post til evaluator (uden cpr.) 8. Medarbejderen indkaldes til visitationssamtale. Samtidig gives besked til pågældendes leder. 7. Forebyggelseskonsulenterne vurdere skemaerne og hvilke medarbejdere der er i målgruppen - og som skal indkaldes til visitationssamtale 6. Evaluator sender skemaer tilbage i elektronisk form 5. Evaluator indtaster sreeningsresultaterne Ved afslutning af det samlede projekt: Ved afslutningen af det samlede projekt vil alle de medarbejdere, som i opsporingsfasen udfyldte et screeningsspørgeskema, blive bedt om at udfylde det samme skema igen. 28

50 Derved får man mulighed for at holde udviklingen for de medarbejdere, som endte med at deltage i forsøget op mod den samlede gruppe, der udfyldte skemaet og bruge den som baggrunds gruppe. A. PROTOTYPE Der anvendes indledningsvist følgende prototypemodel - modellen vil blive løbende tilrettet og udviklet undervejs i hele projektforløbet: Prototype A. Opsporing B. Visitation C. Sundhedsfremme team: Der laves en plan D. Intervention E. Afslutning og overlevering A. Opsporing: Medarbejderne i målgruppen opspores så tidligt som muligt og inden medarbejderen sygemeldes. Opsporingen sker ad flere forskellige kanaler blandt andet ved: Opsporing ved: 1. Medarbejdere der melder sig selv som resultat af projektkampange ved begyndelsen af projektet. 2. Lederne spotter medarbejdere med begyndende vanskeligheder i at mestre jobbet I kampagnen indgår blandt andet happenings med screening af funktionsevne og smerter i bevægeapparatet på arbejdspladsen, spots til personalemøder, uddeling af informationsmateriale, plakater, info-standere mm. Lederne afholder personalemøder, hvor medarbejderne løbende informeres om projektet og om at lederen har et ønske om at komme i dialog med de som har begyndende problemer med sygefravær. Medarbejderne opfordres også til selv at melde sig, hvis de oplever problemer. Screeningsprocedure: 29

51 1. Medarbejderen udfylder spørgeskema: Medarbejdere der melder sig selv: Der opstilles info-standere på de enkelte arbejdspladser. Her vil der blive lagt spørgeskemaer til screening for, om man høre til i projektets målgruppe. Føler medarbejderen, at hun kunne være i målgruppen udfyldes skemaet, som efterfølgende lægges i en postkasse, der kun kan tømmes af 2. Aktør. Medarbejdere opsporet af leder: Når en leder har opsporet en medarbejder, afholder lederen en samtale med den spottede medarbejder. Til samtalen anvendes en kort spørgeguide, som er udsendt til lederne, der fokuserer på tidlige tegn på muskel og skeletbesvær i bio-psyko-socialt perspektiv. Hvis lederne ved samtalen finder, at der er et potentiale, tilbydes medarbejderen deltagelse i projektet og bedes udfylde et screeningsskema. Skemaet udleveres af lederen eller medarbejderen tager skemaet selv ved én af de opstillede infostandere på arbejdspladsen. Når medarbejderen har udfyldt det, lægges det direkte i postkasse som kun kan tømmes af 2. Aktør 2. Spørgeskemaer indsamles fra de aflåste postkasser af 2. Aktør Aktør fjerner side 1 fra skemaet, hvor medarbejderen har noteret sit cpr. nr. og indtaster det enkelte skemas løbenummer og tilhørende cpr. nr. i et excell ark Aktør sender alle skemaerne fra et forsøgsområde samlet til evaluator, som indtaster skemaerne i elektronisk dokument, hvorefter de i elektronisk form returneres til forebyggelseskonsulenterne. 5. Forebyggelseskonsulenterne gennemgår de enkelte skemaer og vurderer, hvilke medarbejdere der falder indenfor forsøgets målgruppe dette ud fra et objektivt kriterium udformet i samarbejde med ekstern evaluator. Kriteriet for at falde indenfor målgruppen er, at medarbejderen bonner ud i mindst et af de 6 helbredsmæssige problemfelter (muskel/skelet/psyke) oplistet i spørgeskemaet. Medarbejdere i målgruppen indkaldes til en visitationssamtale. Prioritering af medarbejdere ind i forsøget: Plejen deles op i 4 nogenlunde lige store områder: A, B, C og D: A: Othello, D4, Køkkenområdet, Aktivitetscentre og dagcentre. B: Øster Elkjær, Rosenlunden og Madsbyhus, D1 og D7 (aftenteamet). C: Hybyhus, D6, Vikarkorpset og Administrationen. D: Stævnhøj, Ulleruphus, D3, D8 (nat) og sygeplejerskerne på Vejlevej. 30

52 Fra områderne skal der samlet rekrutteres 150 medarbejdere. Medarbejdere rekrutteret ved at de melder sig selv eller er opsporet af leder vil få fortrinsret ind i projektet. Dette i fald at den individuelle besvarelse af spørgeskemaet viser, om den enkelte falder indenfor projektets målgruppe. Om nødvendigt fyldes der op med medarbejdere opsporet via sygefraværsregistrering. B. Visitation: Opsporede medarbejdere modtager en intervention, der giver god mening for medarbejderen og som er koordineret og sammenhængende. Medarbejderen tilbydes umiddelbart i forlængelse af opsporingen en individuel samtale med lederen med tilbud om støtte i at få det bedre. Forebyggelseskonsulenterne afholder visitationssamtale med medarbejdere indenfor målgruppen. I samtalen drøftes medarbejderens samlede livssituation. Vurderes medarbejderen tilstrækkeligt motiveret henvises til 2. Aktør som foretager en helhedsorienteret undersøgelse ved det sundhedsfremmende team. Ved visitationssamtalen udleveres spørgeskema SF36 og ugeskema til registrering af daglige aktiviteter. C. Sundhedsfremmende team: Der laves en plan - metode På baggrund af undersøgelsen i det sundhedsfremmende team udformes en plan. I udformning af planen for det, der skal ske (interventionen), tages der udgangspunkt i en allerede kendt viden og evidens for mest virkningsfulde aktive sygeforløb, der består af flere processer, som er influeret af varierende sociale, psykiske og økonomiske faktorer som fx kvaliteten af den medicinske behandling, arbejdspladsens håndtering af sygdom blandt medarbejderne, faktorer i den enkeltes personlighed, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, arbejdstilpasning mv. (NFA 2009). Et aktivt sygeforløb reducerer risikoen for langvarigt sygefravær, herunder isolation og udstødning fra arbejdsmarkedet. (Arbejdsmarkedsstyrelsen (2008), NFA (2006). Interventionerne tilrettelægges i et tillidsfuldt involverende samarbejde mellem medarbejder, leder og tværfagligt team og at de formulerede mål hjælper medarbejderen i retningen af en ønsket livssituation. For at sikre medarbejderens ejerskab ift. planen og målene beskrives medarbejderens plan. Det sker via de arbejdsprocesser, der defineres i rehabiliteringsbegrebet (empowerment, ejerskab og ressource-orienteret syn på medarbejderen). Interventionerne kan bidrage til at reducere sygefraværet i Plejen, fordi medarbejderen mødes inden sygdommen udvikler sig med et tværfagligt, forebyggende og rehabiliterende fokus, der både retter sig mod medarbejderens personlige liv og arbejdslivet. Aktiviteterne planlægges ud fra, at medarbejderens situation i mange tilfælde er kompleks og derfor fordrer en bred og komplementær tværfaglig indsats. Interventionerne handler således også om at kunne se kompetencer og ressourcer hos den enkelte og på baggrund af en koordineret og social inkluderende helhedstænkning at iværksætte fagligt bæredygtige indsatser på den enkeltes arbejdsplads. Medarbejderne mødes med en rehabiliterende tilgang, hvor der igangsættes indsatser, der højner motivationen for medarbejderen. Medarbejderens arbejdsevne og funktionsevne, ressourcer og begrænsninger vurderes af det tværfaglige team ud fra en individuel grundig samtale og undersøgelse baseret på International klassifikation af funktionsevne (ICF) og refleksion over selvvurderet 31

53 smertetest (Dolo). Som et resultat af den tværfaglige undersøgelse udarbejder det tværfaglige team og medarbejderen medarbejderens plan, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders situation og behov. Planens gennemførsel er medarbejderens ansvar - og forløbet skal samlet set give medarbejderen støtte til at planlægge en hverdag med arbejde, som opleves sammenhængende og meningsfuld. D. Intervention: Målene i planen følges op ved, at medarbejderen deltager i en eller flere af de følgende interventioner. Hele forløbet og medarbejderens program koordineres i det tværfaglige team. Interventionsformer ud fra den ansattes behov kan være: Interview, udredning og vurdering af det tværfaglige team og fælles udarbejdelse af medarbejderens plan. Udarbejdelse af træningsprogram og vejledning til at gennemføre træningen, som en naturlig del af hverdagen, herunder uddannelse i mestring af arbejdslivet. Vejledning og opfølgning ved fysioterapeut og ergoterapeut med specialviden inden for fx skulder, nakke/ryg, knæproblemer, eller gigtområdet. Vejledningen er knyttet til fx skånende hensyn i forbindelse med arbejdsfunktioner. Ergonomisk vurdering og vejledning ude på arbejdspladsen ved ergoterapeut. Vejledning i fysisk aktivitet og motion ved arbejdsrelateret stress/(depression). Almen ernæringsvejledning, hvis dette giver mening i forhold til at håndtere arbejdslivet. Vejledning og støtte til at håndtere arbejdslivet med afsæt i supervision ved psykolog. Samtaler med arbejdsgiver ved behov. Ved behov og medarbejderinteresse tilbydes tema-undervisning på hold inden for udvalgte områder, eksempelvis inkontinens og styrk bækkenbunden mm. Dialog mellem Sundhedsfremme team, leder og AMR med henblik på vurdering og tilpasning af arbejdsforhold, herunder tilpasning af kørelister, arbejdsopgaver og afprøvning af teknologiske løsninger, der afhjælper arbejdsopgaver som tunge løft og belastende arbejdsstillinger, fx loftlift og selvskyllende toiletter. Dvs. en tilpasning af arbejdspladsen, som betyder, at medarbejdere med muskel og skeletbesvær kan arbejde i størst muligt omfang selvom medarbejderen ikke fysisk har maksimal ydeevne. Opfølgende samtaler efter afsluttet forløb efter behov med henblik på at fastholde effekten. Rundbordssamtaler mellem medarbejder, tværfagligt team og leder. Ud fra erfaringer i projektet, de effekter projektet viser tilpasses interventionerne løbende i projektperioden. Et forløb varer maksimalt 12 uger og foregår delvist i fritiden. Der vil være medarbejdere, hvor enkeltstående vejledninger og samtaler dækker behovet. Andre medarbejdere vil have behov op til et 12 ugers forløb, hvor medarbejderen systematisk følger sin personlige handlingsplan og de aftalte mål. Fokus er hele tiden på medarbejdernes arbejdsliv og hjælp til selvhjælp, men vejen gås med hjælp fra et tværfagligt sundhedsteam. E. Afslutning og overlevering: 32

54 Afsluttende samtale Når den ansatte, efter senest 12 uger forløb, skal afslutte forløbet koordinerer GC en afsluttende samtale med teamet, der deltog i sundhedssamtalen, for at samle indsatsens elementer i et møde og formidle de indsatser der er igangsat. Mødet skal afholdes senest ved udgangen af 12. uge eller hvis forløbet er under 12 uger, i udgangen af den uge den ansatte ophører i forløb. Teamet omkring den ansatte skal motivere til, at medarbejderen sikrer integration af forløbet på sin arbejdsplads i samarbejde med lederen for at sikre lederens commitment og opbakning samt mulighed for opfølgning af indsatsen. I særlige tilfælde ved problematikker, kan det aftales at neutral forebyggelseskonsulent understøtter processen omkring integration af handleplanen på arbejdspladsen, men generelt tilstræbes det den ansatte selv fører depechen videre ud på arbejdspladsen. Handleplan ved afslutning af forløb Med udgangspunkt i det samlede forløb og konklusionerne ved afslutningsmødet udarbejder GC et afsluttende journalnotat, der samler op på, hvordan medarbejderen fremadrettet bør agere. Notatet har fokus på, hvad den ansatte kan gøre i samarbejde med både arbejdspladsen samt hvad den ansatte kan gøre i sin daglige kontekst generelt for at afhjælpe fremtidige arbejdsrelaterede helbreds gener. Journalnotatet udleveres til medarbejderen. F. Overlevering Det sundhedsfremmende team sender besked til medarbejderens nærmeste leder, når medarbejderen slutter i projektet. Når interventionen er afsluttet og medarbejderen er videregivet fra det sundhedsfremmende team, er det af afgørende betydning at virkningen af tiltaget fastholdes over tid ude på den enkelte arbejdsplads. Derfor afholder nærmeste leder og medarbejder rutinemæssigt en samtale, ved afslutningen af hvert forløb med fokus på, hvad der kan gøres fremadrettet for at fastholde resultatet. Ansvaret for at afholde samtalen påhviler medarbejderen. G. Ved afslutning af det samlede projekt: Alle de medarbejdere som i opsporingsfasen udfyldte et screeningsspørgeskema, bedes udfylde det samme skema igen. Derved får man mulighed for at holde udviklingen for de medarbejdere, som endte med at deltage i forsøget op mod den samlede gruppe, der udfyldte skemaet og bruge den som baggrundsgruppe. H. Mødefora 33

55 Styregruppemøder Arbejdsgruppemøder: Udvikling af prototype: Screening og metode Måling: Evaluering og økonomi M.fl. Konferencemøder i det sundhedsfremmende team dette deltagelse af projektlederen med aftalt frekvens Interne møder i 2. Aktør gruppen IV. Dataindsamling Som det fremgår af vedlagte projektbeskrivelse blev valgt et forsøgsdesign, hvor vi deler Plejen ind i 4 lige store grupper, som indrulleres sekventielt i projektet og hvor de senere grupper fungerer som kontrolgrupper for de foregående. Skulle projektet være underlagt stringent videnskabelige principper, ville det rigtigste have været at forsøget foregå som et randomisret forsøg, hvor nogle af de screenede medarbejdere ville modtage intervention og en kontrolgruppe af screenede medarbejdere ikke ville. Valget imellem de to forsøgsdesign muligheder gav anledning til længerevarende drøftelser og overvejelser i styregruppen. Den udslagsgivende faktor for valget af det brugte design var, at Plejens ledelse fandt det personalemæssigt uetisk ikke at tilbyde intervention til alle der ud fra de objektive kriterier sat op for screeningen måtte vise sig at være i målgruppen. A. Vurdering af metode til dataindsamling Forsøgsdesignet: Det valgte forsøgsdesign sikre, at forsøget har en kontrolgruppe at holde de opnåede resultater op imod. Til gengæld kræver designet, at populationen er kendt på forhånd altså udvalgt på baggrund af én samlet screening ved forsøgets begyndelse. Konsekvensen af dette er, at de medarbejdere som befinder sig i de sidste grupper må vente i lang tid indtil det bliver deres tur til at modtage intervention. Flere af dem har omtalt dette som uhensigtsmæssigt og ikke fremmende for motivationen. De ville have ønsket sig kortere tid fra screening til intervention. En følgevirkning heraf har været en lidt højere frafaldsprocent for de sidste grupper end for de første. Opsporingen af medarbejdere: Der blev valgt to indgange til projektet: 34

56 Medarbejderen meldte sig selv og udfyldte screeningsskema Medarbejderen blev spottet af sin leder og udfyldte screeningsskemaet, hvis pågældende var interesseret Det er vores erfaring, at den første indgang bedst indfanger de medarbejdere som projektet ønskede at målrette sig. Nemlig medarbejdere med begyndende helbredsproblemer. Altså helbredsproblemer der endnu ikke har ført til sygemeldinger hos medarbejderen. Det modsatte gjorde sig hyppigt gældende for medarbejdere spottet af deres leder. De var ofte dårligere helbredsmæssigt og havde flere sygemeldinger end den anden gruppe - og var derfor sværere at opnå succes for med de tidligt forebyggende metoder og indsatser, som vi tilbød i interventionen. Det var typisk medarbejdere, som snarere havde brug for tilbud fra det ordinære sundhedssystem i form af indgribende behandling. Vores konklusion er derfor, at i forhold til tidligt at opspore begyndende helbredsmæssige gener, som kan forebygges med rehabiliterende indsats, er en objektiv screeningsmetode at foretrække. V. Dataanalyse A. Kvantitativ evaluering: Den kvalitative evaluering er foretaget på baggrund af spørgeskemabesvarelser. Spørgeskemaerne er baseret på SF-36 og har endvidere spørgsmål om arbejdsevne. Blandt dem der blev udtaget til intervention blev spørgeskemaerne besvaret ved start af interventionen samt 3 og 12 måneder efter interventionen. De øvrige fik udsendt spørgeskemaer cirka 6 måneder efter projektstart for at kunne fungere som kontrolgruppe på en række parametre. Baggrunden for at indsamle data også blandt dem, der ikke blev tilbudt intervention var for at belyse ændringer over tid. Spørgeskemaerne er blevet fremsendt til alle vedlagt frankeret svarkuvert. Der er komplette data for tidspunktet for interventionsstart. Desværre kunne besvarelsesprocenten godt have været højere ved opfølgningerne, især ved 12 måneder efter interventionens afslutning. Data er analyseret i SAS JMP. Der er ved før/efter analyser foretaget liniære regressionsanalyser (standars least squares) Der fandtes forbedringer i arbejdsevnen af en størrelse, der må antages at give anledning til formindsket risiko for udstødning for arbejdsmarkedet. Det selvvurderede helbred forbedredes ligeledes i et omfang, der må forventes at give anledning til at sygefraværet på sigt vil falde. Dette understøttes af de faktiske fund i sygefraværsanalysen. Et andet meget vigtigt og markant fund, var at den selvoplevede ændring i helbredsstatus efter interventionen var meget markant. Dette tolkes som en klar indikation for interventionen har haft effekt og at de områder interventionen har rettet sig imod har været vigtige områder for helbredet. 35

57 Smerter har været et fokusområde og smerteangivelsen blandt de ansatte, der gennemgik interventionen faldt markant. Desuden fandtes der det samme fald i sygefravær i både interventions og kontrolgruppen indikerende at indsatsen blandt medarbejdere i risiko for højt fravær har været særdeles effektiv. Samlet set er der opnået meget tilfredsstillende resultater af LMIA projektet. Screenings skemaet synes at indfange en gruppe af ansatte, der har behov for indsatsen. Resultatet af den kvantitative analyse indikerer at man bør fortsætte med at screene de ansatte efter samme metode som i LMiA og tilbyde risikogruppen den samme indsats, da man derved må forvente at indsatsen vil reducere sygefraværet og mindske antallet af ansatte, der må opgive at arbejde i plejen. B. Kvalitativ evaluering Til brug for den kvalitative evaluering af projektet er gennemført tre semistrukturerede fokusgruppeinterviews med 7 deltagere i hver fokusgruppe. Interviewene den generelle oplevelse som det sundhedsfaglige personale i projektet har haft om at medarbejderne generelt har været glade for at deltage i projektet og at det har gjort en positiv forskel. Flere af deltagerne så gerne at projektet videreføres som et stående tilbud i kommunen. Opsamling på fokusgruppeinterviews - hovedpointer SAMMENFATNING: Generelt meget positive overfor projektet Meget tilfredse med Sundhedssamtalen, som bidrager meget til et helhedssyn på sig selv Glade for metoderne og redskaberne - fandt dem meget brugbare og virksomme Bolden har føltes liggende på egen banehalvdel - man har selv haft førertrøjen Det har været godt at blive lyttet til af fagpersoner De fleste bruger de øvelser, som de har fået stadigvæk - og tror på en langtidseffekt Ser gerne et permanent forebyggende sundhedstilbud Der har været god ledelsesopbakning Skab større opmærksomhed om Kommunens Motionscenter Interviewgruppe 1 Generelt meget positive overfor projektet Meget tilfredse med Sundhedssamtalen, som bidrager meget til et helhedssyn på sig selv 36

58 Glade for metoderne og redskaberne - fandt dem meget brugbare og virksomme Fandt det ok at tilbuddet var tidsafgrænset - gjorde at man arbejde mere intensivt med tingene Det var ikke et problem at skulle bruge sin fritid til at deltage i tilbuddet. Gruppen bruger stadig de redskaber og øvelser, som de fik med sig fra deltagelse i tilbuddet Det der gør en forskel, er personlig vilje - kombineret med tilbuddet Det er godt at blive lyttet til af fagpersoner, der forstår ens helbredsmæssige problematikker og som kan rådgive en Bolden har ligget på egen banehalvdel. Screeningen fungerede godt nok til at kunne opfange dem på et passende tidspunkt i deres helbredsforløb Der bør være forebyggende fokus på de unge sosu-elever med et langt arbejdsliv foran sig. De har allerede nu en del fravær Det er svært at ændre vaner Ledelsesopbakningen til deltagelse har været i orden Der måtte gerne være mere synlighed om projektet Interviewgruppe 2 Generelt positivt stemte for projektet Har oplevet positivt afledt effekt af projektet ved nye arbejdsmiljø tiltag på arbejdspladsen Det var for vanskeligt at komme i telefonkontakt med terapeuterne Der skulle have været ens vilkår for alle i forsøget vedr. brug af fritid og arbejdstid til deltagelse Accept af det rimelige i at skulle bruge fritid til deltagelse Tilfredshed med de redskaber og metoder der blev brugt/givet Stor tilfredshed med at der både var mulighed for fysiske og psykiske træningselementer i forsøget Bolden har føltes liggende på egen banehalvdel - man har selv haft førertrøjen Det har været godt at blive lyttet til De fleste bruger de øvelser, som de har fået stadigvæk - og tror på en langtidseffekt Ledelsesopbakningen har været god nok Flere ville gerne have haft mulighed for tilbuddet tidligere i deres arbejdsliv Man bør have forebyggende fokus på de unge Der bør gøres MEGET mere reklame for kommunens eget motionscenter. Det skal være langt mere synligt. (Og så ville det være rart, hvis det lå oppe i lyset) Gruppen ser gerne LMIA som et permanent tilbud Ejerskab til processen er vigtig - ansvaret er ens eget Der bliver løbende talt arbejdsmiljø kollegerne imellem ude på arbejdspladserne. Det er i stadig fokus Man har gode og opmærksomme AMR Stadig fokus på fastholdelse af langtidseffekt er vigtig Interviewgruppe 3 Gruppen er overordnet tilfredse med projektet Savnede dog at blive taget mere i hånden end tilfældet var - bolden meget på egen bane 37

59 Kunne godt have tænkt sig flere øvelser for hele kroppen Så gerne et kommunalt tilbud om billig massage for delvis egenbetaling Det var et stort arbejde at lave ugeskema - men det var også en øjeåbner for flere i forhold til arbejdsfordeling i hjemmet Gruppen bruger stadig de øvelser, som de har fået Vaner er svære at bryde - men de tænker dog at forsøget har en langtidseffekt Deltagerne havde dårlig kendskab til kommunens Motionsklub. Ønskede langt større synlighed af denne Tænk i baner af efterværn Ønskede gerne permanent sundhedstilbud Kollegerne er gode til at hjælpe hinanden ude på arbejdspladserne Der har været god ledelsesopbakning Rotation mellem dag, aften og nat-arbejde ville givet øge kollegernes gensidige forståelse for hinandens arbejdsforhold VI. Erfaringsopsamling På baggrund af de indhøstede erfaringer fra projektet er udformet nedenstående protokol. Protokollen skal ses som opskift på, hvordan man gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser - der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov driftmæssig kan lave en model for en indsats, der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - inden medarbejderen sygemeldes. A. Protokol for LMIA: Arbejdsopgaver og fokus i interventionen Opsporing af medarbejdere (deltagere) til indsatsen Screeningsprocedurer og udvælgelse af deltagere ud fra SF36 (Livskvalitet, helbred og funktionsevne) Bearbejdning af data for at finde / udvælge risikomedarbejdere Indkaldelse af Medarbejdere til sundhedssamtalen Medarbejderen informeres (telefonisk) omkring, at de er udvalgt til at indgå i indsatsen Der gennemføres en kort forventningsafstemning med medarbejderen inden opstart (afklaring omkring, hvorvidt medarbejderen er motiveret for at deltage i indsatsen) Aftale omkring afholdelse af en sundhedssamtale (dato og klokkeslæt) Medarbejderen tilknyttes en kontaktperson fra LMIA teamet Der sendes en sms til medarbejderen den dag, hvor sundhedssamtalen afholdes (reminder) 38

60 Den indledende sundhedssamtale Den indledende samtale har en varighed af én time Formål med indsatsen: I den indledende sundhedssamtale deltager en fysioterapeut, en ergoterapeut samt en forebyggelses konsulent. Samtalen indledes med at spørge til medarbejdernes motivation for at deltage. I samtalen spørger den fagprofessionelle til medarbejdernes arbejds- og funktionsevne i forhold til arbejdssituationen. Der er i samtalen fokus på medarbejdernes ressourcer, kompetencer og ressourcer. Ud fra de problematikker som medarbejderen i tale sætter opstilles konkrete målsætninger for indsatsen. Der udarbejdes en handleplan, hvori der beskrives, hvad indsatsen består af og hvem der er ansvarlig for indsatsen. o Formål o Problematikker o Handleplan o Ansvarsfordeling i teamet Arbejdsredskaber under samtalen: Der udarbejdes journalnotat i share point på medarbejderportalen. Dette gøres efter eller under sundhedssamtalen. Journalnotatet opdateres umiddelbart efter hvert tiltag i interventionen. Journalen anvendes til videndeling mellem de ansatte. I sundhedssamtalen er nedenstående redskaber omdrejningspunkt for samtalen. o Doletest: testen udfyldes ved opstart og afslutning af interventionen. Dolotesten anvendes til at få et visuelt overblik i forhold til, på hvilke af de otte områder, der indgår i testen, at medarbejderne oplever problemstillinger. Ved afslutning tager samtalen udgangspunkt i de oplevede ændringer. Dolotesten indtastes både i programmet og efterfølgende i et Excel regneark. o Ugeskema: anvendes til at have en samtale omkring medarbejdernes oplevelse af deres ressource- og energiniveau. Ugeskemaet skal udfyldes hos de medarbejdere, der ønsker at bliver tilknyttet den psykologiske intervention o Sygefraværsstatistik Afslutning af sundhedssamtalen Aftaler næste møde med medarbejderen og medarbejderen får tilknyttet en kontaktperson, hvis dette ikke er sket inden Opfølgning på samtalen: Indfør data i databank / Excel regneark i forhold til dolotesten Udarbejdelse af et kort journalnotat Information til de kollegaer, der skal tilknyttes interventionen informerer kollegaer omkring den afholdte sundhedssamtale og indsatser Opstart af indsatser /intervention 39

61 Det er den fagprofessionelle, der tager kontakt til medarbejderne og aftaler næste fremmøde i de forskellige indsatser, hvis dette ikke er sket i forbindelse med afholdelse af sundhedssamtalen. Det er betydningsfuldt i forhold til effekten af interventionen, at medarbejdernes indsats er koordineret. Det betyder, at de fagprofessionelle under indsatsen skal rette deres fokus på videndeling og samarbejde i teamet. I mødet med medarbejderne spørger de fagprofessionelle også til, hvorledes det går i de øvrige indsatser / tiltag, således af alle indsatser sammentænkes og koordineres. Det forventes, at medarbejderne løbende holder sig orienteret i forhold til alle medarbejdernes indsatser og tilbud. Oplysninger fås via oplysninger fra journalen, information fra deres kollegaer og fra teammøderne. Kontaktpersonen I projektet fungerede fysioterapeuten og de to ergoterapeuter, som kontaktpersoner Der er kontaktpersonens opgave og ansvar at stå for: Den formelle kontakt med medarbejderne Deltage i sundhedssamtalen samt være med i den afsluttende samtale At sikre at datamaterialet omkring indsatsen er korrekt indtastet og opdateret Orientere sig i forhold til, hvad der er fokus på i de forskellige indsatser, som medarbejderne er en del af Sikre at indsatserne er koordineret og målrettet mod de opstillede mål Teammøder Der afholdes en gang om ugen teammøder. Formålet med mødet er, at informere teamet omkring nye medarbejdere i projektet samt at have opfølgning på igangsatte indsatser. Målet med teammøderne er at koordinere de tværgående indsatser, sikre videndeling og sparring omkring de igangsatte interventioner. Målet er, at alle i teamet har viden og kendskab til, hvem der gør hvad, hvornår, hvordan og med hvilket formål. Teammøderne og journalnotatet bevirker, at medarbejderne i de indsatser, som de individuelt leverer, kan koordinere og målrette deres indsats. Dette bevirker, at der ikke tænkes eller leveres faglige indsatser, men en overordnet fælles indsat koordineret på forskellige faglige indsatser. Samarbejde i teamet og generelle kompetencer Det er betydningsfuldt for indsatsens effekt, at der sammensættes et team bestående af ansatte, som har kompetencer til at samarbejde på tværs af fagligheder (internt i teamet) og tværgående i organisationen (samarbejde med medarbejderne, der deltager i indsatsen). Videndeling, samarbejde og koordineringen i teamet har afgørende betydning for medarbejdernes oplevelse og effekt af indsatsen. Ansatte i teamet skal have en nysgerrighed i forhold til at udfordre både deres egen faglighed, men også fokus på, hvorledes deres funktion og faglighed i samspil med kollegaer og medarbejder i indsatsen (deltagerne) kan være med til at fremme forandringsprocesser hos medarbejderne der er med til at fremme et godt arbejdsmiljø. 40

62 De nuværende erfaringer fra projektet viser, at de ansatte og deres personlighed, har stor betydning for medarbejdernes fremmøde og specifikt i forhold til, hvorvidt medarbejderne knytter an til interventionen. (Balanceteori / attitude change). Nedenstående figur viser meget simplificeret, hvorledes adfærd og holdninger ændres. Afsættet er, at vi som mennesker som udgangspunkt altid ønsker en eller anden form for balance i de relationer, som vi indgår i med andre mennesker. Dvs. hvis den ansatte eksempelvis har en positiv holdning til motion, at medarbejderen kan lige den ansatte, vil medarbejdere / projektdeltageren ændre på sin opfattelsen af motion så der skabes balance i relation. Det betyder, at der optræder tre plusser i trekanten. Derfor er det meget betydningsfuldt, at medarbejderen får en god relation til teamet og til de ansatte, der intervenere i tiltaget. Medarbejder / projektdeltagere Ansat i indsatsen - + Forebyg nedslidning Tilbagemeldingen fra de medarbejdere, der har deltaget i projektet er, at mødet med teamet samt de enkelte fagpersoner foregår i en uformel sfære præget kendetegnet ved en god stemning. Medarbejderne tilkendegiver ligeledes, at de oplever, at de i interventionen bliver mødt af stor indsigt og forståelse for de udfordringer, der er forbundet med deres arbejdsfunktion. Det er også betydningsfuldt at teamet udstråler arrangement og tro på, at de udfordringer, som medarbejderne står med i større eller mindre grad, kan løses. Den ansatte i teamet skal kunne: Anvende den motiverende samtale Anvende en dynamisk coachende tilgang Fungere som motivator og sparringspartner Have fokus på at fremme medarbejdernes handlekompetence Rumme og håndtere komplekse problemstillinger Fremstå energisk, udadvendt og imødekommende Faggrupper repræsenteret i teamet Den Ergoterapeutiske intervention Fokus på arbejdsstillinger Foretager arbejdspladsvurderinger (arbejdspladsen, bil, borgernes hjem) Opfølgninger på arbejdspladsvurderinger Guidning 41

63 Energidosering Vurdering af behov for hjælpemidler o Finde oplysninger omkring mulige forhandlere Rådgiver og ergoterapeutisk vejledning Løbende opfølgning på indsatsen (2-3 gange) Træning af hænder (kan evt. få en henvisning til Genoptræningscentret) Sende medarbejderne videre til udredning via deres praktiserende læge Tæt samarbejde med trænende hjemmehjælp Den Fysioterapeutiske intervention: Information og vejledning omkring motion og motionsmængde Fokus på at der igangsættelse af få øvelser Information omkring betydningen og konsekvenser af manglende træning Øvelsesterapi Udlevering af træningsprogrammer til hjemmetræning (exerlive) Træningsterapi i en hensigtsmæssig kontekst Nedsæt ambitionsniveauet Energidosering Fokus rettes mod smerter, gener fra bevæg apparatet og træthed Psykologen Redskaber til at håndtere problematikker på arbejdspladsen Forebyggelseskonsulenterne Afdækning af problematikker og deres betydning for den enkelte og arbejdspladsen Fokus på vejledning og coaching til adfærdsændring Understøtning af den enkelte og arbejdspladsen i processen VII. Konklusion Det er i projektet Længst Muligt i Arbejdslivet lykkedes at udforme en prototype, som har levet op til opfyldelsen af projektets overordnede formål, nemlig: En reduktion i Plejens sygefravær på mere end de 20 %, som var målet En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype 42

64 Bilag: PIXI - LMIA Evalueringsrapport Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59541/14

65 FREDERICIA KOMMUNE PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Af Chefkonsulent Anne Kristensen; AMA Drift & Udvikling [SKRIV FIRMAETS ADRESSE]

66 INDHOLD A. Om projektet...3 Plejen som virksomhed...3 Målgruppen...3 Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet)...3 Projektaktiviteter:...4 B. Ændringer i projektet...4 C. Succeskriterier og resultater...4 Succeskriterier:...4 Vurdering af resultater:...5 D. Erfaringer og bi-effekter...8 Erfaringer...8 Bi-effekter:...8 2

67 A. Om projektet Med projekt Længst muligt i arbejdslivet (LMIA) er der med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden blevet udviklet en prototype, hvor eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets er brugt til at afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model. En model der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Dette gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Tanken var fra start i projektet, at viste projektet at være en succes skulle den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale - og på sigt private virksomheder - i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Plejen som virksomhed Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gjorde Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gjorde, at forbedringer sandsynligvis let lod sig registrere og havde potentiale til at pege på løsninger i forhold til at forebygge sygefravær og følgende udstødning fra arbejdsmarkedet 3

68 Målgruppen Målgruppen for projektet blev følgelig defineret som i alt 150 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Projektaktiviteter: Kravene til leverancer fra projektet var følgende: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 4. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud B. Ændringer i projektet Gennem hele projektforløbet var fokus at trimme og optimere prototypen således at driften og interventionsmetoderne var så skarpe og effektive som muligt. Dette resulterede blandt andet i, at projektet var i stand til at køre 180 medarbejdere igennem forløbet frem for de planlagte 150. C. Succeskriterier og resultater Succeskriterier: I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: En reduktion i Plejens sygefravær på 20 % En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype 4

69 Der måltes på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i interventionen, inkl. typen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved begyndelsen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved afslutningen af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af interventionen. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Vurdering af resultater: Evaluator overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er kommet frem til følgende vurdering af resultater i projektet: Målgruppevurdering: Det er vigtigt at vurdere hvorvidt de 364 personer, der besvarede screenings spørgeskemaet er repræsentative for hele personalegruppen. Det er undersøgt om der er afgørende forskelle imellem ikke-besvarere og besvarere i forhold til alder, faggruppe og sygefravær det seneste år. De ansatte der valgte at udfylde screeningsspørgeskemaet var i gennemsnit 6 år ældre end dem, der valgte ikke at besvare. Andelen af Sosu er var ens i begge grupper og der var lidt lavere sygefravær i gruppen, der valgte at besvare end dem der ikke gjorde. Samlet konkluderes det at LMiA gruppen er repræsentativ for hele personalegruppen og resultaterne fra undersøgelsen derfor må forventes at kunne appliceres i hele personalegruppen efterfølgende. Dog må alderen tages i betragtning, hvis der skal prioriteres i hvem der skal tilbydes intervention. Som det fremgår nedenfor er der ligeledes aldersforskel i hvem der screenes til intervention og kontrol. Den samlede aldersforskel mellem ikke-besvarere og interventionister er 7,5 år. Diskussion Samlet findes interventionen at have været vel gennemført og resultaterne er særdeles lovende. Der findes en markant forbedring i målet for samlet arbejdsevne på 0,46 point, en 5

70 forbedring der synes at stamme fra forbedringer i evnen til at klare de fysiske udfordringer i jobbet. Ændringer på et point i arbejdsevne er tidligere vist at modsvare 15% øget risiko for langtidsfravær og udstødning af arbejdsmarkedet. (Sell et al 2009) Endvidere dækker målet for arbejdsevne over en række helbreds- og funktionsparametre. Da LMiA projektet har haft fokus på såvel individ som arbejdspladsen kan fundet betragtes som særdeles tilfredsstillende og der er opnået en bedre balance mellem krav og ressourcer. At forskellen drives af de fysiske komponenter kan skyldes, at der i udvælgelsen af ansatte til intervention var lagt stor vægt på fysiske symptomer og at flere har fået en indsats på det fysiske område end en indsats over for psykiske problemer. Der findes en signifikant forbedring i den generelle helbredsopfattelse. Dog kunne der have været en større forbedring, hvis der ikke havde været ventetid til interventionen. Dette understøttes af de interrimsanalyser, der blev foretaget i løbet af undersøgelse. Dog er forbedringen af en størrelse, der giver formodning om, at sygefraværet fremadrettet vil være mindre end hvis der ikke havde været gennemført intervention. Et nyligt publiceret hollandsk studie har i et prospektivt design vist at ændringer af den fundne størrelse er associeret til et lavere sygefravær. Generelt helbred er ligesom arbejdsevne et mål, der samler mange forskellige helbredsforhold op. Der findes en meget beskeden forbedring i den fysiske funktionsevne. Dette er noget overraskende set i forhold til de øvrige overordnede og fysiske mål og i betragtning af at der har været fokus på de fysiske elementer i interventionen. Den mest sandsynlige forklaring på dette er at gruppen som helhed scorede meget højt, også før interventionen. Ved så høje udgangs scores er det vanskeligt at øge scores og en del af de ansatte scorede maximalt ved start og kunne derfor ikke score højere efter interventionen (ceiling effekt). Det er vist i tidligere studier, at de fysiske komponenter i SF-36 er særligt associeret med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet (Hauskens et al 2014) En særligt markant og vigtigt fund var den store positive ændring som de ansatte i interventionsgruppen oplevede i deres helbred sammenlignet med for et år siden. Ansatte i kontrolgruppen ændrede sig ikke. Dette fund er på mange måder et af undersøgelsens vigtigste. Målet dækker over en forbedret helbredsopfattelse, men kan også indeholde et tilfredshed med at der fra arbejdspladsens side er gjort en indsats for at støtte de ansatte i at få mulighed for et forbedret helbred og bedre balance mellem krav og ressourcer. Tidligere studier har vist at positive mentale helbredsforhold er særligt associeret til ændringer i selvvurderet helbred (Burns et al 2014) Smerter er et kernesymptom i bevægeapparatslidelser og interventionen har gennem træning, psykisk støtte og fokus på ergonomiske forhold forsøgt at reducere smerteoplevelsen i arbejde og fritid. Der fandtes et meget markant fald i den selvvurderede smertescore. Et fald, der ligeledes fandtes når de ansatte blev scores af projektmedarbejderne med Dolorscore. En nedsat smerte vil medføre en forbedret arbejdsevne og forbedret livskvalitet. Endvidere medfører smertereduktion mindre risiko for sygefravær. Den valgte tilgang i interventionen, der baserer sig på den bio-psyko-sociale referenceramme viste sig altså at være effektiv over for smerter blandt de ansatte. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i Hvidbog om tilbagevenden til arbejde efter muskel-skeletproblemer, NFA

71 Interventionen synes at have en, om end beskeden, effekt på det mentale helbred. Der ses både et fald i negative mentale komponenter samt en øgning i positive mentale komponenter. Dette indikerer at indsatsen har en potentiel sundhedsfremmende effekt, der på sigt må forventes at medføre reduceret sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet., hvilket er i overensstemmelse med fundet i Burns et al 2014 Der fandtes et ganske markant fald i sygefraværet i både kontrol og interventionsgruppen. Hvorvidt det generelle fald i fraværet kan tilskrives det forhold at der blev gennemført en intervention er vanskeligt at svare på givet undersøgelsens design, men en vis afsmittende effekt i kontrol gruppen kan ikke afvises. Men det kan skyldes andre udefrakommende faktorer, da faldet i sygefraværet findes i begge grupper. At der findes et markant fald i fraværet i interventionsgruppen må til gængæld tilskrives interventionen. Gruppen er udvalgt ud fra en række risikofaktorer, der medfører et forventet højt sygefravær i tiden efter screeningen. Dette var ikke tilfældet. Den mest sandsynlige forklaring er at interventionen har været effektiv og forhindret den forventede stigning i sygefraværet. Dette er i modsætning til et nyere dansk studie af ansatte i plejen, hvor der ikke fandtes effekt på sygefraværet (Christensen et al 2013), men i overensstemmelse med resultatet fra en større dansk undersøgelse, hvor en tværfaglig intervention havde effekt på sygefraværet, hvis der var et stram styring af interventionen (Aust et al 2013). I LMiA har der været en meget stærk organisation og styring, hvorfor de planlagte tiltag rent faktisk er gennemført. Metodiske overvejelser Ved planlægningen af LMiA blev Fredericia Kommune anbefalet at gennemføre undersøgelsen som en randomiseret undersøgelse, da dette ville være eneste mulighed for at kunne give konkluderende svar på de af kommunen stillede spørgsmål. Dette fandt man ikke etisk forsvarligt, hvorfor analyserne og konklusionerne heraf skal tolkes med en vis usikkerhed. Dog giver designet mulighed for prospektive analyser, der klart demonstrerer statistisk signifikante forbedring, som ovenfor beskrevet. Der er lavet analyser af de, der ikke fandtes at have behov for intervention og disse er benyttet som en reference gruppe, selvom interventionsgruppen og referencegruppen ikke er sammenlignelige. Resultaterne fra reference gruppen tyder på, at der ikke sker lige så store ændringer som i interventionsgruppen. Dette er endnu en indikation på, at resultaterne i interventionsgruppen rent faktisk kan tilskrives interventionen. Samarbejdsmodel: Samarbejdsmodellen som beskrevet i projektbeskrivelsen se selve Evalueringsrapporten er blevet afprøvet og gennemtestet. En central erkendelse er, at det er den tværfaglige, helhedsorienterede indsats, der for alvor gør en forskel: Tværfagligheden er hele fundamentet for arbejdet med medarbejderen. Det ligeværdige møde mellem forebyggelseskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere giver 7

72 en fælles viden om borgeren, der tilsammen er større end summen af enkeltpersonernes viden. Denne viden kan bruges til at målrette og tviste behandlingsforløbene, så de virker lige der, hvor de skal. Man bliver hurtigt gode til at indkredse, hvad der er den egentlige arbejdshæmmende faktor i medarbejderens liv. Denne er ikke altid sammenfaldende med den formelle. Når man er klar over det, kan man effektivt finde en løsning på både det formelle og uformelle problem og derved skabe den langtidsholdbare løsning. Det tager tid at opbygge en reel tværfaglig kultur således at den bliver til en indprentet fælles-faglighed hos hver enkelt i teamet. Men resultatet er langt bedre, end hvad man kan opnå ad den monofaglige vej. Business case: På baggrund af ovenstående data i Resultatafsnittet er det vurderingen, at der i LMIA er skabt væsentlige resultater, og at der er gode indikationer på at arbejdsmetoden har en effekt. Dette selv på en medarbejdergruppe, der qua deres arbejde ofte vil være helbredsmæssigt udfordrede. Ønskes en videreførelse af modellen for LMIA, skal man dog være opmærksom på, at der skal være tale om risikovillig kapital, da der ikke har været tale om et storskala projekt for hele kommunen, men resultater skabt på baggrund af en enkelt fagafdeling. Data taler dog for, at en videreførelse vil kunne føre til: Øget produktivitet Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde og trivsel Hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygdom Som det skrives i resultatafsnittet, er opnået en forbedring på 0.46 point i den samlede arbejdsevne. For hver point arbejdsevnen forbedres, medfører det ifølge forskning en 15 % mindre udstødning fra arbejdsmarkedet og 10 % reduktion i sygefraværet. I runde tal generer modellen altså en reduktion i sygefraværet svarende til 5 % og 7½ % lavere grad af udstødning fra arbejdsmarkedet (og dermed overgang til overførselsindkomst). En investering på 1 mio. kr. svarer værdimæssigt eksempelvis til: Reduktion i sygefravær på 2½ årsværk 2 førtidspensionister mindre Til sammenligning har Voksenservice i Fredericia i dag et sygefravær svarende til 26 årsværk. En reduktion af dette med 10 % er ca. lig 2½ årsværk - eller et fald i fraværet med 1.7 dag pr. medarbejder pr. år. 8

73 Det er vurderingen, at halvdelen af en investering på eksempelvis 1 mio. kr. vil kunne hentes på sygefraværet og at resten over tid let vil kunne skabes på de øvrige parametre. D. Erfaringer og bi-effekter Erfaringer Med baggrund i erfaringerne i LMIA kan gives følgende anbefalinger: Opsporing: Brug objektive screenings og udvælgelseskriterier Intervention: Brug en individuel, coachende tilgang Virksomme elementer i interventionspakken er: Fysio- og ergoterapeutisk vejledning Psykologisk bistand til udvikling af coping strategier Individuel ergoterapeutisk arbejdspladsvurdering og vejledning Bemanding: Bør være et tværfagligt team af fagprofessionelle der mestre tværgående samarbejde i organisationen og tværfagligt internt samarbejde Bi-effekter: Idet projektets deltagere blev udvalgt blandt alle Plejens medarbejdergrupper, blev vi dels via screeningen dels via dialogen med de involverede opmærksomme på, at nogle områder af Plejen havde særlige arbejdsmiljøproblematikker, der krævede yderligere tiltag, som ikke lå indenfor projektets rammer. Dette gjaldt i særdeleshed køkkenområdet. Som følge heraf blev der i andet regi udviklet og gennemført et særligt Køkken-projekt med fokus på individuel arbejdspladsvurdering, indretning og vejledning af de enkelte medarbejdere. 9

74 Bilag: Resume af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 62687/14

75 Resumé af udkast til sundhedsaftalen

76 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Det vil vi måles på: Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. 2

77 Sundhedsaftalens tre principper Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. 2. Udgangspunkt Visionens principper og særlig vigtige fokuspunkter udfoldes nærmere i afsnittet Udgangspunkt. Den rehabiliterende tilgang Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Målet er både at sikre en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen, når skaden er sket, og at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. Borger-, patient- og pårørendeinddragelse I løbet af aftaleperioden vil vi afprøve modeller for og metoder til borger-, patient- og pårørendeinddragelse og systematisk opsamle viden. Vi vil på den baggrund arbejde os frem mod en fælles forståelse og herefter vil vi formulere en tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. Fastholdelse i job og uddannelse Mennesker, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal møde en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som ofte går på tværs af de kommunale forvaltninger, de somatiske og psykiatriske behandlingstilbud og egen læge. Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Kommuner, regioner og praksissektoren arbejder sammen ud fra LEON-princippet. Det betyder, at opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau, sådan at samfundet får mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet. Tættere samarbejde med almen praksis Der er med sundhedsaftalen etableret øget inddragelse af almen praksis, og der udarbejdes i regi af Praksisplanudvalget en praksisplan, der matcher de forskellige indsatsområder i sundhedsaftalen. Dermed skabes klarhed over de opgaver, der varetages i almen praksis og den nødvendige prioritering. 3. Mål Visionen er omsat i målsætninger og succeskriterier i sundhedsaftalens kapitel 3. 3

78 4. Udvikling Udviklingsaftalen omhandler en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Der indgås følgende udviklingsaftaler: Forebyggelse og tidlig opsporing Med denne udviklingsaftale sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. Konkrete projekter: - Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse. Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. - Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for de mest udsatte borgere. Fastholdelse i job og uddannelse Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Konkrete projekter: - Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked. - Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet. Den rehabiliterende tilgang Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Konkret projekt: - Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller. Mental sundhed Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. Konkrete projekter: - Der gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. - Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i

79 Telemedicin Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Konkrete projekter: - Shared Care Platform, et værktøj som understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og som bidrager til styrket patient og borgerinddragelse. - Fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger, som kan bruges af både borgere og det offentlige. Borgerorienterede kvalitets- og effektmål I takt med at samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver tættere, stiger behovet for at udvikle fælles borgerorienterede mål for effekt og kvalitet. Konkret projekt: - Udvikling af tværsektorielle borgerorienterede mål for kvalitet og effekt. 5. Ramme I kapitlet beskrives de juridiske rammer for sundhedsaftalen og udvalg, som er involveret i arbejdet med sundhedsaftalen. Desuden redegøres der for, hvordan konkrete tvivlstilfælde i forhold til fortolkningen af aftalen håndteres. I sådanne tilfælde skal de nødvendige ydelser leveres til patienten/borgeren, og fortolkningsspørgsmål vedrørende sundhedsaftalen, herunder spørgsmål om ansvar mv., afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. Kapitlet indeholder følgende tværgående temaer: 6. Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Formålet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Indsatser Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål Forskningsprojekt til udvikling og/eller afprøvning og evaluering af redskab til effektmåling af patientuddannelse. Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Aftale om tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning 5

80 Økonomi, aktivitet og planlægning Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig til at levere aktivitetsdata samt andre nødvendige oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der understøtter en hensigtsmæssig koordinering. Når opgaver flyttes mellem sektorerne, sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Indsatser Udarbejdelses af ramme for udveksling af data, herunder udvikling af et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet. Afdækning af hvilke områder, der kan overdrages til kommunerne og under hvilke forudsætninger. Udarbejdelse af model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Velfærdsteknologi og telemedicin Samarbejdet om velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom det skal fremme kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Indsatser Udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde. Udbredelsesprojekter på it-området Udviklingsområder på it-området 7. Obligatoriske indsatsområder Dette kapitel beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Forebyggelse Det overordnede formål er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Indsatser Evaluering og beslutning om evt. udbredelse af projektet Tidlig opsporing og forebyggelse Aftale omkring samarbejdet om ernæring Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Aftale om samarbejde, videndeling og komptenceudvikling omkring faldforebyggelse Aftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Aftale om opsporing og behandling af borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler. 6

81 Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Behandling og pleje Formålet er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. SAM:BO skal videreudvikles, så den kan dække både børn og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. Indsatser Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri Videreudvikling af it-understøttelsen hvad angår elektronisk kommunikation og telemedicin på det somatiske og psykiatriske område, herunder SAM:BO Samarbejdsaftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter Initiativ om risikolægemidler Indgåelse af aftale om dosisdispensering Udarbejdelse af snitfladekatalog for genoptræning, patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud Genoptræning og rehabilitering Formålet er at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Indsatser Afdækning af særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til og kvaliteten af gentrænings- og rehabiliteringsindsatser. Aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer Udredning om årsager til ventetider på genoptræning mhp. reduktion af uhensigtsmæssig ventetid. Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. Gravide og nyfødte Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske 7

82 ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum. Indsatser IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet Aftale om gravide med særlige behov. Etablering af samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. Børn og unge Formålet er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier. Indsats Udarbejdelse af samarbejdsaftalen for Børn og Unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Personer med kronisk sygdom Formålet er at sikre, at personer med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der udvikles en ny samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom. Indsats Udarbejdelse af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Vi har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. Den fælles målsætning er, at psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. 8

83 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Formålet er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse. Indsats Aftale om dobbeltdiagnosticerede. Borgere med demens Formålet er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. Den ældre patient Formålet er at styrke indsatsen for den ældre patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Kræftrehabilitering og palliation Målet er, at den enkelte borger/patient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet. 9. Implementering I kapitlet beskrives organiseringen af samarbejdet omkring sundhedsaftalen og planen for implementering og opfølgning på sundhedsaftalens initiativer. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. 9

84 Bilag: Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 62685/14

85 Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Høringsversion (version 6) Den 14. august

86 Sundhedsaftalen Høringsversion (version 6). Den 14. august 2014 Læsevejledning til sundhedsaftalen Vision Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Udgangspunkt Den rehabiliterende tilgang Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis Mål Udvikling Formål Strategiske udviklingsindsatser Ramme Sundhedsaftalen og den politiske organisering Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og planlægning Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse

87 8.7 Borgere med demens Den ældre patient Kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Implementeringsplan Den løbende opfølgning

88 Læsevejledning til sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Aftalen skal dække et bredt og komplekst felt. Fra det helt overordnede og fremadrettede: hvad vil aftaleparterne forpligte sig til at arbejde hen imod over en fireårs periode? Til det helt konkrete her og nu: hvem gør hvad hvornår i situationen, hvor en patient skal udskrives fra sygehuset til sit eget hjem? Med et så stort og måske også vanskeligt tilgængeligt emneområde kan en kort introduktion til, hvordan sundhedsaftalen er bygget op og dermed også hvordan den kan læses være relevant. Nærværende sundhedsaftale begynder med det mest overordnede og ender med det mest konkrete. Aftalen rummer tre dele: - Den politiske del - Den administrative del - Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen er kapitlerne 1-4. Hér formuleres en vision for, hvor det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet skal være ved aftaleperiodens udløb. Det sker gennem fastlæggelsen af tre hovedmål og tre principper for, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå målene. I forlængelse heraf opstiller visionen konkrete målsætninger, som skal bruges til at følge op på, om hovedmålene nås. Ud over visions- og målformuleringen rummer sundhedsaftalens politiske del også nogle mere beskrivende kapitler, der bl.a. redegør for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål omsættes i succeskriterier. Endelig indgår der i sundhedsaftalens politiske del også en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, hvor aftaleparterne nok er enige om målene, men ønsker at arbejde frem mod dem med forskellige midler og/eller i forskellig takt. Den administrative del af sundhedsaftalen er kapitlerne 5-9. Her fastlægges rammen for arbejdet med at realisere den politisk formulerede vision. Med andre ord: hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Som et trin på vejen mod at kunne besvare dette spørgsmål, har der flere steder været behov for at uddybe målene fra den politiske del med nogle underliggende, administrative mål. Sundhedsaftalens administrative del omhandler tre forskellige former for redskaber: - indsatser, værktøjer og metoder, der som udgangspunkt er relevante i forhold til alle slags borgerkontakt med sundhedsvæsenet de kan eksempelvis vedrøre kvalitet, økonomi og it; - indsatser, værktøjer og metoder, som er relevante i forhold til bestemte dele af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet: forebyggelse, behandling og pleje eller genoptræning og rehabilitering; - indsatser, værktøjer og metoder, som relevante i forhold til specifikke målgrupper, eksempelvis ældre patienter, mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug eller børn og unge. 4

89 Bilagsdelen rummer en række dokumenter som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet i dennes møde med borgeren. Der kan være tale om specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger m.v. Bilagene er en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter, som sundhedsaftalen. Bilagsdelen er således med til at understrege sundhedsaftalens karakter af at være et opslagsværk, hvis enkelte dele næppe er lige relevante for alle potentielle læsere. Ambitionen for arbejdet med sundhedsaftalen har derfor heller ikke været at udforme en aftale, der nødvendigvis skal læses i sin helhed for at kunne forstås. Ønsket har snarere været at udforme aftalen, så det er nemt for læseren at finde de dele, der er relevante for den pågældendes formål. 5

90 1. Vision Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder os frem imod og følger systematisk op på. Vores samarbejde hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Åbenhed betyder, at vi er parate til at give borgerne, borgernes netværk og hinanden indsigt i, hvordan vi hver især bidrager til at løse opgaverne på sundhedsområdet ligesom vi gerne udvikler og afprøver nye måder at arbejde sammen på, som går på tværs af grænserne mellem forskellige sektorer. Dialog betyder, at vi kommunikerer med borgerne og hinanden, både om det overordnede hvordan vi hver især planlægger og tilrettelægger vores indsats og om det konkrete det enkelte borgerforløb. Tillid betyder, at vi har tiltro til borgerens ønske om at være en konstruktiv og aktiv medspiller med ressourcer, ønsker og holdninger og til kollegers faglighed og ansvarlighed. Ud fra de fælles værdier er vi i Syddanmark kommet langt med samarbejdet mellem sundhedsvæsenets sektorer. Vi har nået mange gode resultater i fællesskab. Udfordringer i de kommende år Med visionen for Sundhedsaftalen sætter vi retningen for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, fordi vi i disse år skal håndtere flere store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere borgere med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige udvikling gør, at vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det økonomiske råderum er stærkt begrænset også for sundhedsvæsenet Vi får stadig flere psykisk sårbare. Sundhedsaftalens tre hovedmål Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng 6

91 Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. Under hvert hovedmål opstiller vi nogle overordnede mål, som vi omsætter til konkrete succeskriterier, der udtrykker, hvad det er, vi vil måles på. Hvor skal vi være senest ved udgangen af 2018? Disse succeskriterier vil blive uddybet og udbygget i sundhedsaftalens øvrige afsnit. Sundhedsaftalens tre principper Men sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge målene. Den skal afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Hér vil vi tage udgangspunkt i tre principper ud fra nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil gå målrettet efter at adressere de største tværgående udfordringer først ud fra en erkendelse af, at de knappe ressourcer ikke giver mulighed for at gøre alt på én gang. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. For borgere i den erhvervsaktive alder er det et centralt mål at opnå eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarked og uddannelse. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Velfærdsteknologien, herunder telemedicin, skal gøre borgeren mere uafhængig, give mere frihed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom den skal fremme kommunikationen på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Disse tre principper skal være det bærende grundlag for alle vores indsatser i arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål. 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Borgerens behov og forudsætninger skal være udgangspunktet for den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Der må aldrig herske tvivl om, at borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb. Vi skal se den enkelte borger som et helt menneske med unikke forudsætninger, ressourcer og behov og vi skal målrette vores tilbud, så de netop tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger, bygger på dennes ressourcer og imødekommer dennes behov. 7

92 Borgeren er en samarbejdspartner med ressourcer, som skal indgå sammen med vores faglige viden og erfaring, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Både borgeren og vi har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. De forventninger er det afgørende vigtigt at afstemme. Det skal stå klart, hvad der er sygehusets, den praktiserende læges og kommunens ansvar og hvad der er borgerens ansvar. Her er dialog og videndeling nøgleord. Når forudsætningerne er til stede, skal borgeren kunne deltage aktivt i sit forløb, trække på sine pårørende og være medbestemmende i forhold til, hvad der skal ske videre frem. Det sker lettest, hvis vores indsatser er skånsomme, målrettede og tilpasset det hverdagsliv, borgeren ønsker. Kort sagt: borgeren skal opleve at have et sammenhængende og meningsfuldt hverdagsliv. Her giver velfærdsteknologien og ikke mindst telemedicinen os nye muligheder for at engagere og motivere borgeren i sit eget forløb. Telemedicin betyder, at informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt sådan, at forebyggelse, udredning, behandling og kontrol kan foregå tæt på borgeren. Telemedicin er ikke alene et spørgsmål om teknik. Det handler nok så meget om, at sygehus, kommune og almen praksis skal arbejde sammen på en ny måde også med borgeren. Hidtil er arbejdet med telemedicin i høj grad foregået på projektbasis. Vores mål er, at telemedicin skal være en del af den daglige drift, når det er effektivt, og når det kan føre til, at borgerne oplever større selvstændighed. Vi skal sammen lægge en strategi for, hvordan vi kommer så langt. Borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb igennem sundhedsvæsenet. Derfor er borgernes vurderinger også en vigtig del af grundlaget, når vi skal træffe beslutninger om, hvordan vores indsatser skal tilrettelægges på det mere overordnede plan. F.eks. når vi skal tage stilling til, om vi gør det godt nok om kvaliteten i den forebyggelse, behandling og rehabilitering, vi tilbyder, er, som den skal være. God faglig standard er selvfølgelig en helt uomgængelig forudsætning for, at kvaliteten er i orden. Er borgeren blevet behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer etc.? Men i sidste ende er de indsatser, vi tilbyder, til for borgerens skyld. Derfor giver det også god mening at spørge borgerne om, hvordan de har oplevet deres forløb, når vi vil sikre og udvikle kvaliteten af fælles indsatser. En anden måde, hvorpå vi kan inddrage borgerne i vores overordnede beslutninger om sundhedsvæsenet, er gennem patient- og pårørendeorganisationerne. Vi er i aktiv dialog med Patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage med erfaringer, viden og synspunkter, som kan være en vigtig del af grundlaget for vores beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. 8

93 1.2 Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvis vi vil det forhold til livs og sikre alle borgere andel i de helbredsmæssige gevinster, som sundhedsvæsenet er med til at skabe, gør vi det ikke med standardløsninger. Vi vil sundhed for alle. Det betyder ikke, at alle skal have alt, men at vi differentierer vores tilbud, så vi også kan imødekomme særligt udsatte gruppers behov. Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Det betyder at vi på tværs af somatik og psykiatri tilbyder en tilrettelagt indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Vi prioriterer en tidlig opsporende og forebyggende indsats, så sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres. Helt særlige problemstillinger knytter der sig til den fysiske helbredstilstand for mennesker med en sindslidelse. Ser vi på middellevetiden blandt patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, viser den sig at være år kortere end andre borgeres. Psykiske og fysiske lidelser spiller sammen og påvirker hinanden. Derfor er der brug for, at vi ikke anskuer dem isoleret, men tværtimod ser på helheden i de tilbud, vi stiller til rådighed for mennesker med en sindslidelse. Vi skal indrette sundhedsvæsenet sådan, at det giver mennesker med sindslidelse de samme muligheder for at opnå et godt helbred, som andre borgere. Det gør vi blandt andet ved tidlig opsporing af psykisk sygdom og ved, at psykiatriske og somatiske sundhedstilbud bliver integreret i hinanden. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret i forhold til at give unge med mentale problemer mulighed for at få en uddannelse og sikre at mennesker med en sindslidelse får den rette hjælp til at komme videre i deres liv. Vi skal bidrage til, at disse borgere ikke bliver placeret eller fastholdt i en social udsat position. Her er tidlig opsporing afgørende. Igennem de senere år har middellevetiden været stigende i Danmark, når vi ser på befolkningen som helhed. Imidlertid er denne udvikling især slået igennem blandt borgere med lang uddannelse og høj indkomst. I dag lever den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd i gennemsnit 10 år kortere end den bedst stillede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen 5½ år. Denne viden skal inddrages, når der fremadrettet tilrettelægges fælles indsatser. Undersøgelser tyder på, at procent af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares med rygning og alkohol. Det forhold vil vi tage højde for, når vi tilrettelægger både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Vi vil prioritere, at de befolkningsgrupper, som kan have særlig brug herfor, får tilbud, som kan medvirke til at reducere deres tobaks- og alkoholforbrug, men også prioritere den tidlige forebyggende indsats, så bl.a. færre begynder at ryge. 9

94 Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. 1.3 Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Siden den første sundhedsaftale blev indgået i 2006, er vi i Syddanmark nået langt, når det handler om at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Mange spørgsmål, der dengang var problematiske, er blevet afklaret. Det er samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb (SAM:BO) et af de gode eksempler på. SAM:BO lægger rammen for, hvordan indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset foregår, og bidrager dermed til, at borgeres forløb ind i og ud af sygehuset kan ske godt og gnidningsfrit. Syddanmark er i den sammenhæng en foregangsregion. Sundhedsaftalen skal føre os endnu længere i den retning, rykke os tættere sammen og gøre samarbejdet mere forpligtende. Borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet er tit meget komplekst. På et givet tidspunkt sker der ikke bare én ting ét bestemt sted i systemet. Mange ting sker samtidigt forskellige steder. Den kompleksitet skal vi blive bedre til at håndtere ligesom borgerne skal kunne være trygge ved, at kvaliteten i alle sundhedsvæsenets led er i orden. Borgeren skal også have adgang til og mulighed for at dele information om eget forløb, og vi skal indtænke de sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem. Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, der hænger sammen. Hvor alle parter leverer det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov. Hvor der er et klart fokus på indsatser af en god faglig standard. Det mål når vi kun, hvis alle de medarbejdere, som bidrager til borgernes forløb, anvender deres kompetencer bedst muligt i samarbejde med borgeren og hinanden på tværs af sektorer og fagområder. Sådan udnytter vi de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet rigtigt og får mest mulig sundhed for pengene. Vi skal kunne imødekomme borgernes behov på det laveste effektive omkostningsniveau f.eks. skal vi undgå forebyggelige sygehusindlæggelser. Vi vil fortsat sørge for, at sygehuspatienter, der er færdige med deres behandling, kan blive udskrevet. Det kræver først og fremmest en klar arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. Men det kræver også, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og har øje for, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, som skal hænge sammen, hvis borgernes forløb gennem sundhedsvæse- 10

95 net skal være optimale. Sundhedsaftalen giver grundlaget både for en klar arbejdsdeling og for et velfungerende og gensidigt forpligtende samspil mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Almen praksis skal fortsat spille en nøglerolle, som er helt afgørende for at sikre sammenhængen i borgernes forløb. Det skal også fremover være almen praksis, som tager sig af de fleste patienter og vurderer, om de har behov for at blive sendt videre til sygehuset eller til et kommunalt sundhedstilbud. Vi vil bidrage positivt og konstruktivt til at udvikle rammerne om almen praksis sådan, at mulighederne for at indgå gensidigt forpligtende aftaler om arbejdsdeling og samarbejde styrkes. Det vil vi gøre med udgangspunkt i den gældende lovgivning og overenskomst. Der er brug for at nytænke, hvordan vi arbejder sammen på tværs i sundhedsvæsenet især når det handler om særligt udsatte grupper som ældre medicinske patienter og sårbare personer med en psykisk eller kronisk lidelse. Grupper, som er særligt afhængige af, at vores tilbud hænger sammen. Derfor skal vi i region, kommuner og almen praksis være åbne over for at afprøve nye og mere integrerede samarbejdsmodeller. En afgørende forudsætning, for at vi kan skabe sammenhæng i sundhed, er, at vi på alle områder arbejder systematisk med at dokumentere, måle og evaluere effekterne af det, vi gør og dermed får et godt vidensgrundlag, som vi kan handle ud fra. Vi skal forpligte os til at arbejde efter kliniske retningslinjer, instrukser og behandlingsstandarder, der tilsammen omfatter hele borgerens forløb. Det giver os en fælles ramme for at sikre og udvikle kvaliteten på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder. Det vil vi måles på: Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. 11

96 2. Udgangspunkt I dette kapitel udfoldes visionens principper og særlig vigtige fokuspunkter, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når sundhedsaftalen skal omsættes til konkrete indsatser og resultater. 2.1 Den rehabiliterende tilgang Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Dette afsnit har til hensigt at afklare begreberne den rehabiliterende tilgang og den rehabiliterende metode. Tidlig opsporing og forebyggelse Målet er både at sikre en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen, når skaden er sket, og at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. En tidlig opsporing og forebyggende indsats, som sikrer, at sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres, er således et væsentligt element i den rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang Den rehabiliterende tilgang sammenfatter indsatser og metoder, som har som perspektiv: - at borgeren er et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb - at borgeren ønsker at forblive i og vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Tilgangen tager udgangspunkt i, at menneskets sundhedstilstand på én gang er et fysisk, psykisk og socialt anliggende. Udgangspunktet er borgerens behov, ligesom borgerens nærmeste så vidt muligt inddrages. Den rehabiliterende tilgang omfatter samtidig et værdisæt, hvor respekt og ligeværdighed står centralt, og hvor ønsket er at understøtte borgeren i at opleve sammenhæng i sit forløb. Det betyder, at vi møder borgeren dialogorienteret og med en anerkendelse af, at borgeren er ekspert på sit eget liv. Den rehabiliterende tilgang er således et møde mellem to ekspertiser: Borgeren som ekspert på sit eget liv og den faglige ekspert, som understøtter, at borgeren er hovedperson i sit eget forløb og oplever sammenhæng i sit forløb. Det rehabiliterende forløb er mål- og effektorienteret med udgangspunkt i borgerens samlede behov. Der tages udgangspunkt i de samme mål på tværs af sektorer og forvaltninger. Den rehabiliterende tilgang er et fælles perspektiv på tværs af de forskellige aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for et vellykket rehabiliteringsforløb, at der er sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger. Den rehabiliterende metode Den rehabiliterende metode omfatter den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren med behov for rehabilitering. 12

97 Nærværende sundhedsaftale er primært inspireret af definitionerne fra Marselisborgcenterets hvidbog samt WHO. Følgende elementer er vigtige dele af den rehabiliterende metode: 1. En tidlig og forebyggende indsats 2. Udredning af borgerens funktions- og mestringsevne 3. Samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende. 4. Planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen. 5. Vurdering af, hvilken tidsramme som er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål. 6. Relevante indsatser af høj faglig kvalitet. 7. Tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige indsatser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. 8. Løbende opfølgning på forløb, herunder evt. evaluering. Inden for første halvdel af aftaleperioden igangsættes et projekt om udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller. 2.2 Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Borger-, patient- og pårørendeinddragelse dækker over en række forskellige forståelser og rummer stor variation i praksis og tilgang. Inddragelse kan eksempelvis ske på både individ- og organisationsniveau. Særlig i en tværsektoriel kontekst er der behov for en fælles forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om inddragelse for at kunne realisere inddragelsen i praksis. Alle parter arbejder i dag med inddragelse det er langt fra nyt. Som eksempel på inddragelse kan nævnes fokusgrupper, patientuddannelse, tilfredshedsundersøgelser, patientambassadører m.v. Hertil kommer naturligvis den konkrete inddragelse i det enkelte borger- og patientforløb. Det nye er, at vi skal blive bedre til at gøre det i fællesskab og gøre det systematisk. Vi inddrager systematisk Patientinddragelsesudvalget, når vi tværsektorielt arbejder med borger-, patient og pårørendeinddragelse. Når vi igangsætter nye projekter og indsatser, forpligter vi os til at drøfte, hvordan vi inddrager borgere, patienter og pårørende. I løbet af aftaleperioden vil vi afprøve modeller for og metoder til borger-, patient- og pårørendeinddragelse og systematisk opsamle viden. Vi vil på den baggrund arbejde os frem mod en fælles forståelse og herefter vil vi formulere en tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. 2.3 Fastholdelse i job og uddannelse Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, når mennesker på grund af psykisk eller somatisk sygdom mister tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Mennesker, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal møde en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som ofte går på tværs af de kommunale forvaltninger, de somatiske og psykiatriske behandlingstilbud og egen læge. 13

98 Reformerne på arbejdsmarkedsområdet har understreget behovet for en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor den enkelte borger. De forudsætter strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Med etableringen af rehabiliteringsteams, som involverer flere forvaltninger, og hvor regionen er repræsenteret ved en sundhedskoordinator, er der skabt en ramme for mere helhedsorienterede indsatser. De erfaringer bygger vi videre på også i forbindelse med implementeringen af sygedagpengereformen. Det er et fælles mål for parterne, at borgerne så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Det er ligeledes et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i forløbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning og/eller rehabilitering. Det samlede sygdomsforløb skal være så kort som muligt. 2.4 Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Sundhedsvæsenet skal løse en stor og kompliceret velfærdsopgave med begrænsede ressourcer. Det er der ikke noget nyt i men flere faktorer bidrager til, at ressourcebegrænsningen i de senere år har føltes snævrere end tidligere. F.eks. betyder ændringer i befolkningens sammensætning, at andelen af ældre medborgere vokser, ligesom andelen af borgere med kronisk sygdom er stigende med deraf følgende behov for flere og bedre tilbud om forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning. Samtidig åbner den sundhedsfaglige udvikling netop mulighed for, at det rent teknisk er muligt at tilbyde mere til flere men de økonomiske muligheder er ikke vokset tilsvarende. Disse udviklingstendenser gør det endnu mere nødvendigt, at kommuner, regioner og praksissektoren arbejder sammen ud fra LEON-princippet. Det betyder, at opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau, sådan at samfundet får mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet. Set i det lys er en tidlig opsporende og forebyggende indsats afgørende både for den enkelte og for samfundet. En ny sygehusstruktur indebærer, at funktioner og specialer bliver samlet på færre og større enheder for at opnå højere effektivitet og kvalitetsmæssig bæredygtighed. En de afledte konsekvenser af det er, at flere får længere til sygehuset. Derfor bliver det ekstra vigtigt at sikre kvalificerede, nære tilbud i kommunerne og praksissektoren, så de patienter, der ikke har behov for den højt specialiserede sygehusbehandling, kan få den tættere på hjemmet. Ligesom behovet for godt samarbejde og kommunikation på tværs af sektorgrænser stiger. 2.5 Tættere samarbejde med almen praksis Der er med sundhedsaftalen etableret øget inddragelse af almen praksis, og der udarbejdes i regi af Praksisplanudvalget en praksisplan, der matcher de forskellige indsatsområder i sundhedsaftalen. Dermed skabes klarhed over de opgaver, der varetages i almen praksis og den nødvendige prioritering. Der vil i den forbindelse være fokus på et gensidigt forpligtende samarbejde, som tydeliggør forudsætningerne for et optimalt samarbejde mellem sektorerne, herunder hvordan epikriser og henvisninger håndteres mest optimalt, samt hvilke krav der er til kommunikationen generelt mellem sektorerne. 14

99 I sundhedsaftaleperioden skal der således arbejdes med specifikke målsætninger for effektiv og kompetent kommunikation mellem sektorerne, således at man hurtigst muligt får den relevante information, og på et sådant niveau, at der kan handles derpå. Der vil i sundhedsaftaleperioden endvidere være fokus på det tværsektorielle samarbejde om medicinhåndtering særligt med henblik på at drage fordel af det Fælles Medicinkort (FMK), når dette er fuldt implementeret i sektorerne. Parterne forpligter sig således på at udvikle samarbejdet på lægemiddelområdet, når FMK er implementeret. 15

100 3. Mål 3.1 Målene i den politiske vision I det nedenstående beskrives sundhedsaftalens mål. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i visionens målsætninger: 1) Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren 2) Sundhed for alle 3) Sundhed med sammenhæng Målsætningerne omsættes i de nedenstående succeskriterier. Den tekniske operationalisering af målsætningerne fremgår af bilag x. Målsætning Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Succeskriterium Målene for borger/patientoplevet kvalitet udviser en stigning over tid og er højere end landsgennemsnittet. Et år efter sundhedsaftalens ikrafttræden er en tværsektoriel strategi for telemedicin med klare mål godkendt. Patienter og pårørende oplever at være tilstrækkeligt inddraget i patientforløbet. Alle sektorer bidrager med data for borger-/patientinddragelse og pårørende i relevant omfang. Inden for første halvdel af aftaleperioden foreligger værktøjer og samarbejdsmodeller, som understøtter den rehabiliterende tilgang. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom i Syddanmark er højere i 2018 end ved aftalens indgåelse. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom og den samlede befolkning i Syddanmark har nærmet sig hinanden i 2018 i forhold til ved aftalens indgåelse. Der gennemføres i første halvdel af aftaleperioden en kortlægning af viden om omfang af og årsager til, at unge i Syddanmark angiver dårligt selvoplevet helbred, herunder sociale risikofaktorer. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af unge i alderen år, der rapporterer dårligt mentalt helbred i Andelen af dagligrygere og personer med et sundhedsskadeligt alkoholindtag er lavere i 2017 end i Vi overholder aftalte ventetider på behandlings- og rehabiliteringsindsatser. 16

101 Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. Sundhedsaftaleindikatorerne for forebyggelige (gen)indlæggelser inden for somatikken og psykiatrien skal vise lavere værdier i 2018 end i To år efter aftalens indgåelse skal tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål være udviklet og testet (jf. udviklingsaftalen, afsnit 4.2.6). På baggrund af testen fastsættes ambitionsniveauet via fælles mål for kvalitet og effekt. Der udarbejdes i aftaleperiodens første år en strategi for telemedicin. Der indgås og gennemføres en udviklingsaftale om telemedicin. Udviklingen af den digitale kommunikation i regi af SAM:BO skal fra aftalens indgåelse ske parallelt på det somatiske og psykiatriske område. Ved periodens ophør er SAM:BO fuldt implementeret på psykiatriområdet, så den er på samme niveau som somatikken. Syddanmark skal bevare førerpositionen, når det gælder et lavt antal færdigbehandlingsdage. 1 Der tages højde for den misvisende opgørelsesmetode, som benyttes i sundhedsaftaleindikatorerne jf. notatet Opgørelse af genindlæggelsesrater, 14. februar 2014, Region Syddanmark. 17

102 4. Udvikling 4.1 Formål Udviklingsaftalen omhandler en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Et væsentligt element i udviklingsaftalen er således projekter, som handler om at afprøve konkrete tiltag i regionen, almen praksis og en eller flere kommuner for at afklare, om der er grundlag for siden at udbrede dem. Sundhedskoordinationsudvalget har valgt følgende temaer: - Forebyggelse og tidlig opsporing - Fastholdelse i job og uddannelse - Den rehabiliterende tilgang - Mental sundhed - Telemedicin - Borgerorienterede kvalitets- og effektmål Som led i den årlige revision af sundhedsaftalen gør Sundhedskoordinationsudvalget status på de projekter og andre tiltag, som indgår under temaerne dette blandt andet med henblik på at afklare, om der er grundlag for at udbrede dem til hele regionen. Desuden vil Sundhedskoordinationsudvalget vurdere, om nye temaer, projekter eller andre tiltag bør inkluderes i udviklingsaftalen, samt om udviklingsaftalens projekter og indsatser kan udrulles til andre. Udviklingsaftalen omhandler projekter og tiltag, som parterne er enige om har et muligt udbredelsespotentiale. Herudover er der naturligvis stadig mulighed for at indgå bilaterale aftaler om særlige driftsmæssige forhold mellem regionen og den enkelte kommune. Sådanne lokale aftaler er af frivillig karakter. De indgår ikke i sundhedsaftalen og kan ikke have forrang eller træde i stedet for denne. I forbindelse med den årlige revision af sundhedsaftalen, skal det overvejes, hvorvidt en eller flere lokale aftaler har udbredelsespotentiale og dermed kan indgå i udviklingsaftalen. Ved indgåelse af aftaler om nye aktiviteter eller initiativer skal det drøftes mellem parterne, om der skal ske en prioritering i forhold til eksisterende aktiviteter Projekter med fælles ressourceindsats Udviklingsaftalens indsatser kan etableres som samarbejder med fælles ressourceindsats. Når det er tilfældet, respekterer samarbejdet sundhedslovens opgave- og ansvarsfordeling, den økonomi- 18

103 ske byrdefordeling og regionens og kommunernes respektive myndighedsansvar. Desuden skal følgende forudsætninger være opfyldt: Det sandsynliggøres, at borgeren/patienten opnår en kvalitetsforbedring i forhold til sammenhæng i patientforløbet og/eller at parterne på sigt profiterer af tilbuddet. Der foreligger en klar aftale om indsatsens indhold, opgaver, metode, proces, ansvarlige, ressourcer, økonomi og finansiering. For hver indsats indgås separat skriftlig aftale. Regionen og kommunerne kan medvirke i sådanne samarbejder med anvendelse af personaleressourcer eller ved medfinansiering, når kommunen eller regionen udfører opgaver på den anden parts vegne. Sundhedslovens 239 har til formål at give regionen hjemmel til aftaler om hensigtsmæssige samarbejder i gråzoneområdet mellem sygehusopgaver og kommunale opgaver. Bestemmelsen kan understøtte hensynet til, at der efter fælles aftale sker en fleksibel og hensigtsmæssig udvikling af opgavevaretagelsen mellem region og kommuner. 4.2 Strategiske udviklingsindsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision om: Sundhed gennem rehabilitering og samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng indgås aftaler om følgende: Forebyggelse og tidlig opsporing Med denne udviklingsaftale sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. Det handler om at forebygge, at psykisk eller somatisk sygdom opstår eller forværres, men også om proaktivt at opspore tegn på sygdom, når den ansatte i kommune, sygehus eller almen praksis er i kontakt med borgeren - også selv om anledningen i udgangspunktet er et andet. Målet er at undgå eller udskyde en behandlende indsats. I indsatserne skal der være særligt fokus på behovet for en individuelt tilrettelagt tilgang - hvad den ene borger måske selv kan klare, kan den anden borger have behov for hjælp til. Der skal også være særlig fokus på indsatsen over for børn og unge og deres familier. Meget er vundet for både den enkelte og samfundet ved at sætte tidligt ind. Konkrete projekter: - Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF). Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. 19

104 - Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for de mest udsatte borgere. Det drejer sig i første omgang om borgere med stress, angst, depression samt den ældre, medicinske patient Fastholdelse i job og uddannelse Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Indsatsen skal være målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende også når flere sektorer og forvaltninger er involveret. Målet er, at borgerne hurtigt opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at fastholde job eller uddannelse. Konkrete projekter: - Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked f.eks. mennesker med psykiatriske lidelser, funktionelle lidelser og lidelser i bevægeapparatet. - Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet Den rehabiliterende tilgang Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Formålet hermed er at understøtte borgerne i at mestre egen sundhed og eget liv. Udviklingsaftalen skal bidrage til, at borgeren i hele sundhedsvæsenet bliver mødt af medarbejdere, der arbejder ud fra den fælles rehabiliterende tilgang, og at borgeren dermed oplever en sammenhæng i indsatsen. Konkret projekt: - Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller Mental sundhed Mental sundhed er at have det godt og være tilfreds med livet men også at kunne klare dagligdags gøremål som arbejde og uddannelse samt at man indgår i sociale relationer med familie, venner og kollegaer mv. Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. 20

105 Samtidig skal vi sikre at borgere, der oplever modstand i perioder af deres liv ikke i unødvendigt omfang sygeliggøres men derimod kan modtage relevant støtte fra nærmiljøet og ikke nødvendigvis fra sundhedsvæsenet. Konkrete projekter: - I første halvdel af aftaleperioden gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. - Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i 2017, eventuelt specificeret på særlige målgrupper. På denne baggrund igangsættes opfølgende indsatser, f.eks. fælles kompetenceudvikling Telemedicin Med SAM:BO har vi i Syddanmark tidligt fået gode, enkle og effektive digitale kommunikationsgange. Digitaliseringen har bidraget til kvalitet i forløbene, hvilket bl.a. giver sig udslag i et meget lavt antal færdigbehandlingsdage. Med denne sundhedsaftale tager parterne skridt til at bevare Syddanmarks førerposition. Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Bevægelsen mod et mere integreret samarbejde skal afspejles i den digitale understøttelse. Således skal de særligt komplekse forløb, som ofte forudsætter, at borgeren og de fagprofessionelle har adgang til de samme oplysninger på en gennemsigtig måde, kunne håndteres. Vi skal arbejde hen mod fælles behandlingsplaner i særligt komplekse patientforløb. Nye telemedicinske løsninger, herunder i borgernes hjem, skal løbende kunne integreres i den digitale kommunikation og dataudveksling. Målet er et mere effektivt og ensartet grundlag for nærhed og optimal borger- og patientdialog. Borgeren skal være i centrum og opleve sundhedsvæsenet som en helhed. Konkrete projekter: - Shared Care Platform, et værktøj som understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og som bidrager til styrket patient og borgerinddragelse. - Fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger, som kan bruges af både borgere og det offentlige Borgerorienterede kvalitets- og effektmål I takt med at samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver tættere, stiger behovet for at udvikle fælles borgerorienterede mål for effekt og kvalitet. 21

106 For at nå ambitionen om et mere borgerorienteret, rehabiliterende og tættere samarbejde mellem sundhedsaftalens parter, er der behov for at udvikle borgerorienterede kvalitets- og effektmål. På denne baggrund indgås en udviklingsaftale, som har til formål at udvikle og afprøve fælles værktøjer på borger-/patientniveau, som kan anvendes på tværs af sektorerne. Konkret projekt: - Udvikling af tværsektorielle borgerorienterede mål for kvalitet og effekt. 22

107 5. Ramme 5.1 Sundhedsaftalen og den politiske organisering Dette afsnit giver et overblik over de juridiske rammer for sundhedsaftalen, og de udvalg der indgår i udarbejdelsen af denne. Endvidere gives også overblik over de relevante relationer til praksissektoren Sundhedsaftalen Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler med tilhørende vejledning. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på fire indsatsområder. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfatter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. Regionsrådet har myndighedsansvaret for sygehusene og praksissektoren, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har regionsrådet ansvaret for at kunne levere en række specialiserede opgaver på social- og undervisningsområdet, som inddrages i sundhedsaftalen i relevant omfang. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for det kommunale sundhedsområde, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har kommunalbestyrelserne myndighedsansvaret for det sociale område, som er omfattet af sundhedsaftalen i flere af de obligatoriske indsatsområder samt for beskæftigelses- og undervisningsområdet, der inddrages i relevante dele af sundhedsaftalen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Almen praksis indgår i sundhedsaftalearbejdet gennem repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget. Almen praksis er i henhold til sundhedsloven forpligtet til at udøve sin virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen. De opgaver, 23

108 som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. Den øvrige praksissektor er ligeledes ikke en aftalepart, men konkrete praksisområder kan have en rolle i udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen på udvalgte indsatsområder. Relevante parter fra den øvrige praksissektor inddrages i udarbejdelse og implementering af udviklings- og samarbejdsaftaler, hvor det er relevant Sundhedskoordinationsudvalg og relation til øvrige udvalg Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af myndighederne: kommuner og regioner, herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Udvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen (PLO). Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til én fælles sundhedsaftale og understøtter, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. I henhold til sundhedsloven etableres et praksisplanudvalg for almen praksis i hver region. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget. I henhold til sundhedsloven nedsættes der i hver region et patientinddragelsesudvalg, som sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har nedsat Det Administrative Kontaktforum (DAK), som administrativt skal understøtte implementering af sundhedsaftalen og sikre, at der løbende udvikles og monitoreres på de aftaler, som er indeholdt i sundhedsaftalen. DAK består af ledende embedsmænd fra region og kommuner samt af repræsentanter fra PLO Syddanmark Sammenhæng med andre politikker og planer Sundhedskoordinationsudvalget vurderer løbende udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplaner og psykiatriplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Sundhedskoordinationsudvalget involveres i den formulerende fase, når den samlede sundhedsplan for Region Syddanmark udarbejdes. Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurdere udkast til kommuners sundhedspolitik i det omfang, at sådanne politikker foreligger. Praksisplanen for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj i forholdet mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, 24

109 snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regionen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftalen. Planen skal endvidere forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelsen i almen praksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges sundhedskoordinationsudvalget Private sygehuse og andre private leverandører mv. Når region eller kommune indgår aftale med en privat aktør, forpligtes de til at sikre, at den private aktør lever op til sundhedsaftalen i den udstrækning, det er relevant Ligestilling mellem psykiatri og somatik Sundhedsaftalen omfatter både borgere med somatiske og psykiske sygdomme. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i behovet for en ligestilling af psykiatri og somatik, ligesom der er fokus på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. Denne ligestilling af det psykiatriske og det somatiske område kommer i aftalen til udtryk ved, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod på lige fod med somatikken beskrives under de enkelte indsatsområder Ikrafttræden, revision og fortolkning Sundhedsaftalen træder i kraft den 1. januar 2015 og revideres årligt i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Det præciseres, at med sundhedsaftalen bortfalder Region Syddanmarks og de 22 kommuners sundhedsaftaler for , dvs. de grundaftaler og lokale aftaler, der blev indgået i forbindelse med denne. Det skal dog samtidig præciseres, at andre aftaler, som efterfølgende er indgået på baggrund af selve sundhedsaftalen, eller med henvisning til sundhedsaftalerne , eller som følge af sundhedsaftalerne, ikke bortfalder med den nuværende sundhedsaftale. Indeværende sundhedsaftale har forrang, idet der igangsættes en løbende opdatering af øvrige tværsektorielle aftaler, således at disse er tilrettet den nugældende sundhedsaftale ultimo I konkrete tvivlstilfælde leveres de nødvendige ydelser til patienten/borgeren, og fortolkning af sundhedsaftalen, herunder spørgsmål om ansvar mv., afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. 25

110 6. Tværgående temaer 6.1 Kvalitet på tværs af sektorer Tilknyttede underaftaler mv. Tværsektoriel kvalitetsstrategi Regional vejledning - Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Revideres løbende Formål Formålet med denne aftale er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Parterne er enige om, at kvalitetsudviklingen på det tværsektorielle sundhedsområde til gavn for patienten og det samlede behandlings- og rehabiliteringsforløb er et fælles mål for parterne Fælles principper for arbejdet med kvalitet I den seneste aftaleperiode blev der formuleret en fælles Tværsektoriel kvalitetsstrategi for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Strategiens principper er fortsat gældende for arbejdet med kvalitet på det tværsektorielle sundhedsområde, og de lægges til grund for nye aftaler og initiativer. Kvalitet skal således ses som en integreret del af arbejdet med at udvikle og implementere sundhedsaftalens initiativer og aftaler Forskning og udvikling Indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen skal så vidt muligt være baseret på viden og evidens. Regionen, almen praksis og kommunerne har et fælles ansvar for forskningsarbejde på sundhedsaftalens områder. Der er et særligt behov for større og mere evidensbaseret viden om effekter af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Forskningsinitiativer udvikles i et tæt samarbejde og kan knyttes enten til konkrete udviklingsaftaler eller til specifikke temaer inden for sundhedsaftalens indsatsområder. Parterne er enige om, at der i aftaleperioden etableres et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og/eller afprøve og evaluere et redskab til effektmåling af patientuddannelse (jf. afsnit 6.3) 26

111 6.1.4 Evaluering og dokumentation i det tværgående kvalitetsarbejde Evalueringsmetoden og beskrivelsen af målsætningerne bør vælges i overensstemmelse med det aktuelle evidensniveau. Ofte er kvalitative metoder som audits, ikke mindst tracerforløb, hvor en borger/patients samlede forløb gennemgås, et nyttigt værktøj til kvalitetsudvikling i det tværsektorielle samarbejde. Redskaber til fælles kvantitativ kvalitetsmonitorering bør som udgangspunkt udvikles på nationalt niveau. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udviklet en række indikatorer, som i relevant omfang benyttes i den løbende opfølgning på sundhedsaftalens mål. Parterne er enige om, at der etableres et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle tværsektorielle borgerorienterede kvalitetsmål. To år efter sundhedsaftalens vedtagelse skal borgerorienterede kvalitetsmål være udviklet og testet. Når redskabet er udviklet, vil det kunne finde anvendelse på indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen Patienternes sikkerhed og Utilsigtede Hændelser (UTH) i sektorovergange Parterne er enige om at patienternes sikkerhed er et centralt aspekt ved tilrettelæggelsen og udførelsen af aktiviteterne i forbindelse med patient-forløb på tværs af sektorerne. Arbejde med patienternes sikkerhed handler om mere end at begrænse omfanget af fejl og skader. Hovedvægten i arbejdet med patienternes sikkerhed og rapporterede utilsigtede hændelser retter sig mod en læring i organisationerne. Læringen på tværs styrkes ved at supplere med viden opnået på anden måde end gennem de utilsigtede hændelser, f.eks. gennem sikkerhedsrunderinger, gennem risikovurderinger af de daglige rutiner i sektorovergangene og vurderinger af om aftaler mellem sektorerne fungerer, som planlagt. Rapporterede hændelser kan være eksempler på situationer, hvor aftalerne eller indsatserne måske ikke har fungeret efter hensigten. Parterne er enige om, at opfølgning på rapporterede utilsigtede hændelser som udgangspunkt sker i de fora, hvor der i forvejen arbejdes med området, og indgår som én af flere datakilder i overvågningen og opfølgningen på aftalerne. Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles risikovurderinger, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i opgavevaretagelsen. Målet er at understøtte forbedring af patientsikkerheden ved udvikling af sundhedsvæsenet. Hændelser relateret til medicinering udgør en meget stor del af de rapporterede utilsigtede hændelser. Hertil kommer tidsforbrug til opfølgende kontakt for at afklare fejl og uoverensstemmelser i medicinlister. Der er et særligt behov for mere evidensbaseret viden i forhold til forbedring af sikkerheden ved medicinering tværsektorielt, som imødekommer muligheder og risici ved ny teknologi. 27

112 6.1.5 Kompetenceudvikling og videndeling Det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen har i stigende grad brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem sektorerne. Og for at kunne anvende den eksisterende viden og de kompetencer, der allerede findes, på en bedre måde. Derigennem kan der skabes høj kvalitet og patientsikkerhed for borgerne. Forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering er i voksende grad evidensbaseret. Kommune, sygehus og almen praksis er gensidigt afhængige af hinanden med hensyn til deling af viden og kompetenceudvikling. Når opgaver overdrages mellem sektorerne, er der i det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen behov for at formidle og udveksle viden. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor ikke mål i sig selv, men midler til at opnå høj kvalitet og patientsikkerhed i tværsektorielle patientforløb. Formålet med kompetenceudvikling og videndeling er at udvikle en mere systematisk og formaliseret tilgang til udnyttelse af viden. Når viden kan overføres og udveksles mellem sektorer, opnås en mere fleksibel anvendelse af den viden, der allerede findes indenfor det samlede sundhedsvæsens rammer. Formålet er også at udvikle samarbejde og koordineringen på tværs af sektorer. Fælles sprog og gensidigt kendskab på tværs af sektorer og fag fører til gensidig respekt og forståelse. Dette vil øge patienttilfredsheden, behandlingskvaliteten, patientsikkerheden og medarbejdertilfredsheden. Allerede i dag foregår der kompetenceudvikling, rådgivning og videndeling på tværs af sektorerne. Der er f.eks. adgang til, at sundhedspersonalet i én sektor kan kontakte sundhedspersonale i en anden for at drøfte konkrete patienter og deres konkrete tværsektorielle patientforløb. Det foregår eksempelvis mellem almen praksis og sygehusene og mellem almen praksis og kommunen, f.eks. hjemmeplejen. Parterne er enige om, at som grundprincip har hver sektor ansvaret for at sikre, at eget sundhedspersonale har de nødvendige kvalifikationer til at løfte de sundhedsopgaver, de har ansvar for. Rekrutteres personale, der ikke har de nødvendige kvalifikationer, er det sektorens eget ansvar at tilvejebringe disse. Det er et fælles ansvar mellem almen praksis, sygehuse og kommuner at bidrage til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af sektorerne på de aftalte indsatsområder. Parterne er enige om, at der udarbejdes en aftale for tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens rådgivning til kommunerne om forebyggelse ( 119, stk. 3 i Sundhedsloven). I samme aftale beskrives også en organisering på området, ligesom aftalen skal indeholde en beskrivelse af læringsformer, som kan indgå, f.eks. e-læring og webinarer. 28

113 6.2 Økonomi, aktivitet og planlægning Formål For at sikre såvel sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren som en effektiv styring af ressourcer, er sygehusene, kommunerne og almen praksis forpligtede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. Det betyder, at der er behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed. Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig som beskrevet i denne aftale til at levere aktivitetsdata samt andre nødvendige oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der understøtter en hensigtsmæssig koordinering af kapacitet og styring i de respektive sektorer. Data leveres på det relevante niveau i forhold til analyseformålet Udveksling af aktivitetsdata Parterne stiller nødvendige data til rådighed på baggrund af dialog om behov og fælles forståelse af formålet. Regionen orienterer årligt kommunerne og almen praksis om de generelle forventninger til det kommende års udvikling i aktivitet, baseline, aktivitetsvækstkrav og medfinansiering for de enkelte sygehusområder og for praksisområdet. Sygehusene orienterer løbende kommunerne og praksisplanudvalget om eventuelle forventede større aktivitetsændringer. Kommunerne orienterer tilsvarende sygehusene og praksis om forventede ændringer i aktiviteter og service. Region Syddanmark stiller de nødvendige data om egen og praksissektorens aktivitet og service mv. til rådighed for analyse- og planlægningsarbejde. Kommunerne stiller data til rådighed for regionen med henblik på analyse- og planlægningsarbejde. Data kan f.eks. omhandle ydelser og serviceniveau inden for hjemmesygepleje, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og sundhedsfremme mv. På dette grundlag udarbejdes en fælles ramme om den praktiske udveksling af data indeholdende, formål, kontaktpersoner, procesbeskrivelse og kadence/tidsfrister. Parterne drøfter løbende behovet for at udvikle et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet. 29

114 6.2.3 Koordinering af kapacitet Den myndighed, der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen i henhold til den opgavefordeling, der er fastlagt i sundhedsaftalen, sørger for den nødvendige kapacitet og tilgængelighed. Tilgængelighed indebærer, at fagpersoner, som samarbejder om et borger-patient forløb, er tilgængelige for hinanden. I forhold til almen praksis har det særligt fokus at sikre generel tilgængelighed, herunder handicapvenlige adgangsforhold, jf. overenskomstens bestemmelser. Af hensyn til den løbende koordinering af kapacitet mellem sektorerne udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i sygehusregi, kommuner og almen praksis. De enkelte sygehuse og regionens praksisafdeling er forpligtet til at formidle oplysninger og medvirke i en dialog med kommunerne om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten i god tid, herunder samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunernes opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Kommunen er tilsvarende forpligtet til at formidle oplysninger og indgå i dialog med sygehuset om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, hjemmesygepleje og sundhedsplejen, korttidstilbud (rehabiliterings-, trænings-, pleje- og aflastningstilbud) Sundhedsplanlægning Struktur- og kapacitetsspørgsmål af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Syddanmark, herunder almen praksis, inddrager og orienterer hinanden via høringer. Kommunerne og praksissektoren inddrages i udarbejdelsen af Region Syddanmarks sundhedsplan og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sektorerne Fælles analysearbejde Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles analysearbejder, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige konsekvenser for aktivitet og økonomi på tværs af sektorerne ved ændringer i opgavevaretagelsen for derigennem at understøtte en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet. Parterne ønsker at indgå i samarbejder med fælles finansiering om konkrete projekter og indsatser, når det kan være et redskab til at sikre en mere sammenhængende og effektiv drift Opfølgning Det vurderes løbende: - om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus, praksis og kommuner fungerer efter hensigten, 30

115 - om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og - om de ønskede analyser har kunnet tilvejebringes Vurderingen indgår i den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation Udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse behandlingsopgaver, som foregår i sygehusregi, helt eller delvist kan varetages i kommunalt regi eller almen praksis, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. Også opgaver i kommunerne eller i almen praksis vil, ud fra samme begrundelser, kunne varetages i en af de andre sektorer. Når opgaver flyttes mellem sektorerne sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Forudsætningen herfor er: - dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis og ressourcebehov på berørte områder - fastlæggelse af den kompetenceudvikling opgaveoverdragelsen fordrer samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen - eventuelle konsekvensvurderinger Overdragelse af ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver Der kan være tale om forskellige typer af opgaver, som kan overdrages mellem sektorerne. En del af de indsatser, der iværksættes i forbindelse med patientuddannelserne på sygehusene, vil med fordel kunne overdrages til kommunen, så nærhed og borgerens mulighed for at deltage i et sammenhængende rehabiliteringstilbud med udgangspunkt i den enkeltes livssituation styrkes. Overdragelse af den type af opgaver skal overholde en dokumenteret sundhedsfaglig kvalitet, og der skal sikres tydelighed omkring, hvilke kompetencer mv., der er nødvendige for de medarbejdere, der skal løse opgaven. Opgaveoverdrager skal, både ved overdragelse af forbeholdte og ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, medvirke til den nødvendige kompetenceudvikling, f.eks. ved vederlagsfri undervisning fra de fagpersoner, som hidtil har udført opgaven. De nærmere rammer for dette aftales i forbindelse med opgaveoverdragelse. Der sker også løbende opgaveoverdragelse mellem sygehuse og almen praksis. Principper for dette aftales i Praksisplanen. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Kommunerne løser allerede i dag mange komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver, herunder lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, som er overdraget kommunen som delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. 31

116 Da der påhviler sundhedspersoner særligt ansvar og forpligtelse jf. autorisationslov og sundhedsloven, gøres nedenstående aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gældende. Aftalen har til formål at sikre tydelighed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). I det nedenstående opstilles rammen for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehuse i Region Syddanmark og kommunale medarbejdere såvel sundhedsfaglige som ikkesundhedsfaglige medarbejdere på såvel det psykiatriske som det somatiske område, når de udfører lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Overordnede principper Samarbejdet om delegation af forbeholdt virksomhed på tværs af sektorgrænser bygger på følgende overordnede principper og retningslinjer: Hensyn til patientens behov og selvbestemmelsesret. Kvalitet og patientsikkerhed. Den delegerende part og medhjælp skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed og sikre, at delegationen sker til patientens bedste og lægefagligt, sygeplejefagligt og socialt ansvarligt. LEON-princippet: Opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau. Klare rammer og en klar ansvarsplacering: Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed må ikke føre til, at der sker en generel uplanlagt og uaftalt opgaveoverdragelse Samarbejdet tager udgangspunkt i Bekendtgørelse og Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Delegation til den kommunale hjemmesygepleje Behandlingsopgaver, som den kommunale hjemmesygepleje udfører efter lægeordination er altid delegeret sundhedsfaglig virksomhed. Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre tilsyn med opgaverne. Dog er det den delegerende læges ansvar at sikre sig, at den udarbejdede instruks for udførelsen af opgaverne er dækkende. Behandlingsansvaret er altid hos den læge (praktiserende eller anden læge), som varetager behandlingen. Det lægelige behandleransvar skal altid være afklaret og kendt, og lægen skal være tilgængelig for det udførende personale. Det skal være tydeligt for den medarbejder i kommunen, som udfører delegeret sundhedsfaglig virksomhed, til hvem og i hvilke 32

117 situationer, medarbejderen kan henvende sig i tilfælde af komplikationer eller uforudsete problemstillinger. Det skal altid fremgå tydeligt, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Delegation til andre kommunale institutioner (f.eks. botilbud for fysisk og psykisk handicappede) Lægen kan delegere, typisk medicingivning, til institutioner, hvor der ikke er sundhedsfagligt uddannet personale. Det er kommunen der har ansvaret for at sikre, at der er personale, der er instrueret og oplært i almindelig medicingivning eller at gøre lægen opmærksom på, hvis det ikke er tilfældet. Lægen skal i disse situationer tage stilling til, om medicingivningen kan varetages af personalet efter tilstrækkelig instruktion, om en hjemmesygeplejerske skal give medicinen, eller om patienten eventuelt skal indlægges på sygehus. Ansvar ved delegation Alle involverede parter ved delegation har et ansvar for at tilgodese patientsikkerheden. I Vejledningen om delegation af sundhedsfaglige virksomhed, er beskrevet hhv. ledelsens ansvar, den autoriserede sundhedspersons ansvar (den delegerende), samt medhjælpens ansvar (som kan være en autoriseret sundhedsperson, men ikke nødvendigvis). Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse, herunder delegation Det daglige samarbejde omkring opgaveoverdragelse kan ofte løses lokalt. En fælles model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse må ikke hindre et fleksibelt samarbejde, så længe der er fælles fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Desuden er det vigtigt, at der i forbindelse med det daglige samarbejde er opmærksomhed på, at visse former for aftaler om opgaveoverdragelse kan have konsekvenser for andre end de parter, der aktuelt indgår aftalerne. For at sikre en planlagt og aftalt opgaveoverdragelsesproces udarbejdes i regi af Det administrative Kontaktforum i første del af aftaleperioden en samlet model for opgaveoverdragelse, herunder delegation. Modellen skal indeholde: - Retningslinjer for, hvornår en opgave bør overdrages (på baggrund af vejledning om delegation mv.) - Fælles forståelsesgrundlag for de juridiske, sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold ved opgaveoverdragelse, herunder delegation. - En skabelon for overdragelsesaftaler, som sikrer, at bl.a. opgaven, de nødvendige kompetencer og de samfundsøkonomiske konsekvenser beskrives. - Følgegruppe for opgaveoverdragelse og delegation. Følgegruppen nedsættes af Det administrative Kontaktforum og skal generelt følge området og skal behandle konkrete forslag eller ønsker til opgaveoverdragelse efter de i modellen fastsatte principper. Følgegruppen skal, på baggrund af den udarbejdede model, kvalificere beskrivelsen af 33

118 disse opgaver både fagligt, organisatorisk og aftalemæssigt og såfremt beskrivelsen giver anledning til dette, rejse en sag i det Administrative Kontaktforum med henblik på evt. opfølgning på opgaveoverdragelsen, evt. også i Praksisplanudvalget hvis opgaven primært vedrører almen praksis. Følgegruppens formandskab består af repræsentanter på ledelsesniveau, resten af gruppen består af udvalgte fagpersoner, udpeget af parterne jf. kommissorium. 6.3 Velfærdsteknologi og telemedicin Formål Samarbejdet om velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom det skal fremme kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Parterne er enige om, at anvendelse og udvikling af tværsektoriel velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte sundhedsaftalens vision, mål og indsatser ved at: Bidrage til veltilrettelagte og sammenhængende patientforløb ved at understøtte, at den relevante information om borgeren/patienten er tilgængelig for de rette parter på det rette tidspunkt, sted og måde. Sundhedsvæsenet skal fremtræde samlet og transparent for både borgere og personale. Styrke borgeren/patientens mulighed for at engagere og motivere sig i eget forløb og tage vare på egen sundhed og behandling Understøtte kvalitet i behandling og pleje Understøtte en effektiv administration, så personalets andel af tid til behandling og pleje optimeres. Bidrage til at undgå forebyggelige (gen)indlæggelser, undgå fejlmedicinering og reducere unødige hjemmebesøg og sygehusbehandling Principper og forudsætninger Samarbejdet om tværsektoriel velfærdsteknologi og telemedicin skal fortsat udbygges og udvikles i Syddanmark på baggrund af gode resultater med det digitale fællesskab. Fælles perspektiver for digitaliseringens mål, implementering og principper må hvile på enighed om forudsætninger for økonomi og samarbejde. I nedenstående beskrives principper og forudsætninger for samarbejdet. Der er behov for forskellige typer af it-understøttelse af sundhedssamarbejdet om patientforløb: Den meddelelsesbaserede kommunikation, fælles it-systemer, telemedicin og velfærdsteknologi. 34

119 Det er det faglige samarbejde, den konkrete arbejdssituation samt behovet for it-understøttelse, der er bestemmende for, hvilke it-løsninger der tages i anvendelse. Målet er, at data kun registreres én gang, uanset hvor i sundhedssektoren de opstår. Telemedicin skal implementeres organisatorisk. Telemedicinske projekter er først og fremmest organisationsudviklingsprojekter og dernæst tekniske projekter. Projekterne skal planlægges, ledes og gennemføres med både organisationsudvikling og teknisk udvikling for øje. Der skal endvidere sikres kompetenceudvikling og uddannelse i relation til brug af ny teknologi og arbejdsgange mv. Informationssikkerhed og patientsikkerhed er grundlæggende hensyn og skal derfor tænkes ind i nye løsninger helt fra begyndelsen. Relevante informationer skal deles og være tilgængelige i videst muligt omfang, ligesom terminologier og datadefinitioner i størst muligt omfang skal være fælles. Personfølsomme data deles ikke, jf. lovgivning herom, f.eks. informeret samtykke. Leverandørog teknologiuafhængighed skal tilsigtes. Digitaliseringen baserer sig på en generel forudsætning om positive business cases: Nytteværdien af investeringer i digitalisering skal overstige udgifterne til dem. Nytteværdien kan bestå af finansielt overskud, forbedret kvalitet, øget effektivitet, forbedret arbejdsmiljø, implementering af nye eller ændrede regler, arbejdsgange og arbejdsdeling og kombinationer af disse forhold. I et tværsektorielt samarbejde må det være det samlede hensyn, der er gældende. Endelig skal systemer og applikationer m.v. understøtte dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling. Der skal sigtes imod bæredygtige rammebetingelser for udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Heri indgår inddragelse af borgenes eget udstyr i videst muligt omfang. Den basale meddelelsesbaserede kommunikation mellem parterne prioriteres fortsat højt sammen med udbredelsesklare løsninger herunder de aftalte udbredelsesprojekter i de nationale strategier. Desuden igangsættes analyse- og pilotprojekter på andre områder. Disse projekter rammesættes i en kommende tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde. Der skal ved behov sigtes imod et udbredt, praktisk og forpligtigende samarbejde om itunderstøttelsen gennem fælles it, herunder fælles forvaltning af systemområder, fælles supportløsninger og samfinansiering. Parterne er enige om, at følgende områder skal prioriteres i aftaleperioden: Udbredelse af MedCom-standarder Udbredelse og koordineret ibrugtagning af Det Fælles Medicinkort Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Udbredelse af teleudskrivningskonferencer 35

120 Afprøvning og evt. udbredelse af Shared Care Platformen til styrkelse af det tværsektorielle samarbejde på baggrund af afprøvning Afprøvning og evt. udbredelse af telepsykiatri Desuden skal almen praksis mulighed for at afprøve og implementere ny teknologi og nye arbejdsformer understøttes, herunder brug af videokonference, elektronisk kommunikation mellem kommune og lægepraksis og telemedicinske løsninger. Sundhed.dk er parternes fælles portal til deling af viden med hinanden og med borgerne om konkrete tilbud i forhold til forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering Udviklingsområder På baggrund af sundhedsaftalens prioritering af et mere rehabiliterende samarbejde med borgeren, sundhed for alle og sundhed med sammenhæng udarbejdes en tværsektoriel strategi for velfærdsteknologi og telemedicin, hvor væsentlige elementer vil være: Etablering af en fælles telemedicinsk infrastruktur, som giver adgang til tværsektorielle services og samarbejde samt let adgang for borgeren i hjemmet til at komme i kontakt til sundhedsvæsenet via video- og dataopkobling. Etablering af fælles servicecenter, som dels kan håndtere logistik ved etablering af udstyr hos borgeren og dels giver borgeren (og klinikeren) en nem adgang til hjælp og fejlhåndtering. Etablering af et setup, som muliggør hurtig udvikling og afprøvning af ideer i praksis. Udbredelse af modne og afprøvede løsninger evt. med afsæt i specifikke områder så som KOL- og hjerteområdet. Styrkelse af forsknings- og dokumentationsindsatsen på området som grundlag for en kvalificeret vurdering af nytteværdi for at sikre udbredelse af de rette løsninger. Udvikling og organisering af samarbejdet omkring sundhed.dk, bl.a. for at øge anvendeligheden for almen praksis. Som forudsætning for en fælles satsning skal der endvidere sikres adgang til tilstrækkelig båndbredde for borgere og sundhedsinstitutioner (sygehuse, kommuner, praksis m.v.). 36

121 7. Obligatoriske indsatsområder De følgende afsnit beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Når der er tale om specifikke indsatser, som skal udvikles i forhold til konkrete målgrupper, vil de blive beskrevet under de målgruppeaftaler, som findes sidst i aftalen. 7.1 Forebyggelse Formål Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov Principper for samarbejdet Forebyggelsesindsatserne bygger på gensidig tillid til at både almen praksis, kommunerne og sygehusene kender til og sikrer udbredelse og implementering af de relevante indsatser, som er gældende inden for egen sektor. Gennem koordination mellem parterne skal det sikres, at dublerende tilbud undgås. Effektive forebyggelsesindsatser er vigtige for at sikre fremme af en sundere livsstil og reducere den risikoadfærd, som kan føre til udvikling af langvarig kronisk sygdom og forkortet levetid. Både sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer, at de forebyggende indsatser er evidensbaserede eller alternativt hviler på god faglig praksis. Der er i særlig grad brug for evidensbaseret viden om implementering og organisering af forebyggelse. Almen praksis og sygehuse kan henvise til kommunale forebyggelsestilbud. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. På den måde får kommunerne styrket mulighed for i dialog og samarbejde med borgeren at tilrettelægge et optimalt individuelt rehabiliteringsforløb. Samtidig lettes henvisningsproceduren for parterne. Når den indholdsmæssige ramme er besluttet, og de teknologiske muligheder er til stede, skal der udarbejdes slutstatus for indsatsen, som sendes til den henvisende part og egen læge ved forløbets afslutning. 37

122 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af forebyggelsesindsatserne i kommunen. Fremdriften i implementeringen vil være forskellig fra kommune til kommune Sammenhængende forebyggelsesforløb Et forebyggelsesforløb bliver sammenhængende via koordinering af følgende elementer: 1. Relevant registrering og henvisning samt kommunikation og samarbejde på tværs af de sektorer, der er involveret i det konkrete forebyggelsesforløb. 2. Information om, motivering for og gennemførelse af selve forebyggelsesaktiviteten, hvor borgeren eller patienten er aktivt involveret. Der findes forskellige typer af forebyggelsesforløb: 1. I almen praksis kan et forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger henvender sig vedr. egen livsstil, ved screening eller ved at lægen afdækker et forebyggelsesbehov. Almen praksis informerer, motiverer og iværksætter en intervention i samarbejde med borgeren. Vurderes der at være yderligere behov, henvises borgeren til et kommunalt forebyggelsestilbud; eller til sygehuset, såfremt behovet er en specialiseret patientuddannelse. Når borgeren er afsluttet i kommune eller sygehus, enten ved at forebyggelsesaktiviteten er gennemført, eller borgeren er frafaldet, meldes tilbage til almen praksis. 2. Et kommunalt forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger enten henvender sig i et kommunalt tilbud, f.eks. i sundhedscentret, med ønske om at deltage i en forebyggelsesaktivitet eller ved, at kommunalt personale opsporer borgeren. Såfremt der er behov, informeres borgeren om og motiveres til at opsøge egen læge, som undersøger og diagnosticerer borgeren, samt foretager det, der i øvrigt er fornødent, herunder at henvise kort og præcist til kommune eller sygehus. Alternativt informeres og motiveres borgeren til en forebyggelsesindsats i kommunalt regi, hvortil borgeren visiteres. Efter aftale med borgeren orienteres egen læge herom via en korrespondancemeddelelse. 3. I sygehuset opstartes et forebyggelsesforløb når sygehuset foretager en vurdering af patientens sundhedsmæssige risiko vedr. livsstilsfaktorer. Formålet er, at patienter med livsstilsfaktorer, der påvirker resultatet af patientforløbet negativt, tilbydes intervention, og at øvrige patienter med livsstilsbetinget sundhedsmæssig risiko vejledes om forebyggelsesmuligheder. Sygehusets opgave er herefter at informere om og motivere patienten til deltagelse i et forebyggelsestilbud i kommunalt regi eller i et patientrettet forebyggelsestilbud på sygehuset, f.eks. patientuddannelse, samt at henvise patienten til dette tilbud. Kommunernes forebyggelsestilbud beskrives på sundhed.dk. 38

123 Forebyggelsesindsatser som en del af det samlede patientforløb I forbindelse med alle konkrete samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer om specifikke målgrupper, beskrives og aftales det konkrete samarbejde om en sammenhængende og forebyggende indsats, som skal iværksættes for de enkelte målgrupper. Især den patientrettede forebyggelsesindsats kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Den enkelte sektors specifikke opgaver og ansvar beskrives og aftales med udgangspunkt i bl.a. kliniske retningslinjer samt anden faglig evidens. Aftalerne skal endvidere beskrive procedurer for henvisning og videregivelse af relevante informationer. Herudover skal dublerende tilbud på forebyggelsesområdet undgås Konkrete indsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision iværksættes følgende konkrete indsatser: Ernæringsscreening Sygehusene foretager, som en del af deres forebyggende indsatser for indlagte patienter, ernæringsscreeninger på konkrete patientgrupper, f.eks. småtspisende ældre. I aftaleperiodens første år, udarbejdes en konkret samarbejdsaftale for samarbejde omkring ernæring, herunder hvordan det sikres, at kommunens medarbejdere bliver i stand til at indarbejde screeningsresultaterne i deres videre forebyggende og rehabiliterende indsatser i samarbejde med den enkelte borger. Målet med aftalen er at reducere antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser af ernæringsmæssige årsager. Hygiejne Ved aftaleperiodens start, igangsættes et arbejde med henblik på at udvikle et tværsektoriel samarbejdsaftale omkring infektionshygiejnisk forebyggelse. Samarbejdsaftalen skal indeholde en model for rådgivning og kompetenceudvikling, og der skal udarbejdes en fælles regional aftale om konkrete ydelser fra sygehusene til kommunerne. Den fælles aftale skal sikre ensartede forhold på tværs af regionen og tydeliggøre hvilke ydelser, der ligger inden for regionens rådgivningsforpligtelse (jf. Sundhedsloven 119) og som derved er vederlagsfri. Målet er at reducere risikoen for infektioner på grund af hygiejnemæssige årsager og at reducere antallet af indlæggelser på grund af dette. Faldforebyggelse Der udarbejdes en aftale om samarbejde, videndeling og kompetenceudvikling omkring faldforebyggelse. I aftalen indgår konkrete værktøjer til identifikation af risikofaktorer samt effektmonitorering. 39

124 Forebyggelse forud for operation Kommunerne, almen praksis og regionen indgår i aftaleperioden en samarbejdsaftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Målet er at øge patientens samlede rehabiliteringspotentiale og nedsætte antallet af komplikationer ved operative indgreb. Borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier Misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave. Men samtidig har almen praksis og frontpersonalet i sundhedsvæsenet og andre som f.eks. pædagogen i daginstitutionen, når de er i kontakt med borgeren, en forpligtelse til at medvirke til opsporing af skadeligt og afhængighedsskabende forbrug af rusmidler, samt til at motivere borgeren/patienten til forebyggelse og behandling. Der indgås i aftaleperioden en samarbejdsaftale, som indeholder konkrete værktøjer og metoder til opsporing, henvisning og behandling, og der udvikles mål for den samlede indsats. Tidlig opsporing og indsats overfor mennesker med en sindslidelse Regionen og kommunerne i Syddanmark har i 2013 godkendt Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. Strategien har fokus på tidlig opsporing og opfølgning i forhold til KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Gennem aftaleperioden vil aftaleparterne implementere strategien, jf. den implementeringsplan der er lagt for dette. Et særligt fokusområde er at sikre samtaleterapi i almen praksis for patienter med visse former for stress, angst og depression. Tilrettelæggelsen aftales i praksisplanen Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Regionen rådgiver kommunerne på forebyggelsesområdet, jf. sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning herom. Rådgivningen har primært fokus på større forskningsprojekter, som kan understøtte udviklingen af kvalitets- og effektmål. Rådgivningen skal understøtte sundhedsaftalens mål og indsatser. Der udvikles i starten af aftaleperioden en samarbejdsaftale mellem kommunerne og regionen om de konkrete rådgivningsaktiviteter, herunder rådgivning om infektionshygiejne. Rådgivningsfunktionen er desuden ramme for udvikling og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der kan generere nye samarbejdsmåder og viden om forebyggelse. 40

125 Forsknings- og udviklingsprojekter skal på samme måde understøtte sundhedsaftalens strategiske indsatsområder, og det konkrete samarbejde omkring dette aftales mellem parterne i ovennævnte samarbejdsaftale. 7.2 Behandling og pleje Tilknyttede underaftaler mv. SAM:BO. Revideres løbende. Fælles udskrivningsplanlægning Samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse (PD) i eget hjem Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr Samarbejdsaftale for anvendelse af praktisk hjælp og ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling Casekatalog: Ansvarsfordeling for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Revideres løbende. Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område Samarbejdsaftale om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet. Samarbejdsaftale på det retspsykiatriske område Formål Formålet med aftalen om behandling og pleje er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet Videreudvikling af SAM:BO-aftalen (Samarbejde om borger- og patientforløb) SAM:BO er den regionale samarbejdsaftale om borger- og patientforløb og skal fremadrettet tilpasses, så den kan dække både børn og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. SAM:BO-aftalen skal videreudvikles, så den rækker ud over sygehus- og hjemmeplejesamarbejdet. Dette indebærer bl.a., at varslingsfristerne på det psykiatriske område afvikles, således at dialogen om udskrivning starter ved indlæggelse i lighed med det somatiske område. For børn og unge henvises til særskilt afsnit i sundhedsaftalen. Variationen og kompleksiteten i de enkelte individuelle forløb er forskellig og bevirker, at den elektroniske kommunikation skal understøtte og anvendes i det tværsektorielle samarbejde, herunder i kontakten med eksempelvis beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltningen. Sektorerne har ansvar for at sikre den interne koordination og kommunikation. 41

126 For psykiatrien er der en række tekniske, organisatoriske og kulturelle udfordringer på vejen frem mod mere elektronisk kommunikation på tværs. I den kommende sundhedsaftaleperiode intensiveres samarbejdet yderligere om den elektroniske kommunikation på det psykiatriske område. Hvor det er teknisk muligt, kommunikerer psykiatrien med udgangspunkt i SAM:BO. Målet er, at data i komplekse forløb skal være tilgængelige for rette vedkommende og understøtter tværsektorielt samarbejde og inddragelse af borgere, patienter og pårørende. For at sikre, at borgeren får de rette behandlingsredskaber og hjælpemidler, skal det i forbindelse med udskrivning aftales, hvilke remedier der er nødvendige for borgerens videre rehabilitering, herunder hvem der er ansvarlig for udlevering og finansiering. For at understøtte samarbejdet om dette, vedligeholdes Casekataloget, som er parternes værktøj til fortolkning af Afgrænsningscirkulæret, løbende. It-understøttelse og telemedicin It-understøttelse er med til at sikre og styrke sammenhæng, kvalitet og samarbejde samt dialog ved at gøre de nødvendige data om patienten og borgeren tilgængelige hos de rette parter på rette tid og sted. Dette er der allerede gode erfaringer med bl.a. via SAM:BO. Der skal videreudvikles itunderstøttelse af samarbejdet på følgende områder: Bookingsvar og afrapportering / status til almen praksis efter endt forebyggelsestilbud i kommunen It-understøttelse i psykiatrien brug af SAM:BO Funktionsevnebeskrivelse fælles for genoptræningsplan og plejeforløbsplan /udskrivningsrapport Shared Care Platformen, i det omfang forudsætningerne herfor er til stede, for specifikke forløb f.eks. komplekse psykiatriske forløb og hjemmemonitorering Forebyggende hjemmebesøg via videokommunikation Rådgivning via video Internet- og telepsykiatri Hjemmemonitorering Forebyggelse af (gen)indlæggelser Sygehusene er ansvarlige for at sikre at patienten er færdigbehandlet i sygehusregi før udskrivning til primærsektor. Kommunerne skal udvælge og anvende metoder (så vidt muligt evidensbaserede), der mest effektivt bidrager til at forebygge forværring af borgerens tilstand, så unødvendig indlæggelse undgås. 42

127 Den praktiserende læge medvirker også til at forebygge (gen)indlæggelser, f.eks. i forbindelse med opfølgning og kontrol af de lægefaglige elementer efter en indlæggelse. Den praktiserende læge kan henvise til relevant kommunalt eller regionalt tilbud, og forudsætningen herfor er, at det skal være tydeligt for alle samarbejdsparter, hvilke tilbud kommunen og regionen har på området. Tilbuddene beskrives på sundhed.dk. Ved indgåelse af målgruppespecifikke aftaler skal der være fokus på reduktion af forebyggelige (gen)indlæggelser. Kommunerne er i stigende grad afhængige af at kunne inddrage almen praksis i forhold til de borgere, hvor kommunen er ansvarlig for hele eller dele af den sundhedsfaglige indsats. Parterne har fokus på, at borgere, der er svage og ikke ved egen kraft kan henvende sig til almen praksis, får den fornødne lægehjælp, herunder sygebesøg Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Målgruppen for akutfunktionerne er borgere, som er i en pleje- og/eller behandlingsmæssig tilstand, som bedst varetages i et borgernært sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Tilbuddet kan ikke erstatte en sygehusindlæggelse, hvis borgeren har brug for det. Akutfunktioner i kommunen er afhængige af et tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen, og derfor indgår sundhedsaftalens parter i løbet af aftaleperioden en samarbejdsaftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud. Aftalen skal beskrive, hvordan parterne vil samarbejde, og hvordan der løbende følges op på kvaliteten. Aftalen baseres på følgende principper: - Den praktiserende læge fungerer som tovholder for de patienter, der er tilmeldt den praktiserende læges praksis og har det overordnede behandlingsansvar for patienten, når patienten ikke er indlagt - Sygehusets læger har behandlingsansvaret for patienter, mens de er indlagt og kan i særlige situationer efter udskrivelsen have en fortsat rolle i konkrete patientforløb - For så vidt angår delegation m.v. henvises i øvrigt til sundhedsaftalens afsnit om Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation - Der arbejdes systematisk med kvalitetssikring og -opfølgning, herunder monitorering af de indikatorer, der er nævnt i Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet Mange patientforløb involverer ordination og anvendelse af medicin. Parterne er enige om, at for at sikre gode patientforløb med høj patientsikkerhed og rationel farmakoterapi er der behov for tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet. 43

128 Enhver læge er formelt ansvarlig for egne ordinationer, herunder også at vurdere den samlede lægemiddelbehandling, når lægen aktuelt skal ordinere et lægemiddel til en given patient. Den sidst ordinerende læge har ansvaret for den samlede medicin. Fælles Medicinkort (FMK) forventes i løbet af 2015 at være implementeret i alle sektorer. Det betyder, at alle parter får adgang til at dele den samme information om aktuel lægeordineret lægemiddelbehandling, så der ideelt set ikke længere skal bruges tid på at kontakte hinanden for at få opdateret medicinlister. Til gengæld kan FMK ikke løse andre faglige og tværsektorielle udfordringer som f.eks. valg af lægemiddel, vurdering af behov for ændringer og brugerinddragelse. Derfor aftales nye fokusområder samtidig med, at det igangværende samarbejde fortsætter. Nye fokusområder i forhold til det hidtidige samarbejde: Tværsektorielt samarbejde om ordination og anvendelse af lægemidler på psykiatri-området med involvering af bl.a. psykiatriens lægemiddelkomite, den fælles praksiskonsulentordning og det regionale lægemiddelteam. Samarbejdet omfatter også personer, der har både psykisk og somatisk sygdom. Brugerinddragelse. Patient- og pårørendeperspektiv på anvendelsen af lægemidler Korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort med fokus på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) Det er vigtigt at have fokus på de indbyrdes afhængigheder mellem IT-løsninger, funktionaliteten i klinisk hverdag og kvalitet/patientsikkerhed. I første del af implementeringsperioden på sygehuse og i almen praksis har der været udfordringer i forbindelse med den tekniske del af udvikling og certificering af IT-løsninger. Fremover vil der i højere grad blive fokus på den organisatoriske implementering. Tværsektoriel afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter. Udgangspunktet er, at sidst ordinerende læge har ansvaret for medicineringen. Risikolægemidler: En stor del af utilsigtede hændelser omfatter lægemidler. Implementering af FMK hos alle tre sundhedsaftaleparter er en ekstra anledning til at sætte fokus på de lægemidler, der indebærer de største risici ved forkert anvendelse. Parterne er enige om, at der indgås en fælles regional aftale om anvendelse af dosisdispensering, der indeholder et regionalt måltal for anvendelsen af maskinel dosispakket medicin. 44

129 7.3 Genoptræning og rehabilitering Tilknyttede underaftaler mv. Retningslinje for genoptræningsplaner Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning (snitfladekataloget) Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Formål Overordnet har aftalen som mål at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Desuden skal patientinddragelsen styrkes og der skal være effektiv, tidstro og relevant kommunikation på tværs af sektorer, som blandt andet skal sikres gennem klare retningslinjer og effektiv IT-understøttelse Arbejdsdeling Både sygehus, kommune og almen praksis har opgaver i relation til genoptræning og rehabilitering. Sundhedsloven og serviceloven indeholder muligheder for visitations- og henvisningsmuligheder til forskellige former for genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, herunder om samarbejdet vedr. patientuddannelse. For at sikre klarhed over arbejdsdelingen på tværs og understøtte fagpersoner i alle sektorer med at visitere og henvise borgere og patienter til de rette tilbud og indsatser, udvikler parterne i fællesskab et snitfladekatalog for genoptræning, patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud. Henvisning til kommunale sundhedstilbud I tilfælde hvor det lægefagligt vurderes, at patienten har behov for et tilbud i kommunalt regi skrives en henvisning. Dette kan både være aktuelt i forbindelse med udskrivning fra sygehus, men også tidligere i et behandlingsforløb. Henvisningen udløser en handlepligt for kommunen, men foregriber ikke kommunens visitationsmyndighed og selvstændige fastlæggelse af omfang og service, herunder indhold form og kapacitet, i sine tilbud. Der anvendes elektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra lægepraksis og sygehusafdelinger, således at henvisninger sendes i MedCom-standarden for elektroniske henvisninger til kommunen. Kommunen og praktiserende læger orienteres jf. aftaler i Sam:Bo. Henvisningen er generisk, dvs. at den henvisende part beskriver patientens problemstilling, behov og ressourcer. Kommunikationen foregår elektronisk. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. 45

130 Vederlagsfri fysioterapi Det skal sikres, at henvisning fra almen praksis til fysioterapi i praksissektoren er retvisende, og at samarbejdet med kommunerne fremmes Samarbejde om rehabilitering på tværs af sektorer og forvaltningsområder Med reformerne på arbejdsmarkedsområdet (kontanthjælpsreform, pensionsreform, fleksjobreform og sygedagpengereform) er der et stigende behov for en koordinering af forløb mellem forvaltninger og sektorer med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats overfor den enkelte borger. Reformerne på området forudsætter desuden udvikling af strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. På fleks- og førtidspensionsområdet er der indgået samarbejdsaftaler mellem Region Syddanmark og de syddanske kommuner om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og regionens sundhedskoordinatorfunktion i relation til rehabiliteringsteams. Det er et fælles mål for parterne, at borgeren så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Det er ligeledes et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i forløbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning eller rehabilitering. Formålet er at gøre det samlede sygdomsforløb og eventuel forsørgelse med sygedagpenge så kort som muligt. En tidlig målrettet indsats og behandling kombineret med et effektivt sagsforløb skal nedbringe risikoen for, at syge borgere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det betyder, at der skal sætte fokus på optimering af ventetider i regionalt og kommunalt regi overfor socialt og sundhedsmæssige udsatte grupper, der har stor risiko for tab af social og sundhedsmæssig funktionsevne, som yderligere vil forværre deres helhedssituation. Når det vurderes, at borgeren har behov for hurtig udredning og diagnosticering med henblik på fastholdelse af arbejdsmarkeds- eller uddannelsestilknytning, er der behov for et effektivt samarbejde med en fælles indsats på tværs af sektorer og organisationer. Parterne er enige om, at dette samarbejde skal udvikles i aftaleperiodens første år. Såvel udredning af funktionsevne, rehabiliteringsbehov og -potentiale, udarbejdelse af evt. genoptræningsplan, samt sygehusets tidlige inddragelse af kommunen i planlægning af udskrivelsen i henhold til SAM:BO er afgørende for det videre rehabiliteringsforløb. Sammenhæng og helhedsperspektiv For at sikre resultater i samarbejdet om rehabilitering er det nødvendigt at medarbejdere i kommuner, på sygehusene og de praktiserende læger har det samme billede af opgaven. Parterne skal tage ansvar for deres del af borgerforløbet og understøtte, at borgeren efterfølgende kan mestre egen tilværelse - eventuel med en nedsat funktionsevne. Det forudsætter udvikling af en fælles 46

131 tilgang, som bygger på en helhedsforståelse og på samarbejde inden for og på tværs af sektorer. Tværgående rehabiliteringsindsatser styrkes med udgangspunkt i en fælles samlet plan for rehabilitering. Flertallet af de syddanske kommuner benytter voksenudredningsmetoden, som er en forenklet udgave af ICF systematikken, i sagsbehandling og udredning af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer. Det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering skal koordineres med det arbejde, som pågår i regi af Udviklingsstrategi for det sociale område i Syddanmark Genoptræning og rehabilitering for psykiatriske patienter Der igangsættes et arbejde med at afdække særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser og kvaliteten af disse. På baggrund af denne afdækning igangsættes relevante udviklingsinitiativer Rammer for udvikling af samarbejdet vedr. patientuddannelse Overordnede målsætninger Sygehuse og kommuner har ansvaret for at udbyde, udvikle og evaluere effektive, kvalitetssikrede og sammenhængende patientuddannelsesindsatser. Målet er, at borgerne oplever sig inddraget, og at sektorerne samarbejder således, at der sikres sammenhæng, dialog og koordinering mellem parterne og med borgeren/patienten. Der udarbejdes i aftaleperioden en aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer. Arbejdet koordineres med udviklingen af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom. Herunder skal der ses på, hvordan samarbejdet tilrettelægges, så der tages hensyn til inddragelse af patienter og pårørende, målet for den enkelte patient, samarbejde ud fra hensynet til LEON-princippet og til en sammenhængende indsats af dokumenteret høj kvalitet. Der skal udvikles mål for den samlede tværsektorielle patientuddannelsesindsats, og patientuddannelseskoncepterne skal medvirke til at reducere ulighed i sundhed. Det betyder også, at der skal udvikles telemedicinske løsninger, der kan understøtte patientens egenomsorg og medansvar for den forebyggende indsats. I aftaleperioden udvikles og/eller afprøves og evalueres et redskab til effektmåling af patientuddannelse. 47

132 Lighed i sundhed Særligt sårbare borgere kan have mindre grad af mestringsevne og nedsat sygdomserkendelse. Patientuddannelsen bør derfor differentieres, så den tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer, motivation og parathed. Forløbet kan tilrettelægges individuelt eller i grupper. Det væsentligste er, at patienten oplever, selv at tage styringen med, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske Ansvar og snitflader på genoptræningsområdet For at sikre klarhed om snitflader og samarbejde på tværs af sektorer og lovgivninger, udvikles ved aftaleperiodens begyndelse, et nyt snitfladekatalog. Det endelige arbejde afventer ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner og ny vejledning om træning i kommuner og regioner. (forventes at træde i kraft 1. oktober 2014) Nedbringelse af ventetider på genoptræningsområdet Der igangsættes et arbejde med at udrede årsager til ventetider på genoptræning med henblik på at udvikle metoder, herunder fælles sammenlignelige opgørelsesmetoder, og samarbejdsformer, der kan medvirke til at reducere uhensigtsmæssig ventetid Implementering af kliniske retningslinjer, herunder træning i stedet for operation Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med relevante fagprofessionelle i perioden ca. 50 nationale kliniske retningslinjer (NKR). Nationale kliniske retningslinjer skal bidrage til et evidensbaseret grundlag og sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering, herunder genoptræning og pleje. Herudover er det formålet at understøtte sammenhængende patientforløb, prioritering i sundhedsvæsenet og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjerne har således et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Samtidig udarbejdes faglige visitationsretningslinjer på udvalgte områder, som præciserer henvisningskriterierne Region, kommuner og praksisområdet indgår aftaler om implementering af NKR, der har konsekvenser for det tværsektorielle samarbejde. Parterne træffer beslutning om den konkrete arbejdsdeling på baggrund af de ændringer i hidtidige rutiner og arbejdsgange, som følger af den enkelte retningslinje. Dette sker med afsæt i lovgivningen, eksisterende aftaler samt LEON-princippet. I det omfang der af de kliniske retningslinjer fremgår indikatorer, der kan bruges til monitorering af implementering og målopfyldelse, indarbejdes indikatorerne i en registreringspraksis når registreringen er IT-understøttet. Træning i stedet for operation En række kliniske retningslinjer anbefaler ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Disse sundhedsindsatser foregår oftest i primærsektoren, og skal planlægges med et rehabiliterende 48

133 sigte. Dette medfører en ændret visitationspraksis og arbejdsdeling mellem sygehuse, praksisområde og kommuner. For hver af disse retningslinjer, skal der indgås aftaler om arbejdsdeling med henblik på at sikre høj kvalitet og sammenhængende forløb for den enkelte borger. Almen praksis mulighed for at henvise til fysioterapi i praksissektoren indgår heri. For yderligere at kvalificere dette vil regionen og kommunerne i fællesskab, og evt. i samarbejde med forskningsinstitutionerne, iværksætte forsknings- og udviklingsprojekter, der dels afdækker eksisterende viden og dels skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 49

134 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. De aftaler, der er vedlagt som bilag, er en del af sundhedsaftalen og forpligtende for parterne. 8.1 Gravide og nyfødte Tilknyttede underaftaler mv. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark Ammepolitik Formål Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum Udfordringer De udfordringer i samarbejdet om gravide og nyfødte, som først og fremmest skal håndteres i aftaleperioden, handler om: - et tættere samarbejde mellem jordemødrene og den kommunale sundhedspleje - en styrket IT-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde - en øget indsats i forhold til tre målgrupper: gravide med særlige behov, forældre berørt af spædbarnsdød eller sen abort og patienter med fødselsdepression Særlige indsatser i aftaleperioden For at fremme en tidlig opsporing af risikofaktorer hos den gravide, den nyfødte og i familien, samt sikre at der igangsættes de rette indsatser, skal der arbejdes med modeller for tættere samarbejde mellem jordemødre og den kommunale sundhedspleje, for eksempel gennem lokalefællesskab og fælles tilrettelæggelse af fødsels- og forældreforberedelse. IT-understøttelsen af samarbejdet skal styrkes ved, at - implementere den elektroniske fødselsanmeldelse og korrespondancemeddelelsen - udvikle struktureret elektronisk kommunikation mellem neonatal/børneafdeling og sundhedsplejen - udvikle indholdet i den elektroniske korrespondance mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje. Som en del af Shared Care-platformen skal der arbejdes på udvikling af elektronisk svangre- og vandrejournal, som anvendes i kommunikationen mellem almen praksis, fødested (læger og jordemødre) samt den gravide. 50

135 Der skal med inddragelse af socialfaglige kompetencer indgås en specifik samarbejdsaftale om gravide med særlige behov. Herunder aftales fælles praksis omkring underretning og inddragelse af fødestedets personale i børnefaglige undersøgelser. Der skal i forbindelse med de regionale tilbud om sorggrupper etableres samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling med de kommunale sundhedsplejersker, som arbejder med dødsfald i børnefamilier. Aftaleparterne har et fælles ønske om at sikre tidlig opsporing og relevant behandling til mødre med en fødselsdepression. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. 8.2 Børn og unge Tilknyttede underaftaler mv. Regional samarbejdsaftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien, kommunerne og praksis Formål Formålet med sundhedsaftalen om børn og unge (0 til og med 17 år) er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier. De formelle rammer for samarbejdet sker med afsæt i gældende lovgivning på området og evt. nationale retningslinjer. Det forudsættes, at koordinering og samarbejde indenfor den enkelte sektor understøtter samarbejdsaftalen for børn og unge Ny samarbejdsaftale Indenfor de første to år af sundhedsaftaleperioden udarbejdes en samarbejdsaftale for børn og unge. Samarbejdsaftalen skal understøttes elektronisk. Samarbejdsaftalen skal have fokus på snitfladerne sektorerne imellem og dække hele børne- og ungeområdet dvs. såvel somatik som psykiatri. Samarbejdsaftalen skal bl.a. indeholde følgende områder: - tidlig opsporing og forebyggelse af psykisk og somatisk sygdom - børn og unge med varigt nedsat funktionsevne - børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har en alvorlig somatisk eller psykisk sygdom - mental sundhed hos børn og unge - sammenhæng i overgang fra barn til voksen. 51

136 8.3 Børn, unge og voksne med senhjerneskade Tilknyttede underaftaler mv. Tilpasnings- og implementeringsaftale vedr. Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark Formål Tilpasnings- og implementeringsaftalen vedr. Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark beskriver de generelle principper for opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Aftalen har til formål at understøtte høj kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv Tilpasnings- og implementeringsaftalen Tilpasnings- og implementeringsaftalen er vigtig i forhold til at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade. It-understøttelsen af samarbejdet er en integreret del af tilpasnings- og implementeringsaftalen. Udviklingsarbejdet med it-understøttelse af samarbejdet har særlig fokus på rehabilitering. Som udgangspunkt anvendes principperne fra SAM:BO. 8.4 Personer med kronisk sygdom Formål Formålet med sundhedsaftalens afsnit om personer med kronisk sygdom er at sætte fokus på det tværsektorielle samarbejde på de områder, hvor der er særlige udfordringer. Formålet er endvidere at sikre, at personer med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der udvikles en ny samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom Nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom For at kunne prioritere indsatser og vurdere behovet for ressourcer og kompetencer, evaluere og følge op på indsatserne er der er behov for at have en fælles viden om patienterne. Det kræver fælles data for populationen af syddanskere med kroniske sygdomme, særligt for de patienter, som er fælles for mindst to sektorer. 52

137 Fælles data fås bl.a. via registrering og dokumentation af indsatserne. Med behovet for et mere ensartet, fælles datasæt på tværs af de tre sektorer følger behovet for mere ensartet dokumentationspraksis. På flere områder findes der allerede valide og sammenlignelige data, på andre områder bør der udvikles en mere ensartet registrering. Multisygdom er en voksende udfordring for både patienter og sundhedsvæsen. Der er øget risiko for fejlmedicinering, indlæggelse og forhøjet dødelighed blandt de, som lever med to eller flere kroniske sygdomme - og der er særlige udfordringer for sundhedsvæsenet, der på tværs af sektorer og aktører skal koordinere og organisere patientforløbene. Samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom skal have fokus på multisygdom. Parterne har i 2014 igangsat et arbejde, der har til formål at udarbejde nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom (se Kommissorium for arbejdsgruppe om udvikling af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom, juni 2014). Arbejdet indebærer bl.a., at den tværsektorielle strategi om kronisk sygdom fra 2008 og de nuværende patientforløbsprogrammer for diabetes type 2, kronisk hjertesygdom, KOL og rygområdet erstattes af en ny, forpligtende samarbejdsaftale, som både inddrager: erfaringerne fra arbejdet med patientforløbsprogrammerne fra sundhedsaftalen , bl.a. arbejdet med egenomsorgsbegrebet og stratificering erfaringerne med tydelig opgavedeling, forpligtelse, systematisk implementering, fælles kompetenceudvikling og videndeling og klare kommunikationsveje fra samarbejdet om SAM:BO sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer de nationale kliniske retningslinjer vedr. kronisk sygdom best practice patient- og pårørendeinddragelse en tidligere inddragelse af det kommunale perspektiv på rehabilitering og generisk tilgang til dette øget opmærksomhed på multisygdom og udvikling af et fælles datasæt for populationen af personer med kronisk sygdom og en fælles, ensartet registreringspraksis Udgangspunktet vil fortsat være, at den alment praktiserende læge er tovholder for personer med kronisk sygdom i behandlingsforløbet og har en udvidet og proaktiv rolle. 53

138 8.5 Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Tilknyttede underaftaler mv. Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Formål Parterne anerkender, at man har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. De syddanske kommuner og Region Syddanmarks overordnede fælles målsætning for psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser er, at de skal sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte borger får en passende forebyggende indsats og behandling for både de psykiatriske og de somatiske lidelser Tilrettelæggelsen af indsatsen Når kommunerne og sygehusene tilrettelægger indsatsen, tages der udgangspunkt i den stratificeringsmodel, der er aftalt mellem parterne. Her stratificeres efter to dimensioner, henholdsvis sygdomskompleksitet, forstået som en sammenvejning af komorbiditet og borgerens lidelsesstadium, og egenomsorgsevne bl.a. forstået som evnen til at tage vare på sig selv og tage medansvar for egen sundhed. Denne stratificering danner grundlag for indsatsen. Almen praksis arbejder for at opspore og forebygge og behandle livsstilssygdomme for denne målgruppe. Samarbejdet skal sikre en vedholdende, opsøgende og støttende indsats. Der skal tages udgangspunkt i den nyeste viden om gode samarbejdsmodeller, forløbskoordination, opfølgning på indsatser og videndeling. 8.6 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Tilknyttede underaftaler mv. Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Formål Aftalens formål er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse. 54

139 8.6.2 Koordination og samarbejde Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug er ikke en homogen gruppe. Mange mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug har endvidere sociale problemer af forskellig karakter. Der er således tale om en bred gruppe af borgere - fra borgeren med angsttilstand og alkoholmisbrug, som klarer sig selv - til borgeren med svær psykisk sygdom og blandingsmisbrug, der også har massive sociale problemer og fysiske helbredsproblemer. Herudover kan misbruget være mere eller mindre erkendt, og nogle mennesker med misbrug vil have en underliggende ikkeerkendt psykisk lidelse. Behandlingen af borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug stiller store krav til koordination og samarbejde mellem den regionale psykiatri, almen praksis og den kommunale indsats. Der er tale om en borgergruppe, der er særlig sårbar, og hvor det ofte ikke kan forventes, at borgerne selv kan varetage koordinationen. Nogle borgere oplever, det er vanskeligt at overskride egne og omverdenens barrierer og opstarte behandling for enten alkohol-/stofmisbrug eller for psykisk lidelse. Det er derfor en fælles opgave for aftalens parter aktivt at arbejde for at nedbryde disse barrierer via information og oplysning om behandlingstilbud og brobygning mellem de enkelte tilbud. Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse skal implementeres og monitoreres i perioden Borgere med demens Tilknyttede underaftaler mv. Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet Formålet med aftalen er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. I de kommende år forventes der afledt af den aldrende befolkning, at der vil komme en øget efterspørgsel på demensbehandling mv. Det gælder både i regionalt regi og i forhold til en øget efterspørgsel på pleje i kommunerne. Derfor er der indgået en særlig samarbejdsaftale for borgere med demens. Aftalens målgruppe er ikke aldersafgrænset. Aftalen beskriver ansvarsområder og sektorovergange i demensindsatsen i Region Syddanmark for dermed at sikre regionens borgere med demens eller demenssymptomer gode og sammenhængende forløb. 55

140 8.8 Den ældre patient Tilknyttede underaftaler mv. Tillæg til sundhedsaftalen om den ældre medicinske patient Formålet med afsnittet er at styrke indsatsen for den ældre patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national Handlingsplan for den Ældre Medicinske Patient. Der er i Region Syddanmark iværksat en regional udmøntning af planen. For indsatserne vedr. fælles regional-kommunal forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen er der udformet en tillægsaftale til sundhedsaftalen. Tillægsaftalen skal sikre, at den særligt svækkede ældre medicinske patient får intensiveret, personligt tilpasset og koordineret støtte til et sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet for indsatsen er Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning, SAM:BO. 8.9 Kræftrehabilitering og palliation Tilknyttede underaftaler mv. Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Med baggrund i Kræftplan III og det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er der i Region Syddanmark udarbejdet en fælles implementeringsplan for forløbsprogrammet. Målet med planen er, at den enkelte borger/patient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder kræftpakkerne og den regionale samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende patienter. I løbet af sundhedsaftaleperioden implementeres forløbsprogrammet i kommuner, almen praksis og på sygehusene. Almen praksis skal bidrage til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet i henhold til pakkeforløbene. 56

141 Borgeren/patienten er den centrale beslutningstager i forløbet, i det omfang borgeren/patienten har ressourcer hertil. Der bør i borgerens/patientens forløb altid være fokus på den enkeltes behov, ønsker, ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. En behovsvurdering udarbejdes i dialog og samarbejde med patienten og evt. pårørende med henblik på systematisk identifikation af mulige rehabiliterings- og palliationsbehov. På baggrund af behovsvurderingen og den uddybende udredning udarbejdes i samarbejde med borgeren og evt. pårørende en fælles plan. Samarbejdet om kræftforløb for børn og unge er særskilt beskrevet i Implementeringsplanen for forløbsprogrammet. Desuden henvises der til sundhedsaftalens afsnit om børn og unge. 57

142 9. Implementering 9.1 Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Den tværsektorielle organisering skal understøtte effektiv implementering af sundhedsaftalens indsatsområder og aftaler. Desuden skal den sikre repræsentativitet, tydelighed omkring ansvar og kompetence, klar opgavedeling og gennemskuelighed. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. Det overordnede politiske organ på sundhedsaftaleområdet er Sundhedskoordinationsudvalget, og det overordnede administrative organ er Det Administrative Kontaktforum. Omkring hver sygehusenhed etableres lokale samordningsfora, som har det primære ansvar for den konkrete implementering af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget På det regionale niveau er det øverste politiske organ Sundhedskoordinationsudvalget, som er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (KommuneKontaktrådet) og almen praksis i regionen (Praksisudvalget for almen praksis). Sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at: - Udarbejde udkast til sundhedsaftale efter 205 i sundhedsloven - Understøtte, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende sundhedsaftalen - Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse. En gang årligt gennemgår udvalget aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold - Vurdere udkast til regionens sundhedsplan og bidrage med anbefalinger vedrørende sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner - Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse og stille sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne - Drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud, herunder koordinering og prioritering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet - Informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner 58

143 Sundhedskoordinationsudvalget inddrager systematisk patientinddragelsesudvalget i regionen i drøftelserne af emner, der ligger inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområde. Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste administrative organ på sundhedsaftaleområdet bestående af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter, herunder en repræsentant fra almen praksis. Sammensætningen af Det Administrative Kontaktforum skal sikre at alle områder i sundhedsaftalen repræsenteres ved forummets deltagere. Det Administrative Kontaktforum har til opgave at: - Understøtte Sundhedskoordinationsudvalgets mulighed for at sikre og følge udvikling, implementering og opfølgning af sundhedsaftalen - Forberede sager til sundhedskoordinationsudvalget - Koordinere sundhedsaftalearbejdet mellem region, kommuner og almen praksis - Sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde mellem sundhedsaftalens parter på et strategisk niveau - Sikre udvikling, implementering, opfølgning og evaluering af sundhedsaftalens initiativer og aftaler - Etablere en understøttende administrativ organisering og sikre et tæt samarbejde med de etablerede ledelsessystemer - Sikre tværgående kommunikation og information vedr. samarbejdet omkring sundhedsaftalen i forhold til region, sygehuse, praksissektoren, kommunerne samt eksterne samarbejdspartnere. 59

144 SKU DAK Understøttende følge- og arbejdsgrupper Samordnings- Samordnings- Samordnings- Samordnings- Psykiatriske forum OUH forum SLB forum SVS forum SHS samordningsfora DAK Følgegruppe for udviklingsaftalen Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Følgegruppe for opgaveoverdragelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Behandling og Pleje Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Målgruppespecifikke arbejdsgrupper Følge, arbejds- og ad hoc grupper Under Det administrative Kontaktforum etableres den følgende følge-, arbejds- og ad hoc grupper, som understøtter forummets arbejde. 60

145 Følgegrupper nedsat i den forudgående sundhedsaftaleperiode fortsætter indtil ny organisering er etableret, og der er udpeget medlemmer til følgegrupperne i indeværende sundhedsaftale. Der etableres en følgegruppe for hver af sundhedsaftalens obligatoriske områder. Desuden etableres en følgegruppe med ansvar for udviklingsaftalens indsatser, en følgegruppe vedr. økonomi, effekt og kvalitet og en følgegruppe vedr. opgaveoverdragelse og delegation. For hver af de i kapitel 8 opridsede målgrupper nedsættes en arbejdsgruppe med ansvar for implementering af aftalegrundlaget på målgruppens område. Dog etableres en samlet arbejdsgruppe for gravide og nyfødte og børn og unge. De målgruppespecifikke arbejdsgrupper skal sikre løbende koordination med de fire følgegrupper på de obligatoriske områder. For alle grupper udarbejdes kommissorier, som tydeligt fastlægger mandatet og opgaveafgrænsning. Ved bemanding af grupperne tages der hensyn til den geografiske repræsentativitet. Følgegrupperne kan nedsætte faglige undergrupper til håndtering af et afgrænset problemfelt. Den lokale implementeringsorganisation Parternes formelle ledelsessystemer har ansvar for, at sundhedsaftalen implementeres i egen organisation. Implementeringen understøttes af lokale tværsektorielle samordningsfora. Lokale tværsektorielle samordningsfora Det fælles samarbejde omkring den lokale implementering, tilrettelægges og følges i lokale samordningsfora. Der etableres fire somatiske samordningsfora omkring de regionale sygehusenheders optageområder og fire psykiatriske samordningsfora. For de sygehusenheder, som har specialer eller funktioner, som behandler patienter fra andre end de kommuner, der er omfattet af det lokale samordningsforum, skal der laves aftaler om, hvordan samarbejde omkring planlægning og implementering kan håndteres. Samarbejdet mellem psykiatri og somatik Der er i sundhedsaftalen særligt fokus på at sikre et tæt samarbejde mellem psykiatri og somatik, og dermed også at sikre, at der etableres de relevante samordningsfora for at styrke dette samarbejde. Parterne er enige om, at der fortsat er behov for særskilte lokale samordningsfora omkring psykiatrien. Derfor etableres der fire lokale samordningsfora for psykiatrien, men der vil i aftaleperioden være mulighed for at afprøve forskellige former for organisering på tværs af somatikken og psykiatrien. Vilkårene for dette aftales nærmere mellem parterne. For at sikre, at der samarbejdes på tværs af somatikken og psykiatrien på relevante områder, aftales det, at der minimum én gang årligt afholdes et fællesmøde mellem de lokale somatiske og psykiatriske samordningsfora. Desuden er parterne ansvarlige for at sikre den nødvendige daglige og løbende koordinering jf. sundhedsaftalens indsatsområder og initiativer. 61

146 Opgaver De lokale samordningsfora er det primære implementeringsorgan. De lokale samordningsfora har ansvaret for løbende at monitorere og afrapportere målopfyldelse jf. implementerings- og opfølgningsplanen, og de skal igangsætte og justere initiativer og indsatser for at sikre at politiske og administrative mål kan nås. De lokale samordningsfora skal sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. I de lokale samordningsfora kan der indgås aftaler, som understøtter et hensigtsmæssigt lokalt samarbejde eller særlige driftsmæssige udfordringer, så længe der er tale om aftaler, der ligger inden for rammen af den fælles sundhedsaftale. Konkret skal de enkelte samordningsfora bl.a. - Planlægge og koordinere implementeringen af sundhedsaftalen på de konkrete indsatsområder samt sikre, at parterne lever op til aftalernes grundlæggende formål og værdier - Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer i henhold til aftalte initiativer og indsatser - Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalen - Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv. og koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse - Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver og implementerings- og opfølgningsprojekter - Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet mellem de tre sektorer - Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation - Medvirke ved den årlige revision af sundhedsaftalen De lokale samordningsfora etableres på baggrund af et fælles kommissorium som udarbejdes af Det administrative Kontaktforum. I forbindelse med nedsættelse af de lokale samordningsfora skal det sikres, at parterne stiller med repræsentanter, der har det nødvendige mandat og beslutningskompetence. Der kan derudover lokalt indgås aftaler om nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper, herunder deltagelse, repræsentation og mødekadence. De lokale samordningsfora skal sikre, at der er repræsentanter fra relevante afdelinger og forvaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte samarbejde, planlægning og implementering af sundhedsaftalen på lokalt niveau. Spørgsmål om sundhedsaftalen af principiel karakter forelægges Det administrative Kontaktforum, som tager stilling til, om sagen skal forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter for en afgørelse. 62

147 9.2 Implementeringsplan Ref. Indsats Ansvarlig Tidsramme Afsnit 2.1 Deltagelse i udarbejdelsen af Region Syddanmarks SKU 2017 sundhedsplan 2.2 Afprøvning af modeller for patient- og pårørendeinddragelse og udarbejdelse af tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Udvikling af fælles model for den rehabiliterende tilgang (7.3.3) Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål Forskningsprojekt til udvikling og/eller afprøvning og evaluering af redskab til effektmåling af patientuddannelse Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Aftale om tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning Udarbejdelses af ramme for udveksling af data, herunder udvikling af et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet Afdækning af hvilke områder, der kan overdrages til kommunerne og under hvilke forudsætninger Udarbejdelse af model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde (it-strategi). Følgegruppe for genoptræning og rehabili- Ult tering. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Følgegruppe for genoptræning og rehabili- Ult tering. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Følgegruppe for økonomi, effekt og Ult kvalitet Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Med Følgegruppe for opgaveoverdragelse Ult Følgegruppe for opgaveoverdragelse Ult Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Te- Ult lemedicin Udbredelsesprojekter på it-området Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Indeholdt i itstrategien Udviklingsområder på it-området Følgegruppe for Vel- Indeholdt i it- 63

148 Ref. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme Evaluering og beslutning om evt. udbredelse af projektet Tidlig opsporing og forebyggelse færdsteknologi og Telemedicin Følgegruppe for Forebyggelse Aftale omkring samarbejdet om ernæring Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om samarbejde, videndeling og komptenceudvikling omkring faldforebyggelse Aftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation Aftale om opsporing og behandling af borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri Videreudvikling af it-understøttelsen hvad angår elektronisk kommunikation og telemedicin på det somatiske og psykiatriske område, herunder SAM:BO Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Behandling og pleje Følgegruppe for Behandling og pleje / Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin strategien Ult Ult Igangsættes medio Ult Ult Ult Ult Ult Indeholdt i itstrategien Samarbejdsaftale om Samarbejde mellem Følgegruppe for Behandling Ult kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud og pleje Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange Følgegruppe for Be- Ult hvornår og for hvilke patienter handling og pleje Initiativ om risikolægemidler Følgegruppe for Behandling Ult og pleje Indgåelse af aftale om dosisdispensering Følgegruppe for Behandling UIt og pleje Udarbejdelse af snitfladekatalog for genoptræning, Følgegruppe for Genoptræning Ult (7.3.6) patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud og rehabili- tering Afdækning af særlige udfordringer for psykia- Følgegruppe for Gen- Ult

149 Ref. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme triske patienter og deres adgang til og kvaliteten af gentrænings- og rehabiliteringsindsatser Aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer Udredning om årsager til ventetider på genoptræning mhp. reduktion af uhensigtsmæssig ventetid Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikke-kirurgiske indgreb som første intervention Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet optræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Aftale om gravide med særlige behov. Arbejdsgruppe vedr Etablering af samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. 8.2 Udarbejdelse af samarbejdsaftalen for Børn og Unge Udarbejdelse af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. mennesker med kronisk lidelse 8.6 Aftale om dobbeltdiagnosticerede. Arbejdsgruppe vedr. Gennemgang af aftaler i tilknytning til sundhedsaftalen med henblik på opdatering, revision eller afvikling. dobbeltdiagnosticerede Ult Ult Ult Ult Indeholdt i itstrategien Ult Ult Ult Ult Ult Ult DAK Ult

150 9.3 Den løbende opfølgning Indsats Ansvarlig Kadence Opfølgning på sundhedsaftalens politiske målsætninger SKU SKU s første møde i kalenderåret. Revision af sundhedsaftalen SKU SKU s andet møde i kalenderåret. Orientering om generelle forventninger til det kommende års aktivitet mv. Løbende vurdering af dataudveksling og koordinering af kapacitet DAK DAK DAK s første møde i kalenderåret DAK s andet møde i kalenderåret Sundhedskoordinationsudvalgets tematiske opfølgning på sundhedsaftalen Bortset fra opfølgningen på sundhedsaftalens politiske målsætninger, følger Sundhedskoordinationsudvalget på hovedparten af sine møder op på ét af sundhedsaftalens temaer, indsatsområder eller målgrupper. I øvrigt kan Sundhedskoordinationsudvalget vælge at følge op på temaer i relation til sundhedssamarbejdet og de i sundhedsaftalen aftalte mål, når udvalget finder det relevant. Ref. Afsnit i sundhedsaftalen Tidsramme 7.1 Forebyggelse 1. kvartal Behandling og pleje 2. kvartal Genoptræning og rehabilitering 3. kvartal Kvalitet på tværs af sektorer 4. kvartal Økonomi, aktivitet og planlægning 1. kvartal Velfærdsteknologi og telemedicin 2. kvartal Gravide og nyfødte 3. kvartal Børn og unge 4. kvartal Børn, unge og voksne med senhjerneskade 1. kvartal Personer med kroniske lidelser 2. kvartal Psykiatriske patienter med somatiske lidelser 3. kvartal Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse 4. kvartal Borgere med demens 1. kvartal Den ældre patient 2. kvartal Kræftrehabilitering og palliation 3. kvartal

151 Bilag: Høringssvar byrådet udkast ver 1.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65510/14

152 Udkast til politisk høringssvar til sundhedsaftalen for Region Syddanmark Fredericia Byråd hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen for Region Syddanmark velkommen og anerkender det store og grundige arbejde, der ligger bag. Byrådet ser Sundhedsaftalen som en ambitiøs aftale med en god sammenhæng til de foregående sundhedsaftaler. Det tegner ligeledes godt for et stærkere samarbejde på tværs af sektorer, at der nu er en samlet sundhedsaftale for Region Syddanmark og alle 22 syddanske kommuner samtidig med, at det er en stor styrke, at der er mulighed for at indgå bilaterale udviklingsaftaler. Udkastet til sundhedsaftalen lægger sig forholdsvis tæt op af den foregående aftale. Det ser Fredericia Byråd også som nødvendigt, da der stadig er behov for at arbejde med implementeringen af den forrige aftale. Yderligere ses det som en vigtig del af implementeringen af sundhedsaftalen, at de lokale samordningsfora fastholdes, ikke mindst for at sikre lokalt fokus på implementering af sundhedsaftalen i praksis. Det er en ambitiøs aftale med mange indsatser, og det er vigtigt, at målene forpligter og omsættes til handling, der monitoreres og hvor der følges op på resultater i et tæt samarbejde. Vi har i Fredericia igennem længere tid arbejdet med den rehabiliterende tilgang og med stor succes. Vi finder det derfor meget positivt, at den rehabiliterende tilgang nu er det grundlæggende fundament i den kommende sundhedsaftale. En fælles og rehabiliterende tilgang vil være med til at sikre sammenhæng og helhed for borgerne i deres forløb i sundhedsvæsnet. Fredericia Byråd bifalder endvidere ligestillingen mellem somatik og psykiatri i sundhedsaftalen, men er også opmærksom på de store krav, det medfører og det forventede øgede ressourceforbrug, f.eks. på genoptræningsområdet. Det vil vi gerne i yderligere dialog omkring. Den tilknyttede underaftale om behandling ved dobbeltdiagnoser med et samtidigt misbrug og en psykiatrisk lidelse, ses som en stærk udmelding og Fredericia Fredericia Kommune Gothersgade Fredericia

153 Kommune vil gå ind i arbejdet med stort engagement. Det er dog uklart hvilken rolle lokalpsykiatrien har i forhold til sundhedsaftalen: Ligger der de samme forventninger til lokalpsykiatriens fokus på sundhed, som det er formuleret for sygehusene? Det er særdeles tilfredsstillende, at der nu tales om, at dobbeltbelastede borgere er et fælles anliggende, sådan at borgeren er med til at udstikke retningen for indsatsen og derfor også er motiveret for at samarbejde omkring fælles planer. Denne tilgang gør sig gældende for alle fagområder i Fredericia Kommune, og det vil vi bringe med ind i arbejdet med sundhedsaftalen. Konkret er det for Fredericia meget magtpåliggende i relation til koordinationen mellem Socialpsykiatrien, Misbrugscentret og Lokalpsykiatrien, at den Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse, indarbejder Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerede indsatsplaner fra august Det konkrete indhold af denne samarbejdsaftale er centralt for, at den lokale koordination og samarbejdet vil lykkes i praksis. Fredericia Kommune afventer derfor det endelig forslag til samarbejdsaftalen. Fredericia Byråd ser det også som et stærkt initiativ, at beskæftigelsesområdet nu fremgår så tydeligt i sundhedsaftalen. Det er et vigtigt samarbejde, som har stort fokus i Fredericia Kommune. Fredericia understøtter Det Fælles Medicin Kort og finder det velrepræsenteret i sundhedsaftalen. Dog savnes en tydeligere sammenhæng i forhold til det store antal utilsigtede hændelser vedrørende medicineringsfejl. Det er nævnt kort forskellige steder i aftalen, men der er ikke udstukket en egentlig retningslinje. Endelig ser Fredericia åbningen for it-kommunikation, som et godt tiltag og bifalder den ambitiøse linje, der er lagt indenfor velfærdsteknologi. På dette område er det også vigtigt at arbejde handlingsorienteret og med systematisk opfølgning på fremdriften. Fredericia står foran en spændende udvikling af det nære sundhedsvæsen og håber at dele af dette arbejde kan indgå i udviklingsaftalen. Fredericia kommune har igangsat en omfat- 2

154 tende analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering og Sygehus Lillebælt bidrager positivt til dette arbejde. Fredericia Byråd opfordrer til at denne analyse indgår i udviklingsaftalearbejdet. Fredericia Byråd finder det desuden oplagt at arbejdet med et kommende sundhedshus i Fredericia indgår i udviklingsaftalen, set i lyset af lukningen af Fredericia Sygehus. I Fredericia Kommune finder vi det vigtigt at arbejde evidensbaseret og ønsker derfor at indgå i forskningssamarbejde med Region Syddanmark. Disse tanker kunne med fordel udvikles i udviklingsaftalen. Fredericia Byråd ser frem til det videre samarbejde til gavn for kommunens borgere. Med venlig hilsen Jacob Bjerregaard Borgmester Jane Findahl Formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget 3

155 Bilag: Fa. erhvervsforenings høringssvar Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 62586/14

156 Fredericia Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Gothersgade 7000 Fredericia Att: Mogens Bak Hansen 6. sep Beskæftigelsesplan 2015 Høringssvar fra Fredericia Erhvervsforening Fredericia Erhvervsforening takker for at være blevet inviteret til at indsende forhøringssvar til Beskæftigelsesplan Foreningen er indstillet på at indgå i en fortsat dialog med Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) Arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcenter Fredericia og KompetenceCentret under Fredericia Kommunes koncept for Ny Erhvervsservice. Overordnet set rapporteres der jo via statistikker og målopfyldelse om fremskridt på mange områder og der sættes trinmål for forbedringer i I det følgende kommenterer vi på de udvalgte målområder, som Fredericia Erhvervsforening beskæftiger sig med via Fokusgruppen for Kompetenceudvikling. I særdeleshed savner vi fortsat kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt. Mange af de forhold, som foreningen kommenterer her, vil være opfølgende i forhold til vores kommentarer til Beskæftigelsesplan Med venlig hilsen Michael Sønderskov (fmd.) Kurt Larsen (fmd. Dialoggruppen) KES

157 Fredericia Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Fredericia Erhvervsforenings bemærkninger Overordnet set rapporteres der jo via statistikker og målopfyldelse om fremskridt på mange områder og der sættes trinmål for forbedringer i I det følgende kommenterer vi på de udvalgte målområder, som Fredericia Erhvervsforening beskæftiger sig med via Fokusgruppen for Kompetenceudvikling: Mål 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Herunder er erhvervsforeningerne især optaget af at støtte den indsats, der sker i et koordineret samarbejde i et krydsfelt mellem erhvervsskolernes opgaveløsning på lære- og praktikpladsområdet, Jobcentrets opgaver på samme område og virksomhedernes beredskab og motivation til at øge optaget. FOKUS PÅ PRAKTIKPLADSER FOR UDDANNELSESSØGENDE En vigtig årsag til frafald på erhvervsuddannelser er manglen på praktikpladser. Partnerskab med Dansk Byggeri og EUC: Fredericia Kommune har i 2014 indgået et partnerskab med Dansk Byggeri og EUC om en garanti for praktikpladser til uddannelsessøgende unge i branchen og for at få flere unge til at søge uddannelser indenfor byggeri. Arbejdsmarkedsafdelingen understøtter samarbejdet og fungerer som sekretariat. Fra Kommunen indgår også skoleafdeling og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Partnerskabet evalueres løbende og fremlægges i en udvalgssag primo 2015 med henblik på at vurdere om partnerskabet er frugtbart og mere effektivt end sociale klausuler. Nyt samarbejde / partnerskab indenfor Handel og Kontor: Der er medio 2014 taget initiativ til også at udvikle et tilsvarende samarbejde eller partnerskab med fokus på uddannelser indenfor handel og kontor. Interessenter er foreløbigt Fredericia Shopping, Fredericia Erhvervsforening, IBC og Jobcenter. Planen er, at der kan indgås en partnerskabsaftale i efteråret Der vil i 2015 skulle være fokus på at fastholde samarbejdet og sikre positive resultater. Det er på et område, hvor det ikke giver mening at bruge sociale klausuler Koordineret praktikkonsulentarbejde: I efteråret 2014 tages initiativ til at samle virksomheds- og praktikkonsulenter konsulenter fra lokalområdets uddannelsesinstitutioner (EUC, IBD, Produktionsskole samt jobcentret) med henblik på at koordinerer deres arbejde og skabe større resultater. Hvis initiativet bærer frugt, vil det være et nyt fokusom-råde i EUC Lillebælt, Fredericia Håndværkerforening, Dansk Bygger og Jobcentret har indgået en partnerskabsaftale på industri- og håndværksområdet. EUC Lillebælt har gennem nogen tid gennemført egne og vellykkede kampagner. Den har inspireret IBC Fredericia, Fredericia Shopping, Fredericia Erhvervsforening og Jobcentret til at indgå en lignende partnerskabsaftale på det merkantile område (butik og kontor). Den sidstnævnte er endnu ikke omfattende lanceret i offentligheden. Vi ser frem til at høre om metoder, fremdrift og resultater fra førstnævnte til brug for arbejdet med sidstnævnte. KES

158 Mål 2: TVÆRFAGLIG OG SAMMENGÆNGEDE INDSATS TIL LANGVARIGT FORSØRGEDE Herunder er erhvervsforeningen især optaget af at støtte den indsats, der sker for at placere flere fleksjobbere i beskæftigelse i det private erhvervsliv. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 9. Den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere med lavt timetal øges (nøgletal udarbejdes) 12. Der gennemføres en overordnet evaluering af samtlige de indsatser, der er sat i gang i kølvandet på førtidspensions- og fleksjobreform samt initiativer overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter indførel-se af kontanthjælpsreformen FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Der er i løbet af 2013 og 2014 skabt rigtig mange nye fleksjob og antallet af udfaldstruede og langtidsledige fleksjobberettigede er faldet betydeligt. Indsatsen fortsættes med henblik på, at fastholde de resultater, der er skabt. Det ledelsesmæssige fokus flyttes fra oprettelse af nye fleksjob til opfølgning og udvikling af borgere som er begyndt i fleksjob på relativt få timer. Fleksjobteamet er i gang med at udarbejde en detaljeret strategiplan for teamets samlede indsats. Den ligger færdig i sommeren Fredericia Erhvervsforening har stillet sig til rådighed for Fleksjob-teamet med henblik på en kampagne og afventer udspil herfra. Mål 4: EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE Fredericia lægger især vægt på dette mål og delmål herunder, idet vi betragter screening, målrettet og opsøgende virksomhedskontakt for den afgørende succes for at indsatserne bærer frugt. Det er virksomhedslederne, der træffer beslutningerne. Især lægger vi vægt på, der fokuseres på klassisk jobformidling, især til SMV, der ofte ikke selv har ressourcer til at annoncere eller rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Efterspørgslen i den type virksomheder kan ikke forventes tage udgangspunkt i egentlige CSR-politikker med hensyntagen til udsatte grupper på arbejdsmarkedet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal levere proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: - Samarbejdsgraden i alt øges fra procent. Udtryk for hvor mange virksomheder kommunen har aftaler med - Antallet af jobrotationsprojekter fastholdes på det høje 2014-niveau - Virksomhedernes tilfredshed med Fredericia Kommune måles i landsdækkende undersøgelse. Fredericia skal ligge i den bedste halvdel af kommunerne - Der etableres 10 nye virksomhedscentre i 2015 VIRKSOMHEDSKONTAKT Medarbejderne i team dagpenge & virksomhedsservice, har konstant fokus på at alle aktiviteter skal føre til den lediges tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Medarbejderne i team dagpenge & virksomhedsservice er fokuserede på at servicere virksomhederne efter deres individuelle behov. Tilgangen er salgsorienteret, og styret af kundens behov. Der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse af de samarbejdendes virksomheders oplevelser af det hidtidige samarbejde. Der opereres med 4 forskellige kategorier af virksomhedskontakt 28 KES

159 1. Opsøgende telefoniske, hvor målet er at booke et møde for at kunne op nå salg af serviceydelser (rekrutte-ring, jobrotation / kompetenceudvikling, Fastholdelse og hjælp til CSR-strategi). 2. Servicebesøg, virksomhedens behov afdækkes, og der laves aftaler om fremadrettede aktiviteter og opføl-gende servicebesøg. 3. Opsøgende med konkret ledig der har brug for virksomhedspraktik samt opfølgning på et eksisterende forløb. 4. Virksomheden kontakter virksomhedsservice. På baggrund af erfaringerne med gennemførelse af planen for den opsøgende indsats i 2014 planlægges 2015 sidst i Ad samarbejdsgraden: Vi kunne godt tænke os at vide, hvad øges fra procent betyder i faktiske tal. Hvor mange virksomheder er der i målgruppen? Hvordan er de fordelt på hovederhverv? Hvor hyppig er kontakten målt i telefoniske og virksomhedsbesøg. Ad jobrotation: Det er erfaringsvis vanskeligt for SMV at jobrotere nøglemedarbejdere, som især kan have behov for systematisk efteruddannelse. SMV bortvælger ofte denne mulighed, fordi de ikke kan undvære disse i den daglige drift. De savner ofte også overblik over de fleksible og ubureaukratiske muligheder for at indfase og sidemandsoplære en vikar. Desuden har de ofte ikke tillid til at arbejdsmarkedssystemet ikke kan levere kvalificeret arbejdskraft i situationen. Hvor mange jobrotationsprojekter og personer drejer det høje niveau i 2013 sig om? Ad brugertilfredshed: Se afsluttende bemærkninger. SÆRLIGT TILBUD OM CSR Et stigende antal virksomheder ønsker en tydelig social profil og ønsker at tage et medansvar for at udsatte ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentret kan i den forbindelse tilbyde en partnerskabsaftale og kan understøtte virksomhederne i udarbejdelse af en CSR-profil. Typisk vil en partnerskabsaftale indeholde en aftale om et virksomhedscenter. Virksomhedscenteret giver kontanthjælpsmodtagere med længere ledighed bag sig et aktivt tilbud på en arbejdsplads, og her med et grundlag for at udvikle arbejdsevnen, og et afsæt til en fremtidig placering på arbejdsmarkedet. Partnerskabsaftalen kan også indeholde aftaler om etablering af job på særlige vilkår. Eksempelvis fleksjob. Fredericia Erhvervsforening vil modtage henvendelse herom positivt og peger desuden på brede alliancer med regionale og nationale organisationer på området, fx Green Network m.fl. SAMARBEJDE OM JOBFORMIDLING TIL VIRKSOMHEDER Fredericia Kommune har nær kontakt og samarbejde med jobcentrene i Middelfart, Vejle og Kolding kommuner. I sidste halvdel af 2014 gøres en ekstraordinær indsats for at formidle dette samarbejde med henblik på at virksomhederne i højere grad vil fatte interesse for og søge jobcentrets service. Der er udarbejdet kommissorium for udvikling af samarbejdet. Henholdsvist med Vejle / Kolding og med Middelfart. 29 Fredericia Erhvervsforening har senest fremført et beslægtet ønske i forbindelse med Trekantområdet Danmarks strategimøde for erhvervskontorerne kort før sommeren Vi peger for Fredericias vedkommende på en ønskelig tættere sammenhæng og eventuel integration - med Kommunens øvrige myndighedsbaserede erhvervsservice (Byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling, fysisk planlægning, offentlige udbud). Dette især da Jobcentrets konsulenters brede virksomhedskontakt. Afsluttende bemærkninger Der annonceres en landsdækkende undersøgelse af brugertilfredshed, i hvilken Fredericia skal indgå. Det må jo i givet fald betyde et andet set-up end de undersøgelser, der i 2014 er gennemført af DB og DI. KES

160 Fredericia Erhvervsforening undrer sig over en delkonklusion i DI undersøgelse af erhvervsklima 2014: - Den største tilbagegang findes i kategorien Arbejdskraft, hvor Fredericia er gået tilbage med 40 pladser. hvilket kan have været medvirkende til kommunens samlede fald på 19 pladser til nr. 76 i Danmark især da indsatserne på området øjensynligt er ved at lykkes. Kort tid inden da rykkede Fredericia Kommune 23 pladser op (til nr. 66) i Dansk Byggeris tilsvarende analyse. Vi lægger ikke alt for meget vægt på disse medlemsbaserede analyser, men virkningen på Fredericias og Fredericia Kommunes image er ret ødelæggende. KES

161 Bilag: LO Fredericias og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan LO og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune.docx Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 60675/14

162 Kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-gruppers kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-gruppe har været samlet for at gennemgå Beskæftigelsesplan I FTF s LO Fredericias LBR-gruppe er vi enige om, at Beskæftigelsesplan 2015 for Jobcenter Fredericia/Fredericia Kommune omfatter de hovedudfordringer, der er på det beskæftigelsespolitiske område i Fredericia Kommune. Vi ser de samme udfordringer og bakker derfor op om den indsats og de prioriteringer, der er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2015 og bakke fuldt ud op om formålet med beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune. Vi har flg. kommentarer, som vi ønsker drøftet og medtaget i forbindelse med et samlet høringssvar fra LBR. Vedr. Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Generelt er vi enige i, at unge skal have en uddannelse. Men vi kan konstatere, at antallet af manglende lære-/praktikpladser stadig er katastrofalt højt mere end mangler pt. en lære-/praktikplads på landsplan. Med et uddannelsespålæg til alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år - og dagpengemodtagere under 25 år uden en uddannelse, tilskyndelse og motivation til uddannelse for nye målgrupper og et øget antal voksenlærlingeaftaler samt den nye EUD-reform, må det forventes, at behovet for lære-/praktikpladser vil stige væsentlig. Derfor er det rigtigt at fokusere på at øge antallet af lære-/praktikpladser. Vi er derfor spændte på effekten Partnerskabsaftalen med Dansk Bryggeri og EUC Fredericia samt Nyt Samarbejde/Partnerskab indenfor Handel og Kontor. Vi ser en udfordring i, at en del af bygge & anlægsprojekterne i Fredericia Kommune udføres af virksomheder/entreprenører, som ikke er omfattet af et lokalt Partnerskab, som begrænser sig til de lokale virksomheder. Et andet stort problem er frafald under uddannelsen - uanset hvad grunden hertil er. Derfor bakker vi op om aftalen om et gennemførelsesberedskab. Vi vil anbefale, at der iværksættes en ekstraordinær, nytænkende indsats for at øge antallet af lære- /praktikpladser. Det kunne f.eks. være det Koordinerede praktikkonsulentarbejde, som vi bakker om. Ligeledes bakke vi op om analysen af Fredericia Kommune som uddannelsesplads og anbefaler at Fredericia Kommune også ser på mulighederne for at etablere ekstraordinære arbejdspladser til (ny)uddannede/dimittender, som har en forholdsvis høj ledighed. Her kan jobrotationsredskabet anvendes med fordel. Muligheden for at øge antallet af lære-/praktikpladser og ekstraordinære arbejdspladser til (ny)uddannede/dimittender må dog ikke medføre en fortrængning af ordinært ansatte ved Fredericia Kommune. 1

163 Vi hilser det velkommen, at der i Beskæftigelsesplanen også er fokus på Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Den Nye Kombinerede Ungdomsuddannelse og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Vi efterlyser en nærmere beskrivelse af Nytteindsatsen i Beskæftigelsesplan Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi bakker op om en tidlig, forebyggende, tværgående og sammenhængende indsats. Vi er dog betænkelige ved at fastsætte antallet af ressourceforløb til 70. Det må være således, at der etablere det antal ressourceforløb, som der reelt er behov for. Vi er enige i, at flexjobberne får øget deres timetal, så det marcher, det timetal, der individuel er fastsat. Vi er dog betænkelige ved, at den ledelsesmæssige fokus flyttes fra oprettelsen af nye flexjob til en opfølgning og udvikling af borgere, som er begyndt i flexjob på relativt få timer. Vi ser gerne, at der er fokus både på oprettelsen og muligheden for at øge timetallet for den enkelte flexjobber. Vi er optaget af økonomien i forbindelse med, at den enkelte (micro)flexjobber får hævet timetallet i en tid, hvor kommunale institutioner under et, er i gang med store sparerplaner. Vi ser gerne den forebyggende indsats på sygedagpenge området, som skal sikre, at de sygemeldte ikke ender på en passiv forsørgelse, suppleres med en reel forebyggende indsats en forebyggende indsats, som skal hindre, at borgerne bliver syge/sygemeldte. Vi ved og Fredericia Kommune ved, at der er brancher, virksomheder, arbejdspladser, som fysisk og psykisk nedslider medarbejdere mere - og/eller som har flere arbejdsulykker end andre. Vi kan også konstatere, at der er brancher, virksomheder og arbejdspladser, der bidrager mere til sygdomsstatistikken end andre. Vi ønsker derfor en reel forebyggende indsats helt ud i den enkelte virksomhed/- på den enkelte arbejdsplads, hvor forebyggelsen skal eliminere/mindske de forhold, som gør medarbejderne syge med en sygemelding til følge. Vi opfordrer til, at revalideringstilbuddet anvendes i endnu større grad. Mht. oprettelse af 10 nye virksomhedscentre, vil vi gerne vide hvilke kriterier det ligger til grund for oprettelsen og hvor på hvilke virksomheder virksomhedscentrene oprettes. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Vi opfordrer Fredericia Kommune til, at der træffes en generel beslutning om, at ingen ledige dagpengemodtagere - mod deres vilje - falder ud af dagpengesystemet pga. udløb af dagpengeretten. Vi er meget tilfredse med den indsats der pågår med at bekæmpe langtidsledigheden, herunder samarbejdet med 3F s A-kasse. Vi bakker derfor op om at udvide samarbejdet til at omfatte flere LO A-kasser, hvor vi sammen med jobcentret spotter de ledige, der er i målgrupperne for at overgå til arbejdskraftreserven, blive langtidsledige eller for at falde ud af dagpengesystemet så tidligt som muligt i ledighedsforløbet og dermed udnytte den synergieffekt der ligger i at kombinere jobcentrets brede kendskab til arbejdsmarkedet med A-kassernes 2

164 specialiserede kendskab til de ledige og deres branche, til at sikre permanente løsninger for de langtidsledighedstruedes tilbagevenden til selvforsørgelse. Vi er opmærksomme på, at en stor del af de ledige søger ufaglært arbejde og virksomhederne i stort omfang søger faglært arbejdskraft. Vi ser derfor gerne, at jobrotations- og voksenlærlingeordningerne og uddannelse generelt samt revalidering anvendes yderligere, for at sikre de ledige de kvalifikationer og kompetencer der efterspørges. Vi ser gerne at der arbejdes med motivation for uddannelse så tidligt som muligt i ledighedsforløbet og specielt ifht. ufaglærte ledige og ledige med forældede kompetencer. Mht. anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud i form af privat og offentligt løntilskud eller virksomhedspraktik, skal det sikres, at der ikke foregår misbrug i form af gratis arbejdskraft og fortrængning af ordinært ansatte. Vi ser meget positivt på et prioriteret samarbejde mellem jobcentret, LBR og de faglige organisationer om at imødegå et misbrug. Det skal sikres, at der er et klart mål og et perspektiv for den ledige for deltagelse i virksomhedspraktik. Mht. anvendelse af løntilskud bør det kun anvendes, hvis der er en reel mulighed for ordinær ansættelse efterfølgende. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Vi ser gerne at antallet af virksomheder der samarbejdes med, udvides betydeligt. Vi ser også gerne et samarbejde med virksomheder på den anden side af kommunegrænserne, for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed - hen over kommunegrænserne. Det er vigtigt, at medarbejderne på Jobcentret har indgående indsigt i de lediges kvalifikationer og at virksomhederne synliggør deres behov for konkret arbejdskraft, så der kan ske en korrekt matchning mellem den ledige og virksomhedens efterspørgsel på arbejdskraft. Ligeledes vil denne indsigt afsløre et evt. gab mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og indikere behovet for opkvalificering/efteruddannelse. Sluttelig vil FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-gruppe se frem til et godt og frugtbart samarbejde i LBR og med Fredericia Jobcenter til gavn og glæde for borgere, institutioner og virksomheder i Fredericia Kommune. Med venlig hilsen På vegne af FTF Fredericias og LO Fredericias LBR gruppe Henny Kristiansen Næstformand i LBR Næstformand i 3F Fredericia 3

165 Bilag: Beskæftigelsesregionens kommentarer til beskæftigelsesplan 2015 Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54205/14

166

167

168 Bilag: Beskæftigelsesplanen 2015 høringsversion 30 juni.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42418/14

169 39 PCOMKRING AT 1/3 AF DE RESSOURCER VI ANVENDER I DAG ER FINANSIERET UDEN FOR DRIFTEN, HVILKET KAN BETYDE EN NEDSÆTTELSE AF AKTIVITETSNIVEAUET SÅFREMT DER IKKE TILGÅR NYE PROJEKTER.VOKSENLÆ BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Fredericia Kommune, Arbejdsmarkedsafdelingen HØRINGSUDGAVE DEN 30. JUNI

170 INDHOLD Beskæftigelsesplanen Visionen Slip de Ledige fri... 4 Ministermålene for Status arbejdsmarkedet i Fredericia... 6 Mindre ændringer i beskæftigelsen... 6 Reduktion i antallet af offentligt forsørgede Beskæftgesespolitiske udfordringer... 8 Uddannelsesindsatsen over for unge... 8 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledighed Virksomhedsservice Beskæftigelsesindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Fastholdelse af hovedindsatsen for uddannelsesparate unge Nye fokusområder uddannelsesparate Strategi og indsatser for unge på uddannelseshjælp med særlige behov for støtte før uddannelsesstart Uddannelseskultur blandt unge i Fredericia inddragelse af ungebyrådet Tværfaglig og sammengængede indsats til langvarigt forsørgede Evaluering af indsatsen i kølvandet på de nye reformer udarbejdelse af ny samlet strategi Fortsat Udvikling af ressourceforløb / den tværfaglige rehabiliterende indsats Fleksjob og ledighedsydelse Nye arbejdsgange og metoder på sygedagpengeområdet Langtidsledigheden skal bekæmpes Forsikrede ledige screening og tidlig indsats / flere valgmuligheder Jobklare kontanthjælpsmodtagere intensiv tidlig indsats Fastholde lediges kompetencer og motivation igennem en virksomhedsrettet indsats

171 Målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder Særligt MÅlrettet samarbejde med 3F om opkvalificering En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Virksomhedskontakt Markedsføring Særligt om sygedagpengeområdet samt den forebyggende indsats Særligt tilbud om CSR Samarbejde om jobformidling til virksomheder Etablering af partnerskab omkring uddannelsespraktikker Anvendelsen af løntilskud og virksomhedspraktikker Bilag budgettal for beskæftigelsespolitikken

172 BESKÆFTIGELSESPLANEN Beskæftigelsesplanen 2015 omhandler Fredericia Kommunes arbejdsmarkedspolitiske indsats i Udover at forholde sig til de fire ministermål for beskæftigelsesindsatsen, forholder beskæftigelsesplanen sig til den arbejdsmarkedsstrategi Fredericia Byråd vedtog i 2011 indeholdende principper for indsatsen og en økonomisk målsætning om at reducere udgifterne til forsørgelse over en årrække. Som overordnet ramme for ambitionerne og pejlemærke for den værdimæssige tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen har Byrådet desuden formuleret visionen Slip de Ledige Fri. VISIONEN SLIP DE LEDIGE FRI (Fredericia Former Fremtiden) En kommune hvor borgerne har lyst til at bidrage til arbejdsmarkedet og samfundet En kommune hvor ingen borgere modtager livslang varig forsørgelse En kommune der understøtter og forventer borgernes eget ansvar for selvforsørgelse. Målet er: At borgeren oplever at få et bedre liv ved at bidrage, og ved at klare sig selv. At øge arbejdsudbuddet i kommunen, og hindre en kommende mangel på arbejdskraft. At mindske den økonomiske belastning på kommunens økonomi. Muligheder: I forhold til borgeren tror vi på at dette gøres ved at indsatsen: Indeholder de rigtige incitamenter, som fremmer borgerens søgen mod selvforsørgelse. Understøtter borgerens handlekraft, og aldrig må fratage borgeren initiativet. Bygger på tillid og fælles mål frem for kontrol og tvang Udvikler borgeren frem for at måle og veje borgeren. 4

173 MINISTERMÅLENE FOR 2014 Ministermålene sætter den overordnede ramme og retning for arbejdet med de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsespolitikken. Ministeren har for 2015 udmeldt følgende mål: Tabel 1 Ministermålene 2015 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 1. Antal uddannelsesparat unge på uddannelseshjælp: Fredericia ligger på landsgennemsnittet 2. Antal aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp: Fredericia ligger under landsgennemsnittet og har mere positiv udvikling i antal aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 1. Der er en bedre udvikling i antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Fredericia end på landsplan 2. Der oprettes 70 nye resurseforløb i 2015 svarende til forventningen på landsplan 3. Den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere med lavt timetal øges (nøgletal udarbejdes) 4. Der udarbejdes nye nøgletal for niveau og udvikling på sygedagpengeområdet tilpasset sygedagpengereformen 5. Der oprettes 10 nye virksomhedscentre til borgere på kanten af arbejdsmarkedet 6. Der gennemføres en overordnet evaluering af samtlige de indsatser, der er sat i gang i kølvandet på førtidspensions- og fleksjobreform samt initiativer overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter indførelse af kontanthjælpsreformen Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løben- 5

174 de indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 1. Antal langtidsledige personer reduceres fra 400 (primo 2014) fuldtidspersoner til 300 (ultimo 2015) 2. Andel nyledige 3F ere i arbejde efter tre måneder fastholdes på niveau med Vejle og Kolding 3. Andel nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere i arbejde efter 3 måneder øges fra 25 til 30 procent / eller skal ligge på niveau med Vejle, Kolding og Middelfart Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: - Samarbejdsgraden i alt øges fra procent. Udtryk for hvor mange virksomheder kommunen har aftaler med - Antallet af jobrotationsprojekter fastholdes på det høje 2014-niveau - Virksomhedernes tilfredshed med Fredericia Kommune måles i landsdækkende undersøgelse. Fredericia skal ligge i den bedste halvdel af kommunerne - Der etableres 10 nye virksomhedscentre i 2015 Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet STATUS ARBEJDSMARKEDET I FREDERICIA MINDRE ÆNDRINGER I BESKÆFTIGELSEN Antallet af lønmodtagere med bopæl i Fredericia Kommune var i januar 2014 på fuldtidspersoner. Antallet af lønmodtagere er faldet med 0,7 pct. det seneste år, hvilket svarer til at der i dag er ca. 130 færre end for et år siden. Til sammenligning har Syddanmark ligeledes oplevet fald i beskæftigelsen på 1 pct. i samme periode. Fordelt på brancher er der relativt små forskydninger. Der er mindre stigninger i beskæftigelsen inden for brancherne bygge/anlæg, industri og kulturservice, mens der har været mindre fald i beskæftigelsen, indenfor bl.a., finansiering/ forsikring, handel og information og kommunikation. 6

175 REDUKTION I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I Fredericia har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 7 pct., hvilket er en større reduktion end i sammenlignelige kommuner og på landsplan. Når de enkelte ydelsesgrupper anskues ses især en reduktion i antallet af dagpenge- og sygedagpengemodtagere og borgere på førtidspension. Desuden er der et fald i antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i Fredericia. Til sammenligning ses der stor set ingen udvikling i klyngen. Som det ses i tabel 1 er der også en positiv forskydning fra ledighed til ansættelse i Fleksjob. Tabel 2 Omfang af offentlige forsørgede i Fredericia og klyngen, feb Kilde: beskæftigelsesregionens politiske opfølgning, 2. Kvartal Med den positive udvikling er der grund til at fortsætte og styrke den nuværende arbejdsmarkedsstrategi. Nedenfor er de væsentligste udfordringer for 2015 beskrevet med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. 7

176 2 BESKÆFTGESESPOLITISKE UDFORDRINGER UDDANNELSESINDSATSEN OVER FOR UNGE Den økonomiske krise har ramt de unge under 30 hårdt, og antallet af offentligt forsørgede unge steg markant i årene efter I løbet af 2013 er billedet vendt. Specielt vedrørende unge sygedagpengemodtagere og unge kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i antal unge på kontanthjælp og dagpenge 450 Udviklingen i unge dagpengemodtagere; indeks Uddannelsesklar Aktivitetsklar Dagpenge 60 Fredericia Landet Udviklingen i uddannelsesparate unge kontanthjælpsmodtagere; indeks Udviklingen i aktivitetsparate unge kontanthjælpsmodtagere; indeks Fredericia Fredericia Landet 100 Landet Siden begyndelsen af 2012 er det imidlertid gået den anden vej specielt for kontanthjælpsmodtagere. Krisen har formentlig i sig selv fået flere unge til at gå i uddannelse, men jobcentrets samarbejde med UU samt byens uddannelsesinstitutioner der blev etableret i 2012 omkring modtagelsen af uddannelsesparate unge i jobcentret, har også båret frugt. Som det ses har Fredericia i forhold til landsgennemsnittet en noget bedre udvikling i antal uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere (nu uddannelseshjælp) i 2012 og Der har været en stigning i antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i Fredericia følger nogenlunde landsgennemsnittet. Den øgede tilgang til uddannelserne betyder også, at der er et voksende behov for praktikpladser. I Fredericia er antallet af praktikpladser steget siden slutningen af 2009, men stigningen har ikke kunne matche efterspørgslen efter lærepladser. Manglen på lærepladser er en af de vigtigste årsager til frafald og hyppige studieskift for unge på erhvervsuddannelserne. Det er derfor vigtigt fremadrettet med et øget fokus på praktikpladser, så flere unge kan få den ønskede læreplads. Fredericia Kommune har indgået samarbejdsaftaler og partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv med henblik på at forebygge frafald fra uddannelserne. 8

177 Tilgang til uddannelse (Pct.) Tabel 3 Tilgang til uddannelse og frafald (tal fra 2012) Billund Nyborg Middelfart Kolding Odense Syddk Tønder Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Gns. Fredericia Hele landet EsbjergVejen Tabel 4 Uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen år, februar 2014 Område I alt Udd.parat Akt.parat Fredericia 1,3 0,7 0,6 Kolding 0,1 0,5 0,5 Middelfart 0,8 0,4 0,3 Vejle 1,1 0,5 0,6 Syddanske kommuner 1,2 0,6 0,6 Landet 1,2 0,5 0,6 Kerteminde Horsens Sønderborg Haderslev Svendborg Nordfyns Varde Assens Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Vejle Frafald fra uddannelse (Pct.) Gns. Kilde: jobindsats Fredericia kommune har med den positive udvikling nærmet sig gennemsnittet i syddanske kommuner med hensyn til antal modtagere af uddannelseshjælp. Sammenlignes med nabokommunerne er der fortsat et potentiale. Der er på kontanthjælpsområdet (unge og voksne i alt) en betydelig tilflytning til Fredericia (kilde: analyse foretaget af Region Syddanmark). TABEL 5 SAMMENFATTENDE OM FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL AT FÅ FLERE UNGE I UDDAN- NELSE: 1. Uddannelsesrettet indsats: Alle unge under 30 år skal have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Unge med udfordringer skal gøres klar til at tage uddannelse f.eks. gennem tværfaglige indsatser, brug af mentorer mv. 2. Indsats i et uddannelsesmiljø: Uddannelsesfokusset i indsatsen kan styrkes ved at lade, indsats, opfølgning og kontakt med den unge foregå i et uddannelsesmiljø. 3. Klargøring og overgang til uddannelse: Understøtning af de unges uddannelsesvalg og afdækning af de unges forudsætninger for at gennemføre uddannelser, bl.a. gennem samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne omkring vejledningsindsatsen. Anvende brobygningsforløb til at hjælpe unge med faglige eller sociale barrierer i gang med en uddannelse. 4. Fastholdelse i uddannelse: Fastholde de unge i uddannelse, bl.a. gennem mentorer og etablering af hurtigt reagerende efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne. 5. Forebygge at unge starter voksenlivet på kontanthjælp: Gennem indsats allerede før de unge fylder 18 år og gennem samarbejde med de mange aktører der omgiver den unge. 9

178 Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar 2014 LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE FØRTIDSPENSION Det er en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse, herunder også at begrænse tilgangen af personer, der modtager varig offentlig forsørgelse som førtidspension. Tilkendelsen af førtidspension i Fredericia er faldet kraftigt som følge af reformen af førtidspension. Det er tendensen i hele Syddanmark. Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats, og derfor blev muligheden for ressourceforløb med en tværfaglig indsats indført med reformen af førtidspension og fleksjob. Oprettelsen af ressourceforløb har som i resten af Danmark - været begrænset i hele ordningens første leveår. Som det ses i grafen kommer der nu flere resurseforløb. Bekymringen over at, at udsatte borgere forbliver på kontanthjælp uden tilstrækkelig intensiv og tværfaglig indsats ser derfor ud til at være reduceret. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 2014 bliver derfor at styrke etableringen af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. Nytilkendelser førtidspension og resurseforløb ialt 36 resurseforløb til april måned 35 Personer omfattet af fleksjobordningen i fleksjob og på ledighedsydelse Resurseforløb Førtidspension 400 Fleksjob Ledige Kilde: jobindsats FLEKSJOB Samtidig med reformen af førtidspension blev fleksjobordningen ændret med virkning fra Ændringerne sigter på at målrette fleksjobordningen mod personer med ringere arbejdsevne, og ændringerne indebærer blandt andet muligheden for at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal på mindre end 10 timer. Virksomhederne i Fredericia og resten af Syddanmark har taget godt imod den nye fleksjobordning. Tilgangen til fleksjob i Fredericia har de seneste kvartaler været kraftigt stigende og ledigheden blandt fleksjobomfattede er faldet kraftigt i Fredericia se også Tabel 2 Omfang af offentlige forsørgede i Fredericia og klyngen, feb Ledigheden er faldet med omkring 100 personer i løbet af et år. Bag tallene i figuren ovenfor er betydelige bevægelser i form af tilgang ved nytilkendelser og overgang til pension samt i forbindelse med afskedigelser fra fleksjob. Der er i alt skabt omkring 200 nye fleksjob i både den private og offentlige sektor i perioden fra august 2013 til april

179 En del af de ledige fleksjobbere, har været langvarigt ledige og er kommet arbejde har fået fleksjob på et relativt lavt timetal. Der forestår et stort arbejde med at følge op på de mange nye fleksjob og arbejde på at sikre og øge de mange nye fleksjobberes arbejdsevne. AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPS OG UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere i Fredericia, og især antallet af særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere med lang ledighed er steget, Se Tabel 6 nedenfor. Udviklingen modsvarer en tilsvarende udvikling i landet som helhed. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i løbet af 2013 steget med 22 personer. En vækst, der kun er halv så stor som på landsplan. Det er også overraskende lavt set i lyset af førtidspensionsreformen, hvor færre kontanthjælpsmodtagere tilkendes førtidspension end tidligere. Det er alligevel nødvendigt, at jobcenteret har fokus på, at kontanthjælpsgruppen ikke bare stiger i takt med, at tilgangen til førtidspension begrænses. Ligeledes er det vigtigt, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension og ressourceforløb. På den baggrund er det en udfordring, at en stigende andel af de svage kontanthjælpsmodtagere i Fredericia og andre kommuner ikke modtager en aktiv indsats. Mere end hver tredje (39 pct.) af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere modtog ikke en aktiv indsats efter LAB-loven i løbet af Det er nødvendigt at vende denne udvikling, og arbejde med kontanthjælpsreformens skærpede indsatskrav til de ledige kontanthjælpsmodtagere. Tabel 6 Antal kontanthjælpsmodtagere i Fredericia i match 2-3 fordelt efter forsørgelsesanciennitet Kilde: beskæftigelsesregionens politiske opfølgning, 2. Kvartal Kontanthjælpsreformens krav til indsatsen over for de aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp omfatter blandt andet fremrykket og helhedsorienteret indsats, intensiveret kontaktforløb samt tilbud om koordinerende sagsbehandler og mentor. For Fredericia betyder kontanthjælpsreformen blandt andet, at der samlet set skal afholdes flere og tidligere samtaler med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Alle kontanthjælpsmodtagere skal have en visiterende samtale 11

180 inden for 1 uge efter ydelsesstart, og derefter skal de aktivitetsparate have mindst 4 samtaler inden for 12 måneder det har kun pct. fået hidtil. Ligeledes betyder kontanthjælpsreformen et krav om højere volumen af de aktive tilbud i Fredericia, fordi alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et aktivt tilbud, fx virksomhedspraktik eller mentor. De skal have det første aktive tilbud inden for et halvt år efter ydelsesstart. Det har kun knap 30 pct. fået hidtil. SYGEDAGPENGE Fredericia har haft en stor reduktion i antallet af sygedagpengemodtagere og udvikling og niveau følger nu stort set sammenlignelige kommuner. I 2013 var ca personer berørt af sygefravær i Fredericia. Jobcentrets indsats har hidtil været med hovedvægt på tilbuddet Sund og Glad. Med den nye reform er der stort behov for at ændre indsatsen og se resultater i form af mere virksomhedsvendt indsats samt flere delvise raskmeldinger. TABEL 7 SAMMENFATTENDE OM FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL UDSATTE GRUPPER PÅ AR- BEJDSMARKEDSOMRÅDET 1. Tværfaglig indsats: Styring og organisering af den tværfaglige indsats samt sikre til-strækkelig kapacitet i den tværfaglige indsats. 2. Ressourceforløb: Fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene, så alle ressourceforløb har et udviklende sigte med fokus på pro-gression. 3. Fleksjob: Fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejds-evne. For borgere i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på at udvikle arbejdsevnen, og det timetal de er i stand til at arbejde. 4. Tidlig og aktiv indsats til alle udsatte grupper: Tidlig, aktiv og koordineret indsats over-for udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere for mange kombine-ret med tværfaglige indsatser. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar

181 LANGTIDSLEDIGHED Som det ses, i Tabel 8, har Fredericia haft en noget mere positiv udvikling i bruttoledigheden end på landsplan. I forhold til langtidsledigheden har udviklingen i Fredericia fulgt udviklingen i klyngen, men ligger lidt under landsgennemsnittet (se Tabel 9). Både når det gælder ledighed og langtidsledighed ligger Fredericia niveaumæssigt dårligere end landsgennemsnittet. Sammenlignes alene med nabokommunerne ligger Fredericia noget dårligere. Da kommunerne ligger i samme arbejdskraftsopland er det ikke beskæftigelsessituationen, der kan forklare dette. Det er formentlig udtryk for at Fredericia især har lykkes med indsatsen overfor nyledige og i mindre grad overfor ledige, der allerede har været ledige i en længere periode. Det er netop det, der har været satset på i 2013 med særligt fokus på tidlig indsats overfor især ledige medlemmer af 3F, der er den største gruppe langtidsledige. Tabel 8 Ledighedsprocent samt udviklingen seneste år Fredericia Vejle Kolding Middelfart Land 5,4 4,4 4,6 3,7 5,0-21,5-14,1-15,2-24,9-15,6 Tabel 9 Udviklingen i andel langtidsledige Langtidsledige Andel langtidsledige Fredericia Andel langtidsledige Landet Udvikling Fredericia Udvikling Landet Udvikling klyngen I alt ,8 28, A-dagpenge ,7 20, Kontanthjælp (jobklar) ,1 46, Kilde: resultatrevisionen Målingen opgør antal personer på a-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger Tabel 10 Langtidsledigheden blandt grupper i Fredericia og Syddanmark, oktober 2013 Kilde: beskæftigelsesregionens politiske opfølgning, 2. Kvartal

182 Der er forskel på omfanget af langtidsledighed blandt forskellige persongrupper. I Fredericia er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne (4,1 pct.), mens langtids-ledigheden er lavest blandt uddannede voksne, Langtidsledigheden er forholdsvis lav blandt unge, og blandt seniorer er langtidsledigheden nogenlunde gennemsnitlig. Disse mønstre gælder både i Fredericia og i Syddanmark generelt. Det har været en målsætning at Fredericia Kommune skulle ligge på niveau med nabobyerne med hensyn til, hvor stor en andel af de ledige, der er i job indenfor de første tre måneder. Som det ses i tabel 6, ser det ud til at lykkes dog på den måde at situationen er forværret i nabobyerne uden at det er sket i Fredericia. Tabel 11 Andelen af nyledige 3F medlemmer der er i job 3. mdr. efter nyledighed. 1kv12 2kv12 3kv12 4kv12 1kv13 2kv13 3kv13 Fredericia Kolding Middelfart Vejle Kilde: Jobindsats TABEL 12 SAMMENFATTENDE OM FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL AT NEDBRINGE LANGTIDSLE- DIGHEDEN 1. Individuel og målrettet indsats: Individuel og målrettet indsats, eksempelvis med udgangspunkt i screeninger og ved at udpege risikogrupper for langtidsledighed. 2. Jobsøgning og jobformidling: Fastholde fokus på den tidlige og intensive kontakt med klart fokus på jobsøgning og på faglig og geografisk mobilitet. Det er samtidig vigtigt at kontakten er knyttet tæt op på den virksomhedsrettede indsats og på formidling af ordinære jobs for at kunne sikre gode match mellem ledige og virksomheder. 3. Målrettet aktivering: Fokus på virksomhedsrettede tilbud hvor der især er gode effekter af privat løntilskud. For nogen grupper vil der være behov for målrettet opkvalificering. Fokus på, at længerevarende tilbud ikke fastholder deltagerne i ledighed og på at indarbejde jobsøgnings- og udslusningsaktiviteter i de aktive tilbud. De jobklare kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for ydelsen, f.eks. gennem nytteaktivering eller virksomhedspraktikker. 4. Sikre sammenhæng i indsatsen. Sammentænk indsatsen til ét sammenhængende forløb, målrettet den enkelte ledige. Eksempelvis ved at anvende faglig opkvalificering i kombination med virksomhedsrettede aktiviteter i dialog med virksomhederne. Undgå lange pauser i indsatsen og fasthold fokus i den 2-årige dagpengeperiode. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar

183 VIRKSOMHEDSSERVICE Et tæt samarbejde med virksomhederne er en forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt for jobcentret at have kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft, så indsatsen kan målrettes mod de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Det er dokumenteret, at jobrotation og den virksomhedsrettede indsats skaber gode resultater for de ledige. I Fredericia er der nu gang i flere jobrotationsprojekter i både private og offentlige virksomheder, men potentialet vurderes at være højere. Det vil være en af udfordringerne i de kommende år at få udbygget antallet af jobrotationspladser, der vil være til gavn for både de ledige, medarbejdere og virksomheder og i sidste ende for jobcentret. En del af beskæftigelsesindsatsen kræver også, at jobcentrene kan hjælpe med at målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger. Derfor er det vigtigt at jobåbninger i virksomhederne er synlige. Antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk er i Fredericia faldet fra ca nye stillinger pr. kvartal i 2008 til ca. 340 nye stillinger pr kvartal i Det er også udtryk for, at Synligheden af jobåbningerne i både Fredericia og på det syddanske arbejdsmarked er faldet markant i løbet af de seneste år. I 2008 blev 43 pct. af jobåbningerne i Fredericia offentliggjort på jobnet.dk, mens det i 2012 kun var ca. 14 pct. af jobåbningerne, der blev synliggjort. Der er også stor fokus på at samarbejde med virksomhederne om den virksomhedsrettede aktivering. Aktuelt deltager 41 pct. af virksomhederne i Fredericia i samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Det er en lidt mindre andel end de to foregående år. Tabel 13 Udvikling i antal personer i virksomhedsrettet aktivering i Fredericia Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar

PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT

PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT FREDERICIA KOMMUNE PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Af Chefkonsulent Anne Kristensen; AMA Drift & Udvikling 2012-13 1 [SKRIV FIRMAETS ADRESSE] INDHOLD A. Om projektet...3 Plejen

Læs mere

EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET

EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET FREDERICIA KOMMUNE EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Projektejer: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarkedsområde Karen Heebøll;Projektleder: Chefkonsulent Anne Kristensen 2012-2013

Læs mere

Referat fra mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) KompetenceCenter Fredericia, Treldevej 193

Referat fra mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) KompetenceCenter Fredericia, Treldevej 193 Referat fra mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: KompetenceCenter Fredericia, Treldevej 193 Mødetidspunkt:

Læs mere

EVALUERINGS RAPPORT FREDERICIA KOMMUNE LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET

EVALUERINGS RAPPORT FREDERICIA KOMMUNE LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET FREDERICIA KOMMUNE EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Projektejer: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarkedsområde Karen Heebøll;Projektleder: Chefkonsulent Anne Kristensen 2012-2013

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 25. august 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2015. 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2015

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2015. 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015 Kommunen skal i 2014 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2015 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Lokalt Beskæftigelses Råd

Lokalt Beskæftigelses Råd Lokalt Beskæftigelses Råd Referat fra møde Tirsdag den 26. august 2014 kl. 16.00 i F 7, Frederikssund Mødet slut kl. 17.50 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Annette Kobberup Stougaard Erik Jørgensen Jan Olsen

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig

Læs mere

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt.

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt. Fredericia Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Gothersgade 7000 Fredericia Att: Mogens Bak Hansen 27. aug. 2013 Beskæftigelsesplan 2014 Høringssvar fra Fredericia Erhvervsforening Fredericia Erhvervsforening

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. december 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 9:00-13:00 Medlemmer:

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune 1/7 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Om LBR Side 3 Ministerens fire overordnede mål Side 4 Anvendelse af puljemidler Side

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato: Torsdag den 09. juni 2011 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 21:01 Mødelokale: Medlemmer: Fravær med afbud: Poppelgården Kenneth F. Christensen, Carsten Jelund, Katrine Høybye Frederiksen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Implementering af beskæftigelsesreformen

Implementering af beskæftigelsesreformen Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Sidenr. 1 Protokol Mødedato: 9. februar 2011 Mødetidspunkt: 13:00 Sluttidspunkt: 16:00 Mødelokale: Fraværende: Udvalgsværelset, Nicolaiplads 6, 4. etage Erik Lund, Christian Kloppenborg-Skrumsager GODKENDELSE

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

2. Godkendelse og opfølgning på referat fra LBR-mødet den 3. december 2013

2. Godkendelse og opfølgning på referat fra LBR-mødet den 3. december 2013 R e f e r a t Indholdsfortegnelse Dagsorden for Møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd og dialogmøde med BEU Mødedato 25. marts 2014 Mødetid Kl. 11.00-14.00 Mødested Mødelokale 1 Ringkøbing Rådhus Fraværende:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato: Torsdag den 08. september 2011 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 18:36 Mødelokale: Medlemmer: Det røde mødelokale Carsten Jelund, Annette Møller Sjøbeck, Niels Ulsing Fravær med afbud:

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 3. juni 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Morten Schou Jørgensen, Arne Petersen, Niels

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Indholdsfortegnelse 030. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Beskæftigelsesudvalget 54 031. Drøftelse af 1. udkast

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 04.12.2012 i Alkoholbehandlingen Skolebakken 137, Esbjerg SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Opfølgning på Jobcentrets indsats. Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 19. maj 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Torsdag 28.02.2008 kl. 15:30

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Torsdag 28.02.2008 kl. 15:30 Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 28.02.2008 kl. 15:30 Følgende sager behandles på mødet Meddelelser 2 Budget 2009-2012 - opstart i fagudvalgene 3 Strategioplæg på Beskæftigelses- og Erhvervsområdet

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Sidenr. 31 Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: 7. maj 2014 Mødetidspunkt: 11:00 Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Fraværende: Bemærkninger: Rådhusets gæstekantine Lis Bilov, Niels Abildtrup,

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Brønderslev Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Beslutningsprotokol Dato: 26. maj 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 09.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/104 Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: 17. december 2009 Lokale: Restaurant Hedelund i Brønderslev Tidspunkt: Kl. 15:30 Jytte Thisted, Formand Carsten Jespersgaard Jørgen Kruse Jensen Hanne Christensen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 7 Mødedato: 14. august 2012 Fraværende: Mødetid: 16.30 Ingerlise Thaysen (Afbud) Mødested: Mødelokale 3 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Pædagogisk assistent

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 17-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 17-08-2015

Læs mere

Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Byrådet (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 6. juli 2015 Mødested: Byrådssalen Mødetidspunkt: Kl. 9:30-9:45 Medlemmer: Fraværende: Borgmester: Jacob Bjerregaard

Læs mere

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85 Socialafdelingen Kvalitetsstandard Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer Lov om social service 85 Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Bostøtte på misbrugsområdet.3 Visitationsprocedure.5

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Referat af Lokalt Beskæftigelsesråds møde den 19.08.2013 kl. 16:00 i Køge Rådhus, Byrådsstue Peter Huitfeldt

Referat af Lokalt Beskæftigelsesråds møde den 19.08.2013 kl. 16:00 i Køge Rådhus, Byrådsstue Peter Huitfeldt Referat af Beskæftigelsesråds møde den 19.08.2013 kl. 16:00 i Køge Rådhus, Byrådsstue Peter Huitfeldt Tilstedeværende: Annie Bendtsen Bent Munk Jensen Birthe Jensen Vibeke Hansen Henning Kofod Jorry Højer

Læs mere

Kendetegn ved den gode APV-proces

Kendetegn ved den gode APV-proces Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato: Torsdag den 02. december 2010 Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Kystagerparken, Multihuset Kenneth F. Christensen, Carsten Jelund, Katrine Høybye Frederiksen, Susanne Brixum, Annette

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. Punkt 13. Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. 2012-46438. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender og at Ældre-

Læs mere