Kan muslimer integreres i Danmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan muslimer integreres i Danmark?"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Kan muslimer integreres i Danmark? Skrevet af: Peter Møller Offentliggjort: 15. august 2010 Danmark er et af de lande i verden, der er allermest bange for muslimer. I 2008 lavede Gallup en undersøgelse for The World Economic Forum, der havde til formål at måle mængden og kvaliteten af dialogen mellem den vestlige og den muslimske verden. 79 % af de adspurgte danskere svarede, at en større kontaktflade til den muslimske verden var at opfatte som en trussel i stedet for en mulighed.[1] Uanset hvor stor vægt man vil tillægge denne statistik, så vidner den unægteligt om en berøringsangst, som jeg mener er ubegrundet, nærmest alene på baggrund af formuleringen af dette spørgsmål. Ideen om en 'muslimsk verden' implicerer, at der skulle findes en muslimsk monokultur, hvilket virker selvfølgeligt forkert. Det anslås, at der er omkring 1.57 milliarder muslimer i verden[2], fordelt på omkring 46 lande[3]. Ideen om en sådan kultur antager, at Islam skulle være den primære adfærdsregulerende faktor for de implicerede 1.57 milliarder menneskers adfærd, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Det billede der præsenteres i medierne, fremstiller muslimer som vrede mellemøstlige mænd, der brænder flag og skyder op i luften, men de fleste muslimer bor i Asien. Det er et problem, at en religion på denne måde udstilles, som noget den ikke er, og gøres til fællesnævner for så bred en befolkningsgruppe. I denne artikel vil jeg argumentere imod, hvad jeg føler er det mest kvalificerede argument for muslimers 'uintegrerbarhed', nemlig Nicolai Sennels' argument fra bogen Blandt kriminelle muslimer fra Nicolai Sennels fremfører den påstand, at muslimsk kultur er direkte inkompatibel med dansk kultur, og integration simpelthen ikke er muligt. Han gør her det samme som Gallup undersøgelsen fra 2008 og bruger udtrykket om en 'muslimsk kultur' løst og upræciseret, hvilke jeg mener, er en stor fejl, der er symptomatisk for hele konflikten. For at kunne præsentere hans argument, på en måde der ikke bliver helt utroligt klodset, vælger jeg dog også at bruge begrebet 'muslim' om en person, der kommer fra et muslimsk land; og et 'muslimsk land', om et land hvori mere end halvdelen af befolkningen er muslimer. Jeg vil senere uddybe, hvorfor dette er problematisk. Muslimer kan ikke integreres Nicolai Sennels bog tager udgangspunkt i hans arbejde som psykolog for kriminelle unge på Sønderbro-institutionen i København, som er et ungdomsfængsel. Jeg vælger Nicolai Sennels bog, fordi den leverer varen: Et sammenhængende og nutidigt argument for, hvorfor muslimer ikke er integrations-egnede i Danmark. Nicolai Sennels argument er delvist statistisk og delvist empirisk i den forstand, at han bruger statistik til at underbygge de erfaringer, han selv har haft med unge kriminelle muslimer på Sønderbro. 1 / 7

2 Det er en central pointe for det islamkritiske argument, at muslimer - som følge af deres religion eller kultur - skulle være disponeret for kriminalitet i højere grad end danskere. Statistikken bekræfter den højere tilbøjelighed til kriminalitet. Figur 1: Strafferetslige afgørelser i procent, for henholdsvis danskere og indvandrere fra muslimske lande. Danskere år 3,58% 7,38% år 5,03% 11,30% år 3,90% 7,23% Kilde: Indvandrere fra muslimske lande For at det islamkritiske argument holder, skal det dog påvises, at denne forøgede kriminalitet er religiøst eller kulturelt baseret. Nicolai Sennels modsætter sig den forklaring, at sociale omstændigheder skulle være den afgørende faktor, delvist fordi det statistisk ikke kan redegøres for fuldstændigt, og fordi han mener, at muslimer selv er skyld i deres dårlige sociale forhold på grund af deres kulturs inkompatibilitet med den danske. Dette begrunder han med et argument for den destruktive spiral, som han beskriver som 'vredens logik'. Spiralen kører som følger: 1. Ydre styring af følelser 2. Oplevelsen af at være offer 3. Aggression og hævn som socialt redskab Aggressionen og hævnen leder naturligt tilbage til negative følelser, der eksternaliseres, og således fortsætter spiralen. Forklaring: 1. Ydre styring Ifølge Nicolai Sennels adskiller muslimer sig fra danskere, ikke kun fordi følelser som f.eks. ære eller skam manifesterer sig stærkere i deres kultur, men fordi de har et grundlæggende andet forhold til følelser. "De to mest grundlæggende måder er, at man enten oplever følelserne som >>ydre-styret<< eller >>indre-styret<<" [Nicolai, s. 35]. Han eksemplificerer forskellen gennem sin behandling for håndtering af vrede. De danske unges tilgang til vreden opfattede han refleksivt, altså som spørgende indadtil: "er der noget i vejen med mig?". De muslimske unges reaktion var meget mere udadrettet, og vreden blev opfattet som en rationel reaktion på provokerende omstændigheder. Det er det, Nicolai Sennels mener med ydre-styring, altså at muslimske unge opfatter deres følelser som styret udefra, hvor danske unge i højere grad selv tager ansvar. På et samfundsmæssigt plan teoretiserer han, at grunden ligger i en værdiforskel. I Danmark er det et tegn på menneskelig modenhed at forstå sin egne følelser og tage ansvar for dem. I muslimske kulturer opfattes den samme kvalitet som svaghed. Det handler om, hvorvidt man kan forsvare sin ære mod et angreb udefra, og en refleksion over grunden til en konflikt kommer i vejen for en konfrontation med den ydre faktor, der har fremprovokeret følelsen. Nicolai Sennels ser forholdet til sine følelser som en væsentlig forskel på vestlig og muslimsk kultur, hvor det første er indre- og det andet ydre-styret. 2 / 7

3 Denne forskel på det danske og muslimske samfund må naturligvis begrundes i religion eller kultur, for at argumentet virker. Nicolai Sennels stiller det op således: I den vestlige, sekulære kultur opdrages vi til, at frihed og ansvar følges ad. Vi står ikke til ansvar overfor nogen guddommelig magt, men kun os selv og derved vores samfund. I den muslimske kultur opdrages man i højere grad til at acceptere en ydre autoritet - typisk de mandlige overhoveder og herunder imamerne i særdeleshed. Nicolai Sennels beskriver en tendens blandt de unge kriminelle muslimer, selv dem der ikke praktiserede Islam, til at opfatte koranens bud på hvad en 'god muslim' er som en markant adfærdsregulerende faktor. Han omtaler muslimsk kultur som gennemgående kollektiv og 'førmoderne'. I en sådan kultur er man som individ ikke kun ansvarlig for sig selv, men også for fællesskabet, det værende familien, det større religiøse fællesskab eller lignende. Fællesskabet udgør en ydre regulerende faktor, der betoner konsekvens og straf i højere grad end vestlige samfund, fordi det bare ikke går at lade fællesskabet i stikken i jagten på sin egen lykke. "Det er på mange måder mindre egoistisk, men også mindre frit. [...] Den regulerende faktor er ganske enkelt meget mere en ydre ting end i vestlige kulturer, på godt og ondt." [Nicolai Sennels, s. 60] 2. Oplevelsen af at være offer Afledt af forholdet til følelser, som ydre-styret, er offerrollen. De kriminelle unge muslimer, som Nicolai Sennels har talt med, har i stort omfang begrundet deres udfald med en ydre provokation. Som styret af deres omgivelser er deres forbrydelser ikke som sådan et udtryk for en personlig fejl, men i højere grad at omgivelserne har fremprovokeret reaktionen. Denne indstilling giver de unge muslimer en følelse af at være offer, og leder naturligt videre til Aggression og hævn som socialt redskab "Hvis man oplever at det er de andres skyld, når man føler sig såret eller frustreret, så har man en tendens til at se sig selv som offer [...] Med denne logik kan man retfærdiggøre selv meget destruktive reaktioner. Offerrollen bliver en blankocheck, som kan bruges til at udskrive alle mulige former for >>retfærdig<< gengæld og hævn." [Nicolai Sennels, 42 "Offerrollen som blankocheck"] På et individuelt plan følger den retfærdige (eller følt retfærdige) gengæld meget lovmæssigt af oplevelsen af at være offer. Nicolai Sennels teori om den muslimske kultur som ydre-styret, og med større fokus på konsekvens, understøtter ideen om "[...]den >>retfærdige<< hævn fra det nedgjorte/undertrykte/forfulgte >>offer<<." [Nicolai Sennels, s. 43] Når man opfatter sine følelser som afhængige af omgivelserne, så er det omgivelserne man søger at ændre, når negative følelser melder sig. I større målestok er det f.eks. igennem terror, at det islamistiske samfund slår ud, når det oplever, at det gøres til offer for f.eks. vestens imperialisme. Denne destruktive spiral udgør rygraden i Nicolai Sennels argument. Han ekstrapolerer den fra de unge, han har arbejdet med, til et bredere samfundsmæssigt perspektiv og forsøger dermed at redegøre for den dårlige integration af muslimske indvandrere. Muslimer opfatter følelser anderledes, og ser dem som determineret af deres omstændigheder, ikke dem selv. Dette skyldes, at muslimske samfund generelt er kollektive i stedet for individuelle, som f.eks. Danmark. I det individuelle samfund kigger man indad og placerer ansvaret hos sig selv, hvorimod man i et kollektivt samfund kigger udad, og placerer ansvaret i sine omgivelser. Statistik I bogens anden del argumenterer Nicolai Sennels - supplerende til hans hovedargument - for, at muslimer i Europa i øjeblikket gennemgår en radikalisering, der fjerner deres værdier endnu mere fra de vestlige. Hans primære kilder er to undersøgelser fra henholdsvis England[5] og Tyskland[6], den første omhandlende muslimske universitetsstuderende og den anden en undersøgelse fra 3 / 7

4 indenrigsministeriet, generelt om muslimske indvandrere i landet. Jeg vil hurtigt opsummere de mest inkriminerende tal, som Nicolai Sennels præsenterer dem i sin bog. I den engelske undersøgelse svarede over halvdelen af de adspurgte studerende, at Islam må forsvares med drab. 40 % går ind for at indføre Sharia-lovgivning i Storbritannien, og 33 % ønsker, at hele verden skal indlemmes i et kalifat underlagt Sharia-lov. 24 % mener ikke, at mænd og kvinder er lige overfor Allah, og 25 % har ingen eller kun lidt respekt for homoseksuelle. Ud fra disse tal konkluderer Nicolai Sennels, at op imod halvdelen af en hel generation af muslimer er religiøse ekstremister. Undersøgelsen i Tyskland, som indenrigsministeriet foretog, viser lignende tendenser. 87 % af muslimerne i Tyskland føler sig "religiøse" eller "meget religiøse". Antallet af muslimer som mener, at kvinder bør bære tørklæder, er steget fra 27 % i 2000 til 47 % i Kun 12 % af de adspurgte følte sig som tyskere, og næsten halvdelen følte sig afvist af det tyske samfund. 40 % af de adspurgte mente, at et væbnet forsvar af Islam, mod trusler fra vesten, kunne retfærdiggøres. 40 % kunne betegnes som fundamentalistiske, og 80 % mente, at Koranen er Allahs sande åbenbaringer. Med de to undersøgelser ønsker Nicolai Sennels at modbevise ideen om, at det primært er de socialt udstødte muslimer, der vender sig mod ekstremismen. Universitetsstuderende er, i teorien, både højtuddannede og som regel godt stillede socialt. Denne statistik er skræmmende, fordi det underbygger tesen om, at det er selve den muslimske kultur, der kolliderer med den vestlige. Det åbner for den mulighed, at svaret på integrationsproblemerne, ikke er at få muslimerne "med" gennem bedre jobs og højere social status, men at dette svar simpelthen ikke findes, fordi kulturerne er for forskellige. I det kommende afsnit vil jeg præsentere et argument for, hvorfor dette er en forhastet, og højst unødvendig, konklusion at nå til. Muslimer kan godt integreres Nicolai Sennels argument er todelt og går på, at muslimer er for forskellige fra danskere til at kunne integreres, og at en muslimsk tilstedeværelse i et vestligt land er grund til frygt på grund af kulturel adskillelse og radikalisering. Jeg vil først forsøge at vise, at Nicolai Sennels argument ikke holder vand og derefter argumentere for, at en afvisning af muligheden for muslimsk integration i Danmark skulle baseres på et helt urimeligt overbevisende argument for at kunne tages seriøst. Først det empiriske argument, som jeg mener, er Nicolai Sennels stærkeste. Jeg betvivler ikke et øjeblik, at hans beretninger fra sit arbejde med unge utilpassede muslimer er sandfærdige, men hans kategorisering af indvandrere fra muslimske lande som værende uniformt 'muslimer' er for snæversynet. Som jeg skrev i indledningen, er ideen om en muslimsk monokultur uholdbar, fordi den spænder alt for bredt til, at der kan findes nogle relevante fællesnævnere. Nicolai Sennels brug af begreberne 'muslim' og 'muslimsk kultur' er nærmest meningsløse. Saudi Arabien og Maldiverne er de to lande i verden, hvori der procentvist bor allerflest muslimer, og det er henholdsvis en ørken og et ørige. At foreslå at Islam i sig selv vil medføre kollektivistiske samfund, når de to landes omstændigheder er så forskellige, er ikke overbevisende, specielt fordi de 5 sider Nicolai Sennels bruger på forskellen mellem individualistiske og kollektivistiske samfund er blottet for henvisninger. Det virker som om, at Nicolai Sennels ekstrapolerer fra de muslimer og de muslimske lande, han kender. Mens det er rigtigt, at der iblandt muslimske lande er en overvægt at økonomisk svage samfund (det Nicolai Sennels kalder førmoderne), så er det at skyde skylden udelukkende på Islam en ubegrundet og grov beskyldning. Jeg håber dette argument vil blive accepteret uden en videre analyse af hvilke faktorer, der har indflydelse på rigdom og levestandard i alle verdens 46 muslimske lande, for en sådan er jeg ikke i stand til at levere. Min pointe er, at Nicolai Sennels argument for Islam som udslagsgivende i de (eventuelle) kollektive aspekter af muslimske lande er situeret primært i hans egne fordomme. Svagere formuleret kan man i hvert fald sige, at hans argument for, hvorfor det skulle være tilfældet, ikke er tvingende på nogen måde. 4 / 7

5 Jeg synes at Nicolai Sennels fremgangsmåde i den første halvdel af bogen, hvor han beskriver sine erfaringer med unge kriminelle muslimer, er den eneste rigtige måde at gribe et sådant problem an på. I udstillingen af et reelt samfundsmæssigt problem kan man forsøge at finde frem til roden, og jeg er enig med Nicolai Sennels i, at den kulturkløft, han har mødt, udgør et regulært pædagogisk problem. Men som Naser Khader skrev, i sin anmeldelse af Blandt Kriminelle Muslimer[7], så lider Nicolai argumentationen under hans begrænsede felt. Han ekstrapolerer sig frem til generelle egenskaber for muslimer ud fra sit møde med 200 af den mest kriminelle slags. Naturligvis er hans resultater relevante, men der mangler en refleksion over at hans møde med muslimsk kultur, i den grad har været farvet. Det er synd, for hvis han havde skrevet en bog om integrations-pædagogik, der ikke havde et politisk ærinde, så ville den være en ukompliceret kilde til en uvurderlig indsigt i disse problemer. Den ekstrapolering, der finder sted, amputerer dog lidt dette, fordi Nicolai Sennels bevæger sig ud på alt for dybt vand. Han påstår, at kunne bakke sine erfaringer op med statistik, men det formår han på ingen måde, som jeg i det følgende vil argumentere for. Nicolai Sennels henviser til den engelske undersøgelse blandt muslimske universitetsstuderende og starter hårdt ud med at påstå, at over halvdelen af de adspurgte går ind for at forsvare Islam med drab. De andre tal, han fremfører, bruger han manipulerende, men her er der tale om en lodret løgn. Nicolai Sennels skriver: "32 procent af de muslimske studerende mener, at drab i religionens navn er helt i orden." og derefter: "Dertil kommer 28 procent, som mener, at man godt må dræbe i religionens navn, hvis man føler, at ens religiøsitet er under angreb." [Nicolai Sennels, s. 129] Han har disse tal fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaet til de muslimske studerende. Regnestykket er simpelthen (4 + 28) Jeg vil ikke bore dybere i dette, da jeg ikke synes det statistiske argument er særlig vigtigt, men hvis ikke Nicolai Sennels er talblind, så er der regulært tale om fusk med tallene. De 40 % der mener, at Storbritannien skal underlægges Sharia-lov, er summen af de 21 %, der har svaret "very supportive", og de 19 %, der har svaret "fairly supportive", og spørgsmålet går på hvor vidt denne lov skal indføres for muslimer, ikke generelt. De 24 % der mener, at mænd og kvinder ikke er lige overfor Allah, er summen af de 2 % der svarede "no, not at all", de 5 % der svarede "no, not really", og de 17 % der svarede "Yes, except on one or two issues". Det er en utroligt manipulerende brug af statistik. For en god ordens skyld vil jeg nævne, at de 33 %, der støtter ideen om et verdensomspændende kalifat under Sharia-lov, er taget direkte fra kilden (men igen en sum af "very" og "fairly" supportive), og det er da godt nok mange alt taget i betragtning. Jeg vil ikke argumentere imod dette tals validitet udelukkende fordi, det sætter muslimer i et dårligt lys, men ud af en almen interesse for ikke at fremstille alle muslimer som radikale, synes jeg godt, at man kan læse det med en vis gavmildhed. Jeg forestiller mig, at de fleste rettroende kristne ville være tiltrukket af tanken om et globalt spændende kristent rige, og at mange ateister ser en verden uden religion som den bedst tænkelige. Ud fra de antagelser følger det ikke, at disse mennesker ville gå ind for undertrykkelsen 5 / 7

6 af alle andre trosretninger for at realisere dette, men bare at en sådan tilstand ville være at foretrække. At være muslim og støtte et verdensomspændende kalifat siger ikke noget om, hvilke længder man ville gå til for at indføre et sådant. Som jeg vil komme tilbage til senere, illustrerer et spørgsmål som dette, hvordan statistik desværre ofte er alt for åbent for fortolkning. Jeg giver Nicolai Sennels, at 25 % af de muslimske studerende har lidt eller ingen respekt for homoseksuelle. Man kan sige at homofobi også er en indgroet facet af fundamentalistisk kristendom, men det er selvfølgelig ikke nogen formildende omstændighed. Jeg nægter at opfatte det som en deal-breaker, men det er naturligvis et foruroligende tal. I den tyske undersøgelse kan man ikke se hvilke spørgsmål, der er blevet stillet, men der er et fundamentalt problem i en undersøgelse, der forsøger at måle religiøsitet blandt en gruppe, som på forhånd defineres ud fra sin religion. Det er plausibelt, at de, der svarer, at de er muslimer, vil være dem, der vitterligt er det, og ikke bare dem, der kommer fra et land med et muslimsk flertal (en ateist i Danmark havde ikke sagt ja, hvis man havde ringet ham op, og spurgt om han var kristen). 87 % religiøse i en sådan gruppe er ikke højt med mindre man har været meget nøjagtig med formuleringen af sine spørgsmål, og siden 19,4 % af de adspurgte bliver betegnet som "dårligt integreret sprogligt og socialt", synes jeg med rette, at man kan sætte spørgsmålstegn ved validiteten af deres svar. Der er tale om telefoninterviews og de omstændigheder taget i betragtning, må fejlmarginen næsten helt sikkert være meget stor. Selve det faktum, at muslimer i Tyskland er så dårligt integrerede sprogligt og socialt, kan ses som et resultat i sig selv, men det har aldrig været en hemmelighed. Spørgsmålet er hvorfor, og en undersøgelse på disse præmisser, især en der ikke åbent præsenterer spørgsmål og svar, er bare ikke god nok til at kunne konkludere, at den primære faktor er religion eller kultur i stedet for f.eks. sociale omstændigheder. Det statistiske argument fejler, fordi statistik i vid udstrækning er gøgl, og fordi Nicolai Sennels politiske dagsorden får ham til at fordreje tallene (dette er symptomatisk for fløjpolitik generelt og ikke bare højrefløjen). Når jeg siger, at statistik i vid udstrækning er gøgl, mener jeg, at de svar man får afhænger for meget af faktorer, der ikke har noget af gøre med de adspurgtes egentlige svar. Formuleringen af spørgsmål, målgrupper og typen af data-indsamling betyder, at statistik kan drejes i næsten en hvilken som helst retning, alt efter hvad man gerne vil bevise. Dette er naturligvis ikke et argument i sig selv! Det ville være udtryk for en enorm snævertsynethed for mit vedkommende, hvis jeg kaldte de undersøgelser, som han refererer til fejlagtige, udelukkende fordi jeg ikke er glad for resultaterne. Men min pointe er, at den indflydelse, som tal som disse har på en persons dagligdags omgang med muslimer, er negativ på en meget unødvendig måde. Det er selvforstærkende, når frygt for muslimer fører til en mindre kontaktflade med dem, fordi det kun gør dem mere uforståelige, og adskiller kulturerne yderligere. Jeg tvivler ikke på, at der findes ghettoer, eller at der findes racisme mod danskere blandt muslimske grupper, måske store muslimske grupper, men hvis vi skal drage den konklusion, at integrationsprojektet blandt muslimer er en kulsejler, så skal det IKKE være på basis af statistik alene. Nicolai Sennels advokerer stærkt for, at den politiske korrekthed ikke må dæmme op for en erkendelse af, at kulturelle forskelle har en kæmpe indflydelse på integration, og det er jeg fuldstændig enig i. Min primære pointe i denne artikel er - ud over at problematisere Nicolai Sennels empiriske grundlag som værende for snævert - at hans konklusioner er unødigt pessimistiske og i den grad skader muligheden for det kulturmøde, som han ikke tror på. Det er i orden at påstå, at der findes muslimer, der ikke passer ind i det danske samfund, for det gør der. Der findes også en stor gruppe danskere, der falder uden for samfundet. Hvis den første gruppe er markant større (befolkningsgruppernes størrelse taget i betragtning), så er det et problem, som skal håndteres uafhængigt at politisk korrekte ideer om danskere og muslimer som ens (eller muslimer som ens), og her kommer Nicolai Sennels ekspertise til at være en kæmpe hjælp. Som Naser Khader også sagde i 6 / 7

7 sin anmeldelse, så er Nicolai Sennels bog vildt vigtig, fordi hans indsigt i kulturforskelle blandt kriminelle unge er helt uvurderlig. Men hans møde med muslimske indvandrere er bare for ensidigt til, at det giver mening at bruge hans erfaringer på større samfundsmæssige integrationsproblemer. Afsluttende Man vil måske ane en vis mangel i nærværende artikel, nemlig en mangel på et egentligt modargument. Jeg har mest fokuseret på det negative argument, der har gået ud på at problematisere Nicolai Sennels standpunkt, fordi jeg mener, at der i udgangspunktet er et meget stærkt medmenneskeligt argument for at holde fast i en integrationsindsats over for muslimer og andre; og i afvisningen af Nicolai Sennels argument mener jeg bestemt, at dette argument må gøre sig gældende. Det argument at blanding af race, kultur og religion generelt er sundt og styrkende for et folk. Ideen om Danmark som selvtilstrækkelig er helt utilgiveligt uambitiøs i en verden, hvor der er så mange andre perspektiver at udforske, og jeg mener ikke der bør lægge overtaling bag den påstand, at Danmark bør hjælpe mennesker i nød, fordi vi er i den privilegerede position, at vi kan. Det kan virke ensidigt og naivt at sætte det sådan op, og jeg gør det mest, fordi jeg synes ideen om global kulturblanding er ret smuk, men man må selvfølgelig ikke være blind for de medfølgende problemer. Jeg er fuldstændig klar til at acceptere, at muslimsk kultur kan ramle sammen med den danske på flere punkter. Men at gå derfra til at afvise at danskere og muslimer kan sameksistere ville kræve uendelig meget mere bevisførelse, end Nicolai Sennels præsterer. Det empiriske argument er det eneste holdbare, fordi det kun er i mødet med de mærkelige fremmede, at vi finder ud af, om vi kan finde ud af at leve sammen. Jeg har aldrig mødt de muslimer, som Nicolai Sennels beskriver, og jeg tror, det er fordi jeg ikke arbejder i et fængsel. Den er naturligvis billig at blive ved med at fyre af, for jeg er sikker på, at Nicolai Sennels har mødt mange lovlydige muslimer i forbindelse med sit arbejde, og på den måde er hans argument langt tungere end mit. Men ligesom erfaring kan oplyse, kan den også blænde, og udelukkende i kraft af hans utroligt pessimistiske konklusion bliver jeg nødt til at fornægte Nicolai Sennels argument imod muligheden for integration af muslimer i Danmark. Hvis han med 'integrere' mener 'assimilere', så er jeg enig, det kommer ikke til at ske. Heldigvis er vi mange, der ikke ønsker, at det sker. Ideen om nationen Danmark som en lille urokkelig frikadellestat, der modtager mennesker og laver dem til danskere, er måske det mest dystopiske, jeg kan forestille mig. Jeg håber ikke, at jeg er den eneste. [1] [2] [3] [4] Statistikken er baseret på tal fra Indvandrere og efterkommere er repræsenteret samlet under "Indvandrere fra muslimske lande". Tallene er relative til befolkningsgruppens størrelse. [5] [6] [7] 7 / 7

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen 1. trin. II 29. maj 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 806 Nu er det Åndens Vågn op 745 30 Op, alle folk 30 555 Jeg ved et 672 Jeg ved på hvem O kristelighed 321 358 Lad dit rige 724 Solen stråler Jesus

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere