Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab"

Transkript

1 Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1-3.kl., 4-6.kl., og 7-9.kl. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle kompetencer til at kunne fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Gennem tilegnelsen af sundhedsfaglig viden og relevante færdigheder til at kunne undersøge, analysere, diskutere, tænke kritisk og vurdere sundhedsfaglige problemstillinger, skal elevernes kompetencer til at igangsætte og afprøve sundheds- og trivselsfremmende handlinger udvikles. Fælles Mål omfatter to kompetenceområder: Sundhed og trivsel og Køn, krop og seksualitet I undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal der lægges vægt på en undersøgende og tværfaglig tilgang, hvor elevernes erfaringer og undren er omdrejningspunkt. Elevernes personlige og sociale liv er centralt, og der skal arbejdes med indhold, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, rettigheder, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Undervisningen i emnet på de enkelte trin skal med fordel ske i et samarbejde med skolens sundhedsog tandpleje samt med eksterne ressourcepersoner og kan gennemføres med inddragelse af relevante tilbud i skolens lokalområde. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. 1. trinforløb børnehaveklasse - 3. klasse Undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler en grundlæggende forståelse af, hvilke faktorer, der fremmer sundhed og trivsel i deres egne liv. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om sundhed som et bredt og positivt begreb samt anerkendelse af og respekt for menneskers forskelligheder i forhold til køn, krop og familieliv. Hovedvægten lægges på elevernes nære omverden og egne erfaringer. Det skal ske med inddragelse af viden og forklaringer, der passer til elevernes forskellige alder og modenhed. Det er centralt, at elevernes viden om egne rettigheder og handlemuligheder i forhold til at fremme sundhed og trivsel inddrages i undervisningen.

2 Sundhed og trivsel Sundhed og trivsel omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Sundhedsfremme handler om enkle faktorer, der fremmer sundhed og trivsel, herunder venskaber, familie, kost og motion. Livsstil fokuserer på om enkle anbefalinger for sund livsstil, herunder kost, søvn, hygiejne og motion. Levevilkår tager udgangspunkt i, hvordan omgivelserne påvirker sundhed, herunder boligens og nærmiljøets betydning. Rettigheder sætter fokus på børns grundlæggende rettigheder, herunder Børnekonventionen. Personlige grænser handler om personlige grænser, herunder at genkende og respektere egne og andres grænser. Følelser fokuserer på følelser og følelsesmæssige reaktioner. Sundhedsfremme I forløbet skal eleverne opnå indsigt i enkle faktorer, der fremmer sundhed og trivsel. Der skal arbejdes med forskellige elementer af et bredt og positivt sundhedsbegreb, som eleverne kan relatere til egne liv, herunder venskaber, familie, kost og motion. Eleverne skal kunne samtale om egen sundhed og trivsel med udgangspunkt i sundhed som et bredt og positivt begreb. De skal kunne inddrage overvejelser over deres muligheder for at fremme egen sundhed og trivsel. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, at mange faktorer har indflydelse på menneskers sundhed og trivsel. Undervisningen skal ligeledes styrke elevernes oplevelse af selv at kunne handle for at fremme sundhed og trivsel. Livsstil Eleverne skal igennem forløbet opnå kendskab til enkle anbefalinger, der bidrager til at fremme børns sundhed, herunder nationale anbefalinger for kost og motion. Eleverne skal kunne beskrive anbefalinger for sundhed og inddrage disse i samtale om egen livsstil. De skal kunne inddrage overvejelser over egne erfaringer fra hjemmet og på skolen. Forløbet skal bidrage til elevernes forståelse af, hvordan livsstil kan påvirke børns sundhed og trivsel, samt hvilke handlemuligheder de selv har for at leve sundt. Levevilkår Eleverne skal opnå indblik i levevilkårenes betydning for børns sundhed og trivsel. I forløbet sættes fokus på boligens og nærmiljøets betydning. Eleverne skal kunne forklare, hvordan omgivelserne påvirker sundheden med udgangspunkt i deres egne erfaringer. Eleverne skal kunne inddrage overvejelser over betingelserne i deres eget nærmiljø og samtale om forhold, der henholdsvis fremmer eller hæmmer sundhed og trivsel. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, hvorledes levevilkår kan påvirke børns sundhed og trivsel samt hvilke handlemuligheder, de selv har for at leve sundt. Rettigheder Eleverne skal igennem forløbet opnå viden om børns grundlæggende rettigheder, herunder Børnekonventionen. Der fokuseres på retten til mad, sundhed, et sted at bo, familie og tryghed. Eleverne skal kunne samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole. Først i forløbet knyttes undervisningen primært til elevernes egne erfaringer og fortællinger fra Danmark. Senere i forløbet kan inddrages fortællinger med internationale perspektiver.

3 Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børns rettigheder, som vigtige for deres egne liv. Undervisningen skal ligeledes styrke elevernes modstandsdygtighed i situationer, hvor deres rettigheder ikke respekteres. Personlige grænser I forløbet skal eleverne opnå viden om personlige grænser, herunder fysiske grænser og verbale grænser. Der arbejdes med, hvordan personlige grænser kan være forskellige alt efter, hvem man er samt hvilke sammenhænge, man indgår i, herunder i hjemmet, skolen, fritiden og på nettet. Eleverne skal kunne give udtryk for egne grænser samt aflæse og respektere andres grænser. Forløbet skal bidrage til elevernes forståelse af, at de har retten til at bestemme over deres egen krop samt øge deres bevidsthed om, hvor deres personlige grænser går. Undervisningen skal øge elevernes forståelse af, at respekt for hinandens grænser i skolens fællesskaber er en positiv værdi, der kan bidrage til at fremme trivsel og mental sundhed. Følelser Forløbet skal bidrage til elevernes udvikling af viden om følelser, herunder glæde, vrede, sorg, kærlighed og at være ked af det. Eleverne skal kende til forskellige måder disse følelser kommer til udtryk på hos dem selv og andre, i forskellige situationer og i forskellige sociale sammenhænge. Eleverne skal kunne beskrive følelsesmæssige reaktioner med udgangspunkt i egne erfaringer. De skal kunne samtale om følelser med udgangspunkt i eksempler fra film, børnelitteratur og enkle dilemmaer fra elevernes egen hverdag. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af følelsers betydning for oplevelsen af trivsel og mental sundhed. Køn, krop og seksualitet Køn, krop og seksualitet omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Normer og idealer handler om kønsroller og mangfoldighed. Krop tager udgangspunkt i kroppes forskelligheder. Familieliv handler om forskellige familieformer. Reproduktion sætter fokus på, hvordan man får børn. Normer og idealer Eleverne skal tilegne sig viden om kønsroller med udgangspunkt i egne erfaringer fra skolen og hjemme. Der arbejdes med, hvordan man kan være drenge og piger på mange forskellige måder i Danmark i dag og der inddrages eksempler på fiktive og virkelige eksempler på drenge og piger, der afviger fra gængse kønsroller. Eleverne skal kunne samtale om kønsroller og mangfoldighed med inddragelse af erfaringer fra deres egen hverdag. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, at man kan være dreng og pige på mange forskellige måder samt af at mangfoldighed er en positiv værdi i skolens og andre fællesskaber.

4 Krop Eleverne skal opnå viden om kroppes forskelligheder. Først i forløbet skal eleverne arbejde med ligheder og forskelle på drenges og pigers kroppe. Senere i forløbet inddrages viden om, hvorledes kroppe forandrer sig i et livsperspektiv, herunder fra barn til ung og til voksen. Elevernes skal kunne samtale om kroppe og mangfoldighed med inddragelse af overvejelser over forskelle og ligheder i forhold til alder, køn, hudfarve, kropsform og handicap. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, at menneskers kroppe er forskellige samt at kroppe udvikler sig forskelligt afhængig af både biologi, livsstil og levevilkår. Familieliv I forløbet skal eleverne tilegne sig viden om familieformer. Der arbejdes med forskellige familieformer samt med eksempler på ligheder og forskelle mellem disse. Eleverne skal kunne sammenligne familieformer og beskrive, hvorledes familieliv kan tage sig ud på mange forskellige måder. De skal kunne samtale om forskellige måder at bo og have familie på med inddragelse af egne erfaringer og overvejelser over familiens betydning. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af familielivets betydning for sundhed og trivsel. Reproduktion I forløbet skal eleverne tilegne sig basal viden om menneskets reproduktion. Eleverne skal vide, at man kan få børn på forskellige måder, herunder at nogle børn kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning samt hvad adoption er. Eleverne skal kunne forklare med egne ord, hvordan man kan få børn. Der kan inddrages myter og fortællinger vedrørende reproduktion i undervisningen. Undervisningen skal bidrage til elevernes alderssvarende forståelse af, hvordan de selv og andre er børn er kommet til verden. 2. trinforløb klasse Undervisningen skal bidrage til at videreudvikle elevernes forståelse af samspillet mellem sundhed, trivsel, livsstil og levevilkår. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at bidrage til eleverne bevidsthed om, hvordan børn og unge kan påvirkes af samfundsmæssige og kulturelle normer og idealer for sundhed, køn, krop og seksualitet. Hovedvægten lægges fortsat på elevernes nære omverden og egne erfaringer, men gradvist inddrages bredere perspektiver, hvor eleverne skal forholde sig til skolen og lokalmiljøet omkring dem. Når undervisningen sætter fokus på områder, der går tæt på elevernes egne liv, skal dette ske i et trygt socialt rum med respekt for elevernes forskelligheder. Det er centralt, at elevernes egne erfaringer, undren og overvejelser om handlemuligheder i forhold til at fremme sundhed og trivsel er omdrejningspunkt for undervisningen. Eleverne skal i den forbindelse gøre sig erfaringer med at afprøve sundhedsfremmende initiativer.

5 Sundhed og trivsel Kompetenceområdet sundhed og trivsel omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Sundhedsfremme handler om, hvordan sundhed og trivsel på skolen kan fremmes. Livsstil sætter fokus på normer og idealer for sundhed. Levevilkår handler om samspillet mellem sundhed, trivsel og levevilkår. Rettigheder sætter fokus på børns ret til beskyttelse mod fysisk, psykisk og digital overgreb. Personlige grænser tager udgangspunkt i respekt for egne og andres grænser. Venskaber fokuserer på relationers betydning for sundhed og trivsel. Sundhedsfremme Forløbet præsenterer eleverne for viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel. Der fokuseres på viden om et bredt og positivt sundhedsbegreb samt på viden om handlemuligheder, der kan bidrage til fremme børns sundhed. Eleverne skal kunne vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen. De skal kunne udvælge og undersøge sundhedsfremmende initiativer med udgangspunkt i egne erfaringer og undren. Undervisningen skal styrke elevernes indblik i handlemuligheder, der kan fremme sundhed og trivsel. Livsstil I forløbet skal eleverne opnå indsigt i normer og idealer for sundhed, herunder i forhold til kost, motion, søvn, hygiejne rygning og alkohol. Der fokuseres på normer og idealer for sund livsstil, som kommer til udtryk i medier, blandt venner, i skolen og i familien. Eleverne skal kunne analysere normer og idealer for sundhed med inddragelse af egne erfaringer og faglig læsning, herunder med inddragelse af budskaber fra sundhedskampagner. Eleverne skal kunne undersøge normer og idealer for sundhed og vurdere deres indflydelse på egne og andres handlinger. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, hvordan individuel livsstil i forhold til sundhed kan påvirkes af normer og idealer i medier, blandt venner, i skolen og familie. Levevilkår Eleverne skal igennem forløbet udvikle indsigt i samspillet sundhed, trivsel og levevilkår. Der fokuseres på betydningen af økonomiske, kulturelle og sociale levevilkår, herunder på sårbare og udsatte familier. Eleverne skal kunne analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår samt diskutere ideer, der kan påvirke egne og andres levevilkår i skolen og det øvrige nærmiljø i en sundhedsfremmende retning. Undervisningen skal bidrage til elevernes oplevelse af, at de som børn kan være deltagende i forhold til fremme af sundhed og trivsel i sammenhænge, der påvirker deres egne liv, herunder på skolen. Rettigheder Forløbet skal bidrage til elevernes viden om børns ret til beskyttelse fra forskellige former for overgreb, som det er beskrevet i Børnekonventionen. Der fokuseres på beskyttelse mod såvel fysiske, psykiske som digitale overgreb. Eleverne skal kunne diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes. De skal kunne samtale om, hvordan man som barn kan få hjælp samt hvordan man kan hjælpe andre. Viden om sikker adfærd på internettet skal inddrages.

6 Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børnerettighedernes betydning i forhold til deres egne og andres liv og trivsel. Personlige grænser Forløbet skal udvikle elevernes indsigt i, hvad mobning er samt hvilken betydning mobning har for trivsel. Der fokuseres på, hvordan mobning undgås og trivsel øges i forskellige sammenhænge, herunder på skolen, i fritiden og gennem elektroniske medier. Eleverne skal kunne respektere egne og andres personlige grænser. De skal kunne samtale om konsekvenserne af mobning og vurdere handlemuligheder i forhold til at forebygge og håndtere forskellige former for mobning. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af deres egen rolle i forhold til at fremme egen og andres trivsel. Undervisningen skal desuden øge elevernes forståelse af, at respekt for forskelligheder i skolens fællesskaber er en positiv værdi, der kan bidrage til at fremme trivsel. Venskaber Eleverne skal igennem forløbet udvikle deres indsigt i relationers betydning for sundhed og trivsel. Der fokuseres på betydningen af forskellige former for venskaber og på opfattelser af, hvordan man er en god ven og klassekammerat. Eleverne skal kunne vurdere betydningen af gode venskaber i forhold til sundhed og trivsel med inddragelse af egne erfaringer og overvejelser over handlemuligheder i dilemmaer relateret til venskaber. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af betydningen af mental sundhed og hvordan positive og anerkendende relationer kan bidrage til fremme af dette. Køn, krop og seksualitet Køn, krop og seksualitet omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Normer og idealer fokuser på hvordan normer for krop og køn kan påvirke børn og unge. Pubertet tager udgangspunkt i pubertetens betydning for identitet og relationer. Seksualitet handler om seksualitet og seksuel mangfoldighed. Normer og idealer Forløbet skal præsentere eleverne for indsigt i normer og idealer for køn og krop. Der fokuseres på, hvordan normer og idealer præsenteres i medier, børne- og ungdomskulturer, blandt venner og i familier. Eleverne skal kunne analysere, hvordan normer og idealer for køn og krop kan påvirke børn og unge samt med hvilke positive og negative konsekvenser. De skal kunne samtale om normer og idealer med inddragelse af eksempler fra såvel egne liv som fra medier, litteratur, film, musik og lignende. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, hvordan de selv kan være påvirket af normer og idealer for køn og krop samt øge deres indblik i egne og andres handlemuligheder i forhold til dette. Pubertet Forløbet skal udvikle elevernes viden om de fysiske og psykiske forandringer, der kan opleves i forbindelse med puberteten. Der fokuseres på forandringer, der er fælles for drenge og piger, og forandringer, der er kønsspecifikke.

7 Eleverne skal kunne vurdere pubertetens betydning for udvikling af identitet samt for mulige forandringer i relationer til venner, klassekammerater og familie. Eleverne skal kunne inddrage overvejelser vedrørende følelser, kærester og seksualitet samt forventninger til ungdomslivet. Undervisningen skal styrke elevenes refleksion og handlemuligheder i forhold til egen pubertets- og identitetsudvikling. Seksualitet Eleverne skal igennem forløbet udvikle deres kendskab til forskellige former for seksualitet, herunder homo-, bi- og heteroseksualitet. Eleverne skal vide, at seksualitet ikke blot handler om biologi, men også har psykologiske, kulturelle og sociale dimensioner. Eleverne skal kunne beskrive og samtale om seksuel mangfoldighed med inddragelse af eksempler fra medier, litteratur, film, musik og lignende. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, at seksualitet er et aspekt af alle menneskers liv samt af at seksualiteten forandres igennem hele livet og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. 3. trinforløb klassetrin Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevernes forståelse af sundhed, trivsel og seksualitet, som væsentlige aspekter af menneskets liv, der påvirkes af det samfund, man lever i. Undervisningens udgangspunkt er fortsat et bredt og positivt sundhedsbegreb, hvor der sættes fokus på såvel livskvalitet og trivsel som viden om sundhedsmæssige faktorer, der er særligt relevante for unge. Hovedvægten lægges på kulturelle, sociale og samfundsmæssige dimensioner af sundhed. Overvejelser vedrørende rettigheder, ulighed og demokrati skal inddrages. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at disse komplekse forhold kobles til elevernes egne erfaringer, undren og nære miljø for at skabe muligheder for identifikation og engagement for eleverne. Det er centralt, at eleverne udvikler en forståelse af dem selv som aktive og kompetente deltagere i processer, der kan fremme trivsel og sundhed for dem selv og andre. Sundhed og trivsel Kompetenceområdet sundhed og trivsel omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Sundhedsfremme sætte fokus på hvordan sundhed og trivsel kan fremmes igennem sundhedspolitikker. Livsstil og levevilkår handler om sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge. Ulighed i sundhed tager udgangspunkt i faktorer, der bidrager til at skabe ulighed i sundhed. Personlige grænser handler om forebyggelse af vold og overgreb på børn og unge. Relationer fokuserer på følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Seksuel sundhed handler, hvordan seksuel sundhed og trivsel blandt unge kan fremmes.

8 Sundhedsfremme I forløbet skal eleverne udvikle deres indsigt i brugen af sundhedspolitikker som redskab til fremme af sundhed i et samfund. Der fokuseres på skolens sundhedspolitik, hvis en sådan findes, samt kommunale og nationale sundhedspolitikker. Eleverne skal kunne diskutere, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes igennem sundhedspolitikker. De skal kunne undersøge forskellige syn på sundhed og sundhedsfremme i sundhedspolitikker samt vurdere sundhedspolitiske indsatser, der er særlig relevante for børn og unge. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, hvordan demokrati og politik i form af strukturelle tiltag er redskaber til at fremme sundhed i et samfund. Undervisningen skal desuden styrke elevernes indsigt i, hvorledes de selv kan deltage i demokratiske processer og handlinger for at fremme sundhed. Livsstil og levevilkår Eleverne skal igennem forløbet udvikle deres viden om sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge. Der fokuseres på alkohol, narkotika, rygning, sol, seksuel adfærd og mental sundhed. Eleverne skal kunne vurdere sundhedsfaktorerne i relation til egne liv og med inddragelse af overvejelser vedrørende livsstil og levevilkår. Eleverne skal kunne diskutere de forskellige sundhedsfakturer med inddragelse af sundhedsfaglig viden og dilemmaer, livskvalitet, lyst, ansvar og gruppepres. Undervisningen skal styrke elevernes tro på egne handlemuligheder i forhold til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Ulighed i sundhed Forløbet skal præsentere eleverne for indsigt i faktorer, der skaber ulighed i sundhed. Der arbejdes med forhold som uddannelse, indkomst, social status, arbejde, bolig og etnicitet samt på særligt udsatte grupper. Forhold som alvorlig sygdom i nærmeste familie kan også inddrages. Eleverne skal kunne diskutere ulighed i sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv med inddragelse af viden fra faglig læsning og overvejelser vedrørende demokrati og rettigheder. Eleverne skal kunne udvælge og diskutere handlemuligheder, der kan bidrage til fremme af lighed i sundhed. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, hvorledes sundhed er socialt skævt fordelt i samfundet. Undervisningen skal desuden styrke elevernes tro på egne handlemuligheder i forhold til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Personlige grænser Eleverne skal opnå indsigt i, hvorledes vold og overgreb på børn og unge kan forebygges, herunder overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter. Der sættes særligt fokus på overgreb og grænseoverskridelser blandt jævnaldrende børn og unge. Eleverne skal kunne diskutere dilemmaer om forholdet mellem børn/unge og voksne samt dilemmaer relateret til grænser, lyst, følelser og sex. De skal kunne samtale om forebyggelse og håndtering af overgreb med inddragelse af overvejelser vedrørende rettigheder, lovgivning, kommunikation og konflikthåndtering.

9 Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børn og unges ret til at bestemme over egen krop samt styrke deres modstandsdygtighed og handlemuligheder i situationer, hvor deres personlige grænser Relationer Eleverne skal igennem forløbet udvikle deres viden om følelsers og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Der sættes fokus på følelsesmæssige reaktioner relateret til jalousi, tab af kærlighed, misundelse og uvenskab. Eleverne skal kunne vurdere følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå i forskellige typer af relationer, herunder venskaber, familie og kæresteforhold. Eleverne skal kunne samtale om følelser og relationer med inddragelse af eksempler fra medier, litteratur, film, musik og lignende. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af betydningen af følelser og relationer for mental og seksuel sundhed og trivsel. Seksuel sundhed I forløbet skal eleverne udvikle deres viden om seksuel sundhed. Der arbejdes med lyst, nydelse og seksuel trivsel såvel som faktorer relateret til usikker seksuel adfærd, herunder viden om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Der inddrages både nationale og globale perspektiver på seksuel sundhed. Eleverne skal kunne vurdere, hvad der fremmer egen og andre unges seksuelle sundhed. De skal kunne samtale om dilemmaer relateret til unges seksuelle sundhed med inddragelse af sundhedsfaglig viden og overvejelser vedrørende livsstil og levevilkår, der kan påvirke unges handlemuligheder. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af sammenspil mellem seksualitet, følelser, sundhed og trivsel samt mellem seksuelle rettigheder og seksuel sundhed. Undervisningen skal desuden styrke elevernes indblik i handlemuligheder, der kan fremme egen og andres seksuelle sundhed. Køn, krop og seksualitet Kompetenceområdet køn, krop og seksualitet omfatter to færdigheds- og vidensområder: Normer og idealer handler om køn, krop og seksualitet i samtidige, historiske og globale perspektiver. Seksuelle rettigheder sætter fokus på rettigheder relateret til køn, krop, seksualitet og familie i nationale og globale perspektiver. Normer og idealer I forløbet skal eleverne udvikle deres viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet. Eleverne skal vide, at køn, krop og seksualitet har både biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale dimensioner. Eleverne skal kunne analysere normer og idealer for køn, krop og seksualitet i såvel samtidige som historiske og globale perspektiver. De skal kunne samtale om, hvordan normer og idealer ændrer sig over tid og fra sted til sted med inddragelse af eksempler fra medier, litteratur, film, musik og lignende.

10 Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af, at normer og idealer for køn, krop og seksualitet påvirkes af det samfund, man lever i. Undervisningen skal styrke elevenes handlemuligheder i forhold til eget liv. Seksuelle rettigheder Eleverne skal igennem forløbet opnå indsigt i rettigheder relateret til køn, krop, seksualitet og familie, herunder de internationale rettigheder, der kaldes de seksuelle rettigheder og som tager udgangspunkt i FN s menneskerettigheder. Eleverne skal kunne diskutere de seksuelle rettigheder i Danmark såvel som globalt. De skal kunne samtale om særlige udfordringer relateret til rettighederne samt hvad der kan bidrage til at fremme overholdelsen af rettighederne. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af rettighedernes betydning for deres eget og andres liv samt hvordan kendskabet til rettighederne kan bidrage til at fremme sundhed og trivsel for dem selv og andre. IT og medier It og mediekompetence udskilles i fire elevpositioner, som i praksis naturligvis har sammenfald og store overlap -eleven som kritisk undersøger, som analyserende modtager, som målrettet og kreativ producent og som den ansvarlige deltager. Alle fire elevdimensioner indgår i Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab. I undervisningen i Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab, optræder eleverne som kritiske undersøgere, når de fx arbejder med mobning på internettet. Her skal eleverne kritisk kunne benytte digitale medier til at søge information om et givet tema, som de skal analysere og vurdere fx i arbejdet med normer og værdier. I elevernes arbejde med at fremme sundhed og trivsel på skolerne er det helt oplagt, at eleverne skal optræde som målrettede og kreative producenter, fx ved at lave præsentationer eller videoer. Endelig skal eleverne undervises i at være ansvarlige deltagere, og være i stand til at kommunikere ansvarsfuldt i blandede digitale fora. Eleverne skal trække på deres viden om grænser og rettigheder. De skal også kunne tage ansvar, hvis de oplever mobning på internettet eller andre typer af opførsel, der kan skabe konflikter Sproglig udvikling I Sundheds- og seksualundervisning er der et særligt fokus på sproget, idet megen af undervisningen foregår via samtale, både samlet i klassen og i mindre grupper. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse, skrive. Det er vigtigt, at eleverne lærer fagets centrale fagord og begreber, fx det brede, positive sundhedsbegreb og seksuel sundhed. Eleverne skal også arbejde med ordforståelsestrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord.

11 I Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne have viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur. Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver indenfor fagets tekstyper, fx at beskrive, forklare, argumentere og diskutere. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab indgår i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvor der er særligt fokus på elevernes handlekompetence og forståelse af rettigheder, kulturer, normer og værdier. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I Sundhed og trivsel arbejdes der med elevernes personlige indstilling og handlekompetence, fx når der arbejdes med at fremme egen og andres sundhed. Hvis man fx arbejder med at opstille visioner for sundhedsfremme på skolen, så må eleverne naturligvis forholde sig til eget liv, men også til trivsel hos andre. Der kan arbejdes både kreativt og eksperimenterende, fx ved indførelse af nye regler eller nye ordninger for eleverne. I Køn, krop og seksualitet arbejdes der med mangfoldighed blandt mennesker, og her kan man fx lave projekter der handler om forskellige livsformer, kulturforskelle eller normer og rettigheder for børn og unge. Der er således et stærkt fokus på elevernes omverdensforståelse. Formidlingen af disse projekter kan skabe debat og potentielt fremme trivslen blandt eleverne på en skole.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs

.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs .til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs Indholdsfortegnelse Formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen Side 3 Indledning Side 4 Børnehaveklasse Side 5 1. Klasse... Side 6 2. Klasse..

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling: Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016

SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016 SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forældremøder generelt: 4 Tryghed og trivsel

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Årsplan for gruppe 3 2013-14

Årsplan for gruppe 3 2013-14 Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere