B R O D R E D R E L R I L N I E N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B R O D R E D R E L R I L N I E N"

Transkript

1 Forståelse og behandling af borderline personligheds forstyrrelser i psykiatrien Overlæge Birger Guldbæk Overlæge Kjersti Lien Psykoterapeutisk Klinik Aalborg Psykiatriske Sygehus Smerten ved at være BORDERLINE Føle sig: OVERVÆLDET VÆRDILØS VRED T ALENE og SVIGTET OND og ude af kontrol LYST til SELVSKADING 1

2 Frygt for at være ALENE er et grundlæggende kendetegn for mennesker med BORDERLINE og forsøges undgået for enhver pris. Personlighed (1) Every person is in certain respects: A. Like all other people B. Like some other people C. Like no other person Kluckholm & Murray,

3 Personlighed (2) Personligheden er vor måde at tænke, føle og handle på i forskellige situationer over en længere tidsperiode. Personligheden kan ændre sig, men det sker gradvist og umærkeligt såfremt vi ikke bliver udsat for ulykker, sygdom eller hjerneorganiske ændringer. Personlighed (4) Ved personlighedsforstyrrelser..ses reduktion i kapaciteten til at tilpasse sig, have intime relationer, fungere autonomt, arbejde, være kreativ etc. (Kernberg) 3

4 Cluster A (DSM) De sære DIAGNOSER Paranoid Skizoid FORHOLD TIL ANDRE Forsvarspræget, Mistroisk Uden tilknytning, Selvtilstrækkelig KOGNITIV/FØLELSE S MÆSSIG STIL Mistænksom, opfarende Tør, tilbageholdende, hæmmet Cluster B (DSM) De dramatiske Cluster C (DSM) De ængstelige Dyssocial Emotionelt ustabil (borderline og impulsiv type) histrionisk Tvangspræget Ængstelig Afhængig/dependent Uansvarlig Ustabil, intense relationer Flirtende Stædig, respektfuld, samvittighedsfuld Sky, forsigtig, stræber efter anerkendelse Uselvstændig, føjelig og passiv afhængig Impulsiv, handler uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenser for andre Selvmodsigende, skiftende, ustabil m.h.t. selvopfattelse, følelser og impulskontrol Dramatisk, overfladisk, følelsespræget Højtidelig, snæversynet, regelbunden Følsom, anspændt Naiv Forekomst af personlighedsforstyrrelser i Oslo befolkningen (Torgersen og medarbejdere) Skizotyp 0,6% Skizoid 1,6% Paranoid 2,2% Antisocial 0,6% Borderline 0,7% Narcissistisk 0,8% Histrionisk 1,9% Undvigende 5,0% Afhængig 1,5% Tvangspræget 1,9% 4

5 Undersøgelser viser at: 0,2 1,8% af befolkningen har borderline. Osloundersøgelsen viser 0,7% 75% er kvinder 8 11% af de ambulante patienter har borderline 14 20% af de indlagte patienter har borderline 60 80% af de retslige patienter har borderline Ca. 10% begår selvmord og endnu flere har forsøgt optil flere gange. En historie En 23 årig kvinde indlægges akut på grund af selvmordsrisiko efter at have skåret sig overfladisk i håndledet. Hun er rasende på sin kæreste, fordi han kom en halv time senere hjem end aftalt. Ved indlæggelsen er hun angst og aggressiv, og ønsker ikke at tale med nogen, men falder dog i løbet af få timer til ro. Herefter fortæller hun sammenhængende sin historie. Forældrene blev skilt, da hun var tre, og hun boede i de næste fem år sammen med sin drikfældige mor hos mormoderen. Seks år gammel var hun i 1½ år i familiepleje, men moderen tog hende herefter hjem imod givet råd. Mormor, som var den person, hun var tættest knyttet til, døde, da hun var otte. De følgende to år boede hun hos skiftende familier, men blev 10 år gammel anbragt permanent i familiepleje. Hun klarede sig godt i skolen, men i teenageårene havde hun hyppige kærester, var seksuelt aktiv, men havde kun sjældent et tilfredsstillende seksualliv. Hendes relationer til mænd blev ofte afbrudt pludseligt, fordi hun blev vred og skuffet over et eller andet af mindre betydning. Hun konkluderede da, at de ikke havde været noget at samle på fra begyndelsen af. Ofte var hun jaloux over, at de så andre mennesker end hende, og forsøgte at manipulere og kontrollere dem ved at true med selvmord. Lige siden puberteten har hun haft en følelse af ensomhed og af ikke at kunne slå til. Hun har i perioder været trist og bange, og følte sig som en tom skal, der var gennemsigtig for alle. Efter handelsskoleeksamen har hun haft mange skiftende ansættelser. Tre måneder før indlæggelsen bliver hendes mor indlagt. Vor klient begyndte at drikke kraftigt og tvangspræget for at falde i søvn om natten. I samme periode førte hun et hektisk natteliv og havde flere korterevarende seksuelle kontakter, samtidig med at hun var voldsomt jaloux på kæresten. Da denne på indlæggelsesdøgnet ikke kom hjem til aftalt tid, troede hun, at han var sammen med en anden. I afdelingen er hun nedladende over for alle i personalet med undtagelse af sin kontaktperson, som hun hurtigt skaber et tæt tillidsfuldt forhold til. Kontaktpersonen får hurtigt en dyb medfølelse for patienten, men kommer hurtigt til at stå alene over for afdelingens øvrige behandlere. Nogle mener, at patienten udmærket kan klare sig selv og derfor skal udskrives, mens andre er af den holdning, at patienten er svært selvmordsfarlig og derfor må overflyttes til en anden afdeling. Borderline) (Uddrag fra Morten Kjølbye s pjece, 5

6 Borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved: Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustatrion Affektlabilitet, ekplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse Generelt skal adfærden være gennemgribende, unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig, går ud over patienten selv eller omgivelserne, og skal have været sådan siden barndommen eller ungdomsårene. Adfærden skal ikke være udtryk for anden psykisk lidelse. Usammenhængende selv Den anden Selvet opleves usammenhængende med en fremmed alien del Forsvar: Eksternalisering Jeg er mig selv, og føler mig sammenhængende Den anden 6

7 Typiske forsvarsmekanismer ved borderline Splitting (eks. god/ond sort/hvid tankegang) Projektiv identifikation eks. (tillægge/kontrollere egne følelser i andre) Benægten Mange veje til borderlineforstyrrelser Bio Psyko sygdomsmodel Social Psykologisk Psykodynamiske hypoteser TILKNYTNINGSTEORI Social Traumer, overgreb, omsorgssvigt Biologisk Genetisk, konstitutionel sårbarhed affekt dysregulation som reaktion på stress frontalkortex dysfunktion 7

8 Overgreb ved borderline personlighedsforstyrrelse. Herman, Perry og van der Kolk, 1989 Tidlig barndom (0 6 år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Latenstid (7 12 år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Teenår ( år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Borderline personligheds forstyrrelse 33 % 19 % 33 % 71 % 33 % 48 % 62 % 52 % 48 % Ikke borderline personligheds forstyrrelse 4 % 0 % 9 % 22 % 9 % 22 % 35 % 26 % 22 % Tilknytningsteoriens teoretikere Bowlby Ainsworth I nyere tid Holmes, Bateman, Fonagy Stikord: A secure base En tryg base 8

9 Tilknytningsmønstre Sikkert tilknyttede børn lader sig trøste, når mor går, opsøger hende, når hun kommer igen og leger glad og tilfreds videre (65%) Ængstelig/afvisende børn viser få tegn på tristhed når mor går, ignorerer hende, når hun er tilbage efter fravær. Behandler ofte fremmede mere venligt end mor. De er anspændte/hæmmede i leg (20%) Ængstelig/modstræbende (ambivalente) børn bliver kede af det, når mor går er vanskelige at trøste, når hun er tilbage. Kontaktsøgende, men også aggressive og modstræbende. Bliver vrede, når mor vil have dem til at lege selv (10%) Ængstelig/desorganiserede børn har ingen strategier til at møde belastninger, som børnene i de andre grupper. Angst og forvirring, når mor er tilbage. (5%) Sikre tilknytningsrelationer er vigtige for den normale udvikling af præfrontal kortex og således af affektregulation (Schore 2001) Oprindelig tænkemåde hos børn = PSYKISK EKVIVALENS Der sættes lighedstegn mellem barnets oplevelse og virkeligheden. Fantasi = virkelighed Mine følelser = egenskaber ved verden Problem: tænkningen kan blive FOR virkelig og skræmmende. 9

10 OPRINDELIG TÆNKEMÅDE HOS BØRN PRETEND mode som om /leg forhold til verden En tænkemåde som barnet lærer sig i 2 3 års alderen, hvor det kan overskride psykisk ekvivalenstænkning og tanker Tænke om følelser som LØSREVET fra verden roller Evne til MENTALISERING=evne til refleksion (1) opøves i moderne psykoterapi Evnen til at forstå at både egne og andres adfærd er udslag af indre mentale tilstande (som tanker, følelser, tro, overbevisning, mål, intentioner) 10

11 Mentalisering (2) MENTALISERING: Kompleks psykologisk funktion som er en integration af de oprindelige tankemåder. Fordel: tanker og følelser opfattes som repræsentationer, ikke virkelighed. Indre og ydre realitet er forbundet, men adskilte, (behøver ikke længere at være lige som i ekvivalent tankegang eller totalt adskilte som i pretend mode). Udviklingsmæssige ingredienser for mentalisering Intakt social hjerne Tryg tilknytningshistorie Optimal arousal niveau MENTALISERING 11

12 Neurobiologi og kemi ved forringet mentalisering Mild/moderat arousal (stres) forårsager optimal præfrontal funktion optimal problemløsning. Hyperarousal (noradrenalin og dopamin) aktiverer en neurokemisk kontakt, som: Slår af/bremser den præfrontalt kortex (sæde for executiv kontrol eller opmærksomheds /adfærdskontrol). Udløser automatiske kamp flugt flugt fryse fryse reaktioner reaktioner i amygdala. Opmærksomhedsfunktioner og affektregulation er vigtige forudsætninger for mentalisering. Nedsat bremse/slå fra tærskel, som konsekvens af trauma og stresoplevelser tåler mindre stress. Forskning viser, at personer med BPD, der samtidig har haft en meget traumatisk opvækst, i særlig høj grad får en stærkt forringet evne til at regulere egne affekter via denne neurokemiske bremsemekanisme. Problemer med døgnindlæggelse og sædvanlig psykiatrisk behandling Fører ofte til yderligere regression, selvdestruktiv og suicidal adfærd. Fører ofte til gentagne indlæggelser og større forbrug af sundhedstjenester Tager man udgangspunkt i borderline patienter, der har været indlagt på psykiatriske institutioner, viser internationale undersøgelser, at 10% før eller siden vil begå selvmord. Vi mangler erfaring om langtidseffekten af længerevarende psykoterapi med borderline patienter. 12

13 Psykoterapeutisk Dagbehandling for patienter med personlighedsforstyrrelser John Toft, psykolog & daglig teamleder Psykiatrien i Nordjyllands Amt Aalborg Psykiatriske Sygehus Psykoterapeutisk afsnit S14 v14.tk Selvmords adfærd hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelser (BPD) Selvmordsadfærd er hyppig blandt patienter med BPD. Mindst 75% af disse patienter forsøger selvmord. Det lykkes for ca. 10% at begå selvmord. (Black, Blum, Pfohl & Hale, 2004) 13

14 Problemer med døgnindlæggelse og sædvanlig psykiatrisk behandling Fører ofte til yderligere regression, selvdestruktiv og suicidal adfærd (dilemma at indlægge ved selvmordstrussel). Vi ved at mange faktisk lykkedes med at suicidere under en indlæggelse. Fører ofte til gentagne indlæggelser og større forbrug af sundhedstjenester Tager man udgangspunkt i borderline patienter, der har været indlagt på psykiatriske institutioner, viser internationale undersøgelser, at 10% før eller siden vil begå selvmord. Vi mangler empiri om langtidseffekten af længerevarende psykoterapi med borderline patienter. Psykoterapeutisk Afsnit S14 Ambulant funktion: Angstlidelser Depression (lette og moderate depressioner) Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser (mild moderat grad) Dagbehandlingstilbud (5 mdr./ 3 år): Personlighedsforstyrrelser ( svær grad) 14

15 Behandlerteamet 2005 Kjersti Lien, overlæge. John Toft, psykolog, daglig teamleder. Brian Petersen, sygeplejerske, psykoterapeut (orlov). Ann Mary Blaabjerg, sygeplejerske, psykoterapeut. Lisbeth Pedersen, sygeplejerske, psykoterapeut. Kirsten Bruus, sygeplejerske, psykoterapeut. Jette Staal, ergoterapeut, psykoterapeut. Elin Hansen, socialrådgiver, psykoterapeut. Trine Strands, psykolog. Helga Nørgaard, lægesekretær Tilknyttede: Musikterapeut, Niels Hannibal. Overfysioterapeut, Susanne Sternberg og Speciallæge konsulent, Niels Balle Christensen. Målgruppe Personer med svære personlighedsforstyrrelser, som f.eks. udviser følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer såsom selvdestruktiv og ud agerende adfærd, og som ikke profiterer tilstrækkeligt af indlæggelser og alm. psykiatrisk behandling. 15

16 Behandlingsprogrammet: 1. fase: Dagbehandling (5 mdr.) Kapacitet: 14 patienter 2. fase: Gruppe og/eller individuel psykoterapi (op til 3 år). Forundersøgelse (1) Henvisning: Patienten henvises fra egen læge, andre psykiatriske afdelinger/sygehuse, speciallæger, somatiske afdelinger. Patienten bedes om at skrive et brev om sine problemer, sociale situation, opvækst, evt. erfaring med tidligere psykoterapeutisk behandling og forventninger til en evt. kommende psykoterapi. Patienten udfylder selvrapporterings skemaer. Patienten indkaldes til 2 forsamtaler ( psykoterapeutisk assess ment ) samt 2 diagnostiske interviews (PSE og SCID II). II). 16

17 Forundersøgelse (2) Psykoterapeutisk assessment: 2 samtaler med terapeut fra teamet, hvor formålet er at vurdere egnethed til psykoterapi; efter konference mulighed for at tilbyde et for forløb forløb med op til 10 motiverende/forberedende samtaler. Indgåelse af behandlingskontrakt. Diagnostiske interviews: PSE, SCID II. II. Diagnose(r) stilles ud fra ICD 10 og DSM IV); foretages i løbet af forvisitation og senest inden de første uger af behandlingen. Lægelig vurdering (diagnoser, medicinering) Teamet scorer GAF (s/f split version). Kropsundersøgelse v. fysioterapeut. Behandlingskontrakt Jeg forpligter mig til at deltage i hele behandlingsforløbet og lægge andre aftaler udenfor behandlingstiden. Jeg er indforstået med at afbud skal meldes til min nøgleperson mellem kl Jeg er indforstået med at misbrug af alkohol og stoffer ikke er tilladt. Jeg er indforstået med at det ikke er tilladt at ødelægge inventar, true eller skade andre. Jeg er indforstået med at tale om hvis jeg får selvmordstanker, men at jeg ikke foretager selvmordsforsøg. Jeg er indforstået med at tale om hvis jeg får selvskadende tanker og eller selvskadende handlinger. Jeg har forståelse for at det vil forstyrre den terapeutiske proces at træffe medpatienter udenfor behandlingstiden, og jeg vil derfor undlade dette. Jeg er også indforstået med, at det at etablere et kæresteforhold til en medpatient er uforeneligt med behandlingen. Jeg er indforstået med at eventuel medicinsk behandling varetages af afsnittets læger. Jeg er indforstået med at jeg har tavshedspligt om andre patienters navn og privatliv. Jeg er indforstået med at ville efterleve afsnittets husregler. Jeg er indforstået med at eventuelle brud på ovenstående kan medføre afslutning af behandlingen DATO NAVN TERAPEUT 17

18 Formål med 1. fase af behandlingen (5 måneder) Det overordnede formål er, at hjælpe pt. med at ændre mønstret med selvdestruktiv og selvundertrykkende adfærd, opbygge en terapeutisk alliance samt øge evnen til at profitere af længerevarende psykoterapi, herunder: Udvikle en mere tryg/sikker og stabil tilknytning ( terapeutisk alliance ) til teamet/terapeuterne. Erstatte selvdestruktive handlinger og mønstre med refleksion/verbalisering, øget mentalisering og problemløsning. Få en begyndende indsigt i kerneproblematikken. Begynde en reparation af selvet. Motivere for længere tids psykoterapi (fase 2). Mindske behov for døgnindlæggelse samt øvrige brug af sundhedsydelser. Stabilisere livssituationen (bolig, økonomi, revalidering, arbejde, uddannelse etc.). Behandlingens 2. fase: Formål Fortsætte det terapeutiske arbejde med reparation af selvet og fortsat udvikle evnen til mentalisering, sikker tilknytning, stabilisere/bedre interpersonelle relatio ner, således at pt. i højere grad bliver i stand til, dels at forstå sig selv bedre, og dels at håndtere de problemer, som pt. møder i livet, mere hensigtsmæssigt. 18

19 Elementer i behandlingsprogrammet Programmet består af følgende obligatoriske elementer: Storgruppe (2 x ugentlig, alle + 3 terapeuter) Psykoedukation (1 x ugentlig, alle terapeuter) Dynamisk gruppe (2 x ugentlig, 7 ptt. + 2 terapeuter) Kognitiv gruppe (1 x ugentlig, 7 ptt. + 2 terapeuter) Tegne eller Musikterapi (1 x ugentlig, 7 ptt terapeuter) Krop og bevægelsesgruppe (1 x ugentlig, 7 ptt.+ 1 tp.) Individuel terapi (1 x ugentlig) Nøgleperson (samtale inden 3 uger, ellers efter behov) Lægesamtaler, evt. medicinering (efter behov). Inddragelse af pårørende (efter behov). Behandlingsstruktur og elementer Ugeplan for dagbehandling Patienter / personale MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Teammøde Teammøde Teammøde Teammøde Teammøde Kognitiv gr. I Storgruppe Gruppeterapi Gruppeterapi Kognitiv gr. II inkl. 10. min. pause Psykoedukation Behandlingskonf Teammøde Kommunale møder med samarbejdspartnere Teammøde Krop og bevægelse gr. II Undervisning el.personalemøde Teammøde Musikterapi gr. I Mølleparkvej Tegneterapi gr. II Teammøde Krop og bevægelse gr. I Storgruppe Teammøde Supervision 19

20 Rollefordeling i behandlingen Individualterapeut Gruppeterapeuter Nøgleperson Læge Teamleder Teamsamarbejde Mentalisering: Patientens og gruppens mentale tilstand får opmærksomhed og forståelse Konstruktion og rekonstruktion af patienten og gruppen ud fra forskellige vinkler og relationer Med det formål at give det tilbage til patienten Støtte hinanden (teamet) til fortsat at kunne opretholde en empatisk forståelse af patienten 20

21 Typiske projektioner, kognitive skemata og forvrængninger Terapeuterne (andre) er: kolde, kontrollerende, krævende, kritiske, vrede, utilregnelige, svigter og er ligeglade.. Patienten opfatter sig selv som: ligegyldig, værdiløs, ikke værd at elske, ond, kold, hjælpeløs, et offer. Behandling: (Emotionelt) korrigerende oplevelser, hjælp til mentalisering, overleve som terapeut i spændingsfelt mellem at blive til patientens projektioner og samtidig bevare evnen til at forholde sig og intervenere empatisk. Bekræftelse: Undgå flg. adfærd Ikke lyttende eller uopmærksomhed Ikke at vise/tilbyde støtte Afvise eller kritisere erfaringer og handlinger Fejle i at tage bekymringer alvorlig Insistere på korrektheden af tolkninger, som patienten ikke accepterer Fortolke uenighed med tolkninger om modstand Tolke erfaringer som patologiske Ikke anerkende områder med kompetence 21

22 Kvalitetssikrings Projektets formål Løbende evaluering af behandlingens kvalitet og effekt. Dokumentere effekt af behandling internt i organisationen (sam arbejdspartnere, ledelse, politikere) og eksternt i samfundet (forskning, publikation m.m.). Danne grundlag for udvikling og eventuelle justeringer af behand lingen sikre patienter optimal kvalitet i behandlingen. Fagligt engagement, udvikling og sammenhold i personalegruppen. Kombination af: Måleinstrumenter Selvrapporteringsskemaer: Symptom Checklist Revised (SCL 90 R). Inventory of Interpersonal Problems (IIP c). Clarks Personality and Social Adjustment Scale (CPSAS). Target Complaint Measure (TC). Skema I & II (selvdestruktiv adfærd, tilfredshed m.m.) Skemaer personalet udfylder: GAF s/f (split version: s= symptomer; f = funktion 22

23 Resultater (1): Dagbehandlingsfasen Dagbehandling jan jan (n=53) I perioden har 53 patienter deltaget i dagbehandlingsprogrammet 40 (75%) gennemførte behandlingen. 8 (15%) droppede ud af behandlingen. 5 (10%) blev henvist til anden behandling. Resultater (2): Dagbehandlingsfasen Demografiske/sociale data: Gennemsnitsalder: 27 år (SD = 6,5). 85% var kvinder. 43% var enlige. 18% boede med partner. 17% m. partner og barn. 5% alene med barn. 12% m. forældre. 60% var arbejdsløse. 12,5% var under uddannelse. 10% var på orlov. 10% sygemeldte. 7% fik førtidspension. 2,5% var i arbejde. (i alt:102,5%) 23

24 Resultater (3): Dagbehandlingsfasen Diagnoser (DSM IV): Alle patienter havde en personlighedsforstyrrelse (PF), heraf: Borderline PF: 63% Avoidant PF: 20% Dependent PF: 8% Obses/comp PF: 5% Blandet PF: 4% De fleste havde en eller flere symptomdiagnoser oveni: Angst: 48% Depression: 22% Spiseforstyrrelser: 22% Somatoforme lidelser: 18% OCD: 8% Sexuelt misbrug: 15% (Z diagnose) Resultater (4): Dagbehandlingsfasen Indlæggelser, suicidal og selvmutilerende adfærd: Der var ingen selvmord. Der var 2 suicidalforsøg (5%). Omganget af selvbeskadigelse, selvmordsforsøg og selvmordstanker blev markant reduceret (se figur med selvdestruktive mønstre). Der har været enkelte korte indlæggelser på åben/lukket psykiatrisk sengeafdeling. 2 patienter havde kortvarigt kontakt med den psykiatriske skadestue (1 overnatning, 1 personlig samtale) (tidligere opgørelse). 24

25 Resultater (5): Dagbehandlingsfasen Tilstand ved afslutning (5 mdr.): Selvrapporterede symptomer (SCL R) viste, at den gennemsnitlige symptom score score (GSI) var på 1,38 (fald på 0,35). Oplevede interpersonelle problemer (IIP C) var gennemsnitlig på 1,66 (fald på 0,14). Det generelle funktionsniveau (GAF) var gennemsnitligt på: GAF/s = 50,8 (stigning på 6,2); GAF/f = 47,8 (stigning på 5,6). Patienternes vurdering af livskvalitet (skala fra 1 10), 10), udviklede sig i gennemsnit fra 4,1 til 5,4 (øgning på 1,3). Selvdestruktive mønstre (N = 32) Selvmordstanker Selvmordsforsøg Selvbeskadigelse Forud for sidste år I løbet af sidste år Ved behandlings Start Under behandlingen Ved behandlings Af slutning 25

26 Resultater (9): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (1): Et generelt indtryk, som slog mig allerede første dag, er at blive mødt set som et menneske, med respekt. Ikke følt mig sygeliggjort/klient gjort. gjort. Det gælder samtlige af personalet, også de dejlige sekretærer. Det har været meget vigtigt for mig, da jeg selv tror på (og har tidligere erfaring med), at bedring kun er mulig, hvis jeg også får spejlet det sunde. Hvis den respekt ikke havde været der, tror jeg ikke jeg ville have gennemført forløbet. Resultater (10): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (2): Jeg har været utrolig glad for at gå på V14, og for det tilbud jeg har fået! Jeg synes selv, at jeg har fået meget ud af terapien og er kommet et stykke vej selvom der er lang vej igen! Det er godt at få mange vinkler på. Dog synes jeg at overgangen fra at gå hver dag til ambulant behandling er for brat. Oplevede især ved en episode, at blive behandlet som et barn. 26

27 Resultater (11): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (3): Jeg er utrolig taknemmelig for at jeg fik dette tilbud. Udover min (tidl. terapeut), er det første gang i psykiatrien, at jeg føler mig mødt som et menneske med problemer, i stedet for en diagnose. Det har betydet at jeg har turde se på mine problemer uden at tænke på, at de var sygelige og farlige. Det er en lang proces jeg er i gang med, og derfor er jeg også glad for det opfølgende tilbud, blot er jeg ked af ventetiden. Hvad karakteriserer succesfuld behandling Engagement væsentligt Sammenhængende og eksplicit filosofi Gode relationer med andre dele af sundhedssystemet Styrkelse af patienters ressourcer og ansvarlighed God støtte og supervision for terapeuter Realistiske mål Jeremy Holmes (2004) 27

28 Konklusion af foreløbig undersøgelse Efter 5 måneders intensiv dagbehandling, har patienterne opnået en lille moderat reduktion af symptomer, der typisk forbindes med personlighedsforstyrrelser (depression, angst, OCD m.m.). Samlet har patienterne opnået en lille, men statistisk signifikant reduktion i det globale mål for psykisk belastning, det generelle symptombillede (GSI). Vurderingen af patienternes globale funktionsniveau (GAF), viser en lille, men signifikant forbedring. Patienternes Interpersonelle problemer (IIP C), udvikler sig også i en positiv retning, selv om der foreløbig er tale om beskedne ændringer (fase 1). Patienternes egne bedømmelser af behandlingen viser, at de generelt oplever at have fået et moderat til godt udbytte, en lidt forbedret livskvalitet og angiver en relativ høj grad af tilfredshed med behandlingsprogrammet. Referencer Bateman, A. & Fonagy, P. (1999): Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, oct.156:10. Bateman, A. & Fonagy, P. (2001): Treatment of Borderline Personality Disorder With Psychoanalytically Oriented Partial Hospitalization: An 18 Month Follow Up Up. American Journal of Psychiatry, jan. 158:1. Black, D.W., Blum, N., Pfohl, B., Hale, N.: (2004): Suicidal behavior in Borderline Personality Disorder: Prevalence, Risk factors, prediction, and prevention. Journal of Personality Disorders, 18(3), Karterud, S. et. al. (2003): Day Treatment of Patients with Personality Disorders: Experiences from a Norweigan Treatment Research Network. Journal of Personality Disorders, 17(3), Toft, J., Christensen, N.B. & Petersen, B. (2003): Psychotherapeutic Day Treatment of Personality Disorders. Poster præsenteret på VIII Interna tional ISSPD Congres: Controversial Issues in Personality Disorders, oct , Florence, Italy. 28

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nye veje i behandling af PTSD

Nye veje i behandling af PTSD Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

16.01.2008. Henvisning. Assessment

16.01.2008. Henvisning. Assessment Personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd De selvskadende unge Lægeforeningens Sundhedskomite Konference den 29. januar 2007 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere