B R O D R E D R E L R I L N I E N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B R O D R E D R E L R I L N I E N"

Transkript

1 Forståelse og behandling af borderline personligheds forstyrrelser i psykiatrien Overlæge Birger Guldbæk Overlæge Kjersti Lien Psykoterapeutisk Klinik Aalborg Psykiatriske Sygehus Smerten ved at være BORDERLINE Føle sig: OVERVÆLDET VÆRDILØS VRED T ALENE og SVIGTET OND og ude af kontrol LYST til SELVSKADING 1

2 Frygt for at være ALENE er et grundlæggende kendetegn for mennesker med BORDERLINE og forsøges undgået for enhver pris. Personlighed (1) Every person is in certain respects: A. Like all other people B. Like some other people C. Like no other person Kluckholm & Murray,

3 Personlighed (2) Personligheden er vor måde at tænke, føle og handle på i forskellige situationer over en længere tidsperiode. Personligheden kan ændre sig, men det sker gradvist og umærkeligt såfremt vi ikke bliver udsat for ulykker, sygdom eller hjerneorganiske ændringer. Personlighed (4) Ved personlighedsforstyrrelser..ses reduktion i kapaciteten til at tilpasse sig, have intime relationer, fungere autonomt, arbejde, være kreativ etc. (Kernberg) 3

4 Cluster A (DSM) De sære DIAGNOSER Paranoid Skizoid FORHOLD TIL ANDRE Forsvarspræget, Mistroisk Uden tilknytning, Selvtilstrækkelig KOGNITIV/FØLELSE S MÆSSIG STIL Mistænksom, opfarende Tør, tilbageholdende, hæmmet Cluster B (DSM) De dramatiske Cluster C (DSM) De ængstelige Dyssocial Emotionelt ustabil (borderline og impulsiv type) histrionisk Tvangspræget Ængstelig Afhængig/dependent Uansvarlig Ustabil, intense relationer Flirtende Stædig, respektfuld, samvittighedsfuld Sky, forsigtig, stræber efter anerkendelse Uselvstændig, føjelig og passiv afhængig Impulsiv, handler uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenser for andre Selvmodsigende, skiftende, ustabil m.h.t. selvopfattelse, følelser og impulskontrol Dramatisk, overfladisk, følelsespræget Højtidelig, snæversynet, regelbunden Følsom, anspændt Naiv Forekomst af personlighedsforstyrrelser i Oslo befolkningen (Torgersen og medarbejdere) Skizotyp 0,6% Skizoid 1,6% Paranoid 2,2% Antisocial 0,6% Borderline 0,7% Narcissistisk 0,8% Histrionisk 1,9% Undvigende 5,0% Afhængig 1,5% Tvangspræget 1,9% 4

5 Undersøgelser viser at: 0,2 1,8% af befolkningen har borderline. Osloundersøgelsen viser 0,7% 75% er kvinder 8 11% af de ambulante patienter har borderline 14 20% af de indlagte patienter har borderline 60 80% af de retslige patienter har borderline Ca. 10% begår selvmord og endnu flere har forsøgt optil flere gange. En historie En 23 årig kvinde indlægges akut på grund af selvmordsrisiko efter at have skåret sig overfladisk i håndledet. Hun er rasende på sin kæreste, fordi han kom en halv time senere hjem end aftalt. Ved indlæggelsen er hun angst og aggressiv, og ønsker ikke at tale med nogen, men falder dog i løbet af få timer til ro. Herefter fortæller hun sammenhængende sin historie. Forældrene blev skilt, da hun var tre, og hun boede i de næste fem år sammen med sin drikfældige mor hos mormoderen. Seks år gammel var hun i 1½ år i familiepleje, men moderen tog hende herefter hjem imod givet råd. Mormor, som var den person, hun var tættest knyttet til, døde, da hun var otte. De følgende to år boede hun hos skiftende familier, men blev 10 år gammel anbragt permanent i familiepleje. Hun klarede sig godt i skolen, men i teenageårene havde hun hyppige kærester, var seksuelt aktiv, men havde kun sjældent et tilfredsstillende seksualliv. Hendes relationer til mænd blev ofte afbrudt pludseligt, fordi hun blev vred og skuffet over et eller andet af mindre betydning. Hun konkluderede da, at de ikke havde været noget at samle på fra begyndelsen af. Ofte var hun jaloux over, at de så andre mennesker end hende, og forsøgte at manipulere og kontrollere dem ved at true med selvmord. Lige siden puberteten har hun haft en følelse af ensomhed og af ikke at kunne slå til. Hun har i perioder været trist og bange, og følte sig som en tom skal, der var gennemsigtig for alle. Efter handelsskoleeksamen har hun haft mange skiftende ansættelser. Tre måneder før indlæggelsen bliver hendes mor indlagt. Vor klient begyndte at drikke kraftigt og tvangspræget for at falde i søvn om natten. I samme periode førte hun et hektisk natteliv og havde flere korterevarende seksuelle kontakter, samtidig med at hun var voldsomt jaloux på kæresten. Da denne på indlæggelsesdøgnet ikke kom hjem til aftalt tid, troede hun, at han var sammen med en anden. I afdelingen er hun nedladende over for alle i personalet med undtagelse af sin kontaktperson, som hun hurtigt skaber et tæt tillidsfuldt forhold til. Kontaktpersonen får hurtigt en dyb medfølelse for patienten, men kommer hurtigt til at stå alene over for afdelingens øvrige behandlere. Nogle mener, at patienten udmærket kan klare sig selv og derfor skal udskrives, mens andre er af den holdning, at patienten er svært selvmordsfarlig og derfor må overflyttes til en anden afdeling. Borderline) (Uddrag fra Morten Kjølbye s pjece, 5

6 Borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved: Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustatrion Affektlabilitet, ekplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse Generelt skal adfærden være gennemgribende, unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig, går ud over patienten selv eller omgivelserne, og skal have været sådan siden barndommen eller ungdomsårene. Adfærden skal ikke være udtryk for anden psykisk lidelse. Usammenhængende selv Den anden Selvet opleves usammenhængende med en fremmed alien del Forsvar: Eksternalisering Jeg er mig selv, og føler mig sammenhængende Den anden 6

7 Typiske forsvarsmekanismer ved borderline Splitting (eks. god/ond sort/hvid tankegang) Projektiv identifikation eks. (tillægge/kontrollere egne følelser i andre) Benægten Mange veje til borderlineforstyrrelser Bio Psyko sygdomsmodel Social Psykologisk Psykodynamiske hypoteser TILKNYTNINGSTEORI Social Traumer, overgreb, omsorgssvigt Biologisk Genetisk, konstitutionel sårbarhed affekt dysregulation som reaktion på stress frontalkortex dysfunktion 7

8 Overgreb ved borderline personlighedsforstyrrelse. Herman, Perry og van der Kolk, 1989 Tidlig barndom (0 6 år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Latenstid (7 12 år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Teenår ( år) Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Vidne til alvorlig familievold Borderline personligheds forstyrrelse 33 % 19 % 33 % 71 % 33 % 48 % 62 % 52 % 48 % Ikke borderline personligheds forstyrrelse 4 % 0 % 9 % 22 % 9 % 22 % 35 % 26 % 22 % Tilknytningsteoriens teoretikere Bowlby Ainsworth I nyere tid Holmes, Bateman, Fonagy Stikord: A secure base En tryg base 8

9 Tilknytningsmønstre Sikkert tilknyttede børn lader sig trøste, når mor går, opsøger hende, når hun kommer igen og leger glad og tilfreds videre (65%) Ængstelig/afvisende børn viser få tegn på tristhed når mor går, ignorerer hende, når hun er tilbage efter fravær. Behandler ofte fremmede mere venligt end mor. De er anspændte/hæmmede i leg (20%) Ængstelig/modstræbende (ambivalente) børn bliver kede af det, når mor går er vanskelige at trøste, når hun er tilbage. Kontaktsøgende, men også aggressive og modstræbende. Bliver vrede, når mor vil have dem til at lege selv (10%) Ængstelig/desorganiserede børn har ingen strategier til at møde belastninger, som børnene i de andre grupper. Angst og forvirring, når mor er tilbage. (5%) Sikre tilknytningsrelationer er vigtige for den normale udvikling af præfrontal kortex og således af affektregulation (Schore 2001) Oprindelig tænkemåde hos børn = PSYKISK EKVIVALENS Der sættes lighedstegn mellem barnets oplevelse og virkeligheden. Fantasi = virkelighed Mine følelser = egenskaber ved verden Problem: tænkningen kan blive FOR virkelig og skræmmende. 9

10 OPRINDELIG TÆNKEMÅDE HOS BØRN PRETEND mode som om /leg forhold til verden En tænkemåde som barnet lærer sig i 2 3 års alderen, hvor det kan overskride psykisk ekvivalenstænkning og tanker Tænke om følelser som LØSREVET fra verden roller Evne til MENTALISERING=evne til refleksion (1) opøves i moderne psykoterapi Evnen til at forstå at både egne og andres adfærd er udslag af indre mentale tilstande (som tanker, følelser, tro, overbevisning, mål, intentioner) 10

11 Mentalisering (2) MENTALISERING: Kompleks psykologisk funktion som er en integration af de oprindelige tankemåder. Fordel: tanker og følelser opfattes som repræsentationer, ikke virkelighed. Indre og ydre realitet er forbundet, men adskilte, (behøver ikke længere at være lige som i ekvivalent tankegang eller totalt adskilte som i pretend mode). Udviklingsmæssige ingredienser for mentalisering Intakt social hjerne Tryg tilknytningshistorie Optimal arousal niveau MENTALISERING 11

12 Neurobiologi og kemi ved forringet mentalisering Mild/moderat arousal (stres) forårsager optimal præfrontal funktion optimal problemløsning. Hyperarousal (noradrenalin og dopamin) aktiverer en neurokemisk kontakt, som: Slår af/bremser den præfrontalt kortex (sæde for executiv kontrol eller opmærksomheds /adfærdskontrol). Udløser automatiske kamp flugt flugt fryse fryse reaktioner reaktioner i amygdala. Opmærksomhedsfunktioner og affektregulation er vigtige forudsætninger for mentalisering. Nedsat bremse/slå fra tærskel, som konsekvens af trauma og stresoplevelser tåler mindre stress. Forskning viser, at personer med BPD, der samtidig har haft en meget traumatisk opvækst, i særlig høj grad får en stærkt forringet evne til at regulere egne affekter via denne neurokemiske bremsemekanisme. Problemer med døgnindlæggelse og sædvanlig psykiatrisk behandling Fører ofte til yderligere regression, selvdestruktiv og suicidal adfærd. Fører ofte til gentagne indlæggelser og større forbrug af sundhedstjenester Tager man udgangspunkt i borderline patienter, der har været indlagt på psykiatriske institutioner, viser internationale undersøgelser, at 10% før eller siden vil begå selvmord. Vi mangler erfaring om langtidseffekten af længerevarende psykoterapi med borderline patienter. 12

13 Psykoterapeutisk Dagbehandling for patienter med personlighedsforstyrrelser John Toft, psykolog & daglig teamleder Psykiatrien i Nordjyllands Amt Aalborg Psykiatriske Sygehus Psykoterapeutisk afsnit S14 v14.tk Selvmords adfærd hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelser (BPD) Selvmordsadfærd er hyppig blandt patienter med BPD. Mindst 75% af disse patienter forsøger selvmord. Det lykkes for ca. 10% at begå selvmord. (Black, Blum, Pfohl & Hale, 2004) 13

14 Problemer med døgnindlæggelse og sædvanlig psykiatrisk behandling Fører ofte til yderligere regression, selvdestruktiv og suicidal adfærd (dilemma at indlægge ved selvmordstrussel). Vi ved at mange faktisk lykkedes med at suicidere under en indlæggelse. Fører ofte til gentagne indlæggelser og større forbrug af sundhedstjenester Tager man udgangspunkt i borderline patienter, der har været indlagt på psykiatriske institutioner, viser internationale undersøgelser, at 10% før eller siden vil begå selvmord. Vi mangler empiri om langtidseffekten af længerevarende psykoterapi med borderline patienter. Psykoterapeutisk Afsnit S14 Ambulant funktion: Angstlidelser Depression (lette og moderate depressioner) Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser (mild moderat grad) Dagbehandlingstilbud (5 mdr./ 3 år): Personlighedsforstyrrelser ( svær grad) 14

15 Behandlerteamet 2005 Kjersti Lien, overlæge. John Toft, psykolog, daglig teamleder. Brian Petersen, sygeplejerske, psykoterapeut (orlov). Ann Mary Blaabjerg, sygeplejerske, psykoterapeut. Lisbeth Pedersen, sygeplejerske, psykoterapeut. Kirsten Bruus, sygeplejerske, psykoterapeut. Jette Staal, ergoterapeut, psykoterapeut. Elin Hansen, socialrådgiver, psykoterapeut. Trine Strands, psykolog. Helga Nørgaard, lægesekretær Tilknyttede: Musikterapeut, Niels Hannibal. Overfysioterapeut, Susanne Sternberg og Speciallæge konsulent, Niels Balle Christensen. Målgruppe Personer med svære personlighedsforstyrrelser, som f.eks. udviser følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer såsom selvdestruktiv og ud agerende adfærd, og som ikke profiterer tilstrækkeligt af indlæggelser og alm. psykiatrisk behandling. 15

16 Behandlingsprogrammet: 1. fase: Dagbehandling (5 mdr.) Kapacitet: 14 patienter 2. fase: Gruppe og/eller individuel psykoterapi (op til 3 år). Forundersøgelse (1) Henvisning: Patienten henvises fra egen læge, andre psykiatriske afdelinger/sygehuse, speciallæger, somatiske afdelinger. Patienten bedes om at skrive et brev om sine problemer, sociale situation, opvækst, evt. erfaring med tidligere psykoterapeutisk behandling og forventninger til en evt. kommende psykoterapi. Patienten udfylder selvrapporterings skemaer. Patienten indkaldes til 2 forsamtaler ( psykoterapeutisk assess ment ) samt 2 diagnostiske interviews (PSE og SCID II). II). 16

17 Forundersøgelse (2) Psykoterapeutisk assessment: 2 samtaler med terapeut fra teamet, hvor formålet er at vurdere egnethed til psykoterapi; efter konference mulighed for at tilbyde et for forløb forløb med op til 10 motiverende/forberedende samtaler. Indgåelse af behandlingskontrakt. Diagnostiske interviews: PSE, SCID II. II. Diagnose(r) stilles ud fra ICD 10 og DSM IV); foretages i løbet af forvisitation og senest inden de første uger af behandlingen. Lægelig vurdering (diagnoser, medicinering) Teamet scorer GAF (s/f split version). Kropsundersøgelse v. fysioterapeut. Behandlingskontrakt Jeg forpligter mig til at deltage i hele behandlingsforløbet og lægge andre aftaler udenfor behandlingstiden. Jeg er indforstået med at afbud skal meldes til min nøgleperson mellem kl Jeg er indforstået med at misbrug af alkohol og stoffer ikke er tilladt. Jeg er indforstået med at det ikke er tilladt at ødelægge inventar, true eller skade andre. Jeg er indforstået med at tale om hvis jeg får selvmordstanker, men at jeg ikke foretager selvmordsforsøg. Jeg er indforstået med at tale om hvis jeg får selvskadende tanker og eller selvskadende handlinger. Jeg har forståelse for at det vil forstyrre den terapeutiske proces at træffe medpatienter udenfor behandlingstiden, og jeg vil derfor undlade dette. Jeg er også indforstået med, at det at etablere et kæresteforhold til en medpatient er uforeneligt med behandlingen. Jeg er indforstået med at eventuel medicinsk behandling varetages af afsnittets læger. Jeg er indforstået med at jeg har tavshedspligt om andre patienters navn og privatliv. Jeg er indforstået med at ville efterleve afsnittets husregler. Jeg er indforstået med at eventuelle brud på ovenstående kan medføre afslutning af behandlingen DATO NAVN TERAPEUT 17

18 Formål med 1. fase af behandlingen (5 måneder) Det overordnede formål er, at hjælpe pt. med at ændre mønstret med selvdestruktiv og selvundertrykkende adfærd, opbygge en terapeutisk alliance samt øge evnen til at profitere af længerevarende psykoterapi, herunder: Udvikle en mere tryg/sikker og stabil tilknytning ( terapeutisk alliance ) til teamet/terapeuterne. Erstatte selvdestruktive handlinger og mønstre med refleksion/verbalisering, øget mentalisering og problemløsning. Få en begyndende indsigt i kerneproblematikken. Begynde en reparation af selvet. Motivere for længere tids psykoterapi (fase 2). Mindske behov for døgnindlæggelse samt øvrige brug af sundhedsydelser. Stabilisere livssituationen (bolig, økonomi, revalidering, arbejde, uddannelse etc.). Behandlingens 2. fase: Formål Fortsætte det terapeutiske arbejde med reparation af selvet og fortsat udvikle evnen til mentalisering, sikker tilknytning, stabilisere/bedre interpersonelle relatio ner, således at pt. i højere grad bliver i stand til, dels at forstå sig selv bedre, og dels at håndtere de problemer, som pt. møder i livet, mere hensigtsmæssigt. 18

19 Elementer i behandlingsprogrammet Programmet består af følgende obligatoriske elementer: Storgruppe (2 x ugentlig, alle + 3 terapeuter) Psykoedukation (1 x ugentlig, alle terapeuter) Dynamisk gruppe (2 x ugentlig, 7 ptt. + 2 terapeuter) Kognitiv gruppe (1 x ugentlig, 7 ptt. + 2 terapeuter) Tegne eller Musikterapi (1 x ugentlig, 7 ptt terapeuter) Krop og bevægelsesgruppe (1 x ugentlig, 7 ptt.+ 1 tp.) Individuel terapi (1 x ugentlig) Nøgleperson (samtale inden 3 uger, ellers efter behov) Lægesamtaler, evt. medicinering (efter behov). Inddragelse af pårørende (efter behov). Behandlingsstruktur og elementer Ugeplan for dagbehandling Patienter / personale MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Teammøde Teammøde Teammøde Teammøde Teammøde Kognitiv gr. I Storgruppe Gruppeterapi Gruppeterapi Kognitiv gr. II inkl. 10. min. pause Psykoedukation Behandlingskonf Teammøde Kommunale møder med samarbejdspartnere Teammøde Krop og bevægelse gr. II Undervisning el.personalemøde Teammøde Musikterapi gr. I Mølleparkvej Tegneterapi gr. II Teammøde Krop og bevægelse gr. I Storgruppe Teammøde Supervision 19

20 Rollefordeling i behandlingen Individualterapeut Gruppeterapeuter Nøgleperson Læge Teamleder Teamsamarbejde Mentalisering: Patientens og gruppens mentale tilstand får opmærksomhed og forståelse Konstruktion og rekonstruktion af patienten og gruppen ud fra forskellige vinkler og relationer Med det formål at give det tilbage til patienten Støtte hinanden (teamet) til fortsat at kunne opretholde en empatisk forståelse af patienten 20

21 Typiske projektioner, kognitive skemata og forvrængninger Terapeuterne (andre) er: kolde, kontrollerende, krævende, kritiske, vrede, utilregnelige, svigter og er ligeglade.. Patienten opfatter sig selv som: ligegyldig, værdiløs, ikke værd at elske, ond, kold, hjælpeløs, et offer. Behandling: (Emotionelt) korrigerende oplevelser, hjælp til mentalisering, overleve som terapeut i spændingsfelt mellem at blive til patientens projektioner og samtidig bevare evnen til at forholde sig og intervenere empatisk. Bekræftelse: Undgå flg. adfærd Ikke lyttende eller uopmærksomhed Ikke at vise/tilbyde støtte Afvise eller kritisere erfaringer og handlinger Fejle i at tage bekymringer alvorlig Insistere på korrektheden af tolkninger, som patienten ikke accepterer Fortolke uenighed med tolkninger om modstand Tolke erfaringer som patologiske Ikke anerkende områder med kompetence 21

22 Kvalitetssikrings Projektets formål Løbende evaluering af behandlingens kvalitet og effekt. Dokumentere effekt af behandling internt i organisationen (sam arbejdspartnere, ledelse, politikere) og eksternt i samfundet (forskning, publikation m.m.). Danne grundlag for udvikling og eventuelle justeringer af behand lingen sikre patienter optimal kvalitet i behandlingen. Fagligt engagement, udvikling og sammenhold i personalegruppen. Kombination af: Måleinstrumenter Selvrapporteringsskemaer: Symptom Checklist Revised (SCL 90 R). Inventory of Interpersonal Problems (IIP c). Clarks Personality and Social Adjustment Scale (CPSAS). Target Complaint Measure (TC). Skema I & II (selvdestruktiv adfærd, tilfredshed m.m.) Skemaer personalet udfylder: GAF s/f (split version: s= symptomer; f = funktion 22

23 Resultater (1): Dagbehandlingsfasen Dagbehandling jan jan (n=53) I perioden har 53 patienter deltaget i dagbehandlingsprogrammet 40 (75%) gennemførte behandlingen. 8 (15%) droppede ud af behandlingen. 5 (10%) blev henvist til anden behandling. Resultater (2): Dagbehandlingsfasen Demografiske/sociale data: Gennemsnitsalder: 27 år (SD = 6,5). 85% var kvinder. 43% var enlige. 18% boede med partner. 17% m. partner og barn. 5% alene med barn. 12% m. forældre. 60% var arbejdsløse. 12,5% var under uddannelse. 10% var på orlov. 10% sygemeldte. 7% fik førtidspension. 2,5% var i arbejde. (i alt:102,5%) 23

24 Resultater (3): Dagbehandlingsfasen Diagnoser (DSM IV): Alle patienter havde en personlighedsforstyrrelse (PF), heraf: Borderline PF: 63% Avoidant PF: 20% Dependent PF: 8% Obses/comp PF: 5% Blandet PF: 4% De fleste havde en eller flere symptomdiagnoser oveni: Angst: 48% Depression: 22% Spiseforstyrrelser: 22% Somatoforme lidelser: 18% OCD: 8% Sexuelt misbrug: 15% (Z diagnose) Resultater (4): Dagbehandlingsfasen Indlæggelser, suicidal og selvmutilerende adfærd: Der var ingen selvmord. Der var 2 suicidalforsøg (5%). Omganget af selvbeskadigelse, selvmordsforsøg og selvmordstanker blev markant reduceret (se figur med selvdestruktive mønstre). Der har været enkelte korte indlæggelser på åben/lukket psykiatrisk sengeafdeling. 2 patienter havde kortvarigt kontakt med den psykiatriske skadestue (1 overnatning, 1 personlig samtale) (tidligere opgørelse). 24

25 Resultater (5): Dagbehandlingsfasen Tilstand ved afslutning (5 mdr.): Selvrapporterede symptomer (SCL R) viste, at den gennemsnitlige symptom score score (GSI) var på 1,38 (fald på 0,35). Oplevede interpersonelle problemer (IIP C) var gennemsnitlig på 1,66 (fald på 0,14). Det generelle funktionsniveau (GAF) var gennemsnitligt på: GAF/s = 50,8 (stigning på 6,2); GAF/f = 47,8 (stigning på 5,6). Patienternes vurdering af livskvalitet (skala fra 1 10), 10), udviklede sig i gennemsnit fra 4,1 til 5,4 (øgning på 1,3). Selvdestruktive mønstre (N = 32) Selvmordstanker Selvmordsforsøg Selvbeskadigelse Forud for sidste år I løbet af sidste år Ved behandlings Start Under behandlingen Ved behandlings Af slutning 25

26 Resultater (9): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (1): Et generelt indtryk, som slog mig allerede første dag, er at blive mødt set som et menneske, med respekt. Ikke følt mig sygeliggjort/klient gjort. gjort. Det gælder samtlige af personalet, også de dejlige sekretærer. Det har været meget vigtigt for mig, da jeg selv tror på (og har tidligere erfaring med), at bedring kun er mulig, hvis jeg også får spejlet det sunde. Hvis den respekt ikke havde været der, tror jeg ikke jeg ville have gennemført forløbet. Resultater (10): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (2): Jeg har været utrolig glad for at gå på V14, og for det tilbud jeg har fået! Jeg synes selv, at jeg har fået meget ud af terapien og er kommet et stykke vej selvom der er lang vej igen! Det er godt at få mange vinkler på. Dog synes jeg at overgangen fra at gå hver dag til ambulant behandling er for brat. Oplevede især ved en episode, at blive behandlet som et barn. 26

27 Resultater (11): Dagbehandlingsfasen Patienters skriftlige kommentarer (3): Jeg er utrolig taknemmelig for at jeg fik dette tilbud. Udover min (tidl. terapeut), er det første gang i psykiatrien, at jeg føler mig mødt som et menneske med problemer, i stedet for en diagnose. Det har betydet at jeg har turde se på mine problemer uden at tænke på, at de var sygelige og farlige. Det er en lang proces jeg er i gang med, og derfor er jeg også glad for det opfølgende tilbud, blot er jeg ked af ventetiden. Hvad karakteriserer succesfuld behandling Engagement væsentligt Sammenhængende og eksplicit filosofi Gode relationer med andre dele af sundhedssystemet Styrkelse af patienters ressourcer og ansvarlighed God støtte og supervision for terapeuter Realistiske mål Jeremy Holmes (2004) 27

28 Konklusion af foreløbig undersøgelse Efter 5 måneders intensiv dagbehandling, har patienterne opnået en lille moderat reduktion af symptomer, der typisk forbindes med personlighedsforstyrrelser (depression, angst, OCD m.m.). Samlet har patienterne opnået en lille, men statistisk signifikant reduktion i det globale mål for psykisk belastning, det generelle symptombillede (GSI). Vurderingen af patienternes globale funktionsniveau (GAF), viser en lille, men signifikant forbedring. Patienternes Interpersonelle problemer (IIP C), udvikler sig også i en positiv retning, selv om der foreløbig er tale om beskedne ændringer (fase 1). Patienternes egne bedømmelser af behandlingen viser, at de generelt oplever at have fået et moderat til godt udbytte, en lidt forbedret livskvalitet og angiver en relativ høj grad af tilfredshed med behandlingsprogrammet. Referencer Bateman, A. & Fonagy, P. (1999): Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, oct.156:10. Bateman, A. & Fonagy, P. (2001): Treatment of Borderline Personality Disorder With Psychoanalytically Oriented Partial Hospitalization: An 18 Month Follow Up Up. American Journal of Psychiatry, jan. 158:1. Black, D.W., Blum, N., Pfohl, B., Hale, N.: (2004): Suicidal behavior in Borderline Personality Disorder: Prevalence, Risk factors, prediction, and prevention. Journal of Personality Disorders, 18(3), Karterud, S. et. al. (2003): Day Treatment of Patients with Personality Disorders: Experiences from a Norweigan Treatment Research Network. Journal of Personality Disorders, 17(3), Toft, J., Christensen, N.B. & Petersen, B. (2003): Psychotherapeutic Day Treatment of Personality Disorders. Poster præsenteret på VIII Interna tional ISSPD Congres: Controversial Issues in Personality Disorders, oct , Florence, Italy. 28

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

16.01.2008. Henvisning. Assessment

16.01.2008. Henvisning. Assessment Personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd De selvskadende unge Lægeforeningens Sundhedskomite Konference den 29. januar 2007 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Januar 2009 37/09 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Kontingent... 5 Kursus i Metakognitiv Interpersonel Terapi... 6 Kursus om Personlighedsforstyrrelser... 7 Introduktionskursus

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere